2 minute read

Markeder og festivaler

Next Article
Tagensvej

Tagensvej

Med 80.000 indbyggere, hvoraf halvdelen er under 30 år, er Nørrebro den oplagte bydel for handelsmarkeder og kulturfestivaler. Mange tilbagevendende arrangementer afholdes af bydelens faste kulturhuse og –arrangører (se Kulturlivet s. 14-15), men også andre københavnske, landsdækkende og udenlandske aktører vælger at holde deres events i Nørrebros haller, gader og stræder. Her er nogle af de vigtigste:

fesTiValer

48 Timer Festival (Gratis) Nørrebros mest lokale kulturfestival, hvor bydelens foreninger, organisationer, kunstnergrupper og små selvstændige viser bredden, dybden og skævheden i, hvad Nørrebro har at tilbyde. Hvor: Over hele bydelen Hvornår: 14.-16. maj 2021

Copenhagen Jazz Festival Roots & Jazz på Balders Plads er aflyst i 2021, men KoncertKirken, Caféen Skjolds Plads, Støberiet, m.fl. afholder koncerter. Hvor: Rundtomkring på Nørrebro Hvornår: 1.-24.juli 2021 Blaagaards Festival (Gratis) Spritny fire-dages festival med musik, mad og kultur fra 5 forskellige verdensdele. Hvor: Blågårds Plads Hvornår: 28.-31.juli 2021

Carpark Festival (Gratis) En to-dages musik- og kunstbegivenhed i de urbane omgivelser under Bispeengbuen, drevet af lokale og frivillige kræfter. Afholdes hvert år i uge 30. Hvor: Under Buen (Bispeengen 20) Hvornår: 30.-31. juli 2021

Street Food om Søerne Madfestival med mere end 60 forskellige stadeholdere langs Søerne og i området omkring Søpavillonen. Hvor: Peblinge og Sortedam Dossering Hvornår: 20.-22. august 2021

Bilfri Søndag på Nørrebrogade Nørrebros foreninger og aktører rykker ud på gaden med aktiviteter for store og små, når den sidste løber er løbet igennem bydelen til Copenhagen Half Marathon. Hvor: Nørrebrogade Hvornår: 19. september 2021

marKeder

Loppemarked i Blågårdsgade Tilbagevendende weekendmarked. Hvor: Blågårdsgade/Blågårds Plads Hvornår: Sommerhalvåret

Det Grønne Loppemarked Nyt loppemarked, som sætter bæredygtighed, cirkulær økonomi og plantebaseret mad højest på agendaen. Hvor: Den Grønne Sti på mellem Rantzausgade og Jagtvej Hvornår: 1. og 3. søndag i hver måned fra juni 2021

Veras Market under Buen Fast søndagsmarked med genbrugstøj, i 2021 (grundet corona-restriktionerne) kaldet Veras mini Market under Buen. Hvor: Under Buen (Bispeengen 20) Hvornår: Hver søndag, kl. 10-15

Årstidslopper på Balders Plads Datoen for pladsens Efterårslopper var ikke kendt ved redaktionens slutning. Hvor: Balders Plads Hvornår: Tjek mitnorrebro.dk/kalender Ravnsborggades/Ryesgades lopper Holdes 3-4 gange om året, datoerne var ikke kendt ved redaktionens slutning. Hvor: Ravnsborggade/Ryesgade Hvornår: Tjek mitnorrebro.dk/kalender

JUlemarKeder

Der holdes normalt en række lokale julemarkeder, datoerne var ikke kendt ved redaktionens slutning. Hvor: Blågårds Plads, Elmegade og Jægersborggade. Hvornår: Nov.-dec., tjek mitnorrebro.dk/kalender

Flids Julemarked Med kunst, kunsthåndværk og design produceret ud fra bæredygtige principper. Hvor: Nørrebrohallen Hvornår: Nov.-dec., tjek mitnorrebro.dk/kalender

Nørrebro er med sin mangfoldighed, sit stærke naboskab og sine mange små og unikke erhvervsdrivende udnævnt af magasinet Time Out til at være en af verdens bedste bydele. Denne guide, skrevet og fotograferet af bydelens eget lokalmedie, giver dig den ultimative tour de Nørrebro.

Udgivet af

This article is from: