SOLDATER VENNEN
TEMA: Forandring og kontinuitet
Nummer 3
august 2021
99. årgang
SOLDATER VENNEN August 2021
Udgivet af: KFUMs Soldatermission, www.kfums-soldatermission.dk Landskontor: Treldevej 97, 7000 Fredericia. info@kfums-soldatermission.dk, tlf 3312 4042 Henvendelser vedr. abonnement rettes hertil. KFUMs Soldatermission driver 14 soldaterhjem i Danmark. Find kontaktoplysninger på www.kfums-soldatermission.dk Værdigrundlag: På KFUMs Soldaterhjem byder vi alle velkommen uanseet køn, alder, militær rang, etnisk oprindelse eller religiøs overbevisning. Vi arbejder blandt forsvarets tjenestegørende personel ved forkyndelse af det kristne budskab og praktisk tjeneste i eller udenfor Danmark. KFUMs Soldatermission arbejder på folkekirkens grundlag.
Andagt: Forandring og kontinuitet Af Mette Mejlgaard
Mennesker forandrer sig i mødet med Jesus. Sommetider opfordrer Jesus direkte til forandring: ”Gå og synd fra nu af ikke mere” (Joh 8. v. 11). Andre gange er det mødet med Jesus, der i sig selv skaber en forandring: ”Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.” (Lukas 19. v. 8) Når vi møder mennesker med forudindtagethed og fordomme, skaber det sjældent grobund for forandring. Vi kan så let falde i at leve op til andres fordomme. Møder vi i stedet vore medmennesker med åbenhed, omsorg og respekt, kan vi opleve, at mennesker vokser og måske forandres.
Protektor: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Forsidefoto: Underskrivelse af Partnerskabsaftale juli 2021. Fotograf: Kristine Bjerno
2
Noget, der aldrig forandrer sig, er Gud vor far og hans kærlighed til os. Den er den samme i går, i dag og i morgen. Det er det budskab, vi i KFUM Soldatermissionen ønsker at formidle, før, nu og i fremtiden. Det har ikke forandret sig, selvom vi som organisation løbende har forandret os og tilpasser os den verden, vi er en del af, og de muligheder vi får givet. En af de muligheder, KFUM Soldatermission har fået og grebet, er at deltage i arbejdet omkring andagts-hjemmesiden www.detmedgud.dk . Hjemmesiden retter sig mod frivillige ledere i foreninger, præster, lærere og andre, der arbejder med forkyndelse for børn og unge. Relanceringen skete i et samarbejde mellem fire kirkelige børne- og ungdomsorganisationer og fire samarbejdspartnere i 2019.
Leder:
ANDAGT
”Alting har sin tid. Der er et passende tidspunkt for alt”
Af generalsekretær Per Møller Henriksen.
Da jeg skulle skrive min første artikel som ansvarshavende redaktør for Soldatervennen faldt ordene fra Ordsprogenes bog kap. 3 mig ind. Det lyder i Bibelen 2020 sådan: ”Alting har sin tid. Der er et passende tidspunkt for alt”. Nu kom tiden hvor Bjarke har valgt at gå på pastoralseminariet for at blive præst og dermed stopper efter næsten 11 år som landssekretær. Det har betydet forandringer på flere felter, bl.a. har jeg overtaget den primære kontakt til soldatervennerne og påtaget mig opgaven som ansvarshavende redaktør. Min gamle dansklærer vil nok tænke, at det ikke kommer til at gå godt, men heldigvis er jeg godt hjulpet af flere frivillige og ikke mindst vores kommunikationsmedarbejder Kristine Bjerno. Som det fremgår af dette nummer, sker der forandringer flere steder i organisationen. Med ansættelse af Brian Jørgensen som HR-Chef og medlem af direktionen styrker og samler vi alle områder, der har med medarbejdere at gøre – læs mere om det på side 8-9. Vi kan også fortælle om lederskifte i Fredericia og Vordingborg og om nye veteranmedarbejdere på flere soldaterhjem.
besluttet at gå hver til sit vedrørende genbrugsarbejdet. Samarbejdet har været meget inspirerende, og det er ikke på grund af konflikter, at vi stopper samarbejdet, men for at styrke begge organisationers profil og kunne forklare kunderne hvad de støtter.
”Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt” Prædikerens bog kap 3 v 1
Der har været en tid, hvor Corona har fyldt rigtig meget – også i KFUM’s Soldatermission. Vi har i 2020 måtte aflyse både formands- og kasserermødet og årsmødet, og vi har haft flere perioder med lukkede soldaterhjem og genbrugsbutikker. Vi håber, at vi nu er ved den tid, hvor Corona ikke skal sætte dagsordenen, og vi ser frem til igen at mødes på tværs af organisationen til årsmøde i Fredericia den 25. september. Vel mødt
Torsdag den 8. juli blev et historisk tidspunkt, hvor Veterancentret og KFUM’s Soldatermission indgik en Partnerskabsaftale om et tættere gensidigt samarbejde om at videreudvikle og styrke veteranarbejdet. Vi har, siden Veterancentret blev oprettet for 10 år siden, haft et tæt og godt samarbejde, så vi glæder os over, at KFUM’s Soldatermission er den organisation, der først blevet knyttet endnu tættere til via en Partnerskabsaftale. At det også kan være tid til at adskille, kan I læse om på side 12, hvor vi fortæller om, at Mission Afrika og KFUM’s Soldatermission har Soldatervennen nr. 3 ● 2021
3
Medarbejderkonference i Aarhus Af Kristine Bjerno Den 11. og 12. juni trak KFUM’s Soldatermission stikket ud og satte alle telefoner på svarer. Alle fastansatte medarbejdere og bestyrelsen tog nemlig på tur til Diakonhøjskolen udenfor Aarhus til en medarbejderkonference over to dage. Temaet var ”Slip livet løs”, og det blev lærerige og inspirationsfyldte dage i godt selskab. Her har Kristine Bjerno skrevet om sin oplevelse af medarbejderkonferencen. Ca. 45 medarbejdere havde sat hinanden stævne, og snakken gik livligt over rundstykker og morgenkaffe. Efter en introduktion og en lille andagt ved generalsekretær Per Møller Henriksen sprang vi ud i et foredrag under titlen ”Slip livet løs” med tidligere sogne- og sygehuspræst Preben Kok. Det blev til både eftertænksomhed og latter hos tilskuerne, da Preben Kok fortalte levende om sine erfaringer gennem livet. Om ægteskab og præstegerning, om livet og døden. Hans fortællinger om at ethvert ægteskab medfører et brud, hvorfor han ofte spørger ældre mennesker med et langt ægteskab bag sig, om hvornår de blev skilt, fik latteren frem. Mens en fortælling om mennesker, der spørger til hvordan det går med en de møder, ofte forventes besvaret ”godt” eller med et kvantificerbart svar, mundede ud i et direkte spørgsmål til os i salen: ”Når I spørger en soldaterhjemsleder hvordan det går, forventer I
4
Soldatervennen nr. 3 ● 2021
så et svar i besøgstal og omsætning?” Et spørgsmål der affødte spredt latter, megen mumlen og flere tanker.
Efter frokost gik vi over til en temaeftermiddag under titlen: ”Hvad skal vi bruge Gud til i en tid med Corona, fake news m.m.?” anført af sociolog og præst Thomas Willer. Det begyndte med et videnskabeligt baseret oplæg om de unges forhold til Gud baseret på undersøgelser af større grupper af unge. Oplægget gav indsigt i de unges medievaner, deres usikkerhed og de kulturelle strømninger, der påvirker dem. Thomas Willers lagde vægt på at ved at gennemskue de unges situation og problematikker bliver det nemmere at tale direkte til dem. At de unge er presset af karakterer og karrierevalg betyder for eksempel, at troen kan være et ”hellested” for dem, hvor de ikke skal dømmes, men elskes for dem de er. Thomas brugte derfor videnskaben som afsæt for at forkynde evangeliet for unge anno 2021. Eftermiddagen gik med gruppearbejde og opsamling inden kaffe og kage blev serveret.
Vi deler det kristne budskab og nogle gange bruger vi også ord
En pause var indlagt og flere benyttede lejligheden til hvil på værelserne eller en gåtur i området for at klare hjernen efter de informationsrige oplæg. Senere blev der afholdt middag med indlæg fra en lille gruppe soldaterhjemsledere, der introducerede den nye udgave af Højskolesangbogen i ord og sang. Det føltes godt at synge sammen, og sangene var virkelig godt udvalgt til at illustrere både det nye og det gamle i Højskolesangbogen. Om aftenen holdt provst og formand Ole Rasmussen gudstjeneste med forbøn for de nye ansatte. Tidligere har der kun været forbøn i forbindelse med udsendelse til internationale missioner, så det var nyt, at forbønnen omfattede alle medarbejdere i Danmark, men det bliver nok ikke sidste gang. Efter natmaden gik man i seng, mæt efter en lang og begivenhedsrig dag.
Næste dag var der morgenmad og morgenandagt med efterfølgende oplæg fra arbejdsmiljøudvalget. Der blev drøftet de fælles ting, som vedrører hele organisationen og ikke kun de enkelte arbejdsmiljøudvalgsgrupper. Dagens store oplæg blev leveret af generalsekretær i Mission Afrika, pastor Henrik Engelbrecht Refshauge. Han talte ligesom Thomas Willer om de unge, og hvad de ønsker og har brug for. Om hvordan vi kan give ejerskab til både soldater og unge volontører. Henrik Refshauge fremhævede det fantastiske arbejde på soldaterhjem og gav os masser af ny inspiration til arbejdet. Hans opfordring lød: ”spring ud i det og giv ejerskab og magt til både medarbejdere, soldater og frivillige”.
