Egenhåndtering

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder, Kiropraktorernes Videnscenter

HVORDAN KAN KLINIKERE INTEGRERE STØTTE TIL EGENHÅNDTERING I DERES BEHANDLING?

I en artikel i Brazilian Journal of Physical Therapy diskuterer Alice Kongsted, Inge Ris, Per Kjær og Jan Hartvigsen behovet for, at klinikere engagerer sig i at støtte egenhåndtering blandt patienter med rygsmerter og præsenterer indspark til hvordan.

Hvorfor egenhåndtering?

Forskerne påpeger, at de fleste mennesker med lændesmerter allerede håndterer deres tilstand og derfor bør gøres i stand til at gøre dette godt. En vigtig del af behandlingen af patienter med lændesmerter er understøttelse af patientens tiltro til egne evner. Generelt er man mindre begrænset af lændesmerter i hverdagen, hvis man har tillid til, at man kan håndtere sine smerter. Ydermere fungerer effektiv behandling for lændesmerter bl.a. ved at formindske frygt og øge patientens tiltro til sine egne evner, skriver de fire forskere. Forskerne opstiller i deres artikel 5 principper for understøttelse af egenhåndtering: • Patienter udøver egenhåndtering det meste af tiden – gør dem i stand til at gøre det godt • Understøt patientens selvstændighed – optræd som en partner, brug en personcentreret tilgang og undgå stærk klinikerstyring • Hjælp patienten med at udvikle sin evne til at klare sig selv – bidrag med patientens positive oplevelser og forstærk dem • Det handler ikke kun om rygsmerter – ved at hjælpe patienten med at håndtere sin smerte til daglig, understøtter klinikeren patientens evne til at bevare et godt fysisk og mentalt helbred. • Arbejdet med egenhåndtering kræver det rigtige setup – uddannede klinikere, tid til dialog og mulighed for fortrolighed er forudsætninger for at kunne understøtte egenhåndtering.

Principperne uddybes i originalartiklen.

Hvordan?

Egenhåndtering indebærer, at klinikeren involverer patienten i behandlingen, bl.a. ved at lade patienten være med til at planlægge sin egen behandling og tage del i ansvaret for, at behandlingen bliver gennemført. Egenhåndteringsmodellen som beskrevet i artiklen kræver et samarbejde mellem kliniker og patient i tre kliniske processer i behandlingen: Planlægning, gennemførsel og evaluering. De kliniske processer indeholder 10 komponenter, som klinikeren bør benytte i sin supervision af en patients egenhåndtering, illustreret i modellen på modsatte side.

Oversigt over komponenter, som klinikeren bør benytte i sin supervision af en patients egenhåndtering

De kliniske handlinger bliver beskrevet i artiklen. De kan opsummeres således: • Lad patientens værdibaserede mål styre håndteringen – der skal være fokus på patientens værdibaserede mål og fælles beslutninger fremfor smerte og funktionsforstyrrelse. • Hjælp patienten med at finde mening i sine symptomer – uddan patienten omkring smerte og hvordan smerte opfører sig og hjælp patienten med at være mere positiv. • Lær patienten at løse hverdagsproblemer – giv patienten den nødvendige indsigt til at kunne overkomme forhindringer i hverdagen. • Giv patienten redskaber til at håndtere smerte – fokusér på proaktive adfærdsteknikker. • Evaluér patientens værdibaserede mål, handlingsplaner og forståelse af smerte – undgå at definere en succesfuld behandling som en behandling, der kurerer smerten for altid.

Hvad kræver det?

Integration af egenhåndtering i behandlingen stiller nogle krav til klinikerne, klinikken og sundhedsvæsnet.

De fire forskere opstiller i deres artikel følgende anbefalinger: • Først og fremmest skal klinikerne have stærke kompetencer inden for kommunikation, og de skal kunne arbejde med adfærdsændrende teknikker. • Klinikkerne skal indrettes, så der er plads til understøttelse af egenhåndtering, bl.a. ved at have tid nok til dialogen med en patient og faciliteter, der gør det muligt for patienten at tale i fuld fortrolighed, når denne betror behandleren personlige oplysninger. • Sundhedsvæsnet bør understøtte klinikerne ved at sikre godtgørelse for den tid, klinikeren bruger på patientuddannelse og på at promovere adfærdsændring hos patienten. • Integration af egenhåndtering i behandlingen kræver desuden, at klinikere er åbne over for at tænke på lændesmerter på en ny måde under en konsultation, hvor noget af ekspertrollen afgives fra kliniker til patient.

Egenhåndtering betyder ikke, at patienterne overlades til sig selv og ikke får behandling. Derimod sætter det dem i stand til at vide, hvornår de skal søge konsultation for at få en diagnostisk vurdering, lindring af symptomer eller rådgivning.

Få mere viden om egenhåndtering

uKiropraktorernes Videnscenter afholder 9. og 28. oktober kursus i egenhåndtering kiroviden.dk/kurser/egenhandtering-i-praksis med bl.a. Inge Ris

Få uddybet pointerne i originalartiklen:

uAlice Kongsted, Inge Ris, Per Kjaer, Jan Hartvigsen. Self-management at the core of back pain care: 10 key points for clinicians. Brazilian Journal of Physical Therapy, 2021. sciencedirect.com/science/article/pii/S1413355521000538