HÅNDBOG TIL SKABELSE AF HELBREDENDE RUM by Kinnarps Group

HÅNDBOG TIL SKABELSE AF HELBREDENDE RUM

INDHOLD INDLEDNING 3 HVAD ER HELBREDENDE RUM? KRAV TIL MÃ&#x2DC;BLER

6 12

INDRETNING 30 5 TRIN TIL HELBREDENDE RUM

SKAB DET BEDSTE LIV – HELE LIVET Det kan ske på et øjeblik, når som helst i livet. Eller også sker det gradvist i takt med, at vi bliver ældre. Men alle når til et tidspunkt i livet, hvor vi selv, eller nogen vi elsker, ikke længere kan klare hverdagen selv. I den situation har vi en forventning om at blive mødt som de mennesker og individer, vi er – ud fra vores personlige behov og på en rimelig og ligeværdig måde. Den måde, som plejeog omsorgsmiljøer er udformet på, har stor betydning for vores trivsel. Hos Kinnarps vil vi gerne dele ud af vores viden – en viden, der bygger på mange års erfaring og samarbejde med eksperter på området. Vi har set, at resultatet bliver allerbedst, når de hårde og bløde værdier får lov til at spille sammen – med individet i centrum. Og vi har lært, hvad der kræves for at komme hele vejen rundt og skabe det, som vi vil kalde ”helbredende rum”. Denne bog er til dig, som står over for en større eller mindre forandring i et eksisterende plejemiljø, eller som skal til at udforme et helt nyt plejemiljø.

VA D Ä R L Ä K A N D E R U M?

RUMMET

M Ö B E R N A

K I N N A R P S N E X T C A R E ®

AT INDRETTE MED DE RETTE MØBLER OG FUNKTIONER PÅ DET RETTE STED ER EN GOD INVESTERING PÅ LANG SIGT HJÆLP. Indretning, der letter rengøring og omrokering, er tidsbesparende for personalet. At møblerne derudover gør det nemmere for brugeren i størst mulig udstrækning at kunne klare sig selv – uden at risikere at falde eller ende i situationer, der kræver hjælp – sparer også tid. Tid, der kan anvendes til at øge kvaliteten af plejen. SUNDHED. Indretningsløsninger, der understøtter, stimulerer og aktiverer den enkelte i hverdagen, øger trivslen. Færre tunge løft og praktiske, fleksible løsninger mindsker belastningen og stressniveauet hos personalet. BÆREDYGTIGHED. Møbler i godt design handler ikke blot om bæredygtighed ud fra et kvalitetssynspunkt. De er en fremtidssikret investering i form af tidløse former og funktioner, der også møder morgendagens behov. IDENTITET. Indretningsløsninger i godt design gør, at plejemiljøer virker attraktive på både beboere, pårørende og personale.

HVAD ER HELBREDENDE RUM? Helbredende rum er et miljø, hvor hvert individ føler tryghed, stimulering og delagtighed. Et sted at høre hjemme, hvor man føler sig godt tilpas og set. Miljøer, der øger trivslen, og som herved understøtter den helbredende proces. Ganske enkelt rum, hvor pleje og omsorg er i fokus. Forskning viser, at det fysiske miljø faktisk påvirker vores velbefindende. Det er afgørende for vores velvære, at vi kan bo eller opholde os et sted, hvor vi trives og føler os hjemme, og som skaber de bedste forudsætninger for et rigt socialt liv og meningsfulde aktiviteter. Når indretningen udformes i samspil med vores sanser, skabes der en platform for plejende rum, som kan være stimulerende, beroligende og fremmende for helbredet. Ved at identificere stedets aktiviteter og behov skabes der udgangspunkt for en optimal, inspirerende og inkluderende indretningsløsning. I helbredende rum arbejder de bløde og de hårde værdier sammen. Oplevelser i form af at se, føle, høre, lugte og smage møder praktiske løsninger i form af det rigtige møbel på rette sted.

HÅRDE VÆRDIER Nationale og lokale lov- og sikkerhedskrav Funktionskrav (s. 13-23) Hygiejnekrav (s. 13-23) Ergonomiske krav (s. 13-23)

BLØDE VÆRDIER Det skal være nemt at forstå møblernes funktion (s. 13-23) Æstetik (s. 13-23, 24-25) Sanseoplevelser (s. 13-23, 32-33, 34-35)

VOR

ES SANS

HELBREDENDE RUM FYS

JØ

VIS

Det optimale plejemiljø opstår, når det fysiske miljø omfatter både de hårde og bløde værdier i form af sanseoplevelser. For at lykkes med omdannelsen eller nyskabningen af et plejeog omsorgsmiljø er det vigtigt at skabe et helhedssyn og en tydelig vision omkring projektet, ikke mindst i form af at engagere og inddrage personalet. 7

GUN AREMYR FORFATTER OG VEJLEDER ”FØRHEN HAVDE VI SYGEHUSE, HVOR VI PASSEDE OG PLEJEDE SYGE MENNESKER SOM ÉN GRUPPE. I DAG HAR VI PLEJEBOLIGER, HVOR DET ER INDIVIDET, DER BLIVER PASSET OG PLEJET.”

Gun Aremyr er en af Sveriges førende eksperter inden for demensområdet. I sin rolle som terapeut, vejleder, forelæser og pårørendekonsulent har hun siden 1987 mødt personer med demenssygdomme, deres pårørende samt personale. Hun har tilmed skrevet fem bøger om emnet. HVORDAN HAR VORES SYN PÅ ÆLDREPLEJE

Et pænt, tiltalende miljø anerkender mig som person,

ÆNDRET SIG OVER TIDEN?

hvorimod slidte omgivelser af lav kvalitet kan tolkes

Førhen havde vi sygehuse, hvor vi passede og

som, at jeg ikke er noget værd.

plejede syge mennesker som én gruppe. I dag har vi plejeboliger og ældreboliger, hvor personer med

HVAD ER DEN STØRSTE FREMTIDSUDFORDRING

sygdomme og aktivitetsnedsættelse får hjælp.

FOR ÆLDRE- OG DEMENSPLEJEN?