Efter et år med corona var det meget livgivende at mødes, og samtidig var en del nye medarbejdere med for første gang. Dagen sluttede med frokost og opsamling på hele konferencen. Mange gode tanker kom på banen, men helt personligt tror jeg nok, at udsagnet ”Vi deler det kristne budskab, og nogle gange bruger vi også ord” står klarest i min erindring om de to dage i inspirationens tegn. Det kendetegner sådan som jeg opfatter KFUM’s Soldatermission og sætter samtidig fokus på Soldatermissionens styrker i den moderne verden. Soldatervennen nr. 3 ● 2021
5
En vigtig milepæl i veteranarbejdet En overskyet formiddag mødtes kommandørkaptajn Jannik T Andersen, fungerende chef for Forsvarets Veterancenter, med leder af KFUM’s Soldatermission, generalsekretær Per Møller Henriksen, for at underskrive en Partnerskabsaftale. Der har længe været et samarbejde mellem de to organisationer på veteranområdet, men nu er samarbejdet formaliseret i en aftale, der sætter rammerne og knytter de to organisationer tættere sammen om den fælles opgave at hjælpe veteraner og deres pårørende. Inden aftalen blev underskrevet, gik samtalen livligt rundt om bordet, og der blev også tid til at snakke om, hvordan det moderne veteranarbejde startede. KFUM’s Soldatermission startede tidligt med et uformelt arbejde med veteraner, da soldaterhjemmene blev naturlige samlingssteder for tidligere udsendte. Samtidig var det også naturligt, at hjemmene blev det sted, hvor en udsat veteran endte med at låne et værelse. Per Møller Henriksen fortalte: ”Det startede med at veteraner, der kom på soldaterhjemmet, sov på sofaen, når ting pressede sig på, og det har vi stadig.” Samtalen faldt på de fællesskaber, som soldater opbygger, særligt under missioner. De falder indimellem væk, hvis en veteran senere føler sig udsat. Fællesskaber er noget af det soldaterhjemmene er med til at skabe. ”Vi søger jo alle fællesskaber”, udbryder Jannik Andersen, der selv for nylig har deltaget i veteran-cykelløbet Ride4Rehab. Dermed referer han både til det nye samarbejde og til Danmark som et foregangsland indenfor foreninger og interessefællesskaber. Han fortsætter ”Vi gør meget godt for veteranerne, men med en partnerskabsaftale kan vi i fællesskab levere en endnu bedre indsats.” På grund af de nye tilskud fra Forsvaret til KFUM’s Soldatermissions veteranarbejde er der blevet ansat mere personale med høj faglighed. Alle omkring bordet glæder sig over den nye udvikling, og der tales meget om vigtigheden af at
6
Soldatervennen nr. 3 ● 2021
Fakta: KFUM’s Soldatermission har 14 soldaterhjem landet over, og ofte åbnes et soldaterhjem der hvor danske soldater sendes ud i verden. På 5 soldaterhjem er der SoldaterRekreation, hvor veteraner kan bo i en kortere periode. have de rigtige værktøjer til at håndtere svære situationer. Den nye aftale forudsætter høj faglighed kombineret med soldaterhjemmets helt særlige atmosfære og værdigrundlag, og allerede inden underskrivelsen er flere nye tiltag blevet implementeret på soldaterhjemmene, der skal sikre kvalitet og fremdrift i veteranarbejdet.
Chefen for Veterancenteret begrunder partnerskabsaftalen med disse ord: ”Vi er supertilfredse med samarbejdet med KFUM’s Soldatermission. Det I kan, er der virkelig brug for, og derfor er det også naturligt, at den første Partnerskabsaftale, som Forsvaret indgår på veteranområdet, er med KFUM’s Soldatermission.” Soldatermissionens generalsekretær glæder sig til det udvidede samarbejde med ordene: ”Der er en forbilledlig åbenhed og samarbejde med veterancenteret som helhed og de enkelte medarbejdere. Vi ser frem til et mere formaliseret samarbejde og til de gode resultater, som vi i fællesskab kan skabe for veteranerne.”
Glæd dig til Årsmøde i Fredericia! Efter et år med mange aflysninger glæder vi os til at mødes til Soldatermissionens Årsmøde, der afholdes den 25. september i den traditionsrige fæstningsby Fredericia. Forlæng evt. besøget på egen hånd – byen er et besøg værd
Program:
Kl. 10.00 Festgudstjeneste i Christianskirken, hvor du kan opleve Bjørn Nørgaards flotte alterudsmykning og bronzeportal. Der bliver faneindmarch, og Slesvigske Musikkorps medvirker. Prædikant er landsformand, provst Ole Rasmussen. Kirkens præster medvirker ved altergang. Efter gudstjenesten er der frokost på KFUM´s Soldaterhjem
Kl. 13.00 Årsmøde i Idrætshallen på Ryes Kaserne. Her vil der være ”nyheder” og indslag fra arbejdet, gæster i studiet m.m. Kl. 15.00 Foredrag ved fhv. direktør for TV Midt/ Vest, pastor Ivar Brændgaard ud fra emnet: ”Hvordan KFUM og militæret støbte en dreng og ung mands fundament, så det blev udslagsgivende resten af livet.” Kl. 17.30 Festaften med spisning, festtaler biskop Marianne Christiansen, Haderslev, Slesvigske musikkorps, indslag fra arbejdet på soldaterhjem, stort lotteri, fællessang og afslutning ved garnisonspræst Kristoffer Simonsen, Sct. Michaelis. Der vil være selvstændigt børne- og ungdomsprogram: ”På tur med TELEGRAFEN gennem løb, leg og kreative aktiviteter. //…-/..//…/./…// ” Vi giver en forfriskning undervejs.
Tilmeldingsfrist den 6. september. Da der er begrænset med pladser, opfordres til hurtig tilmelding. Pris for hele dagen inkl. program, måltider og kaffe kr. 400,- (½ pris til studerende og børn under 14 år). Se yderligere på www.kfums-soldatermission.dk Tilmelding til Jette@kfums-soldatermission.dk eller tlf. 7620 4483 Soldatervennen nr. 3 ● 2021
7
”Ledelse handler for mig om at få andre til at lykkes” Brian Jørgensen er ny HR-chef i KFUM’s Soldatermission og tiltræder jobbet 1. august. Læs mere om Brian og hvilke tanker han gør sig om det kommende job.
