Program: Robin Hood

Skuespil Sæson 2012/13

ROBIN HOOD af Jokum Rohde

ROBIN HOOD af Jokum Rohde

Mikael BirkkjĂŚr

Iscenesættelse: Lars Kaalund Scenografi: Kim Witzel Kostumedesign: Anja Vang Kragh Lysdesign: Ulrik Gad Lyddesign: Jonas Vest Koreograf: Signe Fabricius Stuntkoordinator & kampkoreograf: Kristoffer Jørgensen Stuntkoordinator heste: Ally McClelland Komponist: Jesper Mechlenburg

Medvirkende: Robin Hood: Mikael Birkkjær Broder Tuck: Thomas Bo Larsen Prins John: Nicolai Dahl Hamilton Sheriffen af Nottingham: Ole Lemmeke Lady Marian: Cecilie Stenspil Neféz: Josephine Raahauge Alfred, Uffe skrædder: Mikkel Arndt Guy af Gisborne: Gerard Bidstrup Allan-a-Dale: Kristoffer Fabricius Dronning Beatrice: Helle Hertz Lille John: Peter Gilsfort Biskoppen af Herford: Henrik Jandorf Richard Løvehjerte: Michael Carøe

Isolde: Mia Lerdam Hector de Malstane: Claus Gerving Lille Myg: Gustav Fischer Kjærulff/ Oskar Bonø Lille Mygs søskende: Ronja Szabo, Sylvester Szabo, Lulu Fischer og Sille Denu Dubleanter: Adam Brix og Martin Hestbæk Stunt: Bo Thomas, Dennis Szabo, Johannes Eilertsen, Jan Ollén, Maria L. Hansen, Petter Hedberg Olsson, Mathias Andersen, Sebastian Dobson Hestestunt: Ally McClelland, Sufian Amarossi og Alessandro Morelli Kusk og medhjælper: Anders Høgh Hansen og Tim Holtzen-Larsen Elverhøjkoret ved kordirigent Julie Smed Jensen • Sportsrideklubbens Jagtfelt • Lyngby Bueskyttelaug • Elever fra Parkourklubben Team JiYo • Drummers • Wolfhouse

Det Kongelige Teater ønsker at takke E. Pihl & Søn for sponsorat til, og godt samarbejde omkring, opbygning og etablering af scenografisk produktion til ”Robin Hood”.

ROBIN HOOD | 3

Thomas Bo Larsen

Kære publikum Velkommen i det fri. Velkommen i Det Kongelige Teater på en anderledes måde. For sjette gang siden 1996 byder vi udenfor til teater i Dyrehaven - i år med actiondramaet Robin Hood, der er vores hidtil største og mest ambitiøse produktion bl.a. med hestestunts, kampkoreografier og en gigantisk svævebane. Tradition og fornyelse i ét.

Allerede for tre år siden fik vi med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond og Realdania etableret nogle fantastiske rammer omkring scenekunsten i Ulvedalene: Vi fik bl.a. en stor publikumsopbygning og en kælder under scenen, begge dele naturligvis konstrueret sådan, at området kan genetableres og fremstå uberørt af menneskehånd og -maskine i de år, der ikke spilles teater.

I år har vi kunnet indtage Ulvedalene og fortsætte, hvor vi slap. Der er blevet hamret og banket, gravet og savet, svejset og malet - og løbet stærkt. På kun et par måneder har vi genskabt landets største udendørsteater, og to uger efter sidste forestilling vil alt igen ligne sig selv.

Undervejs vil mange tusinde københavnere have gæstet stedet. Måske er aftenen startet med en tur i hestevogn eller på cykel rundt på Dyrehavens stier; måske var første stop en god madkurv og et spraglet tæppe på en solbeskinnet plet i skoven; måske har generationerne taget hinanden i hånden for at se de ultimative drengedrømme blive fyret af med bue og pil; sikkert er det, at der i aften er mulighed for at opdage eller genopdage den gamle tradition for udendørs sommerunderholdning i det store format.

Her er der ingen bløde plysstole eller vished for komfortabel varme, her er ingen bus lige om hjørnet - ja, selv mobildækningen kan svigte mellem træerne. Men her er noget andet, nemlig natur. Fortryllet og fortryllende på de gode aftener, kølig og kommanderende på de lidt mindre gode. Man ved aldrig, hvilken oplevelse man får, før den sidste spot er slukket.

Det er denne uforudsigelighed, som teatrets engagerede stab af kunstnere og teknikere også denne gang har ladet sig inspirere af. Dels fordi den passer perfekt som ramme om fortællingen om Robin Hood, dels fordi uforudsigeligheden er teatrets væsen. Teatret er nuets kunst. Det opstår hver aften for øjnene af publikum.

Tak til Bikubenfonden, Lyngby-Taarbæk Kommune og en række andre gode samarbejdspartnere for, at det igen i år er muligt at skabe en storslået teaterforestilling i Ulvedalene.

Rigtig god fornøjelse!

Erik Jacobsen Teaterchef

ROBIN HOOD | 5

Banditter med en hjertesag Engang var det folkets rebelske sønner, banditterne, der sørgede for, at der trods samfundets indbyggede skævheder var en vis retfærdighed. F.eks. stjal landevejsrøveren Robin Hood fra de rige og gav til de fattige. Men hvad blev der af disse ”sociale banditter”? Har de kun overlevet i reservatet for film-, litteratur- og teaterhelte?

”Hood. Robin Hood.”

Sådan kunne aftenens hovedperson godt have præsenteret sig i første scene som en parafrase over filmhelten James Bonds berømte replik.

Ikke bare fordi han har meget til fælles med Bond, eventyreren og kvindebedåreren, der altid formår at ramme plet, når det gælder. Men også fordi dette års forestilling i Ulvedalene frækt citerer fra filmens rigt varierede overskudslager af heltehistorier. I instruktionen, i scenografien og i replikkerne - ”Skide godt, Robin.”

Sådan set er det meget naturligt, at Jokum Rohdes Robin Hood sender fangarme ind i filmverdenen, når nu det er en røverhistorie om frihed og retfærdighed med actionhelte i fri dressur. Ude i den såkaldte virkelighed har banditterne derimod fået kam til deres skæg: drengene - og det er jo dem, vi taler om - er efterhånden bedre til at håndtere perleplader end bue og pil, og som voksne mænd løser de helt selvfølgeligt deres konflikter ved at italesætte deres vrede over en Chaicino light i stedet for at slå en proper næve. Kun på film har de seriøst handlekraftige fyre med uortodokse, men effektive kommandoveje overlevet i bedste velgående. Marlon Brando, Clint Eastwwod, Gary Cooper, Burt Lancaster, Mel Gibson, Johnny Depp, etc. vil altid være fast pensum hos alle, der drømmer om (at være) rigtige mænd. Der er hilsner til dem alle ved heltetræffet i aften.

Blandt alle de helte, vi elsker at dyrke,

6 | ROBIN HOOD

indtager Robin Hood en særlig stilling, for mens vi er usikre på Thors projekt, men har klare billeder på hans hammer, og tilsvarende har glemt musketerernes navne, men husker deres ed, er både Robin Hood og hans projekt stadig en levende del af vores hverdagssprog.

Så levende, at vi i denne tid sågar oplever at støde på den omvendte Robin Hood, som ikke har spor at gøre med, at han går på hænder eller er blevet konvertit.

Nej, den omvendte Robin Hood er ikke nogen person, men en en tænkning eller et politisk motiveret gys, der er rislet ned langs velfærdsstaternes rygrad, efter at det igen er blevet legalt at tage fra de fattige og give til de rige. I hvert fald er det sådan, mange såkaldt almindelige mennesker har oplevet forsøgene på at redde stumperne og fordele smerten oven på finanskrisen. Chokket har aktualiseret flere spørgsmål: Hvem har fortalt Robin Hood, at løftebrud er moderne?

Og hvor er der hjælp at hente, når Robin Hood har sadlet om?

Robin Hoods arvtagere Vi havde ellers vænnet os til, at Robin Hood ikke bare var en helt, der tog sagen i egen hånd. Han tog vores sag i sin hånd. Han brød både skrevne og uskrevne regler, han snød de snyde-værdige og rettede op på civilisationens uorden. Og da hans tid som individualistisk aktivist var omme, blev hans rolle efterhånden overtaget af love og forordninger. I vores del af verden er Skat

f.eks. blevet en af hans forlængede arme, der sørger for, at ”de brede skuldre skal bære mest” som den oprindelige hood’ske fordelingspolitik kom til at hedde på socialdemokratisk.

Denne tillid til juraen, statsapparatet og de oppositionelle vagthunde har betydet, at vi nu har tid til at slå græs, mens andre tager sig af den sociale retfærdighed. Og er der alligevel brug for aktivistiske tiltag, ”stemmer vi med fødderne” og føler, at vi gør en kæmpeforskel, når vi f.eks. køber økologiske varer - i hvert fald, når varerne er billige nok.

Men hvad blev der af den sociale bandit, der støttet af den lokale folkelige modstand også var kendt under navne som Pancho Villa i Mexico, Sabate i Spanien eller Salvatore Giuliano på Sicilien for nu bare at nævne nogle få. Har han virkelig kun overlevet i filmfiktionens reservat?

Måske har han bare som så mange andre mænd svært ved at definere sin nye rolle.

Sikkert er det, at han ikke er blevet del af de primitive, men hårdtslående streetgangs eller af piraterne til havs, og han har kun foragt tilovers for de store, internationalt organiserede grupper, som praktiserer kynisk, egoistisk berigelseskriminalitet.

Men hvad med BZ’eren, der skiftede den grønne hætte ud med en elefanthue og tog tomme boliger fra de rige og gav dem til de boligsøgende unge? Eller Greenpeaceaktivisten, der i velsiddende smoking og med en nedringet babe ved sin side - begge dele James Bond værdigt - sneg sig ind til middag

på Christiansborg under klimatopmødet for nogle år siden? Ja, eller hvad med Julian Asange og hans lystige svende i WikiLeaks, der med et af historiens hidtil mest spektakulære bagholdsangreb på verdens IT-sikkerhed åbnede porten til ukendte rigdomme i cyberspace?

Er det dér, vi møder ham i dag? Meget kunne tyde på det. Alle opererer de på kanten af loven, for sådan er bandittens væsen. Ordet fredløs har også ramt de whistleblowere, der af og til dukker op. I disse sager må man som på Robin Hoods egen tid lade etikken betjene den verbale langbue, inden man bedømmer banditternes brøde. ”Han er derude,” siger aftenens instruktør, Lars Kaalund, om Robin Hood. Inde i skoven, ude på gaden. Men spørgsmålet er, om han ikke ligeså godt kunne have sagt ”herinde”.

I hjertet. For er aftenens Robin Hoodforestilling ikke foruden al den herlige action og alle de kultagtige referencer til heltefilm og drengedrømme trods alt også bevis for, at han lever endnu i os alle sammen som en dragning mod naturens frihedsfølelse, som en drøm om, at retfærdigheden vil ske fyldest, og som en lille skepsis over for dem, der sidder på magten?

