2008-10 by Foreningen af Kommunale IT-chefer

KOMMUNERNES IT MAGASIN Nr.05_oktober08_ISSN 1399-7947

TEMA:

ITIL Kommunale it-folk er bedst uddannet Bejlerne rundt om KMD? Borger.dk skaber ikke ĂŠn digital indgang Nr.05_ oktober08_ side 1

L_dZ fh_i[d Z[h i©jj[h Wbb[ ZWdia[ Xeh][h[ e] l_haiec^[Z[h _ Y[djhkc >Wh Zk :WdcWhai X[Zij[ _j#fhe`[aj5 Dk aWd Zk j_bc[bZ[ Z_j X[Zij[ _j#fhe`[aj j_b :_]_jWb_i[h_d]ifh_i[d" iec kZZ[b[i \eh \`[hZ[ ]Wd] l[Z _j#Wha_j[ajkhaed\[h[dY[d f HWZ_iied I7I IYWdZ_dWl_W >ej[b _ vh^ki _ Wfh_b (&&/$ Aedakhh[dY[d [h X[d \eh Wbb[ e\\[djb_][ l_haiec^[Z[h e] _dij_jkj_ed[h" Z[h ^Wh l_ij do[ l[`[ _dZ[d \eh _j#kZdojj[bi[ _ Z[j e\\[djb_][$ = _dZ f mmm$Z_]_jWb_i[h_d]ifh_i[d$Za" b©i c[h[ ec X[j_d][bi[hd[" aWj[]eh_[hd[ e] kZ\obZ j_bc[bZ_d]i\ehckbWh[d _dZ[d Z[d '+$ del[cX[h (&&. · e] c[][j ][hd[ Wbb[h[Z[ dk

mmm$Z_]_jWb_i[h_d]ifh_i[d$Za

Indhold nummer 5 · oktober 2008 Når datteren skal giftes bort

side 8

Kommunernes datter, KMD, skal giftes bort senest ved udgangen af 2011.

Derfor er KMD en lækkerbidsken

side 8

Asger Jensby giver sit bud på, hvorfor KMD er et interessant emne for kapitalfonde.

Bejlerne rundt om KMD?

side 9

Der er ingen af de bejlere KIT-Magasinet har talt med, som på nuværende tidspunkt vil sige, om de ønsker at give et samlet bud på KMD – altså på køb af hele virksomheden.

NNIT: KMD er for stor en klump til os

Kommunale it-folk er bedst uddannet side 12

En af de hurtigst voksende it-servicevirksomheder på det danske marked, NNIT, kigger på opkøb og har været inde i overvejelser om køb af KMD.

Kunøe: KMD sælges ikke i denne omgang

side 14

Går du efter pengene så vælg en privat virksomhed. Men ønsker du at være dygtigere til it og ledelse, så vælg en kommune viser Rambøll Managements nye analyse “IT i praksis”.

side 6 Dårligt tidspunkt at sælge KMD

side 17

Hvis det bliver en dansk eller udenlandsk kapitalfond, som køber KMD, vil det ikke være til fordel for landets kommuner og regioner.

Jyderne stiller sig under paraplyen

side 22

Mere end en tredjedel af landets kommuner har tilsluttet sig EDB-Gruppens Umbrella projekt.

TEMA : ITIL side 24-29

Alle kommuner kører ITIL om tre år ITIL giver mere taletid til it-cheferne ITIL stiller krav til it-chefen som leder Med ITIL kan vi dokumentere vores værdi

side 24 side 25 side 26 side 28

Mobil e-mail i Furesø

side 30

Erik Fabrin (V) & Anker Boye (S) KMD-ejerskab skal erstattes af stærkt kommunalt samarbejde.

side 18

Det er vigtigt for Furesø Kommune at kunne agere fleksibelt. Derfor er mobil e-mail en af de muligheder, som kommunen stiller til rådighed for medarbejderne

Guldborgsund vælger Traen i et EU-udbud

side 32

Effektiviseringer øverst på dagsordenen

side 34

Øverste prioritet i den offentlige sektor er effektiviseringer med it, men indsatsen kan stå i vejen for den vigtige innovation, hvor der ligger endnu større muligheder for gevinster.

Domænedyst afgøres af politikerne

side 37

Den langvarige strid om, hvem der skal administrere de danske domæner, er reelt endt på politikernes bord.

Borgerkortet er udskudt mindst fem år

side 38

Videnskabsminister Helge Sander (V) gik til valg med et løfte om et borgerkort, der kan bruges både som Dankort, sygesikringskort og adgang til personlige oplysninger på nettet. Men det bliver ikke til noget nu og tidligst om fem år.

Kort nyt fra KIT@ KOMMUNERNES IT MAGASIN Udgiver: KIT@– Kommunale It chefer. Formand: Jørgen Kristensen Egedal Kommune For information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

Borger.dk skaber ikke én digital indgang Borger.dk slår den 20. oktober dørene op på internettet for 30 nye digitale selvbetjeningsløsninger, hvoraf de 13 stammer fra kommunerne.

side 38

side 30

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4630 5066 Flemming@kjærsdam.dk

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, la@koncept-net.dk

Redaktionsudvalg: Jørgen Kristensen, Egedal Kommune Michael Voel Jensen, Hørsholm Kommune Flemming Kjærsdam Louise Andersen

Layout: www.znildt.dk Tryk: Jørn Thomsen A/S Oplag: Kontrolleret af Dansk Fagpresse 8.300

Nr.05_ oktober08_ side 3

SLIP FOR VIRA, ORME, PHISHING OG ANDRE SYGDOMSFREMKALDENDE ANGREB

KOMMUNERNES IT MAGASIN

MED EN ENKEL, EFFEKTIV LØSNING...

- RING 88136030 - SÅ GIVER VI DIG ET BUD PÅ, HVORDAN VI HURTIGT STYRKER JERES IT-IMMUNFORSVAR!

CSIS har et stærkt forebyggende middel mod sygdomme i IT-systemer Alle har prøvet det. Nogen rammes særlig hyp-

søgesider kan sagtens være befængt med vira og

pigt. Virus, orme, spyware og anden malware

andre uønskede sygdomsfremkaldende program-

ﬂorerer på internettet som aldrig før. Følgerne

mer. Med CSIS SEC-DNS kan du let og effektivt

kan ikke alene være lammende i halve og hele

sikre din virksomheds IT-system mod den slags.

dage, men også have store driftsøkonomiske

Ring eller skriv allerede til os i dag.

konsekvenser.

- det er altid bedre (og billigere) at forebygge end

Tilsyneladende

ganske

harm-

løse hjemmesider og hyppigt brugte portaler og

CSIS.dk

at helbrede.

“

leder af Jørgen Kristensen, formand for KIT@

KMD er klar til nye udfordringer – hvor klar er vi? Jeg er på redaktionsudvalget vegne stolt af at kunne præsentere Kommunernes IT-magasin i en nyt og spændende udtryk der danner en fortjent ramme om det dynamiske og højaktuelle indhold, som artiklerne i dette nummer spænder over. Vi har valgt at sætte fokus på to områder der fylder i de kommunale it-chefers bevidsthed, nemlig salg af KMD samt anvendelsen af ITIL. På den korte bane er det salget af KMD, som vi mener, det er på tide at få sat ord på og belyst konsekvenserne af. Vi i KIT@ fornemmer, at KL og KMD er ved at åbne op for dialogen med kommunernes it-ledelser. Lars Monrad-Gylling’s indlæg med efterfølgende paneldebat på KIT@’s seminar her i september, gav en nødvendig og tiltrængt indsigt i KMD’s valg af vækststrategi. Kronikken omhandler salget af KMD og er skrevet til os af KL’s formand og næstformand i fællesskab. Vi har over flere artikler forsøgt at gå de spillere, der bliver nævnt som interessenter, på klingen for at høre, hvordan de ser det ny KMD. Pressen fokuserer i disse dag på de ydre omstændigheder ved salget og der går næsten ikke en dag, uden at pressen spørger os fra KIT@’s bestyrelse om hvorledes vi forholder os til overgangsaftaler, investeringsselskaber og en mulig fremtid uden KMD. Er vi klar til at møde den nye virkelighed?

I bund og grund tages de fleste hensyn i ved frasalget ikke med afsæt i kommunernes IT-behov. Det er i højere grad bindinger mellem folketing, regering og KL i relation til KMD, der er i spil her. De har som bestillere af kommunalt IT på godt og ondt ansvaret for den tætte sammenhæng mellem det fælleskommunale systemkompleks, som KMD på opdrag har udviklet til understøttelse af 1. bølge af velfærdsstatens lovgivningsgrundlag fra 60’,70’ og 80’erne og kommunernes økonomi- og sagsbehandlingsrutiner . Det er reelt her, den hårde binding mellem KMD og landets kommuner i IT-sammenhænge ligger. Disse bindinger kan enten løses med lovsaneringer der muliggør straksafgørelser (hvor sager ikke kræver lokal sagsbehandling) eller ved nytækning af kommunale forretningsmodeller, der efterfølgende lægges ud til innovative leverandører at IT-understøtte . Naturligvis med respekt for fælles offentlige standarder, snitflader og krav til åbenhed. Vi er på vej til 2. bølge af velfærdstaten og det er vel på tide, at vi tager nye værktøjer og metoder i brug med afsæt i den verdensorden, der er i 2008. Kvalitetsreformen står lige foran døren, måske indeholder den vilje til at se leverancekæderne til landets borgere i en sammenhæng, hvor vægten lægges på at tænke innovativt og nyt i stedet for at indføre flere systemkontroller og dokumentationskrav, som bestemt ikke frigør ressourcer eller gør hverdagen lettere for borgerne. At vi på IT-området er fit for fight til at levere varen til såvel vores egne sponsorer, kommunerne, samt at indgå i nye leveranceformer på tværs af forvaltningsgrænser, viser artikelserien i vores hovedtema ITIL med stor tydelighed. Vi har tradition for at systematisere vores forretningsgange i kommunerne og efter kommunesammenlægningen har vi nået en modenhed og professionalisme, som gør det helt naturligt at anvende ITIL som fælles sprog både i interne leverancer, i dialog med leverandører og når vi forventningsafstemmer IT-ydelser med politikere, ledelse, stabscentre samt borgervendte forvaltningscentre og deres institutioner. Mit bud er, understøttet af “IT i Praksis 2008”, at vi også på dette område er mindst lige så godt med i forhold til den private sektor og et par hestehoveder foran den statslige sektor. Spændende er det at se, hvor meget og hvor hurtigt den nye fælles statslige it-enhed kan gøre op med skævhederne i it-modenhedsniveauet mellem de centrale enheder, som i den grad kommer til udtryk i rapporten der lå til grund for beslutningen om at sammenlægge it i staten. Vi havde et år til en sammenlægning og nåede det – de har 3 år. Så må vi vel have tålmodighed nok til at afvente et resultat i 2011, før vi kan dømme, om Staten når målet med samme succesrate?

Jørgen Kristensen, formand for KIT@ Nr.05_ oktober08_ side 5

NYT fra Danmark Af Niels Torben Volqvartz

Kommunale it-folk er bedst uddannet Går du efter pengene så vælg en privat virksomhed. Men ønsker du være dygtigere til it og ledelse, så vælg en kommune viser Rambøll Managements nye analyse “IT i praksis”.

