BODY TALK - Danish by Kinnarps Group

K I N N A R P S O M E R G O N O M I , S U N D H E D O G V E LV Æ R E

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

YOUR BODY. OUR CONCERN. You have just one body. The one we care about.

KINNARPS ERGONOMY

Det handler om mennesket. ERGONOMI DEFINERES NORMALT som læren om, hvordan arbejds redskaber og arbejdsmiljø påvirker mennesket. Hvis du skal bide mærke i et enkelt ord i den definition, så er det ”mennesket”. For det er os, du og jeg og vores unikke forudsætninger, som er udgangspunktet for alt, hvad Kinnarps gør inden for ergonomi. De møbler, vi udvikler, fremstiller og sælger, hjælper os med at skabe gennem tænkte og gode indretningsløsninger og bedre arbejdspladser. Men vigtigst af alt: Vores arbejde får mennesker til at have det godt og trives på arbejdspladsen. Vi lever i en tid med konstante forandringer, hurtig teknologisk udvikling og nye krav til arbejdspræstationer. Derfor er det vigtigere end nogensinde at stoppe op og reflektere over, hvordan vi arbejder, og hvad det indebærer for os. Og det er præcis det, vi vil gøre her, i et projekt, der startede som en brochure, men som sluttede med et magasin propfyldt med sundhed. Det handler om velbefindende på arbejdspladsen, og det handler om Kinnarps. For ergonomi er så dybt forankret i alt, hvad vi er og laver. Men det stopper ikke med det. Når jeg læser det igennem, vi har skrevet, så indser jeg, at det handler om så meget mere end om, hvordan vi sidder, står, løfter og mødes på arbejdet. Det handler om samfundet. Det handler om livet. Det handler om mennesket. God fornøjelse!

Per-Arne Andersson ADMINISTRERENDE DIREKTØR I KINNARPS AB

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

IND HOLD

6–7

VORES FILOSOFI OMKRING HELHEDSERGONOMI

8–11

KROPPEN DET VIGTIGSTE REDSKAB

18–21

FORSKER I FREMTIDENS ERGONOMI

22–23

DU ER, HVAD DU SPISER

Sådan fylder vi kvadratmetre med velbefindende. Ergonomen Lena Lehmann om menneskets mageløse krop. Rob Stuthridge er fortaler for forandring på arbejdspladsen. Helsecoachen fortæller om grundlaget for Functional Food.

32–35 NY AFHANDLING FRA ARAM SEDDIGH Forskeren om sammenhængen mellem kontortype og præstation.

36-39

DESUDEN FINDER DU DETTE: 12. TING, VI KAN LIDE Ting og oplevelser, som får os til at have det godt. 16. TRÆN DIG FRISK Aktive valg i hverdagen styrker sundheden. 26. TREND ALERT Trendspotter Stefan Nilsson kigger fremad. 30. FRA SKRIVEBORD TIL SACCO. Det perfekte kontor tager ny form. 54. ERGONOMIHISTORIE Nogle milepæle i Kinnarps’ ergonomiudvikling. 64. ÅRETS STORE MØBELNYHED – FIELDS Et vigtigt element i fremtidens aktivitetsbaserede kontor. 66. SAMMENHÆNG Elisabeth Slunge sammenfatter vores fokus på ergonomi.

Faktaene i denne publikation er kontrolleret af Anna-Lisa Osvalder. Professor i menneske-maskine-systemer og lektor i ergonomi ved Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg. Hun er også næstformand i den svenske ergonomiforening (EHSS).

NEXT OFFICE™ – ABW Fremtidens arbejdsplads fremmer bevægelse og skifter mellem arbejdsstillingerne.

40–41

VIGTIGE VISIONER MED GIUSEPPE BOSCHERINI

42–45

DEN STILLE REVOLUTION

46–51

INSPIRERENDE INTERIØRER

56–57

AT GØRE DET, VI SIGER

58–59

ERGONOMI I PRAKSIS

62–63

LYSERE TIDER PÅ ARBEJDET

Om sammenhængen mellem ergonomi og arkitektur. Sådan påvirker lyden vores arbejdsmiljø. Vi sætter farvekodet inspiration i første række. Høje ambitioner hos Kinnarps. Fem konkrete tips til bedre arbejdsstilling. Seneste nyt om biologisk lyssætning.

HELHEDSERGONOMI

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

I dag handler Kinnarps’ ergonomiarbejde mere

der er lige så mange behov, som der er med

FYLD KVADRATMETRENE MED SUNDHED

om velvære og sundhed end om møbler.

arbejdere på en arbejdsplads.

Vi er eksperter i at skabe miljøer, som frem

Om at håndtere alle de redskaber, der er

mer velvære ud fra alle aspekter. Det er også

nødvendige for individuelt at kunne tilpasse

FOKUS PÅ HELHEDSERGONOMI

det, der er formålet med vores store fokus på

en arbejdsplads til forskellige forudsæt-

Gennem fleksible løsninger, innovativ teknik

ergonomi: At fylde vores kunders kvadrat

ninger, behov og kroppe. For os handler

og intelligente kombinationer af stole, borde,

metre med sundhed!

ergonomi om mennesker, helt enkelt.

belysning, farvesætning og lyddæmpende for anstaltninger skaber vi en helhedsergonomi,

For at animere til øget velvære har vi udar

Ergonomi er så meget mere end at stå, løfte

som tager hensyn til hele mennesket. Vi

bejdet et helt magasin, som indeholder vores

og sidde rigtigt. For os hos Kinnarps indebærer

tager hensyn til, hvordan mennesker inter

erfaringer, interessant forskning, spændende

ergonomi først og fremmest at have det

agerer med arbejdsredskaber, omgivelser,

artikler om træning, kost og trends samt

godt – i hoved, krop og sjæl. Vores mål er at

arbejdsopgaver og andre mennesker for at

interviews med inspirerende mennesker – til

fylde kontorer med velvære og ikke kun med

skræddersy individuelt tilpassede og stimule

inspirerende mennesker. For uanset hvem du

møbler. Derfor tager vi udgangspunkt i den

rende miljøer, hvor fleksibilitet, bevægelighed

er, er det vores målsætning hos Kinnarps, at

enkeltes forudsætninger for at opnå sundhed

og variation er vores nøgleord til det vigtigste:

du skal have det endnu bedre på arbejdet.

på arbejdspladsen. For vi ved af erfaring, at

Sundhed på arbejdspladsen.

SÅDAN FUNGERER KROPPEN

Med kroppen som det vigtigste redskab Du er derhjemme. Telefonen ringer, og en interessant samtale påbegyndes. Du holder mobiltelefonen i hånden og mod øret og begynder at gå rundt, mens du taler. Efter et stykke tid tager du dit headset på og lægger telefonen i lommen. Nu kan du fokusere fuldt ud på samtalen. Du bevæger dig, gestikulerer og beskriver med dit kropssprog det, som din samtalepartner aldrig kommer til at se, men alligevel fornemmer. Mange af nutidens arbejdspladser udnytter de gode ergonomiske arbejdssituationer, som et hjemligt miljø tilbyder. For ergonomi er bedst, når vi kan tilpasse vores arbejdsmiljø, så det er optimalt både for en selv og for den opgave, der skal løses. For at kunne gøre det skal vi forstå en hel del om vores enestående krop.

Vi giver derfor ordet til Lena Lehmann, ergonom og autoriseret fysioterapeut med stor erfaring med koblingen mellem et godt arbejdsmiljø og en velfungerende krop.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

SÅDAN FUNGERER KROPPEN

BEVÆGELSE Vi mennesker er i alle henseender skabt til bevægelse, og vores

altså sidde rigtig godt, når man sidder ned. Netop derfor har vi brug

funktioner – fra nerve- til fordøjelsessystem – afhænger af, at vi

for arbejdsredskaber og møbler, der er fleksible, og som er nemme at

bevæger os. Derfor skal vi skabe effektive ergonomiske miljøer,

tilpasse efter forskellige personers forudsætninger.

som giver gode forudsætninger for fysisk aktivitet. Til trods herfor prioriterer vi ofte hjernegymnastikken. Vi har i stadigt større grad

RESTITUTION

prioriteret hjernen og tilpasset vores miljøer efter stillesiddende

Ligesom vi har behov for bevægelse og aktivitet, har vi også behov for

gøremål, hvor nogle eksempler på det er computeraktiviteter,

afslapning og restitution. Det er ikke nok at tage fri nogle uger om

fjernsynskiggeri og læsning af krævende dokumenter. Eftersom

året – det er nødvendigt med kontinuerlig aktiv hvile. Anspændelse

mennesket er et vanedyr, har vi vænnet os til, at det er sådan, det

hænger sammen med afspænding og omvendt.

skal være, og brugt meget energi, tid og penge på at forsøge at tilpasse menneskekroppen til langvarige, stillesiddende aktiviteter.

Stress er en kraft, der generelt er godt for os, og som stimulerer os til kreativitet – forudsat at den kombineres med restitution. Vi bliver

I dag er der forskning, som understøtter den stærke forbindelse

normalt ikke syge af stress i sig selv, men af manglen på restitution.

mellem bevægelse og velbefindende. Ifølge den skal vi sidde mindre,

Et godt arbejdsmiljø skaber forudsætningerne for restitution i løbet

og de siddende aktiviteter skal være kvalitative og sunde. Man skal

af arbejdsdagen. >>

V I B L I V E R N O R M A LT IKKE SYGE AF STRESS I S I G S E LV , M E N AF MANGLEN PÅ RESTITUTION.

KINNARPS ERGONOMY

Ergonomi er læren om arbejdet. Dette indebærer, at alle skal forstå, hvad arbejdssituationen kræver, og hvordan man kan ruste sig med gode arbejdsstillinger, de rigtige redskaber, variation og den træning, som er nødvendig for et bæredygtigt arbejdsliv.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

RYGGEN

belysning, træk fra et vindue eller mangelfuldt syn og øget stress,

Ryggen er en af kroppens svage led, og den skal behandles med

hvilket tilsammen medfører øget spænding i nakke og skuldre, så er

respekt. Den består af 32-35 knogler, som alle har deres unikke plads

iltmangel i musklerne stort set uundgåeligt.

og unikke funktion. Den anatomiske konfiguration af rygsøjlen har en S-lignende form, som vi skal bestræbe os på at beholde i så stor

God ergonomi for nakke og skuldre er at skabe miljøer, hvor vi kan

udstrækning som muligt, når vi sidder. Det gør vi ved hjælp af både

arbejde med afslappet nakke og skuldre, holde regelmæssige pauser

ergonomisk udformede stole og de omkringliggende muskler.

og variere vores arbejdsstilling for at få gang i blodtilførslen og tilbyde et godt indeklima med god belysning. Møblernes udformning og indivi

Eftersom hele dage med stillesiddende arbejde betyder, at vi ikke

duelle tilpasninger rummer forudsætningerne for gode belastninger.

længere belaster kroppen naturligt i hverdagen, kan det være nød vendigt at træne kroppens eget muskelkorset. Korrekt udført styrke

HÆNDER OG ARME

træning kan forebygge problemer, idet musklerne bliver stærkere. Det

Overbelastning indebærer, at kroppen udsættes for noget, som er for

er vigtigt at være opmærksom på, at den siddende stilling – til trods

tungt, eller at den har gjort noget for længe eller for mange gange.

for gode stole – er unaturlig for ryggen, hvilket er en yderligere grund

Kontorarbejde plejer ikke at være forbundet med tungt arbejde, men

til at variere arbejdsstillingen mellem siddende og stående.

derimod gentages de samme små bevægelser i hænder og under arme ofte i løbet af en arbejdsdag. To almindeligt forekommende

NAKKE OG SKULDRE

smertefulde lidelser, der er forbundet med monotone bevægelser

Vores system er som en brusende forårsbæk. Vi har det godt med

ved computerarbejde, er musearm og karpaltunnelsyndrom. Disse

et kontinuerligt flow, en kontinuerlig cirkulation. Hvis systemet

lidelser forebygges ved at have gode arbejdsredskaber og skifte

stopper, er der risiko for, at flowet hindres. Kontorarbejde indebærer

arbejdsstilling af og til.

langvarigt statisk arbejde for skulder- og nakkepartiet. De blodkar, som blodet skal løbe gennem for at give ”computermusklerne” ilt, er

Du skal udfordre vanen og flytte ”musen” fra den ene hånd til den

meget snævre. De er så snævre, at et blodlegeme fyldt med ilt skal

anden, anvende genvejstaster og sørge for at have en arbejdsstilling,

reduceres til halv størrelse for at komme frem. Dette indebærer, at

der er tilpasset til netop din kropslængde og størrelse. Alle mono

selv arbejdsstillinger med lav belastning giver iltmangel i musklerne

tone, ensidige arbejdsopgaver skal desuden afbrydes regelmæssigt

med smerter og skader til følge. Hvis man dertil lægger dårlig

for at få gang i den brusende bæk – vores fantastiske krop.