Det er denne indre Robin Hood, der skal sættes fri i aften. Han skal med, når drengene fra Sherwood inviterer til fest med bueskydning, slagsmål og hesteridt i skoven - selv om han måske i dag foretrækker en Martini frem for mjød.

Shaken. Not stirred.

ME LUND Me Lund er journalist og forfatter, mag.art.

ROBIN HOOD | 7

Mikael BirkkjĂŚr

Thomas Bo Larsen og Ole Lemmeke

Peter Gilsfort

Sherwoods Dirty Harry ”Min Robin Hood er en ensom idealist, der er dømt til at drage af sted alene. Men inden han går, er han mand for et fabelagtigt fællesslagsmål,” forklarer Jokum Rohde om sin Robin Hood, der er Det Kongelige Teaters hidtil mest ambitiøse udendørsforestilling med flere hundrede medvirkende på og bag scenen.

Interview af Me Lund

Jokum Rohde er Det Kongelige Teaters gennemgående figur i Ulvedalene. Han har skrevet manuskript til både Ivanhoe (2003), Thor (2006) og De tre musketerer (2010), og nu har han - med nogen tøven - kastet sig over endnu en af sin barndoms store helte, Robin Hood.

Kampscenerne er større og mere ambitiøse end nogensinde før. Der er spektakulære hestestunts og ekvilibristisk parkour i lange baner. Det er actionteater for fuld hammer med Dirty Harry, Marlon Brando og Toshiro Mifune som akkumuleret ekkorum et sted i det fjerne bag skovens træer. ”For mig blev Ivanhoe forestillingen, der definerede Det Kongelige Teaters ambitionsniveau for forestillingerne i Ulvedalene, og det har vi holdt siden. Nu giver Lars Kaalund det endnu et hak opad. Og det klæder stedet, som for mig at se er et meget maskulint univers, der kalder på store, dramatiske og gerne lidt mørke historier,” fortæller Jokum Rohde begejstret.

Når han alligevel tøvede en smule med at kaste sig over Robin Hood, var det, fordi han følte, at han ikke kunne bidrage med noget til fortællingen om en figur, der var ”lavet på forhånd” - alle kender Howard Pyles muntre drengebog eller har set en af de mange film, der er lavet over Robin Hoods liv, f.eks. med Douglas Fairbanks, Eroll Flynn eller Kevin Costner i titelrollen for ikke at tale om Ridley Scotts kun tre år gamle version med Russell Crowe som Ro-

10 | ROBIN HOOD

bin Hood og Cate Blanchet som Lady Marian. ”Men jeg opdagede, at der faktisk ikke findes en autoritativ roman, som jeg kunne bruge som afsæt, ligesom jeg i sin tid kunne gøre det med Alexandre Dumas’ De tre musketerer. Helt i tråd med heltens egen selvforståelse, er der ingen, der ejer Robin Hood, så jeg brugte en masse tid på at sætte mig ind i mytologien om ham.

Den grundlæggende åbning kom, da en af mine gode venner, superheltespecialisten Morten Søndergaard, gjorde mig opmærksom på, at Robin Hood om noget er et højrefløjsikon.”

Undskyld, tager han ikke fra de rige og giver til de fattige? ”Jo, de fleste vil nok se ham som en slags socialist. Men pointen er, at han samtidig sætter individet over staten. Han er også en loner, en westernhelt, som ikke kan indgå i noget fællesskab, men altid må drage videre alene. Den dør, der bandt rent kunstnerisk, begyndte at åbne sig, da jeg begyndte at se Robin Hood som et politisk paradoks.”

Robin Hood som republikaner Robin Hood-figuren kan føres tilbage til de folkelige ballader i 1400-tallet, hvor han vistnok hørte majspillet til, forklarer Jokum

Rohde. Han var en form for naturånd, der vendte tilbage hvert år med forårets komme.

Men efterhånden flyttede han ind som fast bestanddel i folkeviserne, og samtidig gik han over til en mere håndgribelig beskæftigelse: han stjal fra de rige eller drev gæk med dem.

Helt frem mod 1800-tallet var Robin Hood en slags Harlekin, men så dukkede han op i hundredevis af variationer på teaterscenerne i London. Nu var han pludselig udstyret med en forhistorie: Han var oprindelig adelsmand, der havde slået sig ned i skoven. ”Med en kæmpelang opstart på 400-500 år bliver Robin Hood - ikke mindst takket være filmene - en virkelig superhelt i 1900-tallet.

Allerede i 1920’erne bliver der lagt en etnisk vinkel henover historien, og det er også det, man ser i Eroll Flynn-filmen, der er en klokkeklar allegori over på den ene side normannerne/nazisterne og på den anden side sakserne/modstandsfolkene.”

Hvornår Robin Hood begyndte at blive betragtet som et højrefløjsikon, kan Jokum Rohde ikke sige. Og der er ham bekendt endnu ikke lavet en egentlig højrefløjsversion.

Men han peger på det paradoksale ved, at Robin Hood så sent som i Eroll Flynn-filmen (1938) ikke har det mindste problem med at opgive sit frie broderskab i skoven og glide ind i kongerigets patriarkalske hierarki, og at hans store tale om borgerrettigheder i Ridley Scott-filmen viser, at han her ender - ikke som royalist, men som republikaner.

Hvad mener du, han er? Salonkommunist, højrefløjsikon eller noget helt tredje? ”Jeg er nok selv mest på Robin Hood som socialist. Men jeg er helt med på, at alle utopiske kollektiver, herunder også Sherwood med alle de lystige svende, altid bærer deres egen undergang i sig. Så snart mennesker finder sammen, opstår der regler, kompromisser, undertrykkelse og hierarkier. Man kan ikke skabe den rene kommunitarisme, men utopien er skøn.”

Jokum Rohdes ideelle Robin Hood er en ensom idealist, som for at bevare sine idealer er nødt til at undsige kollektivet. Men han har alligevel bevaret en happy ending: Robin Hood vælger det store fællesskab fra, men tager Lady Marian med, for kærligheden kan han ikke undvære, forklarer Jokum Rohde.

Er det ikke hende, der tager med ham? ”Lady Marian udvikler sig fra at være en udsmykningsgenstand til at blive en streetfighter, eller hvad sådan en nu hedder i en skov. Og som Cecilie Stenspil spiller hende, er jeg sikker på, at hun nok skal sætte sine betingelser. Jeg forsøger altid at få kvinderne ind i Ulvedals-universet, men de meget kvindelige kvinder kommer til kort og virker meget gammeldags. Lady Marian er en moderne kvinde, men jeg må jo nok indrømme, at hun er det på nogle ret maskuline betingelser.”

Hvad er det for en mand, hun vælger at følge? ”Min Robin Hood er i familie med de mange ensomme filmhelte - bristede mænd, som flygtigt får en familie og mister den igen. Er det, fordi de faktisk ikke vil den, eller er det omverdenen, der tager deres lykke fra dem?

Det er, som om de har det bedst, når de er på en eller anden dødsrelateret mission, som handler om vold, langt mere end den handler om kærlighed. Selvfølgeig kan jeg godt se, at ikke bare Robin Hood, men alle mine figurer i Ulvedalene er nogle potentielt voldelige mænd.

Det hænger sammen med, at jeg altid har forsøgt at bruge Det Kongelige Teaters udendørsforestillinger til at undersøge, hvad det var for heltehistorier, der tændte mig allermest, fra jeg var ti, til jeg var tyve, altså før jeg så Visconti og blev civiliseret og ensom.

Svaret er, at det var Mifune, Gary Cooper, Burt Lancaster - alle de bristede, ensomme, tillukkede mandeskikkelser, som man ser åbne sig - for derefter at lukke sig igen.” ♦

ROBIN HOOD | 11

Kontraster i et guldalderlandskab Scenografen Kim Witzel fortæller om det store arbejde med at omskabe Ulvedalene fra natur til teater:

”Arbejdet med at lave scenografi til en så stor produktion som Robin Hood startede ca. halvandet år før premieren. Det første, jeg gjorde, var at tage ud i Ulvedalene sammen med Lars Kaalund, og så løb vi rundt i terrænet for at få proportionerne ind gennem kroppen. Jeg har aldrig lavet teater i så stor en skala, så det var en vigtig erfaring, at afstandene er kæmpestore for skuespillerne at bevæge sig rundt i.

Det Kongelige Teater havde i forbindelse med de tidligere forestillinger taget nogle luftfotos af området, og på den baggrund fik vi fræset en model af sceneområdet ud i flamingo, som jeg kunne arbejde videre med. I foråret 2012 afleverede jeg den første skitse, men den er lavet om flere gange siden.

I starten prøvede jeg diskret at få ideen om en å ud, fordi jeg var bange for, at det

12 | ROBIN HOOD

ville være svært at få det til at fungere i en kunstnerisk sammenhæng. Men åen kunne vi ikke komme udenom. Man kan ikke forestille sig en Robin Hood uden en å, sagde skuespilchefen. Så i stedet for at gemme den af vejen besluttede jeg at gøre åen helt central. Jeg fik fat på et kort med højdekurver, fulgte en af dem, og det er det, der i dag er blevet til åens 80 m lange løb.

Samarbejde med ingeniørerne Allerede for tre år siden blev der støbt en 250 kvadratmeter stor kælder under scenen. I år ville vi gerne have gravet nogle tunneller, så skuespillerne kunne komme usete ud fra kælderen et stykke borte fra scenen. Det viste sig at være et større ingeniørprojekt, for området er fuld af rævesand, som blev ved at skride sammen,

da de gravede. Graveprofilen skulle derfor være meget bred, og det gav lidt panik et øjeblik, for vi måtte jo ikke komme for tæt på publikumsopbygningen. Heldigvis var panikken kort, og alt er endt fuldt forsvarligt.

Den største tekniske udfordring har dog været svævebanen. Dels fordi tårnene skal stå fast i al slags vejr, dels fordi sikkerheden omkring wirerne skal være i orden skuespillerne kommer trods alt op på en tophastighed på 60 km/t. Men alt det er der andre, som tager sig af - ingeniørerne står for beregningerne, og vi har særlige folk til at stå for sikkerheden omkring flyvningerne.

Vi befinder os jo midt inde i en skov. Derfor arbejder vi med en høj grad af ægthed i materialerne. Der er ingen kunstige ting altså lige bortset fra de strengt nødvendige installationer til lys og lyd. Dem skjuler vi til gengæld så godt, vi kan. I virkeligheden ville vi gerne spille forestillingen uden kunstigt lys og nøjes med at tænde fakler, når det blev mørkt. Men det går selvfølgelig ikke.