De kommunale it-medarbejdere har de bedste muligheder for at uddanne sig på alle områder i forhold til de private. Kvalifikationsudvikling og gode arbejdsvilkår er helt klart i front i den kommunale sektor sammen med sociale og rekreative tiltag. ”Det er helt tydeligt, at kommunerne satser mere på uddannelse og socialt miljø og mindre på løn for at rekruttere og fastholde medarbejde i forhold til det private,” konkluderer underdirektør Henrik Rosenberg Seiding, Rambøll Management. Tallene kommer fra en række særkørsler til KIT-Magasinet i dette års udgave af ”IT i praksis” undersøgelse, som Rambøll Management udgiver på 13. år. I 2007 tilbød ikke mindre end 78 procent af kommunerne kompetencegivende uddannelse til deres it-medarbejdere, mens det tilsvarende tal fra det private område lå 20 procent lavere med 58 procent.

Nr.05_ oktober08_ side 6

Når det gælder sociale og rekreative tiltag, så slår kommunerne det private med hele 22 procent. Også på lederuddannelse af it-folk ligger kommunerne i spidsen, ligesom forbedringer af de fysiske rammer for medarbejderne også overhaler de private virksomheders indsats. Alt er dog ikke idel lykke, for undersøgelsen viser, at kun meget få, 32 procent af kommunerne arbejder med at skabe de nødvendige forretningsrettede kompetencer i it-organisationen. Henrik Rosenberg Seiding: ”Det undrer, at ledelserne i kommunerne ikke prioriterer de forretningsrettede kvalifikationer højere, når kommunerne generelt set er gode til at uddanne og udvikle it-medarbejderne sammenlignet med private virksomheder. Det skal nok målrettes mere.”

It er udenfor topledelsen I takt med, at it-understøttelsen er blevet en stadig mere essentiel del af forretningsprocesserne i de fleste virksomheder, er den it-ansvarlige blevet placeret i en ny nøglerolle. Men til trods for den stigende strategiske betydning indgår it-cheferne endnu ikke i virksomhedernes topledelse, skønt opmærksomheden ofte rettes mod it-ledelsen, viser undersøgelsen. IT i praksis afslører, at de it-ansvarlige i høj grad ser sig som forretningsvendte, der vurderer strategi, forretningsledelse og kommunikation, som kompetenceområder. Topledelsen ser derimod mere traditionelt på rollen og vægter teknologi og projektledelse højest.

“

De it-ansvarlige vil ind på det strategiske plan, mens forretningsledelsen vil have en it-ansvarlig, der har forstand på teknologi. Det går galt på et tidspunkt, hvis der ikke bygges bro.

Erik Møberg, Underdirektør, Rambøll Management

Tiltag anvendt i it-organisationen i 2007 med henblik på fastholdelse af medarbejdere ■ Private ■ Kommuner Tilbud om kompetencegivende efteruddannelse til medarbejdere 58% 78% Sociale og rekreative tiltag 53% 75%

”De it-ansvarlige vil ind på det strategiske plan, mens forretningsledelsen vil have en it-ansvarlig, der har forstand på teknologi. Det går galt på et tidspunkt, hvis der ikke bygges bro,” siger underdirektør Erik Møberg, Rambøll Management.

It skal pudse skoene Den vurdering er foreningen Dansk IT enig i. Når it fylder stadig mere og den strategiske betydning fortsat er stigende for såvel det offentlige som det private, er det vigtigt, at it-cheferne tager ansvar for innovation og i den forbindelse skal de i højere grad udvikle forretningsmæssig forståelse og interesse. Lars Mathiesen, formand for Dansk IT: ”For to år siden påpegede vi, at det var vigtigt, at få teknologien ud af baglokalet. It er blevet motoren i 70 procent af alle aktiviteterne, derfor er fokus på it-ydelserne vigtige. Det betyder, at den administrerende direktør skal prøve at få kedeldragten på og at it-chefen pudser skoene.”

Forbedring af fysiske rammer på arbejdspladsen 39% 46% Større lønstigninger end vanligt for virksomheden 38%

“

34% Lederuddannelse/lederudvikling 33%

I 2007 tilbød ikke mindre end 78 procent af kommunerne kompetencegivende uddannelse til deres it-medarbejdere, mens det tilsvarende tal fra det private område lå 20 procent lavere med 58 procent.

37%

“IT i Praksis” Rambøll Management

Bm ]bbcjUh]j G?= `YjYfUbX¨f

2 ;^WZgWVhZgZi [dgW^cYZahZg " =Vhi^\]ZYZg [gV &% BWî$h de iâ &% <Wî$h#

b]UcZi 6$H

2 >E"iZaZ[dc^ hVbi BdW^aiZaZ[dc^ ;^WZgiZa #

@dc\Zch 7gn\]jh

2 =dhiZY E7M " WVhZgZi e YZc cnZhiZ iZ`cdad\^ · Wa#V# >BH `dbeVi^WZai# 2 K^g`hdb]ZYhde`dWa^c\Zg WVhZgZi e m9HA# 2 H^``Zg]ZYhnYZahZg/ GZbdiZ 7VX`je! K^gjh"hXVcc^c\! 6ci^ HeVb! ;^gZlVaa#

GV]WZ` 6aa &&! '#hVa &,). @©WZc]Vkc K IZa ,% '% -, (% lll#c^VcZi#Y`

2 Bja^\]ZY [dg de`dWa^c\ i^a hZgk^XZaZkZgVcY©gZg# Nr.05_ oktober08_ side 7

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

Når datteren skal giftes bort I gamle dage når den ældste datter på en af landsbyens gårde skulle giftes bort, blev byens unge håbefulde landmandssønner i reglen adviseret herom i god tid. Derefter kom de op på gården en efter en og blev for en enkelt aften bespist med tre retter mad, suppe, steg og dessert, og den klassiske kop kaffe med kage til. Så kunne de unge mennesker se hinanden lidt an hen over bordet. Den håbefulde bejler fik et førstehånds indtryk af svigermoderens evner som kok, og dermed også en formodet indsigt i sin kommende hustrus evner i køkkenet, og på den måde får en fornemmelse af, hvordan han kunne forvente at blive bespist i sit fremtidige liv. Dette er ikke uvæsentligt på landet.

dere, når forældrene engang lagde op. Dermed kunne de gennem nogle aftener i selskab med de unge bejlere fra landsbyens gårde finde ud af, hvem der var den rette svigersøn. Datteren fik som regel lov til efter desserten og før kaffen og kagen, at bede bejleren om lille rundtur i haven og fritte den unge mand for mere intime informationer uden at forældrene lyttede med.

Forældrene og datteren kunne omvendt se den unge bejler lidt an, lære ham lidt at kende, og få noget at vide om hans evner og ønsker for at drive gården vi-

I dag er det vist nok en lidt anden proces.

Fakta

Men KMD, som er kommunernes datter,

skal giftes bort senest ved udgangen af 2011. Det har politikerne på Christiansborg besluttet og KL, som er forældrene, har nu sat processen om bortgiftning af KMD i gang hen over sommeren. Der er en række håbefulde bejlere, der byder sig til som interesserede. I denne udgave af KIT-Magasinet har vi det primære fokus på de eksterne aktører. Hvem kunne tænkes at være interesseret i datteren?

Læs mere om det kommende salg af KMD på de næste sider.

Derfor er KMD en lækkerbisken

1. Virksomheden er en stor spiller på det offentlige marked 2. KMD har et godt cash flow – det vil sige omsætning og indtjening 3. Virksomheden har en god position, som gør den svær at vælte, og landets kommuner er gode at have som kunder 4. Kommunerne har svært ved at gå til en anden leverandør For en kapitalfond er det en række gode argumenter for at kunne forrente deres investering. ”Kapitalfonde gør sig i økonomisk matematik. Det jeg vil tro, de i særlig grad regner på i øjeblikket er i virkeligheden forskellen på den indtjening som KMD har haft i forbindelse med kommunalreformen, og så et normalår. Om indtjeningen på 400 mio. kr. kan opretholdes eller om den snarere vil være nede på 250 mio. kr. i et normalår. En kapitalfond kigger på tallene hos KMD – de kigger ikke på kunderne endnu”, siger Asger Jensby. ”Jeg mener, når KMD lægger så meget vægt at blive solgt som samlet virksomhed, vil de heller ikke kunne få den højeste pris”, Analytiker Brian Troelsen, IDC. ”Kapitalfonde gør sig i økonomisk matematik. Det jeg vil tro, de i særlig grad regner på i øjeblikket er i virkeligheden forskellen på den indtjening som KMD har haft i forbindelse med kommunalreformen, og så et normalår”, It-investor Asger Jensby, JMI-Invest.

Nr.05_ oktober08_ side 8

Asger Jensby

“

Kapitalfonde gør sig i økonomisk matematik. Det jeg vil tro, de i særlig grad regner på i øjeblikket er i virkeligheden forskellen på den indtjening som KMD har haft i forbindelse med kommunalreformen, og så et normalår

OIB Borger – Ny løsning til effektiv borgerselvbetjening

Læs mere på p www www.oib.dk .oib.dk OIB Borger er en nyy brugervenlig selvbetjeningsløsning selvbetjeningsløsning fra Kommune Holding A/S, der let letter tter og effektiviserer effektiviserer kommunernes kommunerne es digitale borger borger-betjening – til gavn n for både kommune og borger borgere. e. OIB Borger gør dett nemt for borger borgerne ne at lave elekt elektroniske troniske indber indberetetninger direkte direkte fra kommunens ko ommunens hjemmeside eller borg borger.dk. ger.dk. dk Det eneste, eneste det kræver kræver,, er en internetadgang in nternetadgang samt en Digital Signatur, S Signatur , NetId fra løsning. netbank eller den ffremtidige remtidige Single Sign-on løsning g. borgerindberetninger Ny generation af borgerindber etninger Med OIB Borger vil v kommunen opleve en reel reel effektivisering e fektivisering og ef nytteværdi tidsbesparelser, højere datakvalitet, færre nyttevær di i form af tidsbespar elser, højer e datakv valitet, færr e fejl, straksafgørelser, overførsel mulighed for straks safgørelser, automatisk overførse el til ESDH m.m.

