2013_02kirken

Page 1

Kirken Nr. 2, 2013

Juni, juli og august

30. ĂĽrgang

Det østlige kirkedige i Gosmer

Foto: Hanna Nissen


Aktiviteter Havnegudstjeneste/havnekir­ kekor – kom og syng med

Kirketur til Tunø

Også i år vil menighedsrådet invitere på kirketur til Tunø. Det bliver denne gang søndag den 15. september med afgang fra Hou havn kl. 9.20. Der er gudstjeneste i Tunø kirke kl. 11.00, og herefter spiser vi frokost på Tunø kro. Senere vil der være mulighed for en gåtur eller en køretur øen rundt og kaffe i præstegården. Turen koster 50 kr. pr. person, som betales ved færgen søndag morgen. Og ligesom tidligere er der plads til 60 personer. Mødetid: kl. 9.00 ved færgen i Hou. Hjemkomst: 16.45 i Hou. Tilmelding til mig på tlf. 86 55 60 50 eller mail: hnis@km.dk senest torsdag den 5. september. Hanna Nissen

For 10.gang skal der holdes gudstjeneste i forbindelse med Hou Havnefest. Det sker som vanligt i festteltet ”Valhalla”, og det er denne gang søndag den 14. juli kl. 11.00. Og igen i år har Anette Folsach lovet at lede havnekirkekoret. Interesserede sangere kan henvende sig til mig for tilmelding på tlf. 86 55 60 50 eller til Anette Folsach på tlf. 86 54 54 69. Koret skal øve i Gosmer kirke den 9/7 og 11/7 kl. 19.00 og den 13/7 kl. 11.00.

Morgensang og morgen­ vandring ad kirkestien

Ligesom de sidste tre år vil vi også denne sommer lave en morgenvandring ad kirkestien. Denne gang bliver det søndag den 25.august, hvor vi mødes i Halling kirke kl.8.30. Her synger vi et par af vore dejlige morgensalmer og derfra vandrer vi så ad kirkestien ned forbi Præstholm og videre til Gosmer kirke, hvor der holdes en kort gudstjeneste. Herefter er der kaffe og rundstykker i Gosmer Hospital.

Ud i det blå

Vores sensommertur ”Ud i det blå” bliver i år fredag den 20. september med afgang fra Hou kl. 14.00. Læs mere næste nummer af Kirken, men sæt allerede nu X i kalenderen.

Dåbslørdag

Aftensang og fortælling i Odder Provstis kirker.

Der tilbydes dåbsgudstjeneste i Gosmer kirke lørdag den 8. juni og 24. august og i Halling kirke den 27. juli. Hver gang kl. 11.00

Onsdage kl. 19.00-20.00 inviteres hen over sommeren til en hyggelig stund i vores kirker med sang og musik og en fortælling om de forskellige kirker. Som afslutning er der et glas vin i våben­ huset. Hos os bliver det i Gosmer kirke den 12. juni og i Halling kirke den 14. august. (Se mere herom på kirkens hjemmeside) “Kirken” udgives af Gosmer og Halling sognes menighedsråd og udkommer 4 gange årligt.

Ansvarshavende i henhold til presseloven: Hanna Nissen

Bladet husstandsomdeles i begge sogne.

Grafisk produktion©: BRUHN Grafisk håndværk ApS Tlf. 2815 0065 · www.bruhn.as

Oplag: 1.150 expl., trykt på FSC-certificeret papir Sidste indleveringsfrist for indlæg er 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.

2

541-856 Svanemærket tryksag


Lad kirkegården blomstre op Kirkegården er den sidste have, vi kan give vores døde. Derfor benævnes kirkegården ofte som ”De dødes have”. Et sted hvor de døde indgår i naturens forgængelige kredsløb, men samtidig er det en mindehave, hvor det levede liv bliver mindet og erindringer blomstrer op i botanikkens dufte og farveorgie. På kirkegården kan man opleve en meditativ ro og dvæle et øjeblik ved familiens og gode venners grave og finde frimodighed til at gå videre i livet med ordene: ”Carpe diem – Memento mori” (Grib dagen - husk at du skal dø).

landskab og dermed også danskernes holdning til døden og slægternes forgængelighed.

