2 minute read
” er i god behold. ” Trækningslisten for Landslotteriet 2023
Følgende numre er udtrukket af Notarius Publicus:
24006 Gavekort, Bones kr. 600
Advertisement
39304 Gavekort, Bones kr. 600
50328 Gavekort, Bones kr. 600
51581 Gavekort, Bones kr. 600
53374 Gavekort, Bones kr. 600
58583 Gavekort, Bones kr. 600
60150 Gavekort, Bones kr. 600
61592 Gavekort, Bones kr. 600
63173 Gavekort, Bones kr. 600 Fast endetal: 35
Gavekort, kr. 250 fra: Jysk eller Bog & Idé Sidste frist for afhentning af gevinster er den 31. maj 2023.
Tak, fordi du ved lodseddelkøbet støttede KFUM’s Soldatermissions arbejde
Veteranfaglige medarbejdere på uddannelse
Af Henrik Engelbrekt Refshauge
Soldatermissionens veteranfaglige medarbejdere har fået en enestående mulighed for at dygtiggøre sig på en uddannelse i psykiatrivejledning. Fire medarbejdere i Århus og tre i København har påbegyndt uddannelsen på professionshøjskolerne i februar og forventes at afslutte den med eksamen i maj sammen med 21 andre ansatte ved kommunerne.
”Det er et helt vildt godt, at vi er afsted sammen som flok, fordi vi får en fælles plan for f.eks. selvmordstruede”, fortæller veteranmedarbejder Sørine Hauge Bindzus fra Fredericia.
”Vi har hidtil arbejdet meget individuelt fra hjem til hjem. Når jeg skal arbejde tæt sammen med de andre veteranmedarbejdere, sikrer det en solid faglig sparring og ensretning i vores arbejde, hvor vi bliver professionaliseret og ensrettet over hele linjen”.
Skåret ind til benet
”Jeg håber på at få en helt masse viden, for min erfaring er primært med PTSD-ramte unge fra uledsagede flygtninge, som jeg lavede feltarbejde et halvt år i Betlehem på Vestbredden og i en døgninstitution i Århus”, fortæller Sørine.
Kurset er en gennemgang af psykiatriske lidelser og kendetegn, diagnosticerings- og behandlingsmuligheder.
”Den konkrete viden er essentiel for vores arbejde som Soldatermission, fordi der bliver skåret ind til benet med nøgterne beskrivelser. Det er også godt at møde andre faggrupper, som vi ikke møder til dagligt f.eks. fra kriminalforsorgen, ungdomsuddannelser, sygeplejen mv. Dem kan vi komme til at sparre med i fremtiden”, mener hun.
I København er nyansatte Lars Thorndal også med. ”Vi får et godt fundament for at identificere mange forskellige psykiske lidelser, og nogle værktøjer som jeg kan bruge som veteranfaglig medarbejder. Det er super, at vi er afsted sammen, så vi kan perspektivere vores læring med de udfordringer vi har. Specielt for mig, der lige er landet, er case-arbejdet med til at udfordre mig, så jeg lærer veteranernes historier at kende” fortæller han.
Skarp i veteranarbejdet
”Jeg forventer, vores medarbejdere kommer til at stå stærkere og skarpere i mødet med veteranerne, fordi de får indsigt i, hvordan det er at være sindslidende og kæmpe med problematikker i det psykiske spekter”, fortæller veteranfaglig leder Steffen Reimers, der selv er i gang med en diplomuddannelse i ledelse.
Initiativet er taget af Psykiatrifonden, og uddannelsen har til formål at ruste medarbejderne med værktøjer til at imødekomme veteranernes udfor- dringer med PTSD, angst, rusmiddelforbrug og depressioner.
”I Soldatermissionens arbejde med veteraner møder vi ofte disse udfordringer. Vi har brug for værktøjer til kassen, som vi kan bringe i spil, også så vi kender til de særlige forhold, der gør sig gældende. Derfor er det vigtigt at dygtiggøre sig, for at kunne hjælpe dem bedst muligt”, mener han.
Endnu bedre hjælp til veteraner
Uddannelsen tager et semester og rummer fem moduler, og det finansieres via kompetencemidler fra Veterancentret.
”Det er superfedt at kunne sende en medarbejderflok på uddannelse, så de kan udvikle sig sammen og få et fælles sprog på tværs af deres forskellige fagprofessioner”, fortæller Steffen, og afslører at Soldatermissionen håber at kunne sende nogle soldaterhjemsledere på kurset næste år.
”Uddannelsen er en unik mulighed for at styrke veteranfaglige medarbejdere og forbedre deres evne til at imødekomme de udfordringer, som veteraner oplever. Medarbejderne kan bringe de værktøjer, de lærer på uddannelsen i spil i Soldatermissionens arbejde med veteraner, og de kan dermed sikre en endnu bedre hjælp til de veteraner, der har brug for det”, slutter lederen af KFUM’s Soldatermissions veteranarbejde.