KFUMs Soldaterhjem frem til 1989

1

KFUMs Soldaterhjem frem til 1989 Af Bjarke Friis

Fredag den 1. november 1889 blev dørene slået op til det første KFUMs Soldaterhjem. Det var i Fiolstræde i København, hvor den nygifte H.H. Brandt var soldaterhjemsleder. 25-årige Brandt, der kom fra Ærø, var typograf og havde i en årrække assisteret gårdmissionær Clausen bl.a. som forsanger, når makkerparret turnerede rundt i københavnske kasernegårde. Brandt arbejdede som typograf om dagen, mens aftenerne gik med opgaverne på KFUM’s første Soldaterhjem. I 1890 bad man Brandt om at opsige sit job for at kunne bruge fuld tid på arbejdet som soldatermissionær.

Lige fra 1889 har opgaven været at give soldater et hjem. Over tid har forståelsen af ordet hjem ændret sig, men tjeneste og tryghed har været gennemgående ønsker. I de første år gik man byærinder for soldaterne samt opbevarede deres civile tøj og andre personlige ejendele. Typisk var det unge mænd fra provinsen, der ikke havde noget netværk eller bekendte i København. Denne tjeneste har selvsagt ændret sig over årene.

En statistik et par år efter åbningen af det første KFUMs Soldaterhjem viser, at 125 soldater havde kufferter og tøj til opbevaring, 50 havde fødevarer stående på KFUMs Soldaterhjem, og 80 personer havde i alt 2.995 kr. til opbevaring.

Optakt til KFUMs Soldaterhjem Før 1889 havde der været en længere optakt til det første KFUMs Soldaterhjem.

Ved krigen i 1864 blev der sendt soldatermissionærer ned til de danske soldater fra Indre Mission. Det skete med inspiration fra Amerika, hvor der var et stort arbejde for at sende bibler til soldaterne i borgerkrigen mellem nordstaterne og sydstaterne. I Danmark sendte Bibelselskabet Det Nye Testamente og salmebøger til danske soldater. Soldatermissionærer supplerede med personlige vidnesbyrd. Samtidig blev der også mere officielt sørget for, at der var feltpræster til de kæmpende danske soldater.

Efter 1864 blev der oprettet fællesskaber af og for soldaterne i tilknytning til Indre Mission. I Aarhus, Odense og Fredericia blev der lejet og indrettet lokaler til brug for indkaldte. Disse steder var forløbere for egentlige soldaterhjem. Indre Mission i Odense indrettede i 1870 et lokale, der både fungerede som opholdssted for soldater og samtidig som mødested for Indre Missions møder.

Det første grundtvigske soldaterhjem åbnede den 13. november 1882 med Johannes Schrøder i spidsen. Op gennem 1870’erne havde grundtvigske kredse begyndt et arbejde blandt soldater, der samledes til sammenkomster i Københavns Højskoleforening. Johannes Schrøder var selv veteran fra 1864, og blandt soldater delte han ud af sit varme danske sind og sin prøvede kristentro.

I København var missionshuset Bethesda mødested for soldater efter 1882. Portner Niels Hansen åbnede sit 6

7

hjem for opbyggelige møder for soldaterne, hvor 20-30 soldater kunne fylde stuen. I samme år fik gårdmissionær Clausen øje på soldaterne i København og fik tilladelse fra Københavns kommandant til at prædike i hovedstadens kasernegårde. Dem var der adskillige af, eftersom størstedelen af Danmarks Forsvar var garnisoneret i København. Ved kasernemøderne prædikede Clausen humørfyldt og drastisk, mens Brandt var fast forsanger og medvirkede ved aflæggelse af vidnesbyrd.

Arbejdet blandt soldaterne var en helt oplagt opgave for KFUM, der derfor nedsatte et udvalg med dette fokus. Herefter blev det besluttet at påbegynde et arbejde i missionshuset Bethesda, der på visse hverdage havde et lokale i kælderen åbent for soldater. Her var der provinsaviser, brætspil, oplæsning eller underholdning. Aftenandagt var en fast del, ligesom søndagsmøderne blev en tradition. I sommeren 1889 lå deltagerantallet til søndagsmøderne på mellem 10 og 30 personer.

Flere ønsker forenes i KFUMs Soldaterhjem Med samlingen af soldaterhjemsarbejdet i KFUMs Soldaterhjem fra 1889 blev to store ønsker forenet.