OIB Borger baseret på offentlige og moderne O IB B orger eerr b aseret p å ffælles ælles o ffentlige sstandarder tandarder o g een nm oderne selvbetjeningsplatform, borgeren bliverr guidet gennem en ræk ræk-ngsplatform, hvor borger en blive selvbetjenin brugervenlige skærmbilleder.. Den indbyg indbyggede ke brugerve enlige skærmbilleder ggede integration til fagog basisr basisregistre egistre letter arbejdet for borger borgeren en og mindsker risikoen for fejlindtastninger, sagsbehandlingen. fejlindtastni inger, der forsinker sag

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

Bejlerne rundt om KMD? Der er ingen af de bejlere KIT-Magasinet har talt med, som på nuværende tidspunkt vil sige, om de ønsker at give et samlet bud på KMD – altså på køb af hele virksomheden. Men en række deltagende interessenter mener, at KMD er en ”lækkerbisken”, dog ikke nødvendigvis for dem selv. En række interesserede købere må formodes at stille op i køen af bejlere til det lovbestemte salg af det kommunalt ejede it-selskab KMD, der senest ved udgangen af år 2011 skal være solgt. I løbet af sommeren er prospektet udarbejdet, og dermed er den egentlige salgsproces skudt i gang. De mulige købere kan henvende sig for yderligere indsigt i selskabet, inden en eventuel overtagelse kommer på tale. De tre store udenlandske it-service virksomheder, som umiddelbart har den forretningsmæssige interesse i KMD og dermed tilhører kredsen af mulige bejlere, er ifølge IDC´s analytiker Brian Troelsen, IBM, CSC - og nu også for få uger siden, har HP/EDS meldt sin interesse officielt. Kommunernes Landsforening har siden august 2006 befundet sig i en kritisk situation, efter at Folketingets lov nr. 548 forbyder det offentlige at eje virksomheder der henter mere end 25 procent af deres omsætning på det private marked. Loven er selvsagt en torn i øjet på KL, fordi KMD – der ejes af KL - er en helt vital del af kommunernes it-infrastruktur. I mange tilfælde - indenfor særlige lovbestemte områder, som udbetalinger af børnecheck, dagpenge, sygedagpenge, folkepensioner, boligydelser og bistandshjælp – er KMD den eneste mulige leverandør, fordi selskabet har en helt særlig indsigt indenfor udbetalinger af penge til langt over halvdelen af befolkningen. Det vil ingen andre leverandører af it-løsninger formentlig kunne håndtere. Nr.05_ oktober08_ side 10

Samtidig er de mange ydelser, der udbetales af KMD på kommunernes vegne fastsat af Folketinget. KMD omsætter således Folketingets lovbeslutninger til økonomisk praksis. Derfor sidder KL’s formand Erik Fabrin med ”Sorteper”, fordi han som ejer, driftsansvarlig og ”udbetalingskasse” skal tvinges til at sælge et af KL’s vigtigste aktiver. Datteren skal giftes bort med tvang og han har ikke selv fået lov til at fastsætte datoen for brylluppet og han kan, for så vidt, heller ikke bestemme medgiftens størrelse.

KMD’s SAP-strategi Omvendt har KMD i en årrække haft direkte kurs mod et frasalg, idet virksomheden siden 2002 har haft en ny strategi indenfor sin teknologiske platform. KMD er gået fra at udvikle proprietære systemer til at udvikle it-løsninger baseret på ERPsystemet fra SAP. Dels er SAP-løsninger det mest udbredte ERP-system blandt store private virksomheder, dels er omkostningerne til SAPudvikling så ekstraordinært store, at det er mere end tvivlsomt, om der overhovedet ville være en ”business case” for KMD ved ”kun” at satse på kommunemarkedet og offentlige virksomheder. SAP-strategien har med andre ord tvunget KMD til at få nye kunder udenfor kommunemarkedet, og dermed presset den private del af omsætningen i vejret, som nu er baggrunden for

et kommende salg. Imidlertid har SAP-strategien også udsat KMD for et pres udefra på deres medarbejdere, fordi de bliver attraktive for private virksomheder. Dermed har KMD været tvunget til lønstigninger for at holde dem i egne rækker. Investeringen i SAP i de seneste seks år er den største teknologiske og økonomiske omstilling for KMD i selskabets historie. Og at øge væksten på det private marked er sket med KL’s – altså ejernes - billigelse. Ellers ville økonomien i KMD ikke have hængt sammen. KMD har fået en række ikke-kommunale kunder. Arla Foods, HK, Jysk, Q8 og Storebælts Forbindelsen for at nævne nogle af de kunder, som er hentet på det ”private” marked. KMD har derfor indfriet sine ejeres målsætninger om vækst på det private marked. Men det har samtidig styret selskabet mod et frasalg, som er konsekvensen af firmaets egen forretningsstrategi og folketingets lov.

”Men hvis man lægger snittet for et opkøb af KMD som ”outsourcing af it-services” i al almindelighed, har KMD ikke en dominerende stilling, fordi deres andel af markedet på det private marked er ubetydelig, og så vil opkøbet ikke være en sag for Konkurrencestyrelsen. Så det kommer også an på, hvordan myndighederne lægger snittet for et opkøb og også hvor dygtig, Konkurrencestyrelsen som myndighed er til at lægge det snit”, siger Brian Troelsen. SAP-strategien hos KMD kan hos potentielle bejlere også være den brik, der styrker interessen for KMD og øger værdien af selskabet. SAP er verdens mest udbredte ERP-system især blandt private virksomheder. Derfor er KMD enestående, fordi de er ved at udvikle det til offentlige kunder og formået at vinde private kunder. Så SAP er både en udfordring i forhold til landets kommuner, fordi de reelt er for små eller også er omkostningsniveauet for højt. Omvendt kan SAP i en international salgssituation, som KMD befinder sig i være en god forretning for de kommende ejere og dermed hæve værdien af selskabet.

Få kandidater Analytiker Brian Troelsen, IDC, har dog svært ved at se, at der blandt de nuværende mulige internationale kandidater, er nogle som KL umiddelbart kan være tilfredse med. Men omvendt er det også svært at være for kræsen. ”Jeg mener, når KMD lægger så meget vægt at blive solgt som samlet virksomhed, vil de heller ikke kunne få den højeste pris. Der vil være færre købere, som vil være interesseret i at købe virksomheden som et samlet hele, og dermed bliver det sværere for KL at presse prisen for virksomheden i vejret”, siger Brian Troelsen, IDC, som mener, at den bedste pris for ejerne opnås ved at splitte selskabet op i mindre dele. Hvem der er reelle bejlere afhænger ifølge Brian Troelsen også af, hvordan ”snittet” lægges for KMD´s markedsposition. KMD kan siges at have en dominerende position for ”it-services indenfor det offentlige”. Hvis det bruges som udgangspunkt, vil et opkøb af KMD kunne føre til en afgørelse hos Konkurrencestyrelsen. Brian Troelsen afskriver på forhånd IBM og CSC som købere af hele KMD - også fordi de to i forvejen har så mange interesser i den offentlige sektor. Derved vil et køb af KMD blive konkurrencemæssigt problematisk. Den tredje nye spiller HP/EDS alliancen kan ikke umiddelbart siges at have så mange kunder i det offentlige, da de offentlige aktiviteter i EDS Danmark blev opslugt af CSC.

Jensby takker nej I følge flere medier meldte den tidligere CSC-direktør og nuværende it-investor Asger Jensby sig i kredsen af interesserede købere. Men den interesse afviser Asger Jensby overfor KITMagasinet. Han er i dag medejer af JMI Invest sammen med komikeren Finn Nørbygaard – og han understreger, at Finn Nørbygaard heller ikke har interesse i at købe KMD. ”I JMI investerer vi i virksomheder med op til 100 ansatte. I KMD er der 3000 ansatte. Det er slet ikke inde i mine overvejelser. Jeg har som investor stor viden omkring det danske marked, også på det offentlige område, og denne viden vil jeg naturligvis gerne formidle videre til udenlandske virksomheder som kunne tænkes at være interesseret. Så jeg er åben over for rollen som ekstern konsulent – men ikke i rollen som investor og heller ikke som en kommende leder eller bestyrelsesmedlem i et frasolgt KMD”, siger investor Asger Jensby. Han oplyser, at da han var direktør i CSC købte han på vegne af CSC KMD’s sundhedssystemer for otte år siden, og derfor har han også et godt kendskab til ejerne af KMD. Og dette kendskab til ejerne kan godt være interessant for et udenlandsk konsortium, som kan være interesseret i KMD.

“

Jeg mener, når KMD lægger så meget vægt at blive solgt som samlet virksomhed, vil de heller ikke kunne få den højeste pris. Der vil være færre købere, som vil være interesseret i at købe virksomheden som et samlet hele, og dermed bliver det sværere for KL at presse prisen for virksomheden i vejret.

Brian Troelsen, analytiker, IDC Nr.05_ oktober08_ side 11

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

NNIT: KMD er for stor en klump for os En af de hurtigst voksende it-servicevirksomheder på det danske marked, NNIT, kigger på opkøb og har været inde i overvejelser om køb af KMD, men har besluttet ikke at gøre yderligere ved det. KMD er en stor virksomhed og ifølge adm. dir. Per Kogut, NNIT, er det også en interessant virksomhed som han stor respekt for. Men et opkøb af KMD som samlet virksomhed er ikke inde i firmaets strategiske overvejelser. ”KMD er for stor en klump for os. Da vi samtidig har planer om at vokse i udlandet, er et opkøb ikke inde i vores nuværende strategi. Vi kender KMD rigtig godt, da vi bevæger os på de samme markeder, og vi kan også sagtens se nogle fællestræk i de to virksomheders kulturer og værdier. Men efter at have tænkt det godt igennem, har vi besluttet ikke at vil byde på den lige nu”, siger Per Kogut.

“

Vores nej gælder kun i den nuværende situation.

Per Kogut, adm. dir., NNIT Nr.05_ oktober08_ side 12

IDC-analytiker Brian Troelsen har ellers givet udtryk for, at NNIT vil være en af de mulige kandidater og måske den mest oplagte – i hvert fald blandt danskejede virksomheder - til et kommende køb af KMD. Men det bliver nu manet i jorden af NNIT’s direktør. Han vil dog ikke udelukke, at NNIT kan have interesse i dele af KMD, men han forstår på salgsprocessen, som den er grebet an fra ejernes side, at KMD skal sælges som et samlet hele – og ikke splittes op i mindre dele. NNIT har store ambitioner og ønsker at være dobbelt så store i år 2012 som i dag. I 2012 skal salget af KMD være gennemført, som Folketingets lov 548 ser ud i dag.

”De to virksomheder har sammenlignelige ydelser på en række områder. Men vi har ambitioner om vækst på de internationale markeder, hvor KMD i dag er meget stærk på det danske marked. Så der er umiddelbare forskelle. Men hvis vi om nogle år bliver spurgt igen, om vi kan være interesseret i dele eller hele KMD, kan situationen være en anden. Vores nej gælder kun i den nuværende situation”, siger Per Kogut.

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice! - gennem velkendte brugergrĂŚnseďŹ&#x201A;ader

Med borgernes forventninger til hurtig, god og mĂĽlrettet service, deres muligheder for online selvbetjening og effektiv sagsbehandling, er det pĂĽ tide at se nĂŚrmere pĂĽ Software Innovations banebrydende, FESD-godkendte ESDHlĂ¸sningsplatform. FREMTIDSSIKRET ESDH-PLATFORM >> 360Â° Suiten er en fremtidssikret lĂ¸sningsplatform, som varetager rettighedsstyret sags-, dokument- og relationshĂĽndtering, og som indeholder funktionalitet som: â&#x20AC;˘

Projektarbejde og -styring pĂĽ tvĂŚrs af kommunen og eksterne samarbejdsparter.

