Fagbladet KIROPRAKTOREN, vinter 2024

PORTRÆT:

ANNE MØLGAARD

Anne Mølgaard har taget et modigt skridt i sin karriere. Læs om hendes spændende rejse og hvordan hun navigerer i en ny professionel retning.

FAGLIG KONGRES 2024

Faglig Kongres 2024 er veloverstået. Læs om årets prisuddelinger, de inspirerende oplæg og spændende moduler.

MØD METTE HEDEGAARD –FNKS’ NYE FORMAND

Mette Hedegaard blev officielt indsat som FNKS’ formand under sin inspirerende tale ved Faglig Kongres. Læs om hendes visioner og ambitioner for fremtiden.

NR. 4 • VINTER 2024

Få betalingsløsningen der passer til dig, som er kiropraktor - simpelt og uden skjulte gebyrer

Du får alt i én samlet pakke fra Worldline så du kan modtage betalinger i din klinik:

Indløsningsaftale

Terminal + bonruller

Gebyr 0,70% (Danske debit, danske kredit)

Betaler du for meget i gebyr på din nuværende betalingsløsning?

Ring til os på 78 79 47 00 eller send en mail på sales.denmark@worldline.com, hvis du er interesseret i en ny betalingsløsning eller vil have din nuværende aftale kigget igennem- vi sidder klar til at vejlede dig.

Indsigter og erfaringer med at bruge patientuddannelse som en del af kiropraktorens værktøjskasse.

www.danskkiropraktorforening.dk

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg

Direktør Jakob Bjerre

Fra kvaksalveri til specialist: Vi reflekterer over fagets udvikling gennem de sidste 100 år. 4 Siden sidst

Kommunikationschef Christian Ankerstjerne

Ansvarshavende redaktør Formand Michael Christensen

Redaktør Isabella From

Design & produktion Grafisk Rådgivning ApS

Forside billede: Anders Bach

KIROPRAKTOREN nr. 1 2025

Udkommer marts. Annoncedeadline 12. februar

Annoncer DKF@DKF­annoncer.dk www.dkf­annoncer.dk · Tlf. 4397 1023

Et tilbud for studerende til at øve teknikker, tests og patienthåndtering med støtte fra erfarne medstuderende.

Portræt

Tema

Leder 24 Kiropraktorernes Videnscenter 38 Nyt fra DSK 40 Boganmeldelse 42 Medlemssider Q&A

45 Nyt fra FNKS

46 Det sker i din kreds og region

Debatindlæg:

Pension eller forebyggelse: Hvordan sikrer vi et langt og sundt arbejdsliv?

I et debatindlæg bragt af A4 Sundhed sætter DKF’s formand, Michael Christensen, spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi som samfund skal forberede os på en fremtid med tidlig pension, eller om vi bør stræbe efter forebyggelse som en naturlig del af vores arbejdsliv?

Formanden argumenterer for, at løsningen ikke kun skal rette sig mod, hvornår vi skal stoppe på arbejdsmarkedet, men også mod hvordan vi kan blive, så længe lysten er der. Det gælder om skabe gode rammer, så dem, der ønsker at blive på arbejdsmarkedet, har mulighed for det. Fokus skal ikke kun være på økonomiske incitamenter og pensionsalder, men også på at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Det handler om forebyggelse.

Michael Christensen ser et alternativ til at anskue pension som den eneste og endegyldige løsning på arbejdsli­

Vi

vets udfordringer: Vi kan investere i, at flere får adgang til forebyggende sundhedstilbud som kiropraktik, således at arbejdslivet er værd at blive i.

indsamler gode historier

Verdenskongres på hjemmebane

Til maj fejrer Dansk Kiropraktor Forening 100 års jubilæum, og vi ønsker at markere denne milepæl med gode historier fra vores medlemmer og deres erfaringer.

Mange har allerede sendt breve, bøger og andre mindeværdige bidrag, og vi opfordrer alle til at dele deres fortællinger, som har været med til at forme vores fælles historie. Har du en historie at dele? Send den gerne til os – vi ser frem til at høre fra dig!

Vi ønsker at samle materiale, så vi kan skildre den rejse og udvikling, kiropraktikken har været igennem – fra en tid hvor kiropraktorer blev betragtet som kvaksalvere, til i dag, hvor de er en integreret del af sundhedssystemet. Der er sket meget i løbet af de sidste 100 år, og vi håber, du vil hjælpe os med at fortælle denne historie. Hvis du ligger inde med gode fortællinger, sjove anekdoter, fakta, gamle artikler eller lignende, vil vi meget gerne høre fra dig!

Kontakt os på DKF’s mail: dkf@danskkiropraktorforening.dk

Tilmeldingen til WFC er skudt i gang, og vi glæder os allerede til at byde kiropraktorer fra hele verden velkommen!

Har du ikke sikret din plads endnu?

Så kan du tilmelde dig her: Hop også ind på Instagram og følg wfccongress_cph for alle de spændende opdateringer!

Artikel:

Brug ryggen - også når den gør ondt

I en artikel af sundhedsredaktør, Lars Igum Rasmussen, bragt i Politiken, belyses, hvordan rygsmerter har alvorlige konsekvenser både for den enkelte borger og for samfundet. Nye tal viser blandt andet, at lænderygsmerter er den næsthyppigste årsag til både hospitalsindlæggelser og sygefravær.

I artiklen påpeger professor og forskningsleder, Jan Hartvigsen, at vi i Danmark – ligesom det meste af verden – har behandlet rygproblemer forkert gennem årene, hvilket har været uhensigtsmæssigt og i nogle tilfælde resulteret i en forværring for patienten. I artiklen præsenteres syv myter om rygsmerter ­ heriblandt en myte om, at ryggen skal skånes. Ryggen er stærk, og det er vigtigt bruge den, selv når den gør ondt. Ifølge professor og tidligere præsident for alle verdens smertelæger, Lars Arendt­Nielsen, skal rygsmerter ikke behandles som en somatisk lidelse, men ses bredere. Med den rette viden, undervisning, fysisk aktivitet samt superviseret træning kan patienter med rygsmerter få et langt bedre liv, men der er ikke noget quickfix, og det kræver en større indsats fra den enkelte.

Sundhedsreform: Fremrykket kronikerpakke for lænde-ryg patienter

Regeringen har netop præsenteret den længe ventede sundhedsreform, hvor en af de store nyheder er en fremrykning af kronikerpakken for lænde­ryg patienter. Pakken, der oprindeligt var planlagt senere, implementeres allerede i 2027.

Breaking news!

”Jeg glæder mig meget over, at lænde­ryg­området ikke bare er nævnt, men også prioriteret yderligere,” udtaler Michael Christensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening

Praktiserende kiropraktorer er de første der kan lave opslag på billedbeskrivelse i det interregionale billedindeks i alle 5 regioner.

Den 10. oktober 2024 blev det muligt for kiropraktorer med KirCACS­ eller KirPACS­abonnement lave opslag på billedbeskrivelser i IBI med patienternes samtykke. De kan også foretage billedopslag mod det centrale IBI i Region Midt, Region Sjælland og Region Nord. Arbejdet med at muliggøre billedopslag i Region Hovedstaden og Region Syd er stadig i gang.

Denne mulighed for opslag er et stort fremskridt for patienter, der besøger en kiropraktor, da det giver kiropraktorerne adgang til relevante billedbeskrivelser og materiale. Dette kan gennemgås sammen med patienten, når det er nødvendigt, fordi oplysningerne er tilgængelige på rette tid og sted. Desuden betyder det, at hospitalerne ikke længere skal sende billedmateriale med posten på CD­ROM eller USB­stik, hvilket sparer tid og ressourcer for både hospitalerne og deres ansatte.

Anderledes veje i kiropraktorverdenen: En rejse fyldt med muligheder

Fra kiropraktor til udviklingskonsulent

Mød Anne Mølgaard Nielsen som har valgt at udforske ukendte veje i sin karriere.

Anne Mølgaard Nielsen har åbnet døre til nye og spændende muligheder, der rækker langt ud over de traditionelle rammer af kiropraktik. Hendes rejse har været præget af modet til at udfordre sig selv og tage nye skridt i en konstant udvikling af både karriere og personligt liv.

“Når man tager nye skridt, vil flere muligheder og døre åbne sig. Jo flere døre du åbner, desto flere nye døre vil oftest komme til, hvis man tør.”

Anne Mølgaard har lært, hvordan det at tage nye skridt og åbne dørene til nye muligheder ikke kun fører til én enkelt vej, men åbner op for flere, uventede stier. Hendes rejse som kiropraktor har været kendetegnet ved en vilje til at udfordre sig selv, hvor hvert skridt har skabt flere muligheder.

I dag er det blevet stadig mere almindeligt at udforske nye veje i arbejdslivet og afprøve forskellige muligheder. Heldigvis giver mange uddannelser i dag et solidt fundament, der kan bruges til at åbne op for flere retninger – og det gælder også for kiropraktorer.

Anne Mølgaard Nielsen er et stærkt eksempel på, hvordan man kan bygge videre på sin kiropraktoruddannelse og skabe nye, spændende karrieremuligheder. Hendes rejse viser, hvordan modet til at afprøve nye stier kan føre til en berigende karriere. Læs med i denne inspirerende artikel som en del af portrætserien.

Anne Mølgaard Nielsen: Fra kiropraktor til passioneret udviklingskonsulent

Da Anne Mølgaard Nielsen først besluttede sig for at blive kiropraktor, var det et naturligt valg. Hun havde mange gode erfaringer fra egne besøg hos kiropraktor og vidste, at faget ville imødekomme hendes interesse for og ønske om at arbejde med mennesker kombineret med faglig viden og praktisk kunnen. ”Med en barn­ og ungdom i gymnastikkens verden, har jeg altid haft en interesse for sundhedsvejen, og kiropraktik virkede som den perfekte vej for mig. Mange valgte fysioterapi, men for mig var det kiropraktikken, der passede bedst,” fortæller Anne.

For Anne har arbejdet med mennesker altid været kernen. Hun ser kiropraktikken som et håndværk, hvor man kombinerer praktisk viden med menneskekundskab – noget hun stadig finder essentielt i sit daglige virke. Imellem bachelor­ og kandidatuddannelsen underviste Anne på en efterskole, og her voksede passionen for undervisning, som siden har spillet en stor rolle i hendes karriere.

Turnusåret var delt mellem rygcenter og kiropraktorpraksis, hvorefter

Anne valgte kiropraktorpraksis bl.a. for at opnå større erfaring med håndværket. Efter ½ år lokkede undervisningsopgaverne igen og hun startede som ekstern lektor på Syddansk Universitet (SDU) ved siden af det kliniske arbejde. I 2010 blev hun ansat deltids som videnskabelig assistent, blev ansvarlig for flere fag og blev generelt mere og mere involveret i uddannelsen. ”Jeg nød undervisningen, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kunne kombinere min interesse for at organisere og undervise. Det gav mig nye muligheder for at udvikle mig fagligt,” siger Anne.

Med den stigende involvering på SDU, åbnede dørene sig også for forskning og Anne valgte praksis fra og begyndte at søge om penge til et ph.d.­forløb. Den mest naturlige karrierevej på universitetet er forskervejen og derfor gav det rigtig god mening. ”Jeg var på det tidspunkt blevet mor x 2, og det akademiske miljø gav mig den nødvendige fleksibilitet til at balancere mit arbejdsliv og privatliv,” forklarer Anne. Ph.d.­ansættelsen gav hende mulighed for at fordybe sig i forskning, samtidig med at hun fortsatte sin undervisning, men skar ned på dele af det administrative arbejde på

”Jeg trives rigtig godt i et miljø, hvor jeg kan bruge mine organisatoriske og analytiske evner til at få tingene til at glide. Det har givet mig mulighed for at udvikle projekter, som gør en reel forskel, ...

universitetet. Anne var nemlig blevet vicestudieleder på klinisk biomekanik, men vidste at den funktion kunne blive svær at balancere, når det primære fokus skulle være på ph.d.­forløbet.

Da Anne havde gennemført ph.d.­uddannelsen i 2016, blev hun ansat som studieadjunkt og fik igen funktionen som vicestudieleder. Kompetenceudviklingen indenfor det uddannelsesmæssige blev derfor endnu en gang forstærket, også som følge af gennemførelse af adjunktpædagogikum og involvering i SDU’s institutionsakkreditering og kiropraktoruddannelsens internationale akkreditering.

Digitalisering og undervisning

I løbet af årene fik Anne mere og mere erfaring med digitalisering i undervisningen og da SDU i efteråret 2020 afviklede pilotprojekter på en ny e­læringsplatform deltog Anne på vegne af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND). Dette blev samtidig startskuddet til en ny karriereretning, da Anne i 2001 blev ansat som chefkonsulent på SUND med det formål at supportere den lokale implementering af den nye e­læringsplatform på tværs af alle

Fie Hestbech

Uddannet cand.manu Syddansk Universitet januar 2022

Ansat i Kiropraktisk Klinik Frederikshavn 3 dage om ugen

Foto: Nikolaj Grundtvig

de sundhedsfaglige uddannelser på SDU. Stillingen indebærer generelt udviklingsopgaver relateret til undervisning og uddannelser samt support til undervisere og studieledelser på SUND ”Jeg blev ansat for at hjælpe med at implementere nye systemer og finde ud af, hvordan vi bedst kunne anvende digitale værktøjer i undervisningen,” fortæller Anne.

Som en del af dette arbejde var Anne med i projektet omkring tilblivelsen af det nye Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Nyt SUND, hvor hun spillede en central rolle i indretningen af undervisningslokalerne og udviklingen af den digitale infrastruktur. ”Det var en spændende proces at være med til at bygge noget op i tæt samarbejde med undervisere og de mange afdelinger på SDU inkl. Teknisk Service, SDU’s IT­afdeling og SDU’s universitetspædagogiske enhed” siger Anne.

