Web 2.0 i Formel Læring. Master i IT. Eksamensoplæg.

Page 1


Undersøgt potentialet i web 2.0 i en formel læringskontekst (uddannelsesinstitutioner)

Kan web 2.0 medier › mediere arbejds- og samarbejdsformer, som kan

være værdifulde og didaktisk relevante i en formel læringskontekst › understøtte udvikling af kompetencer, som er

relevante i et globaliseret videnssamfund


Hvorfor? › Fordi web 2.0 findes… › Pga. web 2.0’s særlige muligheder for

samarbejde, dialog, videndeling, publicering m.m. › Fordi vi er en del af et stadig mere digitaliseret samfund

og uddannelsesinstitutioner har et ansvar for at uddanne børn og unge til at agere heri


Metode: › To cases:  Henh. blog og wiki som omdrejningspunkt i formelle læringsforløb  Vurderet potentiale, udbytte og udfordringer med baggrund i  Læringsteoretiske perspektiver  Perspektiver på vigtige kompetencer i et hyperkomplekst videnssamfund


Desuden analyse af: › Læringsforståelser og traditioner i henh.  web 2.0 og i  det formelle uddannelsessystem


Case 1: › Social- og sundhedsuddannelsen › Formelt læringsmål: Serviceloven › Medier:  Webside som historiefortællende informationsmedie  Blog som samlingspunkt for refleksion og diskussion af casen  Åbne læringsressourcer som tematiske samlinger  Facebook til rekruttering af praktikere  Facebookgruppe til diskussion mellem praktikere og underviser  Underviserblog til refleksion før, under og efter læringsforløb


Case 2: › Norsk gymnasieklasse › Fag: engelsk › Projekt: opbygge fiktiv by: ”Funkytown” › Undersøge om wikier kan understøtte  kollektiv kognition samt  lærerens rolle i en wiki

› Medier:  Mediawiki


Primære resultater – Web 2.0: ›

Kan være relevante ift. at skabe relevante og værdifulde læringsforløb i en formel læringskontekst

er særligt velegnede til at understøtte en forståelse af læring som deltagelse frem for tilegnelse

giver særlige muligheder for at opbygge lærende praksisfællesskaber samt at interagere med eksterne, faglige og andre kulturelle praksisfællesskaber

Kan bidrage til at styrke refleksions-, relations- og meningskompetencer, som er væsentlige i et globaliseret, hyperkomplekst samfund

men, web 2.0’s implicitte lærings- og vidensforståelse er i konflikt med den implicitte lærings- og vidensforståelse i det formelle uddannelsessystem

Og udfordrer en historisk indlejret tradition for lærer-elev roller, arbejds- og samarbejdsformer i uddannelsesinstitutioner


Udvikling i samfundet – en analogi til skolen… Vi er vel her omkring…

Kontekstsensitiv

Industrisamfunds skole Matrix skole

Vidensamfunds skole

Didaktik

Didaktikken

Flere didaktikker

Didaktiske designs

Læring

Formel, individuel

Formel, Individuel/social

Formel/uformel Individuel/social

Skolen

Statisk

Statisk og foranderlig Åben og foranderlig - og sommetider helt herovre

og noget sjældnere her…

Sørensen, B.H. 2010. Fra oplæg v. konference i forb. m. forskningsprogrammet ”IT og Medier i et Læringsperspektiv”. DPU, Århus Universitet. http://www.dpu.dk/everest/Publications//arrangementer/2010/20100519162311/currentversion/forskningsprogrammets_konference_6.5.2010.pdf


Industrisamfundet  Læreren som instruktør  Læreren som vidensressource  Curriculumstyret læring  Time-/Skemaorganiseret læring  Primært fact-baseret læring  Abstrakte principper og oversigter  Rutiner og øvelser  Regler og procedurer  Konkurrence  Klasserumsfokuseret  Rigtige resultater  I overensstemmelse med norm  Computeren som objekt for læring  Statiske mediepræsentationer  Klasserumsbundet kommunikation  Tekstvurdering ud fra normer

Videnssamfundet  Læreren som facilitator, guide og konsulent  Læreren som medlærer  Elev/Studenterstyret læring  Åbne, fleksible læringsmiljøer  Primært projekt- og problembaseret læring  Virkelighed/konkrete handlinger og refleksioner  Spørgsmål og konstruktion  Undersøgelse og opfindelse  Samarbejde  Gruppe/fællesskabsfokuseret  Åbne resultater  Skabe variation  Computeren som redskab for læring  Dynamiske multimedieinteraktioner  Worldwide kommunikation  Fremførelse/fremlæggelse vurderet af eksperter, vejleder, kammerater/medstuderende, sig selv (og fremmede)

Trolling og Hood, gengivet i: Sørensen, B.H.; Audon, L.; Levinsen, K.T. 2010. ”Skole 2.0”. Forlaget Klim: s. 23.