le, der synligt tog afstand fra den del, men for langt de fleste virkede det naturligt at deltage i andagterne og folde hænderne i Fadervor”, erindrer Brian. Efter værnepligten uddannede han sig til lærer og har i ni år arbejdet som lærer på Lystruphave Efterskole. Her fik Brian smag for at arbejde med unge, der har udfordringer med sig. Efterskolelæreren havde mod på mere og har de seneste otte år været afdelingsleder i henholdsvis Herning og Vejle for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Sideløbende har Brian taget lederuddannelse og er i gang med en master i offentlig ledelse ”Jeg glæder mig rigtig meget til at begynde i jobbet og få kendskab til organisationen indefra”. Sådan fortæller 42-årige Brian Jørgensen fra Tørring nordvest for Vejle. Brian kommer oprindelig fra Vorbasse, er gift med Maria og far til tre børn. For år tilbage har Brian selv benyttet KFUM’s Soldaterhjem, mens han aftjente sin værnepligt i Varde. ”Som soldat oplevede jeg, at soldaterhjemmet er et populært sted. Den uformelle tone virker som en kontrast til Forsvaret, og jeg tror, at det er en styrke for KFUM’s Soldaterhjem. Samtidig oplevede jeg, hvordan samtaler om tro, aftensang, andagter og bøn var en naturlig del på KFUM’s Soldaterhjem. Selvfølgelig var der nog-
8
Soldatervennen nr. 3 ● 2021
Lytte er en forudsætning for udvikling
Stillingen som HR-chef i KFUM’s Soldatermission er en nyoprettet stilling i forbindelse med en rokade på landskontoret. Brian fortæller: ”Stillingen fangede min interesse. Udover at bruge min faglighed får jeg også indfriet mit ønske om, at min tro og mine værdier spiller en direkte rolle i mit arbejdsliv. Jeg ser frem til at sætte mit præg på stillingen, men jeg kommer til at bruge mine ører rigtig meget i den første tid. Ledelse handler for mig om at få andre til at lykkes, og tillid er en forudsætning for at lede andre. Soldaterhjemslederne har for mig at se en nøgleposition i hele KFUM’s Soldatermissions virke, og små marginaler kan gøre en kæmpe forskel. Når jeg i dag betragter et lederjob på soldaterhjemmene, så skal man være dygtig til mange forskellige discipliner. Jeg har en meget stor respekt for det engagement, jeg har oplevet i organisationen”. En af intentionerne med den nyoprettede stilling er et øget fokus på HR i erkendelse af, at medarbejdere er en kerneingrediens i KFUM’s Soldatermission. I løbet af de senere år er der lavet flere andre tiltag blandt andet med at måle god arbejdslyst og
Interview med ny HR-chef Brian Jørgensen lederuddannelser til soldaterhjemslederne. ”Jeg ved, at der er forventninger om udvikling i min stilling. Men jeg begynder med at lytte i respekt for den velfungerende praksis, jeg oplever i organisationen”, forklarer Brian.
Både sjov og alvor
Man skal ikke være sammen med Brian i lang tid for at bemærke, hvordan hans ansigt både mestrer et stort smil og mere alvorlige folder. Brian kommer gerne med en vittig bemærkning, og virker i det hele taget god til at sprede en god stemning omkring sig. Men der ligger en drivkraft bag, som Brian selv formulerer således: ”Jeg brænder for at dele min tro på Jesus Kristus med andre. Men jeg brænder også for, at vi har det godt med hinanden, og de to ting hænger sammen for mig”. Gennem de seneste otte år har Brian været formand for Kristendomsudvalget for KFUM og KFUK i Danmark, og siden november har Brian ligeledes siddet i KFUM og KFUK’s hovedbestyrelse. Det er ikke blot KFUM navnet, der går igen i begge organisationer. ”For mig er KFUM en identitet.
De to organisationer er selvfølgelig forskellige, og blandt andet de forskellige målgrupper medfører forskellige metoder. Men i KFUM’s Soldatermission ser jeg en kæmpe styrke i, at målgruppen er så klart defineret”, slutter den nyansatte HR-chef, der fra 1. august vil få landskontoret som sin daglige arbejdsplads, når han ikke er på besøg i et af KFUM’s 14 Soldaterhjem.
KFUM’s Soldatermission søger ledere til både Estland og Vordingborg! Tre volontører fortalte om deres oplevelse som KFUMs Soldatermissions ”frontlinjemedarbejdere”.
I Estland følger du danske soldater på international mission og vi søger allerede fra marts 2022. Vi skaber hjem, for dem der er langt fra hjem!
I Vordingborg arbejder vi innovativt med begrebet soldaterhjem. Der er sket meget den sidste tid og vi søger en ildsjæl til at drive den udvikling!
!
KFUM’s Soldatermission - Vi er jo lige her Læs mere på www.kfums-soldatermission.dk/job
Soldatervennen nr. 3 ● 2021
9
Det er bare et godt sted at være! Fra 1. oktober får soldaterhjemmet i Fredericia en ny leder. Her er et kort portræt af Merry Maagaard, der bor i Fredericia allerede og som snart flytter ind på soldaterhjemmet med sin yngste søn på 20 år. nelørdage i Erritsø, har serveret på Trinity, i et madfirma og på Soldaterhjemmet, samt er aflastningsmor for to børn. Det kalder hun sine ”skønne fritidsjobs”.