En af de større udfordringer, Anne og hendes team stod overfor, da indflytning i Nyt SUND gik i gang, var at få undervisningen og skemalogistikken til at fungere. Årsagen var, at det nye OUH endnu ikke stod

færdigt (og fortsat ikke står færdigt), og mange klinikere var vant til at kunne gå direkte fra sygehusafdelingen og hen for at undervise i Klinikbygningen eller Winsløvsparken (WP). Men med færre lokaler i WP og med et stykke vej til Nyt SUND på Campus, skulle der prioriteres og tænkes nye muligheder. Erfaringer fra Corona­perioden blev indtænkt og live­streaming af undervisning er blevet en af løsningerne.

Efter oprettelse af en kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg og med partneraftaler med flere sygehuse, hvor sygeplejersker tager en erhvervskandidat i klinisk sygepleje, er erfaringerne med live­streaming øget markant. Der streames nu på tværs af flere geografiske lokationer. ”Vi streamer undervisning til Esbjerg, Roskilde, Køge og Aabenraa Sygehus, og det kræver et tæt samarbejde mellem teknisk og pædagogisk personale for at sikre, at de studerende føler sig engagerede, selvom de ikke var fysisk til stede,” fortæller hun.

Annes erfaringer viser, at kiropraktikkens kompetencer kan bruges på mange måder, og at man kan bygge videre på sin uddannelse for at skabe nye muligheder, der både udfordrer fagligt og udvikler personligt.

Jeg synes stadig kiropraktikken er fascinerende – mine arbejdsopgaver er bare fokuseret i en anden retning.

Anne har altid værdsat fleksibiliteten ved arbejdet på SDU, især når hun har haft mulighed for at samarbejde med inspirerende kollegaer og få projekter til at lykkes. ”Jeg trives rigtig godt i et miljø, hvor jeg kan bruge mine organisatoriske og analytiske evner til at få tingene til at glide. Det har givet mig mulighed for at udvikle projekter, som gør en reel forskel,” siger Anne.

En af hendes primære opgaver har været at arbejde med at få det digitale og tekniske i undervisningen til at fungere bedst muligt, både for de studerende og underviserne. ”Mange undervisere underviser kun én gang om året, så hvordan gør vi det let for dem at bruge digitale platforme? Hvordan understøtter vi dem bedst muligt?” spørger Anne. I dag har hun et team af 6 studentermedhjælpere, der yder support til SUNDs undervisere indenfor det digitale felt.

Foto: Nikolaj

Grundtvig

Nikolaj Grundtvig

Hendes arbejde med at udvikle undervisning og særligt rammerne herfor for at gøre undervisningen lettere for alle og samtidig højne det læringsmæssige udbytte, er blevet en af hendes største passioner. ”Det handler om at få tingene til at glide, så både undervisere og studerende kan få mest muligt ud af undervisningen uden at det er det tekniske, der står i vejen” forklarer hun.

Udviklingskonsulent med et kæmpe hjerte for kiropraktikken

Selvom Anne har bevæget sig langt væk fra den kliniske kiropraktorrolle, føler hun stadig en stærk tilknytning til sin uddannelse og profession. ”Jeg er ikke længere en kiropraktor i traditionel forstand, men min baggrund og min passion for kiropraktikken ligger stadig dybt i mig. Kiropraktikken har givet mig flere af de redskaber, jeg bruger i mit nuværende arbejde,” siger Anne. Hun opfordrer andre kiropraktorer til at se mulighederne i at udfordre den traditionelle karrierevej og tage springet ud af den klassiske kiropraktoridentitet. ”Vi bruger vores baggrund – ellers var vi ikke der, hvor vi er i dag. Og så bygger vi ovenpå,” siger hun.

For Anne har ph.d.­uddannelsen været en fantastisk mulighed for at lære nye redskaber og øge evnen til kritisk tænkning, som hun har kunnet bruge i mange sammenhænge. ”Ph.d’en er en uddannelse, der åbner mange døre. Man lærer at være projektleder på sit eget projekt og udvikler en stærkere analytisk tilgang, der er nyttig i mange sammenhænge,” siger Anne.

At turde “forlade” den identitet der kommer med ordet kiropraktor

Annes rejse er et klart bevis på, at kiropraktorer har muligheder for at udvikle sig og tage alternative veje, som de måske ikke havde forestillet sig. En bibeskæftigelse som ekstern lektor på SDU, der førte til en deltidsstilling og dernæst et ph.d.­forløb, hvor den videre karrierevej som underviser og forsker (VIP) på universitetet lå i kortene. Men ”rygsækken” gav pludselig nye muligheder og et internt jobskifte til det teknisk administrative personale (TAP) på SDU blev en realitet og et spring, som Anne ikke har fortrudt.

”Jeg føler mig stadig meget forbundet med kiropraktikken, selvom mine arbejdsopgaver har ændret sig. Jeg har stadig kontakt med kiropraktoruddannelsen, og jeg hjælper i særlig grad med at støtte de udviklingsopgaver, der falder inden for det digitale område. Fx anvendelsen af e­læringsplatformen til aflevering af videoer af færdighedstræning, der både lever op til GDPR­krav og har god kvalitet,” afslutter Anne.

Annes rejse viser, at det er muligt at bygge videre på sin uddannelse og erfaring og tage nye, spændende veje, som både rummer personlige og faglige udfordringer. For Anne handler det om at finde opgaver, som man stortrives med, finde den rette balance og tage skridt, der åbner nye muligheder – både for hende selv og for de kollegaer, hun hjælper.

Anne har været på en spændende rejse fra den traditionelle klinik til et liv, hvor hun nu arbejder som udviklingskonsulent på universitetet.

Hendes erfaringer viser, at kiropraktikkens kompetencer kan anvendes på mange måder, og at man kan udnytte sin uddannelse og erfaring til at åbne op for alternative karriereveje.

Foto:

Hvem sikrer dig, hvis du bliver syg?

Beskyt din omsætning fra 401 kr./md.

Hvad sker der med din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg?

Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at du og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på, hvad der sker med din omsætning, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes?

Vil du vide mere, kan du ringe til os på 33 55 31 90 eller sende en mail til erhverv@codan.dk.

Forsikring er værd at gøre ordentligt

Beskyt din omsætning fra 401 kr./md. Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din omsætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller ulykke. Du er sikret op til 29.686 kr. om måneden – ud over de offentlige sygedagpenge.

Erfaringer fra den udvidede

I klinikken møder vi jævnligt patienter, der har behov for mere dybdegående patientuddannelse end den information, der normalt gives i forbindelse med håndtering af en patient. Det gælder både patienter med simple biomekaniske problemstillinger og dem med mere kroniske og komplekse forløb.

Smerteklinkker rundt om i landet tilbyder allerede smerteedukation til patienter med kroniske komplekse smerter eller til patienter med fx funktionelle lidelser. Kiropraktorerne er den første faggruppe uden for sygehusregi, der skal implementere patientuddannelse for bevægeapparatspatienterne.

Mette fortæller:

I juni måned i år deltog jeg på kurset ”Udvidet Patientuddannelse”. Jeg gjorde mig undervejs tanker om hvilke af mine patienter som jeg umiddelbart kunne se, ville have ekstra gavn af den udvidede patientuddannelse. Der var helt sikkert nogle imellem som kunne være oplagte emner. Hen over sommerferien øvede jeg mig på at præsentere materialet.

Pontentiale i et stadardiseret materiale I forvejen har jeg altid prioriteret et højt informationsniveau til mine patienter. Viden om egen lidelse og afmontering af evt. frygtsomhed og tvivl om kroppens formåen er essentielt for bedring på både kort og længere sigt. Jeg ser meget potentiale i det standardiserede materiale. Førhen har jeg arbejdet med forskellige plancher og videoer om smerte, som jeg har fundet her og der fx fra kurser og bøger. Men det at vi som kiropraktorstand har

et fælles standardiseret materiale giver en stor tryghed. Det er godt at vide, hvad der er blevet givet af information, hvis patienten har været til patientuddannelse et andet sted. Materialet om smerteedukation sikrer at vi i højere grad har et fælles sprog og vidensniveau.

Der er sikkert mange måder, man kan gribe den udvidede patientuddannelse an på. Man skal finde sig selv i det. Det kræver som alt andet her i livet træning at blive god til at levere det standardiserende materiale på en flydende måde. Herved finder man ud af hvad der virker for en selv, enten i 1:1 samtale eller i grupper.

Den individuelle samtale har været mit fokus

Jeg har endnu ikke erfaring med den gruppebaserede tilgang. Jeg har fokuseret på den individuelle samtale. Hver patient har sin egen historie, så det har krævet lidt forberedelse forud for sessionen. Jeg har fortalt og fremvist power pointet fra kurset og sideløbende forsøgt at sætte materialet ind i patientens

I bund og grund handler det for os som kiropraktorer om at understøtte bedre egenhåndtering.

kontekst. Det har givet anledning til nogle rigtig gode dialoger undervejs.

Der er naturligvis forskel på hvad det enkelte menneske har brug for af information og vægtning af information. Jeg tror på at alle smertepatienter har gavn af viden om smertemekanismer, at få nedbrudt myter om smerter og dermed opnå en bedre sygdomsforståelse og et bedre liv med smerter.

Nogle smertepatienter har derudover brug for at kigge ind i handlemønstre og optræne andre strategier i hverdagen for bedre at energiforvalte.

Mine erfaringer indtil nu

Jeg har nu erfaret at det godt kan blive meget følsomt for patienten, fordi man er inde og pille ved sygdomsforståelse og egenopfattelse. Måske patienten pludselig ser sig selv i et andet lys eller får en erkendelse af at have et uhensigtsmæssigt handlemønster. Det er enormt spændende at kunne bidrage på den måde til en form for paradigmeskifte. Det er en proces, så der er noget at arbejde med efterfølgende

patientuddannelse…

for både patienten og for mig som kiropraktor. Det kræver mod og støtte at gå ind i sådan en proces. Det kræver også at man tager ansvar som kiropraktor.

Indtil videre har jeg fulgt op på samtalerne løbende ved den almindelig behandling, men forestiller mig at man sagtens kan have flere hands off sessioner med samme patient. Jeg har løbende givet patienterne refleksionsspørgsmål med hjem, som vi har kunne tale videre om næste gang.

Glem ikke de pårørende Jeg har også haft en pårørende med til den udvidet patientuddannelse og det fungerede rigtig godt, at både patienten og den pårørende kom til orde og fik stillet spørgsmål. Det kan være lige så vigtigt at fange den pårørende, så de i hjemmet også får en fælles forståelse af den smerteproblematik og måske funktionstab som patienten har.

Som sagt kan udvidet patientuddannelse leveres på mange måder. Hvis man går ind i 1:1 samtalen, synes jeg der er mange gode ting at hente i ”den motiverende samtale” (MI) som underviser Per Brolund stod for på kurset. Han var dygtig til at formidle at nysgerrighed og reflekterende lytning er vigtige elementer i samtalen. At man skal prøve at gætte det usagte i samtale, lytte bagom det der bliver sagt og derved opdage forandringsudsagn hos patienten.

Det er disse forandringsudsagn som skal konverteres til motivation og handling. Patienterne skal af og til hjælpes til at have tiltro til at de kan påvirke deres eget liv.

Fremtiden

Det giver så god mening at ”Udvidet Patientuddannelse” er en del af kiropraktorens værktøjskasse. Jeg tror der kan være et behov for sparring og vidensdeling med andre

kiropraktorer, der anvender den udvidede patientuddannelse, så vi kan drage fordel af hinandens erfaringer. For som ved mange andre kroniske sygdomme, er patientuddannelse kommet for at blive.

Tak for en inspirerende Faglig Kongres 2024

– tre dage med faglighed, fællesskab og fest!

Faglig Kongres 2024 blev afholdt d. 7.-9. november på ODEON i Odense og blev et samlingspunkt for faget. Med hele 700 deltagere, var kongressen et unikt forum for faglig udvikling, netværk og et stærkt kollegialt fællesskab.

Programmet bød på et omfattende udvalg af moduler og oplæg, der spænder fra den nyeste forskning til konkrete, praksisorienterede sessioner.

Der var noget for alle, fra biomekanik og behandlingsteknikker til kommunikation med patienter. De dygtige oplægsholdere delte både ny viden og praktiske erfaringer, som deltagerne kunne tage med sig hjem og bruge i deres daglige arbejde.

Tillykke til det store hold af løfteaflæggere.

God energi og et stærkt fællesskab Kongressen var præget af en fantastisk energi og et stærkt fællesskab. Kiropraktorer fra hele landet mødtes, udvekslede erfaringer og indgik i dybe samtaler om både faglige udfordringer og løsninger. Det var tydeligt, hvordan denne samling skabte et stærkt netværk, der ikke kun handler om faglig udvikling, men også om at dele erfaringer og inspirere hinanden.

Kongressen blev afsluttet med et årsmøde og den efterfølgende årsfest, hvor Tøsedrengene sørgede for feststemning. Det var fantastisk at se, hvordan deltagerne hyggede sig, grinte og nød godt af hinandens selskab.

Tak til alle jer, der deltog og bidrog til at gøre Faglig Kongres 2024 til en uforglemmelig oplevelse. En stor tak skal også lyde til vores udstillere og oplægsholdere, som var med til at gøre kongressen både lærerig og inspirerende. Vi glæder os allerede til næste år!

Tilmeldingsblanketter til Verdenskongressen (WFC) nyhedsbrev uddeles som del af promoveringen.

