8 minute read
Gun Aremyr - Vi skal altid tale om mennesket, ikke sygdommen
SPISEPLADSEN
Hjertet i institutionen
Under måltiderne kan alle sanser inddrages. Her anvendes æstetik, dufte, taktile materialer og tilpasset lydniveau for at forstærke madroen og smagsoplevelsen. Følelsen af at være hjemme i sit eget køkken er stærk, og spisepladsen er hjertet i institutionen. Rutiner og møbler er individuelt tilpasset og får alle til at føle sig trygge, værdsat og godt tilpas. Støttende indretning sparer tid og energi for personalet, hjælper beboerne med at føle sig selvstændige og får de pårørende til at involvere sig. Her er der altid plads, uanset størrelse eller begrænsende funktioner.
3 4
7 3
5
6 1
7 2
1. JACKIE Møbelserie af lænestole, sofaer og stole med forskellige funktioner og størrelser og med taktile materialer, som skaber et varieret, men harmonisk og ensartet indtryk. En inkluderende og støjsvag stol med armlæn, som fås i forskellige bredder og højder, så den passer til alle og giver et roligt miljø. Det praktiske gribehåndtag bag på ryggen mindsker antallet af tunge løft for personalet. Armstolen er velegnet til ophængning og stabelbar (også med glidehjul) for gode rengøringsrutiner og effektiv kvadratmeterudnyttelse, når det er nødvendigt. Gummivæv, aftageligt og vaskbart stof samt mellemrum mellem sæde og ryg for at undgå , at snavs og bakterier sætter sig fast.
2. RUTER En generøs og let manøvrerbar serveringsvogn i træ, som kan rumme meget. Det stilrene design og de støjsvage hjul bidrager til en hjemlig følelse og et godt lydmiljø.
3. SPACE Praktiske opbevaringsmoduler i en lang række forskellige udførelser, farver og materialer, som kan kombineres efter behov og omgivelser. En nem og praktisk måde at skabe et roligt og organiseret miljø på, samtidig med at alle ting er lige ved hånden. 4. GUSTAV 241 Bordserie i en lang række størrelser og udførelser for at passe i forskellige miljøer. Stabilt spisebord med hæve-/ sænkefunktion, som kan suppleres med en ilægningsplade for at bidrage til fl eksibilitet og inklusion af alle individer.
5. GUSTAV 243 Bordserie i en lang række størrelser og udførelser for at passe i forskellige miljøer. Stabilt søjlebord, som kan suppleres med ilægningsplader efter behov og møblering.
6. JULIA Møbelserie med hylde og serveringsvogn, som giver et gennemgående og luftigt design til alle slags miljøer. Hylden med sit tidløse design og afrundede former er let at placere og fungerer både som opbevaring og luftig rumadskiller.
7. KOMPIS Flot, sammenklappelig og inkluderende taburet med generøs siddefl ade og højde, som også kan hænges på væggen. Nem at tage med for den spontane besøgende uden at optage nogen andens plads.
MENNESKETS LIVSKVALITET I CENTRUM
Det fysiske miljø kan understøtte eller hindre god pleje og omsorg. Mere vanskeligt end som så behøver det måske ikke at blive formuleret. Helle Wijk har længe forsket i det fysiske miljøs betydning for sundhed og velvære, og for hende er det en selvfølge, at det enkelte menneskes livskvalitet skal være i centrum, når plejemiljøer planlægges, bygges og indrettes.
Det er blevet bedre, men der mangler stadigvæk meget. Omtrent sådan sammenfatter Helle Wijk, professor i omsorg ved universitetet i Gøteborg, situationen for demensboliger i Norden.
Hun ser mindre af den institutionsvirksomhed, som stadig var almindelig for nogle årtier siden, og mere af de personcentrerede, imødekommende og hjemlige plejemiljøer. ”I dag er der en stadigt større bevidsthed om, at det fysiske miljø er en del af plejeprocessen, og at forskellige faggrupper skal arbejde på tværs af faggrænser hen imod et fælles mål for at skabe de bedste løsninger. Vidensniveauet er godt, men det skal i højere grad omsættes til praksis,”siger hun.
FORSKNINGEN SKAL KOMME ALLE TIL DEL
Helle Wijk skrev i starten af 2000'erne sin afhandling om farveopfattelse, når vi bliver ældre, og har i lang tid været en selvfølgelig reference ved drøftelser af plejemiljøets betydning for menneskers sundhed. Hun er også gæsteprofessor ved "Centrum för vårdens arkitektur”på Chalmers tekniske universitet. ”Det er et velkomment samarbejde mellem instituttet for plejevidenskab og sundhed ved Göteborgs universitet
HELLE WIJK, PROFESSOR I OMSORG MED FOKUS PÅ PLEJEMILJØ OG PLEJE AF ÆLDRE
og Chalmers tekniske universitet og en måde at udvikle den nødvendige dialog mellem pleje, arkitektur og design for at nå ud til beslutningstagerne,”siger hun.
Hun fortsætter: ”Et plejemiljø af bedste kvalitet kan aldrig skabes af en enkelt person eller faggruppe, men kræver samarbejde, der er forankret i et bevidst lederskab på alle niveauer for at skabe forudsætningerne for udvikling.”
Hovedspørgsmålet i samtalen med Helle Wijk er, hvordan vi bedst skaber bæredygtige og sundhedsfremmende miljøer for ældre, et stort spørgsmål med mange begreber, som kan tolkes og forstås på forskellige måder.
Helle Wijks udgangspunkt er en personcentreret adfærd: alle kan blive ramt af sygdom, men man er aldrig sin sygdom. Vi er alle unikke personer, som kan blive ramt af sygdom eller få en skade, som er specifi k for den enkelte, og hvor denne er herre over eget liv.