Når jeg tænker på, hvor kaotisk her har set ud under gravearbejdet, synes jeg, at det færdige resultat holder fast i nogle helt enkle principper: Scenografiens store linjer over for de små mennesker er en god kontrast, ligesom guldalderlandskabets ynde over for hestenes voldsomme urkraft er det. Når rytterne brager gennem skønmaleriet, og man kan mærke hovslagene forplante sig gennem jorden op i mellemgulvet, synes jeg, vi har indfanget essensen af Robin Hood.” ♦

Dynamisk rum uden grænser Helt overordnet har jeg forsøgt at skabe et dynamisk rum ved at opløse det centrale spilleområde og trække linjer ud i naturen bagved og til siderne, samtidig med at jeg har været optaget af at præsentere skuespillerne så tydeligt som muligt.

ROBIN HOOD | 13

Nicolai Dahl Hamilton, Cecilie Stenspil og Mia Lerdam

men hvad møder han? Han møder en steg, et trofæ, der skal vindes. Det er et ældgammelt motiv. Man har selv været der, da man var spæd - den rige pige og gadedrengen fra Valby.

Pludselig er han ung igen. Det falder hun for. Det gør kvinder jo.”

Mikael Birkkjær: Den midaldrende Robin Hood ”Allerede da Det Kongelige Teater satte Ivanhoe op i Ulvedalene for ti år siden, blev jeg spurgt, om jeg ville være Robin Hood. Dengang takkede jeg nej, for jeg syntes, jeg var for gammel til rollen. Dengang var jeg 45. Nu er jeg 55!

Selvfølgelig gør alderen mig nok lidt mere ængstelig for nogle af de drabelige scener f.eks. bankede mit hjerte, så det kunne høres helt nede på Bakken, første gang jeg kravlede op i tårnet, inden jeg skulle kaste mig ud i svævebanen. Men Jokum Rohdes Robin Hood er netop ikke en ung mand, han er faktisk midaldrende ligesom mig. I vores version er han i en form for midtvejskrise. Han har været en rigtig Don Juan, men er ved at køre lidt træt; han stjæler for sjov, men morer sig ikke rigtig længere. Og så møder han Lady Marian, som er helt anderledes end nogen kvinde, han tidligere har mødt. Da hun kysser ham, falder han af hesten.

Hun møder en gadedreng og bliver forelsket,

16 | ROBIN HOOD

Cecilie Stenspil: Robin Hood er ikke bare en drengedrøm ”Robin Hood er rigtigt drengerøvsteater. Men det er jo ikke kun en drengedrøm. Jeg synes, det er en fundamentalt god historie at tage fra de rige og give til de fattige. Og så holder jeg af troen på kærligheden - jeg var garanteret ikke den eneste lille pige, der var lidt småforelsket i Robin-figuren, da jeg fik bogen læst højt.

Det er kærlighed ved første blik mellem Robin Hood og Lady Marian, som jeg spiller.

Og det er stærkt, at hun vælger ham, selv om det kan koste hende livet at være sammen med en fredløs. Hun opgiver sit privilegerede liv for at være sammen med en mand, der ikke kan tilbyde hende en stabil fremtid. Man hans maskulinitet pirrer hende. Jeg forstår hende

godt. Når en mand virkelig går efter det, han tror på, er det meget dragende. En mand, der har kerne, og som samtidig kan lytte - det er meget maskulint. I vores version får han heldigvis tilpas modstand af Lady Marian. Vi tegner forholdet mellem dem med et glimt i øjet.

Det må ikke blive alt for sukkersødt, for så er der ingen, der tror på det på i dag.”

Jeg spiller den gamle, rebelske munk, Broder Tuck, og ham kan jeg enormt godt lide, selv om jeg sagtens kan være lidt bekymret for hans alkoholindtag. Han kæmper for de fattige og holder med de fredløse, han tager ikke Guds ord for pålydende - eller måske er det netop det, han gør. Hvis alle præster var ligeså muntre, ville der være sjovere i kirkerne.”

Thomas Bo Larsen:

Ole Lemmeke:

Ulvedalene slår alt

Vi maler med brede penselstrøg

”Ligeså snart jeg får en stok i hånden, vågner lysten til at lege - slås, ride, skyde med bue og pil. Jeg har elsket den slags, siden jeg var en lille dreng, og det er vildt sjovt at få lov at trykke den af sammen med de andre gamle drenge i det kæmpestore format, som denne Robin Hood er. Jeg har været med i store forestilinger på både Grønnegårds Teatret og på Østre Gasværk Teater, og jeg har lavet masser af film, hvor jeg har fået lov at slås og gå i barndom, men Ulvedalene slår alt. I en af slåskampene skal jeg svinge rundt med tre soldater - er du sindssyg, man får sved på panden.

”Jeg har skabt min karakter, Sheriffen af Nottingham, ud fra to ting, nemlig Anja Vang Kraghs kostumer og Jokum Rohdes regibemærkning: ”snu til en vis grad”. Det gav mig med det samme et meget præcist billede - faktisk et tegneseriebillede - af den selvhøjtidelige inkompetence, som vi f.eks. kender den fra visse politikere.

Når man laver teater i Ulvedalene, maler man jo med brede penselstrøg, og der skal være noget både for børn og voksne. Men jeg tror, at alle uanset alder, synes selvhøjtidelighed er sjovt. Min gamle lærer på teatersko-

ROBIN HOOD | 17

len, Ernst Bruun Olsen, lærte mig, at hvis en realistisk spillestil er defineret som 100 %, er komedien 110 % og farcen 130%, men det skal stadig have rod i det autentiske. Tegneseriefiguren, som jeg laver her, ligger mellem komedien og farcen, og hvis den skal gå hjem, skal den have en supergrounding, ellers bliver det for meget. Det er det, der er kunsten. Det skal være enormt fjollet og se let ud, men det er som at balancere på et barberblad.”

F.eks. har jeg lært at ride. Da den irske hestestuntman, Ally, så mig første gang, mente han ikke, at jeg kom til at ride i denne forestilling, men nu har jeg fået en af stunthestene, Penelope, og det betyder, at det er blevet lidt lettere - men også mere farligt. Min nye hest er en Ferrari. Hvis jeg trykker på en forkert knap, sker der noget uforudset. Forleden havde jeg lige lært at få hesten til at bakke, men da jeg kom til at løfte hånden nogle få centimeter i min kommando, viste det sig at være italiensk hestesprog for at stejle.”

Michael Carøe: Min hest er en Ferrari ”Richard Løvehjerte er min første teaterrolle, siden jeg i 2003 var med i en opsætning af Laser og pjalter på Betty Nansen Teatret, som var så katastrofal, at jeg på min hjemmeside beder publikum om undskyld for den. I de forløbne ti år har jeg passet min egen butik, og jeg må sige, det er sket i rimelig forståelse med dansk teater. Nu er jeg tilbage, og det skyldes, at jeg her havde chancen for at være sammen med alle mine gamle homies og så endda ude i en skov.

Hvis ikke det er sjovt, har jeg slet ikke lyst.

18 | ROBIN HOOD

Helle Hertz: Ulvedalene lokker stadig ”Jeg har én gang før spillet teater i Ulvedalene.

Det var i Der var engang i 1998. Og jeg tænker tilbage på tiden som fuldstændig fortryllende.

Man får ikke en smukkere dekoration. Det var så stemningsfuldt - først de nyudsprungne, spæde blade ved prøvestart, så flimrende sommersol, der spillede i det fuldt udfoldede løv, og siden tusmørket, som svøbte sig om os, mens vi spillede. Vidunderligt!

Jeg fejrede for nylig mit 50 års skuespillerjubilæum. Og jeg synes faktisk, jeg efterhånden har prøvet det meste. Men Ulvedalene lokker stadig - også fordi det er som at være på lejrskole. Vi får et fantastisk sammenhold, for til daglig trækker folk forhængene for inde i Skuespilhuset for at få ro midt i strømmen af mennesker, der render forbi. Nu kører vi sammen i bus til Ulvedalene, vi spiser sammen, og skuespillere og teknik bor sammen i de små skurvogne i det, vi kalder landsbyen bag scenen.

Min eneste bekymring er, at det bliver en kold sommer, for når Dronning Beatrice dør til sidst, vil man så kunne se, at hun har skiunderbukser på under skørterne.”

30 gange, og af dem var der to aftener, som var helt exceptionelt vellykkede og magiske.

Det magiske opstod, fordi vi var udenfor.

Vi kunne ikke styre lyset, vi kunne ikke styre naturen. En af aftenerne stod en kæmpestor fuldmåne lige over træerne bag scenen, og jeg har bagefter tænkt på, om tilskuerne mon blev klar over, at de netop havde oplevet, at alt var magisk. En anden aften kom tågen væltende ude fra Øresund efter pausen. Den bevægede sig ind over plænen og op over Kamelryggen (bakken bag scenen, red.). I teatrets spot var det så dramatisk og smukt, at lysmanden sad oppe bag sin pult og klappede hænderne og ønskede, at det ville gentage sig en anden aften. Det gjorde det ikke.”

Nicolai Dahl Hamilton:

Peter Gilsfort:

Nogle aftener er det helt magisk

Ikke alle heste kan lide sporer

”Jeg har femten års erfaring som skuespiller, og de bedste aftener i mit professionelle teaterliv har været udendørs. F.eks. var jeg med i De tre musketerer, som Det Kongelige Teater spillede i 2010. Vi opførte vel forestillingen ca.

”Jeg var også med, da Det Kongelige Teater opførte Ivanhoe i Ulvedalene i 2003. Jeg var Richard Løvehjerte, og Robin Hood var en bifigur, der blev spillet af Rasmus Botoft, fra top til tå klædt i grønt læder. Aftenen inden vi skulle

ROBIN HOOD | 19

have publikum på, stod jeg sammen med Søren Sætter-Lassen inde på scenen og ventede på, at Rasmus Botoft skulle komme ridende op ad Kamelryggen og løbe os i møde med en vigtig besked.

Men da han kom farende hen til sin hest for at springe op på den, viste det sig at være den forkerte hest, der var gjort klar. ”Kom nu bare af sted,” kommanderede scenefolkene, og det gjorde han så: Han sprang op på dyret og hakkede sporerne ind i siden på det, som han plejede.

Vi stod altså på scenen og ventede på ham, men hvad så vi? Et grønt lyn i vild galop på vej ud i skoven. Den fremmede hest var ikke vant til sporer! Han kom først tilbage ti minutter senere. Imens kunne vi følge slagets gang, for han han havde mikroporter på: Vi kunne høre ham råbe hele vejen ind i skoven. Det var vildt underholdende.”

betyder, at hvis en af dem bliver syg, skal jeg kunne springe ind. Derfor sidder jeg ved prøverne og indprenter mig alt, hvad de gør. Nogle vil mene, at man skal være meget uforfængelig for at orke at indstudere en rolle, man måske aldrig får mulighed for at spille. Men jeg synes, det er sjovt. Jeg nyder at studere en skuespiller som Helle Hertz, mens hun spiller - f.eks. lytter jeg til de tryk, hun lægger, og bagefter sidder jeg for mig selv og gør det efter. På den måde lærer jeg faktisk noget. Men jeg regner ikke med at få instruktørhjælp. Det må jeg selv klare. Og skal jeg på, bliver det lige på og hårdt.