â&#x20AC;˘

$XWRPDWLVHULQJ DI UXWLQHRSJDYHU RJ XQGHUVWÂĄWWHOVH DI DUEHMGVSURFHVVHU VRP LNNH IÂĄOJHU HQ VSHFLÂż N IRUKnQGVGHÂż QHUHW UHWQLQJ

â&#x20AC;˘

Overblik og fĂŚlles planlĂŚgning samt publicering af kommunens mĂ¸der og udvalg.

VELKENDTE BRUGERGRĂ&#x2020;NSEFLADER >> Men god funktionalitet er ikke nok. 360Â° sikrer ligeledes effektiv videndeling, sagsgang og dokumentregistrering, idet lĂ¸sningen er fuldt integreret med kendt og brugervenlig MicroVRIWWHNQRORJL VRP 2IÂż FH 2XWORRN RJ 6KDUH3RLQW 'HWWH KDU Ă&#x20AC; HUH IRUGHOH Vn VRP DW VDJVEHKDQGOLQJHQ RJ SURMHNW arbejdet foregĂĽr effektivt, idet medarbejderen ikke behĂ¸ver at forlade vante Microsoftomgivelser i det daglige arbejde. 'H YHONHQGWH EUXJHUJUÂ QVHĂ&#x20AC; DGHU QHGVÂ WWHU RJVn EHKRYHW IRU ODQJH NXUVXVIRUOÂĄE EFFEKTIV LĂ&#x2DC;SNING >> Effektiviteten i lĂ¸sningen er ogsĂĽ intakt, idet 360Â° er bygget pĂĽ principperne bag SerYLFHRULHQWHUHW $UNLWHNWXU 62$ 'HWWH VLNUHU RSWLPDOH PXOLJKHGHU IRU LQWHJUDWLRQ WLO DOOH NRPPXQHQV LW V\VWHPHU SIKKERHED I LEVERANCEN >> 8G RYHU DW IRNXVHUH Sn HQ IXQNWLRQHO RJ HIIHNWLY (6'+ OÂĄVQLQJ VNDO PDQ RJVn KDYH VWÂĄUVW PXOLJ VLNNHUKHG L LPSOHPHQWHULQJ 'HW EHW\GHU DW GHQ YDOJWH OHYHUDQGÂĄU VNDO NXQQH OHYHUH Sn DIWDOWH WLG spunkter, overskue implementeringsforlĂ¸bet og idriftsĂŚtte lĂ¸sningerne, sĂĽ de forventede krav indfries, og gevinsterne ved investeringen kan hĂ¸stes. LEVERANCEMETODE >> 6RIWZDUH ,QQRYDWLRQ OHYHUHU (6'+ OÂĄVQLQJHU YHG KMÂ OS DI HQ OHYHUDQFHPHWRGH VRP HU EDVHUHW Sn 35,1&( 0LFURVRIW 6ROXWLRQV )UDPHZRUN RJ 7HDP )RXQGDWLRQ 6HUYHU 'HWWH VLNUHU NRQWLQXHUOLJW IRNXV pĂĽ kvaliteten, bĂĽde i slutproduktet og under processen.

LĂŚs mere om 360Â° og om dine muligheder for en â&#x20AC;?hands-onâ&#x20AC;? demonstration af 360Â° Suiten pĂĽ www.software-innovation.dk. Se med egne Ă¸jne, hvordan brugervenlig digitalisering kan forbedre kommunikationen til borgere og andre organisationer. Se, hvordan 360Â° gennem velkendte brugergrĂŚnseďŹ&#x201A;ader fra Microsoft giver effektiv og prĂŚcis sagsbehandling.

6RIWZDUH ,QQRYDWLRQ $ 6 _ 1Â UXP +RYHGJDGH _ 1Â UXP _ WOI _ ZZZ VRIWZDUH LQQRYDWLRQ GN

NYT fra Danmark

Af Flemming Kjærsdam

Kunøe: KMD sælges ikke i denne omgang Mens spekulationerne i landets store dagblade for et år siden beskrev den private investor Ib Kunøe som værende særdeles interesseret i at opkøbe det kommunalt ejede selskab KMD, må interessen i den mellemliggende periode siges at være klinget noget af. Hans umiddelbare vurdering er, at KMD stadig er en spændende virksomhed, men virksomheden bliver ikke solgt i denne omgang og han tvivler på, hvor stor interessen er for at købe KMD lige nu. Ib Kunøe kontrollerer som bestyrelsesformand fire børsnoterede selskaber og besidder en række større aktieposter, heriblandt Columbus IT, Danware, Ementor og Mondo. Desuden sidder han som formand og ejer af en række unoterede selskaber. Han har gennem årene gjort sig bemærket gennem en række opkøb af it-virksomheder. Han understreger, at hans aktuelle udtalelser om KMD ikke sker på grundlag af informationer, han har opnået på vegne af børsnoterede selskaber. Hans betragtninger om den salgsproces, ejerne af KMD har sat i gang, er generelle. De selskaber, som Ib Kunøe kontrollerer, omsætter for 17 mia. kr. i Norden, og indenfor den offentlige sektor vurderer Ib Kunøe, at selskaber som Ementor, Atea og Topnordic tilsammen omsætter for 7 mia. kr. Så selv om omsætningen i de Kunøe-relaterede selskaber i landets kommuner normalt ikke sker i konkurrence med KMD, er beslutningstagerne tit og ofte de samme. KMD er også et interessant selskab, set gennem den private investors briller, fordi de har en stor ekspertise på det kommunale område. ”Mit gæt er at KMD ikke bliver solgt i denne omgang. Timingen er ikke rigtig. Det er ikke så let at få finansieret som for to år siden, og hele bankkrisen gør det dyrere at købe KMD, og så er der i virkeligheden slet ikke så mange købere tilbage”, siger Ib Kunøe.

Nr.05_ oktober08_ side 14

Ib Kunøe, Consolidated Holdings

“

I samme sekund KMD sælges vil en række kommuner bryde ud af samarbejdet. Derfor vil en kommende køber skulle sikre sig gennem lange kontrakter, og det er altid svært at have hold i dem.

KMD´s dilemmaer Udover at prisen for KMD bevæger sig i den gale retning set med en kommende købers øjne, mener Kunøe også, KMD befinder sig i en række af dilemmaer. Ejerne, med formand Erik Fabrin (V) fra KL i spidsen, er gennem Folketingets lov 548 fra august 2006 blevet tvunget til at sælge KMD, fordi et kommunalt ejet aktieselskab ikke må have mere end 25 procent af omsætningen på det private marked. Og det er tilfældet i KMD.

Det er baggrunden for privatiseringen af KMD. Helt generelt mener Ib Kunøe, at det ikke er særlig spændende for en potentiel investor at købe et selskab, der alene afhændes, fordi nogle ”andre” har tvunget de nuværende ejere til at skille sig af med det. Som om en rygende pistol, der er sat op foran hovedet på dem. Dertil kommer, at en tillidsrepræsentant og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem har udtalt til medier, at investorer som ”Kunøe, Finn Nørbygaard og Asger Jensby kunne rende ham ….”. ”Også det afspejler et dilemma for virksomheden, fordi en kommende ejer ikke kan vide, om tillidsrepræsentanten repræsenterer de unge, innovative universitetsuddannede it-udviklere i virksomheden eller han repræsenterer typograferne eller hvem han overhovedet repræsenterer. Det er uhørt, at et bestyrelsesmedlem i et privatejet selskab, mens det er sat til salg, udtaler sig på den måde. Og man må spørge om ejerne og medarbejderne er blevet tvunget til en privatisering. Hvem er egentlig interesseret i at virksomheden bliver solgt og hvordan påvirker det selskabets fremtid for en potentiel køber?”, spørger Ib Kunøe. Ib Kunøe mener endvidere, at hvis markedet kortlægges for de større aktører, som CSC, IBM og HP/EDS, vil det nok pege i retning af et nej. Alene det at overtage en offentlig virksomhed kan være meget svært for en privat investor. ”Det er klart, at når KMD bliver privatiseret, vil en række kommuner bryde ud af samarbejdet i samme sekund. Det er jo også med til at påvirke prisen for virksomheden. Og når de kommunale kunder hos KMD også er ejere, er der jo ikke de samme krav til indtjeningen. Den, der køber virksomheden, skal derfor have nogle lange kontrakter med ejerne for at have hold i dem, og det er altid svært”, siger Ib Kunøe.

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

Dårligt tidspunkt at sælge KMD Hvis det bliver en dansk eller udenlandsk kapitalfond som køber KMD, vil det ikke være til fordel for landets kommuner og regioner, ifølge fællestillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem Erik Lykke Hansen, KMD A/S og Kommune Holding A/S.

”Kapitalfonde er sat i verden for at score kassen. De er efter min overbevisning ligeglade med landets 98 kommuner og fem regioner med hensyn til it-forsyningssikkerheden. Derfor mener jeg heller ikke, det er en god idé at sælge KMD. Risikoen er, at den lovbaserede it-forsyning efter en sådan overtagelse både bliver dyrere og ringere”, siger Erik Lykke Hansen.

Erik Lykke Hansen

“

En lav salgspris ved at sælge nu vil forringe kommunernes økonomi med et anseligt beløb, fordi KL tvinges til at sælge arvesølvet på et forkert tidspunkt.

Kampen om det lovbestemte salg af KMD inden udgangen af 2011 er fløjtet i gang. I januar 2008 henvendte medarbejderne hos KMD sig til Folketingets medlemmer og bad om udsættelse af et salg af KMD. Men nu anbefaler Erik Lykke Hansen, KMD, en aflysning af salget – også set i lyset af den globale finansielle lånekrise, som præger hele finanssektoren. På grund af rentestigninger vil KMD blive dyrere for en mulig køber og dermed falder værdien af KMD for de nuværende ejere. ”Der er tale om rigtig dårlig timing. En paragraf i lov 548 åbner mulighed for at erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) kan udsætte et salg af KMD. Vi overvejer at henvende os specifikt til ministeren og bede om, at den paragraf kommer i anvendelse med henblik på at udskyde det tvungne salgstidspunkt i en årrække. En lav salgspris ved at sælge nu, vil forringe kommunernes økonomi med et anseligt beløb, fordi KL tvinges til at sælge arvesølvet på et forkert tidspunkt”, siger Erik Lykke Hansen. Udover at det ene medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem i KMD i al almindelighed ikke har meget til overs for kapitalfonde, slås han også for de 3000 arbejdspladser i virksomheden. Gennem årene har Erik Lykke Hansen gjort sit til at sikre, at KMD er en attraktiv arbejdsplads der bl.a., som følge af virksomhedens strategi, er i gang med at opgradere på uddannelsesområdet indenfor SAP.