Ud fra den synsvinkel kan man udskille en række faktorer i plejemiljøet, som påvirker beboernes velvære, personalets muligheder for at udføre sit arbejde og de pårørendes oplevelse af boligen.
Fundamentet bør altid være at formulere, hvad miljøets funktion og formål er. Sundhed er en subjektiv oplevelse og indebærer forskellige ting for forskellige mennesker. At forstå målgruppen, at lytte til beboerne og inddrage og inkludere alle berørte personer er nødvendigt.
BÆREDYGTIGE PLEJEMILJØER
Når vi taler bæredygtighed er der fl ere faktorer, der skal tages højde for. ”Foruden de aspekter, som omhandler klimaintelligente valg, handler bæredygtighed om, at det fysiske miljø skal bidrage til, at mennesker holder sig kørende, og det gælder både de ældre, som bor på demenshjemmet, og personalet. Individets sundhedsgevinst er også en samfundsgevinst. Det er en god investering at skabe gennemtænkt indretning, så eksempelvis faldulykker eller tunge løft mindskes, eller at der frigøres tid til, at personalet rent faktisk kan fokusere på omsorg. Alle vinder på bæredygtige plejemiljøer,” siger Helle Wijk.
Hun mener, at der kan ses en tydelig kobling mellem et bæredygtigt arbejdsmiljø og en bæredygtig samfundsøkonomi. Et demenshjem, hvor personalet oplever, at det fysiske miljø er attraktivt, og hvor det ud fra et funktionelt og æstetisk perspektiv har nemmere ved både at rekruttere og fastholde kompetente medarbejdere. ”Sygemeldinger og personalefl ugt kan blive meget dyrt, både ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt og i kroner og øre. Uden at drage nogen langsigtede, sikre konklusioner er det også et perspektiv, der fi k fornyet aktualitet i forbindelse med coronapandemien. At have meget nyt, midlertidigt og uerfarent personale gør det formentlig vanskeligere at forhindre smittespredning.”
DET RETTE FARVEVALG OG DEN RETTE KONTRAST GIVER TRYGHED
Et fysisk miljø, der fungerer som en del af plejen, skal altid tage hensyn til både hårde og bløde værdier. Sanselige oplevelser, som giver tryghed og stimulerer, sammen med arkitektur, design og møbler, der er praktiske og trygge.
Miljøet kan eksempelvis forbedres med viden om, hvordan ældre oplever farve, lys og kontraster, et område, som ligger Helle Wijk meget på sinde. Det handler om at hjælpe mennesker med at orientere sig i rummet og føle tryghed, men også opleve, at de mødes med respekt og værdighed. ”Et fysisk miljø, som ikke er planlagt på basis af de ældres behov, gør ofte, at de havner i en afhængighedssituation eller oplever helt unødig utryghed. Det handler om at udforme et miljø, som letter orienteringen, så det bliver nemt at fi nde rundt, genkende tingene og være selvstændig. En toiletdør malet i en tydelig farve, som står i kontrast til baggrunden, gør f.eks., at man nemmere fi nder den i tide, og her bliver farvevalget en vigtig del af en god pleje og uafhængighed!”
Den nøjagtige farvesætning af plejemiljøet skal naturligvis tilpasses til de unikke forudsætninger, men tydelighed og kontrast er et vigtigt princip. ”Mørke møbler mod mørke tæpper kan være forvirrende, da det kan være svært for en person med nedsat syn at se, hvor man skal sætte sig, hvilket øger risikoen for fald. En lænestol i en attraktiv farve, der skiller sig ud fra baggrunden, er nemmere at se og bliver derfor også anvendt mere. Et sort krus mod en mørk bordplade kan derimod være svært at se med risiko for, at det væltes. Forskelige farvenuancer
5 TIPS TIL ET BEDRE PLEJEMILJØ
1.
Inddrage fl ere i planlægningen. Beboerne, personalet og de pårørende – de mennesker, der skal opholde sig i miljøet – skal være med tidligt i planlægnings- og byggeprocessen.
2. Funktion og æstetik skal gå hånd i hånd.
Møbler skal være tilpasset beboerne og ergonomisk korrekte, men samtidig være fl otte og ikke give følelsen af institution.
3.
Invester i kvalitet. Fokuser ikke på, hvad kvalitet koster, men hvad det bidrager til. Det lønner sig i længden.
4. Skab tydelighed med kontraster og tegn.
Ved at gøre det lettere at orientere sig med farve og design skabes tryghed og værdighed. Det skal være nemt at gøre det rigtige.
5. Tag udgangspunkt i personcentreret pleje.
Der skal være en indbygget valgfrihed i plejemiljøer, som bygger på, at vi alle er unikke personer. Giv plads til den, som vil være social, og den, der ønsker at være lidt alene.
mellem modstående vægge kan hjælpe på rumopfattelsen, mens skarpe kontraster ved dørtrin og gulv kan tolkes som forhindringer eller ligefrem niveauforskelle og huller,”siger Helle Wijk.
STOLTHED OVER AT ARBEJDE MED ÆLDRE
På mange måder handler det om vores menneskesyn, nemlig at se og møde alle mennesker med værdighed og respekt uanset alder. Når vi bliver ældre, har vi ganske vist andre behov med alderens ret, men er grundlæggende de samme personer, som vi har været igennem et langt liv. ”Der skal være en stolthed forbundet med at arbejde med ældre, noget positivt, når et familiemedlem fl ytter til en ældrebolig, som skal tilbyde noget bedre end den private bolig, som ikke længere opfylder den ældres behov – og frem for alt en stor glæde for beboeren!”