Isolde er en rimelig stor rolle i første akt. Derfor har jeg indtalt mine egne replikker, som skal bruges i det tilfælde, at jeg skal springe ind i en anden rolle. Så bliver det en af ridepigerne, der går mit arrangement, mens min stemme lyder over højttalerne. Det bliver lidt mærkeligt, hvis jeg en dag skal spille Lady Marian, for så skal jeg tale med mig selv på bånd.”

Teatertraditionen i Ulvedalene Den gamle tradition for sommerunderholdning i Ulvedalene blev indstiftet i 1910 med Oehlenschlägers Hagbarth og Signe og fortsatte frem til Drachmanns Der var engang i 1949.

Herefter lå den i dvale i knap 50 år, indtil den under Kulturby 96 blev vakt til live igen gennem samarbejde mellem Det Kongelige Teater, Fonden Ulvedalenes Teater og Lyngby-Taarbæk Kommune. Åbningsforestillingen var Heibergs Elverhøj med musik af Friedrich Kuhlau.

Mia Lerdam: Det er sjovt at være dubleant ”Jeg spiller Isolde, men er samtidig dubleant på Lady Marian, Neféz og Dronning Beatrice. Det

Succesen førte til, at Det Kongelige Teater tog initiativ til at opføre Der var engang i 1998, og efter at Gladsaxe Teater stod for Oehlenschlägers Aladdin i 2000, er nationalscenen vendt tilbage med Ivanhoe i 2003, Thor i 2006 og De tre musketerer i 2010 - alle med manuskript af Jokum Rohde.

Henrik Jandorf og Claus Gerving

Ulvedalsegen er en af de tykkste af alle Dyrehavens kæmpeege. At den er meget gammel - måske endda fra den tid, hvor Robin Hood foregår - antydes af, at den allerede er beskrevet indgående og opmålt af Chr. Vaupell, der i De danske Skove fra 1863 angiver dens omkreds til at være 23 fod og 2,5 tomme (7,3 m) i brysthøjde.

På billederne fra friluftsopførelsen af Adam Oehlenschlägers Hagbarth og Signe i 1910, kan man se, at den med sine imponerende mål indgik som scenografisk element i forestillingen. Man kunne derfor forledes til at tro, at dette gamle træ havde inspireret Oehlenschläger til Gamle Eg, som optræder i hans Sankthansaftensspil, men sådan er det ikke. Forlægget for Gamle Eg er Ørnekulsegen, som han også kendte fra Dyrehaven.

Ta’ oplevelsen med hjem ...

BESøG BUTIKKEN I BILLETSALGET

HånDtryKt t-SHirt

til børn og voksne

fra 99 Kr fleece tæppe 100 Kr regnSlag 20 Kr plaKat 100 Kr

Mikael Birkkjær • Cecilie Stenspil Thomas Bo Larsen • Nicolai Dahl Hamilton • Michael Carøe • Ole Lemmeke Peter Gilsfort • Claus Gerving • Helle Hertz • Henrik Jandorf • Josephine Raahauge Mikkel Arndt • Gerard Carey Bidstrup • Kristoffer Fabricius Mia Lerdam • Martin Hestbæk og mange, mange andre Det Kongelige Teater 2013

Kom godt hjem - find vej i mørket

lygte 49 Kr

Mikael BirkkjĂŚr og Cecilie Stenspil

forud for forestillingen har Det Kongelige teater bl.a.: •

udlagt 500 køreplader, så jorden i Ulvedalene ikke blev beskadiget, da den tunge trafik, f.eks. publikumsopbygningen, blev fragtet ud.

•

monteret publikumsopbygningen på 480 permanente jordskruer, som hver især kan bære 5,4 ton. Når der ikke spilles teater, er jordskruerne dækket af 30 cm jord.

•

opsat en dieselgenerator, som kan levere 600 kilowatt.

•

skudt ca. 3 km strømkabel i jorden.

•

monteret kabelbrønde, 15 byggestrømstavler og 3 store hovedtavler.

•

opsat 220 stk. 1000 Watts-lamper (par 64), 28 stk. LED moving heads (Mac Aura), 14 stk. 1200 Watts-moving heads og 4 stk. 2500 Watts-følgespot.

•

trukket ca. 8 km kabel alene til lyset.

•

anlagt et midlertidigt kloakeringsanlæg med to palletanke - én på 7000 liter backstage og én på 1000 liter til publikum. Hertil slamtank med slamkværn.

•

opstillet en skurvogn i ”landsbyen” med et mobilt vaskeri, hvor 4 vaskemaskiner, to tørretumblere og to varmeskabe holder kostumerne rene.

•

anlagt en 80 m å, som består af flere bassiner.

•

installeret et mindre rensningsanlæg i det dybeste af bassinerne ( 2,5 m), så skuespillerne kan hoppe ned i rent vand.

•

sørget for, at det græs, der er gravet væk for at give plads til åen, bliver opbevaret og passet, til det kan lægges tilbage.

•

fået en aftale i stand med Københavns Lufthavn om, at flytrafikken bliver omdirigeret, så forestillingen ikke forstyrres af lavtgående fly.

24 | ROBIN HOOD

Ole Lemmeke og Helle Hertz

Mikkel Arndt og Cecilie Stenspil

lyngby Bueskyttelaug Lyngby Bueskyttelaug blev stiftet den 24. juni 1945 og har siden været en af Danmarks største og mest aktive bueskytteforeninger.

Foreningen tæller 160 medlemmer af begge køn.

skytter, som delt i to grupper på ca. 20 skiftes til at medvirke i aftenens forestilling. Alle skytter, herunder også Robin Hood, bruger langbuer, som er efterligninger af de buer, skytterne brugte i middelalderen.

Lauget holder til på Lyngby Stadion, hvor det dels råder over en udendørsbane - ”Badeparken” - som ligger på græsarealet foran stadion og er godkendt til skydning op til 90 m; dels over en indendørsbane i kælderen under Lyngby Svømmehal med 12 baner, hvor der kan skydes op til 30 m, uanset vejret.

Mere info om Lyngby Bueskyttelaug findes på bueskydning.dk

Lyngby Bueskyttelaug har tidligere bidraget med skytter til De tre musketerer (2010), Thor (2006) og Ivanhoe (2003). Til Robin Hood-forestillingen stiller lauget med ca. 40

26 | ROBIN HOOD

Den korrekte betegnelse for de buer, der bliver brugt i Robin Hood, er langbuer og ikke flitsbuer sidstnævnte er et nautisk vinkelmåleinstrument til måling af solens højde eller zenitdistance, opfundet ca. 1620. Flisbuen kendes også som armbrøst.

Buetyper Buer kan efter deres principielle konstruktion opdeles i tre hovedgrupper: Langbuer, recurvebuer og compoundbuer.

LANGBUEN er den klassiske bue. Den er enkel af konstruktion, lavet af træ eller i moderne udgave en kombination af træ, glasfiber og evt. carbonfibre.

RECURVEBUEN leveres enten som ”helbue” i ét stykke eller som ”take down” d.v.s., at den kan skilles ad i tre dele. Til forskel fra langbuen er buens ben recurvet. Buens ben er lavet af lamineret træ forstærket med glasfiber og evt. carbonfibre. Nyere ben er lavet uden træ for at gøre dem mindre følsomme over for fugt og temperatursvingninger. Håndtagssektionen kan være af træ eller magnesium. Ekstraudstyr kan omfatte sigte og stabilisatorer, hvilket øger træfsikkerheden væsentligt.

COMPOUNDBUEN er en moderne, kort bue (100-150 cm), forsynet med taljetræk af varierende konstruktion. Taljetrækket gør det muligt at holde en compoundbue spændt med mindre muskelkraft end for tilsvarende kraftige buer af traditionel udformning. Compoundbuen kan, i modsætning til de ovenfor nævnte buer, opbevares i opstrenget tilstand.

Der er tale om en relativ ”teknisk’ buekonstruktion, der kræver omhyggelig vedligeholdelse. Det er en kendsgerning, at træfsikkerhed lettere opnås med en compoundbue end med de to andre typer.

Kilde: bueskydning.dk

ROBIN HOOD | 27

elverhøjkoret

Da teatertraditionen i Ulvedalene blev genoptaget i 1996 efter at have ligget i dvale siden 1949, blev der brug for et kor, der ud over at synge rent også kunne fægte, danse og performe for at nå ud til de flere tusinde tilskuere under åben himmel. Ud fra disse præmisser blev Elverhøjkoret dannet som del af Lyngby-Taarbæk Kommunes Musikskole. Korets primære opgave var og er stadig at medvirke i Det Kongelige Teaters forestillinger i Dyrehaven.

Elverhøjkoret tager arbejdet med at opfylde kravene til disse produktioner meget seriøst, og derfor har det 90 mand store kor fire årlige workshops med den hollandske danseog performanceinstruktør Panda van Proosdij og gennemfører adskillige koncertprojekter i perioderne mellem opsætningerne i skoven.

Gennem årene er korets koncertaktiviteter således vokset betydeligt. Det har sunget i

Hedelands Amfiteater, i Tivolis Koncertsal og på Plænen, i Den Sorte Diamant, på Eksercerpladsen ved Rosenborg Slot, på Kastellet, flere gange i Helligåndskirken, i Oticonsalen ved DTU, ofte udklædt i tidens kostumer som på Sophienholm ved Bellmandagen eller som ved svømmemeditationsarrangementet i Kildeskovshallen: iført badetøj. Koret har endda været udenlands og har sunget i Notre Dame-katedralen i Paris og ved Mariamessen i Peterskirken i Rom. Repertoiret spænder fra opera og musicals over Christmas Carol Sing Along til jazz og tidens populærmusik.

I aftenens forestilling medvirker 64 korister mellem 18 og 65 år.

Mere info findes på elverhojkoret.dk

Drummers

team Jiyo

Drummers er navnet på en gruppe trommeslagere, som den konservatorieuddannede Brian Jensen har sammensat til Robin Hood. Brian Jensen har været fast tilknyttet Livgarden i otte år og arbejder ved siden af med at holde rytmen i mange, mindre konventionelle sammenhænge - reklamer, firmaarrangementer, TV-programmer, etc.

I Robin Hood spiller de fire medlemmer af Drummers på gamle marchtrommer fra Livgarden, en lilletromme uden ”snerre” og en surdo med et særligt skind, som giver den dybe ”bund”, samtidig med at de alle betjener tamboriner. Selv om de nævnte trommer ikke fandtes i middelalderen, hvor handlingen foregår, rammer de tidens lyd ret præcist, og komponisten Jesper Mechlenburg har angivet nogle faste grundrytmer, som Drummers herefter har improviseret videre på.

I aftenens forestilling medvirker 20 parkourelever fra Team JiYo, instrueret af Bjarke Hellden. Team JiYo er en performancevirksomhed, som blev startet i 2002 af Ilir Hasani, selv professionel parkourudøver og stuntman. Han anses for at være pioner inden for bevægelseskunsten parkour & freerunning, som han har startet i Danmark sammen med sin kompagnon Martin Coops.

Mens en stuntman typisk laver stagefight og reaktionsøvelser, herunder stunt med heste, har parkourudøvere fokus på at forcere forhindringer i konstant bevægelse. Parkour startede som en subkultur i de franske forstæder, men har siden spredt sig til hele verden.

Mikkel Arndt og Mikael Birkkjær

ROBIN HOOD | 29

Thomas Bo Larsen, Mikael BirkkjĂŚr, Cecilie Stenspil, Mia Lerdam og Josephine Raahauge

Virkelighedens hestehvisker ”Heste er min passion. Jeg arbejder med dem fra tidlig morgen til sen aften. Jeg stoler mere på mine heste end på noget menneske,” fortæller den internationalt anerkendte Ally McClellan, der har gjort det til en levevej at arbejde med heste i film, shows og teaterforestillinger - med Robin Hood som den hidtil mest krævende opgave.

Interview af Me Lund

Det er en tidlig morgen. Uden for trækker mørke skyer ind over Dyrehaven. Det drypper en smule, og i det fjerne buldrer tordenen. Man må regne med, at det ikke varer længe, før uvejret rammer Ulvedalene.

Indenfor i staldene, som er opstillet på skrænten bag scenen, hersker derimod fredfyldt ro. De syv heste, der ankom fra Italien i en kæmpestor, stødabsorberende lastbil, har forlængst fundet sig til rette i det kølige danske klima, og nu står den på frisk hø inden dagens arbejde.

De ”chiller ud”, som Ally McClellan siger med sin bløde irske stemme, mens han viser rundt i hestenes private gemakker.

De nyder at slappe af, ligesom mennesker gør foran fjernsynet, når de holder fri. Han ved, hvad han taler om. Han forstår heste bedre end de fleste og driver et af de mest anerkendte hestestuntbureauer i Europa, Red Crow Stunt. Siden 2000 har han og hans folk medvirket i en lang række film- og TV-produktioner, bl.a. Ridley Scotts Robin Hood (2010). ”Men Robin Hood i Ulvedalene er den mest krævende opgave, jeg har haft indtil nu, for på film kan man snyde med kameravinklerne. Og man kan klippe uden om en skuespiller, der rider dårligt. I

32 | ROBIN HOOD

teatret kan alle se alting. Her er der ingen tricks, og vi skal kunne genskabe alt, hvad vi gør, aften efter aften. Det skal med andre ord ikke bare se ordentligt ud. Sikkerheden skal også være i orden.”

Hesten adlyder hans stemme I staldene står Ally McClellans portugisiske, spanske og amerikanske heste - de sidstnævnte var oprindelig trænet til at arbejde med kvæg på prærien, de er hurtige og har en god arbejdsdisciplin. De førstnævnte bruges ofte i film, fordi de har stærke karakterer og aldrig bliver bange for noget som helst. En af dem, den sorte Diablo, som han selv rider i Robin Hood, har en fortid som tyrefægterhest, men en dag angreb den tyren, og det var farligt - for rytteren. ”Jeg købte Diablo for et år siden.

Dengang var han ret aggressiv. Men nu har jeg arbejdet intenst med ham, og han er helt forandret. Mens han så sent som for to måneder siden ville forsøge at bide mig eller dominere mig, er han meget roligere nu, for nu kender han den sociale rangorden. Jeg er lederen, nu følger han mig,” forklarer Ally McClellan, mens han kærligt tjatter til hesten, der gerne vil i kontakt med ham.

I båsen over for står en hvid hest, Beto, som Lady Marian rider på i forestillingen.

Den har Ally McClellan arbejdet med i halvandet år, og det er tydeligt, at han også har et helt særligt forhold til den. ”Beto kan jeg kontrollere med stemmen.

Når vi er alene, behøver jeg hverken bidsel eller tømmer - jeg styrer ham alene med min stemme. Han gør bogstavelig talt alt, hvad jeg siger. Vi har en særlig forståelse med hinanden. Når jeg rider ham, er han en sand krigshest, men når andre er i sadlen, kan han godt virke lidt doven. Han er en god hest for Cecilie Stenspil, der ikke er en erfaren rytter. For han er ikke bange for noget.”

Ally McClellan når lige at fortælle kort om sit kombinerede arbejde med dels selv at optræde som hestestuntman, dels at lære skuespillerne at ride, før et tordenskrald brager over vores hoveder. Men hestene reagerer ikke. De virker fuldstændig trygge. De kigger ikke engang op fra høet.

Det er professionelle arbejdsheste, som er trænede i at fokusere. Nogle gange på slagsmål og vilde ridt foran kameraerne eller publikum, andre gange på rekreation.

Lige nu er høet det vigtigste. Tordenen er en bare en lydkulisse.

Hvad er det, der gør, at du kan opbygge så stærke relationer til dine heste? ”Tillid er det vigtigste element i et godt forhold mellem en mand og hans hest.

Hvis jeg skal være ærlig, stoler jeg mere på mine heste end på noget menneske.

Mennesker har altid en dagsorden. De prøver at manipulere én. Med en hest er det anderledes. Man vurderer den - og stoler på den.”

Har den forsøgt at bide rytteren eller kaste ham af, er det afgørende at vurdere, om hesten gjorde det med vilje - og det kan den godt finde på, for nogle heste er faktisk lidt ondskabsfulde, forklarer Ally McClellan.

Gjorde den det med vilje, skal man skille sig af med den og arbejde med nogle andre.

Sådan er branchens betingelser. ”Ligesom jeg stoler på mine heste, stoler de også på mig. Når jeg siger til dem, at de skal ride ind på scenen, hvor musikken drøner, og der foregår en masse voldsomt og larmende, spørger de mig, om jeg er sikker på, at det er en god idé. Og når jeg så svarer ja - d.v.s. når mit kropssprog er tydeligt og stærkt - er der intet, der kan stoppe dem.

Så er de helt trygge og kan fokusere på det, de er her for: at arbejde.” ♦

Ally McClellan

ROBIN HOOD | 33

Vind en Robin Hood jakke ...

få eventyret med hjem!

- ta’ præm medien i afte n

Scan QR koden eller gå ind på kglteater.dk/vind og tilmeld dig Det Kongelige Teaters nyhedsbrev. Så deltager du automatisk i konkurrencen om en af i alt 10 Robin Hood jakker.

Er du blandt de heldige vindere, modtager du en sms, som du viser i billetsalget, hvor du får udleveret din præmie allerede i aften. Oplever du netværksproblemer skal du selvfølgelig ikke snydes. Tilmeld dig på kglteater.dk/vind hjemme - så sender vi dig jakken, hvis du vinder.

Scan koden eller gå ind på kglteater.dk/vind

10 jakker i udvalgte størrelser

Det Kongelige Teaters nyhedsbrev - godt nyt til dig, der elsker drama!

Vær med, når Robin Hoods soldater får kostumer på, oplev balletdanserne til morgentræning og hold takten, når operasangerne folder sig ud i storformat. Det Kongelige Teaters nyhedsbrev giver dig indblik i alle historierne bag og på scenen. Du får adgang til de gode tilbud og sjove konkurrencer med masser af teaterpræmier - direkte i din indbakke hver 14. dag.

LøS rebuSSen

÷i +

÷r +

÷h

÷e +

Hvad raMMer robin Hood?

tegn en Streg fra 1 – 50

48 47

49 50

46

1 2

45 44

3 4 5

43 42

39

6

41 38 40 11 37

7

36 10 35

12

34

13 9 23

Robin Hood...

8

14

24

1

...tager fra de rige og giver til de f_____e

2

...bor i Sherwood______

3

...skyder med b_e og _i_

4

...er forelsket i L___ M_____

33 32 25

31 30 29

26 27 28

15

22 21

20 19

16

17 18

tattoo med replikker Der er heste og bueskytter, slåskampe og kærlighed. Og der bliver blandet genrer og stilarter med hilsener til både Olsen Banden, Disney, Dirty Harry og Lucky Luke. ”Det her er så vildt, at børnene nogle gange bliver nødt til at holde de voksne for øjnene - og omvendt,” advarer instruktøren Lars Kaalund, der står bag Robin Hood.

Interview af Me Lund

Robin Hood er en børneteaterforestilling for voksne. Endelig ikke familieteater. Hvis man skal tro Lars Kaalund, bliver han helt slap i armene, når han tænker på tandløst teater til hele familiesegmentet, som ikke må støde nogen og derfor kun tør fremmumle sin historie. I aftenens forestilling er der derimod intet pædagogisk overformynderi: Der står DRENGEDRØM med fede imaginære typer hen over indgangspartiet til Ulvedalene. ”Uden at kønsdiskriminere tror jeg, at Robin Hood først og fremmest er en drengedrøm. At forklæde sig og komme uset ind på markedet, skyde med bue, flække pilen og til sidst erobre den lækreste sild for næsen af alle de andre - dét er da vildt fascinerende,” siger Lars Kaalund. Han har som delmål for sit arbejde, at alle ti-årige både drenge og piger - vil være Robin Hood bagefter. Og støtter varmt, at der er opbrud i kønnenes rollemodeller.

Hovedmålet er og bliver dog at fortælle en god historie. Og han er dybt optaget af den twistede version af Robin Hood, som Jokum Rohde har skabt, for som han siger: ”Det vigtigste for mig er teksten. Det er dramatikeren, der leder hele flokken det rigtige sted hen.” ”Der er noget Pirats of the Caribbean over

36 | ROBIN HOOD

det, vi laver. Men selv om der er masser af action og fis og ballade, vil hverken Jokum Rohde eller jeg pjanke så meget, som de gør i de film. Filmhelten Jack Sparrow er jo den faldne engel, ham, der har mistet det hele på forhånd. Men når han er blevet så populær, er det, fordi vi alle sammen er fortabte på så mange planer, og når sådan én som ham kan lykkes, er der håb for alle. Sådan ser jeg også Robin Hood.”

Synes du, Robin Hood er fortabt? ”Ja, man er da lidt fortabt, hvis man aldrig lander et sted og aldrig får et projekt. Han stjæler for sjov. Jagter damer for sjov. That’s it. Det er meget mærkeligt ikke at brænde

Nicolai Dahl Hamilton og Gerard Bidstrup

Mikael Birkkjær

for noget. Man skal sgu da gå efter sin drøm.

Og det er også dét, vores Robin ender med.

For mig er det faktisk rigtig spændende, hvordan sådan en mand når frem til at gøre op med sit hidtidige liv. En af forestillingens pointer er, at han ikke har helt ædle motiver til at vælge, som han gør. Det er faktisk lidt tilfældigt, at han kommer til at hjælpe de fattige. Han er ikke nogen helgen. På den måde kan man selv være med.”