1.

Strukturel ramme for læringsprocesser

2.

Læringsforståelser og didaktik

3.

Lærerens og elevens rolle

- og web 2.0’s rolle heri


Personal Learning Environments (PLE) et bud på videnssamfundets læringsmiljø: ›

”PLE skal ikke betragtes som ét system, men har i stedet form af individets personlige samling af forskellige værktøjer (Attwell 2007; Dalsgaard 2006). Som Attwell (2007) skriver, bevæger PLE-tankegangen sig ud over uddannelsesinstitutionernes rammer i en erkendelse af, at læring via internettet ikke eksklusivt tilhører uddannelsesinstitutioner. Netop i egenskaben personlige læringsmiljøer, der sammenstykkes af forskellige tjenester, knytter PLE sig til uformelle læringssituationer og livslang læring.” (Dalsgaard 2010).

”A PLE [is] not an application. A PLE is comprised of all the different tools we use in our everyday life for learning. Many of these tools will be based on social software.” (Attweell 2007).

Dalsgaard, C. (2010). ”Læring i vidensamfundet”. Læring og medier (LOM), nr. 5. http://www.forskningsnettet.dk/lom_html/artikel04.html. Atwell, Graham (2007). “Personal Learning Environments – the future of eLearning?”, eLearning Papers, Vol. 2(1) http://www.elearningpapers.eu/index.php?page=doc&doc_id=8553&doclng=6 Besøgt 10-10-2010.


rukturel ramme for læringsprocesser – fortsat…

I uformel læring – er læring et middel: ›

i privatsfæren (inkl. på nettet) og på arbejdspladsen er læring typisk et middel til at kunne indgå i en aktivitet eller nå et mål 

Fx at kunne deltage i et spil på nettet…

Målet bliver en stærk driver/motivation for at lære

I formel læring – er læring mål: ›

I uddannelsesinstitutioner er læring typisk et mål, som opnås gennem aktiviteter 

› › ›

Fx at lære sproget engelsk…

den personlige motivation og praksisnære kontekst fjernet fra læringssituationen læring ikke motiveret af realistiske, individuelle behov i højere grad en lærerstyret, konstrueret og ’kunstig’ situation


rukturel ramme for læringsprocesser – fortsat…

” According to the Institute for Research on Learning, at most, formal training only accounts for 20 percent of how people learn their jobs. Most workers learn their jobs from observing others, asking questions, trial and error, calling the help desk and other unscheduled, largely independent activities” (Cross 2006).

J. Cross (2006). ”The low hanging fruit is tasty”. Internet Time Blog. http://www.internettime.com/2006/04/informal-learning-clo-april-06/ Besøgt d. 10-10 2010.


rukturel ramme for læringsprocesser – fortsat…

…knytter an til det globaliserede videnssamfund, som fordrer evnen til at kunne forvalte det uforudsigelige og fremmede og kontinuerligt lære og om-lære

I tråd med forskellige forskeres fokus på de vigtigste kompetencekrav – fx: › Relations-, reflektions- og meningskompetence (Qvortrup) › Kompetencer indenfor kommunikation, innovation og kreativitet (Sørensen et el. 2010 s. 51-52) › Kapacitet til at lære under forskellige omstændigheder og til at selvlære (Hernandez-Serrano & Jones’ ) › Og andre igen bruger ord som ”den selv-programmerede medarbejder” (Castell 2000)


rukturel ramme for læringsprocesser – fortsat…

Individuel samling af tjenester: Elevstyret læring Åbne, fleksible læringsprocesser Virkelighed Samarbejde Fællesskabsfokuseret Computeren som redskab for læring Worldwide kommunikation Fremførelse vurderet af eksperter, vejleder, medstuderende, sig selv (og ’fremmede’)


Web 2.0 giver mulighed for at udvikle nye (IT-fag)didaktikker, som retter sig mod videnssamfundets læreprocesser › Web 2.0’s multimodalitet åbner op for flere og

nye læringstilgange, kommunikation, leg og spil

› og kan skabe relationer til ’virkeligheden’ › kan desuden gøre læring til et middel for at nå et

mål/løse et problem

› og giver mulighed for at samarbejde om at

undersøge, eksperimentere, skabe, producere og publicere

› Samt åbne op for at observere, diskutere, vurdere

og selektere ressourcer, relationer og andre fællesskabers værdier og meningsforståelser

Samarbejde Gruppe/Fælles -skabsfokuseret Primært projekt- og problembaser et læring Spørgsmål og konstruktion Undersøgelse og opfindelse Skabe variation Virkelighed/ konkrete handlinger og refleksioner


Læringsforståelser og didaktik forts…

Web 2.0’s multimodalitet åbner op for flere og nye læringstilgange

Derfor særligt behov for at tænke ITfagdidaktisk

Hvad kan være relevant i mit fag / mit projekt?

Fokus på indhold og formål med undervisningsforløbet › hvad er relevant i netop denne

sammenhæng? (didaktisk design) › Fx at formulere sig skriftligt i dansk faget

”Vi skal skrive stil i dag. Hvorfor egentlig? Hvad er stil for en konstruktion, hvad skal det bruges til? Er der nogen ’ude i samfundet’, der skriver stil ? Eller er det skolens konstruktion…? I stedet skulle man måske spørge: ”hvad vil du sige på Facebook? Hvordan vil du sige det på en appellerende måde? – eller hvordan lægger jeg billeder på facebook uden far og mor ser det? Eller…” Frit efter L. Qvortrup (eder udeladt).


Der spørges ofte: ”hvordan integreres IT i skolen?”

Ligesom man nok har spurgt ”hvordan integreres blyanten i skolen?” (?!?)

Skulle man måske i stedet spørge: ”hvordan får eleverne lærerne til at bruge IT og medier i skolen?” Det handler om › ›

En lærer: ”Først og fremmest kræver det en lærer, der tør begive sig ud i et univers, hvor eleverne kan overtage styringen. At kunne hæve sig over den kendsgerning, at de er bedre end dig, og i stedet fokusere på rammerne for forløbet, kan være et stort krav til mange lærere. Begrebet kontrol er ikke længere møntet på eleverne, men mere på situationen.” (Sørensen et al. 2010)

at gøre læreren til medlærer og facilitator i nogle sammenhænge og i højere grad at tillade elevstyret læring

Det betyder at læreren må › › › › ›

slippe noget kontrol og magt acceptere ikke at være alvidende selv blive den undersøgende og eksperimenterende blive en konsulent, der kan opstille rammer og mål være en vigtig vidensressource - ’among others’

Sørensen, B.H.; Audon, L.; Levinsen, K.T. (2010). ”Skole 2.0”. Forlaget Klim: s. 218.

Læreren som facilitator, guide og konsulent Læreren som medlærer Den ’vertikale’ lærerposition Læreren som leder af videndeling Elev-/Studenterstyret læring Fra passiv modtager til aktiv, selvlærende elev


Lærerens og elevens rolle forts…

Hvad med curriculum ?

Hvad med testparadigmet ?

Hvad med faglig relevans og kvalitet ?

Ja, lærerens nye rolle medfører at hun har ansvaret for at der opstilles rammer og mål for et læringsforløb uden at falde tilbage i en traditionel lærerrolle – som i blogcasen.

Ja, en stor udfordring. Tænk hvis Microsofts medarbejdere i support funktionen ’kun’ var trænede i at besvare 10 forud-definerede spørgsmål…

Ja, det er centralt - også i lærerens nye rolle. Det handler (igen) om didaktik – som i casen nævnt ovenfor.


› De unge ’snor’ sig › – de bruger fx http://hidemyass.com til at gå ’bag-

om’ skolens forbud og surfe anonymt…

› Eller de installerer programmet yod’m3D, der

fungerer som en cube med 4 skriveborde, som man hurtigt kan switche imellem, hvis læreren er på vej og er lige ved at opdage, at man er på Facebook i timen…

› Og det fortæller jo også bare alt om de unges evne

til at lære gennem selvstyrede, mål-orienterede aktiviteter … !


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.