Siden sidst

388.895

Så mange patienter gik ind af døren hos kiropraktorerne i 2021. Det er 6.700 flere end i rekordåret 2019 på trods af nedlukning af samfundet i januar og februar, som måske fik nogle til at holde sig væk fra kiropraktorklinikkerne, der var åbne ligesom resten af sundhedsvæsenet. Rekorden skal også ses i lyset af, at en bestemt gruppe, der normalt repræsenterer en stor del af dem, der kommer til kiropraktor, stort set ikke var eksisterende. Nemlig dem med sportsskader.

“Mængden af sportsskader har om ikke været helt væk, så tæt på,” udtaler DKF-formand Michael Christensen til Jyllands-Posten 5. februar. Det samme gælder for skader fra skiferier, konstaterer han også.

Dobbelt så stor sandsynlighed for operation i Midt og Nordjylland

På landsplan er 13% af de i alt 58.272 rygpatienter, der var i kontakt med sygehusvæsenet i perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020, blevet opereret. Men hvor det er cirka 19% af rygpatienterne i både Nordjylland og Midtjylland, som kom under kniven, gælder det samme for kun 9% i Hovedstaden. Forskellene kan til dels forklares med forskelle i diagnosekodningen.

Tallene er fra Regionernes Dansk Rygdatabase (DaRD), som efter hospitalskontakten præsenterer rapporten også data for.

Ikke kun inden for operation, men også genoptræningsplaner ses store forskelle.

I alt har 58% af de rygopererede patienter modtaget en genoptræningsplan indenfor 3 måneder efter operationen. I Nordjylland er det kun 52%, mens det i Midtjylland er 80%. Det bør være mindst 75%, konstaterer rapporten.

Tallene fra rapporten viser da også, at 20% af rygpatienterne mister tilknytning til arbejdsmarkedet efter hospitalskontakt. Det er ikke tilfredsstillende, konkluderer rapporten.

Dansk Rygdatabase (DaRD) er ejet af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), som driver ca. 85 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Databaserne har til formål at belyse kvaliteten af den sundhedsfaglige behandling og bidrage til at forbedre sundhedsvæsenets indsats og resultater.

kort før jul udgav sin årsrapport for 2020.

Rapporten viser, hvordan nydiagnosticerede rygpatienter i sygehusvæsenet bliver behandlet inden for 6 indikatorer: MR, genoptræningsplan, rygoperation, diskusprolaps, spinalstenose, smertebehandling både med og uden tidligere opioidforbrug og cancerdiagnose inden for ét år. Arbejdsmarkedstilknytningen

urkkp.dk/kvalitetsdatabaser/databaser/danskrygdatabase/resultater/

Dimittender kunne endelig fejres fysisk på SDU

Til den første fysiske kandidatafslutning i 2 år 28. januar holdt DKF’s formand festtalen og Martin Steenfeldt en tale på vegne af hele kandidatholdet.

Cand.manu. Martin Steenfeldt fortalte, hvordan han blev inspireret til at uddanne sig til kiropraktor allerede som 16-årig, og han opfordrede til, at han og hans medstuderende går ind til deres virke med ærefrygt og ansvar og for at inspirere og hjælpe mennesker ved at bruge de færdigheder, de har tilegnet sig. I sin festtale fortalte DKF’s formand Michael Christensen om dengang, han selv blev færdiguddannet og om de valg, han havde truffet i sin karriere.

“Sundhedsvæsenet har brug for sådan nogle som jer. På Årsmødet i november sagde Søren Brostrøm, at det han har brug for fremadrettet er sundhedsprofessionelle, der har fokus på det ikke-kirurgiske og det ikke-farmakologiske – og som er rigtigt skarpe på det, som andre måske har forsømt, fx det funktionelle og det manuelle. Han mener det faktisk. Det er det, I er uddannet til.”