KINNARPS ERGONOMY

TING, VI KAN LIDE Visse ting omkring os fanger vores opmærksomhed og gør os nysgerrige og videbegærlige. Her er nogle ting, som ligger i tidens ånd, og som efter vores mening er værd at fokusere lidt ekstra på. Ting, vi synes om, og som skal gøre vores hverdag smukkere, sjovere og måske til og med en anelse mere ergonomisk.

AT CYKLE SMUKT Brompton er en foldecykel, der er lige så flot, som den er smidig. Cyklen, der håndbygges i England, foldes sammen – eller ud – på 20 sekunder. Du tilpasser din cykel helt efter dine behov ved at vælge blandt en masse udstyr og tilbehør, inden du afgiver din ordre. Så du tilpasser din cykling til dine forudsætninger og din bekvemmelighed.

MULTITASKENDE MADPOSE Med en flot, praktisk og sammenrulle lig Compleat-madkasse fremstillet af levnedsmiddelklassificeret silikone og uden plastkemikalier kan du – sammen med en smule god planlægning – holde dampen oppe hele arbejdsdagen. Fylder kun lidt, når den ikke anvendes, tåler maskinopvask og kan også fungere som f.eks. penalhus, makeup-pung eller ledningsopbevaring.

MAD MED INSEKTER De er proteinrige, nemme at holde, lever af affald og kan avles næsten overalt. Insekter spås til at være fremtidens trendmad og et klimasmart alternativ til kød. Til trods for at over 2 mia. mennesker spiser insekter regelmæssigt, er det ikke alle, der er parat til at sætte tænderne i et sprødt insekt. Start

FREMHÆV MED FARVER Farven i et rum spiller en afgørende rolle for helheds

derfor i det små, f.eks.

oplevelsen, og farvepsykologi er et helt særskilt emneområde,

med NutriBugs Pro Pasta,

som de fleste ergonomer og arkitekter kender godt. Efter et

der er lavet af brune ris og insektmel.

inspirerende besøg på designugen i Milano kan vi konstatere, at farveskalaen nu går fra matte pastelfarver mod friskere farver. Hold særligt øjnene åbne for nuancer i rødt, gult og (Kinnarps-)blåt i den kommende sæson.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

STILFULD LYTNING Hovedtelefonproducenten Aëdle laver nogle af markedets flotteste hovedtelefoner. Modellen Valkyrie VK-1’s kombination af aluminium og læder giver et par slidstærke letvægts hovedtelefoner, som sidder komfortabelt på hovedet og ørene – hele dagen. I 2015 modtog man Red Dot-prisen, en prestige fyldt udmærkelse inden for produktdesign, for sin æstetik og konstruktion i kombination med en fascinerende lydkvalitet.

ET MED NATUREN MOVNAT, MOVE NATURALLY, er det nye trænings koncept, hvor du får urmennesket frem i dig. Dette spås til at blive det næste stjerneskud på fitnesshimlen. Ved at træne udendørs, barfodet og ved hjælp af bevægelser, vi havde som dyr, bliver vi ført tilbage til vores evolu tionære og biologiske oprindelse. I stedet for maskiner og løbebånd står træer, sten og terrænets egne for hindringer for udfordringen.

SKRÆDDERSYEDE SNEAKERS En velsiddende sko er om noget sundt og ergonomisk korrekt for kroppen. Med den rette affjedring i skoen har kroppen det godt. Via Nikes tjeneste NIKEiD tilpasser du selv dine sko nøjagtigt, som du vil have dem. Du designer din hverdags- eller trænings sko helt fra bunden og vælger materiale, sål og farver. Bestem selv, om du vil skræd dersy den efter præstation eller design – eller både og.

TRANSFORMÉRBAR TÆNDING Lyset er livsvigtigt for os og desuden et af de grund læggende elementer for et godt arbejdsklima. Vi kan godt lide Transformable Lamp af Arend Groosman, der leveres som et byggesæt, og som du selv bygger og former helt efter forgodtbefindende, smag og kreativitet. Lampen er håndlavet og i birk, hvor hver lille detalje er minutiøst beregnet for at minimere spild.

KINNARPS ERGONOMY

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

KINNARPS ERGONOMY

HVERDAGENS TRÆNING

TRÆN DIG FRISK ERGONOMISKE MØBLER GØR, AT DU SIDDER OG STÅR GODT PÅ ARBEJDET, MEN DIN KROP HAR BRUG FOR MERE END DET. FYSISK TRÆNING ER DEN BEDSTE VEJ TIL ØGET VELBEFINDENDE FOR BÅDE KROP OG HOVED. SPECIALSYGEPLEJERSKEN OG TRÆNINGSENTUSIASTEN ANGELICA BAUER HAR FULDSTÆNDIG TJEK PÅ DEN HVERDAGSMOTION, SOM GØR EN FORSKEL.

DET ER DE SMÅ FORANDRINGER i hverdagen, som gør den store for

”cleare” hovedet med noget, der virkelig sætter gang i pulsen, anbefaler

skel, mener Angelica Bauer, som er en stor fortaler for effektiv hverdags

Angelica forskellige former for interval- eller cirkeltræning.

motion. Altså lidt efter lidt at indføre nye, enklere rutiner i tilværelsen,

som ved kontinuitet og planlægning bliver et højst aktivt valg til en bedre

– Det er kortvarigt og intensivt, men giver alligevel en god allround

sundhed. Effektivt som i ”stor effekt, lille anstrengelse”, men også i tid.

træning. En hurtig intervaltræning kickstarter kroppen og giver hurtige

For hverdagsmotion er og skal være enkel – både at gøre og nå.

resultater, men forudsætter, at du virkelig giver den gas.

– Tag cyklen til arbejdet, stå af bussen et stoppested for tidligt eller tag en

HVILE ER VIGTIGT

rask gåtur i frokostpausen. Drop mellemmåltidet om eftermiddagen, træk

Præcis lige så vigtigt som at træne er det også at hvile, pointerer

i stedet lidt frisk luft udenfor og tag trapperne i stedet for elevatoren.

Angelica. Nutidens stressede samfund påvirker os negativt både fysisk

Udnyt enhver lille lejlighed til at skabe en stor og langsigtet forandring,

og psykisk. Når vi udsættes for stress, udsondres hormonet kortisol i

som både kan ses og føles. Hvis du har et stillesiddende arbejde, så tag

kroppen. I for store mængder mindsker dette insulinproduktionen, hvilket

en pause med jævne mellemrum, rejs dig op, stræk arme og ben ud,

igen skaber et forhøjet blodsukker, som medfører overvægt og fedme. En

lav strækøvelser eller lettere bevægelsestræning. Til den, der gerne vil

høj stresspåvirkning betyder også, at resultatet af vores træning udebliver,

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

HVERDAGENS TRÆNING

NÅR DU HAR LÆRT DIG AFSPÆNDING, VIL DU FØLE DIG MERE ROLIG,

GØR DET, HUN SIGER. Angelica Bauer gør det, hun siger. Hellere hurtige øvelser med kettlebells i frokostpausen end en lang frokost med frikadeller. Angelica er i øvrigt en af Kinnarps’ kropsmodeller

FÅ EN BEDRE

på vores sorthvide kampagnebilleder.

NAVN: ANGELICA BAUER

MUSKELFØLELSE OG

ALDER: 33 år BOR: Linköping ERHVERV: Specialsygeplejerske, selvstændig FOR AT HAVE DET GODT: Jeg spiser sundt og træner

EN MERE FRI VEJRTRÆKNING.

ca. 4 gange om ugen. Jeg forsøger at holde en god balance mellem aktivitet og restitution. SÅDAN VIL JEG HELST TRÆNE: Jeg blander styrke træning med gruppetræning med en form af kardio. Og så elsker jeg at gå morgenture!

og her spiller det ingen rolle, hvor hårdt vi træner, eller hvor godt vi spiser,

FINDE KONTINUITET

eftersom kortisolen nedbryder kroppen i stedet for at opbygge den.

Uanset hvilket niveau du sigter efter, så er den bedste træning den, der blev til noget. Hvis dine rutiner skal blive til hverdag, er det vigtigt, at de

”AT HOLDE MIKROPAUSER OG FÅ ET ØJEBLIKS

giver energi, og at du kan gennemføre træningen kontinuerligt.

RESTITUTION I LØBET AF DAGEN HAR BETYDNING FOR, HVORDAN DU HAR DET”.

– Prøv dig frem med forskellige bevægelsesmønstre eller trænings former, som du synes er sjove, og som passer ind i din hverdag. Alt fra en

– Et kort øjebliks meditation eller afslapning er en meget positiv ting at

lavintensiv morgengåtur til din arbejdsplads til en højintensiv løbetur med

tage sig tid til ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt. At holde mikro

kolleger i frokostpausen. Hvad du end vælger, så skal det være noget, du

pauser og få et øjebliks restitution i løbet af dagen har betydning for,

glæder dig til. Er du nybegynder, så tag det roligt, men vær aldrig bange

hvordan du har det. Når du har lært dig afspænding, vil du føle dig mere

for at udfordre dig selv. Det er først da, du bliver stærkere, mere udhol

rolig, få et bedre kendskab til din krop og en mere fri vejrtrækning. Evnen

dende og opnår synlige resultater. De øvrige fordele ved en mere aktiv

til afspænding er en forudsætning for hvile, restitution og dyb søvn, hvilket

hverdag kan du mærke langt tidligere.

alt sammen fremmer dine præstationer.

KINNARPS ERGONOMY

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

I F R E M T I D E N S TÅ R

MENNESKET I CENTRUM I ET ARBEJDSLIV MED HURTIGE FORANDRINGER E R V O R E S E V N E T I L AT VÆ R E K R E AT I V E O G I N N O VAT I V E NØGLEN TIL SUCCES. MEN HVILKEN ROLLE SPILLER A R B E J D S P L A D S E N S U D FO R M N I N G FO R V O R E S K R E AT I V I T E T ? O G H V O R D A N H Æ N G E R E R G O N O M I O G I N N O VAT I O N S A M M E N ? E R G O N O M I FO R S K E R E N R O B S T U T H R I G D E M E N E R , AT D E T A LT I D H A N D L E R O M AT S Æ T T E M E N N E S K E T I C E N T R U M .

ARBEJDSLIVETS FORUDSÆTNINGER,

Ikke på nogen videre god måde, hvis vi skal

disse arbejdspladser, men de vil få svært ved

muligheder og krav forandres hurtigt. Det er

tro adfærdseksperten og ergonomiforskeren

at hævde sig i fremtiden.

forskere og andre eksperter enige om. Kort

Robert Stuthridge. USIKKERHED GODT FOR UDVIKLING

sagt går vi fra et forudsigeligt og kontrolleret arbejdsliv til en arbejdshverdag, som mere

– Vi mennesker er kreative og innovative

Robert Stuthridge mener, at det fysiske

og mere præges af forandring. For at have

væsner af natur, men på arbejdet har vi

miljø ofte er en spejling og forstærkning

succes i dette nye, mere uforudsigelige

større eller mindre mulighed for at få

af den kultur, som findes på en arbejdsplads.

– men også friere – arbejdsliv skal enkelt

afløb for de egenskaber. Mindst mulighed

Den kan hindre eller stimulere den enkeltes

personer, organisationer og hele samfundet

har vi på arbejdspladser, som præges af

kreativitet og hjælpe eller vende op og ned på

være kreative og innovative.

kontrol, rutiner og angst for forandring.

organisationen, så den kan udvikle sit fulde

Hvor medarbejderne mere ses som en

potentiale. De mest succesfulde organisationer

Spørgsmålet er, hvordan nutidens arbejds

produktionsenhed end som mennesker.

siger ja til forandring, opmuntrer til nytænk

pladser hjælper os med at leve op til det krav.

Desværre findes der stadig ret mange af

ning og anvender design for at stimulere

KINNARPS ERGONOMY

diskussioner, innovationsevne og udvikling.

– Helt sikkert, en stærk og indlysende sam

ville kunne gøre uden for arbejdspladsen.

Andre bygger i stedet på kontrol og grænse

menhæng. Den nemmeste måde at udtrykke

Selv om de ansatte har forskellige opgaver,

dragninger og vil helst eliminere al usikker

det på, er, at både kreativitet og ergonomi

skal arbejdspladsen ikke være opdelt rent

hed ved hjælp af regler og rutiner, som

handler om at sætte mennesket i centrum.

fysisk. Robert Stuthridge mener, at fysiske

afskrækker de ansatte fra innovative tanker

At tilpasse arbejdet efter den enkelte og

afgrænsninger bidrager til opsplitning mellem

og handlinger.

ikke omvendt.

teams og afdelinger, og at man i stedet burde

– Overdreven kontroltænkning dræber men-

Betyder det, at den mest ergonomiske

neskers kreativitet og gør organisationen

arbejdsplads også er den mest kreative

træg, tung og i visse henseender umenneskelig.

og innovative?

– En sælger kan f.eks. vælge at sidde

Udvikling opstår i stedet ved at have en positiv

– Helt så enkelt er det naturligvis ikke. Eller

sammen med en fra økonomiafdelingen,

tilgang til usikkerhed og forandring. Ved at

snarere – det afhænger af, hvordan man ser

fordi de trives godt sammen, eller fordi de

tænke hurtigt, være omstillingsparat og have

på ergonomi. Hvis begrebet anvendes på en

begge to godt kan lide det sted i kontoret.

fleksibilitet indskrevet i sit dna kan organi

overfladisk måde og kun handler om arbejds

Pointen er at tilbyde et inkluderende miljø,

sationer ikke bare overleve alle forandringer,

pladsens fysiske design, så har ergonomi ikke

som den enkelte kan tilpasse efter både

men faktisk drage nytte af dem.

så meget at gøre med kreativitet. Men hvis

sine ønsker og arbejdsopgaver.

skabe en følelse af fælles engagement i, hvordan organisationen præsterer.

man forstår, at ergonomi ikke kun handler FOR HJERTE OG HJERNE

om, hvordan vi sidder, står og løfter, men også

På et mere konkret og detaljeret plan kan

Det, Robert Stuthridge siger, indebærer altså,

om en helhedstænkning omkring menneske,

det indebære fleksible møbler og mobile

at arbejdet skal planlægges, organiseres og

organisation og teknologi – ja, så har ergono

løsninger, som passer til alle uanset alder

gennemføres på en måde, som tager vare

mi stor indvirkning på innovationsevnen.

eller fysisk kapacitet samt arealer. der hurtigt

på den enkeltes potentiale for nytænkning.

kan ændres for at håndtere ny teknologi og

Arbejdspladsens fysiske udformning er et vig

OPMUNTRE TIL NYTÆNKNING

tigt redskab for at virkeliggøre den ambition.

Hvordan er en sådan person- eller menneske

nye måder at arbejde sammen på.

centreret arbejdsplads udformet? Et overord

Alt det, som Robert Stuthridge siger, stiller

– Man skal forsøge at skabe et arbejdsmiljø,

net krav er, at den mangler hierarkier i det

naturligvis store krav til ledelsen:

som føles hyggeligt og taler til både hjertet og

fysiske design. Den skal i stedet afspejle en

– Som jeg ser det, bliver det i stigende grad

hjernen. Uden at gå på kompromis med funk

horisontal organisationsmodel, hvor innova

ledernes opgave at rydde hindringer af vejen

tion skal arbejdspladser tage udgangspunkt i

tion og udvikling kan opstå overalt og styrke

for medarbejdernes innovationsevne. Stå ikke

virkelige mennesker – hvem de er, og hvad de

individets betydning for, at organisationen er

i vejen for og stop ikke menneskers naturlige

kan både individuelt og som kollektiv. Vi skal

velfungerende og præsterer godt. Den inno-

impulser i forhold til nytænkning. Usikker

skabe personcentrerede frem for proces

vative arbejdsplads bidrager til organisatio

hed og forandring er en uundværlig del af

centrerede arbejdspladser.

nens funktion og evne til at nå sine mål, f.eks.

arbejdslivet, og organisationer, som vil have

overskud, men er samtidig et godt sted at

succes i fremtiden, skal tage vare på menne

Er der en sammenhæng mellem det, du

være. Den gør det nemmere for mennesker

skers evne til at være kreative.

siger om kreativitet og ergonomi?

at mødes på en naturlig måde, som de også

”... både kreativitet og ergonomi handler om at sætte mennesket i centrum. At tilpasse arbejdet efter den enkelte og ikke omvendt”.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

”Hvis begrebet ergonomi anvendes på en overfladisk måde og kun handler om arbejdspladsens fysiske design, så har ergonomi ikke så meget at gøre med kreativitet. Men hvis man forstår, at ergonomi ikke kun handler om, hvordan vi sidder, står og løfter, men også om en helhedstænkning omkring menneske, organisation og teknologi – ja, så har ergonomi stor indvirkning på innovationsevnen”.

Robert Stuthridge Ph.D., CPE, er sociolog og ergonom. I sin forsk ning undersøgte han virkningerne af arbejdsmæssige designfejl. Robert Stuthridge har arbejdet inden for arbejdsvidenskaben i mere end 20 år og driver konsulentvirksomheder i Storbritannien og USA.

KINNARPS ERGONOMY

SPIS DIG FRISKERE

FUNC TIONAL FOOD Interessen for functional food, dvs. mad, som optimerer kroppens funktioner, vokser, så det knager. Vi tog kontakt til Anneli Hallberg, kok, helsecoach og personlig træner, som gerne fortæller mere om, hvordan vi kan få det bedre.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

SPIS DIG FRISKERE

FUNCTIONAL FOOD kan måske forekomme

tænke mig, at vi begynder at kategorisere frugt

eller køber noget unødigt på vejen hjem, fordi

at være et nyt begreb, men det er et fænomen,

og grønt som functional food og giver grønt

man er virkelig sulten og træt. Det slider på

som opstod i 1980’erne, hvor der i Japan

sagsafdelingen sin egen funktionsliste, hvor vi

kroppen.

blev påbegyndt et forskningsprogram for at

informeres om, hvad alle grøntsager gør ved

– Madkasser er gode, men kræver også en vis

kortlægge forskellige fødevarers sundheds

kroppen. At spise mere grønt er bæredygtigt

omtanke og planlægning for virkelig at opfylde

effekter. I Asien er det traditionelt helt

både for vores sundhed og hele vores planet.

deres funktion. Hvis madkassen indeholder

normalt at betragte mad som medicin og vice

”for meget af alt”, føles den ikke særligt

versa. Maven anses for at være et helt centralt

PLANLÆG DIN MAD

appetitlig, og det er nemt i stedet at gå ud

organ, det er der, sjælen sidder, og derfor er

Functional food er ingen diæt eller magisk

at spise eller spise noget andet, som rent

det vigtigt, hvad man fylder i den. I Østen er

kur. Hjørnestenene i gode madvaner er efter

indholdsmæssigt er et dårligere alternativ.

det desuden vigtigt at forebygge sygdom i

Anneli Hallbergs opfattelse at spise regel

stedet for at helbrede.

mæssigt, spise frokost, spise mange grønt

LYT TIL DIN KROP

sager og drikke vand. Begrænse mængden af

Anneli tror på, at man kan skaffe sig ”til

– Vi tænker ikke altid på, at det, vi spiser, skal

sukker, halvfabrikata og alkohol mest muligt.

strækkelig” viden via videnskabelige sider

hjælpe alle kroppens celler, muskler, hjerte

Øge indtagelsen af grøntsager og reducere

på nettet eller ved at få hjælp af en diætist

og hjerne med at fungere optimalt uden kom

mængden af kød og kulhydrater.

eller kostrådgiver. Hun opfordrer på det

plikationer, siger Anneli Hallberg. Vi ønsker

kraftigste til, at vi alle bliver bedre til at lytte

at være friske og velfungerende, men fylder

– Gode madvaner handler en hel del om plan

kroppen med mad, som ikke giver det, vi

lægning. Det er normalt, at man springer et

har brug for. Med større viden om functional

måltid over eller ikke når at spise frokost, fordi

– Jeg tror, at den enkelte ofte bedst ved, hvil

food kan vi blive bedre til i hverdagen at fylde

man ikke har tid. Ved at afsætte 30 sekunder

ken mad der får en til at have det godt – hvis

kroppen med funktionel mad.

til at gennemtænke morgendagens ”maddag”

man lærer at føle efter. Vi er alle forskellige

til kroppens signaler.

bliver det nemmere at holde sig til planen. Har

og får det godt af forskellig slags mad. Gør

De mest kendte madvarer inden for functional

jeg det, jeg skal bruge i morgen? Hvis ikke, hvad

det til en vane at være opmærksom på,

food er mejeriprodukter med nyttig bakterie-

skal jeg så gøre? Kan jeg købe ind på vejen til

hvordan dit tarmsystem har det, hvilken mad,

kultur, fiberrige brød- og pastaprodukter samt

arbejde eller i frokostpausen? Den eneste, der

der holder dit humør oppe, og tænk over dine

margariner med nyttig fedt af typen omega-

har svar på, hvad det kræver at få tingene til at

madvaner. Først når du er klar over, hvorfor

3-fedtsyrer.

gå op i en højere enhed, er dig selv.

du er så sliksulten, kan du gøre noget ved

– Disse fungerer, men at ”addere funktionalitet”

det. Føl ordentligt efter, hvordan du har det,

er også en god måde at markedsføre sig på

I løbet af arbejdsdagen sker det nemt, at man

når du spiser meget sukker i forhold til mad,

og sælge flere produkter. Bønner, nødder og

springer frokostpausen over, eller spiser

som har funktion. Det er klart, at der skal

grøntsager er glimrende eksempler på na

mindre for at spare tid. Konsekvensen af det

være plads til kager, men ikke som erstatning

turligt funktionelle fødevarer. Jeg kunne godt

bliver ofte, at man spiser mere til aftensmad

for mad.

”VI TÆNKER IKKE ALTID OVER, AT DET, VI SPISER, JO ER DET, VI BESTÅR AF”.

NAVN: Anneli Hallberg

med mine hunde, spiller beachvolley eller hygger

ALDER: 41

mig inde i lænestolen.

BOR: Göteborg

MIN YNDLINGSRET: Torsk med æggesovs og

ERHVERV: Efter ti år som kok omskolede jeg mig til

kartofler, grønne ærter og broccoli.

helsepædagog. I dag har jeg mit eget firma, hvor jeg

FÅR MIG TIL AT HAVE DET GODT: Omgås med dem

arbejder som helsecoach og personlig træner med

jeg holder af, arbejde med min personlige udvikling

fokus på vægttab og bæredygtige, sunde vaner.

og være ude i naturen. Accelerer og brems!

NÅR JEG IKKE ARBEJDER: Er jeg ude i naturen

KINNARPS ERGONOMY

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

KINNARPS ERGONOMY

EKSTERNE TRENDS

A HEALTHY PERSONAL UNIQUE FUTURE

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

EKSTERNE TRENDS

STEFAN NILSSON ER EN AF SVERIGES FØRENDE TRENDEKSPERTER OG ER EN OFTE BENYTTET FOREDRAGSHOLDER OG KOMMUNIKATØR. HAN HAR KONSTANT FINGEREN PÅ PULSEN OG VED TIDLIGERE END DE FLESTE, HVAD DER KOMMER AT RØRE SIG. VI HOS KINNARPS SPEKULEREDE PÅ, HVORDAN STEFAN SÅ PÅ UDVIKLINGEN INDEN FOR ERGONOMI OG SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN.

TRENDS OG ERGONOMI føles måske

blev fyldt med møbler klædt i materialer, som mindede om sportstøj,

ikke så selvfølgelige. Ofte tænker man på

og konferencebordet blev midlertidigt omdannet til et bordtennisbord.

trends som kortsigtede løsninger, f.eks. et bestemt farvevalg til et bestemt år og på

Miljøspørgsmålet og det individuelle engagement øgedes også i løbet

ergonomi som effektivitet og velbefindende

af 2015. Det er nu ti år siden, at Al Gore lancerede filmen ”An Inconvi

på kontoret. Men ergonomi følger helt klart

nient Truth”, og i år blev der under designugen i Milano udarbejdet et

også tidens ånd.

manifest om, at der produceres alt for mange unødvendige produkter. 2015 blev absolut året, hvor antiforbrug slog igennem. En af verdens

Historisk set har kontoret forandret sig. Efter første verdenskrig kom

mest indflydelsesrige personer inden for designverdenen, Daniel

de første løsninger på relationen mellem mennesker og maskiner.

Charny, mener, at vi går mod en verden, hvor vi vil være involveret

I 1970’erne kom de ergonomiske stole. I 1990’erne computerne og det

mere i produktionen af produkter. For at føle os mere delagtige – og

papirløse kontor. Omkring årtusindskiftet eksploderede muligheden

gerne ved at genbruge. Han kalder trenden ”makers & fixers”, og den

for mobile løsninger, og vi kunne arbejde andre steder. Når hjemmet

omfatter alt fra almindelige hjemmelavede projekter til avancerede

eller loungen lokkede os væk fra arbejdspladsen, så blev den nye

3D-printede ting. Men alt er hjemmelavet og udgør en modsætning til

arbejdsplads mere hjemlig, dvs. behagelige hjemmesofaer, almindelige

masseproduktion og ”quick fix”.

køkkenlamper osv. Det her er en strømning i tiden, som helt sikkert kan kobles til perso Flere ting er trendy netop nu. Den første handler om sundhed og

nificeringstrenden, hvor alt skal være personligt og miljøvenligt. Så i

velbefindende. En anden trend vedrører det personlige udtryk og har

et kontor præget af ”makers & fixers” kommer vi til at se genbrugte

sin egen subkultur, som kaldes ”makers & fixers”.

kontormøbler i kontinuerlig forandring. For at give et mere tydeligt billede – tænk på det hvide kontor – tænk nu på det modsatte. Ind

Helsetrenden eksploderede virkelig i 2015. Lige pludselig skulle alle

med anderledes stole, forskellige borde, underlige lamper og gerne

ud at løbe en tur i frokostpausen, og cheferne talte om vigtigheden af

med et strejf af dig i møblerne. Når du har været delagtig i arbejds

at træne. Kontorer blev nyindrettet for at animere til mere bevægelse.

miljøerne, vil dit velbefindende og din præstation øges. Om ikke andet

Kaffemaskinen behøvede måske ikke være så tæt på? Kontormiljøerne

kan du tage dig en løbetur i frokostpausen.

KINNARPS ERGONOMY

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

KINNARPS ERGONOMY

GENERATIONSARBEJDE

FRA SKRIVEBORD TIL SACCO

De fleste kontoransatte prioriterer adgang til fitness på arbejdet forud for både god mad, espressomaskine og en smuk udsigt. Faktum er, at hele 27 procent ønsker fitness på arbejdet, hvilket gør det til den tredje mest efterspurgte facilitet. Kun moderne og ergonomiske arbejdsredskaber er vigtigere! Dette ifølge en undersøgelse foretaget i efteråret 2015 af Kinnarps og United Minds.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

GENERATIONSARBEJDE

UENDELIGE SOFAGRUPPER OG GOD WI-FI ELLER ERGONOMISK PERFEKTE SKRIVEBORDE OG STATIONÆRE COMPUTERE? I DAG ER DER LIGE SÅ MANGE MÅDER AT ARBEJDE PÅ, SOM DER ER ANSATTE, OG FORSKELLIGE GENERATIONER STILLER FORSKELLIGE KRAV TIL DERES ARBEJDSMILJØ. DEN PERFEKTE ARBEJDSPLADS SKAL DERFOR STIMULERE BÅDE KREATIVITET OG FLEKSIBILITET – UDEN AT BEGRÆNSE ERGONOMIEN.

ENGANG VAR SKRIVEBORDE, robuste kontorstole og ovale

vigtigt ikke at gå all-in på en trendy arbejdsplads ved at skrotte alle

konferenceborde den naturlige måde at indrette et kontor på. Det er

skriveborde til fordel for puderum og masser af bolde. For selv om

stadigvæk komponenter, som indgår i de fleste arbejdspladser – men

kreative miljøer er værdsatte, så ønsker fire ud af fem kontoransatte

i dag arbejder mange af os lige så godt i sofaen eller Sacco-sække

at have adgang til ergonomiske arbejdsmøbler ifølge en undersøgelse

stolen som ved skrivebordet.

foretaget af Kinnarps og United Minds. Fire ud af ti arbejder stående hver uge, og hver anden efterspørger hjælp fra en ergonom.

– Jeg gør det selv ofte, da jeg arbejder en del hjemmefra, og for mig fungerer det virkelig godt, siger Jane Ahlin, ergonom hos Ergo@Work

– Skrivebordene er nødvendige, men derimod mener

og bestyrelsesformand i Ergonomi & Human Factors

jeg, at alle skriveborde skal være hæve-/sænkeborde.

Sällskapet Sverige. Hun fortsætter:

Det er ingen grund til at købe noget andet i dag, siger

– Mange kan opnå en god arbejdsstilling i sofaen, fordi armene sænkes naturligt, når du har laptoppen på skødet. Det, der kan være et problem, er, hvis du har lang ryg og ondt i nakken, fordi du da nemt får en bøjet nakke i sofaen.

”Skriveborde er nødvendige, men derimod mener jeg, at alle skriveborde skal være hæve-/sænkeborde. Der er ingen grund til at købe noget andet i dag”.

DET PERFEKTE KONTOR ER I FORANDRING

JANE AHLIN

Jane Ahlin. Synet på arbejdsmiljø er forskelligt fra generation til generation, hvor de ældste er mest traditionelle med fokus på ergonomi samt ro og koncentration. 76 pro cent af de kontoransatte i alderen 51-69 år mener, at det er vigtigt at have sit eget kontor, mens det ifølge Kinnarps’ undersøgelse er mindre end halvdelen af

I dag kan den vigtige kundepræsentation lige så godt

personerne mellem 15 og 35, som anser dette for at

foregå via Skype i sofaen som i virksomhedens kon-

være vigtigt.

ference-rum, og de fleste er enige om, at et varieret kontormiljø gør underværker for kreativiteten. Nogle af verdens største og hurtigst

Men bevidstheden øges også der, mener Jane Ahlin:

voksende virksomheder, såsom Google, Microsoft og Spotify, er også

–Jeg synes, at forskellen var større tidligere. Jeg har undervist i

blevet hyldet for deres ”gale” kontorer, hvor hængekøjer, tv-spil og

gymnasiet og unge fyre, som har arbejdet med CAD. Før var de

bordtennisborde er lige så vigtige som kontorstole.

udødelige, men i dag er man mere bevidst. Mange har selv oplevet at have muskeltræthed eller har personer i deres omgangskreds, som

– Det perfekte kontor har forskellige arbejdsstationer til forskellige

oplever dette, og så bliver man mere opmærksom.

behov. Alle har godt af variation, siger Jane Ahlin. Det er imidlertid

JANE AHLIN Ergonom hos Ergo@work og bestyrelsesformand i Ergonomi & Human Factors Sällskapet Sverige.

KINNARPS ERGONOMY

INTERVIEW MED ARAM SEDDIGH

Aram Seddigh præsenterer sin forskning om sammenhængen mellem

KONTORTYPE, SUNDHED Vi har alle oplevet, hvordan arbejdsmiljøet påvirker humør, trivsel og kvaliteten af det arbejde, vi udfører. Men hvad er fakta, og hvad er myte? I sin afhandling undersøger Aram Seddigh, hvordan kontortype, sundhed og præstation hænger sammen – og svarene er ikke altid de forventede.

VI BLIVER FLERE OG FLERE, som tilbringer dagen i et kontormiljø, hvilket også indebærer, at vi bliver flere og flere, som har oplevelser, meninger og erfaringer i forhold til, hvordan vi har det og fungerer i forskellige typer af kontorer. Nogle mener, at eget kontor er bedst, andre trives bedst i åbne kontorlandskaber, mens en tredje gruppe har taget det fleksible kontor til sig. Men det er én sag at synes og gætte, noget andet er at måle i hvilke miljøer, vi rent faktisk har det og arbejder bedst. Sidstnævnte er netop, hvad Aram Seddigh har gjort i sin doktorafhandling ”Office type, performance and well-being”, der blev forsvaret på psykologisk institut ved Stockholms universitet. I afhandlingen undersøger han, om kontortypen påvirker de ansattes sundhed og præstation, og om den eventuelle effekt igen påvirkes af den ansattes personlighed og typen af arbejdsopgave. – Resultaterne viser, at forskellen mellem hvordan vi har det og præsterer i forskellige kontortyper, er anderledes og i visse tilfælde mindre, end hvad mange tror, siger Aram Seddigh. MYTE AT EGET KONTOR ER BEDST Afhandlingen bygger på data fra seks organisationer og 3.000 personer, som arbejder i cellekontorer, kontorlandskaber og flexkontorer. Det er en både større og bredere under søgelse, end hvad der tidligere er lavet på området. – Den indeholder svar fra spørgeskemaundersøgelser og kognitive tests, hvilket betyder, at jeg har kunnet undersøge, både hvordan personerne oplever deres arbejdsmiljø, og teste, hvordan det reelt påvirker dem. At arbejde med objektive fakta, som jeg har gjort, betyder, at mine resultater adskiller sig noget fra tidligere forskningsresultater, siger Aram Seddigh. >>

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

INTERVIEW MED ARAM SEDDIGH

OG PRÆSTATION

PHOTO: KLARA LEO

KINNARPS ERGONOMY

INTERVIEW MED ARAM SEDDIGH

Hvad er resultaterne så? Når mennesker selv får mulighed for at angive, hvordan de har det, giver dem, der har eget kontor, oftest udtryk for at have det bedste helbred, efterfulgt af flexkontorer, mens dem, der arbejder i kontorlandskaber, giver udtryk for flest problemer. Men hvis vi går lidt dybere ned i materialet, viser det sig ikke at være helt så enkelt. For når det kommer til objektive data, så er det ikke en selvfølge, at dem, der sidder i cellekontorer, altid præsterer bedst. – Mange mennesker tror, at eget kontor altid er det, der er bedst for dem, men når vi måler i virkeligheden, er forskellen ikke så stor i forhold til de andre kontortyper. Kognitive test af hukommelsesevnen viser oven i købet, at ansatte, som sidder i cellekontorer, påvirkes mest af forstyrrelser, mens personer i små eller mellemstore kontorlandskaber klarer sig betydeligt bedre. Det skyldes måske, at de har lært at koncentrere sig, til trods for at de bliver distraheret, eller fordi det individuelle kontor ikke anvendes på den rigtige måde. UNDERSØGER MERE FLEKSIBILITET Vi, der håber på entydige svar, må altså acceptere, at virke ligheden ikke altid er så enkel. Selv om der kan aflæses visse mønstre, er der ikke nogen kontortype, som altid er bedst. Forskellige løsninger er forbundet med forskellige udfordringer, og Aram Seddighs råd er, at arbejdspladser skal udformes i forhold til den enkelte organisations forudsætninger. – I dag handler kontorindretning mindre om at indrette og mere om at have et helhedsbillede af organisationens processer og arbejdsmåder. For en virksomhed som Kinnarps kan det indebære at undersøge, hvordan dens produkter rent faktisk anvendes ude på arbejdspladserne og fortsætte med at arbejde tæt sammen med sine kunder. Aram Seddighs fortsatte forskning fokuserer nu på at under søge, hvordan fleksible og aktivitetsbaserede kontorer påvirker os. Han konstaterer, at de store, historiske trends længe har bevæget sig i retning af, at vi lever og arbejder mere fleksibelt, og at den udvikling bare vil fortsætte. – Den valgmulighed, som det aktivitetsbaserede kontor skaber, kan være positiv for medarbejderne. Det kan give en følelse af kontrol, som igen kan afføde større trivsel og mere effektivt arbejde. Men øget valgfrihed stiller også nye krav til selvleder skab i organisationen. Ved overgangen fra eksempelvis eget kontor til aktivitetsbaseret kontor skal ledelsen skabe en god forandringsproces, hvor de ansatte involveres og delagtiggøres. Det er en sikker måde at bidrage til både sundhed og præstation.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

VED OVERGANGEN FRA EKSEMPELVIS EGET KONTOR TIL AKTIVITETSBASERET KONTOR SKAL LEDELSEN SKABE EN GOD FORANDRINGSPROCES, HVOR DE ANSATTE INVOLVERES OG DELAGTIGGØRES. DET ER EN SIKKER MÅDE AT BIDRAGE TIL BÅDE SUNDHED OG PRÆSTATION.

