1 minute read

Nyt fra videnscenteret

Next Article
Siden sidst

Siden sidst

Henrik Wulff Christensen bliver direktør og forskningsleder på fuld tid

Kiropraktorernes Videnscenters direktør og forskningsleder, Henrik Wulff Christensen, har hidtil fordelt sit arbejdsliv mellem Kiropraktorernes Videnscenter og RygXperten i Nyborg, hvor han har virket som praktiserende kiropraktor.

1. september forlod han praksis for at fokusere udelukkende på opgaverne som direktør og forskningsleder. – Jeg har sideløbende med mit job ved RygXperten, hvor jeg har været ansat 1 dag om ugen, været direktør på Kiropraktorernes Videnscenter ved Syddansk Universitet i Odense, og der har det længe været et ønske, at jeg skulle bruge flere timer i min funktion. Derfor stopper jeg hos RygXperten, siger Henrik Wulff Christensen om beslutningen.

Henrik Wulff Christensen blev direktør for Kiropraktorernes Videnscenter i 2009. Siden har han haft det afgørende ansvar for, at videnscenteret kontinuerligt er vokset og har udviklet sig. Det er denne udvikling, der nu betyder, at der er behov for, at han fokuserer sin arbejdsindsats udelukkende på Videnscentret.

Kiropraktorernes Videnscenter udbyder spændende masterclass-uddannelser

Kiropraktorer med særlig interesse for idrætskiropraktik eller ultralyd har fået to unikke tilbud fra Kiropraktorernes Videnscenter i 2022, idet efteruddannelsesenheden tilbyder Masterclasses i henholdsvis idrætskiropraktik og muskuloskeletal ultralyd.

En masterclass består af et antal moduler, og er derfor et længere og mere specialiseret forløb end et almindeligt kursus og er med til at opkvalificere deltageren inden for et specifikt område. Arbejdsbyrden er højere end ved almindelige kurser, men udbyttet er også langt mere omfangsrigt og dybdegående.

Masterclass i idrætskiropraktik består af 7 undervisningsmoduler og 1 afsluttende skriftlig opgave. Man kan selv vælge i hvilken rækkefølge, man deltager i de enkelte moduler bortset fra det afsluttende modul. Det første modul er afviklet, men Masterclassen vil blive udbudt løbende de kommende år, så man kan deltage i afviklede moduler senere.

Masterclass i Muskuloskeletal Ultralyd giver kursisten titlen EFSUMB level 1, og det betyder, at man har opnået kompetencer indenfor muskuloskeletal ultralyd og kan scanne og diagnosticere de mest almindelige problemstillinger i bevægeapparatet. Som en del af kiropraktorernes overenskomst kan klinikker med ydernummer bruge ultralydsydelserne (2030 og 2031) og få tilskud via den offentlige sygesikring, hvis man har erhvervet sig EFSUMB level 1.

Masterclassen består af 6 fortløbende moduler, som afvikles fra oktober 2022 til april 2023. Den vil desuden vil blive udbudt løbende de kommende år.

uScan QR-koden for at læse mere om de to masterclasses.

This article is from: