1 minute read
Nyt fra Efteruddannelsen
Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder Kiropraktorernes Videnscenter
HOVEDPINE, FØDDER, DATAFANGST OG DIAGNOSEKODNING
Hovedpinekursus 12. maj kl. 19:00-21:00 (online-zoom) og 21. maj kl. 09.00-17:30 Er du interesseret i at blive opdateret på definitioner og kategorisering af de forskellige typer af hovedpine, undersøgelse af hovedpinepatienter og kiropraktiske behandlingsmuligheder for hovedpinepatienter? Så er muligheden her!
Kurset består af en online og en fysisk session. Det tæller som Systematisk Efteruddannelse i ny viden, kommunikation, behandling, diagnostik og patientforløb. Undervisere er Kristina Boe Dissing, Andreas Nørgaard Glud, Mikael Busse og Susanne Lynge Rosing.
Roadshow
med fokus på datafangst og diagnosekodning
17. maj (Nord), 18. maj (Midt), 19. maj (Syd), 31. maj (Hovedstaden) og 1. juni (Sjælland) Kiropraktorernes Videnscenter og DKF’s kredsforeninger tilbyder igen fysiske roadshows og ser frem til at møde kiropraktorerne lokalt.
Temaet er datafangst og diagnosekodning. Hør om status på arbejdet med datafangst og softwareprogrammet Sentinel, der kommer til at være omdrejningspunktet for datafangsten, og stil spørgsmål om programmet. KviK holder oplæg om diagnosekodning, og du får et indblik i, hvordan diagnosekoder er blevet brugt, bruges nu og bør bruges i praksis fremover. Oplægget lægger op til diskussioner og drøftelser, som KviK vil tage med i det kommende arbejde for at understøtte diagnosekodning i praksis fremover og give konkrete værktøjer.
u
kiroviden.dk/ efteruddannelse/ kursuskatalog
Fodakademi for kiropraktorer 11. og 12. juni kl. 09.00-16.00 Smerter eller funktionsforstyrrelser i foden er en hyppig problemstilling, men alligevel opleves der stor mangel på specialviden på området. Ofte bliver patienten kastet ud i en jungle af forskellige indlægssåler, simpel aflastning for aktivitet, smertestillende medicin og enkelte bliver også tilbudt kirurgi. Dette kursus er fyldt med ny viden og en anden tilgang til diagnostik og behandling, end den der normalt tilbydes. Der vil være mindre fokus på strukturelle problemstillinger, men i stedet en orientering mod det funktionelle paradigme. Kurset indeholder mange informationer, men uanset baggrund og erfaring burde alle kunne mestre materialet i løbet af kort tid. Kurset tæller som Systematisk Efteruddannelse i behandling og diagnostik. Underviser: Jonas Loft, kiropraktor siden 2001, medejer af flere klinikker i København.