Selvstændig
Den nye soldaterhjemsleder på KFUM’s Soldaterhjem i Fredericia Merry Maagaard er født på Sjælland og opvokset i Midt- og Nordjylland i et kristent hjem. ”Mine forældre var selvstændige inden for hotel og campingbranchen, og jeg har altid vidst, at det var vejen for mig” fortæller Merry glad. Som uddannet køkkenleder med erfaring fra både sømandshjem, højskole og efterskole var det naturligt for Merry at søge ind på soldaterhjemmet, da muligheden bød sig. Vi har taget en snak med Merry om hendes nye job. ”Jeg har serveret til mange fester/arrangementer og aftenvagter på soldaterhjemmet, og jeg er glad for at servere og have den kontakt med folk, jeg har nydt meget at være der!” understreger Merry Maagaard
Jeg sidder ikke stille
Det er en smilende Merry Maagaard, der møder mig udenfor soldaterhjemmet i Fredericia. Det er tydeligt at hun glæder sig til det nye job som soldaterhjemsleder, og man fornemmer den energi, der viser sig at være kendetegnende for hende. Merry er enke med fem børn og gik hjemme med dem i 10 år. Først efter manden døde af kræft i 2005, blev hun selvstændig privat dagplejer, som hun har været lige siden. ”Jeg har aldrig kunnet sidde stille”, smiler den nye soldaterhjemsleder og fortæller, at hun sideløbende med at være dagplejer har været ansvarligt for legestuer, bør10
Soldatervennen nr. 3 ● 2021
At være selvstændig har Merry altid været glad for. Hun har efter eget udsagn altid boet samme sted som hun arbejdede. ”Det giver en utrolig ro og en frihed til at planlægge dagen. Jeg kunne ikke forestille mig at gøre andet”, fortæller hun og fortsætter ”Det er jo en livsstil, og det fornemmer jeg også at jobbet som soldaterhjemsleder er.” Merry er glad for at arbejde med mennesker og lægger vægt på det store kirkelige netværk hun har i byen. Efter de flyttede til Erritsø i 1995, har hun boet flere steder i området og er kommet i forskellige kirker, men er blevet i området. ”Man får jo et vist netværk, når man bor så længe det samme sted, og ovenikøbet passer folks børn” siger hun. Merry kommer i dag i missionshuset i Erritsø og i Sct. Michaelis kirke.
Kender soldaterhjemmet indefra
”I de fem år, hvor jeg har arbejdet på soldaterhjemmet, har jeg fornemmet den gode energi, der er her. Det er bare et godt sted at være!” fortæller Merry og tilføjer, ”Jeg glæder mig rigtig meget til at starte som leder her. Jeg har jo en del kendskab til huset, og jeg kan virkelig se mig selv i det!” Merry flytter ind i lederboligen i løbet af sommerferien og er klar til at holde velkomstfest for de godt 100 nye værnepligtige, der kommer den 2. august, dog er hun først fra 1. oktober fuldtidsansat, da hun skal afvikle sit nuværende arbejde i august og september.
Fredag den 20. august fra kl. 14.00 til 16.00 er alle velkomne til at byde Merry Maagaard velkommen ved en reception på KFUMs Soldaterhjem, Treldevej 99, 7000 Fredericia.
Veteranen og tomaterne I Aalborg er man begyndt at arbejde med grønne projekter som et led i rehabiliteringen af veteraner. Veteranmedarbejderen Birgitte fortæller her om et projekt, der giver god mening både for hende og for veteranen. På KFUM’s Soldaterhjem i Aalborg er der startet et projekt, der involverer fire tomatplanter og et lille plantekursus. Projektet har givet veteranen indhold i hverdagen, der er en aktivitet der er i gang hver dag. Tomatplanterne skal passes, vandes, og der skal pilles sideskud af. Det daglige arbejde med planterne giver anledning til samtaler om mangt og meget. Birgitte fortæller, at ”det giver plads til et tredje fællesskab, hvor vi er sammen om opgaven”. Birgitte lægger dermed vægt på de fællesskaber, man kan skabe med veteranerne, der går ud over bare det at de bor på soldaterhjemmet. For andre veteraner kan det være ugentlige walk and talks eller en daglig kop kaffe, men her er det det grønne der trækker.
Efterfølgende er der kommet flere ”grønne projekter” til, hvor veteranerne blandt andet har været med til at lave hyldeblomstsaft. ”Det har givet rigtig gode resultater for veteranerne, og saften smager fantastisk godt. En dejlig forfriskning til de varme dage og så har de lavet det selv”, smiler Birgitte.
Veteranen fortæller selv, at det giver trivsel og gør hverdagen anderledes, at han har fået ansvar for planterne. Han tilføjer, at det er dejligt med en beskæftigelse. Birgitte ser en trivselsfordel i at den aktivitet, som de sammen har fundet frem til, er en, der kræver daglig pleje, så veteranen netop føler det som et ”arbejde”. Veteranen sætter samtidig pris på at se det spire frem, og at der er liv. Vivi Purity ( Leve livet rent) La Dolce Vita ( Leve livet) lyder det herfra Veteranen.
Soldatervennen nr. 3 ● 2021
11
To venner går hver til sit Gennem de sidste år har Mission Afrika og KFUM’s Soldatermission haft tre genbrugsbutikker i fællesskab. Nu er det blevet besluttet at samarbejdet skal ophøre, og de to af butikkerne er således blevet købt af KFUM’s Soldatermission, mens Mission Afrika har overtaget den tredje. Bestyrelserne i KFUM’s Soldatermission og Mission Afrika har taget en fælles beslutning om at udfase samarbejdet om vores tre delebutikker i Ikast, Sunds og Skive. Bestyrelserne mødtes den 10. maj 2021 til fælles færdigdrøftelse og gensidig underskrift på aftalen. Ikast og Sunds bliver således KFUM’s Soldatermissions genbrugsbutikker, og Skive bliver Mission Afrikas butik. ”I begge organisationer er ønsket forsat at se en stærk udvikling i alle vores genbrugsbutikker. Ligeledes har vi et stort etisk ansvar både overfor de frivillige og vores kunder for at synliggøre tydeligt, hvad overskuddet går til i de enkelte butikker. Begge dele er en udfordring i de butikker, der deles mellem flere organisationer” melder de to bestyrelser ud. Fra bestyrelserne lyder således også: ”Vi er selvfølgelig godt klar over, at en sådan beslutning også har en betydning for vores frivillige, der lægger så stort et arbejde i butikkerne. Det betyder noget for os, at begge organisationer har støtter i alle vores butikker. Det er en svær opgave på den
Kort Nyt Flagdag for Danmarks udsendte.