Men den anden grund, er ifølge Erik Lykke Hansen, også den omtalte it-forsyningssikkerhed, som han mener, bør bekymre de kommunale it-chefer. ”KMD har helt unikke kompetencer – blandt andet indenfor udbetalingssystemer. Udbetalinger af pensioner, sygedagpenge, boligydelser, børnecheck oa. er løsninger der er udviklet af KMD på kommunernes vegne og dermed en væsentlig del af velfærdsamfundet. Ved at sælge til en kapitalfond vil det nuværende serviceniveau i kommuner og regioner være meget vanskeligt at opretholde. Enten hvis der kommer nye økonomiske vilkår for selskabet som følge af en kapitalfond eller hvis en række kommuner beslutter sig for at melde sig ud af det fællesskab, som KMD jo repræsenterer med KL som ejere”, siger Erik Lykke Hansen. Det er KL, som gennem ejerskabet af Kommune Holding, ejer KMD. Derfor er det afgørende for det offentlige, når KMD engang bliver solgt, at vide hvilke konsekvenser det har, at det offentlige reelt mister indflydelsen på prioriteringen af opgaver i den største, danskejede it-virksomhed. Medarbejderne i KMD har en dybtgående faglig viden med at udvikle it-systemer, der svarer til lovgivningen på et givet område. De vil ikke længere være ansat i en offentligt ejet virksomhed, hvis KMD sælges til en privatejet kapitalfond. ”Jeg ved godt, det er et postulat, at KMD vil blive rippet for økonomiske værdier af en kapitalfond, når salget af KMD ikke er sket endnu. Men alle erfaringer viser, at kapitalfonde ikke er interesserede i at drive opkøbte selskaber videre. Derfor vil jeg have lov til at sige ”Hva´ sagde jeg”, inden salget sker. Det er normalt noget man siger i bagklogskabens klare lys, men her vælger jeg at sige det før det sker”, siger Erik Lykke Hansen. Han understreger, at KMD er en sund virksomhed, som har givet overskud gennem alle årene.

Nr.05_ oktober08_ side 17

Kronik Af formand Erik Fabrin (V), KL og næstformand Anker Boye(S), KL

KMD-ejerskab skal erstattes af stærkt kommunalt samarbejde I den seneste tid har der været en del medieomtale af KL’s overvejelser om salg af KMD. Vi vil gerne redegøre for disse overvejelser. KL’s bestyrelse har bedt en række rådgivere om at hjælpe med at analysere de strategiske muligheder for KMD. Der er udført et stort og grundigt arbejde, som nu ligger til grund for den salgsproces, som er i fuld gang. Folketinget har vedtaget en lovgivning, som sætter rammerne for ejerskabet til KMD. I lovgivningen indgår blandt andet, at KMD højst må hente 25 procent af sin omsætning hos ikkekommunale kunder. KMD henter allerede i dag mere end 25 procent af sin omsætning uden for den kommunale verden. Loven giver en klar tidsfrist for afklaring af ejerskabet. KMD skal være solgt senest den 31. december 2011. Når vi er i proces nu, er det for ikke at blive presset op mod den deadline og ende i en situation, hvor vi er nødt til at sætte KMD på udsalg for at overholde tidsfristen.

dringer. Det bliver en central opgave at samle kommunernes itkrav ved at skabe standarder og koordinere fælleskommunale udviklingsprojekter. Målet er, at ejerskabet af KMD skal erstattes af et stærkt samarbejde kommunerne imellem, hvor vi har mulighed for i fællesskab at stille krav til leverandørerne og indkøbe it-systemer. Erfaringer fra Sverige viser, at hvis hver enkelt kommune forsøger at gå egne veje, bliver det meget dyrt.

Aftale skal sikre forsyningssikkerhed og priser

I KL’s bestyrelse er vi meget opmærksomme på, hvordan vi under de nye omstændigheder kan sikre, at kommunerne fortsat har velfungerende it-løsninger. Vi skal sikre, at KMD bliver en endnu bedre leverandør til kommunerne, og at vi samtidig får mere konkurrence på det kommunale it-marked.

KMD spiller en vigtig rolle for kommunerne, fordi virksomheden har sikret udvikling og drift af it – og har dermed været kommunernes garant for en række vigtige it-systemer. Derfor har vi haft et stærkt fokus på flere forhold i den overgangsaftale, som er forudsætningen for et salg: For det første har KL lagt vægt på forsyningssikkerhed. KMD er forpligtet til at deltage i kommunale udbudsrunder på de vigtigste KMD-systemer i op til ni år. For det andet er der sat en grænse for prisstigninger efter et ejerskifte. For det tredje skal KMD overholde nogle aftalte serviceniveauer, og endelig er KMD forpligtet til at fortsætte standardiseringen af de kommunale it-systemer.

Vores konklusion er, at det er afgørende, at vi i kommunerne fremover arbejder meget tæt sammen om de digitale udfor-

Overgangsaftalen er indgået for at skabe tryghed for kommunerne. Et skift i ejerskab må ikke medføre, at KMD opfører sig

Tiden efter et kommunalt ejet KMD

Nr.05_ oktober08_ side 18

anderledes, end virksomheden har gjort de sidste år. Det vil blive sikret i en længere overgangsperiode efter et eventuelt salg.

Opsplitning ikke realistisk

kompetencer. Hvis de kommunale kunder skal have de bedste løsninger, kræver det vækst og råderum hos KMD til investering i udvikling. Kommunerne vælger jo ikke KMD, fordi virksomheden er ejet af kommunerne og KL. De vælger KMD, hvis priserne og produkterne er konkurrencedygtige. Sådan som det har været tilfældet i en årrække.

Muligheden for at splitte KMD op i en kommunal og en ikkekommunal del er blevet grundigt vurderet. I bestyrelsen har vi besluttet, at det ikke er en farbar vej. Det har vi gjort med afsæt i en meget klar konklusion fra vores rådgivere, som har analyseret denne mulighed. Rådgivernes melding er, at KMD som følge af lovgivningen reelt skal skille sig af med alle ikkekommunale kunder, hvis KL og kommunerne fortsat skal være ejere.

Tre afgørende hensyn

Det er rådgivernes vurdering, at fremtidsudsigterne vil være umulige for et ”rent kommunalt” KMD – allerede inden for en kort tidshorisont. KMD vil være bundet til kommunerne, mens kommunerne omvendt ikke vil være bundet til KMD. Alene udbudspligten medfører, at KMD vil miste omsætning, som ikke vil kunne kompenseres hos ikke-kommunale kunder. Det vil give umulige betingelser for selskabet i en branche med stærk udvikling og mangel på it-kompetencer. I KL’s bestyrelse er vi enige i den vurdering.

Vores rådgivere har i deres anbefalinger til bestyrelsen peget på tre hovedhensyn, som bør være opfyldt ved et salg: For det første er det afgørende, at der indgås en overgangsaftale, der skaber vished omkring forsyningssikkerhed og prissætning. For det andet er det afgørende, at KMD sælges til den rigtige køber, så et salg både vil sikre KMD som virksomhed og medvirke til at styrke konkurrencen på det kommunale it-marked. Og endelig for det tredje er det afgørende, at der efter et salg af KMD etableres et samarbejde kommunerne imellem, hvor kommunerne i fællesskab stiller krav til leverandørerne.

Konkurrencen på it-markedet betyder, at en virksomhed som KMD ikke vil kunne udvikle sig uden vækst. Hvis KMD går i stå, er det hverken til fordel for kommunerne eller virksomheden og dens medarbejdere. Det vil føre til udsultning af virksomheden og tab af både udviklingskraft og vigtige

En opsplitning vil desuden få den konsekvens, at vi i givet fald skal sige farvel til hver femte KMD-medarbejder. Det ville være en helt uhørt åreladning af viden og kompetencer. Virksomhedens dygtige ledelse og medarbejdere har stor andel i KMD’s flotte udvikling.

Det er de tre hovedhensyn, der er ledetråden i bestyrelsens arbejde på at tilrettelægge salget af KMD.

Prøv en anderledes IT-partner Hos WolfCon gør vi tingene lidt anderledes. Vi prioriterer et godt samarbejde højt, og vi vil have, at vores kunder føler sig trygge i dette samarbejde. Vores kernekompetence er switchede og routede datanetværk – herunder også trådløse netværk og WAN-optimering. Vi satser på grønne produkter med høj udnyttelsesgrad. For kunderne betyder det en kontant besparelse på op til 60 % på elregningen i datanetværket – og dermed lavere udledning af skadelig CO2, samtidig med et større dataﬂow i netværket. Prøv os hvis I vil have mere ud af jeres datanetværk eller hvis I overvejer trådløst netværk. Ring til os på telefonnr.: 72 17 44 99 og book et uforpligtende møde. Med placeringer i Ølstykke og Fredericia er vi klar til at sætte jer i centrum.

3Com Switch 5500G – grønnere og hurtigere end de andre!

MarketingBrokers.dk

WolfCon – IT med et smil og en grøn proﬁl

ERFARING · VIDEN · IDEER WWW.WOLFCON.DK Nr.05_ oktober08_ side 19

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

Borger.dk skaber ikke én digital indgang Borger.dk, som den 20. oktober slår dørene op for 30 nye digitale selvbetjeningsløsninger på internettet, hvoraf de 13 stammer fra kommunerne, er ifølge IKT- og borgerservicechef Peter Trebbien, Kalundborg Kommune ikke den ”digitale dør” som skaber én digital indgang for borgerne til det offentlige.

Top 30 på borger.dk er ellers i en aftale mellem KL og Finansministeriet udnævnt til at være et gennembrud for digital selvbetjening, og ikke mindst kommunernes mulighed for i fællesskab at løfte opgaven. Når alle 98 kommuner udbyder de samme 13 løsninger som selvbetjening, vil flere borgere også bruge digitale tjenester. ”Borger.dk skaber ikke én fælles indgang til det offentlige. Som det ser ud nu, er borger.dk en fælles infrastruktur, hvor hver enkelt kommune lægger sine egne løsninger på. Hvis borger.dk skulle være én digital selvbetjeningsløsning, skulle kommunerne tvinges til at levere data til borger.dk og så lade borger.dk være indgangen”, siger IKT- og borgerservicechef Peter Trebbien, Kalundborg Kommune.

Pas og kørekort En af de 13 udbudte selvbetjeningsløsninger fra kommunerne er bestilling af nyt kørekort og pas, som kommunerne har overtaget fra Politiet i forbindelse med Strukturreformen. Men

Nr.05_ oktober08_ side 20

Politiet skal fortsat godkende og udstede de personlige beviser, mens kommunerne tager imod bestillingen. Med den nuværende model lægger alle 98 kommuner deres egen løsning op på borger.dk. Når en borger så går ind på borger.dk og bestiller et kørekort bliver han eller hun ”viderestillet” til kommunens egen hjemmeside. ”Det er for mig ikke den bedste løsning, når det er frivilligt for kommunerne at lægge sin egen løsning op for pas og kørekort. Det vil være til langt større nytte for samfundet og for borgerne, at de bruger den samme fælles løsning for bestillinger af pas og kørekort, når forretningsprocesserne bagved er de samme. Derfor mener jeg også, at kommunerne skulle tvinges til at bruge fælles løsninger og så levere de nødvendige data til Borger.dk”, siger Peter Trebbien. Borger.dk bliver dermed ikke den fælles indgang til det offentlige, men bliver snarere en slags ”centralstation”, hvorfra bor-

gerne kan blive dirigeret videre. Og mange af de 13 selvbetjeningsløsninger – som Peter Trebbien omtaler som allerede eksisterende – er løsninger, som allerede er i drift hos flertallet af kommunerne, idet de udbydes af KMD og CSC, de store offentlige serviceudbydere. Det er løsninger som flytning, skift af læge og bestilling af børnepasningsordning. Det nye, som sker fra den 20. oktober på Borger.dk er, at kommunerne skal gøre de 13 løsninger tilgængelige på borger.dk og ikke kun kunne offentliggøre dem på deres egne hjemmesider. I april udgaven af KIT-Magasinet gav projektleder Astrid Starck, KL, netop udtryk for, at borger.dk kun er et ekstra udstillingsvindue. De kommunale løsninger, som ligger på borger.dk er betalt af den enkelte kommune og er i drift på kommunernes hjemmeside. Løsningerne er ikke i drift på www.borger.dk .