For det første var det intentionen at skabe et trygt sted for det indkaldte mandskab. I datidens København manglede der ikke tilbud eller væresteder for soldater. Byens mange kælderbeværtninger bød gerne soldaterne velkommen, og de tilbød også at opbevare soldaternes civile tøj ganske gratis, og ofte var der også gratis tobak til piben. Problemet var blot, at øl, spiritus og kortspil var nogle af de fristelser, der fulgte med.

Endvidere færdedes byens prostituerede kvinder ligeledes i disse kælderbeværtninger. For de soldater, der havde vagt om vinteren, var der megen lediggang, og ifølge Brandt var det kun den mindste del af vintermandskabet, der ikke faldt i spil, drikkeri og usædelighed.

For det andet var det et ønske at nå alle værnepligtige – ikke blot dem, der i forvejen var opvokset i kirkelige kredse. I dag vil man sige, at intentionen på KFUMs Soldaterhjem er at række evangeliet til kirkefremmede. Dengang var andelen af kirkefremmede dog langt mindre, og egentlig ateisme var stort set kun et fænomen for den meget lille kulturradikale del af København. Men det var naturligt for idemagerne at tilbyde dette gode fællesskab for alle indkaldte soldater.

For bedre at forstå den historiske sammenhæng, som arbejdet begyndte i, må Københavns Indre Mission også karakteriseres. Københavns Indre Mission har adskilt sig fra Indre Mission mange andre steder i landet. Erik Bærenholdt, den senere landssekretær i KFUMs Soldatermission, har karakteriseret Indre Mission på landet (landmission) som ”ordmission”, mens Københavns Indre Mission (bymission) var ”gerningsmission”. Ud fra missionshuset Bethesda var der et stort opsøgende arbejde over for alkoholikere, syge, fattige, og hvem der ellers kunne trænge til en hjælpende hånd. Kirkens Korshær, Magdalenehjemmet og Mariahjemmet er påbegyndt ud fra arbejdet i Københavns Indre Mission.

Arbejdet voksede Efter åbningen i 1889 voksede arbejdet hurtigt, og KFUM’s folk kæmpede for at få soldaterne. Når soldater blev indkaldt til tjeneste, ankom de til Hovedbanegården med tog eller til Kvæsthusbroen, hvor dampskibene lagde til. Soldatermissionærerne stillede op for at tage imod de nyankommne. Det samme gjorde rekvisithandlerne og værtshusholderne, som så deres forretning truet af KFUM. Rekvisithandlere og værtshusholdere havde visitkort, hvorpå der stod ”soldaterhjem”, og de kaprede, hvad de kunne få fat på. Til tider kunne der opstå håndgemæng, så politiet måtte skride ind. Ret hurtigt fik de nye soldaterhjem et godt ry blandt hjemvendte soldater. Det gjaldt både det grundtvigske hjem på Christianshavn og KFUM. Soldaterhjemmet i Fiolstræde blev hurtigt for trangt, og hjemmet flyttede derfor til større lokaler i Vendersgade. Samtidig blev Brandt, den første leder af KFUMs Soldaterhjem i København, efterspurgt rundt 8

Det var andre forhold i 1890’erne....

Forholdene ved kasernerne var anderledes i 1890’erne. Dengang var der ingen samlingssteder, og opvarmningsmulighederne var meget forskellige.

Nogle steder havde man soldaterne liggende i private hjem i de såkaldte ”soldaterkamre”; det var udlejningsværelser, som oftest var meget simple – og kolde. Mange steder var man også på egen kost eller delvis egen kost. Der blev udleveret et bestemt kvantum rugbrød om ugen – resten (pålæg) måtte man selv sørge for.

Soldaterhjemmets kælder var derfor også forrådskammer, hvor den spegepølse, som soldaten havde med hjemmefra, blev opbevaret. Så kunne han komme og skære et stykke en gang imellem.

Søndag er en festdag Hver søndag var der fest på soldaterhjemmet. Kl. 10 gik mange i samlet flok til gudstjeneste, om sommeren var det ikke ualmindeligt, at der var omkring 100, der fulgte denne indbydelse.

Sommeren igennem var der søndag eftermiddag friluftsmøde i KFUM’s gård med tale og lidt underholdning. Om aftenen kl. 19.00 holdtes møde indendørs, det varede gerne fra 50 til 90 minutter.

Derefter var hjemmet så åbent til henad midnat, så man også kunne bruge sit nattegn på soldaterhjemmet. Når dette kunne lade sig gøre, finder vi nok en forklaring i ugeprogrammet, der fortæller, at hver onsdag samledes bibelkredsene, og hver torsdag var der bedemøde.

Bedemøderne var naturligvis de dårligst besøgte, det erkendte man f.eks. i beretningen for sommeren 1913, men man kunne dog meddele, at deltagerantallet ved de ugentlige bedemøder aldrig havde været under 100.

Fra: ”KFUMs Soldatermission gennem 100 år”, 1989.

Fra hæftet: ”En orientering om KFUMs Soldatermission”, 1969.

i landet. Man ville gerne have ham til at holde møder, fortælle om soldatermissionens arbejde og samle penge ind for at sætte nyt arbejde i gang. I april 1900 tiltrådte A.F. Kühle som leder af soldaterhjemmet, der i september samme år flyttede til større lokaler i Rosenborggade og Gothersgade. Hjemmet flyttede dermed ind i den nye foreningsbygning, der tilhørte KFUM’s Centralforening (stedets postadresse skiftede senere til Gothersgade 115 over gården). Det var et stort og tidssvarende soldaterhjem med mulighed for at benytte alle KFUM-bygningens faciliteter: Gymnastiksal, restauration, festsal og 4000 kvadratmeter kælder til opbevaring af kufferter og civilt tøj. Soldaterne fik gratis adgang til foreningens arrangementer, hvilket var en god støtte for soldaterhjemsarbejdet. Det virkede som hjem, højskole og missionshus på én gang.

Hjem i provinsen – med København som model Mødeaktiviteten i provinsen førte en ny interesse med sig: Man ville gerne have KFUMs Soldaterhjem på samme måde som i København. Betydningen af arbejdet blev mere synlig, og flere KFUM-foreninger i garnisonsbyerne kopierede modellen med et soldaterhjem i deres foreningsbygning ved at indrette særlige lokaler til arbejdet med soldater. I bl.a. Randers, Odense og Aarhus fulgte man denne model. I Borrislejren rejste KFUM’s Centralforening i København en barak i 1903, hvor soldaterhjemsarbejdet udfoldede sig.

Det store kvantespring I 1914 blev sikringsstyrkerne indkaldt. Det gav et øget pres på kasernerne, og rundt omkring opstod der mange midlertidige lejre. 1914 var også året med 25-års jubilæum for KFUMs Soldatermission. En planlagt landsindsamling i august 1914 blev udskudt på grund af verdenskrigens udbrud, men blev gennemført senere samme år og indbragte et betydeligt beløb: 196.000 kr. Det vidner om, hvor folkekær en organisation KFUMs Soldatermission var blevet i løbet af 25 år, særligt i Jylland.

9

Med de indkaldte sikringsstyrker var man klar over, at der lå en stor opgave for KFUMs Soldatermission.

Idéen til at løse udfordringen kom fra England, hvor man rejste små telte ved de forskellige lejre. Det samme begyndte man på i Danmark, samtidig med at man organiserede regelmæssige feltgudstjenester og møder. Et nyt mål var blevet sat: Overalt, hvor der var mandskab til at fylde et soldaterhjem, ønskede man at etablere et soldaterhjem.

Umiddelbart efter pinse 1915 gik man i gang, og arbejdet gik stærkt. I løbet af 15 måneder blev der rejst 15 soldaterhjem og barakker. Etableringen af midlertidige soldaterhjem fortsatte, og ved krigens slutning havde KFUM’s Centralforening ansvar for 50 soldaterhjem, der var oprettet i barakker eller lejede lokaler.

Ud over dette var der et arbejde for de internerede krigsfanger i Danmark, der kom fra Frankrig, Bulgarien, Belgien, Italien og England, og tilsvarende for krigsfanger i andre lande. KFUM’s internationale navn og rygte var et stort aktiv.

Mellemkrigstid og anden verdenskrig Soldaternes Venner voksede i antal efter de mange, der havde nydt godt af et soldaterhjem mellem 1914 og 1918. I 1923 begyndte man at udgive ”Soldatervennen”, der skulle være et bindeled mellem KFUMs Soldatermission og soldatervennekredsene. ”Soldatens Dag” blev indført den første søndag i maj. Hertil bagte soldatervennernes hustruer lagkager for at sende dem til festarrangementer på soldaterhjemmene.