De danske kirkegårde rummer over tusind års historiefortælling om menneskenes gang på jorden. Kirkegårdene er en dansk kulturarv, der skal værnes om i respekt for henfarne familier og venner, som på hver deres måde satte sig et spor for eftertiden. Deres sidste aftryk med en erindringshilsen: ”Vi var her en tid”.

Kirkegården er også sognets fælles arv. En arv, som man bør værne om. Den er en del af lokalhistorien, hvor sognebørnenes kulturforståelse kommer i centrum. Kirkegården er stedet, hvor fortiden møder nutiden og skaber en frodig grobund for fremtiden.

Kirkegården er et sted i bevægelse, og dens udseende har altid hængt uløseligt sammen med tidernes skiftende gravskikke og mindekulturer. Fra Middelalderens græsbegroede kirkegårde og til 1800-tallets pompøse gravmonumenter. 1900-tallets individuelle gravsteder med stedsegrønne planter og perlesten og velfærdssamfundets ligheds­ ideal om, at i døden er vi alle lige.

Fra Jakob Richardy, som nogen nok vil kende fra Hou, har kirkebladet modtaget 4 artikler, der vil blive bragt i dette og de følgende numre af “Kirken”. (Jakob er i gang med uddannelse på Beder Gartnerskole)

I de følgende numre af kirkebladet vil jeg prøve at beskrive nogle forskellige tidsperioder af de danske kirkegårdes historie ud fra et kulturhistorisk perspektiv. Det vil blive en rejse igennem de mange århundreder. Fra kristendommens indførelse i Danmark til de forskellige tiders brug og påvirkninger af kirkegården, dens udformning og

25 års jubilæum

Tillykke til Børge Torsdag den 1. august 2013 kan Børge Rasmussen fejre 25 års jubilæum som graver og kirketjener ved Gosmer Kirke.

På jubilæumsdagen vil Børge være at træffe i Gosmer Hospital fra kl. 10.00, hvor menighedsrådet er vært ved en reception i anledningen.

Der skal lyde et stort tillykke og en stor tak til Børge for en altid meget fin og velholdt kirke og kirkegård.

3


Tabskonto eller afvænningskur! Gud regner ikke med nogen tabskonto! Prædiken holdt ved havnegudstjenesten i 2011 Jeg hørte en historie forleden. Det var en mand, der stod frem og fortalte om, hvordan hans kone havde været på afvænning! 3 ugers afvænning havde hun været på, og det havde godt nok været slemt. Og hvad det var for en afvænning? Jo, det var et 3 ugers dankortkursus, hun havde været på. Og afvænningen, ja, den bestod i at sige: kun på beløbet, tak! En enkelt gang var hun faldet i og røget tilbage i misbruget; nemlig da hun snød sig til at sige: jeg vil gerne have 1000 kr. over! Men ellers var det gået fint med afvænningen, og hun havde lært at sige: kun på beløbet, tak!

Der bo´de en kone på anden, og nu skal vi høre om lidt. (Jeg ved ikke noget om manden; men det er da lige fedt!) Hun ejede hundrede kroner; dem havde hun ærligt tjent – og tænkte (for det gør jo koner) at købe sig noget pænt. Men se nu, hvor skæbnen driller, og lykken er ofte kort: En nyslået femmer der triller – af pungen, på gulvet og bort. Nu ville vi andre vel mene, de fleste hun har i behold, og vente, hun glad den ene betaler i tabe-told. Men den slags konen ej trøster (endskønt det jo trøste bør!), fortvivlet pungen hun ryster og finder den tom som før. Så fejer hun alle kroge og søger fra tidligt til sent; og støvet står i en tåge, som blev der gjort hovedrent. Til sidst beslutsomt hun hiver kommoden fra væggen frem; der femkronen synlig bliver, bag gulvlisten sat i klem. Hun bliver så glad ved fundet, at knap hun ved, hvad hun vil. Men da hun har fået sig sundet, kalder hun naboen til. Sin glæde må afløb hun skaffe og dele sin fryd med en ven. ”Fru Jensen, nu står den på kaffe! Min femmer er kommet igen.”