Peter Trebbien, IKT- og borgerservicechef, Kalundborg Kommune

“

Det vil være til langt større nytte for samfundet og for borgerne, at de bruger den samme fælles selvbetjeningsløsning for bestillinger af pas og kørekort, når forretningsprocesserne bagved er de samme.

Portalintegration med NemLog-in for 59.000 kr Skal du integrere Microsoft web-løsninger til Borger.dk, Virk.dk eller Sundhed.dk? Safewhere har i samarbejde med Økonomistyrelsen og IT & Telestyrelsen udviklet en verificeret løsning der understøtter NemLog-in (DK-SAML 2.0 / OIO Web SSO Profile 2.0.) • • • • • • •

Pakken består af: SAML 2.0 software–protokolstøtte Installationsvejledning Bistand til installation og integration i én webapplikation. Test af SSO integrationen til Identity Provider’en, IdP’en (Fællesoffentlig Brugerstyring eller Virk.DK)

• Kontakt: Søren Krogh på 40 453 661 soren.krogh@safewhere.net

Safewhere I Symbion Science Park I Fruebjergvej 3 I 2100 København Ø I Tel. 70 225 885 I www.safewhere.net

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

Jyderne stiller sig under paraplyen

It-chef Erik Sørensen, Viborg Kommune har investeret de 30.000 kroner, som et medlemskab af Umbrella koster.

Jyderne stimler sammen under paraplyen – sjællænderne venter og ser om det bliver rigtigt regnvejr eller om det blot er en forbigående byge.

Chef for Borgerservice Jakob Boye-Møller i Egedal Kommune mener også, Umbrella projektet ser spændende ud. Men har valgt en afventende holdning.

Mere end en tredjedel af landets kommuner har tilsluttet sig EDB-Gruppens Umbrella (paraply red.) projekt, som har det formål at opstille ”business cases” indenfor kommunale, digitale selvbetjeningsløsninger. Groft sagt går EDB-Gruppen ind og tager over hvor borger.dk har sluppet håndtaget. Frem mod 2012 vil projektet formulere den digitale strategi og handlingsplan for digital borgerservice. Dermed vil de kommuner, der har valgt at stille sig under paraplyens beskyttende vingefang, komme med i et forum, hvor der kan diskuteres og udvikles løsninger, som kan fremme digitaliseringen. Ud af i alt 34 kommuner, der har meldt sig til Umbrella-projektet, stammer blot fire af dem fra Region Hovedstaden og Sjælland. Holbæk, Slagelse, Hørsholm og Sorø er de eneste i den østlige del af Danmark. Oppe i den nordlige del af landet er der også pæn afstand mellem de fem deltagende kommuner, mens de på Fyn, Sønderjylland og Midtjylland nærmest står i kø for at komme med. Århus, Odense og Esbjerg kommuner er blandt de store lokomotiver i Umbrella- projektet. ”Jeg synes, Umbrella er en rigtig god idé. Men når Kalundborg Kommune ikke har meldt sig til – og heller ikke agter at gøre det på nuværende tidspunkt, skyldes det, at det er styret af én leverandør. Umbrella burde være aftalt i fællesoffentligt regi. Jeg synes, fælles løsninger er rigtig gode, bare de ikke er leverandørstyret”, siger IKT- og borgerservicechef Peter Trebbien, Kalundborg Kommune.

”Jeg opfatter Umbrella ligesom en etape i cykelløbet Tour de France. Det er en gruppe af ryttere, der er gået i udbrud. Og jeg har valgt at gå med i dette udbrud - for sæt nu det holder hjem. Jeg vil ærgre mig, hvis jeg var blevet tilbage i feltet i sikker forvisning om, at de knækkede halsen inden mål og de ikke gjorde det alligevel. Viborg Kommune er tilmeldt Umbrella, fordi jeg har en forventning om, at der vil komme en række spændende ”business cases” indenfor digital selvbetjening, som vi vil få gavn af fremover”, siger Erik Sørensen.

”De digitale løsninger til selvbetjening er rimelig dyre, samtidig er tidsfristerne meget skarpe. Da der er flere niveauer for at opfylde kravene til løsninger på borger.dk, vil vi gerne vente med at investere i det rigtige. Der er ingen grund til at investerer i en forkert løsning, som ikke opfylder fremtidens krav, på grund af tidspres. Vi vil gerne sondere terrænet bedre. Der er andre leverandører end EDB-Gruppen, og det er ikke nødvendigvis det rette forum”, siger Jakob Boye-Møller. Ifølge Peter Trebbien og Jakob Boye-Møller kommer der en række krav i løbet af 2009 både indenfor digital signatur, DanID og fingeraftryk i løbet af 2009.

De 13

kommunale selvbetjeningsløsninger: 1. 2. 3. 4. 5.

6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13.

Nr.05_ oktober08_ side 22

Anmeldelser til teknik og miljø: Borgeren kan anmelde skader. Barselsorlov: Borgeren kan beregne og se status på barselsorlov. Biblioteker: Borgeren kan reservere bøger, se lånerstatus Boligstøtte: Borgeren kan beregne sin boligstøtte Elektronisk post: Borgeren kan sende og/eller modtage elektronisk post til/fra kommunen. EU-sygesikring: Borgeren kan bestille et EU-sygesikringskort. Flytning: Borgeren kan melde flytning Foreningsportal: Foreninger og borgere kan booke lokaler. Lægeskift: Borgeren kan skifte læge. Måleraflæsning: Borgeren kan indtaste måleraflæsning til kommunale værker. Pas: Borgeren kan søge om pas. Pladsanvisning: Borgeren kan søge om plads til sit barn i daginstitution. Sundhedskort: Borgeren kan bestille et nyt sygesikringsbevis.

Server virttualise Ŷ

Desktop op virtual aliserring Applikations p s virtua alise erin ng

Selvom man vælgerr en n Citrrixx st p ingen måde låst, da a alle e Citr itrix fungerer i skøn ha armo oni sam mmen m virtualiseringspro oduce enterr. KMD ha ar stor an de erfo forr råd rådg givve i de de med virtualisering, og ka valg, som giver mest værd di fo or dig.

Ønsker nsker du at vi vide me mere, re så kontakt os hos KMD,, og o få syn yn for fo sag gen og væ v Kontakt: takt: Henning L Larsen n tlf. 44 60 22 08 e-ma e-m mail: il:: he hel el e-mail: il: bpr@kmd.dk bpr@kmd dk

TEMA : ITIL af Flemming Kjærsdam

Alle kommuner kører ITIL om tre år Ifølge den seneste ”IT i Praksis” undersøgelse fra Rambøll Management vil alle danske kommuner køre ITIL i løbet af de kommende tre år. 60 procent af kommunerne bruger ITIL i dag, men ifølge undersøgelsen vil 38 procent af kommunerne, som ikke anvender ITIL i dag, gøre det indenfor tre år. Dermed kommer det samlede antal kommuner op på i alt 98 procent. Hver femte af de kommuner der idag anvender ITIL tilkendegiver, at de vil skrue yderligere op for anvendelsen i løbet af de kommende tre år.

ProjectFlow® 4.0 Projektportal baseret på SharePoint

Effektiv projektgennemførelse med ProjectFlow ® 4.0 og SharePoint Porteføljestyring - skab overblik over organisationens projekter og sammenhængen til kommunens politiker og indsatsområder Projektstyring - gør det nemmere at følge projektmodellen end at lade være Samarbejde og videndeling - forøg kvaliteten i arbejdet ved effektive samarbejdsprocesser og genbrug af viden Kontakt FlowIT for en uforpligtende drøftelse af jeres behov. Nr.05_ oktober08_ side 24

FlowIT A/S Vindegade 75-77, 1. sal 5000 Odense C Telefon: 66 10 40 55 E-mail: info@flowit.dk Web: www.flowit.dk

ITIL giver mere taletid til it-cheferne ITIL er en rigtig god business case i landets kommuner. ”IT i Praksis” fra Rambøll Management har gennem effektmålinger i kommunerne analyseret, hvad der adskiller de mest effektive fra de mindst effektive. Og ITIL gør en forskel.

Blandt de 30 bedst placerede kommuner bruger 82 procent ITIL. Omvendt blandt de 30 dårligst placerede kommuner, hvor blot 46 procent anvender ITIL. Dermed er der et sammenfald mellem de kommuner, hvor it-afdelingen anvender ITIL og kommunens samlede effektivitet.

konfigurationer eller opdateringer af software. Alt sammen bliver håndteret efter ensartede forretningsprocesser i ITIL-rammeværktøjet. Ved at it-afdelingen gentager forretningsprocesserne efter en struktureret metode øges både produktiviteten og kvaliteten, og it-afdelingen får som konsekvens af det også bedre muligheder for at prioritere sine arbejdsopgaver. Samlet set er det med til at gøre it-afdelingen mere effektiv. ”Hvis der er problemer med driften af it, har it-afdelingen svært ved at få taletid i resten af organisationen. Omvendt hvis der er styr på it-driften, så vil ledelsen i kommunen også gerne lytte til it-chefen, fordi det skaber nytteværdi. Og her viser ITIL sig som et værktøj, der skaber mere taletid for it-chefen, fordi det giver mere struktur i den daglige drift og skaber mere plads til de andre opgaver i it-afdelingen,” siger Ejvind Jørgensen.