Årets program bød på et væld af spændende oplæg og moduler, der alle satte fokus på relevante temaer inden for kiropraktik og sundhedssektoren. Her kan du dykke ned i to områder, der gav stof til eftertanke: Har vi glemt de pårørende? Og AI – ven eller fjende? Begge adresserede væsentlige udfordringer og muligheder i praksis, hvor menneskelige relationer og teknologier mødes.

Har vi glemt de pårørende?

Casper NIm lægger ud med at stille spørgsmålet: Inddrager I de pårørende i jeres behandling?

På skærmen bag ham stiller han fire spørgsmål om involveringen af pårørende i kiropraktorpraksis, som deltagerne fra deres mobiler skal svare på. Svarende er varierede men langt de fleste giver udtryk for at pårørende kun sjældent bliver inkluderet.

Dermed blev scenen sat for en vigtig diskussion om, hvordan pårørende oplever deres rolle, og hvilken indflydelse det har på både patienten og dem selv.

Pårørende – styrke eller barriere?

Der findes meget lidt viden om den pårørendes rolle og den byrde det ofte er at være omsorgsperson for personer med ryglidelser. Casper Nim og Kira Søndberg Fuglsang fra Rygcenter Syddanmark har undersøgt hvordan pårørende påvirkes, når deres nærmeste oplever rygsmerter. Undersøgelsen er baseret på data fra 250 pårørende til personer med ryglidelser og yderligere 11 kvalitative interview med pårørende til patienter med langvarige smerter. Undersøgelsen har givet nye indsigter i, hvordan pårørende påvirkes, når deres nærmeste oplever rygsmerter. Vi giver et kort indblik i nogle af perspektiverne her.

At bekymringerne er mange, er et af de temaer som blev tydeligt i Caspers Nims oplæg. Han fortalte blandt andet at pårørende oplever at blive en slags ”plejer”, hvor både samvær og nærhed ændres til en

praktisk rolle. Det nære forhold påvirkes ofte af, at den pårørende både skal håndtere patientens smerter, men samtidig tage over på huslige pligter og andre fysiske opgaver. Andre faktorer så som uvisheden om fremtiden er også en bekymring, der fylder blandt de pårørende og her blev uforudsigeligheden også fremhævet som en bekymring der vejer tungt hos de pårørende.

Social støtte – en nøglefaktor

Social støtte har stor betydning når vi snakker sygdom og den støtte udfyldes ofte af pårørende. Social støtte bliver her defineret som: ” supportive others provision of psychological and material ressources intended to benefit an individuals ability to cope with stress”. I den forbindelse oplistede Casper Nim fem typer for social støtte, fra praktisk hjalp til emotionel opbakning. Og her er det at kiropraktoren med fordel kan

have blik for, hvilken støtte man selv bidrager med. Casper Nim understregede:

”Kiropraktoren kan ikke bestemme, hvilken støtte patienten får eller hvad de har brug for, men vi kan spørge ind til patienten og spørge om de får den støtte de har brug for”

Dog har social støtte også en bagside. Mange pårørende føler sig udbrændte og stressede, hvilket kan føre til konflikter og tilbagetrækning fra relationen. Klinikere kan her spille en afgørende rolle ved at italesatte, hvor krævende det kan være at være pårørende – og hjælpe med at skabe realistiske forventninger til deres rolle.

Få gode råd til at inddrage den pårørende via QR koden her:

AI: Ven eller fjende?

Men hvordan navigerer vi i den modsatte ende af spektret – når vi ser fremad og forsøger at inddrage teknologi i klinisk praksis? AI – kunstig intelligens – er allerede begyndt at finde vej ind i sundhedssektoren og rejser store spørgsmål om både etik, faglighed og relationen til patienterne. . . .

Med oplægget ”AI – ven eller fjende?” blev der kastet lys på de muligheder og faldgruber, der følger med at åbne døren for kunstig intelligens i kiropraktorpraksis. Her er, hvad vi tog med os fra diskussionerne om fremtidens teknologi.

Kunstig intelligens (AI) blev et af de helt store samtaleemner på årets Faglig Kongres, hvor potentialerne og udfordringerne ved AI i sundhedspraksis blev diskuteret livligt. Fra klinisk beslutningsstøtte til empatisk kommunikation – AI ruller som en tsunami over sundhedssektoren, og spørgsmålet er, om vi er klar til at håndtere konsekvenserne. Der blev dykket ned i, hvordan kunstig intelligens både kan lette arbejdsgange og samtidig rejse etiske og praktiske spørgsmål.

En ny virkelighed: AI stormer frem For blot to år siden blev ChatGPT lanceret, og det tog verden med storm. Hvad der begyndte som et eksperiment, er nu blevet en integreret del af forskeres og visse klinikeres arbejdsprocesser. Men hvor langt er vi egentlig i sundhedssektoren? Under oplægget rakte omkring 30 deltagere hånden op, da de blev spurgt, om de bruger AI i deres arbejde – langt fra flertallet, men nok til at indikere, at teknologien er på vej ind i hverdagen.

AI’s potentiale og faldgruber

Anne Marie S. Christensen, bioetiker ved Center for Sundhedsfilosofi og Etik, påpegede, at forventningerne til AI er enorme – ikke mindst fra et politisk perspektiv, hvor teknologien ses som en mulig løsning på ressourcepres i sundhedsvæsenet. Men hvad kan AI egentlig, og hvilke etiske og praktiske problemstillinger skal adresseres?

fremhævet – når AI giver anbefalinger uden at kunne forklare, hvordan eller hvorfor de er blevet til.

Faglighedens rolle i en AI-tid

Flere deltagere var enige om, at AI ikke kan erstatte sundhedsprofessionelles faglighed og dømmekraft. Klinikerens rolle bliver afgørende for at kvalitetssikre AI’s anbefalinger og for at bevare fokus på patientens unikke behov.

Anne Marie S. Christensen understregede, at sundhedsprofessionelle skal have dyb forståelse for AI’s funktion og begrænsninger, hvis de skal bruge teknologien ansvarligt. “AI kan støtte beslutninger, men det kræver, at vi er bevidste om dens svagheder og ikke lader os overvælde af dens autoritet,” sagde hun.

Robotter og empati i sundhedssektoren

Christensen beskrev AI som et paraplybegreb, der spænder fra algoritmer til avanceret maskinlæring. På den ene side er der systemer som klinisk beslutningsstøtte­AI, der kan give anbefalinger om medicinering og behandling, og på den anden side beslutningstagende AI, der potentielt kan handle uden sundhedsprofessionelles indblanding. Begge typer rejser spørgsmål om ansvar, tillid og faglighed. Men der er også store udfordringer. AI kan forstærke bias og diskrimination, miste det unikke ved patienten og give anbefalinger, som ikke altid er fagligt forsvarlige. Særligt blev bekymringer om ”black boxing”

Oplægget kastede også lys på brugen af robotter som eksempelvis Paro, den terapeutiske robotsæl, der bruges i demenspleje. Her var meningerne delte: Nogle ser robotten som en værdifuld støtte, mens andre kritiserer den som en falsk erstatning for menneskelig omsorg.

Der blev også rejst spørgsmål om AI’s evne til at kommunikere empatisk. Selv om chatbotter ofte vurderes som værende mere “empatiske” end mennesker i deres svar, blev det påpeget, at AI ikke kan forstå følelser – den beregner kun, hvad der statistisk set er passende at sige.

Patienter og tillid til AI

Afslutningsvis blev der spurgt, hvor patienternes tillid ligger – hos AI eller hos den sundhedsprofessionelle? Flertallet af patienter foretrækker stadig, at sundhedsprofessionelle træffer beslutninger, men med en stigende accept af AI som et støttende værktøj.

Årets priser - en anerkendelse af fremragende arbejde inden for kiropraktik

ÅRETS SPECIALE ÅRETS HÆDERSPRIS

Pernille Platz Skrubbeltrang og Peter Måhr –Vindere af årets speciale om pårørende til patienter med rygproblemer

Pernille Platz Skrubbeltrang og Peter Måhr modtog en velfortjent anerkendelse for deres speciale.

De har sammen undersøgt, hvordan pårørende bedst kan støtte patienter med rygproblemer på en måde, der både gavner patienten og samtidig tager højde for de pårørendes behov. Deres arbejde minder os om, at behandling ikke kun drejer sig om patienten, men også om det samspil, der findes mellem patienten og de mennesker, der er tæt på dem i hverdagen.

Deres speciale er af stor relevans, da det sætter fokus på, hvordan kiropraktorer kan inddrage pårørende i behandlingsforløbene og tage højde for deres udfordringer og behov. Denne tilgang har potentiale til at gøre en stor forskel for både patienter og deres pårørende.

Det er med stor glæde, at vi kan afsløre, at Årets Hæderspris 2024 går til Kirsten Sillehoved DKF uddelte denne pris for første gang sidste år, og i år er det tid til den anden udgave, med nummerering 2 på bagsiden.

DKF’s bestyrelse har ofte følt at de manglede en måde at takke ildsjæle, engagerede og tillidsvalgte medlemmer. Derfor besluttede DKF sidste år at indstifte en særlig hæderspris – en pris til en person, der igennem længere tid har ydet en stor og aktiv indsats for faget og for foreningen.

Kirsten har været en uundværlig del af det kiropraktiske fællesskab i mange år og har i sin tid som både praktiserende kiropraktor og engageret medlem af foreningen arbejdet utrætteligt for at fremme faget og støtte sine kollegaer.

Kirsten afsluttede sin tale med en opfordring til ungdommen - ”Engager jer - selvom vi er små - så betyder jeres engagement noget.”

Faglig Kongres 2024 var ikke kun en platform for læring og vidensdeling, men også en anledning til at anerkende de kiropraktorer, der har bidraget ekstraordinært til faget. Under kongressen blev flere priser og anerkendelser uddelt for at fejre de personer, der har gjort en markant forskel i arbejdet med både patientbehandling og forskning.

Vi er glade for at kunne præsentere årets priser.

ÅRETS KIROPRAKTOR

Prisen for Årets kiropraktor 2024: Nanna Ørum

Christensen I 2012 indstiftede DKF’s bestyrelse prisen for Årets Kiropraktor, som hvert år uddeles til en person, der har ydet en særlig indsats inden for det kiropraktiske fagområde. Prisen følger traditionen med et kunstværk og et diplom –ikke at forglemme!

Efter en grundig afstemning er det med stor glæde, at vi kunne afsløre, at Nanna Ørum Christensen modtog prisen som Årets Kiropraktor 2024.

Nanna har gennem årene udmærket sig ved sin dedikation til både sine patienter og kiropraktikfaget som helhed. Hendes passion for behandlingen af patienter og hendes aktive rolle i at fremme fagets udvikling gør hende til en inspirerende og fortjent vinder af prisen. Hendes arbejde har ikke kun haft en positiv indvirkning på dem, hun behandler, men har også bidraget til at styrke kiropraktikkens rolle i samfundet.

ÆRESMEDLEM 2024

I år er det tid til at tildele Æresmedlemsskabet 2024, en hæder, vi sjældent uddeler Bestyrelsen har besluttet at hædre en person, en velfortjent hæder til en personlighed, der har betydet meget for os alle der har spillet en vigtig rolle i Dansk Kiropraktor Forening gennem mange år.

Vi er glade for at kunne tildele Frank Føns Jensen Æresmedlemsskabet. Frank har i mange år været en central figur i vores fællesskab, har stået på talerstolen adskillige gange og har altid arbejdet engageret for vores fælles sag.

”Jeg har altid gået meget på talerstolen og det er fordi jeg gerne vil udfodre dem der tager beslutningerne ellers sander vi til - vi skal hele tiden sætte sprøgsmålstegn og blive ved med at udfordre så vi kan fortsætte udviklingen af faget”, afsluttede Frank.

Mette Caroline Just Hedegaard: FNKS’ Formand

Mette Caroline Just Hedegaard er den nyligt konstituerede formand for FNKS og fik æren af at holde sin første tale på Faglig Kongres 2024 som formand og blev mødt med stor opbakning og varme. Det var et stort øjeblik for den 21-årige kiropraktikstuderende fra Sønderjylland, der nu står i spidsen for FNKS.

Foto: Anders Bach

Mette havde aldrig forestillet sig, at hun skulle ende som kiropraktor. Hendes oprindelige interesse lå et andet sted – i arbejdet med mennesker. Hun fortæller: ”Jeg har altid vidst, at jeg ville arbejde med mennesker, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle være så tæt på. Jeg overvejede blandt andet at blive bioanalytiker.”

Mettes rejse ind i kiropraktikkens verden

Det var først, da Mette i gymnasiet fik en god ven, som var nyuddannet kiropraktor, at hendes interesse for kiropraktik begyndte at tage form. ”Jeg synes, det lød spændende og havde egentlig aldrig rigtig haft en idé om, hvad jeg ville være, men da vi mødtes igen et år senere, sagde jeg: ’Det skal jeg være! Og det må siges at være hans fortjeneste!’”

Mette har altid været drevet af at engagere sig. ”Jeg kan godt lide at have styr på det hele, og at alt kører som det skal”. Allerede på efterskolen lavede Mette frivilligt arbejde, hvor hun bl.a. stod for efterskolefester, elevfester. Og gymnasiet var ingen undtagelse, her var hun hueformand og stod for alt det praktiske der hører med det at blive student. F.eks. at sørge for at få skrevet i den blå bog, bestille studenterhue og studentervogn.

Selvom hun i starten ikke var sikker på, hvad fremtiden ville bringe, havde Mette besluttet sig for at prøve kræfter med kiropraktik. Hun søgte ind på kiropraktoruddannelsen, mens hun stadig gik i 3.g. Hun var sågar til optagelsesprøve samme dag som hun fik sin hue. ”Jeg gik tidligt fra dimissionen og fik rykket min eksamen til senere på eftermiddagen for at kunne nå det hele”, siger Mette.