I midten af 1900-tallet troede vi, at demens hørte

At skabe et demensvenligt samfund; fordi et

sammen med det at blive ældre, og at der ikke var

demensvenligt samfund er et samfund, der er godt

så meget at gøre ved det. Omsorgen var ganske vist

for alle individer – uanset om man er syg eller rask,

god, men plejemiljøerne var store, og alle patienter

gammel eller ung! At sætte tempoet ned, når der

var iklædt det samme tøj. Dem, der kunne sidde

er behov for det. Ved kassen, i butikken såvel som

oprejst, blev anbragt i lænestole langs væggene

inden for pleje og omsorg. Egentlig i alle de situationer,

på gange og i opholdsstuer – undertiden ved hjælp

hvor den demensramte skal træffe en beslutning.

af en sele, så de ikke skulle glide ud. I dag ved vi,

At vi samtaler i stedet for at tiltale hinanden.

at demens er en kognitiv sygdom, og at de personer,

Omgivelserne bør også tydeligt vise, hvor jeg

som bliver ramt af det, netop er individer. Hvis man

befinder mig. Det kan f.eks. være skilte i en forretning,

har behov for omsorg døgnet rundt, får man tildelt sin

eller at toiletdørene har forskellig farve og tekst eller

egen lejlighed, som man kan indrette med sine egne

et symbol, der fortæller, om jeg er gået rigtigt.

møbler. I alrum og køkkener forsøger man at skabe et miljø, hvor man kan interagere med hinanden.

HAR BESLUTNINGSTAGERNE EFTER DIN MENING DEN RETTE VIDEN OM, HVILKE

HVORDAN VIL DU DEFINERE BEGREBET

KRAV DE BØR STILLE TIL INDRETNINGEN

HELBREDENDE RUM?

I PLEJEMILJØER?

Et helbredende rum er et rum, hvor man føler sig tryg,

Vi skal blive bedre til at inddrage personalet

hvor man bliver stimuleret, men også oplever fred

i forbindelse med istandsættelse og nybyggeri af

og ro. Det er via vores sanser, vi oplever tilværelsen.

plejeboliger. Vi skal tænke på, at SOSU-assistenter,

Med en kognitiv funktionsnedsættelse har man

sygeplejersker og rehabiliteringspersonale har

sædvanligvis svært ved at koncentrere sig, og alt for

forskellige indfaldsvinkler til, hvad der kræves

rodede rum kan være en hindring. I et helbredende rum

i miljøet. Høj kvalitet betaler sig i længden,

har man derfor taget hensyn til sanserne: syns-, høre-,

ligesom det at gøre det rigtige fra starten.

føle-, smags-, lugte-, muskel- og stedsansen samt balanceevnen. Indretningen i en plejebolig skal skabe tryghed og give mulighed for både hvile og stimulering.

UDFORMNING AF HELBREDENDE RUM Alt handler om respekt, forståelse og empati for brugere, personale og pårørende. Det er et miljø, hvor alle individer kan interagere og føle sig trygge og set. Indret med mulighed for stimulering af alle sanser! Indretningsløsningen skal tilbyde variation og give adgang til forskellige typer rum, som opfylder mange forskellige behov. Det er vigtigt med fleksibilitet, så miljøet nemt kan tilpasses til forskellige aktiviteter. Møblerne skal være – og opleves – som sikre og stabile og må ikke risikere at tippe eller vælte. Vælg eksempelvis altid vippesikre stole. Farvesæt for at gøre det nemmere at orientere sig, og tænk på at skabe kontraster, f.eks. mellem væg og gulvfarve, mellem bordets farve og stolene omkring det. Møblerne skal synes tydeligt mod gulv og vægge. Det er også vigtigt, at miljøet er blændfrit. Anvend lyddæmpende materialer for at undgå forstyrrende støj, men indret gerne med lyd, som vækker positive minder. Vælg materialer, som er, hvad de giver sig ud for at være, f.eks. rigtigt træ i stedet for træimiteret laminat. Det er også vigtigt at vælge materialer og løsninger, som mindsker brandrisikoen og letter evakuering.

KRAV TIL MÃ&#x2DC;BLER

KRAV TIL VALG AF MØBLER HÅRDE KRAV Styres af funktionskrav, tryghedskrav, hygiejnekrav og ergonomiske krav. Mulighed for forskellige højder og bredder for individuel tilpasning. Aftageligt stof der kan vaskes ved 60 grader. Vippefaste armlæn, der ikke går for langt frem mod forkanten. Åben sprække eller tæt samling mellem sæde og ryg for at undgå

bakterielommer. Møblernes overflader skal være ekstra slidstærke og kunne sprittes af. Ingen skarpe kanter. Indstillelige møbler for komfort, siddevariation og trykaflastning. Ophængningsegnede stole med armlæn for at lette rengøringen. Stabelbare stole og sammenklappelige borde for fleksibilitet

og effektiv arealudnyttelse. Indretning med lyddæmpende materiale for et godt lydmiljø.

BLØDE KRAV Bygger på æstetik og sanseoplevelser. Møblet skal signalere tryghed. Det skal være nemt at forstå møblet og dets funktion. Møblet skal have egenskaber, der er tilpasset alle vores sanser. Mulighed for valg af farve på møblet. Kontrastfarve – hvor der

er behov for det. Møblet skal have naturmaterialer i forhold til berøring.

13 0

Stabelbare stole Ă¸ger fleksibiliteten og giver effektiv arealudnyttelse.

Hjul for nemmere flytning af stolen.

Stole, der er velegnet til ophĂŚngning, letter rengĂ¸ringen.

STOLE MED ARMLÆN Mulighed for forskellige højder for individuel tilpasning.

Standardhøjden er 45-47 cm, men der bør også være en højde på 50-52 og 60-65 cm til personer, der f.eks. har gennemgået en hofteoperation. Stolen skal være stabil og have hensigtsmæssige armlæn. Vippefaste armlæn, der ikke går for langt frem mod forkanten. Stolen skal være let at håndtere for både brugere og personale. Flere varianter i en stoleserie gør det nemmere at foretage

individuel tilpasning og giver æstetiske fordele. Stolen skal kunne forsynes med hjul. Stabelbare stole øger fleksibiliteten. Stole, der er velegnet til ophængning, letter rengøringen. Stolen skal kunne forsynes med lyddæmpende sæde samt

filtfødder for at opnå et godt lydmiljø. Vælg aftageligt og vaskbart stof (60 grader) eller kunstlæder

til sæder og ryg samt gummivæv på sæder. Indret altid med stole, der har en åben sprække mellem

sæde og ryg. Derved sætter der sig ikke overflødigt snavs, og de er lette at holde rene. Gribevenlige håndtag, som letter flytning.

FUNKTIONELLE LÆNESTOLE Mulighed for forskellige højder for individuel tilpasning.

Standardhøjden er 45-47 cm, men der bør også være mulighed for 50-52 cm. Trinløst regulerbar for trykaflastning. Let tilgængelig regulering for brugeren. Gribevenlige håndtag, som hjælper ved flytning. Regulerbar sædedybde, kropsstøtte samt nakkepude. Åben sprække mellem sæde og ryg. Gummivæv i sæde. Aftageligt og vaskbart stof (60 grader) eller kunstlæder. Nedtagelige armlæn for nemmere flytning fra og til kørestol. Bør findes i variant med hjul og fodplade eller fodskammel.