Ifølge underdirektør Ejvind Jørgensen, Rambøll-Management er ITIL med til at disciplinere forretningsprocesserne i it-afdelingen. ”Når der kommer mere styr på it-afdelingernes måde at sikre it-driften i kommunerne, bliver it-afdelingen i mindre omfang en slags ”intern brandslukker”. Der bliver mere plads til at skabe nytteværdi for resten af organisationen, fordi en sikker drift gør, at de øvrige it-projekter bliver afleveret mere præcist – både med hensyn til tidspunktet og den aftalte kvalitet. Det gør som tendens ITIL-kommuner mere effektive”, siger Ejvind Jørgensen. ITIL er et ”bedste praksis” rammeværktøj, som har fokus på at strukturere arbejdsgangene i it-afdelingen i forbindelse med levering af serviceydelser. Det er uanset om det handler om fejl, e-mail problemer, eller en server som er nede, eller nye Ejvind Jørgensen, underdirektør, Rambøll-Management

Nr.05_ oktober08_ side 25

TEMA : ITIL af Flemming Kjærsdam

ITIL stiller krav til it-chefen som leder ITIL har skabt struktur og overblik over organiseringen af opgaver i it-afdelingen i Viborg Kommune og dermed har ITIL været med til at professionalisere it-afdelingen. Det mener it-chef Erik Sørensen, der i fem år har arbejdet med ITIL – og de seneste 18 måneder har brugt en løsning fra Remedy. Selv om Viborg Kommune har anvendt ITIL i flere år, er det ifølge it-chef Erik Sørensen, Viborg Kommune stadigvæk en daglig udfordring for ham som it-chef at holde det ledelsesmæssige fokus. It-afdelingen består i dag af 30 ansatte og har indgået en aftale med direktionen i kommunen, om det overordnede serviceniveau it-afdelingen skal levere til resten af organisationen i form af SLA-aftaler. (Service Level Agreement red.) “It-ledelsen får meget forærende med ITIL, men det er ikke noget, der kommer af sig selv. Det kræver ledelsesmæssigt fokus, fordi organisationen og it-anvendelsen er under konstant forandring. Med ITIL kommer forretningen ind i itafdelingens hverdag, og det stiller krav til it-chefen som leder og kræver en indsats af den enkelte medarbejder. Men når der opstår fejl eller forandringer, fungerer it-afdelingen

Nr.05_ oktober08_ side 26

mere professionelt over for resten af organisationen, fordi forretningsprocesserne er strukturerede”, siger Erik Sørensen, itchef i Viborg. For at ITIL kan være it-afdelingens værktøj til at sikre, at it-anvendelsen understøtter forretningen i kommunerne, kræver det, at it-afdelingen bliver ved at lægge kræfter i det. ITIL bliver aldrig som en ”autopilot” der kan lande et fly. ITIL er snarere en forretningsproces eller en ”alarm” fra organisationen som gør it-afdelingen i stand til at reagere ensartet til løsningen af et problem i driften og samtidig finde ud af, hvordan det påvirker den øvrige drift og de projekter, der er i gang.

En rejse for livet ITIL er med andre ord et fortløbende serviceprojekt, som er med til at overholde det niveau for service, som er aftalt mellem it-afdelingen og forvaltningerne i kommunerne.

“ITIL sikrer, at it-afdelingen leverer den service, som direktionen og it-afdelingen på et overordnet niveau har aftalt i SLAaftalen. Herefter indgår vi en række tillægsaftaler med forvaltningscheferne. Vi forsøger at holde os så tæt som muligt til den overordnede aftale, men i reglen er der forskelle på tværs af en kommune og disse forskelle medvirker til at der stilles nye krav til it-afdelingen”, siger Erik Sørensen. Med ITIL organiserer it-afdelingen driften, organisationen, projekter og teknologien på tværs af forskellige platforme og ansatte. It-afdelingen har gennem et rammeværktøj skabt forretningsprocesser til fejlhåndtering og forandringer i it, uanset om det stammer fra hardwarefejl, softwareopdateringer eller problemer med infrastrukturen. At få ensartet og struktureret forretningsprocesser, som passer til de hjørner i tillægsaftalerne og de mennesker i de forskellige afdelinger, som skal få it-driften i en kommune til at spille, handler om ledelse. ”Vi er nødt til løbende at få talt om hvad god service er. Det afhænger tit og ofte af den enkelte medarbejder og hans eller hendes kompetencemæssige baggrund. Det stiller krav til mig som leder og det er en konsekvens af ITIL, fordi det har gjort itafdelingen mere forretningsorienteret”, siger Erik Sørensen.

Kan måles og vejes En af de store fordele, it-afdelingen opnår ved ITIL, er dokumentation. Det kan it-afdelingen drage nytte af, fordi den både kan dokumentere sit eget serviceniveau, men det kan også medføre et overblik der løbende kan forbedre forretningsprocesserne. Men det er ikke kun it-afdelingens dokumentation der bliver bedre. Direktionen i kommunen kan også tilsvarende måle og veje it-afdelingens ydelser i forhold til organisationen. Med ITIL peger pilen begge veje. ”Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at it-afdelingen er blevet mere professionel overfor resten af organisationen fordi det hele gribes mere struktureret an. Vi har ikke på nuværende tidspunkt opnået besparelser som følge af ITIL. Men vi løser flere opgaver med de samme ressourcer og derved, har vi undgået at skulle rekruttere mere personale på et trængt arbejdsmarked”, siger Erik Sørensen.

Fakta Om Viborg Kommune: Antal ansatte i hele kommunen Over 8.000 Antal lokationer Ca. 250 Antal ansatte i it-afdelingen: 30

“

Vi er nødt til løbende at få talt om hvad god service er. Det afhænger tit og ofte af den enkelte medarbejder og hans eller hendes kompetencemæssige baggrund.

Erik Sørensen, it-chef, Viborg Kommune Nr.05_ oktober08_ side 27

TEMA : ITIL af Anna Eskelund

Med ITIL kan vi dokumentere vores værdi Kriminalforsorgen begyndte allerede for 3-4 år siden at arbejde med ITIL – et pionerarbejde, som har øget it-organisationens kompetenceniveau og professionalisme drastisk.

Da Kriminalforsorgen begyndte at interessere sig for ITIL for 34 år siden, opstillede ledelsen en ”business case” for på forhånd at kunne vurdere konsekvenserne af at indføre en helt ny tilgang til at levere it-services. ”Men det var vanskeligt at lave en business case, som for alvor synliggjorde forskellen mellem vores vante tilgang til levering af it-drift og så en ITIL-baseret tilgang. For vi stod over for en drastisk udvidelse af vores leverance, idet vi var i færd med at overtage it-driften for Justitsministeriet og styrelser under ministeriet – dog minus Politiet,” forklarer Lars Vinther, it-chef i Kriminalforsorgen.

Udover denne ret store ubekendte faktor var der parametre, som var vigtige at optimere, men svære at beregne på: ”Vi havde på daværende tidspunkt et stort gennemtræk af personale, hvilket var dyrt og uhensigtsmæssigt. Vi så indførelse af ITIL som en måde at fastholde medarbejderne på, idet de via en ITIL-certificering havde mulighed for at udvikle deres kompetencer betragteligt. Desuden håbede vi at kunne reducere de flaskehalse, vi havde i organisationen på grund af ujævnt fordelt viden. Men alt dette var også faktorer, der var svære at beregne på i en business case,” siger Lars Vinther.

ITIL Foundation er obligatorisk At indføre hele ITIL proces-apparatet har været en krævende opgave, som knap nok er afsluttet endnu: Ud af cirka 20 områder har Kriminalforsorgen implementeret 14. Men selv om det har været krævende, har det haft stor og positiv virkning. ”Da vi startede, var ITIL-modellen endnu meget ny, og der var stort set ikke noget dansk erfaringsgrundlag, som vi kunne trække på. Så vi har måttet gøre vores egne erfaringer. ”Vi valgte, at vores første prioritet skulle være at få struktur på organisationen, fordi det var en forudsætning for resten af arbejdet. Og heldigvis har vores personale været meget interesseret i kompetenceudvikling og har ønsket at opnå større professionalitet. Men selvfølgelig er det krævende, når alle processer skal redefineres, og medarbejderne skal slippe vaner og rutiner,” siger Lars Vinther. Hele Kriminalforsorgens it-afdeling tæller 50 medarbejdere, hvoraf 25 er beskæftiget med it-service. Og heldigvis har der været forskellige gevinster ved det hårde arbejde:

Lars Vinther, Kriminalforsorgen

“

Med det overblik vi havde etableret, da vi startede på ITIL, var det en overkommelig opgave at tage et helt nyt arbejdsområde ind i organisationen.

Nr.05_ oktober08_ side 28

Elektronisk fodlænke – lige til højrebenet!

”Organisationen har været og er stadig meget glad for vores nye arbejdsgrundlag, og i dag kunne ingen forestille sig at gå tilbage til vores gamle måde at levere it-drift på. Tilfredsheden kommer blandt andet til udtryk ved, at vi ikke længere har gennemtræk af personale. Medarbejderne er glade for at have fået ny viden, en ny fælles platform, som bevirker, at de har overblik og er på omgangshøjde med deres arbejde”. ”Som organisation er vi desuden langt mindre sårbare, hvis der skulle komme udskiftninger i personalet, for vores viden er spredt ud i virtuelle grupper og ligger ikke længere hos enkeltpersoner. Desuden er alle arbejdsprocesser registrerede, så det er meget lettere at udbrede viden til nye medarbejdere”. Kriminalforsorgen prioriterer sin fælles ITIL-platform meget højt. Derfor er ITIL Foundation et must, hvis man vil arbejde i it-organisationen: ”Det er ikke et krav for at blive ansat. Men det er et krav, at man inden for de første 1-2 år tager ITIL Foundation, så alle medarbejdere har en fælles, indarbejdet platform at arbejde ud fra. Dette gælder uanset om den givne medarbejder arbejder i it-service eller beskæftiger sig med it-sikkerhed, administration, ledelse eller projektarbejde,” siger Lars Vinther.

For to år siden blev der truffet en politisk beslutning om, at det for visse typer lovovertrædelser skulle være muligt at afsone straffen i eget hjem, overvåget af elektroniske fodlænker. Tiltaget skulle taget presset af de danske fængsler, som ikke har kapacitet til at aftage alle strafafsonere. Samtidig er afsoning i eget hjem en løsning, der er mindre bekostelig for samfundet, end traditionel afsoning. Men fængselsvæsenets nye ”produkt” stillede naturligvis krav om it-mæssig håndtering: ”Vi skulle derfor etablere et 24-timers driftmiljø, som på enhver måde er sikkert og pålideligt, og hvor der var krav til oppetider og dokumentation. Men i kraft af vores ITIL-arbejde var det at definere driftsydelser og opstille mål og aftaler en opgave, der lå lige til højrebenet for os. Med det overblik vi havde etableret, da vi startede på ITIL, var det en overkommelig opgave at tage et helt nyt arbejdsområde ind i organisationen. Så ganske vist har hele ITIL-arbejdet været krævende, men det har været en investering, som helt klart har båret frugt – både for os selv i it-organisationen og for vores kunder. ITIL har gjort os til en top-professionel leverandør af it-driftsydelser,” slutter Lars Vinther, it-chef i Kriminalforsorgen.

Gode til at lave og overholde SLA’er

ITIL with a twist Kriminalforsorgen var så tidligt ude med deres ITIL-projekt, at den daværende ITIL-model ikke var udbygget i samme grad som i dag. Således rummede den daværende ITIL-model ikke drifttypiske processer som netværksadministration og storage management. Kriminalforsorgen supplerede derfor ITIL-modellen med Microsoft procesmodel, Microsoft Operations Framework, kaldet MOF. MOF overholder ITIL-retningslinierne og er samtidig rettet mod de processer, som er typiske for et driftsmiljø. Desuden beskriver MOF de forskellige elementer, der indgår i de administrative processer i en driftsorganisation, i en cyklisk model, der svarer til den måde, hvorpå Kriminalforsorgen selv tænker sine it-driftsydelser. I dagens ITIL-model er driftsydelser i langt højere grad indarbejdet, men sådan var det ikke, da Kriminalforsorgen begyndte sit standardiseringsarbejde.