INTERVIEW MED ARAM SEDDIGH

FAKTA I sin afhandling ”Office type, performance and wellbeing: A study of how personality and work tasks interact with contemporary office environments and ways of working” (2015) undersøger Aram Seddigh, hvordan kontortyperne cellekontor, delekontorer små kontorlandskaber, store kontorlandskaber, mellemstore kontorlandskaber og flexkontorer påvirker medarbejdernes sundhed og præstation. Aram Seddigh arbejder på stressforskningsinstituttet ved Stockholms universitet og driver også virksom heden WeOffice, som tilbyder forandringsledelses tjenester – læs mere på www.weoffice.se. Han blogger desuden på www.kontorsforskning.se, hvor du også kan downloade hans afhandling.

KINNARPS ERGONOMY

NEXT OFFICE

â&#x201E;˘

Activity Based Working

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

KINNARPS ERGONOMY

Next OfficeTM - ABW giver masser af plads til personligt udformede indretninger, hvor mobilitet er i fokus.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

I dag er arbejdet ikke det, du går på, i dag er arbejdet, hvad du laver. Arbejds metodikken forandres i takt med tekno logien, og de traditionelle arbejdspladser er på vej ud for at give plads til nye løs ninger. Kinnarps Next OfficeTM – Activity Based Working er et steduafhængigt indretningskoncept, der fremmer bevægelse med ergonomisk udformede arbejdspladser, som er tilpasset til netop den specifikke opgave, der skal udføres.

EN ALMINDELIG DAG PÅ ARBEJDET indebærer for de fleste

VELBEFINDENDE SOM GEVINST

kontoransatte mange forskellige arbejdsopgaver. Teknologien – mobil

Fordelene ved den aktivitetsbaserede løsning Next OfficeTM er mange.

telefoner, tablets, bærbare computere og trådløse netværk – gør det

Reducerede lokaleomkostninger takket være arealer, som anvendes

i dag til forskel fra tidligere muligt at udføre opgaverne i forskellige

effektivt. Et mere bæredygtigt kontor, som kan tilpasses til forandringer

miljøer, både på og uden for kontoret. Mens vi tidligere gik på arbejde,

i personalestyrken i mange år fremover. Større kreativitet, idet der

tager vi i dag arbejdet med os derhen, hvor vi er.

skabes plads til spontane møder. Og ikke mindst øget velbefindende hos medarbejderne, som får mulighed for at flytte mellem flere ergonomisk

For at tilgodese de nye behov har Kinnarps udarbejdet Next Office

–

Activity Based Working. Et aktivitetsbaseret koncept for en ergonomisk arbejdsplads, som fremmer mobiliteten. Det personlige skrivebord fjer nes til fordel for flere forskellige typer af steduafhængige arbejdsrum under et og samme tag. Det kan være små stillerum ved siden af store kontorlandskaber, hvor samtalen går. Møderum af forskellig størrelse kan placeres ved siden af en lounge med en mere afslappet atmosfære, som indimellem kan danne rammen for spontane sammenkomster. Det personlige arbejdsudstyr opbevares i et skab, og hver dag vælger medarbejderne arbejdsplads ud fra det arbejde, der skal udføres. Next OfficeTM-filosofien tager udgangspunkt i et helhedsperspektiv, som omfatter alt fra møbler til lyd, belysning og farvevalg, hvor hver komponent spiller en afgørende rolle for en vellykket helhed.

korrekte miljøer – tilpasset helt efter, hvilke opgaver der skal udføres. Det eneste, der styrer Next OfficeTM– ABW, er behovet. Og fantasien.

”I DAG ER DET SMARTERE AT TAGE UDGANGSPUNKT I, HVOR MANGE MEDARBEJDERE DER REELT SIDDER PÅ DERES PLADS, NÅR MAN PLANLÆGGER KONTORAREALER. PÅ BAGGRUND HERAF KAN VI DEREFTER SAMMEN MED VIRKSOMHEDEN DESIGNE ET FLEKSIBELT KONTOR, HVOR MEDARBEJDERNE KAN SÆTTE SIG PÅ DEN PLADS, SOM PASSER BEDST TIL OPGAVEN” HENRIK AXELL, KINNARPS

KINNARPS ERGONOMY

FUNKTION SKØNHED OG HOLDBARHED Arkitekter ser ofte ergonomi mere som et nødvendigt onde end som en inspirerende kreativ mulighed. Det var den holdning, som arkitekten Giuseppe Boscherini gav udtryk for, da vi ringede ham op i London. Han vil knytte arkitekturen tydeligere til menneskers hverdag og lade ergonomiperspektivet gennemsyre arkitektens og designerens vision.

DEN ROMERSKE ARKITEKT og ingeniør Vitruvius’ skrift ”Ti bøger

ARKITEKTUR, SOM OMFAVNER

om arkitektur” regnes ofte som det ældste bevarede værk om arki

Giuseppe Boscherini er arkitekt, indretningsarkitekt og industriel

tektur. I den defineres arkitektur som samspillet mellem funktion,

designer, og han arbejder desuden som arbejdspladsstrateg og lærer

skønhed og holdbarhed.

på bl.a. KLC School of Design i London. Han ønsker, at flere arkitekter skaber bygninger og indretninger, som er tydeligt forankret i, hvordan

Diskussionen om, hvor tyngdepunktet skal ligge, er mindst 2.000 år

vi mennesker faktisk lever, bevæger os og arbejder. En arkitektur som

gammel, men stadig aktuel. Når ergonomiperspektivet løftes ind i lig

omfavner os uden at virke omklamrende, som han citerer arkitektur

ningen, sættes spørgsmålet på spidsen. Skal arkitekturen give efter for

teoretikeren Charles Jencks.

ergonomien, skal ergonomien styre arkitekturen – eller kan de forskel lige områder samarbejde og måske endda hente næring fra hinanden?

– Arkitektur og indretningsdesign skal gøre menneskers hverdagsliv bedre. Få os til at vokse og føle os stærkere. Desværre ligger fokus i

– Helt sikkert, for mig er der intet modsætningsforhold mellem ”god

dag snarere på ikonbygninger og landmærker, som ikke tager hensyn

arkitektur” og ”god ergonomi”. Tværtimod vil jeg sige, at de hæn

til de mennesker, der skal anvende dem.

ger uløseligt sammen, bl.a. fordi de begge udgår fra mennesket og

erkendelsen af, at de skabte fysiske omgivelser bør tilstræbe balance

Og er der så heller ikke plads til ergonomi?

mellem netop funktion, skønhed og holdbarhed. Så i bund og grund

– Nej, i dag ser mange arkitekter ergonomi, som noget de skal forholde

handler arkitektur og ergonomi egentlig om det samme, det er bare et

sig til, når lovgivning eller ordregiver kræver det, snarere end som en

spørgsmål om ”skala”, siger Giuseppe Boscherini.

kreativ inspiration eller mulighed for at udforske nye områder.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

Men ergonomiperspektivet kan aldrig være noget, man bare gemmer

baggrund af, hvordan vi rent faktisk agerer, interagerer og arbejder.

til sidst, men bør i stedet være vejledende i hele den arkitektoniske

Han nævner Googles hovedkontor i Californien som et godt eksempel.

vision omkring, hvordan bygningen og indretningen skal anvendes og gestaltes.

– Kernen i det projekt er en vision om den ultimative fleksibilitet baseret på en forståelse af, at vi faktisk ikke ved, hvordan vi kommer til at

TÆNK PÅ MENNESKET

arbejde om 10 eller 20 år. Derfor har de skabt en arkitektur, der fungerer

Arkitektur og design skal altså, præcis som ergonomi, bidrage til, at

som software og kan opdateres omtrent som en app. Lette, mobile

mennesker har det godt i både krop og sjæl. Målet bør være at skabe

elementlignende strukturer i stedet for en fast og statisk betonbygning.

genstande, som er flotte at se på og bekvemme og sjove at anvende, hver dag og i mange år. Som eksempel nævner Giuseppe Boscherini

LAD SINDENE VÆRE MED

sin sammenfoldelige Brompton-cykel, som han har anvendt i 15 år

I samme åndedrag vil Giuseppe Boscherini opmuntre sine studerende

uden at blive træt af den.

til at bruge og udforske deres sind, når de udvikler et projekt med det formål, at de skal udvikle et helhedsperspektiv, når de arbejder.

– Hemmeligheden er altid at have mennesker, livet og det, vi laver, i tankerne. Et spørgsmål, man kan stille sig, er f.eks., hvordan et barn

– Jeg plejer at tale om design som en proces, der skal være åben og

ville opfatte det, man designer. Eller en ældre person. Eller en person

modtagelig for sindsindtryk. Det handler bare om at forstå vores fem

med funktionsnedsættelse. På den måde er både godt design og

sind, så vi arkitekter og designere kan skabe miljøer, som er lydhøre

ergonomisk tænkning synonymt med at arbejde inkluderende.

over for menneskers behov. Og sådanne miljøer vil også automatisk være gode ud fra et ergonomisk perspektiv.

Giuseppe Boscherini taler også om ergonomifeedback som en måde at forstå, hvordan mennesker anvender og opfører sig i et miljø over tid med

Eller med andre ord – skabe balance mellem funktion, skønhed og

henblik på at kunne lave forbedringer på eksempelvis en arbejdsplads på

holdbarhed.

FAKTA OM GIUSEPPE BOSCHERINI Giusepppe Boscherini er uddannet arkitekt (Dip Arch, UCL/RIBA), industriel designer (MDes, RCA) og indret ningsarkitekt. Med 30 års erfaring har han været fore gangsmand for og inspireret designteams på internationalt kendte tegnestuer såsom Foster + Partners, Gensler, IBI, Woods Bargot og CBRE, til tværfaglige projekter for kunder over hele verden. Senest har han været Creative Director hos CBRE Workplace Consulting Group, hvor han fremmede kundeworkshops, videreudviklede produkt indhold og stod i spidsen for forskningsinitiativer. Nu har han sit eget studio med base i London.

KINNARPS ERGONOMY

DEN STILLE REVOLUTION GRÆNSEN MELLEM LYD OG MISLYD LIGGER IKKE ALTID FAST. HVAD DER VIRKER FORSTYRRENDE, STRESSENDE ELLER TRÆTTENDE, ER FORSKELLIGT FRA MENNESKE TIL MENNESKE OG AFHÆNGER AF DAGSFORMEN. DESTO VIGTIGERE ER DET AT GØRE OPMÆRKSOM PÅ, HVORDAN VI OPLEVER SAMTALER, LATTER OG SUMMEN PÅ ARBEJDSPLADSEN. VI SKAL ITALESÆTTE LYD. LISBETH FORSBERG, akustik- og miljømærkningsansvarlig hos

– Jeg tror, at den teknologiske udvikling, som gør, at vi arbejder mere

Kinnarps, mener, at lydergonomi er et område, der er gået lidt i

fleksibelt og i åbne kontorlandskaber, har betydet, at spørgsmålet om

glemmebogen. På arbejdspladser, men også i hele samfundet. Selv om

lydmiljø er kommet på dagsordenen. Vi hos Kinnarps har bl.a. sammen

man har gjort sig store anstrengelser for at opnå en god arkitektur og

med kolleger i branchen udviklet fælles regler for, hvordan vi skal måle

indretning i en ny bygning, er det ikke usædvanligt, at hele oplevelsen

vores produkters lydabsorbering.

ødelægges af et uigennemtænkt og forstyrrende lydmiljø. Lisbeth Forsberg påpeger, at der findes lovgivning om støj, som er – Lyd er et ekstremt komplekst og kompliceret område. For det første

skadeligt for hørelsen, men når det gælder lyd, som ”bare” er forstyr

handler det om avanceret fysik. For det andet er lyd ikke noget, vi kan

rende, bliver grænserne mere flydende.

tage og føle på, hvorfor vi nemt glemmer det. Så de fleste tænker nok ikke over det lydmiljø, som omgiver dem, men vi ved, at det alligevel

– Vi ved, at lyde påvirker vores præstationsevne. At de kan forårsage

påvirker vores sundhed, trivsel og præstationsevne.

stress, hovedpine og koncentrationsbesvær, men også være årsagen til fysisk smerte i skuldre og nakke. Samtidig er det jo uundgåeligt, at

LYD PÅVIRKER PRÆSTATIONEN

der er lyde på arbejdspladsen. Og ja - det kan også opfattes som noget

Kinnarps var tidligt ude med lydergonomi, f.eks. ved at måle lyd for på

positivt, at kollegerne diskuterer, griner eller hører musik. Fuldstændig

den måde at kunne skabe bedre lydmiljøer. I 1990’erne tog udviklingen

stilhed behøver ikke nødvendigvis at være det optimale. Alle lyde er ikke

fart, og i de senere år er bevidstheden om lyd trods alt øget kraftigt.

mislyde. Og visse lyde vil og skal vi faktisk høre så godt som muligt. >>

LISBETH FORSBERG Akustik og miljømærkningsansvarlig hos Kinnarps

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

”De fleste tænker nok ikke over det lydmiljø, som omgiver dem, men vi ved, at det alligevel påvirker sundhed, trivsel og præstationsevne”.

KINNARPS ERGONOMY

– Det er meget subjektivt, hvad vi opfatter som forstyrrende. Alle har

der er lidt mere støj, summen eller flere lyde end normalt såsom printere,

forskellig grad af følsomhed. Det kan også variere fra dag til dag. Hvis

elevatorer, gangarealer, kantiner og reception. Skærme mellem forskellige

vi er trætte, stressede eller har en arbejdsopgave, som kræver usæd

arbejdspladser dæmper lyden i et kontorlandskab, uden at man mister

vanlig meget koncentration, kan en kollegas latter eller telefonsamtale

fordelene ved øget kontakt og kommunikation. Særskilte lokaler til kortere

forstyrre os mere end ellers, siger Lisbeth Forsberg.

eller længere møder bidrager ligeledes til et bedre lydmiljø.

STØJAFSKÆRMNING

– Visse ting kan man også påvirke gennem sin adfærd. Skal man have

Hvordan skaber man egentlig et godt lydmiljø? Eftersom graden af lyd

en længere telefonsamtale, kan man måske føre samtalen et andet

følsomhed kan variere mellem mennesker, dage og arbejdsopgaver, er

sted. Tænk også på, at vi har tendens til at tale højere i telefonen, end

det allerbedst at have et fleksibelt miljø med flere forskellige lydrum.

hvad der er nødvendigt. En lavmælt samtale forstyrrer i mindre grad end en højlydt, siger Lisbeth.

En god start er at få hjælp af en ekspert, som analyserer forbindelsen mellem arbejdsprocesser og miljø, giver forslag til, hvordan forstyr

EN STILLE REVOLUTION

relser kan elimineres, og hvilke forskellige lydabsorberinger der er

Man kan gøre meget ved lydmiljøet, hvis man bare er opmærksom på

nødvendige. Her drejer det sig om både specialdesignede produkter

det og bliver bevidst om, hvordan det påvirker os. Det er naturligvis

såsom bordskærme, skærmvægge og systemer af forskellig slags samt

bedst, hvis arkitekten har viden om lydmiljøer og planlægger disse

om at se helheden og finde en god balance med naturlig lydabsorbering

allerede, når huset eller lokalerne tegnes.

som f.eks. gardiner, tæpper og møbler. – Jeg er stødt på en del miljøer, hvor man helt har glemt akustikken i for – Mit råd er altid at lave en grundmøblering, som man derefter kan

bindelse med byggeriet, og da kan det faktisk være svært at lappe på det

tilpasse, efterhånden som lokalerne tages i brug. Det er egentlig først

og lave det om efterfølgende. Derfor er det vigtigt at øge bevidstheden om

på det tidspunkt, at man kan danne sig et indtryk af lydene. Ud over at de

lyd, og hvordan den påvirker os, siger Lisbeth Forsberg og tilføjer:

dæmper lyd, er fordelen ved skærme, at de også gør kontoret fleksibelt og muligt at tilpasse til nye behov, siger Lisbeth Forsberg. Man skal være

– Jeg ser mange positive tegn på, at udviklingen går i den rigtige

særligt opmærksom på afskærmning omkring maskiner og områder, hvor

retning. Der er noget af en stille revolution i gang.

”MIT RÅD ER ALTID AT LAVE EN GRUNDMØBLERING, SOM MAN DEREFTER KAN TILPASSE, EFTERHÅNDEN SOM LOKALERNE TAGES I BRUG”.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

KORT OM LYD

HVORFOR BLIVER JEG FORSTYRRET MERE NOGLE DAGE END ANDRE? Lydfølsomhed er individuelt og kan også variere fra dag til dag, f.eks. afhængigt af, hvor træt eller stresset du er. Arbejdsopgaver, som kræver høj koncentration, kan også betyde, at du oplever lyd som forstyrrende.

HVORDAN PÅVIRKER FORSTYRRENDE LYD MIG? Det påvirker din sundhed og din præstationsevne. Det kan forårsage stress, hovedpine og koncentrations besvær, men også være årsagen til fysisk smerte i skuldre og nakke.

JEG BLIVER FORSTYRRET AF LYD FRA PRINTERE OG ELEVATORER. HVAD SKAL JEG GØRE? Foreslå, at I afskærmer områder med høje lyde. Det er til gavn for alle. Skærme kan også skabe separate rum i et kontorlandskab.

HVAD KAN JEG SELV GØRE FOR AT FÅ ET BEDRE LYDMILJØ? Tale lavere i telefon, man hører dig alligevel. Gå et an det sted hen, hvis du skal have en længere samtale. Vær opmærksom på og tag hensyn til, hvordan dine kolleger oplever lydmiljøet. Vend dig mod den, du taler med, så høres du bedre.

HVORDAN PÅVIRKER FORSKELLIGE MATERIALER LYDEN? Bløde og porøse materialer såsom gardiner, møbler med tekstil og tæpper absorberer lyd. Hårde overfla der såsom trægulve reflekterer derimod lyd. I et rum med meget hårde overflader bliver lyden derfor mere forstyrrende og kan have en ekkolignende effekt.

KINNARPS ERGONOMY

GENNEM AKUSTIKPLANLÆGNING SKABER DU ET GODT LYDMILJØ PÅ KONTORET.

FORSKELLIGE OPGAVER KRÆVER FORSKELLIG BELYSNING. VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT INDRETTE MED NORMAL BELYSNING, ARBEJDSBELYSNING OG STEMNINGSBELYSNING.

VED AT SKABE MILJØER I MILJØET SKABER DU PLADS TIL FORSKELLIGE TYPER AKTIVITETSBASERET ARBEJDE.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

FOR AT KUNNE VARIERE ARBEJDSSTILLING ER DET NØDVENDIGT AT HAVE FLERE SIDDE MULIGHEDER FOR DIN ARBEJDSPLADS.

Trendbarometret peger lige op for individuelt udformede kontorer. Det gavner bl.a. vores kreativitet, vores effektivitet og øger vores trivsel på arbejdspladsen. Mulighederne for en personlig arbejdsplads er uendelige – det er kun behovet og fantasien, der sætter grænserne. Med åbent sind og farvekoordinerende interiører, opbygget af Kinnarps’ brede sortiment af ergonomiske designmøbler, vil vi inspirere dig til en opfriskende forandring. EN ERGONOMISK KONTORSTOL HAR FLERE FUNKTIONER, SOM TILPASSES EFTER DIN KROP FOR OPTIMAL ERGONOMI.

MED ET HÆVE-/SÆNKEBORD KAN DU VARIERE ARBEJDSSTILLING EFTER ARBEJDSOPGAVE OG HUMØR.

Skærm: Oktav, Kinnarps Stående skærm: Prim, Kinnarps Sofa: Pio, Kinnarps Liggende taburet: Frisbee, Kinnarps Høj taburet: Rialto, NC Nordic Care Peter Andersson Bord: Oberon, Kinnarps, Kontorstol: Capella, Kinnarps Taburet: Fields, Kinnarps Skråstillet skærm: Oktav, Kinnarps Sofabord Combine, Kinnarps Lænestol: Bone, Materia Steinar Hindenes, Lars Tornøe, Atle Tveit Siddebold: Boullée, Materia Anders Johnsson

KINNARPS ERGONOMY

Stol: Papa, Skandiform Jonas Lindvall Sofa: Avec, Materia Birgitta Lööf Taburet: Fields, Kinnarps Sofabord: Fields, Kinnarps Lydabsorbering: Oktav, Kinnarps Sofa: Fields, Kinnarps Bord til bærbar computer: Slitz, Skandiform Mattias Ljunggren Lænestol: Coat, Materia Fredrik Färg Stole på væg: Chip, Kinnarps Siddebold: Boullée, Materia Anders Johnsson

TEKSTILER ABSORBERER LYD OG BIDRAGER TIL ET ROLIGERE MILJØ.

ANVEND MULTIFUNKTIONELLE MØBLER, HVIS ANVENDELSESOMRÅDE KAN TILPASSES EFTER BEHOV.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

LYDABSORBERING GIVER ET MERE BEHAGELIGT ARBEJDSKLIMA.

ANVEND VÆGGENE TIL OPBEVARING, SÅ DU SPARER GULVPLADS.

PUNKTBELYSNINGEN ER VIGTIG FOR DIN ARBEJDSPLADS.

EN RUND TABURET BIDRAGER TIL EN AKTIV ARBEJDSPLADS OG BEDRE HOLDNING.

KOMFORTABLE SIDDEMØBLER GIVER MULIGHED FOR AFKOBLING.

KINNARPS ERGONOMY

Stol på bord: Neo Lite, Materia Fredrik Mattson Gul lænestol: Cosa, Martin Stoll Bord: Modulor, Skandiform Claesson Koivisto Rune Stol på bord: Neo, Materia Fredrik Mattson Stol hængende: Jackie, NC Nordic Care Peter Andersson Stablede stole: Chip, Kinnarps Stole på hjul: Deli, Skandiform Thomas Pedersen Kontorstol: Capella, Kinnarps

ALLE KROPPE ER FORSKELLIGE. VED AT TILBYDE FORSKELLIGE STOLE RUNDT OM BORDET, GIVER DU ALLE MULIGHED FOR AT SIDDE GODT. BELYSNINGEN ER GRUNDLÆGGENDE FOR DIT VEL BEFINDENDE PÅ ARBEJDET.

HJUL GIVER FLEKSIBILITET.

POLSTREDE MØBLER ER GODT FOR KOMFORTEN. STOLE MED INDSTILLINGSMULIGHEDER KAN TILPASSES TIL BRUGEREN FOR OPTIMAL ERGONOMI.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

VINDUER OG NATURLIGT LYSINDFALD ER DEN ABSOLUT BEDSTE LYSKILDE, DU KAN HAVE PÅ KONTORET.

FORSKELLIGE BORDHØJDER GØR DET MULIGT FOR HURTIGT OG NEMT AT SKIFTE

MED EN INDSTILLELIG

ARBEJDSSTILLING.

ARBEJDSLAMPE STYRER DU LYSET EFTER DIG I STEDET FOR OMVENDT.

STABELBARE MØBLER GIVER PLADS TIL FLERE

MØBLER, SOM KAN LØFTES FRA GULVET, OG GIVER DEN, SOM GØR RENT, EN BEDRE DAG PÅ ARBEJDET.

Plint: Materia, Sandin & Bülow Runde borde: Cone, Materia, Carl Öjerstam Taburet: Platon Lite, Materia Lucas E Hinnerud Stole Jackie, NC Nordic Care Peter Andersson Stol polstret: Primo, Skandiform Stefan Borselius Stol på taburet: Oak, Skandiform Jonas Lindvall Taburet: Plockepinn, NC Nordic Care Helena Svensson

Stol på bord: Neo, Materia Fredrik Mattson Stol med hjul på bord: Deli, Skandiform Thomas Pedersen Stol hængende: Oval, Skandiform Claesson Koivisto Rune Stol: Deli, Skandiform Thomas Pedersen Stol skråstillet: Bone, Materia Steinar Hindenes, Lars Tornøe, Atle Tveit Bord: Modulor, Skandiform Claesson Koivisto Rune

KINNARPS ERGONOMY

PEOPLE ARE DIFFERENT. AND SOLUTIONS ARE PERSONAL.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

KINNARPS ERGONOMY

SMÅ SKRIDT HEN IMOD ERGONOMI HAR SIDEN STARTEN i 1942 ligget Kinnarps meget på sinde og været en rød tråd igennem alt fra brugervenlige konstruktioner til træfsikre helhedsløsninger. Det var Jarl Andersson, en af grundlæggerne, som selv gik i brechen for den ergonomiske tænkemåde. Som den opfinder han var, ledte han konstant efter små detaljer, som gjorde stor forskel. Han sørgede for, at Kinnarps som en af de første aktører allerede i begyndelsen af 1950’erne begyndte at samarbejde med ergonomer. Vi oplister nogle af de vigtigste år i Kinnarps’ udvikling af ergonomiske løsninger.

I 1950’ERNE handlede ergonomi mest om, hvordan man sad korrekt på stolen, og det var også stolen, der var det møbel, som man med sine ergonomiøjne fokuserede på.

1975 lanceredes kontorstolen

K 1538 var en af de kontor

510, den første større ergo

1989 Møbelserien Decade,

nomiske stol med individuel

baseret på nye ergonomiske

tilpasning i form af indstilleligt

observationer, lanceres med

sæde og ryg.

bl.a. integreret kabelføring og

stole, der så dagens lys i

belysning samt et sidde/stå-bord.

1950’erne hos Kinnarps.

1987 Funktionen Vip Matic, som fulgte kroppens bevæ gelsesmønster, blev lanceret.

1963, da Ero-stolen med regulerbart sæde og ryg blev lanceret, var den startskuddet til en lind strøm af ny tænkende møbeldesign fra Kinnarps.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

STOR UDVIKLING

2016 Fields med masser af kombinationsmuligheder til fleksible arbejdspladser lanceres. Læs mere om Fields på side 64-65.

2011 Tilbyder aktivitetsbaserede kontorer i form af Next OfficeTM-ABW.

1993 præsenteres Free float på stolen 6000, en unik mekanisme, hvor kroppen bestemmer stolens bevægelser.

2015 Den revolutionerende Free motion-stol Capella lanceres. 1997 præsenteres kompaktarbejdspladsen Zapp – en ergonomisk udformet arbejdsplads. Nyheden er genstand for stor opmærksomhed i branchen.

I de senere år er udviklingen og udbuddet af ergonomiske løsninger nærmest eksploderet. 1991 sættes det motordrevne sidde/stå-bord i produktion. En forgænger til nutidens hæve-/sænkebord.

I dag kan du med Kinnarps’ hjælp finde holdbare alternativer til de fleste arbejdsmiljøer. Både samtidens og fremtidens arbejde byder på mange udfordringer, men vi ved, at design og ergonomi i stadig større udstrækning går hånd i hånd. Det gør det lettere at vælge ergono miske produkter, som fremmer velvære på arbejdet. Jarl Anderssons arv og nysgerrighed for funktion og brugervenlighed lever videre hos Kinnarps – både i dag og i morgen.

KINNARPS ERGONOMY

ERGONOMI HOS KINNARPS

Materialetilførslen styres automatisk, så de ansatte slipper for tunge manuelle løft.

Stolstellet vinkles op, så det bliver nemmere at udføre de finmotoriske momenter. Specialfremstillet værktøj og tilpasset værktøjsplacering gør, at der er et flow i arbejdet uden stress.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

ERGONOMI HOS KINNARPS

VI GØR, SOM VI SIGER ERGONOMI HANDLER OM DET HELE MENNESKE – OG HELE VIRKSOMHEDEN. I HVERT FALD NÅR DET GÆLDER KINNARPS. SAMTIDIG MED, AT VIRKSOMHEDEN UDVIKLER, PRODUCERER OG SÆLGER INDRETNING TIL ANDRE ORGANISATIONER, ER MAN JO OGSÅ SELV EN STOR ARBEJDSPLADS. MED LIGE SÅ HØJE

– JA, JEG MENER NOK, AT VI HAR HØJERE AMBITIONER

stellet automatisk placeres i en ret vinkel for montering i stedet for,

end de fleste andre virksomheder, når det handler om ergonomi,

at de ansatte skal arbejde i unaturlige og belastende kropsstillinger.

det ville være mærkeligt andet, siger produktionsdirektør Anders Hermansson. For det første ved vi, hvor vigtigt det er med ergonomi

– Vi har også hæve-/sænkegulve, så arbejdshøjden bliver korrekt,

for, at mennesker skal have det godt og kunne præstere. For det

uanset hvor lang man er, og så kan medarbejderne vælge, om de vil

andet har vi allerede den nødvendige kompetence i virksomheden,

sidde eller stå ved deres arbejdsstation.

så det bliver lidt nemmere og mere indlysende, at vi skal have vores FORTSÆTTER MED AT UDVIKLE

egne gode ergonomiske løsninger.

Anders Lundahl fortsætter med at fortælle om linjen, mens vi går ERGONOMI FRA STARTEN

rundt og kigger. Han viser det affjedrede gulv og påpeger, at lyset

Det høje ambitionsniveau gælder naturligvis ikke alene vores egne

hverken skygger eller blænder, og at værktøjet er let tilgængeligt

kontormiljøer, men er en rød tråd igennem hele processen – fra

og tilpasset efter arbejdet. Hver lille detalje er gennemtænkt,

produktion til levering. Eftersom mange af Kinnarps’ produkter er

viser det sig.

teknisk avancerede, er monteringen en af de store udfordringer. I Kinnarps’ fabrik i Jönköping er der netop blevet taget en ny linje for

– Og du bemærker sikkert også, at jeg kan tale i et normalt stemme

montering af stolestel i brug. Vi tog derhen for at tale med ergonomen

leje, fordi lydniveauet er så lavt, siger han.

og fysioterapeuten Anders Lundahl, som længe har arbejdet med ergonomi hos Kinnarps.

Sikkerhed er naturligvis et indlysende aspekt og noget, som bl.a. håndteres med dobbeltkommandoer, som kræver begge operatørens

– Vores systematiske arbejde med ergonomi gennemsyrer alt, hvad

hænder, hvilket betyder, at man forhindrer klemskader.

vi gør, og den nye linje er et godt eksempel på det. Den ergonomiske

Ligeså selvfølgeligt er det, at materialetilførslen ikke kræver nogen

tankegang begyndte allerede på tegningsstadiet, og siden har vi haft

tunge, manuelle løft. Anders Lundahl har al grund til at være tilfreds.

en testarbejdsplads, som vi evaluerede, inden vi etablerede den fær dige linje, siger Anders Lundahl, da vi er kommet ind i fabrikken. En

– Ja, jeg er tilfreds i den forstand, at produktionsmiljøet er blevet

af de store udfordringer med netop den her montering er de mange

rigtig godt, men der er andre ting, som kan blive endnu bedre, og det

finmotoriske og præcisionskrævende momenter, som skal udføres

gælder både her og andre steder i organisationen. Vi fortsætter med

inde i stellet og i forskellige vinkler. Linjen sørger derfor for, at stole

at udvikle ergonomiske løsninger og gøre det, vi siger.

Anders Lundahl er uddannet ergonom og fysioterapeut og arbejder hos Kinnarps. Foruden det ergonomiske udviklings arbejde omkring produkterne kontrollerer Anders alle arbejdspladser og sørger for, at alle medarbejdere får råd og vejledning i, hvordan man arbejder på en ergonomisk måde.

KINNARPS ERGONOMY

ERGONOMI I PRAKSIS

5 tips til bedre sundhed på arbejdspladsen MAN PLEJER AT SIGE, AT DEN BEDSTE TRÆNING ER DEN, DER BLEV TIL NOGET. Det samme gør sig gældende for ergonomi. Forskning og teori er nødvendigt som grundlag for at udvikle både produkter og hele arbejdsmiljøer, men det handler meget om, at du rent faktisk gør det, der er godt for dig, i praksis. Stå op i løbet af arbejdsdagen. Bevæg dig, når du sidder. Sjusk ikke med skærmindstillingerne og tastaturet. Tænk på lys og lyd for både din egen og andres skyld. Og ikke mindst – husk, at din krop er konstrueret til bevægelse, belastning og variation.

STÅ OP FOR DIN SUNDHED De fleste sidder stille alt for meget i forhold til deres eget bedste. Ikke bare på arbejdet. I bilen. I bussen. Ved spisebordet og foran fjernsynet. Voksne vurderes i dag at sidde ned i 9 timer af døgnets 16 vågne timer. Tænk over – hvor mange timer om dagen du sidder stille, hvor mange timer, du bevæger dig, og hvad du selv kan gøre for at blive mere aktiv? Et hæve-/sænkebord er naturligvis en god begyndelse på et mere aktivt og sundt liv. Men husk at anvende bordet, og at du skal skifte mellem siddende og stående stilling regelmæssigt for, at det skal være til nogen gavn. At stå op ti minutter af og til lyder måske ikke af så meget, men det gør en stor forskel for kroppen. Det bedste er selvfølgelig, at du står op, inden smerter i nakke, skuldre og ryg minder dig om, hvor vigtigt det er.

HOLD EN AKTIV PAUSE

risikoen for problemer med eksempelvis

En kort pause af og til er første skridt mod

hjerte- og karsygdomme. Flere nye under

et sundere liv. Men at holde en pause er

søgelser viser, hvor vigtigt det er at bevæge

ikke det samme som passiv hvile. Tværti

sig mere i løbet af arbejdsdagen, idet

mod. Du skal helst bevæge dig lidt, når du

træning og anden fysisk aktivitet ikke helt

holder pause. En lettere muskelbelastning

kompenserer for den sundhedsrisiko, der er

igangsætter en masse positive processer

forbundet med langvarigt, dagligt stille

i kroppen og er et rent vidundermiddel for

siddende arbejde. For meget stillesiddende

sundheden. En arbejdsplads, hvor bevæ

arbejde er risikoadfærd i forhold til vægt,

gelse og variation er en integreret del af

blodfedtværdier og diabetes. Hold en pause

arbejdsdagen, er derfor ikke alene godt for

ca. én gang hver halve time. Ikke for at hvile,

ryg, skuldre og nakke, men mindsker også

men for at være aktiv.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

HOLD HOVEDET HØJT I vor tid er det en ergonomisk udfordring, at vi tilbringer så mange timer hver dag foran en computerskærm. Og ikke bare på arbejdet. På vej til eller fra arbejdet, når du køber ind, i frokost pausen, hjemme i køkkenet og i sengen – sidder vi med næsen nede i en skærm. Bogstaveligt talt. Skærmen i sig selv er ikke problemet; det er derimod tendens til at læne sig ned og ind over den. Og det navnlig, hvis du anvender mobile skærme såsom smartphones, tablets og bærbare computere. Du får en såkaldt skærmnakke. Den kraftige belastning, som vi udsætter nakken for, når vi bøjer den på den måde, kan forårsage smerter i nakke- og skulderpartiet, men også medføre, at vi bliver trætte, spændt op og får ondt i hovedet. Når der ikke er andre hjælpemidler, må vi stole på os selv. Det bedste råd er at lægge skærmen fra sig og lave noget andet. Hvis du absolut skal bruge den, kan du gøre en stor forskel ved at løfte blikket og holde hovedet lidt højere. Da får du en bedre kropsholdning og aflaster nakken. Små detaljer, som kan gøre en stor forskel.