Justerbare armlæn for nemmere flytning fra og til kørestol.

LÆNESTOLE OG SOFAER Mulighed for forskellige højder for individuel tilpasning. Standardhøjden

er 45-47 cm, men der bør også være en højde på 50-52 cm. Møblet skal være stabilt og have hensigtsmæssige armlæn. Flere varianter i en møbelserie gør det nemmere at foretage individuel

tilpasning og giver æstetiske fordele. Vælg aftageligt og vaskbart stof (60 grader) eller kunstlæder til sæder

og ryg samt gummivæv på sæder. Indret altid med siddemøbler med sprække mellem sæde og ryg.

Derved sætter der sig ikke overflødigt snavs, og de er lette at holde rene.

Vælg en sofa, som har sprække mellem sæde og ryg. Derved sætter der sig ikke overflødigt snavs, og den er let at holde ren.

BORD Mulighed for forskellige højder for individuel tilpasning. Standardhøjden er

73-77 cm, men der bør også være en højde på 78-82 cm med plads til en kørestol og en på 90 cm for personer, der f.eks. har gennemgået en hofteoperation. Et hæve-/sænkebord er en stor fordel, da det kan tilpasses. Mulighed for forskellige former og mål på bordplade for tilpasning

til aktiviteter og aktuelle siddemøbler. Tilpasning til forskellige typer eksisterende kørestole. Skal kunne holde til desinfektion. Skal kunne forsynes med lyddæmpende bordplade for at opnå

et godt lydmiljø. Mulighed for bord, som kan forsynes med låsbare hjul for at skabe

fleksibilitet og sikkerhed.

Forskellige bordformer giver mulighed for forskellige møbleringskombinationer.

UNDGÅ Institutionslignende møbler og venterumslignende miljøer. Møbler med skarpe kanter og hjørner. Højt lydniveau og larmende stole. Stribede, prikkede og småmønstrede tekstiler. Kunst, der kan skabe skræmmende illusioner. Møblering, hvor man sidder med ryggen mod en døråbning. Skygger og spejlinger i blanke overflader. Forstyrrende skilte, der giver unødvendig information,

eksempelvis ”Elskab”.

NY TEKNOLOGI GIVER NYE MULIGHEDER Vælg lydløs teknologi – eksempelvis en lydløs alarm frem for ældre

varianter, der larmer så meget, at alle kan høre dem. Trådløse høretelefoner kan hjælpe dem, der gerne vil nyde musik

uden at forstyrre andre. Nattilsyn ved hjælp af kameraer giver tryghed, uden at beboeren

bliver vækket af en, der åbner døren for at kigge ind. GPS-anordninger giver øget bevægelsesfrihed. Kommunikationsteknologi såsom videosamtale gør det nemmere

at holde kontakten med pårørende og venner. Computerskærme på væggene giver mulighed for

billede- og filmvisning. 20

GUIDE TIL PRODUKTVALG Behov, krav og prioriteringer er udgangspunkt for valget af produkter. En tydelig matrix viser klart, hvad hver enkelt produktvalg indebærer.

Er det vigtigt med....

Tænk på, at...

miljø/kvalitet/socialt ansvar?

Möbelfaktas kriterier opfylder kravene.

træets oprindelse og miljøpåvirkning?

FSC®-mærkede produkter sikrer, at kravene er opfyldt.

bæredygtighedsegenskaber?

The Better Effect Index viser et bredere billede af produktets bæredygtighedsaspekter, hvilket er mere end miljøparametre.

individuelt tilpassede produkter til mange forskellige kropsstørrelser?

vælge en produktserie, som tilbyder en XL-model.

individuelt tilpassede produkter, der tager hensyn til forskellige højder?

vælge en produktserie, som tilbyder en siddehøjde på +45 cm.

patienttryghed?

spisestole skal have armlæn for at undgå faldskader.

hygiejne?

der skal være gummivæv under produktets stof.

vaskbarhed?

vælg møbler med aftagelige og vaskbare betræk.

støtte, når stolen trækkes ud eller skubbes ind?

stolens forreste ben bør have hjul med vippebeskyttelse.

valgfrihed med hensyn til farver og stof?

vælg møbler, som tilbyder forskellige typer bejdsninger og stofvarianter.

adgang til gulvfladen ved rengøring?

stole skal være ophængningsegnede.

fleksibilitet i møblering og tilpasning til varierende antal kørestole?

stole med armlæn bør være stabelbare.

et godt lydmiljø?

stole skal være forsynet med lydabsorbering og fødder i filt.

FSC®

Miljø

The Better Effect Index

Bæredygtighedsegenskaber

Individuelt tilpasset

Siddehøjde 45+

Individuelt tilpasset

Vippesikker med armlæn

Tryghed

Gummivæv

Hygiejne

Aftageligt, vaskbart betræk

Hygiejne

Hjul

Støtte

Alle valgmuligheder stof/bejdsning

Design

Velegnet til ophængning

Rengøring

Stabelbar med hjul

Fleksibilitet

Lydabsorberet

Lydmiljø

· · · · · · · · · · · · ·

· · · · · · · · · · ·

IDUN

Kvalitet/Miljø

ELIN

Möbelfakta SE

ELLINOR

ERIK

JACKIE

STOL MED ARMLÆN

· · · · · · · · · ·

Matrixen viser et eksempel på et udvalg af Kinnarps’ stole og de behov, som de opfylder.

PETER ANDERSSON DESIGNER ”MØBLERNE SKAL IKKE UDSTRÅLE SYGDOM ELLER SVAGHED.”

Peter Andersson er designer med mange års erfaring indenfor formgivning af møbler til plejeog sundhedssektoren. Med et inkluderende design imødekommer han behovene hos brugerne og personalet. HVORDAN ARBEJDER DU MED

til plejemiljøer indebærer, at jeg skal tage hensyn til

INKLUDERENDE DESIGN?

en række funktionskrav og ergonomiske krav. Men det

Inkluderende design er ikke at ekskludere nogen.

er så enormt vigtigt, at møblerne også har en æstetisk

Det skal være muligt for alle at sætte sig i en stol

værdi, at man ikke går på kompromis med det smukke.

og selv komme op af den uanset fysisk tilstand. Er jeg

Der findes skrækeksempler på funktionelle stole,

kørestolsbruger, skal der naturligvis være et alternativ.

der ligner kampvogne. Jeg ønsker, at mine møbler skal

Møblerne skal være indbydende og nemme at forstå.

signalere omsorg og overraske, det kan være så banalt

Jeg skal med det samme føle, at her kan jeg trygt

som en læderrem, der holder hynden på plads

sætte mig. Når jeg så har sat mig, skal jeg kunne sidde

på stolen.