Så vidt historien. Og et lille indskudt kvindepolitisk pip kunne være, at det kursus bestemt ikke bør være forbeholdt kvinder! men sådan pr. almindelig definition, ville historien ikke være så sjov, hvis ikke det var konen, der brugte for mange penge på dankortet. Om Jesus har haft det på samme måde, da han fortæller sin historie eller lignelse om kvinden, der taber sin mønt, det ved jeg ikke, men i hvert fald kommer hun også til at bruge mange penge, da hun finder sin drakmer igen, og holder gilde for veninderne. Det havde nok været langt det billigste for hende, at lade mønten ligge og så ellers skrive den på tabskontoen. Men det er nok noget andet, det handler om, end bare hvad der kan betale sig. Det handler måske om, at det ikke er altid, man bare skal sige: kun på beløbet, tak!

Ja, sådan kan en moderne gendigtning af Jesu historie lyde. Og vi fornemmer det tydeligt, at det er slet ikke nøjsomhed og snusfornuft, det handler om. Det er ikke ”kun på beløbet, tak” og hvad der kan betale sig. Nej, konen er så glad for at have fundet sin mønt igen, at hun må kalde sine veninder sammen. Hun må simpelthen have afløb for sin glæde og dele den med andre. Og det må så koste, hvad det nu engang skal koste. Det samme var det med manden, der havde mistet ét af sine hundrede får. Igen kunne vi sige: jamen, hvad så om du har mistet et får. Du har stadig 99 tilbage. Helt ærlig mand! Hvad betyder et enkelt får? Du må

En præst og salmedigter ved navn K.L. Aastrup skrev i sin tid en samling bibel­ historiske digte, som han kaldte for Katekismusviser. De var gode og meget humoristiske mange af dem, og jeg vil lige citere en af dem for jer, som handler om lignelsen her, og den lyder sådan her:

4


da regne med et vist spild, sådan vil det altid være. Vær nu lige lidt realistisk! Men nej! Han vil ikke være realistisk. Han vil have alle sine får med hjem, og derfor leder han efter det, der er forsvundet, indtil han finder det. Og så bliver han glad! Han bliver ligeså glad som konen, der fandt sin mønt, og han kalder naboer og venner sammen og siger: kom og glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Det kan også godt være, at den sammenkomst med naboer og venner blev langt dyrere end det, som fåret var værd i penge og handelsværdi. Men igen her: det er slet ikke det, det drejer sig om. Nej, det er glæden ved at have fundet det, han havde mistet. Og den glæde kan han ikke bare beholde for sig selv. Den skal deles med de andre. Se, nu er det sådan, at sammen med de to lignelser, vi har hørt i dag, dér fortæller Jesus også en tredje, som nok er en af de mest kendte historier, han fortalte. Umiddelbart efter de to lignelser her, kommer nemlig historien, der handler om en mand, der havde to sønner, hvoraf den ene en dag kommer og siger: Far, jeg vil godt have min del af arven udbetalt, for jeg vil ud og se mig omkring. Og det får han, og han rejser ud i verden og formøbler det hele. Og det ender med, at han forarmet og forhutlet vender tilbage – med et spinkelt håb om, at faderen bare vil lade ham gå som daglejer, så han i det mindste har noget at spise. For at blive indsat i sin gamle rolle som søn af huset, det tænker han end ikke på. Det tør han slet ikke, for den mulighed har han for længst forspildt, og det er jo helt og aldeles hans egen skyld. Men faderen tager ham jo i den grad til nåde; slagter fedekalven for ham og holder fest og siger som de to andre: kom og glæd jer med mig, for min søn her har været