SID GERNE NED, MEN IKKE STILLE Har du svært ved at sidde stille? Tillykke! Den bedste måde at sidde ned på er nemlig at bevæge sig. Glem det der med, at der kun findes en korrekt siddestilling, som alle skal tilstræbe. Eller at du absolut ikke må sætte dig på en stol et øjeblik for at hvile benene. Det er faktisk helt i orden at sidde ned dele af dagen, navnlig hvis dette indebærer variation, bevægelse og aktivitet. Derfor er det godt, hvis du har en kontorstol, som følger din krop i stedet for omvendt, som er nem at indstille lige præcis til dig, og som giver dig mulighed for at sidde på så mange forskellige måder som muligt. OG SÅ DET, SOM IKKE SES

ikke altid kan påvirke så meget. Der er imidlertid

Det er let at forstå, at stole og borde er vigtige for

nogle tips, som kan anvendes for at gøre lyd- og

at skabe god ergonomi. Man kan både se og føle

lysmiljøet bedre for både dig og dine kolleger.

dem. Med lyd og lys er det lidt sværere. Til trods

Hvad angår lyd, er omtanke et godt udgangspunkt.

for, at vi ved, at de påvirker mennesker, er de gået

En lavmælt samtale forstyrrer naturligvis i mindre

lidt i glemmebogen og er blevet usynlige områder.

grad end en højlydt. Når vi taler i telefon, har vi en

Når det gælder skadelig støj, findes der love og

tendens til at tale højere, end hvad der rent faktisk

regler, men lyd kan være forstyrrende uden at

er nødvendigt. Måske kan du gå et andet sted

være decideret skadelig. Lyd er noget subjektivt,

hen, hvis du skal have en samtale eller et møde af

og alle oplever lyd forskelligt, afhængigt af hvem

længere varighed.

man er, hvad man arbejder med, og hvor stresset

Og var du klar over, at for lidt lys gør, at kroppen

man er. Det samme gælder belysningen. Alene

udskiller melatonin, hvilket gør dig søvnig? God

den simple kendsgerning, at vi har forskelligt

belysning er altså en lys idé, hvis du vil være sikker

behov for lys i forskellige aldre.

på at kunne holde dig i gang hele dagen. Sørg for, at

Både lyd og lys handler meget om udformning af

du selv kan justere dit belysningsbehov og supplere

arbejdspladsen og er noget, du som enkeltperson

med flere lyskilder, hvis det er nødvendigt.

KINNARPS ERGONOMY

”Hemmeligheden er altid at have mennesker, livet og det, vi laver, i tankerne. Et spørgsmål, man kan stille sig, er f.eks. hvordan et barn ville opfatte det, man designer. Eller en ældre person”. GIUSEPPE BOSCHERINI

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

KINNARPS ERGONOMY

LAD LYSET

GØRE ARBEJDET HELE DEN MENNESKELIGE KROP STYRES AF DET BIOLOGISKE UR, SOM IGEN STYRES AF – JA, LIGE PRÆCIS – LYSET. MED EN VIDEN OM, AT VI I GENNEMSNIT BRUGER 90 % AF VORES VÅGNE TID INDENDØRS, ER DET IKKE OVERRASKENDE, AT BELYSNING OG LYSSÆTNING ER SÅ VIGTIGT FOR OS. IKKE MINDST PÅ ARBEJDSPLADSEN.

LYSET HAR EN ENORM EFFEKT på os mennesker. Det indebærer ikke bare, at vi kan se, men påvirker i allerhøjeste grad vores humør og vores aktivitetsniveau. Den menneskelige døgnrytme er tilpasset efter solen. Vi er friskere og præsterer bedre i løbet af dagen, mens kroppen restituerer sig om natten, når vi sover.

som tilføres lampen, bliver til lys (i forhold til en gløde lampe, hvor ca. 5 % bliver til lys og resten til varme). De har også en rigtig god farvegengivelse og en lav mængde sublimi nalt flimmer. Ulempen er, at lyskvaliteten kan variere ret meget mellem forskellige LED-lamper. Derfor er det utrolig vigtigt at være omhyggelig i sit valg og virkelig sørge for, at man får god kvalitet.

GLØDELAMPE, LYSSTOFRØR ELLER LED?

HUMAN CENTRIC LIGHTING – BIOLOGISK EFFEKTIVT LYS

Eftersom vores fysiologiske reaktion på lys afhænger af lysintensitet

Vi bliver mere og mere bevidste om, at belysningen også har en ikke

og farvetemperatur, har egenskaberne og kvaliteten af det kunstige

visuelle effekt. Human Centric Lighting er et såkaldt dynamisk lys,

lys i vores omgivende miljø stor betydning, idet det moderne menne

hvor man kan variere både lysstyrke og lysfarve i løbet af dagen for at

ske tilbringer så meget tid indendørs.

få folk lidt mere op på dupperne. Det kan understøtte den menneske lige døgnrytme, øge koncentrationen, forebygge søvnproblemer og

En gammeldags glødelampe har hele det spektrum af lysbølger, som

forbedre vores almene velbefindende.

dagslys har, men er en utrolig energiineffektiv lyskilde. Lyset fra et lys stofrør har ikke den samme mængde lysbølger og giver dermed ikke den

Human Centric Lighting-løsninger på skoler, kontorer og sygehuse

samme effekt og opfylder ikke på samme måde vores lysbehov.

kan give elever, personale og patienter øget energi og motivation.

Desuden er visse lyskilder mere følsomme over for vekselstrøm,

Eksempelvis kan et koldt, hvidt lys med høj intensitet i begyndelsen af

hvilket skaber et såkaldt subliminalt flimmer*, som kan give hovedpine

arbejdsdagen forskyde søvnfasen fremad og bidrage til at genoprette

og skabe oplevelsen af stress.

det biologiske ur. I lande med lidt dagslys i vintermånederne kan

De nye LED**-lamper er et godt alternativ, da de er utroligt energi

armaturer med indstillelig farvetemperatur reducere vinterdepression

effektive og har høj energikoefficient, dvs. at ca. 70-80 % af den energi,

og andre sæsonrelaterede sygdomme.

* ( et flimmer, som vi ikke opfatter med øjet, ca. 100 gange pr. sekund) **Light-emitting diodes

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

THORBJÖRN LAIKE GIVER NOGLE GODE RÅD TIL AT SKABE ET GODT LYSMILJØ PÅ ARBEJDSPLADSEN. DAGSLYS ER DEN BEDSTE KILDE Vinduer er den absolut bedste lyskilde, man kan have. Der findes intet andet lys, som kan erstatte dagslyset helt og holdent, selv om forskningen har taget store skridt i retning af en bedre lyssætning. MEGET LYS, MEN IKKE BLÆNDENDE Det bedste er et indirekte lys, som sættes via vægge og loft. En blændende lampe kan have direkte negativ indvirkning på kroppen, idet vi mennesker gerne tilpasser os miljøet. Hvis vi blændes af en lyskilde, reagerer vi ved at parere det fejlagtigt satte lys, hvilket igen giver en forkert arbejdsstilling, som giver en skæv belastning af kroppen og er direkte skadeligt i længden. BLAND LYSKILDER Lyset fra lysstofrør kan give et godt alment lys, men hvis der udelukkende anvendes lysstofrør, giver det ofte et trist indtryk. Den nye type af diodelys er mere smalstrålet, hvilket øger risi koen for blænding, men som på den anden side anvendes for at ”forme” lyssætningen og skabe rum med skyggedannelser og oplyste steder. LYSSÆT KORREKT Gode armaturer skal have reflektorer, som modvirker blænding. For at undgå genskin og refleksioner i skærme bør de placeres i loftet med indirekte lys, lige bagved selve arbejdspladsen. SUPPLER MED PERSONLIGT LYS Alle mennesker har forskelligt lysbehov. Forsk ningen viser, at det er vigtigt for personer at kunne supplere, så vi får vores mængde oplevet lysbehov. En skrivebordslampe kan være løsningen. THORBJÖRN LAIKE er docent og adjungeret professor i miljøpsykologi og dr.phil. i psykologi ved Lunds Universitet. Han forsker i, hvordan mennesker påvirkes af lyset i indemiljøer, og hvordan det kunstige lys kan påvirke os. Forskningen har især fokuseret på den ikkevisuelle effekt af lys og farve, dvs. hvordan disse miljøegenskaber har indvirkning på, hvordan vi har det og føler os. Vores velbefindende har betydning for såvel adfærd som præstation. Thorbjörn er også bestyrelsesformand for CEEBEL (Centrum för

ALDEREN PÅVIRKER OS Børn og unge kan påvirkes direkte negativt ved dårligt lys, i form af at de har risiko for at udvikle nærsynethed. Derfor er lyset endnu vigtigere for dem. Ved alderen 40+ bliver lysbehovet

Energieffektiv Belysning), hvis formål er at koordinere, udbrede og initiere forskning om

stadigt større, og med en anelse øget lys

lys og belysning i Sverige.

mængde kan man f.eks. undgå læsebriller.

KINNARPS ERGONOMY

FIELDS Den modulopbyggede og fleksible møbelserie Fields er den seneste

private til det sociale, hvor både den enkelte og gruppen finder den

af Kinnarps’ produktlanceringer og et af elementerne i Next Office -

plads, der er nødvendig. Konceptet består derfor af et stort antal

konceptet. Fields skaber muligheder for individuelt at tilpasse en

moduler og funktioner, hvor alle dele kan kombineres for at skræddersy

arbejdsplads til alle menneskers forskellige forudsætninger og be-

møblering og indretning ud fra kundens behov og ønsker. Min tanke

hov. Vi vekslede nogle ord med Olle Gyllang, arkitekten bag designet.

var at finde et udtryk, hvor alle disse kombinationsmuligheder er

mulige og samtidig fungerer formmæssigt. En balance mellem de HVORDAN OPSTOD IDÉEN TIL FIELDS?

bløde organiske siddedele og de mere kantede computerskærme,

– Konceptet Fields er baseret på omhyggelige analyser og

som jo også er en vigtig del af et kontor.

undersøgelser udført af Kinnarps. Allerede da jeg blev koblet på projektet, vidste man derfor, hvad man ville have, og min opgave

HVORDAN INDRETTER MAN BEDST MED FIELDS?

blev – sammen med teamet hos Kinnarps – at finde en løsning på

– Jeg ser det som, at vi har skabt elementerne og mulighederne

et allerede identificeret behov.

for arkitekten for på grundlag af rum, behov og sammenhæng at udforme et godt og funktionelt miljø med stor variation i både udtryk

HVAD ER TANKEN BAG DESIGNET?

og anvendelse.

– En stor del af arbejdet med at udvikle Fields har været at skabe

gode forudsætninger for forskellige arbejdsbehov og aktivitetstyper.

HVAD ER DU MEST TILFREDS MED?

Fra at man vil trække sig tilbage og arbejde uforstyrret og koncen

– Helheden og detaljerne. Jeg synes, at Fields er en god

treret eller holde en rolig pause til møder i mindre grupper. Fra det

repræsentant for det nye Kinnarps.

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

”Formgivningen er balanceret ud fra, at arkitekten skal kunne kombinere de forskellige dele til at skabe flere typer aktivitetsarealer med bibeholdt ensartet udtryk”.

Olle Gyllang er designstrateg og partner i Propeller Design, Kinnarps’ partner bag den nye modulopbyggede møbelserie Fields

KINNARPS ERGONOMY

Y O U R B O D Y. O U R C O N C E R N

Det hele hænger sammen. FOR OS HOS KINNARPS er det naturligt at have et helhedssyn på ergonomi, fra de store linjer til den lille detalje. Hvordan arbejdet planlægges og organiseres. Hvordan arbejdsmiljøet udformes. Og hvor godt arbejds redskaberne fungerer og tilpasses til brugerne. Vores produkter og vores services er de værktøjer, vi har for at skabe arbejds miljøer, som bidrager til både enkeltpersoners og organisationens sundhed og præstationer. Intensivt udviklingsarbejde, tests, tekniske innovationer og nytænkende design – alt er nødvendigt for, at vi skal leve op til vores høje ambitioner. Ordet ergonomi kommer fra det græske ”ergon”, som betyder ”arbejde” og ”nomos”, som betyder ”lov”. Det antyder, at der skulle findes objektive og evige regler for, hvad der er god ergonomi, men jeg vil hellere se ergonomi som noget subjektivt og foranderligt. Menneskers kroppe er godt nok ens over tid, men vores arbejdsliv forandres kontinuerligt og måske hurtigere i dag end nogensinde før. Den udvikling følger vi hos Kinnarps nøje, så vi hele tiden har de møbler, den viden og de løsninger, som er nødvendige for, at mennesker skal have det godt i krop og sjæl. Lykkes vi med det, ved vi, at både den enkelte og organisationen også præsterer bedre. På den måde er god ergonomi også god økonomi. Det hele hænger sammen.

Elisabeth Slunge Brand Range Design Director, Kinnarps AB

KINNARPS ERGONOMY

KINNARPS M ARKET ING & COM M UNICAT IONS / FIREWATER / 8603105561/1603

YOUR BODY. OUR CONCERN.