behageligt, få støtte til holdningen, men samtidigt kunne slappe af. Er der mulighed for at indstille stolen,

HVORDAN SYNES DU, AT PLEJEMILJØER

skal håndtaget være let at finde, og det skal være nemt

SKAL INDRETTES?

at forstå, hvordan det fungerer. For mit vedkommende

Det allervigtigste er at se på helheden. Hvis man kun

er det også vigtigt at inkludere personalet. Møbler i et

vælger møbler efter funktion – funktionelle lænestole

godt design kan gøre arbejdet nemmere. Hvis stolens

for sig, siddegrupper for sig og spisegrupper for sig –

design kan hjælpe brugeren til selv at sætte sig i og

og stiller dem i et rum, så er der risiko for, at indtrykket

komme op af stolen, så slipper personalet for de tunge

bliver rodet. Mange ældre er sensitive over for rodede

løft. Fleksible møbler, som ikke er tunge og kan flyttes

miljøer. Se på sammenhængen, og vælg møbler,

rundt ved hjælp af håndtag og hjul, eller hænges op på

der har fællestræk eller som passer godt sammen.

bordene, gør det nemmere at ommøblere og gøre rent.

Personligt synes jeg, at møblerne skal føles nye og tiltalende både i udførelse og form. Jeg tror,

HVAD ER ET HELBREDENDE RUM FOR DIG?

der er en udbredt misforståelse, at gamle mennesker

Det er et sted, hvor jeg kan være et menneske – ikke

gerne vil være omringet af gamle ting. En plejebolig

en plejemodtager. Et rum, hvor jeg føler, at jeg kan

kan indrettes med en blanding af både gammelt

være den, jeg er. Og det er noget, jeg forsøger at skrive

og nyt. Det er selvfølgelig vigtigt med ting, som

mig bag øret, når jeg tegner møbler. Møblerne skal

bærer på en historie og minder – men man kan

ikke udstråle sygdom eller svaghed. Møbler skal være

sagtens skabe et hyggeligt, hjemligt miljø,

møbler, og så skal de naturligvis have funktioner, der

der afspejler nutiden og giver en skøn følelse

støtter og hjælper mig i hverdagen. At designe møbler

af at leve her og nu.

”DET ALLERVIGTIGSTE ER AT SE PÅ HELHEDEN. HVIS MAN KUN VÆLGER MØBLER EFTER FUNKTION – FUNKTIONELLE LÆNESTOLE FOR SIG, SIDDEGRUPPER FOR SIG OG SPISEGRUPPER FOR SIG – OG STILLER DEM I ET RUM, SÅ ER DER RISIKO FOR, AT INDTRYKKET BLIVER RODET.” 25

PLADS TIL EGNE NOTER

BÆREDYGTIGHED MÖBELFAKTA Svensk møbelmærkning med tydelig fokus på bæredygtighed. Omfatter produktkrav inden for områderne kvalitet, miljø og leverandørkrav om socialt ansvar. FSC ® Mærkning for ansvarsbevidst skovbrug. Et FSC-mærket møbel er fremstillet af træ fra et miljøtilpasset, socialt og økonomisk ansvarligt skovbrug. THE BETTER EFFECT INDEX The Better Effect Index er Kinnarps’ måde at forenkle og tydeliggøre bæredygtighedsarbejdet i indretningsprojekter på. Produkterne bedømmes ud fra et indeks, hvor der tages højde for deres egenskaber inden for seks forskellige bæredygtighedsområder. Indekset giver svar på vigtige spørgsmål om produkternes oprindelse og egenskaber og gør det muligt at sammenligne dem med hinanden. På kinnarps.dk kan du søge på forskellige produkter inden for pleje og omsorg og se deres bedømmelse.

2.40

00 29

MÃ&#x2DC;BLERING

INKLUDERENDE DESIGN, DER STØTTER INDIVIDET Møbler, der er nemme at forstå og anvende, støtter den enkelte og giver store samfundsgevinster i form af f.eks. færre faldskader og skånede rygge. Det kan handle om så enkle ting, som at møblerne er lette at flytte, hænge op i forbindelse med rengøring, eller at de har aftagelige og vaskbare betræk. Hæve-/sænkeborde, sammenklappelige borde og stabelbare stole er andre løsninger, der giver fleksibilitet i hverdagen. Indretningen bliver en fremtidssikret og langsigtet god investering, som kan ændres i takt med behovene. OVERORDNEDE PROBLEMSTILLINGER I FORBINDELSE MED MØBLERING Hvordan afspejler indretningsløsningen stedets vision? Hvilke behov er der? Hvad skal rummet bruges til? Hvordan kan arealerne udnyttes? Er der behov for at kunne ommøblere? Hvor mange personer skal være i rummet på samme tid? Hvilke forskellige behov er der, og hvilke er nødvendige? Hvordan kan indretningen påvirke rummets lydniveau? Hvor brede er gangene, og hvordan kan de indrettes med

hensyn til brandsikkerhed?

SANSERNES BETYDNING Jeg oplever, altså er jeg! Det er via vores sanser, vi oplever, at både vi og vores omgivelser eksisterer. Personer med en kognitiv funktionsnedsættelse kan have svært ved at koncentrere sig, og rodede miljøer kan være en hindring. Ved at indrette med og til sanserne kan det fysiske miljø bidrage til øget velvære hos den enkelte person.

SYN Synsoplevelser med farve, form og udsigt skaber

tilføre positive dufte, men husk at tage hensyn til

positive følelser. Hvis der ikke er mulighed for et vindue

personer med allergi. Duften af nybagt brød eller

med udsigt til naturen, kan smukke blomster og planter

kage signalerer varme og omtanke, samtidig med

eller en tavle med naturmotiv opfylde et lignende

at den giver en hjemlig følelse og positiv oplevelse.

behov. Kontraster, både på nært og langt hold,

Lugtesansen svækkes ofte med alderen og som følge

hjælper personer med nedsat syn til bedre at kunne

af demenssygdomme. Den har også en tendens til

aflæse omgivelserne. Højere lysstyrke hjælper ældre

at vænne sig til dufte, som den udsættes for gennem

mennesker samt personer med grå stær. Hvis man

længere tid.