Regionerne vil bringe flere sundhedsydelser hjem til danskerne via digitalisering

Danske Regioner vil fx i 2023 lancere en national app-guide sammen med Sundhedsministeriet og KL. I guiden vil MinSundhed komme i selskab med kvalitetsapps fra det offentlige og private. Fx Min Læge fra PLO, Medicintjek fra Lægemiddelstyrelsen, E-Kvit fra Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Danmarks Apotekerforening.

uDanske Regioner, Dit sundhedsvæsen er med dig digitalt, 29. januar 2022

Selv når AI kan give bedre diagnose end læger, ønsker mange, at en læge tager ansvar for diagnosen

Ifølge nyt studie vægter 1.027 adspurgte danskere en læge med ansvar for AI’ens beslutning meget højt i forhold til AI-programmets kunnen. Den prioritering er helt anderledes, end AI-udviklerne har taget højde for, og indsigten kan derfor informere debatten om brug af AI, siger ph.d. Thomas Ploug, Aalborg Universitets forskningscenter for etik i praksis, til videnskab.dk.

Thomas Ploug, der står bag studiet, gætter på, at deltagernes svar kan skyldes en nervøsitet for et system med såkaldt ‘automation bias’ – altså, hvor der er for høj tillid til systemets automatiserede beslutninger, uden at de kontrolleres.

“Men det kunne man undgå ved for eksempel at indrette systemet sådan, at læger kun kunne bruge AI’en til at give sit besyv med, efter at de selv har gjort deres tanker om patienten,” foreslår han i artiklen og mener, at der er brug for mere forskning i borgernes holdninger for at nå frem til den slags indsigter og tilpasninger.

uvidenskab.dk/teknologi-

innovation/kunstigintelligens-paa-sygehusekan-vaere-en-stor-fordelmen-vi-stoler-stadig

30 ÅR SIDEN VI BLEV AUTORISEREDE

Slår du op i autorisationsregisteret i dag, ser du, at 247 kiropraktorer er registreret 2. januar 1992. Det var nemlig den dato, hvor beslutningen om at autorisere professionen trådte i kraft. Det har ændret professionen, mener daværende formand for DKF Jens Jacobsen, som udtaler: – Det har ændret noget i bevidstheden. Den største ændring er i det, der kan kaldes professionaliseringen – vi er gået fra at være en branche til en profession. Men den første rigtige ændring er først for alvor kommet efterhånden, som uddannelsen har leveret de danskuddannede kiropraktorer. Det smukke i processen er, at alle de ting vi sagde, vi kunne levere, det er blevet leveret – de danskuddannede har overtaget stafetten og kører den videre på bedste vis.

Jens Jacobsen til venstre på forsiden af patientforeningens blad i sommeren 1991. Det var nemlig 30. maj det år, at Folketinget besluttede at autorisere kiropraktorerne. Ved siden af ham står Henning Andersen, patientforeningens formand, som var folketingsmedlem for Socialdemokratiet.

Fitnessure og skridttællere gør os mere aktive

Den konklusion når en dansk systematisk gennemgang af den eksisterende forskning publiceret i BMJ frem til ifølge videnskab.dk.

Det ser ud til, at aktivitetsmålere – såkaldte ’wearables’ – får deltagerne til at gå mere end 1.200 ekstra skridt om dagen og bevæge sig mere intensivt (moderat til hård fysisk aktivitet) næsten 50 minutter mere om ugen.

Den positive effekt på sundheden er størst hos de mindst aktive. Ifølge forskningslitteraturen er der generelt ikke noget, der tyder på, at det medfører en betydelig forbedret sundhed, hvis man ændrer aktivitetsniveau fra 9.000 til 10.000 skridt om dagen. Gennemgangen er derfor særlig relevant for dem, som ikke er aktive nok i forhold til anbefalingerne, forklarer Rasmus Tolstrup Larsen, en af forskerne bag undersøgelsen. Han mener, der er god grund til at få folk til at bruge aktivitetsmålere for at få dem til at bevæge sig mere.

Anders Grøntved, professor i fysisk aktivitet og folkesundhed ved Syddansk Universitet, er dog forbeholden. Han mener, det er svært at konkludere, om det er aktivitetsmåleren, der får folk til at bevæge sig mere, eller om andre faktorer spiller ind. Desuden er disse såkaldte wearables p.t. ikke nøjagtige nok til at give et nøjagtigt billede af den enkelte persons bevægelse.

uLæs mere: bit.ly/3ghBtUF