væk; han har været fortabt, men nu er han fundet og vendt hjem igen. Lad os feste og være glade. Ja, lad os feste og være glade, når noget går fra at være dårligt til at blive godt; når noget, der har været forsvundet og tabt, kommer tilbage igen. Det synes at være kernen og opfordringen i evangeliet. Men, som vi måske husker fra historien, så var der én, der ikke ville være med til at glæde sig, da den forhutlede bror vender hjem – og det var den ældste søn. Ham, der altid havde opført sig ordentlig og pænt og gjort, hvad han skulle og passet sit; ham, der nok altid sagde: kun på beløbet, tak! For der er ingen grund til at rutte med noget. Men jo! Kærligheden og glæden er der grund til at være ødsel med. Kvinden med mønten, manden med fåret og faderen med de to sønner – hvem de er, har vi nok allerede fundet ud af. De er et billede på Gud. Et billede på, at Gud aldrig er ligeglad, men at hver eneste af os har betydning og værdi for ham. Han leder efter os, og han leder ikke kun til fyraften, men han bliver ved, til han finder os. Og han har fundet os, for han har jo i dåben sagt til os, at vi tilhører ham; vi er hans og har hans kærlighed. En kærlighed, der både er varm og stærk og foruroligende. En kærlighed, der er der, også selvom vi slår os i tøjret, forvilder os eller flygter bort. Jesus fortæller os her, at vi er Guds; at vi hører hjemme i hans kærlighed. Derfor må han lede os op – igen og igen, og samle os med alle de andre vildfarne ved glædens bord, hvor han siger: glæd jer med mig. Ja, lad os glæde os og love og takke for, at der hos Gud ikke regnes med nogen tabskonto! Hanna Nissen

5


Legestue og koncert Musikalsk legestue og korkoncert

Endnu en sæson med musikalsk legestue, samt en koncert med kirkekor og spirekor. (Hvis nogen skulle være i tvivl, så spilles der bold med selve jordkloden!)

Siden sidst 10. februar – 10. maj Døbte i Gosmer kirke Declan Laurits Jensen, Canada Salomon Teglgaard Rise Christensen, Hou Elias Lindved Desort, Voerladegaard

Døde fra Halling sogn, begravede på Hal­ ling kirkegård eller bisat fra Halling kirke. Elna Margrethe Wessberg, Stenslundcentret, tidl. Hou Anker Haugaard Pedersen, Hou Ejgil Jensen, Hou Benth Erik Ravnsbo, Hou Kurt Holm Andersen, Hou Henning Jakob Jensen, Hou

Døde fra Gosmer sogn, begravede på Gos­ mer kirkegård eller bisat fra Gosmer sogn Dorete Nielsen, Gersdorffslundvej Døbte i Halling kirke Olivia Juul Runøe, Solbjerg Thea Winther Andersen, Hou 6


Adresseliste

Aktivitetskalender Besked om begivenheder til kalenderen gives til Hanna Nissen, hnis@km.dk

Menighedsrådet Formand Rikke Gade, Hedemarksvej 20, Fensten Næstformand Lisbet Jensen, Hallingvej 4, Halling Jens Jørgen Hansen, Havleddet 29, Hou Jan Erik Olin, Villavej 9, Hou Hanne Poulsen Hedemarksvej 19, Fensten Berith Sørensen, Fyrrevænget 4, Hou Suppleanter, Halling Anna-Marie Hvas, Strandgade 28 R, Hou Holger Jensen Skovvej 13, Hou Mette Jakobsen Øster Allé 22, Hou Lilian Poulsen, Skolegade 68, Hou Suppleanter, Gosmer Ole Pedersen Gosmervej 63,Gosmer Elsebeth Magnussen, Gyllingvej 31A

29.05.13 kl.14.00 Onsdagsgudstjeneste i Halling kirke 08.06.13 kl.11.00 Dåbslørdag i Gosmer kirke 12.06.13 kl. 19.00 Aftensang i Gosmer Kirke 19.06.13 kl.19.00 Menighedsrådsmøde i Gosmer Hospital 14.07.13 kl.11.00 Havnegudstjeneste i Hou 17.07.13 kl.14.00 Onsdagsgudstjeneste i Halling kirke 27.07.13 kl.11.00 Dåbslørdag i Halling kirke 01.08.13 kl.10.00 Reception i Gosmer Hospital 14.08.13 kl.14.00 Onsdagsgudstjeneste i Halling kirke 14.08.13 kl. 19.00 Aftensang i Halling Kirke 22.08.13 kl.19.00 Menighedsrådsmøde i Gosmer Hospital 24.08.13 kl.11.00 Dåbslørdag i Gosmer kirke 25.08.13 kl. 8.30 Morgenvandring ad kirkestien 15.09.13 kl. 9.00 Kirketur til Tunø 20.09.13 kl.14.00 Sensommertur ”Ud i det blå” 03.10.12 kl.19.30 Koncert i Gosmer kirke med Kurt Ravn 01.12.13 kl.19.30 Koncert i Gosmer kirke med Århus Koncertkor