Antihelten rydder altid op Lars Kaalund hader løftede pegefingre, men vil gerne fortælle en kulørt og opbyggelig historie om, at den civiliserede verden er fuld af regler og korrupte magthavere, og at der i dette limbo altid kommer en halvfordrukken, anarkistisk antihelt og rydder op. Derfor går forestillingen fra at være lystig og lys i førsteakten til i andenakten at blive rigtig mørk, men til sidst løfter den sig i satirisk vellyst, så det står klart, at man aldrig kan stole på dem, der har magten. Aldrig. Heller ikke en Richard Løvehjerte. Derfor smutter Robin for at bevare sin nyvundne frihed. ”Men når han går sin vej, ved vi, at lige meget hvad der sker, kan man - hvis man

behersker det særlige fuglekald - få ham tilbage. Så vil han hjælpe os. Han er lige derude,” peger Lars Kaalund. ”Han hverken socialist eller det modsatte for mig. Det er på det eksistentielle plan, frigjort fra ismerne, han taler til mig.

Robin Hood er både en røverhistorie og en udviklingshistorie. I visse stræk helt klassisk, men alligevel lavet på en ny måde, for selvfølgelig kan vores Robin ikke gå på knæ, når han erklærer Lady Marian sin kærlighed. Det ville han aldrig gøre. Han må hænge med hovedet nedad og svinge sig i en lian imens. Og han kan ikke lade være med at drille hende. For det er grund-DNA’et i ham, at han hverken tager sig selv eller noget andet særlig alvorligt.”

Ville det have gjort nogen forskel, hvis forestillingen havde spillet på Store Scene i Skuespilhuset? ”Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville være så sjovt og så inspirerende at arbejde ude under åben himmel. Der er en anderledes frihed herude - det er en selvstændig pointe, at der er forskel på den frihed, naturen tilbyder, og den, man kan opnå i civilisationen. Naturen gør noget ved os. Den kalder på en dyb længsel efter frihed, som jeg tror, vi alle sammen mærker.

Helt personligt morer jeg mig også over arbejdet med logistikken i sådan en kæmpebutik, som Robin Hood er. Jeg spiller indimellem sudoku, og at instruere har fat i samme hjernehalvdel. Det er fantastisk at stå med én skuespiller på en lille kælderscene og arbejde i det minimalistiske format, men at orkestrere 250 medvirkende i en gigantisk landskabsscenografi er altså stort.

Som Michael Carøe en dag sagde: ”Robin Hood er tattoo med replikker.” Jeg vil give ham fuldstændig ret. Det kan ikke blive større.” ♦

ROBIN HOOD | 37

Mikael Birkkjær og Michael Carøe

Biografier Mikkel Arndt, Alfred og Uffe skrædder Født 1976. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 2004. Ansat på Det Kongelige Teater siden 2008 og har medvirket i bl.a. Bogtyven og Bygmester Solness (begge 2009), Ulysses von Ithacia, Forbrydelse og straf og Den unge Werthers lidelser (alle 2010) samt Manson (2011) og senest i Det Røde Rum: Kabaret Royal og Det gode menneske fra Sezuan (begge 2011), Revolver-trilogien, Macbeth og Madame Bovary (alle 2012) samt BodyBlær (2013). Herudover bl.a.: Mungo Park – Manden bag navnet (2007), W- de unge år, Sandholm, Den anden og Othello (alle 2008) samt Pornotopia (2009) alle på Mungo Park. Film og TV bl.a.: Pizza King (1999), Taxa (DR, 1999) og Kollegiet (2007).

lige Teater siden 1990 og har senest medvirket i Fanny og Alexander (2011-2012), Kollektivet (2012) og Mågen (2011), Håndværkerne (2008), Den kaukasiske kridtcirkel (2006) og Indenfor murene (2005). Andre teateropgaver bl.a. Romeo og Julie (1998) og Donna Joanna (1999) på Østre Gasværk Teater. Film og TV bl.a.: Lad de små børn (2004), Oh Happy Day (2004), Sommer (DR, 2008), Forbrydelsen II (DR, 2009), Værelse 304 (2011) og Borgen I, II og III (DR, 20102013).

Oskar Bonø, Lille Myg Født 2000. Går i 6. klasse på Skolen ved Søerne på Frederiksberg og er tilknyttet Eventyrteatrets dramaskole. Har bl.a. lavet en reklamefilm og lagt stemme til Flammen og Citronen (2008).

Gerard Carey Bidstrup, Guy af Gisborne Født 1968. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater 1996. Fastansat ved Odense Teater 1996-97. Har på Det Kongelige Teater medvirket i Thor (2006), Thermopylæ (2007) og De tre Musketerer (2010). Herudover bl.a.: Peter Pan på Holbæk Egnsteater (2003), Manden der forvekslede sin kone med en hat på Kaleidoskop (2005) og Mary Ann på Holbæk Egnsteater (2009). Film og TV bl.a.: En kærlighedshistorie (2001), Krøniken (DR, 2003-2006), Ørnen (DR, 2004), Robinson Ekspeditionen og 2900 Happiness (begge TV3, 2009) samt Den sidste rejse (2011).

Adam Brix, dubleant på Lille John, Biskoppen af Hereford og Richard Løvehjerte

Mikael Birkkjær, Robin Hood

Michael Carøe, Richard Løvehjerte

Født 1958. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater 1985. Ansat på Det Konge-

Født 1960. Uddannet fra Statens Teaterskole 1984. Har tidligere medvirket i Kort-

40 | ROBIN HOOD

Født 1978. Uddannet fra Lee Strasberg Theatre Institute 2004. Har bl.a. medvirket i Dreamer Examines His Pillow på The Lee (2007), Julemanden (2010) og Føtexsøen (2011) på Taastrup Teater samt That Theatre Company’s The Zoo Story (2011) og Shakespeare Unplugged (2012). Film og TV, bl.a.: Blinkende Lygter (2000), Hvide Løgne (TV3, 1998-2001), 2900 Happiness (TV3, 2008), Kodenavn Hunter (NRK, 2008), Blå Mænd (2008), Livvagterne (DR, 2009) og Carmen & Columbo (2011)

varigt ophold og Esther (begge 1989) på Det Kongelige Teater. Desuden medvirket i bl.a.

Macbeth på Gladsaxe Teater og Fiaskospiralen på Dr. Dante (begge 1998) samt Evita på Bellevue Teatret 2001. Var desuden medstifter af trioen Plat i 1980’erne og har siden optrådt med en række soloshows, bl.a.

Dean Michael - Welcome to My Way (1998) og Dean Michaels afskedsshow vol. 1 (2000), Lovers in Moonlight i Glassalen (2007), Thats Life på Bellevue Teatret (2010, turné 2011). Film og TV bl.a.: Århus by Night (1989), Klovn (TV2, 2005-2009), Sprængfarlig bombe (2006), Sommer (DR, 2008) og Klovn: The movie (2010). Endvidere stand up-komiker, TV-vært og entertainer bl.a. med Tivolis Bigband, Sjællands Symfoniorkester og DR Bigband.

Kristoffer Fabricius, Alan-a-Dale, dubleant på Broder Tuck, Uffe skædder, Sheriffen af Nottingham og Alfred Født 1981. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater 2010. Har tidligere medvirket i Jagged Little Pill (2012/2013) og Palle, Polle & Ruth på eventyr (2012) på Det Kongelige Teater. Desuden Dobbelt Per i Togvognen i Tisvilde og Jul i Gammelby på Folketeatret (begge 2010), Sex & Vold på Husets Teater (2012) og Skakten på Aarhus Teater/CaféTeatret (2012/2013), der modtog en Reumert som Årets Forestilling 2013.

Film og TV bl.a.: Dobbeltgænger (2010) og Rita (TV2, 2012).

Claus Gerving, Hector de Malstane Født 1963. Uddannet fra Statens Teaterskole 1991. Har tidligere medvirket i Pernilles korte frøkenstand (1995), Ivanhoe (2004), Thor (2006) og De tre musketerer (2010) på Det Kongelige Teater. Herudover bl.a.: Den dag lykken (1993), Paradis (1995) og Nye venner og elskere (1998), alle på Dr. Dante, En skærsommernatsdrøm på Grønnegårds

Teatret (1995), Macbeth på Mungo Park (2005), Leonardo da Vinci og West Side Story på Østre Gasværk Teater (begge 2006) samt Oliver i Tivolis koncertsal (2007). Film og TV bl.a.: Italiensk for begyndere (2000), Anna Pihl (2006-2007), Det som ingen ved (2008), Klovn (TV2, 2009), Ja (2010) og Borgen (DR, 2011).

Peter Gilsfort, Lille John Født 1958. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 1980. Ansat på Det Kongelige Teater siden 1991 og har senest medvirket i Vildanden (2013), Lulu (2012), Fanny og Alexander (2011-2012), De europæiske medier (2012), En skærsommernatsdrøm (2012), Mågen (2011), Wienerballader (2010), Richard III (2009-2010), Stuk (2009) og Påske (2008). Var ansat på Aarhus Teater 1980-1990 og spillede her bl.a. titelrollen i Lykke Per (1988). Film og TV bl.a.: Sort Høst (1983), Charlot og Charlotte (1996), Forbrydelsen (DR, 2007), Livvagterne (DR, 2009) og Hvidsten Gruppen (2012).

Nicolai Dahl Hamilton, Prins John Født1976. Uddannet fra Statens Teaterskole 2002. På Det Kongelige Teater har han bl.a. medvirket i Darwins testamente (2008), Fremtidens historie (2009), De tre musketerer og Den unge Werthers lidelser (begge 2010), Fanny og Alexander og Mågen (begge 2011) samt En Skærsommernatsdrøm (2012) foruden i Det Røde Rum senest Kagefabrikken (2013), Madame Bovary og Macbeth (begge 2012). Herudover bl.a.: Maria Stuart på Betty Nansen Teatret (2009) og Macbeth påØstre Gasværk Teater (2010). Film og TV bl.a.: Album (DR, 2008) og Forbrydelsen II (DR, 2009) og Carmen & Colombo (2011). Modtog Årets Reumert 2009 for bedste mandlige birolle for Modern Life (2008) på Café Teatret.

ROBIN HOOD | 41

Helle Hertz, Dronning Beatrice Født 1943. Ansat på Det Kongelige Teater 1974-1978 samt igen fra 1987 og har senest medvirket i Madame Bovary (2012), Madame Bovary og En skærsommernatsdrøm (begge 2012), Forbrydelse og straf (2011), Wienerballader (2010), Forbrændt (2009), Ordet (2008), Bunbury og Tartuffe (begge 2007), Fyrværkerimesterens datter (2006), Lille Eyolf (2006), Vintereventyret (2005) og Alle mine sønner (2003). Film og TV bl.a.

Vinterbørn og Slægten (begge 1978), Mor er Major (DR, 1985), Take It Easy (1986), Davids Bog (1996), Rene hjerter (2006) og Forbrydelsen III (2012).

Martin Hestbæk, dubleant på Prins John, Biskop Herford og Richard Løvehjerte Født 1971. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater 1997. Har tidligere medvirket i Richard III (2010), Alverdens rigdomme (2009-10), Ifigenia i Aulis (2008), Antigone (2003), Ci-vi-li-sa-tion (2000), Høsten (1999) og Fostbrødrene (1999) på Det Kongelige Teater. Andre opgaver bl.a. Den politiske kandestøber på Aarhus Teater (1997), Trold kan tæmmes på Grønnegårds Teatret (2004), Babelstorm (2005) og Camping (2006), begge på Kaleidoskop, Blodbryllup på Gladsaxe Teater (2008) og Festen på Vendsyssel Teater (2010). Film og TV bl.a.: Hotellet (TV2, 2002), En mand kommer hjem (2007), Flammen og Citronen (2008), Simon og Malou (2009) og Lærkevej (TV2, 2009).

Henrik Jandorf, Biskoppen af Herford Født 1954. Uddannet fra Statens Teaterskole 1978. Ansat på Det Kongelige Teater siden 1997, hvor han senest har medvirket i Lulu, En skærsommernatsdrøm og De europæiske medier (alle 2012), Fanny og Alexander (2011), Den gerrige (2011), Forbrydelse og straf og De tre musketerer (begge 2010), Stuk og Byg-

42 | ROBIN HOOD

mester Solness (begge 2009), Hamlet (2008) og Tartuffe (2007). Film og TV bl.a.: Bryggeren (DR, 1996-1997), Dybt vand (1999), Charlie Butterfly (2002), Rejseholdet (DR, 2000-2003) og Flammen og Citronen (2008).

Gustav Fischer Kjærulff, Lille Myg Født 2000. Går i 6. klasse på Tjørnegårdsskolen i Gentofte og har tidligere medvirket i filmene Submarino (2010), En familie (2011) og De vildfarne (2012).

Thomas Bo Larsen, Broder Tuck Født 1963. Uddannet fra Odense Teaterskole 1991. Har tidligere medvirket i Omstigning til Paradis (2006) og Hjemkomsten (2007) på Det Kongelige Teater. Andre teateropgaver bl.a.: Først bli’r man jo født på Dr. Dante (1998), Gud bevare Danmark på Østre Gasværk Teater (1999), Ildansigt på Edison (2000), Buttadeo på Musik & Teaterhus Silkeborg (2004) samt Skrigerne (2001), Jeppe (2002) og Love (2005), alle på Aveny-T og Henrik og Pernille på Grønnegårds Teatret (2011). Film og TV bl.a.: De skrigende halse (1992), Pusher (1996), Taxa (DR, 1997-1999), Fes-ten (1998), Her i nærheden (2000), Blinkende lygter (2000), Edderkoppen (DR, 2000), Humørkort-stativ-sælgerens søn (2002), Krøniken (DR, 2003-2005), Solkongen (2005), Hjælp nu er det jul (2011) og Jagten (2013).

Ole Lemmeke, Sheriffen af Nottingham Født 1959. Uddannet fra Statens Teaterskole 1984. Har senest medvirket i En skærsommernatsdrøm (2012), Tartuffe og Bunbury (begge 2007) og Akvariefuglen (2005) på Det Kongelige Teater. Har desuden medvirket i Albert Speer på Aalborg Teater, At dø eller ikke dø på Østre Gasværk Teater og Vårbrud på Mungo Park (alle 2003), Sommergæster på Betty Nansen Teatret (2004), Platonov på Aalborg Teater (2005), Et dukkehjem på

Folketeatret (2009), Moskva - den 8. oktober på Betty Nansen Teatret, Bang og Betty på Folketeatret og Kan trolden tæmmes? på Nørrebro Teater (begge 2012) samt Stalins støvler på Teater Grob og George Kaplan på Husets Teater (begge 2013). Film og TV bl.a.: De nøgne træer (1991), Magnetisørens femte vinter (1999), Afgrunden (2004), Forbrydelsen II (DR, 2008) og Bag Blixens maske (2009). Modtog Årets Reumert 2013 for bedste mandlige hovedrolle som Herman Bang.

på Grønnegårds Teatret, Bang og Betty på Folketeatret og Hey Jude i Forum (alle 2012).

Film og TV bl.a.: Livvagterne (2007-2010).

Lars Kaalund, instruktør

Født 1982. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater 2010. Har tidligere medvirket i Nye stemmer (2011) på Det Kongelige Teater samt i Eventministeriets Hvem myrdede Regitze Rio? (2010-2012) og Dødsruten (2011). Andre teateropgaver bl.a.: Rød Oresti (2008), Pornografi (2010) og Peters jul (2010), alle på Odense Teater, samt Dage Under (2009) på Teater Momentum og Green Boy (2011) på Husets Teater.

Født 1964. Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole 1992. Har tidligere iscenesat Maria de Buones Aires (2005), Kat på et varmt bliktag (2006), Tartuffe og Bunbury (begge 2007), El Cimarrón (2009) og Madame Butterfly (2010) på Det Kongelige Teater.

Etablerede i 1992 teatret Mungo Park, hvor han bl.a. instruerede Kuppet (1993), Egoisten (1994) og Love Story (1997). Herudover inscenesatte han I en kælder (1995) og Kunst (1996) på Dr. Dantes Aveny, og da han 19982007 var direktør for Østre Gasværk Teater, iscenesatte han bl.a. Othello (2000), Jesus Christ Superstar (2002), Leonardo da Vinci (2003) og West Side Story (2006). Film og TV: Rita (TV2, 2012-2013). Som skuespiller han han bl.a. medvirket i filmene Den eneste ene (1999) Blinkende lygter og Italiensk for begyndere (begge 2000).

Josephine Raahauge, Neféz

Kim Witzel, scenograf

Født 1980. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 2013. Har tidligere medvirket som danser i Nøddeknækkeren på Aveny-T (2003-2007). Film og TV bl.a.: Kærlighed på film (2007) og musikvideoer for MC Clemens, Swan Lee og Nephew.

Født 1962. Uddannet fra Statens Teaterskole 1989. Har tidligere lavet scenografi til Kollektivet (2012), Revy 08 - Lidt sjov mens isen smelter og Håndværkerne (begge 2008) samt Alle mennesker er dødelige (2006) på Det Kongelige Teater. Medstifter og medarbejder i Dr. Dantes Desperate Renovations Show 1979–1990, hvor han har lavet scenografi til bl.a. København (1987), Jagten (1992), American Psycho (1994) og Først bli’r man jo født (1997). Desuden scenografier til bl.a. Syv Vikinger på Moesgaard Museum (2011), Dylan (2010) på Aarhus Teater/Østre Gasværk Teater og Beach Boys (2008) på Aarhus Teater, Come Together (2009), Guitaristernes jul (2008), Gasolin (2007) og Simon (2004) på Østre Gasværk Teater samt Erasmus Montanus (2000) på Den nationale scene i Bergen.

Mia Lerdam, Isolde og dubleant på Lady Marian, Neféz og Dronning Beatrice

Cecilie Stenspil, Lady Marian Født 1979. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater 2006. Har tidligere medvirket i My Fair Lady (2010-2011) og Mågen (2011) på Det Kongelige Teater. Andre teateropgaver bl.a.: Erasmus Montanus (2006), Peter Pan, Troldmanden fra OZ og Guitaristerne (alle 2007) samt Breaking the Waves (2009), alle på Odense Teater, foruden Next to Normal på Nørrebro Teater, Educating Rita

ROBIN HOOD | 43

Anja Vang Kragh, kostumedesign Født 1970. Uddannet beklædningsdesigner fra Danmarks Designsskole 1997. Har tidligere designet kostumer til Bunbury (2007), Tartuffe (2008) og Cavalleria Rusticana/Bajadser (2011) på Det Kongelige Teater. Fastansat designer hos John Galliano/Christian Dior, Paris, 1999-2004 og hos Stella McCartney 2004-2006. Har fra 2005 designet kostumer til teaterforestillinger i Danmark, bl.a. Verdenshistorien (2005), Gasolin (2006) og Come Together (2009) på Østre Gasværk Teater, Bob Dylan (2010) på Aarhus Teater/Østre Gasværk Teater, Beach Boys (2008) og Romeo og Julie (2010) på Aarhus Teater, Mozart (2011) på Betty Nansen Teatret og Hey Jude (2012) i Forum.

Ulrik Gad, lysdesigner Født 1975. Uddannet fra Statens Teaterskole 2001. Har tidligere bl.a. lavet lysdesign til Frankenstein genskabt (2013), Kollektivet (2012), Gengangere og Mågen (begge 2011), De tre musketerer og Ulysses Von Ithacia (begge 2010), Fremtidens historie (2009) og Spindelvæv (2007) på Det Kongelige Teater.

Andre opgaver bl.a.: Stupid Man på Bellevue Teatret, El Cimarron på Oslo Nationalopera og Rings of Saturn på Schauspiel Köln (alle 2012).

liv (1996) og Fantomsmerter (1997) begge på Kaleidoskop, Dage på toppen (1997) og Anatols Kabinet (1999) på Teater Får 302, Jernhesten (2002) på Das Beckwerk, Kirken (efter L. F. Céline, 2004), Aarhundredet (2005) og Demokratiske bestræbelser (2007) på Kaleidoskop samt Rød Oresti (2008) på Odense Teater. Romaner og novellesamlinger: Jonas’ bog (1995), Falkonmysteriet (2001), Löwenlandet (2005) og sammen med Søren Ulrik Thomsen København - conamore (2006). Modtog Årets Reumert som dramatiker i 2005.

Jesper Mechlenburg, komponist Født 1972. Uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium 2000. Har komponeret, skrevet sange og produceret musik til både teater, film og TV, bl.a.: Cykelmyggen Egon på Østre Gasværk Teater (2011), Broderskab (2009), 69 - en rockkoncert på Holbæk Teater (2008), Cykelmyggen og Dansemyggen (2007), Veckopeng eller Kyss?! (2005), Jungledyret Hugo 3 (2007) og Lille Nørd 2, 3 og 4 (DR, 2008, 2010 og 2012). Desuden Detektiverne (dansk spillefilm med premiere i dec. 2013) og Kid Canabis (amerikansk spillefilm med premiere 2014). 69 - en rockkoncert modtog Årets Reumert 2009 som bedste musikteater.

Signe Fabricius, koreograf

Jokum Rohde, dramatiker Født 1970. Uddannet på Københavns Universitet i teatervidenskab, filosofi og religion. Har skrevet manuskript til Nero (1998), Pinocchios Aske (2005), Ivanhoe (2003), Thor (2006), Darwins Testamente(2008), De tre musketerer (2010) og Manson (2011) for Det Kongelige Teater samt under Eventministeriet bl.a. Sally-Stina skriget (2008) og Har-har-har De set min kone (2012). Andre teateropgaver bl.a.: To dage ud fra lørdag nat (1993) på Fiolteatret, Det virkelige

44 | ROBIN HOOD

Født 1971. Har tidligere koreograferet bl.a.

Madame Bovary (2012), Sonetter (2011), Den unge Werthers lidelser, My Fair Lady og Wienerballader (alle 2010), Tannhäuser, Fremtidens historie og Revy 09 (alle 2009), Hoffmanns Eventyr og Bunbury (begge 2007) og Brødrene Karamazov (2006) på Det Kongelige Teater. Desuden senest 4 vinkler på Medea på Københavns Musikteater, Rytteriet på Bellevue Teatret og Die Tote Stadt på Finlands National Opera (alle 2010), Drømmenes labyrint på Københavns

Musikteater og Hvid Magi på Edison (begge 2011), Henderson på Østre Gasværk Teater (2012) og Eugen Onegin på Royal Opera House (2013).

