Mere end et hjem med klaver

Der er krig i Europa. Forsvaret opruster - og udruster danske soldater til at kæmpe – med materiel, fysisk træning og nødvendig, praktisk viden. Man kan sige, det handler om at udruste soldaterne med den kliniske, faglige viden – der skal til for at blive en god soldat. Dén viden skoles de unge mennesker i, når de uddannes til at løse opgaverne i forsvaret bedst muligt.

Her kommer KFUM’s Soldaterhjem ind i billedet. For tag nu en ganske almindelig tirsdag aften, hvor Soldatervennen kigger inden om i de hyggelige lokaler i soldaterhjemmet i Rønne – som ligger lige over for Almegårds Kaserne. Her dufter af mad – og henne ved klaveret sidder en ung mand og spiller stilfærdigt på klaveret. Andre sidder i små grupper og snakker sammen.

Lidt senere tager en af de andre en guitar frem i sofaen – som han spiller stilfærdigt på. Man kan sige, at soldaterhjemmet er ”et hjem med klaver”. Men det er også så meget andet og mere end det. Det er et sted, hvor de unge soldater kan finde et sted for roligt kammeratskab. Nogen finder ind i TV-stuen, og efterhånden bliver der en lille kø ved kassen. Det gælder enten dagens ret eller en gang pomfritter med godt med ketchup.

Soldaterne kommer dumpende efterhånden, som de har fri. De falder ind – og der snakkes på kryds og tværs. Hvis man bare vil sidde alene med sin mad et sted, så er det en mulighed. Men flere sætter sig sammen. Nogle handler i kiosken – og der er også salg af tøj m.v., som kan bruges i tjenesten. Men frem for alt ser det ud til at være et sted med hjemlig hygge.

KUF’en er en vigtig del af soldaterlivet

Denne tirsdag aften er der ikke rigtig nogen af de fastansatte soldater, som har arbejdet på kasernen i mange år. En god del er i Irak, andre er på øvelse, mens nogle holder fri. Og de soldater, som ”bor ude i byen”, bruger ikke soldaterhjemmet så meget. En af dem, som efterhånden har været soldat en hel del år, er Torleif Møl- ler-Christensen – som Soldatervennen i stedet kiggede ind til på bopælen i Allinge.

”Jeg bruger faktisk kun soldaterhjemmet en enkelt gang i mellem. Men jeg snakker ofte med soldaterhjemsleder Lars Lund, når han kommer på kasernen – eller kommer ud med KUF-vognen på skydebanerne. Og det er altid en kæmpe fornøjelse”, fastslår Torleif Møller-Christensen. Han har ofte opgaver som skydeinstruktør, og her holder han meget af KUF-vognens besøg. Her kommer Lars eller en af de øvrige medarbejdere fra Soldaterhjemmet ud med varm Cocio, pølser med brød, kaffe, kage og slik.

”Jeg holder meget af soldaterhjemmets opsøgende arbejde – og af alt det menneskelige i arbejdet. Og i øvrigt er jeg meget, meget glad for, at soldaterhjemmet er der. For det er en enormt god del af det med at være soldat. Mange af ”mine knægte” bruger jo soldaterhjemmet”, siger Torleif Møller-Christensen.

Et luksusfristed

”Soldaterhjemmet er et luksussted, for ellers har jeg bare værelset (10-mandsstuen) ovre på kasernen. Her på soldaterhjemmet er der mere ro. Det er et fristed”, siger en af de unge soldater, som her bare hedder Mikkel. Han hygger sig tydeligt i kammeraternes selskab.

”Vi ser fodbold sammen her om søndagen. Og somme tider trænger man jo også bare til en gang pomfritter”, fortæller Mikkel – med en tommelfinger opad.

Ved et af de andre borde sidder et par piger. De har været under uddannelse som værnepligtige - med værneret - i to måneder. Efter en dagsmarch trænger man lige til at smække fødderne op på stolen og slappe af. Det er Kathrina ”Lundtofte” og Camilla ”Horsens”. De er sammen i deres egen verden. De skal nemlig op i en praktisk førstehjælpsprøve dagen efter.

”Vi øver til prøverne i morgen. Det er godt at gøre det her. For her kan vi sige ”AV” lidt højt uden problemer. Det går ikke ovre på kasernen”, forklarer ”Lundtofte” – og er så straks ovre i prøvestoffet igen:

”Hvad skal jeg gøre, hvis vi har alarmeret, og jeg har påbegyndt førstehjælp - og der ikke kommer nogen inden for fem minutter? Må jeg så skifte?”