Tlf. 21 73 75 02 Tlf. 25 38 45 08 Tlf. 25 37 40 89 Tlf. 23 46 02 38 Tlf. 86 55 64 52 Tlf. 86 55 72 55 Tlf. 51 52 03 23 Tlf. 29 37 89 80

Tlf. 86 55 41 90

Øvrige nyttige adresser Sognepræst Hanna Nissen, Møllemarken 6, Tlf. 86 55 60 50 Hou, 8300 Odder (Træffes ikke mandag) e-mail: hnis@km.dk Regnskabsfører Ib Aamann Kvist, Regnskabskontor for Kirkekasser i Odder Provsti Kirkesti 5, 8300 Odder Tlf. 20 23 77 50 regnskabskontor@odderprovsti.dk Graver i Halling Troels Vinge Madsen Tlf. 21 74 65 40 Eriksmindevej 95 (Træffes ikke mandag) Graver i Gosmer Børge Rasmussen Troldbjergvej 5, Gosmer Tlf. 29 29 72 39 (Træffes ikke mandag) Organist og korleder Tove Østergaard Christiansen Fruering Kirkevej 34, 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 13 69 Kirkeværge Berith Sørensen, Fyrrevænget 4, Hou Tlf. 86 55 64 52 Hou Hallens Cafeteria Tlf. 86 55 70 88

Sogneindsamlingen til fordel for Røde Kors

Det var en flot sogneindsamling, vi havde søndag den 10. marts. Trods bidende kulde samlede 10 gæve indsamlere 11.851 kr. ind i Hov, Gosmer og Halling. Så hermed skal lyde en tak til indsamlere og alle jer som gav et bidrag. Venlig hilsen Jeanne Laursen

Tjek også vores hjemmeside:

www.kirken-gh.dk 7


GOSMER OG HALLING SOGNE Gosmer

Gudstjenester

Halling 26. maj Trinitatis søndag 10.30 29. maj Onsdagsgudstjeneste 14.00 2. juni 1.s.e.trin ingen ingen 8. juni Dåbslørdag 11.00 9. juni 2.s.e.trin 10.30 V. Aastrup 16. juni 3.s.e.trin 10.30 23. juni 4.s.e.trin 10.30 Nicolaisen 30. juni 5.s.e.trin ingen ingen 7. juli 6.s.e.trin 9.00 Nicolaisen ingen 14. juli 7.s.e.trin HAVNEGUDSTJENESTE I HOU 11.00* 17. juli Onsdagsgudstjeneste 14.00 21. juli 8.s.e.trin 10.30 27. juli Dåbslørdag 11.00 28. juli 9.s.e.trin 9.00 4. august 10.s.e.trin 10.30 11. august 11.s.e.trin 10.30 14. august Onsdagsgudstjeneste 14.00 18. august 12.s.e.trin ingen ingen 24. august Dåbslørdag 11.00 25. august 13.s.e.trin MORGENVANDRING AD KIRKESTIEN 8.30* 1. september 14.s.e.trin 10.30 *Se inde i bladet

Jeg holder ferie i tiden 17.juni-7.juli. Embedet passes af Sonja Nicolaisen, Hundslund. Tlf. 4045 8477. Jeg har gudstjeneste på Tunø 2.juni.

Hanna Nissen

ATTESTER: (Navne-, dåbs-, vielses- og døds­attester) fås ved henvendelse til sognepræsten. DØDSFALD i sognet skal anmeldes til sognepræsten inden 2 hverdage.

Kirkebil

Kirkebilen kører til gudstjenester mærket , og ruten er flg.: Opsamlingssted min. før gudstjeneste Spøttrup 35 Spøttrup Strandvej v/Fyrrevænget 33 Søndergade 30 Skovvej/Vestergade 27 Hou Ældrecenter 25

Bor man udenfor ruten, er man velkommen til at ringe til Odder Taxa, tlf. 8654 3500.

Næste nummer af Kirken omdeles i weekenden 24.-25. august 2013. 8 tlf. 8655 6050. Udebliver kirkebladet kontakt da Hanna Nissen,


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.