Ally McClellan, hestestuntkoordinator Født 1963 i Irland. Bl.a. uddannet på Devil’s Horsemen. Har base i Norditalien, hvor han grundlagde og nu er leder af Red Crow Stunt. Har medvirket i mere end 100 internationale TV-, film- og liveproduktioner som kampkoreograf og stuntman med speciale i hestestunt, bl.a. King Arthur (2004), Lillies (BBC, 2006), Warriors: William Wallace (Sky Television, 2008), Made of Honor (2008), The Other Boleyn Girl (2008), Valhalla Rising (2009), Robin Hood (2010), Secret War: The SAS Italian Job (Sky Television, 2011) samt The Secret Life of Caligula og The Secret Life of Alexander the Great (begge Sky Television, 2012). Var dommer ved det internationale mesterskab i teaterfægtning i Tyskland i 2011.

Kristoffer Jørgensen, stuntkoordinator og kampkoreograf

Vejret Forestillingen er lagt an på, at den kan gennemføres i støvregn eller med enkelte byger.

I tilfælde af hård og permanent nedbør, kan forestillingslederen vælge at udsætte eller afbryde forestillingen nogle minutter og eventuelt skride til aflysning.

Vi opfordrer publikum til at følge vejrudsigten samt klæde sig på efter vejrforholdene i den danske sommer, dvs. medbringe varmt tøj og eventuelt regnslag. Paraply må ikke benyttes under forestillingen, da den spærrer udsynet for publikum bagved.

I tilfælde af aflysning kan tilskuerne få ombyttet deres billetter til en anden aften eller få pengene tilbage. Det forudsætter dog, at forestillingen er aflyst, før pausen påbegyndes. Aflyses forestillingen herefter, refundererer vi ikke billetterne, ligesom vi heller ikke tilbyder nye billetter.

Født 1974. Har storfag (2/3 bachelor, red.) i teatervidenskab fra Oslo Universitet med speciale i kampscenerne hos Shakespeare og gennemgået Nordisk Scenekampforbunds instruktøruddannelse 1995-2000. Har base i Tromsø i Norge som daglig leder af Arctic Action AS og medvirket i 50 teater-, film- og TV-produktioner som stuntman og stuntkoordinator samt koreograferet mere end 100 scenekunstproduktioner. Endvidere erfaring som nycirkusartist og cirkusinstruktør.

Har siden 2007 været træner på det norske landshold i teaterfægtning og blev verdensmester i disciplinerne ”Duel Middelalder” og ”Duel åben klasse” (begge 2008) og ”Massekamp Middelalder” i 2012. Endvidere indehaver af sort bælte af første grad i den japanske kampsport aikido.

ROBIN HOOD | 45

Mia Lerdam og Josephine Raahauge

Kristoffer Fabricius, Thomas Bo Larsen, Peter Gilsfort, Mikael BirkkjÌr, Josephine Raahauge og Oskar Bonø

Mikael BirkkjĂŚr og Claus Gerving

Henrik Jandorf

Claus Gerving, Mia Lerdam og Cecilie Stenspil

få forspring til

de store oplevelser Nu bliver det endnu mere attraktivt at være abonnent på Det Kongelige Teater

Dét får du – blandt andet: • Lukket forsalg til hele sæsonen og fast rabat på både billetter, rundvisninger, merchandise og parkering, samt i teatrets cafeer og restauranter.

• Gratis forestillingsprogrammer.

• Mulighed for at deltage i eksklusive bag-scenen arrangementer.

• Et årligt tilbud om børnebilletter til 25 kr. stykket og altid mulighed for at tage børn eller børnebørn med i teatret til halv pris af abonnementsprisen.

• Gratis pausedrinks.

• Udvidet åbningstid på både telefon og chat.

Abonnementssalg åBent nu

Vælg mindst seks forestillinger – så er du med.

Et abonnement tegnes for én sæson ad gangen og udløber automatisk efter et år. Er du interesseret, kan du bestille teatrets katalog med beskrivelser af alle de forestillinger, der er på plakaten i næste sæson på kglteater.dk.

Et abonnement er både til opera, ballet, skuespil og koncerter – og kan blandes på tværs af kunstarterne

Studerende?

Få hele oplevelsen for halv pris på det Kongelige teater Fyld dit studieliv med glødende kærlighed, betagende dans, små ulykker, store oplevelser, gribende sang og hed sex.

På Det Kongelige Teater får du halv pris på de største oplevelser Se mere på kglteater.dk/studie

kglteater.dk

GAS er GRØNT * Skift til naturgas nu!

Det er et grønnere og bedre alternativ til olie og fjernvarme.

Prisfordele nu: — Stikledning til ½ pris. SPAR 7.500 kr.

— Tilskud fra HMN Gassalg. Få 5.000 kr.

— Træk arbejdsløn fra i skat.

— Lån til Naturgasanlæg 4,2 % p.a.

— Årlig besparelse på 11.000 kr. (ved olieforbrug på 2.200 liter) — Tilbagebetalingstid under 5 år. * En villa, som opvarmes med fjernvarme baseret på træ udleder 130 % mere CO2, og en oliefyret villa udleder 30 % mere CO2 end tilsvarende naturgasfyret villa.

HMN Gassalg A/S Gladsaxe Ringvej 11 2860 Søborg

Tlf 39 54 70 00 Bolig@gassalg.dk

Sæson 2012/2013 Det Kongelige Teater ønsker at takke alle vore sponsorer for deres aktive medvirken til, at vi kan skabe scenekunst på højeste internationale niveau.

Hovedsponsorer

OAK FOUNDATION DENMARK

Hovedsponsor for Den Kongelige Opera

Sponsorer

Den Danske forskningsfond

Knud og Dagny gad andresens fond

Konsul george Jorck og Hustru emma Jorck’s fond

Energipartner

Mediesponsorer

ROBIN HOOD PRODUKTION: Producent: Jan K. Bach Producentassistent: Michelle Steen Nielsen Dramaturger: Solveig Gade og Jesper Bergmann Researchassistent: Astrid Gravsholt Produktionsledere: Jakob Pihl Fossing og Brian Fly Stuhr Produktionsmester: Michael Franch Scenemester: Hans Jørgen Larsen Kostumierer: Jane Barlebo og Sara Mau Forestillingsledere: Louise Blum, Tina Lange Pihl Fossing og Michelle Steen Nielsen Instruktørassistenter: Emil Sparre-Ulrich og Djamila Hansen Sufflør: Line Wilton Sufflørassistenter: Susanne Billeskov og Ferdinand Gladbach Talelærer: Sasha Lystrup Andersen PR-ansvarlig: David Birch Marketing: Dorte Kryger

Scenehold: Hold A Produktionsmand scene: Claus Ottesen Produktionsmand lys: Madeleine Rosberg Lysprogrammør: Elizabeth Dyhr & Morten Kongsted Signalør: Claus Jensen Tonemestre: Jonas Vest og Jonas Jensen Snedker: Johannes Brandt Smed: Peter Dissing Storm Maler: Ask Bengtson Tapetserer: Patricia Benson Møbler: Palle Dahl Henriksen Våben: Christian Jensen Rekvisitører: Sussi Vig og René Poulsen

Dameskræddere: Anne Aasted, Bente Kirk, Christina Surlykke Rasmussen og Birthe Gjellebøl Herreskræddere: Charlotte Ladefoged, Lisbeth Frey og Lillian Petersen Modist: Mathias August Borg Tekstilværksted: Mikala Gandrup Maskører: Susan Terp Nielsen og Hanna Kureer Parykmagere: Peter Friman og Anni Kristensen Kostumeteknik: Kamma Listoft, Christina Cramer og Nina Snaidero Flyveeffekter: Frydensberg Production Ansatte i administrationen, salgsog kommunikationsafdelingen samt på værksteder og scener på Det Kongelige Teater.

Projektledelse Lyngby-Taarbæk kommune: Stine Lund, Michael Schmidt, Lone Hansen og Jacob Lundgaard

DET KONGELIGE SKUESPIL:

TEKNIK/PRODUKTION:

Skuespilchef: Emmet Feigenberg Administrationschef: Carsten Møller Økonom: Andreas Krogh Holm Chefsekretær: Puk Schäffer Afdelingskoordinator: Anne Sckotz Dramaturgiat: chef Jesper Bergmann, Solveig Gade, Benedikte Hammershøy Nielsen, Rune David Grue og Elisa Kragerup Producenter: Jan Kristensen Bach, Rikke Lange, Mette Bisgaard, Eva Præstiin og assistent Nana Lind Forestillingsledere: Eva Dahl, Birger Johansen og Kathiuska Suenson Sufflører: Birgitte Makalhof , Elena Cecilie Ranild og Line Wilton Talelærer: Keld Thaarup Eventmester: Rikke Hedeager Matthiesen

Scenechef Skuespilhus: Rasmus Clausen Scenechef Opera: Søren Bøllingtoft Scenechef Gl. scene: Brian Nielsen Lyd, lys og video: Tommy Larsen Snedker- og smedeværkstedet: Sanne Brodersen Maler- og tapetsererværksted: Eva Friis Lager- og logistikchef: Lars Møller Rasmussen Rekvisitafdelingen: Rasmus Theut Herreskrædderne: Magnus Tougaard Dameskrædderne: Mette Kibsgaaard Hatteværksted: Pernille Rode Kostumegarderobe: Hasse Dichmann Frisør-sminkørværksted: Else Aarup Statist- og påklæderafdelingen: Ralf Friedrichsen

PROGRAM: Vagt og programsalg: Lyngby Boldklub, Oldboysafdelingen Billetsalg: DDS Skovtofte gruppe Tak til: Lyngby-Taarbæk Kommune Skovfoged Sten Bjarke Hansen Skovridder Hans Henrik Christensen U-com Telenor

DET KONGELIGE TEATER: Teaterchef: Erik Jacobsen Økonomi- og bygningsdirektør: Marianne Petersen Salgs- og planlægningsdirektør: Henrik Sten Petersen Balletmester: Nikolaj Hübbe Operachef: Sven Müller Chefdirigent: Michael Boder Skuespilchef: Emmet Feigenberg Administrationschef balletten: Marianne Bennetzen Administrationschef operaen: Malene Truelsen Administrationschef skuespillet: Carsten Møller Kommunikationschef: Eva Hein Personaleudviklingschef: Christa Kjøller Erhvervs – og sponsorchef: Dorthe Paulli Kostumechef: Tine Sander Produktionschef: Jens Refslund Christensen Adm. scenechef: Kim Lennart Hansen

Programredaktion: Me Lund Forestillingsfotos: Miklos Szabo Fotografassistenter: Michael Stub og Ida Buss Grafisk projektleder: Søren Ajspur Grafisk design: Kim de la Roi Orneborg Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Maj 2013

kglteater.dk