”Nej, du skal blive ved. For det er bedst, det er den samme, som fortsætter med førstehjælpen”, svarer ”Horsens”. Normalt snakker de ikke så meget fagligt på soldaterhjemmet, men prøven dagen efter er jo vigtig.

Kl. 19 er der aftenandagt. Det er Daniel Sonne-Larsen, som holder aftenandagten. Han tager udgangspunkt i, at han selv i sidste uge var på ferie på Malta, og at Paulus jo også var på Malta i sin tid. Sangen ved aftenandagten er ”Det er i dag et vejr…”. Alle i lokalet synger med, og soldaterhjemsleder Lars Lund spiller til på klaver.

Efter andagtsordene beder alle med på ”Soldatens bøn” – en bøn, hvori der blandt andet står: ”Lad mig få lov til at vende tilbage til min hverdag i god behold, når min tjeneste er forbi. Det beder jeg om i Jesu navn.” Andagten slutter med, at alle beder Fadervor.

Aktiv medspiller i forsvarets dagligdag

Ud over at være et sted hvor soldaterne kan købe dagens ret eller kaffe, kage og slik. Så er soldaterhjemmet et frit og neutralt sted. Et fristed. Et hjem uden rang – for alle soldater. Det fortæller soldaterhjemsleder Lars Lund, som har været leder på stedet siden sommeren 2013. De første fem og et halvt år arbejdede hans kone, Sanne, også på soldaterhjemmet - de var sammen om det, som lederpar.

Det er besluttet, at der skal være flere soldater på Almegårds Kaserne – så derfor opfører kasernen flere garageanlæg, med kontorfaciliteter, mødelokaler og pudsestue. Desværre bygges der ikke flere boliger, men der oprustes på flere fronter. Og soldaterhjemmet vil gerne være med til at udruste soldaterne som hele mennesker. I øjeblikket er der omkring 125 værnepligtige, heraf 35 kvinder – som ikke har værnepligt men værneret.

”Den enkelte ved, at vi er et kristent hjem. For det er jo lige så meget det liv, vi lever – som Kristus lever i os, med os og gennem os – det skulle jo gerne kunne mærkes. Vi er et sted, som skal være et kulturdannende sted med fællesskab. Give rum for at udruste med netop fællesskab, kammeratskab og sammenhold – som skal kunne bære dem i dagens strabadser”, fastslår Lars Lund.

”Vi er her på soldaterhjemmet med til at sætte rammen om det hele menneske. Vi er ikke kun et sted, hvor man kan få noget mad. Vi er ballast og er med til at støtte soldaterne. Det er vigtigt med tillid – og de relationer, vi har med soldaterne, giver tillid. Når soldater skal udsendes, skriver de under på ”min sidste vilje”. Det kan være grænseoverskridende, og så kommer vi ind på en tredje dimension – en åndelig dimension”, siger Lars Lund.

Han mener maden smager bedre på soldaterhjemmet. Her kan man give sig tid.

”Dén oplevelse kan spille ind i dagligdagen – og få betydning. Alene roen - og det at have tid til at sidde og hygge om maden - gør også maden bedre. Så soldaterhjemmet er en aktiv medspiller i forsvarets dagligdag. Her har vi samtaler om trivsel med soldater. De oplever fællesskabet her hos os, måske netop fordi vi bor på ”øen i søen”, og har åbent syv dage om ugen”, fortæller Lars Lund.

Ud over de unge soldater på Hærens

Basis Uddannelse (HBU), så er der også konstabelelever på Hærens Reaktions Uddannelse (HRU) i Rønne, men også veteranerne – de tidligere udsendte – benytter soldaterhjemmet i en eller anden grad.

”Vi har gennem nogen tid arbejdet med en egentlig veterancafé”, fortæller Lars Lund. I skrivende stund er første aften i den nye veterancafe planlagt til 13. april. Så når du læser disse linjer er caféen i gang.

”Planen er, at man mødes her hver 14. dag, hvor man spiser og hygger sig sammen. Vi satser på, at 15-20 veteraner vil møde op – og forhåndsinteressen har været fin”, slutter soldaterhjemslederen.