2 minute read
Forskning kommenteret Børn, rygsmerter og skærmee
ER DER SAMMENHÆNG MELLEM BØRN MED RYGSMERTER, SKÆRMTID OG FYSISK AKTIVITET?
Af Kristina Boe Dissing, seniorforsker Kiropraktorernes Videnscenter
Skærmforbruget er stigende blandt børn og unge, både i fritid og skole. Det er efterhånden velkendt, at rygsmerter også optræder hos børn fra en tidlig alder, og der har indtil nu været fokus på flere forskellige risikofaktorer, heriblandt skærmtid og fysisk aktivitet.
Der er i de senere år set et stigende skærmforbrug blandt børn og unge, både i fritid og skole, hvor computere, tablets og mobiltelefoner er blevet en integreret del af hverdagen. En naturlig følge heraf er, at det resulterer i mindre tid til fysisk aktivitet. Evidensen for effekten af fysisk aktivitet på rygsmerter er dog uklar, derfor er en øget forståelse af samspillet mellem skærmtid, fysisk aktivitet og rygsmerter væsentligt at fokusere på i forhold til fremtidig forebyggelse af rygsmerter hos børn.
Dette studie er baseret på internetbaserede spørgeskemadata blandt mere end 45.000 11-årige børn fra Den Danske Fødselskohorte indsamlet mellem 2010-2014 (1, 2). De svarede blandt andet på spørgsmål om, hvor meget tid de brugte på computer, tv og anden skærm, forskellige aspekter af fysisk aktivitet, samt hyppighed og intensitet af rygsmerte (nakke, brystryg og lænd).
Studiet fandt øget risiko for at have moderat til svært ondt i ryggen, jo mere skærmtid der blev brugt. De børn, der havde mere end 6 timers skærmtid dagligt, havde markant højere risiko for at have svære rygsmerter, sammenlignet med de børn, der havde mindre end 2 timers skærmtid dagligt. Inaktive børn havde højere risiko for at have rygsmerter, end børn der var moderat aktive. Hos drenge med stort skærmforbrug, sås fysisk aktivitet at være associeret med færre rygsmerter. Den stærkeste association fandt man mellem rygsmerte og skærmtid, og man fandt endvidere, at associationen mellem rygsmerte og skærmtid var uafhængig af fysisk aktivitet, som derfor muligvis skal ses som to selvstændige risikofaktorer.
Derudover så man samme tendens mellem svær rygsmerte og fysisk aktivitet som i andre studier, nemlig at skifte fra lav til moderat aktivitet lader til at forebygge svær rygsmerte, hvorimod højt aktivitetsniveau øger risikoen. Der sås ikke nogen forskel mellem nakke-, brystryg- eller lændesmerter.
Forfatterne konkluderer, at reduktion af skærmtid og øget fysisk aktivitetsniveau muligvis kan medvirke til forebyggelse af rygsmerter hos børn, specielt hos børn der har et stort skærmforbrug. Data anvendt i dette studie er fra 2010-2014, og udviklingen i anvendelse af skærme er kun eksploderet i tiden derefter, hvilket muligvis kan betyde, at det ser anderledes ud i dag. Det er dog ikke muligt at sige noget om årsagssammenhænge, hvilket fremtidige studier må vise. Udvikling af effektiv forebyggelse af rygsmerter er dog essentielt, da det potentielt set kan have store samfundsmæssige implikationer i forhold til det overordnede helbred og livskvalitet generelt.
1. Olsen J MI. Better health for mother and child – the Danish National Birth Cohort (DNBC), its structure, history and aims. Norsk Epidemiologi 2014;24 (1-2):37-8.
2. Joergensen AC, Strandberg-Larsen K, Andersen PK, et al. Spinal pain in pre-adolescence and the relation with screen time and physical activity behavior. BMC musculoskeletal disorders 2021;22(1):393. doi: 10.1186/s12891-021-04263-z [published Online First: 2021/04/28]