Lagkagerne blev spist med stor appetit af soldaterne, mens soldatervennerne holdt møder og samlede penge ind til arbejdet.

Felttestamenter Ved KFUMs Soldatermissions 50-års jubilæum i 1939 skænkede Det Danske Bibelselskab en gave til arbejdet: Felttestamenter. Første oplag var på 3000 stk. og udkom i 1940.

Samme år modtog man en anmodning fra Krigsministeriet om at få tilsendt 20 stk. felttestamenter.

Midlerne til den voldsomme ekspansion af KFUMs Soldaterhjem kom fra mange sider. Soldaternes Venner samlede ind og gjorde det muligt at etablere soldaterhjem, enten i deres eget nærområde eller i et område, hvor de vidste, der var brug for en barak eller et soldaterhjem. Amter og kommuner støttede nogle steder opførelsen af nye hjem, mens der var indsamling blandt officerer og i det kirkelige miljø i bred forstand.

Alt imens var der et solidt mødearbejde, hvor der også blev indsamlet midler til ekspansionen. Gunner Engberg, der var generalsekretær i KFUM’s Centralforening, og soldatermissionær Kühle var de helt store drivkræfter og tegnede arbejdet i denne periode. Den tætte forbindelse med KFUM og KFUK blev også et stort aktiv under 1. verdenskrig, eftersom mange af soldaterhjemslederne var lønnet af lokale foreninger.

Efter afslutningen af 1. verdenskrig ventede nye arbejdsopgaver.

Mange af de midlertidige hjem skulle flyttes eller afhændes, og i 1920 blev Sønderjylland og de sønderjyske garnisoner ”nyt land” for KFUMs Soldatermission. Tyske soldater forlod Sønderjylland den 26. januar, og samme dag kørte to af soldatermissionens folk over den gamle grænse. Det var sekretærerne A.F. Kühle og Halfdan Høgsbro, der senere blev biskop. To dage efter ankomsten åbnede de det første soldaterhjem, og senere samme år åbnede KFUMs Soldaterhjem i både Sønderborg og Haderslev.

Rekrut i Sandholmlejren

Soldater foran dagens aviser på KFUMs Soldaterhjem.

Aviserne har gjort det muligt for soldaterne at følge med i deres hjemegn og omverden, mens de var i tjeneste.

På trods af nedskæring i det militære mandskab i mellemkrigsårene lykkedes det i høj grad at konsolidere arbejdet. Militær nedskæring medførte selvsagt en omlægning af soldaterhjemsarbejdet. Økonomisk klarede soldatermissionen sig relativt godt igennem den økonomiske krise i 1930’erne med mange trofaste støtter, der havde nydt godt af arbejdet under sikringsstyrkerne.

KFUMs Soldaterhjem har altid haft et tæt samarbejde med Folkekirken. Ofte har der søndag morgen været fælles afgang til gudstjeneste fra KFUMs Soldaterhjem, og andre gange har der været feltgudstjeneste på soldaterhjemmet.

10

I forbindelse med 50-års jubilæet var der planlagt en større indsamling. Men også denne gang måtte jubilæumsindsamlingen udskydes på grund af krigsudbrud. Indsamlingen blev gennemført i 1941 og indbragte 642.761 kr.

”Jeg kan ikke fortælle om soldaterlivet uden at nævne KFUMs Soldaterhjem. Man kan ikke komme her, uden man uvilkårligt drages hjemad, og hvad er lettere end at gå hen og få brevpapir, så man kan skrive hjem og fortælle om dagens besvær, eller efter økonomisk forstærkning? Jeg ved ikke, hvilke tanker mine kammerater gjorde sig om KFUM, da de kom i trøjen, men i den forløbne tid har i hvert fald ændret manges forestilling om denne forening.

Her glæder vi os til at komme – ja, hvad skulle vi gøre uden dette soldaterhjem? Jeg kan kun med mine kammerater her i Sandholmlejren sige, at det bedste ved hele soldatertiden er soldaterhjemmet. Det er fuldstændig uundværligt”.

339, Hansen, i Soldatervennen februar 1951.

11

Efter Danmarks besættelse den 9. april 1940 blev danske soldater omrokeret fra Jylland til Fyn og Lolland.