Efter sidste års aflysning, vil 5. september i år bliver rigtig markeret over hele lande. Alle soldatervenner opfordres til at hejse flaget og bakke op om lokale arrangementer.
12
Soldatervennen nr. 3 ● 2021
måde at dele noget der også er en hjertesag, men vi tror begge parter på, at det bliver en solid grobund for fremtiden.” Det enestående samarbejde mellem de to organisationer er blandt andet bundet i den fælles frivillige indsats, og begge organisationer opfatter det store frivillige engagement som en gave, som de har nydt godt af. De to bestyrelsers fælles udmelding om den nye situation slutter således: ”Samarbejdet ophører med en delingsmodel som tilgodeser begge vores organisationer, og hvor hver part får mulighed for at starte noget nyt eller udvide. Vi skilles som de bedste venner i mission for evangeliet. Vi ønsker hinanden alt det bedste fremadrettet.” Samarbejdet ophørte pr. 30. juni 2021.
Nye veteranmedarbejdere
Med de ekstra midler er der kommet yderligere veteranmedarbejder. Fra 1. maj er Birgitte Wieland ansat til veteranarbejdet i Aalborg. Birgitte kommer fra en stilling som teamleder på Blå kors hjemmet i Arden. Birgitte er uddannet diakon og pædagog. I Høvelte er Stella Skov Meldgaard tiltrådt den 9. august 2021. Stella har en kandidatuddannelse i musikpædagogik og har indtil sommerferien arbejdet som folkeskolelærer i Blovstrød. Også i Varde er der en nytiltrådt veteranarbejder fra august. Det er lærer Thomas Jakobsen fra Grindsted. Vi byder de nye medarbejdere velkommen til KFUM’s Soldatermission.
Kort Nyt Formands- og kasserermøde
I 2020 blev Formands og kasserermødet aflyst, så det var med spænding at vi planlagte årets møde den 8. maj. Dagen før blev forsamlingsforbuddet hævet til 25 personer, så med online forbindelse til soldaterhjem rundt i kongeriget lykkedes det at gennemføre det første formands- og kasserermøde med Ole Rasmussen som formand. Det blev en god dag med lokale stemmeoptællinger og arbejdsdrøftelser. Til bestyrelsen blev Finn B Jørgensen, Fredericia genvalgt og nyvalgt blev Judy Jochumsen, Vejle for de kommende 2 år. Den nuværende suppleant Vibeke Schmidt, Hellerup er genvalgt for et år. Til KAU blev Birthe Østergaard Mikkelsen, Hobro og Ivan Ælmholdt, Lindved nyvalgt for 2 år og Solveig Hoffmann Pedersen, Brande blev suppleant for det kommende år. Der er også 2 pladser i bestyrelsen som er valgt blandt alle fastansatte medarbejdere. Her blev soldaterhjemsleder Troels Moesgaard, Holstebro genvalgt og soldaterhjemsleder Bjarne Kjær Andersen, Høvelte blev nyvalgt, som suppleant for de kommende 2 år er soldaterhjemsleder Kirsten Nørremark Jensen, Borris
Lederskifte i Fredericia
Helle og Bruno Kristoffersen er stoppet som lederpar i Fredericia med udgangen af juli 2021. Det blev til knap 5 år som ledere i en tid hvor der er sket store ændringer. De første par år var der ikke uddannelse af soldater i Fredericia, det kom tilbage i august 2019 og det har givet mere liv i huset. De efterlader et soldaterhjem som har fået et stor opdatering med nye toiletter og med en total renoveret førstesal hvor er 4 flotte SoldaterRekreations boliger til veteraner. Der skal herfra lyde en stor tak for indsatsen og vi ønsker Helle og Bruno lykke og velsignelse over fremtiden.
Tak til Kirsten i Vordingborg.
Kirsten Andersen er stoppet efter 3 år i Vordingborg med udgangen af juli for at flytte tilbage til Randers området. Kirsten har sat et positivt aftryk både på bygningen og blandt soldaterhjemmets mange brugere. Der skal herfra lyde en stor tak for indsatsen og vi ønsker jer alt det bedste i det jyske.
40 års jubilæum udsat endnu engang.
Da soldaterhjemsleder Kjeld Nørgaard i Oksbøl kunne fejre sit 40 års jubilæum den 4. dec. 2020 blev det udsat til juni og nu har vi været nød til at udsætte fejringen til fredag den 27. august kl. 12.00 til 16.00.
Alle er velkomne. Husk tilmelding til reception@kfums-soldatermission.dk Åbent hus og velkomst for ny leder i Aalborg
Under corona nedlukningen har soldaterhjemmet fået en opdatering af bl.a. facaden og da Kasper Klarskov tiltrådte den 1. marts var det ikke muligt at holde en velkomstreception. Derfor inviterer vi til
Åbent hus og velkomstreception fredag den 17. september kl. 14.00 til 16.00. Vel mødt. Soldatervennen nr. 3 ● 2021
13
Møder og stævner landsformand Ole Rasmussen, Lemvig Provsti, taler og fortæller over emnet: ”Ny vision for fremtiden”.
Viborg, kreds 23
Frederikshavn, kreds 20
Hobro, kreds 58
Torsdag 7. oktober 2021 kl. 19.30 i Grynderup. Soldatervennefest. Hanna Najbjerg fortæller om sin udsendelse til Irak.
Brædstrup, kreds 100
Fredag 5. november 2021 kl. 19.30 i Brædstrup. Soldatervennefest.
Aars-Aalestrup, kreds 95
Onsdag 29. september 2021 kl. 19.30 i Års Missionshus. Talere er lederparret Tove og Hans Jørgen Larsen fra KFUM’s Soldaterhjem i Skive
Løgstør, kreds 28
Midtjylland Lemvig, kreds 17 Onsdag 3. november 2021. 100-års jubilæumsfest. Landsformanden Ole Rasmussen taler.
Holstebro – Struer, kreds 12
Fredag 3. september 2021 på KFUM’s Soldaterhjem, Holstebro. Soldatervennefest og generalforsamling kl. 18 til spisning. 100 kr. pr. person. Aftenens taler er Christian Schmidt, tidligere forstander på Blå Kors i Skannerup og mentor for rekreationshjemmet i Holstebro. Tilmelding senest 30/8 til Nathalie Moesgaard tlf. 2445 8344
Torsdag 16. september 2021 kl. Aarhus, kreds 30 19.30 i Løgstør Missionshus. Efterårsmøde med generalforsamling. Soldaterhjems- og genbrugskonsulent Søren Andersen kommer og fortæller om arbejdet.
Thisted, kreds 21
Torsdag 18. november 2021 kl. 19.30 i Tømmerby Sognegård, Kirkevej 40. Soldatervennefest. Soldaterhjemsledere Anne og Allan Schrøder fra Karup kommer og fortæller om arbejdet blandt soldaterne
Hurup, kreds 3
Onsdag 29. september 2021 kl. 19.30 i Agger Missionshus. Soldatervennefest hvor feltpræst Henrik Busk Rasmussen kommer og taler.
Thyholm, kreds 8
Torsdag 7. oktober 2021 kl. 19.30 i Thyholm Kirkecenter. Provst og
14
Soldatervennen nr. 3 ● 2021
Vildbjerg, kreds 105
Torsdag 18. november 2021 kl. 19.30 i Vildbjerg Missionshus. Soldatervennefest. Aftenens taler er formand Ole Rasmussen.
Nordjylland Lørdag 4. september 2021. Åbenthus på Flådestationen, Frederikshavn. Arrangement fra kl. 10-16.
Karup. Der bliver bankospil og kaffebord.
Tirsdag 7. september 2021 kl. 14. 00 hos Tove og Bent Andreasen, Søren Tofts Vej 19, 8250 Viby J
Fredag 3. september 2021 kl. 19.30 i Sct. Margrethes Gård, Gl. Randersvej 4, Overlund. Soldatervenneaften med generalforsamling. Taler er tidl. soldaterhjemsleder Knud Nielsen, Karup.
Herning og Bording- Ikast, kreds 11/106
Onsdag 1. september 2021 kl. 19.30 i Bording Missionshus. Soldatervennefest for kredsene Bording/Ikast og Herning. Soldaterhjemsleder Troels Moesgaard fra Holstebro kommer og fortæller om sit arbejde blandt soldaterne på soldaterhjemmet.
Hedensted – Løsning, kreds 78
Onsdag 3. november 2021 kl. 19.30 i Hedensted Missionshus, Bækketoften 1. Efterårsmøde. Finn B. Jørgensen kommer og taler og fortæller om arbejdet.
Silkeborg, kreds 34
Onsdag 24. november 2021 kl. 19.30 i Alderslyst Missionshus. Generalsekretær Per Møller Henriksen kommer og fortæller om arbejdet i KFUM’s Soldatermission.
Skjern, kreds 2
Onsdag 27. oktober 2021 kl. 19.30 i IM huset i Skjern. Efterårsfest. Tale og orientering om soldatermissionen ved Ester Kofoed, Børkop. Kaffe og lotteri. Alle er velkommen.
Levring, kreds 69
Tirsdag 9. november 2021 kl. 19.30 i Levring Missionshus, Hindbjergvej 32. Soldatervennefest. Tale ved tidl. soldaterhjemsleder Knud Nielsen,
Sydjylland Kolding, kreds 1
Fredag 5. november 2021 kl. 19.30 i Kirkebuen, Kristkirken. Efterårsfest. Soldaterhjemsledere Anne og Allan Schrøder fra Karup kommer og fortæller om deres arbejde i KFUM’s Soldatermission. Der er kaffe og lotteri.
Grindsted, kreds 9
Søndag 29. august 2021 kl. 9.30 Vi deltager i gudstjeneste i Grindsted
Kirke. Der er indsamling til fordel for KFUM’s Soldatermissionen. Major Preben Friis Hauge, Tistrup, fortæller kort om soldatermissionen. Samme dato i 1943 faldt en værnepligtig Grindsted-borger ved Nyborg. Det markeres ved samme lejlighed. Hold øje med lokalpressen.
Vejen, Andst kreds 112
og
Brørup,
Onsdag 15. september 2021 kl. 19.30 i Vejen Menighedshus, Skovvej 4, Vejen. Vejen-Andst-Brørup kredsen afholder sammen med Bække og Vejrup kredsene fælles efterårsfest. Aftenens taler er formanden for KFUM’s Soldatermission, provst Ole Rasmussen, Bøvling. Der vil blive afholdt lotteri, hvor gevinsterne er medbragte, og overskuddet går til KFUM’s Soldatermission.
Smidstrup, kreds 7
Tirsdag 2. november 2021 kl. 19.30 i Smidstrup Missionshus. Soldatervennefest. Tale ved generalsekretær Per Møller Henriksen.