”Det var en presset dag, hvor jeg var meget nervøs. Da der kun var et sted i Danmark, hvor man kunne søge ind som kiropraktor, og derfor ikke vidste om jeg kom ind med det samme, men jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne prøve”, siger Mette. . . .

Det skulle vise sig, at Mette kom ind på studiet i første omgang med optag i september, og hendes rejse mod at blive kiropraktor begyndte.

Mette fortæller, at hun i gymnasiet ikke følte behov for et sabbatår, som mange af hendes klassekammerater. ”Alle de andre var skoletrætte og skulle bare have et sabbatår, men det havde jeg slet ikke behov for. Jeg kan godt lide at gå i skole og være sammen med mennesker.”

Særligt i perioden med corona, og lange perioder med nedlukning, nogle gange op til tre måneder ad gangen, gjorde at Mette ikke fik stillet det sociale behov, som man

normalt gør – og mærkede en trang til at fortsætte med ar lære og udvikle sig.

En særlig kærlighed til håndværket

En af de ting, Mette virkelig har værdsat ved kiropraktorstudiet, er muligheden for at lære et håndværk. ”Jeg kunne godt lide, at man lærer et håndværk og kan gøre noget med hænderne, som ikke alle faggrupper kan. Samtidig er det en akademisk uddannelse, og det tiltalte mig.”

Selvom det første år på uddannelsen var meget teoretisk, faldt meget af pensum naturligt for Mette, især mikrobiologi, som hun havde haft i gymnasiet. Hun fortæller også om den nære og samarbejdsvillige kultur på studiet, som hun værdsætter meget: ”Jeg kan virkelig godt lide, at vi er et hold. Vi kender alle hinanden, og vi hjælper hinanden.”

Mette blev hurtigt en del af studiemiljøet og fik en tæt relation til Søren, den tidligere næstformand i FNKS, som også var hendes daglige tutor. Han opfordrede Mette til at stille op som formand for FNKS.

”Søren nævnte, at vi manglede en formand, og han opfordrede mig til at stille op. Jeg troede, det skulle være en udefra, men han fik mig overbevist, og nu er jeg her,” siger en smilende Mette.

. . .

Mette har altid haft en stærk konkurrenceånd, og hendes baggrund i gymnastik, hvor hun har konkurreret i opvisningsgymnastik, har givet hende et stærkt fokus på samarbejde og performance. ”Jeg er en dårlig taber, så jeg valgte en sport, hvor man kunne være god eller rigtig god, og hvor det ikke handler om at vinde eller tabe, men om at gøre sit bedste”, griner Mette.

En indstilling, hun tager med sig i sin rolle som formand for FNKS, hvor hun ser frem til at bidrage til fællesskabet og sikre, at medlemmerne trives både fagligt og socialt. Med sin passion for kiropraktik og sit engagement i FNKS’ arbejde er Mette allerede godt på vej til at gøre en stor forskel i organisationen.

Vi ser frem til at følge Mettes rejse og den positive indflydelse, hun uden tvivl vil have på fremtidens kiropraktorer.

Et travlt efterår og en fremtid med muligheder

Det har været et helt exceptionelt travlt efterår. Overenskomstforhandlinger og regeringens sundhedsreform har fyldt kalenderen helt ud. Oveni har der været en fantastisk Faglig Kongres – og så lige arbejdet med DKF’s kommende 100-års fødselsdag og WFC verdenskongressen i København til maj næste år.

Når I læser dette ved I allerede, hvordan det er gået med vores overenskomstforhandlinger. Og få dage inden jeg skriver dette, blev aftalen om sundhedsreformen endeligt offentliggjort.

Og lad mig være meget direkte: Sundhedsreformen er rigtigt god. Men det I måske spørger om er: gør det nogen forskel for mig og for mit daglige arbejde som kiropraktor? Det kommer den til. Udover den rent strukturelle ændring med sammenlægningen af Region Sjælland og Hovedstaden, som helt åbenlyst får en masse konkrete implikationer og udestående spørgsmål – fx er der ikke en praksiskonsulent i Region Sjælland, mens der er i Hovedstaden.

Den væsentligste ændring er dog indførslen af en kronikerpakke på lænde­ryg­området. Det var allerede en del af regeringens udspil til reformen: Men i den endelige aftale er pakken fremskyndet, så den skal være på plads når aftalen udmøntes den 1. januar 2027.

Formand Michael Christensen Foto: Søren Osgood

Det betyder, at arbejdet med indholdet allerede begynder nu. Vi skal banke hårdt på døren til Sundhedsstyrelsen, sende vores bedste faglige folk til møderne og vise at vi i kiropraktorpraksis har fagligheden og setuppet til at løse denne opgave. Det ser jeg frem til.

Der er også flere andre interessante detaljer i reformen. Et gennemgående tema er at færre opgaver fremadrettet skal løses på sygehusene og mange flere skal løses i det nære sundhedsvæsen.

Det bliver en svær opgave at komme i mål med, men det gør det så meget vigtigere at vi kiropraktorer byder ind med vores ekspertise og at vi hele tiden arbejder for løsninger. I det hele taget bliver de næste to år frem mod udgangen af 2026 afgørende – og jeg glæder mig til at arbejde for at vi kiropraktorer får en endnu større rolle end den vi har i dag.

Nu kan du lave opslag på billedbeskrivelser og billedopslag i det interregionale billedindeks hos danske regioner

Siden den 10. oktober 2024 har kiropraktorer med KirPACS­abonnement som de første i det danske sundhedsvæsen kunne foretage opslag på billedbeskrivelse i alle 5 regioner med patienternes samtykke i det interregionale billedindeks (IBI). Derudover kan de foretage billedopslag mod det centrale IBI i Region Midt, Region Sjælland, Region Nord og Region Hovedstaden. I Region Syd arbejdes der fortsat på at gøre billedopslag mod vores løsning muligt

Det er 15 års arbejde på Kiropraktorernes Videnscenter der nu endelig lykkes. Det betyder at kiropraktorer­

ne som faggruppe er de første der lykkes med at etablere den teknologiske infrastruktur i alle 5 regioner ved at integrere vores egenudviklede KirPACS­system sammen med vores samarbejdspartner Siemens Healthcare og deres Syngo Carbon og eHealth produkt op imod Regionernes billedindeks. Det muliggør billedopslag og tilgængelighed af billedbeskrivelser på tværs af kiropraktorpraksis og hospitalerne, fortæller Henrik Wulff Christensen, der er direktør på Kiropraktorernes Videnscenter.

Muligheden for at lave opslag er et kæmpe fremskridt for patienter som konsulterer kiropraktorer. Det giver nemlig kiropraktoren mulighed for at tilgå patientens relevante billedbeskrivelser og billedmateriale og gennemgå det sammen med patienten, hvis der er behov for det, fordi billeder og beskrivelser er tilgængelige på rette tid og sted. Det betyder samtidig at hospitalerne ikke længere skal sende billedmateriale med posten på CD­ROM eller via USB­stik eller lignende metoder. Det vil spare tid og ressourcer for hospitalerne og deres ansatte.

Læs Kirofakta 2024

Hvert 2. år siden 2010 har DKF og Kiropraktorernes Videnscenter gennemført undersøgelsen KiroFakta, der tager pulsen på professionen.

2024 er ingen undtagelse. Undersøgelsen blev sat i gang den 17. maj 2024 med distributionen af elektroniske spørgeskemaer til 272 klinikker og 706 individuelle kiropraktorer. Den 31. maj blev den sidste rykker sendt ud til de manglende respondenter, hvorefter dataindsamlingen blev lukket den 21. juni. Vi er dykket ned i Kirofakta og har plukket enkelte fakta ud, men du kan få uddybet tallene og læse megen mere fakta om kiropraktorprofessionen i Kirofakta 2024.

Læs Kirofakta 2024 i nyheden Læs Kirofakta 2024 på www. kiroviden.dk

CARL II er gennemført

Uddannelse af fremtidige ledere er hjørnestenen i at sikre professionel udvikling og stabilitet, det er ikke noget man skal overlade til tilfældigheder. Inden for kiropraktik og forskning har vi Chiropractic Academy for

Research Leadership, CARL, der er med til at sikre, at vores bedste og mest talentfulde yngre forskere vil få succes i deres forskerkarrierer. Siden oprettelsen er der blevet gennemført to CARL­forløb. Det første

Planlæg

forløb, CARL, blev afviklet efter planen i 2017 ­ 2019. CARL II har været igennem et lidt anderledes forløb end forgængeren. Coronapandemien ramte, og det fik også indflydelse på CARL II.

Under pandemien foregik CARL via Zoom, men i august 2022 mødtes den samlede CARL II­gruppe første gang på SDU i Odense. Senere har CARL II Fellows været samlet i Sydney i Australien, og i august 2024 afholdt CARL II deres sidste residential i Edmonton i Canada.

din efteruddannelse

i 2025 Ny billedviewer i KirPACS

I oktober implementerede Kiropraktorernes Videnscenter en ny billedviewer i KirPACS. Den nye viewer, Synco­Carbon, er en webviewer, der bliver leveret af Siemens. Den erstattede den tidligere webviewer, Xero. Samtidig med implementeringen af den nye billedviewer forandrede vi vores leverandørstruktur. Vi reducerede antallet af leverandører, så vi kun har en leverandør. Det gjorde vi for at samle leverandøransvaret og kunne tilbyde en billedviewer af bedste kvalitet og den bedste løsning til brugerne af KirPACS.

Samtidig med implementeringen af den nye billedviewer, indførte vi tofaktorlogin med MitID for at øge sikkerheden omkring KirPACS og billedvieweren.

2025 bliver et travlt efteruddannelsesår med masser af gode tilbud til dig i form af kurser, WFC verdenskongres og Fagligt årsmøde.

Så måske vil du gerne allerede nu begynde at planlægge dine efteruddannelsesaktiviteter? Kiropraktorer­

nes Videnscenters kursuskatalog er allerede godt fyldt med tilbud om vedkommende og lærerige kurser og der kommer løbende flere til.

Du kan finde kursusudbuddet under Efteruddannelse ­> Kurser på www. kiroviden.dk

Ulige adgang til kiropraktisk behandling i Danmark

En ny undersøgelse af social ulighed i brugen af kiropraktisk behandling i Danmark udført i samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed og SDU viser, at der er behov for nye strategier for at sikre lige adgang til behandling for alle, uanset socioøkonomisk status.

Kristine Bihrmann, Michelle Trabjerg Pedersen, Jan Hartvigsen, Kirstine Wodschow, Annette Kjær Ersbøll. Social inequity in chiropractic utilization – a cross­sectional study in Denmark, 2010 and 2017. Chiropractic & Manual Therapies 2024.

Undersøgelsen blev gennemført som et tværsnitsstudie baseret på Den Nationale Sundhedsprofil i Danmark i 2010 og 2017. I alt inkluderede forskerne 288.099 personer på 30 år eller ældre i 2010 og 2017. For hver person blev oplysninger om hver persons brug af kiropraktik, socioøkonomisk status og helbredstilstand (som en indikator for behov for kiropraktisk behandling) hentet fra landsdækkende registre. Tre karakteristika for socioøkonomisk status (uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og indkomst) blev undersøgt. Helbredstilstanden blev målt ved demografiske data, dårligt selvvurderet fysisk helbred, aktivitetsbegrænsninger, muskuloskeletale smerter, antal muskuloskeletale lidelser og antal kroniske sygdomme.

For yderligere at måle graden af social ulighed i brugen af kiropraktik beregnede forskerne koncentrationsindekset for ulighed for hver af de tre karakteristika af socioøkonomisk status. Beregningen viste, at indkomst og beskæftigelsesstatus bidrog i højere grad til ulighed sammenlignet med uddannelsesniveau.

Aktuelt har personer med højere socioøkonomisk status, såsom højere uddannelsesniveau, beskæftigelse og højere indkomst større sandsynlighed for at benytte kiropraktisk behandling end personer med lavere socioøkonomisk status.

Selv efter at have taget højde for sundhedstilstand, viste undersøgelsen en klar tendens til, at personer med højere indkomst og dem, der var i beskæftigelse, oftere gik til kiropraktor, mens personer med lavere socioøkonomisk status var underrepræsenterede, selv når de havde behov for behandling.

Resultaterne af undersøgelsen kan bruges som et væsentligt input til sundhedsplanlæggere og informere strategier for at sikre lige behandling for lige behov, uanset socioøkonomisk status. Potentielle tiltag kunne omfatte en genovervejelse af egenbetaling for patienterne samt initiativer der kan inspirere til øget opmærksomhed og støtte til udvalgte udsatte patientgrupper.

A modern way to teach and practice manual therapy

Traditionel manuel behandling bygger på principper om, at behandleren vurderer og bestemmer behandlingen ud fra anatomi og specifikke teknikker.

Traditionel manuel behandling bygger på principper om, at behandleren vurderer og bestemmer behandlingen ud fra anatomi og specifikke teknikker. De principper bliver ikke længere understøttet af den bedste evidens. Data fra kliniske testes viser dog, at manuel behandling kan være både effektiv og omkostningsbesparende, når den bruges som en del af en samlet behandling af muskel­ og ledbesvær.

Forskerne bag artiklen foreslår en mere opdateret måde at undervise i og udføre manuel behandling, som er baseret på moderne forskning. Den fokuserer på hovedprincipperne sikkerhed, komfort og effektivitet og lægger vægt på god kommunikation, samarbejde og behandling, der tager udgangspunkt i den enkelte patients

behov. Den ramme gør det nemmere for behandleren at bruge de bedste metoder og kommunikere godt med patienten.