Landsudvalget for KFUMs Soldatermission fik travlt med at indrette midlertidige soldaterhjem i fynske kystbyer og et enkelt på Lolland, hvilket også medførte nye soldatervennekredse. I København var der blevet færre soldater med Danmarks besættelse. Perioden er blevet karakteriseret som ”fornyende” for arbejdet (af Helge Rønnow i ”KFUM’s Soldatermission gennem 100 år”). Soldaterne rykkede tættere sammen på soldaterhjemmet, mens den kulturåbne linje og kristne forkyndelse fortsat var grundlaget.

Tyske soldater overtog de danske kaserner den 29. august 1943, hvorefter der fulgte en vanskelig periode for soldaterhjemmene uden soldater. I Gothersgade i København blev soldaterhjemmets kælder til møbellager, og tyskerne opdagede aldrig, at møblernes ejermænd var jøder, som var flygtet til Sverige. Arbejdet i KFUMs Soldatermission lå dog ikke stille: Antallet af soldatervenner steg, og man brugte tiden til at oprette hjem for dem, der gjorde tjeneste i Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU). CBU blev oprettet i 1941 under Statens Civile Luftværn, og samme år åbnede det første KFUM-hjem for CBU. I eftertiden er dette betegnet som ”en ny arbejdsgren” for KFUMs Soldatermission, som havde væsentlig betydning i de kommende mange år.

I gang igen og kold krig

Fra 1947 til 1958 var Den Danske Brigade udstationeret i Tyskland.

Her var soldaterhjem naturligvis meget relevant, og det lykkedes for både Det grundtvigske soldaterhjemsarbejde, Soldaterhjemsforeningen Dannevirke og KFUMs Soldatermission at få arbejde i gang for danske soldater, der var udstationeret i Vesttyskland. Det førte de tre soldaterhjemsorganisationer tættere sammen, og ”Samrådet for det frie soldaterarbejde” blev oprettet i 1948.

I perioden efter 1945 etableredes en del soldaterhjem, som fik stor betydning i mange år. I 1946 blev KFUMs Soldaterhjem i Kølvrå bygget.

Samme år blev KFUMs Soldatermission udskilt som en selvstændig økonomisk enhed fra KFUM’s Centralforening i København. I 1947 etableredes nyt soldaterhjem ved Almegaards kaserne på Bornholm.

I 1955 etableredes nye soldaterhjem i Holstebro, Hvorup, Skrydstrup og Gedhus ved Karup. Værløse fik tilsvarende et soldaterhjem i 1957.

Alle disse tjenestesteder var centrale for det danske forsvar under hele Den kolde krig, og flere af disse soldaterhjem bruges stadigt flittigt af Forsvarets tjenestegørende personel.

Den 23. maj 1945 genåbnede soldaterhjemmet i Gothersgade i København. Samme dag åbnede et orlogshjem på Holmen for de genindkaldte soldater. Umiddelbart efter krigen blev der oprettet mange nye soldaterhjem i takt med placeringen af soldater. Andre steder var det midlertidige lokaler, der blev taget i brug såsom konfirmandstuer, missionshuse, forsamlingshuse og andre lokaler. Flere steder blev der bygget nye kaserner, og i perioden 1945-1965 moderniserede og byggede KFUMs Soldatermission nye hjem for ca. seks millioner kroner.

Tilfredse soldater på soldaterhjemmet i Hvorup.

Ejendommen i Gothersgade 115 var ejet af KFUM’s Centralforening frem til 1965, hvor ejendommen blev købt af Landsudvalget for KFUMs Soldatermission. I den forbindelse blev det første landslotteri afholdt, hvilket gav et overskud på 800.000 kr. Fra 1967 blev landslotteriet en årlig tilbagevendende begivenhed. I alt var der 38 soldater-, orlogs- og CF-hjem i 1967, hvoraf de 20 hjem var drevet af Landsudvalget. De øvrige 18 hjem havde egen bestyrelse.

Bordtennis: Ét af tilbuddene på soldaterhjemmet.

12

Soldaterhjemmet rykker i felten ”Besøg på soldaterhjemmene er præget af manøvren, og derfor har vi tid til at tage ud til soldaterne. Dette bevirkede, at vi (med koner) i fællesskab blev enige om at køre ud og se til dem. Vi pakkede bilen med noget, som vi vidste, ville gøre lykke: Kaffe og wienerbrød. Så kunne vi byde på en kop kaffe, og hvor mange gange har det ikke ført til en sludder.

Vi begyndte at spejde efter soldaterne – der var mange af dem – men vi søgte specielt efter dem, som var hjemmehørende ved vore kaserner. Det lykkedes, og vi blev vel modtaget af både chef og menige.

En premierløjtnant viste os rundt i stillingerne, så vi kunne finde selv de, der var bedst skjult.

Det blev en weekend, som vi vil huske længe, og det har været en oplevelse at se, hvordan soldaterne arbejder i marken, men også møde deres taknemmelighed over, at vi var med. Hør blot en enkelt udtalelse efter et par kopper kaffe: Nu kan jeg mærke, at jeg stadig har en mave”.

Erik Nielsen, Haderslev, og Aksel Kristiansen, Søgaard, i Soldatervennen marts 1965.

De første kantinevogne kørte ud fra KFUMs Soldaterhjem i 1970’erne, og idéen spredtes til flere soldaterhjem. Dette gav ikke blot et øget salg, men var samtidig en mulighed for at vise KFUM-flaget på skydebaner og ved øvelser. Siden er kantinevognen blevet yderst populær blandt soldater. Når vognen kommer rullende med varm kaffe på en kold vinterdag eller is på en varm sommerdag, kan det nærmest give associationer til våbenhvile - eller i hvert fald en pause midt i strabadserne. Før der kom kantinevogne, kørte soldaterhjemslederne ofte ud til soldaterne på øvelser. Det skete i egen bil, der var fyldt godt op med friske forsyninger.

13

Fra KFUMs Soldaterhjem i Avedøre sidst i 1970’erne.

Fra KFUMs Soldaterhjem i Jonstrup ”Vi glæder os over, at soldaterhjemmet aften efter aften fyldes af unge mænd, og det må være op til os, der har vort daglige virke på hjemmet, at skabe netop det hjem og den atmosfære, som bør være kendetegnet for et kristent hjem. Det daglige arbejde koncentrerer sig efterhånden om ugens første fem (eller til tider fire) dage, idet der stadig bliver færre og færre i weekends.

Derimod er vi begyndt at holde udsalget åbent søndag nat til kl. to, da konstabeleleverne for en stor dels vedkommende kommer fra Jylland og skal være på kasernen inden kl. to.

Mange har rejst fem-seks timer og kan nok trænge til en kop kaffe”.

Kantinevognen fra soldaterhjemmet i Holstebro: Et tilløbsstykke.

Assistent Bent Andreasen i Soldatervennen oktober 1971.

At forsømme i den rigtige rækkefølge ”Vi har et fast program program for hver dag i ugen, som dog meget ofte bliver brudt af uforudsete opgaver. Når tiden ikke slår til, må vi prøve på at forsømme i den rigtige rækkefølge. Det er vel ikke altid, man kan se den helt store glæde ved rengøringsarbejdet, men vi synes nu, at forudsætningen for et hyggeligt soldaterhjem er, at her er rent og pænt. Når rengøringen er færdig skal der føres regnskab, forberedes andagter og bibeltime. Så kommer der en lille flok soldater, der lige har en pause. En af dem råber: ”Så er det bare med at få noget kaffe over bordet her, for vi er sultne”. Det er bare dejligt at mange af dem, føler sig hjemme”.

Karen og Karl Aage Jensen, soldaterhjemsledere i Tønder, i Soldatervennen maj 1981.

14

Samlet om et spil Ludo.

Arkivfoto ca. 1975.

I 1972 blev et nyt soldaterhjem indviet: Det nybyggede KFUMs Soldaterhjem i Skive. 3 år senere var turen kommet til et nyt soldaterhjem ved Antvorskov Kaserne lige udenfor Slagelse. Samme år (1975) købes det tidligere Dannevirke soldaterhjem på Treldevej i Fredericia for at blive til et KFUMs Soldaterhjem.

Varde får også et KFUMs Soldaterhjem, der indvies i 1981.

Under Den kolde krig har arbejdet på ingen måde stået stille. De forskellige soldaterhjem har nydt godt af de mange soldater og det store forsvarsberedskab, som Danmark havde i denne stabile periode. Den forretningsmæssige del af soldaterhjemmet er blevet udviklet samtidig med en stadig tilpasning til soldaternes ønsker til fritidsfaciliteter og mad. Åbent at vedkende sig kristentroen over for kammeraterne havde trange kår, særligt op gennem 1970’erne. Alligevel blev der holdt fast ved daglig aftensang og ugentlig bibeltimer eller temaftner for soldaterne, ligesom banko og filmaftener var en fast del af ugens program.

15