ønsker at lede øjet hen mod et område eller en særlig genstand i rummet, kan man oplyse det. Vælg gerne

SMAG Smagssansen er afhængig af lugtesansen

ensfarvet tapet og møbelstof, og undgå mønster med

og forringes generelt med alderen og ved demens-

små prikker, som let kan skabe uro.

sygdom. Men de andre sanser er også med til at forstærke smagsoplevelsen. Hvis indretningen i en

HØRELSE Indretning med lyd er en effektiv måde

spisesal er tiltalende, smager maden bedre, når man

at skabe positive oplevelser på. Nærheden til vand

sætter sig til bords.

har evolutionsmæssigt været vigtigt for menneskets overlevelse, og lyden af brusende vand eller

MUSKEL- OG LEDSANS Muskler og led giver

bølgeskvulp kan opleves som roligt og harmonisk

hjernen information om, hvordan vores kropsdele

(men tænk på, at det også kan skabe uro hos visse

bliver aktiveret. Det hjælper at have en tryg og stabil

personer eller fremkalde tissetrang). Fuglekvidder

indretning. Stole og lænestole skal have den rette

og musik er andre gode alternativer. Personer

siddehøjde og være lette at sætte sig i og rejse sig

med nedsat hørelse har det ofte svært med støj,

fra – og sædet må ikke bore sig ind i knæhaserne.

og indretningen bør udformes derefter.

Det skal gerne være muligt at indstille ryglænet individuelt, eksempelvis ved hjælp af støttende puder.

FØLELSE Følesansen er endnu en måde for os at læse

Man skal kunne ændre siddeposition for at aktivere

og tilpasse os omgivelserne. Den er også stærkt koblet

muskler og led, men samtidigt skal man undgå tryk,

til vores velbefindende; når andre rører ved os, falder

som kan give smerter og tryksår. Indretningen bør være

vores puls og blodtryk, og det får kroppen til at udskille

udformet således, at der ikke står møbler i vejen, når

endorfiner, som er et stof med smertelindrende

man vil gå en tur med eller uden rollator eller kørestol.

egenskaber. Indret med velkendte materialer såsom træ og bløde, beroligende former. Et afrundet armlæn

BALANCE

i træ, som giver støtte til hånden, giver en helt anden

Personer med dårlig balance har brug for trygge

oplevelse end et smalt og kantet armlæn. Strukturer

flader, der kan fungere som støtte og hjælp. Stabile

i materialet kan også gøre det nemmere at afgøre,

borde at støtte sig mod og siddemøbler med robuste

hvor man befinder sig.

armlæn, der er nemme at sætte sig i og rejse sig fra. Møblerne kan også anvendes til at skabe en positiv

LUGT Dufte siger meget om stedets egenskaber

balanceoplevelse. At blive vugget er en følelse,

og værdien af de individer, som opholder sig

vi husker fra dengang, vi lå inde i livmoderen, og den

der. Et miljø, der dufter godt, signalerer, at stedet

virker beroligende og tilfredsstillende. En gyngestol,

er velholdt og rent. Derfor er det vigtigt, at møblerne

der ikke kan vælte, men som skaber den samme

er nemme at rengøre og tørre af. Du kan også aktivt

bevægelse, er skøn at hvile sig i.

KONTRAST OG FARVE Konstraster og farver har ikke blot en æstetisk betydning. Det bevidste arbejde med dette i miljøet kan bidrage til øget velvære og fremme orienteringen i rummet. Forkerte farver kan på den anden side forvirre og skabe angst.

DET ALDRENDE ØJE Har sværere ved at opfatte kontraster. Oplever ikke farvernes intensitet og mætning på samme måde

(rød kan eksempelvis opfattes som lyserød og lilla som grå). Har svært ved at skelne mellem forskellige blå nuancer.

TÆNK DERFOR PÅ, AT Arbejde med farveforskelle mellem vægge og lister ved at male listerne

i en mørkere farve. Male vægge med vinduer i en lysere nuance end de øvrige vægge for

at skabe en bedre rumopfattelse. Kamuflere døre, som ikke skal tiltrække opmærksomhed, ved at male

dem i samme farve som væggen. Vælge afdæmpede tekstiler og tapeter, gerne ensfarvede. Undgå mønstre med striber, prikker og zigzag samt små mønstre,

der kan skabe forvirring og uro. Anvende farver, der kontrasterer med hinanden og har forskellig lyshed. Vælge møbler i en farve, der kontrasterer med gulv og vægge,

så de nemmere skiller sig ud. Anvende forskellige farver til forskellige rum for at signalere

rummets funktion. Lyssætningen er vigtig for at undgå skygger. En jævn generel belysning

bidrager til et godt lysmiljø og mindsker risikoen for skyggedannelse. Vælg farvet porcelæn – det gør, at maden ses tydeligere på tallerkenen. Undgå gulve, som skifter fra lyse til mørke farver, da personer med

demenssygdom kan opleve de mørke partier som huller i gulvet. Fremhæv stolper ved at male dem i en kontrastfarve.

ANNE-LI ISGÄRDE ENHEDSCHEF ÆLDREOMSORG, JÖNKÖPING KOMMUNE ”VORES VISION ER, AT HVERDAGEN SKAL VÆRE SMUK.”

På plejehjemmet Rosengården i Jönköping er indretningen prioriteret højt. Anne-Li Isgärde og hendes medarbejdere arbejder aktivt for at skabe stimulerende sanseoplevelser for beboerne. HVAD INDEBÆRER EN ”SMUKKERE HVERDAG”

MÆRKER I RESULTATER?

PÅ ROSENGÅRDEN?

Vi oplever, at vores beboere og pårørende er meget

Der skal være noget smukt til alle sanserne. Friske

tilfredse. For os er det fysiske miljø blevet en vigtig

blomster, duftende krydderier og bløde plaider. Duften

del af Rosengårdens varemærke. Vi har beboere, som

af kanelsnegle – vi bager hver dag.” Vores beboere

står på venteliste for at komme hertil, og personale,

skal føle, at de bor i et indbydende og hjemligt miljø.

som sender uopfordrede ansøgninger, fordi de har

Vi er så heldige at være tæt på naturen, og det udnytter

hørt så meget godt om vores miljø. Det er et vigtigt

vi så meget som muligt i form af en stor, velmøbleret

konkurrenceparameter i en situation, hvor det ellers

altan, balkoner og udflugter til den nærliggende park.

er svært at finde personale.

Vi tilbyder også forskellige aktiviteter hver dag og arrangerer endda hockeyaftner, pubaftener og spadage med eksempelvis neglepleje. Til de mange aktiviteter er alle velkommen – også pårørende og andre gæster udefra. HVAD HAR I GJORT MED INDRETNINGEN? Hos os er der ingen institutionsfølelse eller ødelagte møbler. Vi har indrettet med godt design, stabile, men pæne møbler til forskellige måder at sidde på – fra funktionslænestole til sofagrupper og gyngestole. Møblerne er robuste men også fleksible og lette at flytte rundt på, hvis der er behov for det. Vi har

”Min sambo bor på Rosengården, og jeg blev så glad,

også udnyttet gangarealer og passager for at skabe

da jeg første gang trådte ind af døren. Der dufter

spændende miljøer med siddegrupper og et lille bibliotek. Computerskærme giver de pårørende mulighed for at koble sig på deres mobil eller via

så godt. Der er lyst, rent og frisk, pænt og ryddeligt. Jeg tror, at det er meget vigtigt for det almene velvære. Bare en enkelt lille ting som, at gulvet i ens eget værelse fejes hver dag, gør en stor forskel.