Manuel behandling bør indeholde både passive og aktive behandlinger, der styrker patienten, fx. øvelser, undervisning og ændringer i livsstil. Det bør foregå i et tillidsfuldt miljø, hvor der er et godt forhold mellem behandler og patient. Undervisning i manuel behandling bør følge disse retningslinjer, konkluderer forskerne.

Association of back pain with all-cause and causespecific mortality among older men: a cohort

study

MrOS er en befolkningsundersøgelse fra USA, hvor man løbende udspørger og undersøger mænd over 70 år for at kortlægge deres helbred. Undersøgelsen omfatter indtil videre mere end 5000 mænd med en gennemsnitsalder på 73 år.

En international gruppe forskere herunder Jan Hartvigsen har i MrOS undersøgt, om vedvarende, hyppige eller funktionsbegrænsende smerter ­ er forbundet med højere risiko for dødsfald blandt ældre mænd. Deltagerne blev opdelt i fire grupper: Ingen rygsmerter, ikke­vedvarende smerter, sjældne vedvarende smerter eller hyppige vedvarende smerter. Efter fem år målte man også andre former for funktionsbegrænsende rygsmerter.

I alt 3513 deltagere døde. En større andel af mænd med hyppige, vedvarende rygsmerter døde sammenlignet med mænd uden rygsmerter (78 % mod 69 %), men når forskerne tog hensyn til deres generelle helbred og andre sygdomme, var der ikke længere nogen sammenhæng. Resultaterne var ens for de to grupper, når for­

skerne så på hjertekarsygdomme og andre dødsårsager, men forskerne fandt ikke nogen sammenhæng mellem rygsmerter og dødsfald på grund af kræft. Andre målinger af rygsmerter, især dem med funktionsbegrænsende smerter, var forbundet med øget dødelighed, selv når alle faktorer blev taget i betragtning.

Hyppige, vedvarende rygsmerter i sig selv øgede ikke risikoen for at dø hos ældre mænd, men det generelt dårlige helbred, som mange med rygsmerter har, øgede risikoen.

Med data i ryggen udvikler vi os

Med Sentinel-data får kiropraktorklinikker direkte indsigt i deres egen klinik og faglighed. Systematisk dataopsamling giver en dybere indsigt og forståelse af, hvilke typer patienter man ser i sin klinik. Det kan bidrage til faglig udvikling for både den enkelte kiropraktor og klinikken som helhed.

Et kvalitetsprojekt i kiropraktorpraksis

Flere kiropraktorklinikker har allerede implementeret Sentinel og er begyndt at indsamle diagnosekoder som en del af det første kvalitetsprojekt i kiropraktorpraksis.

Projektet udvikler sig løbende, og måned for måned tilslutter flere klinikker sig. Det har allerede resulteret i en stor mængde data, som venter på at blive udforsket og komme i spil i klinisk praksis. Og der skal faktisk ikke meget til før man kan begynde at lære af sine egne data.

Indsigt og overblik

Når en klinik implementerer Sentinel, bidrager de til en kortlægning af både professionen og deres egen praksis. Data der opsamles, bliver samlet og præsenteret på nationalt og regionalt niveau via Sentinel. KviK får adgang til aggregeret data mens klinikkerne får adgang til egen data i en klinikrapport. Rapporten viser klinikkens data sammenholdt med regionale og nationale gennemsnit og indeholder seks hovedområder:

Hvad viser data?

De første data fra Sentinel viser, at næsten alle patientforløb får en diagnosekode, med en mediankodeprocent på imponerende 99 %. Demografiske data knyttet til diagnosekoderne, viser, at den hyppigste patient er en kvinde på 50­59 år, og at de mest anvendte diagnosekoder relaterer til ryg­ og nakkesmerter. Generelt dækker

1. Oversigt over de 20 hyppigst anvendte diagnosekoder i klinikken, med mulighed for at se antal patienter og procentfordeling samt alders­ og kønsfordeling pr. diagnosekode.

2. Graf over antal diagnoser pr. forundersøgelse sammenlignet med regionalt og nationalt gennemsnit.

3. Kodeprocent som viser andelen af forundersøgelser med minimum én diagnosekode.

4. Aldersfordeling på klinikkens patienter sammenlignet med det regionale og nationale gennemsnit samt hyppighed af patienter i forskellige aldersgrupper

5. Diagnosefordeling pr. pakkeforløb samt antal konsultationer pr. pakkeforløb

6. Andel af patienter uden diagnosekoder og med flere diagnosekoder pr. pakkeforløb

diagnosekoderne bredt inden for bevægeapparatet, men de omfatter også andre diagnosekodeområder. Det er nok ikke overraskende at bevægeapparat fylder en del, men overblikket og indsigten er med til at validere professionens arbejde og styrker kiropraktorernes virke både i klinikken og i dialogen med samarbejdspartnere og politikere.

Aggregeret data viser, at 71 % af diagnosekoderne for spændingshovedpine (N95) tildeles kvinder, især i aldersgruppen 30­39 år, mens mænd er lidt overrepræsenterede i forhold til tennisalbue (L93), primært i alderen 40­59 år. Data viser også, at irritabelt spædbarn (A16) er den 16. mest anvendte diagnosekode i kiropraktorpraksis inden for det seneste år.

Data til faglig udvikling

Hvad kan du så bruge data til? Klinikrapporterne giver din klinik en unik mulighed for at dykke ned i jeres patientpopulation og egen faglighed og identificere områder eller patienttyper, der måske ikke tidligere har været i fokus. Måske viser data, at klinikken har en specifik aldersgruppe, eller at bestemte tilstande, såsom svimmelhed eller kæbeproblemer, der er mere fremtrædende end ventet. Data kan også vise forskelle i antal opfølgende konsultationer i pakkeforløbene eller hyppigheden af flere diagnosekoder i forhold til gennemsnittet på landsplan. Jakob van Dijk fra Kiropraktorerne i Aarup fortæller, at han ser data som et værktøj til at forstå variationer og fælles mønstre både i sin egen klinik og på tværs af klinikker: ”Vi har drøftet i vores ERFA­gruppe, at det kunne være spændende at anvende data fra Sentinel til at tale om forskelle og ligheder med det formål at hjælpe hinanden.” Rasmus Hansen fra Hansen & Hansen i Haderslev påpeger, at data på et overordnet niveau kan bidrage til et større perspektiv, og at statistik kan give et bredt og detaljeret indblik i kiropraktorpraksis.

Data som medspiller

Med Sentinel og datafangst får kiropraktorpraksis en enestående mulighed for aktivt at bruge sine egne data, som en aktiv del af hverdagen. Arbejdet med egne data

giver kvalitetsarbejdet en nærhed og klinisk relevans, hvor udvikling og forbedring direkte kan kobles til ens kliniske hverdag.

Udfordringen for mange er dog tid og hjælp til at komme i gang. Jakob van Dijk siger: ”Hver gang jeg har prøvet at sætte mig ned og bruge tid på at komme i gang, så er der kommet noget andet i vejen.” Rasmus Hansen påpeger, at viden om dataområdet også er afgørende: ”Man skal have viden og indsigt, før man kan stille de rigtige spørgsmål.”

Begge ser muligheder på lang sigt, men efterspørger hjælp til opstart.

”Datadrevet kvalitetsudvikling er ligesom de nye ydelser i patientuddannelse. Det kræver lidt starthjælp og tid til at komme i gang, og at man selv får prioriteret tiden”

uddyber Rasmus.

Vil du gerne begynde at arbejde med din egen data, så har KviK lavet en vejledning, som en start til hvordan du i det små kan komme i gang.

Din klinikrapport kan du finde ved at logge ind på: www.sentinel-data.dk

Du kan finde mere information om Sentinel og diagnosekodning på www.kiroviden.dk/viden/ kvalitet

Find KviK’s vejledning til at læse og forstå egen klinikdata ved at scanne QR­koden:

Har du faglige spørgsmål eller er du nysgerrig på, hvordan du kommer i gang med at arbejde med egen data så kontakt KviK på kvik@kiroviden.sdu.dk

Har du tekniske spørgsmål om Sentinel og implementering, kan du kontakte Sentinel­enheden på sundhedsfaglig@sundhed.dk

Kiropraktorernes Videnscenter

på

Faglig Kongres 2024

Kiropraktorernes Videnscenter var til stede på årets faglige kongres med stande, der repræsenterede både selve videnscentret, kvalitetsfunktionen KviK og KirCACS og med bidrag til det faglige program. En særlig feature var en mobil kaffebar, som var særdeles populær blandt kongresdeltagerne og tiltrak mange kongresdeltagere i pauserne mellem de faglige indslag.

Foruden kaffebaren bød Kiropraktorernes Videnscenter bl.a. på mulighed for at bidrage med gode ideer til efteruddannelseskurser, mulighed for at snakke kvalitet med KviK, møde en forsker og en hyggelig lounge, hvor kongresdeltagerne kunne slappe af og snakke om stort og småt.

Vidste du, at søvn kan være medicin for din krop?

Eller at dine tanker kan være den største forhindring for at håndtere smerter? Årets

Faglig Kongres satte igen i år fokus på emner, der har direkte indflydelse på vores arbejde og vores patienters velbefindende. To oplæg, der særligt fangede deltagernes opmærksomhed, handlede om søvn og metakognitiv terapi.

”Sov GODT!” med Mikael Rasmussen

Har du tænkt over, hvad der sker, når du ikke får nok søvn? Ifølge Mikael Rasmussen, der holdt et engagerende breakout­oplæg, har det konsekvenser, vi ikke kan ignorere. Søvn er ikke bare hvile – det er en nødvendig proces for at genopbygge kroppen, styrke immunforsvaret og holde hjernen skarp.

Mikael fremhævede flere vigtige pointer i oplægget:

God søvn har mange fordele for helbredet: Søvn hjælper med at regulere appetitten, forbedre humøret og reducere risikoen for livsstilssygdomme som diabetes og hjerteproblemer.

Søvn og smerter: Søvn og smerter hænger tæt sammen i en ofte overset ond cirkel. Manglende søvn øger følsomheden i smertesystemet og reducerer kroppens naturlige evne til at dæmpe smerter.

Praktiske løsninger: Mikael delte konkrete råd om, hvordan både kiropraktorer og deres patienter kan skabe bedre søvnvaner, herunder faste sengetider og en bevidst indsats for at undgå stress og tankemylder inden sengetid.

Metakognitiv terapi til smertepatienter ”Kan man håndtere smerter ved at gøre... mindre?” spurgte psykolog Pia Callesen provokerende i sit plenumoplæg. Svaret var, ifølge Pia: Ja! Metakognitiv terapi handler ikke om at analysere eller overvinde smerter, men snarere om at lade tankerne være.

Selvom essensen af metakognitiv terapi kan være svær at forklare i et 60­minutters oplæg, var Pia Callesens hovedpointer klare:

Mindre tankehåndtering, mere frihed: Mange smertepatienter bruger unødig energi på bekymringer og grublerier.

”Doing nothing is doing everything”: Enkle strategier som at undgå monitorering af smerter og acceptere tankerne uden at reagere på dem kan gøre en stor forskel.

Et paradigmeskift: Denne tilgang udfordrer mange traditionelle metoder og giver kiropraktorer et nyt perspektiv på, hvordan de kan hjælpe patienter med kroniske smerter.

Vi ses i 2025!

Disse emner var blot nogle af de mange spændende oplæg på Faglig Kongres 2024. Vi glæder os allerede til næste år!

Psykolog Pia Callesen underviser i Metakognitiv terapi til smertepatienter.

Ledelse er at få andre til at lykkes

25 kiropraktorer brugte en weekend i ledelsens tegn på det udsolgte kursus ”Ledelse i Kiropraktorpraksis”. Et nyt kursus som var skræddersyet til kiropraktorpraksis med den erfarne ledelseskonsulent Heidi Bøgelund som underviser.

Hvorfor er I her?

”Hvorfor er I her?” var et af de første spørgsmål, der mødte deltagerne en varm septemberweekend på Kiropraktorernes Videncenters nye kursus, Ledelse i Kiropraktorpraksis. Svarene var mange og gode, men fælles for alle var lysten til at lære mere og udvikle sig som leder. Heidi Nygaard Lange fra Stengadeklinikken i Aalborg udtalte:

”Jeg føler ikke, at jeg er klædt ordentligt på til at være leder…”

”Heidi var ikke den eneste, der delte denne følelse. Sander Due Shafer og Lasse Salling Baundal fra Kiropraktikken Holte tilsluttede sig og forklarede, at de også ønskede at blive bedre ledere, så deres klinik kan fungere optimalt og de ansatte trives og har lyst til at være der. Lasse tilføjede: ”Vi er uddannede kiropraktorer, ikke ledere,” og pointerede dermed, at kiropraktorstudiet i Danmark ikke inkluderer undervisning i ledelse eller virksomhedsdrift. For mange deltagere var dette en vigtig årsag til at tage kurset, og et ønske om at videreuddanne sig og udvikle klinikken, og ikke bare fortsætte med ”plejer”.

Forskellige, men alligevel ens Ved første øjekast virkede de 25 deltagere meget forskellige. De kom fra hele landet med forskellige baggrunde og erfaringer, og deres udfordringer i klinikkerne varierede. Fælles retning, strategi, drift, personaleledelse og personligt lederskab var blot nogle af de emner, der blev nævnt som udfordringer. Med Heidi Bøgelunds hjælp blev deltagerne opfordret til at reflektere over deres eget lederskab og overveje, hvad de ønskede at opnå i deres klinikker. Det blev hurtigt klart, at mange af udfordringerne alligevel var fælles på tværs af deltagerne, og at ”god ledelse” ikke kommer af sig selv.

En af Heidi Bøgelunds pointer var, at ledelse er nødvendigt for at få klinikken til at fungere optimalt – både fagligt, økonomisk og trivselsmæssigt – men at ledelse aldrig må være et mål i sig selv. Marianne Havkær Tang fra Kiropraktorcenter Lillebælt reflekterede over kurset og sagde: ”Kurset har givet mig større indsigt i mine egne faldgruber som leder og en bedre forståelse af, hvad god ledelse er, og hvordan jeg kan arbejde med det

ved hjælp af simple, men effektive værktøjer.” Lasse tilføjede, at evnen til at sætte en retning og lægge en plan er afgørende for at udvikle sig som leder og klinik.

Netop det med at stoppe op og sætte et mål og en retning var noget, alle tog med sig hjem, da dagligdagen hurtigt kan fyldes med patienter, fakturaer og drift. For nogle var det første skridt at skabe et fortroligt ledelsesrum og samle ejerne, så man i fællesskab kunne sætte mål og retning.

3 hurtige fra Heidi Bøgelund, hvis du gerne vil arbejde med ledelse i klinikken:

1) Det er vigtigt at kende sig selv – kende ens styrker og svagheder.

2) Det er vigtigt at bruge tid på ledelse – ingenting kommer af sig selv.

3) Det er vigtigt at kunne ”tåle” at være i det svære – at praktisere god ledelse er at kunne stå i et dilemmafyldt farvand.

Som Heidi Bøgelund påpegede: Hvis man ikke selv ved, hvad man vil og skal, kan man heller ikke kommunikere det til resten af klinikken – og kommunikation og dialog mellem ledelse og ansatte er helt afgørende.

Er du en Einstein, Sean Connery eller Oprah Winfrey?

Et af de værktøjer, der blev anvendt på kurset, var Jungiansk Type Index (JTI), et profilværktøj, der fokuserer på menneskers foretrukne måder at agere på i livet. Alle 16 personlighedsprofiler har en kendt personlighed tilknyttet, hvilket skabte masse af grin og latter når en Einstein mødte en Gandhi. Værktøjet blev brugt til at se, hvordan deltagerne kunne anvende deres præferencer aktivt i deres ledelse. Samtidig blev det tydeliggjort, at man kan kompensere for områder, hvor man ikke har sine stærkeste præferencers ved at samarbejde med andre i ledelsen. Testen gav deltagerne deres egen profil, hvilket for mange førte til flere aha­oplevelser. Lasse og Sander fra Kiropraktikken Holte opdagede, at deres profiler supplerede hinanden godt, hvilket gjorde dem i stand til at udnytte deres forskelligheder som en styrke i forskellige ledelsesroller. ”Jeg har fået en god forståelse af vores personlighedstyper, hvilket vil være til stor gavn i fremtidige møder og konfliktløsning,” udtalte Sander. Forståelsen af, hvordan man kan supplere hinanden var et konkret værktøj, alle kunne anvende i klinikkerne. Heidi Bøgelund påpegede

Læs mere om Jungiansk Type

Index ved at skanne QR-koden:

dog, at en personlighedsprofil ikke siger noget om intelligens eller kompetencer, og selvom man f.eks. er introvert, kan man sagtens arbejde med at blive ekstrovert – det kræver blot ekstra energi. JTI­værktøjet kan også anvendes bredt i hele klinikken for at udnytte medarbejdernes præferencer bedst muligt.

Rejsen er kun lige begyndt

Selvom de første to dage af kurset var fyldt med teori og gode diskussioner, er rejsen kun lige begyndt. I slutningen af november mødes deltagerne igen til kursets tredje og sidste dag, hvor målet er at følge op på det arbejde, der forhåbentlig er blevet udført i klinikkerne siden sidst. Heidi Bøgelund understregede, at det kræver tid og ressourcer at blive en bedre leder, og at hele klinikken skal involveres. For de klinikker, hvor kun nogle af ejerne deltog, ligger der en stor opgave i at ”oversætte” viden og læring til resten af ejerkredsen. Heidi Nygaard fra Stengadeklinikken var en af dem, der skulle videreformidle læringen til resten af ledelsesteamet. Hun udtalte: ”Vi skal arbejde på en fælles vision for klinikken og styrke det

Vil du også arbejde med ledelse så gør som Heidi, Lasse, Sander og Marianne og deltage på vores kursus ”Ledelses i Kiropraktorpraksis” som kommer igen i juni 2025.

Læs mere her og tilmeld dig her:

interne samarbejde samt medarbejdernes motivation.”

Mange deltagere indså, at god ledelse kræver tid og energi, men samtidig er en spændende mulighed for at udvikle klinikken som helhed. Heidi, Sander og Lasse var enige om, at der skal afsættes tid til at blive en god leder, og at ledelse skal prioriteres på lige fod med patientarbejdet, hvis man vil skabe en velfungerende klinik. Marianne understregede også dette og tilføjede: ”At tage sig tiden til fortsat at arbejde med ledelse og skabe synlighed omkring klinikkens retning er et vigtigt fokusområde for mig.”

Connecting the Dots of Evidence-Based Practice

Set a mark in your calendar and be ready to join a real Fairytale. WFC’s 18th biennial congress will take place in Copenhagen in 2025 and it’s not just an event; it’s an experience you will remember forever.

Imagine exploring Copenhagen, a city filled with history, culture, and adventure, all while participating in a congress with fantastic speakers, atmosphere, exhibitors, and other chiropractors from all over the world.

Your adventure begins with a single step –see more at www.wfc25cph.org.

Registration here

Tre gode råd til din studieøkonomi

Du kender sikkert godt til, at pengene slipper op, inden den næste SU går ind på kontoen. Tænk, hvis du kunne undgå den der sidst-på-måneden-oplevelse? Det kan kan vi hjælpe dig med. Læs vores tre gode råd til at holde styr på din studieøkonomi.

1. Få styr på dit forbrug

√ Prioritér! Er den nyeste iPhone eller den ugentlige bytur vigtigst for dig?

√ Spørg altid efter studierabat

√ Få dine venner til at forbruge mindre ­ I kan sagtens have det sjovt uden at bruge penge

2. Læg et godt budget

√ Spar penge op til uventede regninger

√ Lav et godt budget ­ prøv vores budgetberegner

√ Tilmeld alle dine faste udgifter til Betalingsservice

3. Undgå stor gæld

√ Hold dig langt fra kviklån

√ Begræns dine studielån ­ du betaler af på dem i 8­15 år efter endt uddannelse.

√ Overvej en kassekredit, hvis du mangler penge sidst på måneden

Alle store bedrifter kræver tid:

Dansk Kiropraktor Forening fylder... 100 år

Et historisk år

nærmer sig: Dansk Kiropraktor Forening fylder 100 år!

Til maj 2025 når vi en vigtig milepælDansk Kiropraktor Forening fylder 100 år!

Et århundrede præget af udvikling, dedikation og fællesskab. Vi ser frem til at fejre denne historiske begivenhed sammen med jer.

I kan godt begynde at glæde jer til en fejring, som vil give plads til både refleksion og inspiration. Vores fælles historie er en fortælling om pionerånd, faglig stolthed og et stærkt fællesskab. Vi ser frem til at markere jubilæet med en fejring, der hylder både fortiden og fremtiden.

”Det er nemlig med økonomien som med kroppen – det kan bedre betale sig at forebygge end at helbrede”

Steen Jensen

Partner, Statsautoriseret revisor i Redmark

Mere brancheindsigt fra revisor og rådgiver

I Redmark har vi en bred og dyb palette af rådgivnings- og revisionsydelser målrettet forskellige branchers specifikke behov. Vi har et indgående kendskab til kiropraktorbranchen, og vores specialister følger udviklingen tæt, og sikrer vores kunder den nyeste viden.

AALBORG | HADSUND | RANDERS | VIBORG

HADSTEN | AARHUS | KØBENHAVN

Som en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder sætter vi et bedre og bredere aftryk som ejerlederens rette rådgiver. Vi er landsdækkende, og dermed tæt på vores kunder med kontorer i Aalborg, Hadsund, Randers, Viborg, Hadsten, Aarhus og København. Mere end 400 medarbejdere arbejder hver dag på at gøre en mærkbar forskel for vores kunder.

Har du set DSKs videoer?

Få hurtigt ny/genopfrisket viden om klinisk relevant forskning forklaret på en simpel og overskuelig måde...

Scan QR koder og se videoer:

Hvad er DSK: Tilfredshed i lumbal pakkeforløb:

”Usual Care” for lændesmerter i Danmark:

Hovedpine hos børn - SMT vs. SHAM:

Egenhåndtering af rygsmerter (tips til klinikeren):

WHOs retningslinjer og lændesmerter på globalt plan:

trives på jobbet, har ondt i ryggen og nu overvejer sygemelding?

evne? at hjælpe patienten. gode spørgsmål.

Kiropraktik: En nøgle til at bekæmpe social ulighed i sundhed

Folderen “Har du mødt Hanne?” er lavet for at skabe opmærksomhed om kiropraktorer som en ressource i arbejdet med at reducere social ulighed i sundhed.

Afdækning om de arbejdsrelaterede barrierer er fysisk eller mental/ relationel karakter

På Faglig Kongres 2024 præsenterede Ole Steen Mortensen, hvordan socioøkonomiske faktorer påvirker sundhedstilstanden, og fremhævede nødvendigheden af tværfagligt samarbejde.

Har du mødt Kirsten, der lige er startet i ressourceforløb efter langvarigt sygemeldingsforløb pga. slidgigt i ryggen og depression?

Analysér konkrete problemer på arbejdet.

Har du mødt Hanne?

spørgsmål:

Har du mødt Hanne?

Kiropraktorer kan spille en vigtig rolle ved at bruge WHO’s ICF­model og en biopsykosocial tilgang, der inddrager både sociale og arbejdsmæssige forhold.

Denne helhedsorienterede indsats kan forbedre patienternes funktionsevne og sikre mere lige adgang til sundhedsydelser.

Har du mødt Hanne?

dialog med patienten om sygefravær

der forhold på dit arbejde, som er stressende ift. at komme tilbage til arbejde?

hjælpe dig med at få den information, kiropraktor for at hjælpe patienten. inspiration til flere gode spørgsmål.

hjælpe dig med at få den information, som kiropraktor for at hjælpe patienten. inspiration til flere gode spørgsmål.

Har du mødt Hanne, der ikke trives på jobbet, har ondt i ryggen og nu overvejer sygemelding?

Har du mødt Hanne, der ikke trives på jobbet, har ondt i ryggen og nu overvejer sygemelding?

Hvilke arbejdsopgaver synes du, forværrer dine symptomer?

med patienten om sygefravær 2

Følgende trin kan hjælpe dig med at få den information, du har brug for som kiropraktor for at hjælpe patienten. Se bilag 1 for mere inspiration til flere gode spørgsmål.

Har du mødt Hanne, der ikke trives på jobbet, har ondt i ryggen og nu overvejer sygemelding?

Har du mødt Torben, der på 2. måned er sygemeldt fra sit job pga. discusprolaps og føler sig usikker på fremadrettet erhvervsevne?

Har du mødt Torben, der på 2. måned er sygemeldt fra sit job pga. discusprolaps og føler sig usikker på fremadrettet erhvervsevne?

Hvis du allerede har taget nogle snakke omkring arbejdssituation, så er du allerede godt gang med en social indsats. Har du nogle gange manglet redskaber i samtalen, så kan

måske finde inspiration i guiden ”Håndtering af den sygemeldte patient”.

Har du mødt Torben, der på 2. måned er sygemeldt fra sit job pga. discusprolaps og føler sig usikker på fremadrettet erhvervsevne?

2

Socialkiropraktik handler ikke kun om den ulighed sundhed som vi ved overordnet set findes. Det handler også om at have øje for mennesket, der periode er sygemeldt eller i risiko for sygemelding.

tilbage

Hvordan tror du, at dine kollegaer og leder reagerer, når du kommer tilbage til arbejde?

Afdækning om de arbejdsrelaterede barrierer er af fysisk eller mental/ relationel karakter

Afdækning om de arbejdsrelaterede barrierer er af fysisk eller mental/ relationel karakter

Screening for barrierer for at komme tilbage til arbejdet

Har du mødt Kirsten, der lige er startet i ressourceforløb efter langvarigt sygemeldingsforløb pga. slidgigt i ryggen og depression?

Har du mødt Kirsten, der lige er startet i ressourceforløb efter langvarigt sygemeldingsforløb pga. slidgigt i ryggen og depression?

evt. mixerpulten som udgangspunkt for samtale.

Med guiden kan du fx nemt vejlede ud fra mixerpulten eller få overblik over handlemuligheder.

Analysér konkrete problemer på arbejdet.

Analysér konkrete problemer på arbejdet.

Afdækning om de arbejdsrelaterede barrierer er af fysisk eller mental/ relationel karakter

Har du mødt Kirsten, der lige er startet i ressourceforløb efter langvarigt sygemeldingsforløb pga. slidgigt i ryggen og depression?

Der er også udviklet meget andet materiale til dig som kiropraktor til at strukturere din samtale med patienten, fx afdække hvilke barrierer, der kunne være for at blive fastholdt i arbejde eller for at vende tilbage til arbejde.

Timer/tid

arbejdshar Der er om komme arbejde i 1. spørgsmål:

Ex. på spørgsmål:

Ex. på spørgsmål:

Analysér konkrete problemer på arbejdet.

Ex. på spørgsmål:

• Er der forhold på dit arbejde, som er stressende ift. at komme tilbage til arbejde?

• Er der forhold på dit arbejde, som er stressende ift. at komme tilbage til arbejde?

Skånebehov Alm. vilkår

Hvis du allerede har taget nogle snakke omkring arbejdssituation, så er du allerede godt i gang med en social indsats. Har du nogle gange manglet redskaber i samtalen, så kan du måske finde inspiration i guiden ”Håndtering af den sygemeldte patient”.

Fysiske rammer

Opgaver

Ansvar

Spørgsmålene kan afdække, om barriererne er arbejdsrelaterede eller har andre årsager. Der er flere spørgsmål om barrierer for at komme tilbage til arbejde i redskab 2, bilag 1.

Hvis du allerede har taget nogle snakke omkring arbejdssituation, så er du allerede godt i gang med en social indsats. Har du nogle gange manglet redskaber i samtalen, så kan du måske finde inspiration i guiden ”Håndtering af den sygemeldte patient”.

• Er der forhold på dit arbejde, som er stressende ift. at komme tilbage til arbejde?

Hvis du allerede har taget nogle snakke omkring arbejdssituation, så er du allerede godt i gang med en social indsats. Har du nogle gange manglet redskaber i samtalen, så kan du måske finde inspiration i guiden ”Håndtering af den sygemeldte patient”.

• Hvilke arbejdsopgaver synes du, forværrer dine symptomer?

• Hvilke arbejdsopgaver synes du, forværrer dine symptomer?

du om

tilbage til

Ex. på spørgsmål:

Socialkiropraktik handler ikke kun om den ulighed i sundhed som vi ved overordnet set findes. Det handler også om at have øje for mennesket, der i en periode er sygemeldt eller i risiko for sygemelding.

• Hvilke arbejdsopgaver synes du, forværrer dine symptomer?

• Hvordan tror du, at dine kollegaer og leder reagerer, når du kommer tilbage til arbejde?

Forudsigelighed

forhindrer dig i tilbage til

Trin Timer/tid

• Hvordan tror du, at dine kollegaer og leder reagerer, når du kommer tilbage til arbejde?

Socialkiropraktik handler ikke kun om den ulighed i sundhed som vi ved overordnet set findes. Det handler også om at have øje for mennesket, der i en periode er sygemeldt eller i risiko for sygemelding.

Der er også udviklet meget andet materiale til dig som kiropraktor til at strukturere din samtale med patienten, fx afdække hvilke barrierer, der kunne være for at blive fastholdt i arbejde eller for at vende tilbage til arbejde.

Der er også udviklet meget andet materiale til dig som kiropraktor til at strukturere din samtale med patienten, fx afdække hvilke barrierer, der kunne være for at blive fastholdt i arbejde eller for at vende tilbage til arbejde.

Af og til vil du støde ind i en patient som Kirsten, hvor du føler behov for at gøre en ekstra indsats. Din viden og erfaring med Kirsten giver dig godt indblik i hendes funktionsevne, hvis der fx er behov for information til brug hos egen læge eller kommune. Så kan du finde skabelon med relevant indhold i guiden for at lette dit arbejdet.

• Hvordan tror du, at dine kollegaer og leder reagerer, når du kommer tilbage til arbejde?

Socialkiropraktik handler ikke kun om den ulighed i sundhed som vi ved overordnet set findes. Det handler også om at have øje for mennesket, der i en periode er sygemeldt eller i risiko for sygemelding.

Der er også udviklet meget andet materiale til dig som kiropraktor til at strukturere din samtale med patienten, fx afdække hvilke barrierer, der kunne være for at blive fastholdt i arbejde eller for at vende tilbage til arbejde.

Arbejdsintensitet

• Hvad tænker du om at komme tilbage til arbejdet?

Med guiden kan du fx nemt vejlede ud fra mixerpulten eller få overblik over handlemuligheder.

Brug evt. mixerpulten som udgangspunkt for samtale.

Trin Timer/tid

Med guiden kan du fx nemt vejlede ud fra mixerpulten eller få overblik over handlemuligheder.

Brug evt. mixerpulten som udgangspunkt for samtale.

Fysiske rammer

Med guiden kan du fx nemt vejlede ud fra mixerpulten eller få overblik over handlemuligheder.

Brug evt. mixerpulten som udgangspunkt for samtale.

Skånebehov Alm. vilkår

Skånebehov Alm. vilkår

Fysiske rammer

• Hvad forhindrer dig i at komme tilbage til arbejdet?

Opgaver

Opgaver

Ansvar

Ansvar

Forudsigelighed

Forudsigelighed

Arbejdsintensitet

Arbejdsintensitet

Timer/tid

Fysiske rammer

Opgaver

Prøv det! Du bliver en gladere kiropraktor…

Ansvar

Af og til vil du støde ind i en patient som Kirsten, hvor du føler behov for at gøre en ekstra indsats. Din viden og erfaring med Kirsten giver dig godt indblik i hendes funktionsevne, hvis der fx er behov for information til brug hos egen læge eller kommune. Så kan du finde skabelon med relevant indhold i guiden for at lette dit arbejdet.

Af og til vil du støde ind i en patient som Kirsten, hvor du føler behov for at gøre en ekstra indsats. Din viden og erfaring med Kirsten giver dig godt indblik i hendes funktionsevne, hvis der fx er behov for information til brug hos egen læge eller kommune. Så kan du finde skabelon med relevant indhold i guiden for at lette dit arbejdet.

Af og til vil du støde ind i en patient som Kirsten, hvor du føler behov for at gøre en ekstra indsats. Din viden og erfaring med Kirsten giver dig godt indblik i hendes funktionsevne, hvis der fx er behov for information til brug hos egen læge eller kommune. Så kan du finde skabelon med relevant indhold i guiden for at lette dit arbejdet.

Scan for adgang til vores publikationer

Med venlig hilsen Fokusgruppen for Socialkiropraktik

Forudsigelighed Arbejdsintensitet

Scan for adgang til vores publikationer

Scan for adgang til vores publikationer

Prøv det! Du bliver en gladere kiropraktor…

Prøv det! Du bliver en gladere kiropraktor… Med venlig hilsen Fokusgruppen for Socialkiropraktik

Med venlig hilsen Fokusgruppen for Socialkiropraktik

Prøv det! Du bliver en gladere kiropraktor… Med venlig hilsen Fokusgruppen for Socialkiropraktik

Skånebehov Alm. vilkår

Scan for adgang til vores publikationer

Celine Juel, Kiropraktor Kiropraktorerne WestLoft

Fakta

Forfattere:

Nicolai Bruun-Simonsen, udd. Fysioterapeut 2009 UCL, master i exercise og sports science, ekstern lektor for fysioterapeut stud. Københavns Professionshøjskole og arbejder i privat praksis.

Behnam Liaghat, udd. Fysioterapeut 2009 UCL, master of science sportsfysioterapi, phd. Syddansk Universitet 2022. Forsker og underviser på SDU samt i privat praksis.

Forlag: Gads forlag

Sider: 399

Pris: 599 ,-

Boganmeldelse: Sports- og idrætsskader

Jeg er glad for at anmelde bogen Sports­ og Idrætsskader fra en kiropraktors perspektiv. I anmeldelsen vil jeg belyse tre centrale spørgsmål: Hvor relevant er bogen for kiropraktorer? Hvad kan vi bruge den til? Hvad har jeg selv fået ud af bogen? Disse spørgsmål vil bidrage til at kaste lys over bogens betydning og anvendelighed indenfor vores fagområde.

Bogen består af 3 dele. Del 1 indeholder en teoretisk gennemgang af vores professionelle rolle som behandlere inden for sport. Her behandles emner som traumer, overbelastningsskader, vævstypers opbygning, vævsskader og helingstider, samt moderne smerteopfattelse og mentale udfordringer hos sportsudøveren under et skadesforløb.

Del 2 giver en teoretisk gennemgang af genoptræningsprincipper og ­typer, mens del 3 består af regionskapitler, der behandler undersøgelse og behandlingsstrategier for de mest almindelige sportsskader i bevægeapparatet. Her vil jeg gerne fremhæve de tilknyttede genoptræningsbokse, som indeholder systematisk genoptræningsplanlægning samt øvelser, der illustreres med visuelle eksempler.

Forfatterne har stor erfaring indenfor sports ­ og idrætsskader og formidler i bogen den bedste praksis for håndtering af disse, med vægt på en klar og professionel tilgang til arbejdet. Bogen er letlæselig og undgår at præsentere tunge videnskabelige data om evidensen for specifikke behandlingstiltag. Den uddyber heller ikke de diagnostiske egenskaber for bestemte undersøgelsestest. Hvis læseren har interesse heri, må vedkommende derfor supplere med yderligere information fra angivne referencer eller anden faglitteratur.

Bogen er især nyttig for kiropraktorer, der ønsker at forstå og implementere genoptræning i forskellige faser og mangler inspiration hertil. Bogen fungerer også godt som en ressource før mødet med sportsudøveren og i den refleksive proces efterfølgende. Personligt har jeg været begejstret for den metodiske gennemgang af hvert område af bevægeapparatet, hvilket gør det let som kliniker at integrere i daglig praksis. Jeg kan derfor varmt anbefale bogen til kiropraktorer med interesse for sportsskader.

Bogen kan anvendes som et relevant opslagsværk og en værdifuld guide til systematisk planlægning og håndtering af patienter med sportsskader.

Vi forstår dig nok lidt bedre end andre banker

Dansk Kiropraktor Forening er medejer af Lån & Spar, og det giver dig klare fordele – naturligvis. Udover Danmarks højeste rente på lønkontoen, lave gebyrer, billige billån og meget andet, får du en fagspecifik rådgiver. Det er en rådgiver, der kender alt til din branche, dit fag og dine ansættelsesvilkår.

Er du selvstændig?

Som selvstændig får du de samme fordele som andre kiropraktorer – endda også en specialiseret rådgiver, der taler dit fagsprog. Og det er uanset, om vi skal tale finansiering af klinik, pension eller forsikring. For hvad der er vigtigt for dig, er vigtigt for os.

Q&A: Samtaler under sygdom –hvad er vigtigt at vide?

En længere sygemelding medfører, at der skal holdes en sygefraværsamtale. Arbejdsgiver skal indkalde til denne senest 4 uger efter første sygedag. Indkaldelse til –og afholdelse af – en sygefraværssamtale giver ofte anledning til mange spørgsmål. Som medarbejder kan det opleves stressende oveni sygdommen at skulle stå til regnskab for at være syg, og som arbejdsgiver er der usikkerhed om, hvad der må spørges om og hvad retning der er på fremtiden.

Må man opsige en medarbejder der er syg?

Ja, en sygemeldt medarbejder kan opsiges.

Usikkerheden omkring spørgsmålet opstår, fordi selve det at være syg er force majeure, dvs. et forhold som den syge ikke kan bebrejdes. Selve det at være syg er derfor ikke ­ isoleret set ­ en saglig opsigelsesgrund. Men. Virkningen på driften af en virksomhed ved længerevarende sygefravær, eller mange korte sygemeldinger, kan være så generende for tilrettelæggelse og afvikling af driften, og skabe dårligt arbejdsmiljø for kolleger der må løbe hurtigere, at virkningen på driften af, at en person er syg, kan være et sagligt grundlag for en opsigelse.

Hvad er formålet med en sygefraværssamtale?

Formålet med en sygefraværssamtale er at skabe en åben dialog om, hvordan en medarbejder kan vende tilbage til arbejdet – enten fuldt ud eller gradvist. Det handler om at finde løsninger, der kan forkorte sygefraværet og tilpasse arbejdsopgaverne, uden at gå på kompromis med medarbejderens helbred.

Hvornår skal samtalen afholdes?

Som arbejdsgiver har du pligt til at indkalde til en fraværssamtale senest 4 uger efter første sygedag, hvis fraværet er længerevarende. Hvis medarbejderen ikke kan møde fysisk op, kan samtalen afholdes telefonisk.

Hvad må jeg som arbejdsgiver spørge om?

Du må ikke spørge direkte ind til medarbejderens sygdom eller diagnose. Fokus skal være på arbejdsopgaver og tilbagevenden. Du kan for eksempel spørge: Hvilke arbejdsopgaver kan du udføre i din nuværende situation?

Kan du gradvist vende tilbage på nedsat tid?

Jens Krenchel, chefjurist i Dansk Kiropraktor Forening

At holde en god sygefraværssamtale kræver respekt, nysgerrighed og en løsningsorienteret tilgang. Målet er at sikre en tryg tilbagevenden til arbejdet – på medarbejderens præmisser.

Er der specifikke arbejdsopgaver, du ikke kan udføre, f.eks. tunge løft?

Hvad skal der til, for at du kan komme tilbage, f.eks. hjælpemidler eller justerede rammer?

Hvis medarbejderen selv vælger at dele detaljer om sygdommen, må du naturligvis godt deltage i dialogen om dette.

Hvordan forbereder jeg mig bedst til samtalen?

Sæt tid nok af, og sørg for et roligt og uforstyrret mødelokale. Hav en klar plan for de spørgsmål og emner, du ønsker at drøfte. Sørg for, at samtalen er respektfuld og løsningsorienteret, og vær opmærksom på medarbejderens ønsker og behov.

Skal jeg lave et referat?

Ja, det er en god idé at lave et referat af samtalen og dele det med medarbejderen til godkendelse. Det sikrer, at I begge er enige om, hvad der er blevet aftalt, og det fungerer som dokumentation for fremtidige opfølgninger.

Hvad gør jeg efter samtalen?

Følg op på de aftaler, der blev indgået, og juster planen, hvis medarbejderens situation ændrer sig. En åben og løbende dialog er vigtig for at sikre en vellykket tilbagevenden til arbejdet.

Hvordan kan jeg støtte medarbejderen bedst muligt?

Vær fleksibel, og vær åben for at tænke i alternative løsninger som omplacering, midlertidige ændringer i arbejdsopgaver eller særlige hjælpemidler. Husk også at inddrage medarbejderen i beslutninger om, hvad der skal kommunikeres til kolleger.

Erklæringen

På baggrund af samtalen udfylder arbejdsgiveren og den ansatte i fællesskab mulighedserklæringens første del. Her beskrives: - hvilke funktioner den sygemeldte vurderes ikke at kunne udføre, - de jobfunktioner, der påvirkes af funktionsnedsættelsen - eventuelt arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner.

Når mulighedserklæringens første del er udfyldt på baggrund af samtalen, fastsætter arbejdsgiveren en frist for, hvornår erklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde, typisk inden 14 dage. Det er hermed den ansattes ansvar at få en aftale med sin egen

Hvad er en mulighedserklæring?

DKF anbefaler at bruge mulighedserklæring i stedet for ”lægeerklæring”, som alene dokumenterer, at medarbejderen er syg. Fokus bør være på, hvordan medarbejderen kan vende tilbage til arbejde, herunder delvist, hvilket en mulighedserklæring kan støtte.

Mulighedserklæringen beskriver, hvilke opgaver medarbejderen kan udføre under sygdom og kan bruges på ethvert tidspunkt i sygeforløbet, også ved gentagne sygemeldinger. Medarbejderen har pligt til at medvirke til udarbejdelsen.

Når en arbejdsgiver ønsker en mulighedserklæring, kan man forlange erklæringen udarbejdet. Det kan ske ved hyppigt, kortvarigt fravær eller som forebyggelse af sygefravær. Arbejdsgiveren indkalder medarbejderen til en samtale med rimelig frist, fx en uge. Samtalen foregår normalt på arbejdspladsen, men kan holdes telefonisk, hvis sygdom forhindrer fremmøde.

Hvis medarbejderen uden rimelig grund udebliver fra samtalen, bortfalder retten til sygedagpenge, indtil samtalen gennemføres. Rimelige grunde kan eksempelvis være sygdom.

læge, der skal udfylde mulighedserklæringens anden del inden den ansatte returnerer erklæringen til arbejdsgiveren.

I mulighedserklæringens anden del giver lægen med udgangspunkt i den udfyldte første del en lægelig vurdering af mulighederne for, at arbejdet genoptages helt eller delvist og evt. med ændrede arbejdsfunktioner mv.

Arbejdsgiveren betaler lægens honorar, og fristen, som arbejdsgiveren giver den ansatte for at returnere den af lægen udfyldte mulighedserklæring, skal være rimelig og tage hensyn til, at den ansatte kan nå at få en aftale hos lægen. En rimelig frist kan være 14 dage.

Hvis den ansatte ikke sørger for, at arbejdsgiveren modtager erklæringen, inden fristen udløber, kan det få ansættelsesmæssige konsekvenser.

I udfylder og underskriver den første halvdel af mulighedserklæringen sammen som ansat og klinikejer. I beskriver hvilke opgaver, den ansatte formentlig får svært ved at klare igen, og jeres forslag til, hvordan arbejdsopgaver kan ændres, så der tages hensyn til den ansattes helbred.

Den ansatte tager derefter mulighedserklæringen med til sin læge. Lægen vurderer ud fra medarbejderens helbred, om jeres forslag til opgaver, du kan udføre, og hvor mange timer du kan udføre dem om ugen, er realistiske. Lægen vurderer også, hvor længe du formentlig vil være syg. Medarbejderen afleverer mulighedserklæringen til arbejdsgiver, så snart lægen har udfyldt den, og senest 14 dage efter du og din arbejdsgiver underskrev første del.

Hvis den ansatte herefter arbejder, mens vedkommende er sygemeldt, kaldes det en delvis raskmelding.

Arbejdsgiver betaler for mulighedserklæringen.

Har du sikret, at du får alle fordelene i DKF’s pensionsordning?

DKF’s pensionsordning i Danica Pension er blevet opdateret, så den nu bedre opfylder de økonomiske behov, du kan have som forsikringstager.

Større økonomisk tryghed og en tidssvarende pensionsordning. Det er kort sagt det, du opnår, når du er omfattet af den nye pensionsordning i Danica Pension, som blev introduceret 1. april 2021.

Men hvis du er blandt den halvdel af medlemmerne, der stadig er omfattet af den gamle ordning, og ikke har taget stilling til den nye ordning – eller ikke er flyttet over til den – så risikerer du at være økonomisk dårligere stillet end nødvendigt, hvis du får en skade eller mister evnen til at arbejde.

Dækningen i de forsikringer, der hører til den gamle ordning, stopper allerede, når du fylder 60 år. For at løse den udfordring, er der i den nye ordning sikret udbetaling frem til, at du når din folkepensionsalder. Det vil sige, at du har et økonomisk sikkerhedsnet i tilfælde af, at du bliver alvorligt syg.

Tabellen nedenfor viser nogle af de forskelle, der på DKF’s gamle og nye pensionsordning i Danica Pension.

Forsikring:

Dækning ved tab af erhvervsevne/faginvaliditet

Engangsudbetaling ved visse kritiske sygdome

Engangsudbetaling ved dødsfald

Den gamle ordning – dækningen gælder til:

Du fylder 60 år*

Du fylder 65 år

Du fylder 65 år

– Hvis man er uheldig at blive for syg til at kunne arbejde, så er det vigtigt, at man kan få udbetaling fra forsikringen hele vejen gennem sit sygdomsforløb – og ikke blot til man fylder 60 år, som er tilfældet på den gamle ordning.

Pia Moesgaard, Uvildig rådgiver i WTW og koordinator på DKF’s pensionsordning

Den nye ordning – dækningen gælder til:

Du når din folkepensionsalder*

Du når din folkepensionsalder

Du når din folkepensionsalder

* I den gamle ordning er der dækning for faginvaliditet, indtil du fylder 60 år. I den nye ordning er der dækning for faginvaliditet i op til fem år, hvorefter udbetalingen sker fra tab af erhvervsevneforsikringen.

Mød Justeringsmakkerne

Justeringsmakkerne er et tilbud, der har til formål at hjælpe de studerende med at øve og vedligeholde deres manuelle færdigheder og diagnostiske tests. Instruktørerne består af frivillige ældre studerende, der har bestået de manuelle fag. Justeringsmakkerne har eksisteret siden 2017, og vi, der har overtaget stafetten, står på nogle brede skuldre. Der er god opbakning til konceptet og der har været deltagere med fra alle årgange. Fremmødet kan variere fra 10 studerende og helt op til 42(!), og derudover 5+ instruktører.

Vi øver fast to gange om ugen fra klokken 7­8 og i løbet af modulet laves der eftermiddagstræninger, der som regel er mere målrettet et enkelt hold. En eftermiddagstræning kunne f.eks. have fokus på patienthåndtering, lumbal teknik eller bløddelsbehandling.

En helt almindelig morgen med Justeringsmakkerne

En klassisk morgen med Justeringsmakkerne starter klokken 07:00 i iLab Nord. Her står de næsten altid morgenfriske instruktører klar med den bedste instant­kaffe Netto kan byde på. Efter at kaffen er hældt op, går vi i gang med det i forvejen planlagte program, som de studerende også kan finde på Facebook­ og Instagramsiden. Som fast rutine starter vi med navnerunde, efterfulgt af opvarmning, stræk og kort træning af psykomotoriske færdigheder, inden vi gennemgår, hvad man må øve alt efter sin årgang.

Er der spørgsmål eller idéer til nye tiltag kan man sende en mail til justeringsmakker@gmail.com

Gruppebillede af de frivillige medlemmer i udvalget.

Nu er vi klar til at gå i krig med bevægepalpation, tests og/eller set­ups. I løbet af den time vi er i gang gennemgår vi som regel 2 setups og én anden færdighed. Disse vises i plenum, og vi vender teorien bag. Derefter er det tid til at øve alt, imens vi instruktører går rundt og vejleder, hvor vi kan.

Til sidst inden studiedagen starter på universitetet, drejer vi lykkehjulet, hvor der er chance for at vinde merchandise som f. eks. en 3D­printet nøglering af enten atlas eller axis.

Eftermiddagstræning

Typisk er eftermiddagstræningerne samme koncept som vores morgentræninger, dog laver vi også “prøve­eksaminer” under disse. Her inviterer vi til vores bud på en eksamen i de forskellige praktiske fag. Det er selvfølgelig stadig et åbent tilbud, altså er alle velkomne, men vi ser typisk fremmøde fra de relevante årgange. Dette har vi fået super god feedback på, fordi deltagerne synes, det er rart at høre om vores eksamensoplevelser og prøve kræfter med eksamens struktur.

Det sker i din kreds og region

FORKVINDE SJÆLLAND

Julie Laiback Rasmussen julie.laiback@gmail.com

I KKF Sjællands bestyrelse arbejder vi på et par forskellige projekter for tiden:

Vi er i gang med planlægningsfase af et socialfagligt arrangement for vores medlemmer, som favner bredt, så vi kan få samlet flest muligt fra Region Sjælland i alle aldersgrupper. Vi søger derfor inputs fra jer – enten i form af forslag til foredragsholdere eller hvilket format, som kan tiltrække alle i jeres klinik. Har du enten forslag, eller ønsker du at være med til at stå for arrangementet, så kontakt Amalie Frost Boyer på mail: amaliefrost@hotmail.com

Vi er desuden fortsat i gang med at arrangere et møde med Slagelse akutafdeling for at sikre det bedst mulige samarbejde mellem os kiropraktorer og afdelingen. Derfor hører vi fortsat gerne hvis du/I har haft oplevelser med Slagelse akutafdeling/skadestue både gode og dårlige? Vi forventer at mødet bliver i starten af det nye år.

Hvis I har forslag, kommentarer eller idéer til bestyrelsen, så er I altid velkomne til at kontakte os.

På vegne af bestyrelsen

FORMAND SYDDANMARK

Sine Kiilerich Kiilerich.sine@gmail.com

FORKVINDE NORDJYLLAND

Susanne Bach Susanne_bach@hotmail.com

FORMAND HOVEDSTADEN

Jan Jensen Jej.kirop@gmail.com

FORMAND MIDTJYLLAND

Steffen Hviid Steffenh93@hotmail.com

Region Syddanmark har bevilget 1 million kroner til et to årigt projekt med aflønnet telefon vagt i vagtordningen.

Projektet opstarter den 1. januar 2025, og vi mangler kiropraktorer især på Jyllandssiden til at dække vagter.

Vagtordningen er udvidet til to timertelefontid fra klokken 9­11, hvor patienter visiteres, rådgives omkring egenhåndtering og kan sættes på som tidligere til en fysisk konsultation, såfremt behovet er der.

Tilmeld jer ved at sende mail til ska@rygklinik.dk

I KKF Nord er vi nu godt i gang med at afholde førstehjælpskurser for både kiropraktorer og klinikpersonale.

SU afholdt møde den 20. november for videre arbejde med praksisplanen.

Afslutningsvis vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle vores medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Tak for jeres fortsatte opbakning og engagement i foreningen – vi glæder os til et nyt år med masser af spændende initiativer og udvikling i KKF Nord.

I Region Hovedstaden fortsætter arbejder kredsbestyrelsen på efterårets program. Derudover fortsætter arbejdet med at opdatere samarbejdsaftaler om røntgen samt korrekt opdatering af ventetider på Sundhed.dk.

Den 4. oktober 2024 blev årsmødet afholdt på Gubsø Garage i Silkeborg. Programmet bød på et spændende dialogmøde med Nordic Netcare samt en præsentation af årets arbejde i samarbejdsudvalget ved Klaus Doktor. Dialogmødet blev desværre præget af tekniske udfordringer, men det lykkedes alligevel at få en god og konstruktiv debat. Klaus Doktor løftede herefter sløret for de kommende rettigheder for kiropraktorer i Region Midt, særligt hvad angår henvisningsret til rygsektoren på både Skejby og Silkeborg Hospital. Der forventes yderligere praktiske instruktioner om dette emne i KKF­SU­regi efter nytår.

Trænger du til nye øjne på din økonomi?

Revision og rådgivning, der styrker og udvikler din virksomhed.

Hos Powered-By har vi et stærkt etableret branchefokus indenfor sundhedsvirksomheder.

Med stor erfaring og dyb brancheindsigt tilbyder vi rådgivning af høj faglighed til dig.

Niels Nygaard

Statsautoriseret revisor

Tlf.: 23 61 36 41 nnygaard@powered-by.dk

Maja Kloborg Jacobsen

Manager

Tlf.: 30 93 66 36 mkloborg@powered-by.dk

Skal du købe eller sælge praksis?

Dit valg af rådgiver gør en forskel

Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker.

Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

Mette Neve PARTNER, ADVOKAT

M: +45 5074 4173 neve@clemenslaw.com

www.clemenslaw.com

Husk at booke dine annoncer for 2025 til fagbladet KIROPRAKTOREN

Kiropraktorernes fagblad kan dateres tilbage til 1924 og vi formidler nyheder om kiropraktorernes virke og hverdag, fagpolitik og sundhed.

Annoncer indrykkes hos René Mob. 3033 8857 dkf@dkf-annoncer.dk

Læs mere på dkf-annoncer.dk

Salg og service af kiropraktisk udstyr

Salg af chockbølgeudstyr

• Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion

• Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench

• Cervical Chair, design Peter Gyrst

• Service på alle typer borde

• Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager

• Chockbølgeudstyr fra Longest, EMS og Richard Wolftil både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

• Mulighed for leasing af udstyr