Vejle, kreds 5
Onsdag 17. november 2021 kl. 19.00 i Tørring Missionshus. Soldatervennefest. Generalsekretær Per
Eftermiddagskredse Haderslev
Redaktion: Lene Gregersen, Mette Mejlgaard, Anne Kallehave, Mette Hornstrup Schmidt, Kristine Bjerno og redaktør Per Møller Henriksen, 7000 Fredericia, pmh@kfums-soldatermission.dk, tlf. 3312 4042 (ansv. red.). Henvendelser vedr. annoncer rettes hertil. Korrektur: Anna-Margrete Bohsen. Soldatervennen udkommer i 2021 (deadline i parantes): 13. november (20. oktober). Formand: Provst Ole Rasmussen, Bøvlingvej 15, 7650 Bøvling. Tlf. 5365 3096. ole@kfums-soldatermission.dk
Ansager, kreds 37
Mandag 15. november 2021 kl. 19.00 i Ansager Missionshus. Soldatervenneaften. Tale ved soldaterhjemsleder Kirsten Nørremark Jensen, Borris.
Skrydstrup og kreds 25/49
Haderslev,
Fredag 8. oktober 2021 på KFUM’s Soldaterhjem i Haderslev. Årsfest for kredsene Skrydstrup og Haderslev til spisning kl. 17.30. Kl. 19.00 taler landsformand Ole Rasmussen, Bøvlingbjerg. Emne: ”Hilsen fra den store krig – en vej til fred.”
Bække, kreds 38
Tirsdag 14. september 2021 kl. 19.30 i Bække Missionshus. Soldatervennefest og generalforsamling. Generalsekretær Per Møller Henriksen kommer og taler.
Varde- Esbjerg, kreds 22
Fredag 29. oktober 2021 kl. 17.30 på KFUM’s Soldaterhjem i Varde. Efterårsfest med generalforsamling. Missionær Bjarne Hvidbjerg taler.
Ølgod, kreds 70
Onsdag 15. september 2021 kl. 19.30 i Missionshuset Bethania, Tirsdag 28. september 2021 kl. 14.30 på Soldaterhjemmet i Haderslev. Eftermiddagskreds. Svend Åge Jakobsen fortæller. Tirsdag 26. oktober 2021 kl. 14.30 på Soldaterhjemmet i Haderslev. Ingrid Markussen fortæller om Christiansfeld. Nyttige adresser: Genralsekretær Per Møller Henriksen, pmh@kfums-soldatermission.dk, tlf. 7620 4480. Økonomichef/kontorleder Steen K. Sørensen, sks@kfums-soldatermission.dk, tlf. 7620 4481.
Ølgod. Generalforsamling. Soldaterhjemsleder Erik Hein, Varde, kommer og fortæller om arbejdet
Aabenraa, kreds 82
Fredag 29. oktober 2021 kl. 18.00 i Nicolaihuset i Aabenraa. Soldatervennefest og generalforsamling. Soldaterhjemsleder Anne Dorthe B. Nielsen, Haderslev, fortæller om arbejdet blandt soldater.
Øerne Bornholm, kreds 50
Fredag 17. september 2021 kl. 17.30 på Anvortskov Kaserne. Årsfest og generalforsamling. Hanna Najbjerg fortæller om sin udsendelse til Irak.
København, kreds 4
Fredag 8. oktober 2021 i Bethesda, Rømersgade 17. Efterårsfest og generalforsamling. Der er spisning kl. 18.30, og kl. 19.30 er der tale ved veteranmedarbejder Steen Eskildsen, Høvelte. Tilmelding senest 5. oktober til Minna Siegumfeldt på tlf. 3028 5220 eller mail minna@siegumfeldt.dk
Thisted
Tirsdag 26. oktober 2021 kl. 14.30 i Thisted Missionshus. Soldaterhjemsleder Troels Moesgaard, Holstebro kommer og fortæller om KFUM’s Soldatermission. Gaver til KFUMs Soldatermission: Indbetales på bankkonto, reg. nr. 8075, konto 0000117840. Gaver er fradragsberettigede efter gældende skatteregler. Efter årets afslutning fremsendes en kvittering over indbetalte gaver, når beløbet overstiger 500,- kr.
HR-chef Brian Jørgensen, brian@kfums-soldatermission.dk Veteranfaglig leder Pia Hall, pia@kfumssoldatermission.dk, tlf. 2479 8312¨. Soldaterhjems- og genbrugskonsulent Søren Andersen, konsulent@kfumssoldatermission.dk, tlf. 2145 0513.
Trykkeri: Johansen, Holstebro.
FSC-certificeret. nr. 3 ● 2021 Soldatervennen . Oplag: ca. 6.800 stk
KOLOFON
Tirsdag 31. august 2021 kl. 14.30 på Soldaterhjemmet i Haderslev. Thorkild Sørensen fortæller om ”Livets træ, Dødens kors og Gravens Lys”. Kontakt: Anny Rønne
Møller Henriksen taler.
15
Vi mangler indtægter fra aflyste fester Corona nedlukningen i første halvår har påvirket nogle af Soldatermissionens mest trofaste indtægter. På trods af stor opfindsomhed omkring lodseddelsalget og et overskud på 1.170.000 kr., mangler der 125.000 kr. i forhold til budgettet. Ligeledes har de mange aflyste soldatervennefester og foredrag betydet, at vi mangler yderligere 150.000kr. Vi er meget taknemmelige over trofasthed omkring private gaver, og der har naturligvis også været Sander og er Birgitte faldet godt . besparelser, men fakta at viermangler ettilstort beløb i budgettet. Hvis du ligesom os savner at mødes om Soldatermissionens arbejde, lotteri, lagkage og fællessang, så kan vi glæde med, at du stadig kan støtte det gode arbejde, der udføres rundt om på soldaterhjemmene ved at bruge blanketten herunder. Vi kan desværre ikke sende dig et stykke lagkage som tak, men vi glæder os til igen at kunne mødes til en nye sæson med soldatervennefester.
Støt vores arbejde. Benyt indbetalingskortet i bunden af siden eller mobilepay nr 60727
eller overførsel til konto 8075 – 0000117840