USB vise billeder. Vi har også installeret åbne pejse,

Min sambo har altid været pedantisk, og her tager

der optændes med specialbrændsel.

personalet hensyn til, at han stadig synes, at det er

ER DER IKKE RIGTIG MEGET EKSTRA ARBEJDE? Nej. Vi har oprettet et særligt system, som vores medarbejdere arbejder med. Alle ved, præcis hvad de skal gøre i løbet af en arbejdsdag, hvilket betyder, at der er tid til det hele, og vi får mere tid sammen

vigtigt at have en velstrøget skjorte. Det er et pænt og ryddeligt miljø, som signalerer, at han er vigtig. Jeg føler, at han har det godt her, og desuden føler jeg mig selv velkommen, hvilket er rigtig rart!” GUN-ALICE SCHILLER PÅRØRENDE TIL BEBOER PÅ ROSENGÅRDEN

med vores beboere. Der er struktur i hverdagen, og mange medarbejdere siger, at det føles meningsfuldt at komme på arbejde.”

FORSKELLIGE PLEJESITUATIONER KRÆVER FORSKELLIGE RUM De rigtige møbler og funktioner på rette sted er den grundlæggende forudsætning for et optimalt plejemiljø. Indretningen skal støtte såvel brugere som personale og pårørende. Fremtiden stiller helt andre krav til plejeog omsorgsmiljøer, og derfor bør rummene indrettes under hensyntagen hertil. Indret fleksibelt ved at vælge hæve-/sænkeborde, stabelbare og

ophængningsegnede stole samt lænestole på hjul. På den måde kan man nemt møblere til den aktuelle aktivitet i rummet. Det er dog vigtigt at tage hensyn til, at personer med demenssygdomme kan påvirkes negativt af miljøer i konstant forandring. Skab spontane mødesteder til interaktion. Gør passive rum såsom gangarealer og passager aktive ved

f.eks. at indrette, så der er mulighed for at sidde ned en stund. Skab rum i rummet. Anvend skærmvægge, tekstiler, åbne bogreoler

eller plantevægge. En sofa med en æstetisk tiltalende bagside kan også anvendes som afskærmning. Overvej om der kan skabes offentligt tilgængelige miljøer, der giver

mulighed for at interagere med det øvrige samfund. Restauranter,

caféer, biblioteker eller samlingssale, der er åbne for alle, eller som

kan udlejes eller deles med en børnehave eller skole.

ENTRÉ Entréen er ofte plejemiljøets mest oversete rum – men har således et stort udviklingspotentiale. Det første indtryk skal være indbydende, hjemligt og inspirerende. Her er der mulighed for at give udtryk for stedets vision, kendetegn og identitet, hvilket skaber stolthed og trivsel blandt beboerne, de pårørende og personalet, samtidig med at det skaber et positivt billede over for nye beboere og medarbejdere. En inkluderende udformning og møblering med siddegrupper giver beboerne trygge og rolige rammer, når de venter på transportservice eller besøg, men skaber også et rum til uformelle møder. Rummet bør være udformet og skiltet på en måde, der gør det nemt at finde videre derfra.

Entréen er ansigtet udadtil – at give et godt førstehåndsindtryk er vigtigt, for at man skal føle sig velkommen og tilpas.

Lad entrémiljøet tydeligt signalere stedets vision og identitet. Skab sanselig indretning med musik, tiltalende dufte og naturelementer såsom planter og vand. Tænk på og indret efter, at i entréen foregår både ankomst, afsked, venten og forskellige slags møder.

GANGAREALER Gange kan være meget mere end blot et gangareal. Ved at indrette fleksibelt med møbler, der kan flyttes efter behov, skaber man et aktivt miljø, der både gør formiddagsgåturen sjovere, og som kan blive til et spontant og indbydende mødested. Indret med møbler, som man kan støtte sig til eller sidde på for at få et kort hvil, men sørg også for, at der er noget at kigge på eller foretage sig. Husk dog at tænke på fremkommelighed og brandsikkerhed, og lad gangens størrelse afgøre møbleringen.

Tænk på, at der skal være plads til at flytte sygesenge, uden at indretningen er i vejen. Udnyt væggene, en computerskærm på væggen giver de pårørende mulighed for at koble sig på og vise billeder og film.

Et bibliotek med bøger og aviser, som man kan sætte sig ned og læse i eller låne med hjem, gør gangen til et udflugtsmål i sig selv.

Skab indbydende siddepladser for et øjebliks hvile og afslapning i form af flot udsigt eller billeder.

KANTINE/RESTAURANT/CAFÉ Kantinen/restauranten/caféen er stedets hjerte og bør have varieret møblering og siddepladser for at styrke det sociale samvær. Bordene skal kunne tilpasses eller på forhånd være tilpasset kørestole og brugere med forskellige behov, f.eks. personer, der har gennemgået en hofteoperation. Det skal være nemt at flytte stolene, uden at der opstår støjgener. Stole, som kan hænges op på bordet, letter rengøringen af rummet. Kantinen skal være præget af god akustik med minimal larm og støj. Her spiller lyd, lys og behagelige dufte en særligt vigtig rolle – maden smager ganske enkelt bedre, hvis alle sanser bliver stimuleret.

Skab rum i rummet ved f.eks. at lave opdelinger med planter, skærmvægge eller tekstiler. Arbejd med forskellige højder på møblerne. Indret med lydabsorberende elementer på væggene og stole med lyddæmpende sæde og glidefødder med filt eller hjul for at opnå et godt lydmiljø.

For mange brugere er kantinen synonym med ”socialt samvær”, indret med farve, design og inkluderende indretning.

AKTIVITETSRUM Aktivitetsrummet skal virkelig kunne anvendes til alle formål – lige fra morgenyoga og håndarbejde til bingo eller et kursus i at bruge en tablet. Derfor bør rummets indretning være fleksibel, nem at håndtere og ergonomisk, så møblerne hurtigt kan stilles til side eller flyttes rundt. Indretningen kan opmuntre til aktivitet med stimulerende farver og former, således at aktivitetsrummet bliver et inspirerende sted, som man har lyst til at besøge for at se, hvad der sker.

Stabelbare stole gør det nemt at ommøblere og skabe fri plads, når det er nødvendigt. Sammenklappelige men stabile borde giver fleksible indretningsløsninger. Identificer alle de forskellige aktiviteter, der er almindelige i rummet, og indret derefter. Gennemgå, hvilke faste møbler der bør være, og til hvilke formål.

FÆLLESSAL Det indlysende sted til biograf, koncert, gudstjeneste eller fejring af 100-års fødselsdagen. Dette alrum med plads til større grupper og arrangementer skal indrettes fleksibelt og kunne rumme mange mennesker – uden at give afkald på det inkluderende design. Indret gerne rummet med stole, der kan kobles, og/eller stabelbare stole for at opnå størst mulig fleksibilitet, og suppler med funktionsstole eller andre ergonomisk udformede siddemøbler til dem, der har brug for ekstra støtte. Fleksible og sammenklappelige borde, der nemt kan stilles op og fjernes igen, er et andet godt supplement.

Stabelbare stole gør det nemt at ommøblere og skabe fri plads, når det er nødvendigt. Sammenklappelige men stabile borde giver fleksible indretningsløsninger. Runde borde i forskellige højder med tilhørende stole gør, at samlingssalen også kan anvendes til højtider med servering og ikke blot som et auditorium.

Suppler med loungemøbler til hvile og afslapning.

PERSONALERUM Et rum, der er adskilt fra de andre, som det er hurtigt at komme frem til og forlade igen, og som indrettes med fokus på afkobling og samvær. Personalerummet bør indrettes til flere forskellige funktioner. Sidde- eller sofagruppen kan suppleres med en spiseplads, mens det administrative arbejde kræver ergonomisk korrekte skriveborde og kontorstole. Gode opbevaringsmoduler gør det nemt at holde orden.

Skillerum, eksempelvis i form af skærme, gør det muligt at skabe forskellige aktivitetszoner i personalerummet.

Siddemøbler i flere forskellige højder giver mulighed for varieret aktivitet – fra hvile til en mere aktiv siddestilling.

Siddemøbler med høj ryg og omsluttende sider giver ro og adskillelse til dem, som ønsker at slappe af med en bog eller tale i telefon.

Hvilestole giver mulighed for afslapning.

OPHOLDSSTUE Afdelingens opholdsstue kan opfattes som brugerens hjemmemiljø og skal derfor signalere hjemlig hygge og personlig tilknytning. Rummet bør indrettes fleksibelt med plads til måltider, samvær og hvile samt fokus på individets behov og velbefindende. Opholdsstuen kan være opdelt i flere mindre rum med forskellige funktioner, men det mest almindelige er at have ét stort rum, hvor man skaber rum i rummet ved hjælp af tekstiler, skærme eller opbevaringsmoduler. Møbleringen skal opfylde behovet for socialt samvær og individuelle aktiviteter, og der skal være mulighed for at bevæge sig mellem de forskellige funktioner.

Tænk på, at møblerne ofte fungerer som opdeling, og at en bagside af en sofa eller reol nogle gange bliver en forside. Vælg derfor møbler, der er æstetisk tiltalende fra alle sider.

Udskift sofaen og lænestolen rundt om sofabordet med et lidt højere bord udelukkende med lænestole. På den måde får alle deres egen plads, og det er let at rulle en kørestol ind i fællesskabet.

En sofa opleves nemt som værende optaget, hvis der sidder en person i den. Hvis man sætter armlæn mellem sofaens siddepladser, bliver det naturligt at sætte sig i sofaen, og siddepladserne kan anvendes af flere.

Indret med lettilgængelige opbevaringsmoduler til bøger, aviser og spil ved siden af møbler med behagelig siddekomfort. Det gør opholdsstuen til et populært samlingssted.

Indret med ophængningsegnede, stabelbare og lyddæmpende stole i forskellige størrelser omkring spisepladsen.

EGET RUM Det private rum er en privatsfære til uforstyrret hvile og afkobling. Her indretter beboeren sig efter egen smag med personlige ting, som bidrager til at skabe en tryg og hjemlig atmosfære. Det private rum kan med fordel suppleres med møbler, der passer specifikt til plejeog omsorgsmiljøer for øget funktionalitet.

Kombiner brugerens egne møbler med funktionelle plejemøbler. En tryg og sikker stol med armlæn er vigtig i forbindelse med egne måltider. Indret med hensigtsmæssige borde til eventuelle kørestole. Indret gerne med en funktionslænestol, som giver brugeren mulighed for selv at sætte sig i og rejse sig fra stolen og sidde behageligt, når man ser TV, læser, snakker eller hviler.

PLADS TIL EGNE NOTER

25 29

LISA WÄNSTRÖM ARKITEKT SEMRÉN & MÅNSSON ”GODE RUMMILJØER KAN MINDSKE URO OG SMERTE.”

Lisa Wänström er arkitekt med speciale i plejearkitektur med 15 års erfaring. Sammen med sine kolleger i Semrén & Månssons plejestudio skaber hun plejeog omsorgsmiljøer, der giver patienter og beboere positiv distraktion. HVAD ER EVIDENSBASERET ARKITEKTUR?

HVORDAN SYNES DU, AT PLEJEMILJØER

Begrebet evidensbaseret arkitektur, eller

SKAL INDRETTES?

evidensbaseret design, bygger på målbar viden

Denne type miljøer er komplekse, eftersom de mange

om arkitekturens betydning for et godt helbredende

tekniske krav til eksempelvis brandsikkerhed og

miljø. Vi arbejder meget med det, der kaldes positiv

smittebeskyttelse har betydning for, hvordan man

distraktion. Forskning viser, at plejemiljøer med visse

kan indrette rummet og muligheden for møblering.

egenskaber kan bidrage til at mindske stress, uro

Jo tidligere indretning og møbler kommer ind

og smerteoplevelse, hvilket kan gøre, at man bliver

i processen desto bedre. Det bliver givetvis aldrig lige

hurtigere rask efter sygdom og reducerer behovet for

så godt at eftermøblere. Sommetider synes jeg også,

smertestillende medicin. Positiv distraktion kan skabes

man vælger unødvendigt klodsede møbler, bare fordi

ved f.eks. at tilbyde en flot udsigt – gerne til naturen –

det er et plejemiljø. Men sådan behøver det ikke at

eller ved hjælp af grønne planter i rummet. Det er også

være. Der findes mange stabile, ergonomiske møbler

vigtigt at tilbyde dagslys, eftersom det er med

i et pænt og inkluderende design. Det er min erfaring,

til at opretholde døgnrytmen og en god nattesøvn.

at entréer og gangarealer ofte bliver negligeret. Her

Flotte kunstværker er et andet godt eksempel

er der store muligheder for at gøre plejemiljøet mere

på positiv distraktion, men værkerne skal udvælges

inspirerende. Personalerummet er også meget vigtigt.

med omtanke, så kunsten ikke skaber uro.

Her er der mulighed for at skabe en patientfri zone, hvor man både kan slappe af og arbejde med det

HVORDAN ARBEJDER DU FOR AT SKABE

administrative. Man skal heller ikke glemme det grønne

HELBREDENDE RUM?

uden for boligen. Alt for ofte sker det, at man ringer

Jeg arbejder meget med netop positiv distraktion.

efter en landskabsarkitekt, som skal arbejde med

Gode, pæne og naturlige materialer, som giver

de udvendige arealer, når alt andet står klart.

en følelse af velvære, er også vigtige. Rummene

Lad landskabsarkitekten være med fra begyndelsen!

skal stimulere til bevægelse, gangarealer placeres, så man har en god udsigt, og trapperne udformes, så de er pæne og behagelige at gå på.

”JO TIDLIGERE INDRETNING OG MØBLER KOMMER IND I PROCESSEN DESTO BEDRE. DET BLIVER GIVETVIS ALDRIG LIGE SÅ GODT AT EFTERMØBLERE. SOMMETIDER VÆLGER MAN UNØDVENDIGT KLODSEDE MØBLER, BARE FORDI DET ER ET PLEJEMILJØ. DER FINDES MANGE STABILE, ERGONOMISKE MØBLER I ET PÆNT OG INKLUDERENDE DESIGN.”

KINNARPS Â® NEXT CARE

EN METODE, SOM VISER VEJEN TIL MORGENDAGENS PLEJEMILJØER Kinnarps Next Care® er en metode til at skabe optimale plejemiljøer, der tager hensyn til den enkelte organisation og har individet i centrum. Metoden er med til at give en grundlæggende forståelse af, hvordan plejemiljøer aktivt kan udformes med henblik på at stimulere den helbredende proces, og beskriver de krav, man bør stille til indretningen af disse miljøer. Med udgangspunkt i aktuel forskning – og i samarbejde med plejere, beboere, pårørende, arkitekter og designere – skaber vi indretningsløsninger, som støtter den enkelte, personalet og de pårørende i deres hverdag. Kinnarps Next Care® er en proces i fem tydelige trin, som involverer alle projektets interessenter – fra skabelsen af en fælles vision frem til færdig møblering og opfølgning.

5 TRIN TIL HELBREDENDE RUM

Trin 1 og 2 kan du vælge at bestille som en separat tjeneste fra os.

INSPIRATION OG VISION

Hvordan kan vi skabe helbredende rum? I samarbejde med virksomhedens interessenter og beslutningstagere samt de ansvarlige arkitekter gennemfører vi seminarer og studiebesøg for at inspirere og reflektere. I dette første trin kommer vi også ind på virksomhedens vision, og hvordan den kan afspejles i indretningen.

WORKSHOP På en halv dags workshop præsenterer vi vores viden og vores indsigt omkring helbredende indretningsløsninger – indsigt, som er baseret på erfaring, forskning og samarbejde. Vi fortæller om, hvordan inkluderende design og fleksible løsninger kan anvendes til at støtte den enkelte, personalet og de pårørende. Vi tager udgangspunkt i Håndbog til skabelse af helbredende rum med konkrete krav og praktiske løsninger og reflekterer over, hvordan den rette løsning kan øge velbefindende, spare tid, forenkle arbejdet og øge trygheden. Hvordan kan eksempelvis nogle få centimeters højdeforskel på et stolesæde eller materiale i kontrastfarver være afgørende for et møbels funktion og anvendelse?

KONKRETISERING Hvordan kan virksomhedens vision omsættes i praksis? Hvilke forudsætninger, behov og ønsker har I? Med udgangspunkt i det, der kom frem på workshoppen, udarbejder vi i samråd med jer og alle involverede i projektet et konkret indretningsforslag.

IMPLEMENTERING Når vi leverer indretningen til jeres nye plejemiljø, sker det med vores egne miljøvenlige transportbiler, hvor vi beskytter møblerne med tæpper i stedet for at anvende engangsemballage. Møblerne bæres ind og monteres af vores egne montører. Din kontaktperson hos Kinnarps er naturligvis på stedet for at sikre resultatet og sørge for, at alle forstår, hvordan indretningen skal anvendes for at fungere optimalt.

OPFØLGNING

Afspejler det nye plejemiljø virksomhedens vision? Støtter, inspirerer, stimulerer og aktiverer indretningsløsningen alle? Det er spørgsmål, som vi drøfter og evaluerer på de planlagte opfølgningsmøder.

Vil du vide mere om eller bestille ydelsen i Kinnarps Next Care®, kontakt os, så fortæller vi mere! Find dit nærmeste kontor på kinnarps.dk/showrooms

MED KINNARPS NEXT CARE ® FÅR DU EN INNOVATIV OG FREMTIDSSIKRET HELHEDSLØSNING TIL PLEJEOG OMSORGSMILJØER Et miljø, som inspirerer, stimulerer og aktiverer alle, der opholder sig i det. E t hjemligt miljø, der er afstressende, og som støtter individet

i hverdagens aktiviteter. E n bæredygtig, fleksibel og arealeffektiv indretning, som kan tilpasses

individuelt eller til mange forskellige behov, og som kan anvendes på alle plejemiljøets arealer. E t miljø, som er trygt, let at forstå og overskueligt. Et miljø, som gør

arbejdet nemmere og giver personalet mere tid til beboerne. Ø get velvære for alle, som får variation ved at bevæge sig mellem

forskellige typer af sanseoplevelser og ergonomisk korrekte miljøer. E t miljø, som styrker, differentierer og fremhæver organisationens

vision og kendetegn.

PLADS TIL EGNE NOTER

25 29

LÆS MERE Gun Aremyr og Helle Wijk. Miljöanpassningar som bidrar till ökad delaktighet. Myndigheten för delaktighet. Gun Aremyr og Helle Wijk. Checklista – Miljöanpassningar som bidrar till ökad delaktighet. Myndigheten för delaktighet. Red. Helle Wijk. Vårdmiljöns betydelse, Studentlitteratur. Hanna Falk. There is no escape from getting old - Older persons’ experiences of environmental change in residential care, Göteborgs Universitet. Roger Ulrich. Evidensbas för vårdens arkitektur 1.0. Forskning som stöd för utformning av den fysiska vårdmiljön. Chalmers Tekniska Högskola.

KINNARPS GLOBAL RANGE & COMMUNICATIONS/8606193100/1810 | ALLE OPLYSNINGER KAN Ã&#x2020;NDRES

KINNARPS.DK