ITIL-arbejdet har desuden bevirket, at Kriminalforsorgen har fuldstændig styr på sine leverancer: ”Overordnet er vi blevet rigtig gode til at gøre det klart for vores interne og eksterne kunder, hvad det er vi leverer, og at vores leverance har værdi for dem”. ”Vi er blevet gode til at gode til at opstille mål, lave SLA’er og overholde dem! Og vi kan dokumentere vores berettigelse over for kunderne ved forskellige typer benchmarking, så det bliver meget tydeligt for dem, hvad de betaler for,” forklarer Lars Vinther. ”I dag kan vi dokumentere alle hjørner af vores driftsydelse – alt fra tidsforbrug og svartider til at spore forløb af fejlmeldinger, så vi hele tiden har greb om og overblik over vores ydelser og kan måle på alle relevante parametre”. Og heldigvis sætter kunderne pris på det: Både Kriminalforsorgen og Justitsministeriet roser os og fortæller, at vi er gode til at levere den aftalte service”, siger Lars Vinther. Og det er ikke nogen lille, triviel opgave, it-organisationen i Kriminalforsorgen har: Med både interne og eksterne kunder har man 6.000 brugere, til hvem man leverer drift af pc’er, helpdesk-ydelser, service og fejlfinding. Nr.05_ oktober08_ side 29

NYT fra Danmark Af Anna Eskelund

Mobil e-mail i Furesø Det er vigtigt for Furesø Kommune at kunne agere fleksibelt. Derfor er mobil e-mail en af de muligheder, som kommunen stiller til rådighed for medarbejdere med behov for adgang til deres e-mail – uanset hvor de befinder sig. Furesø Kommune er en af de kommuner, som har brugt strukturreformen som afsæt for at skabe en ny og dynamisk kommune. Således ’brander’ Furesø sig i reklamekampagner i blandt andet hovedstadens busser og forholder sig meget bevidst til de vilkår, der er på dagens arbejdsmarked. ”Vi ønsker at kunne konkurrere med det private erhvervsliv. Så vi arbejder kontinuerligt på at være en topmoderne arbejdsplads, der er fleksibel og stiller gode værktøjer til rådighed for medarbejderne,” siger Erling Jepsen, it-chef i Furesø Kommune.

“ Erling Jepsen, it-chef, Furesø Kommune

Vi ønsker at kunne konkurrere med det private erhvervsliv. Så vi arbejder kontinuerligt på at være en topmoderne arbejdsplads.

At være konkurrencedygtig og fleksibel er filosofien bag en mængde praktiske løsninger i kommunen: ”Vi tager udgangspunkt i en moderne definition af begrebet arbejde, hvor vi ikke tænker arbejde som noget, der er knyttet til et bestemt sted eller et bestemt tidspunkt. Derimod ser vi en styrke i at lade medarbejderne vælge, hvor og hvornår de arbejder. Dette er baggrunden for, at 25 procent af alle medarbejdere har en distancearbejdsplads ud over deres arbejdsplads på rådhuset,” fortæller Erling Jepsen. Hvad angår it-løsninger i Furesø Kommune, så ser it-afdelingen sin rolle som dem, der stiller drift og fleksibilitet til rådighed, når den øvrige del af huset har afklaret sine behov. ”Vores målsætning er at skabe fuldstændig transparent it, hvor brugeren bliver præsenteret for de arbejdsredskaber, han eller hun har brug for og hvor ingen behøver at bekymre sig for det inde bagved”.

Når som helst og hvor som helst Furesø Kommune arbejder med mottoet ’når som helst og hvor som helst og på en hvilken som helst måde’. Det er baggrunden for, at Furesø Kommune i foråret 2008 indførte DME, en løsning fra det danske softwarehus Excitor A/S. DME giver medarbejdere i kommunen adgang til e-mail, dokumenter, kalendere og kontaktpersoner på deres mobiltelefoner og PDA’er. Desuden indeholder DME faciliteter til administration af mobiltelefonerne. ”Vores løsning bevirker, at vi kan understøtte arbejde, som ikke finder sted på kontoret – eller distancearbejdspladsen for den sags skyld. Uanset hvor de befinder sig, kan vores DMEbrugere modtage og besvare mails,” fortæller Erling Jepsen. Kommunens løsning kan skaleres helt op til mellem 800 og 1000 brugere, men tæller dog pt. kun ca. 50 ud af 1400 arbejdspladser. ”De cirka 50 brugere omfatter både ledere, direktører og menige medarbejdere. Fællesnævneren er, at det er mennesker, der har behov for kontinuerlig e-mail-forbindelse, fordi de skal kunne se og reagere på tidskritisk information,” siger Erling Jepsen og fortsætter: ”Med mobil e-mail er det meget hurtigt at danne sig et overblik over, hvad der ligger i indboksen, og danne sig overblik over indkomne mails for at se, om der er noget, man skal handle på

Det e Det err iikke kke s sikkert ikkert du kender os o “Hmmm - C2IT...?”

– men du kender helt sikkert s vores kunder... kunder... Vii løser opgaver for sygehuse, kommuner kommuner,, regioner regioner,, ministerier ministerier,, univer univerV k rs iteter, gymnasier, gymnasier, folkeskoler folkeskoler etc. etc. Vi Vi har har tilfredse tilfredse kunder kunder i n ord, s yd, ø st siteter, nord, syd, øst og vest og vii k kan også hjælpe dig! o gv est – o gv an o gså h jælpe d ig!

Lær os at kende på 7216 0777 eller c2it.dkk

ᅛ

INFRASTRUKTUR Nr.05_ oktober08_ side 30

ᅛDRIFT ᅛRESSOURCER ᅛSIKKERHED ᅛUDVIKLING DVIKLING ᅛRÅDGIVNING ÅDGIVN V ING

At være opdateret her og nu! Det kan – i en snæver vending - gøres undervejs i et møde, uden at det forstyrrer, hvorimod det er både langsommeligt og forstyrrende, hvis man skal til at åbne sin bærbare og checke mails på den”. Selv om DME kan håndtere alle typer mobiltelefoner, har Furesø Kommune valgt at standardisere på bestemte telefoner og håndholdte enheder til hjemmeplejen. ”Det letter vores arbejde betydeligt, at vi har valgt et mindre sortiment af telefoner,” siger Erling Jepsen.

Sikkerhed var vigtig beslutningsparameter Furesø fandt allerede i 2007 ud af, at man ønskede at stille mobil e-mail til rådighed for relevante grupper. ”Fra midten af 2007 testede vi forskellige systemer. Det endte med, at vi valgte DME. Dels fordi vi ønskede et system, der både kunne anvendes til mobil e-mail generelt, og dels kunne fungere som platform for kommunens hjemmepleje. ”Herudover var det vigtigt for os, at den løsning, vi valgte, var sikker og ikke på nogen måde kompromitterer kommunens itsikkerhed”. Sikkerheden i DME bygger på, at data er krypterede og på, at indholdet af mobiltelefoner kan slettes fra centralt hold, hvis telefonen eksempelvis bliver stjålet. ”Udover DME testede vi en gratis løsning fra Nokia. Men selv om dette produkt kunne en masse, dumpede det i forhold til vores sikkerhedskrav,” siger Erling Jepsen.

Svært at måle værdien Det er svært for Erling Jepsen at måle værdien af kommunens løsning til mobil e-mail set i forhold til udgifterne.

For nogle medarbejdere er det uden betydning – for andre er det ekstremt vigtigt helt tiden at kunne se, hvad der kommer ind af mails, og at kunne reagere på dem. Eksempelvis kan det være vigtigt at politikere, ledere eller nøglemedarbejdere kan reagere prompte på henvendelser. Furesø Kommunes løsning til mobil e-mail gør det muligt for brugerne hele tiden at kunne ’screene’ indkomne mails for at se, om der er vigtige og tidskritiske mails, der kræver svar eller anden form for handling.

Den 20. oktober går borger.dk i luften med 13 nye selvbetjeningsydelser i hver af landets 98 kommuner.

”For os er det ikke umiddelbart muligt at vurdere økonomi og værdi forhold til effektivitet. Jeg tror, den helt store værdi ligger i de bløde værdier som fleksibilitet og arbejdsglæde – værdier, der har stigende betydning i vore dages arbejdsliv,” slutter it-chef Erling Jepsen, Furesø Kommune.

Ny SKI Leverandør

Open Source Webløsninger Vi udvikler driftskritiske applikationer, intranet og CMS-løsninger i TYPO3 for Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, Konkurrencestyrelsen, Totempo, Pihl & Søn, Dansk Markedsføringsforbund, Applus+ og mange flere. Kontakt os på tlf. 43 33 22 00.

MOC Systems Sankt Peders Stræde 45 1453 København K.

Tlf: 43 33 22 00 info@mocsystems.com www.mocsystems.com

moc

systems

Nr.05_ oktober08_ side 31

NYT fra Danmark Af Anna Eskelund

Guldborgsund vælger Traen i et EU-udbud Guldborgsund Kommune har købt et ESDH-system fra Traen. Det er hermed den 34. kommune, der skriver kontrakt med leverandøren, som har sat sig tungt på markedet for de mindre og mellemstore kommuner. Kontrakten blev vundet i et EU-udbud i konkurrence med KMD, Fujitsu Services og Scanjour. Ifølge Traen er det ottende gang i træk, de vinder et EU-udbud i den kommunale sektor. vægt på, at Traens planlagte udvikling af ESDH-systemet matcher kommunens visioner for den fremtidige anvendelse af systemet,” siger direktør Hans Søie, Guldborgsund Kommune. Traen Informationssystemer blev for alvor synlige på det kommunale marked, da strukturreformen begyndte at komme i omdrejninger for 21/2 år siden. Guldborgsund er den 34. kommune Traen Informationssystemer vinder. Leverandøren har nu over en tredjedel af landets 98 kommuner blandt sine kunder og er altdominerende blandt de mindre og mellemstore kommuner. ”Guldborgsund Kommune er interesseret i en mere kompleks ESDH-løsning med integrationen til Sharepoint. Efter at have vundet det kommunale ESDHmarked satser Traen nu på ESDH med Den løsning Guldborgsund Kommune har valgt, er en traditionel ESDH-løsning med integration til KMD-fagsystemer inklusive et dagsordenmodul. Dermed vælger Guldborgsund én leverandør til alle sagstyper – fra emnesager til personsager. Guldborgsund Kommune har desuden ønsket integration til Sharepoint, intranet og en medarbejderportal – for at forbedre effektiviteten og skabe større gennemsigtighed i kommunikationen mellem politikere, borgere og centraladministration. ”Med løsningen fra Traen kan politikere og sagsbehandlere lynhurtigt og nemt få adgang til alle sagsdokumenter, referater fra byrådsmøder, dagsordener og så videre. Det gør en stor forskel i den daglige kommunikation mellem politikere, centraladministrationen og borgerne. Guldborgsund Kommune har også lagt Nr.05_ oktober08_ side 32

integrationen til Sharepoint og webportaler. Det skaber grobund for endnu bedre effektivisering og videndeling i store organisationer, hvilket netop er, hvad Guldborgsund efterspørger. Det viser, at vores strategi hænger rigtig godt sammen med de nye behov, der opstår på det offentlige marked,” siger administrerende direktør Camilla Gullits, Traen Informationssystemer A/S. Det er målet, at Guldborgsunds nye ESDH-løsning skal spænde fra centraladministrationen helt ud til de enkelte institutioner og have 2000 brugere, når implementeringen er overstået om godt et år. Først skal løsningen implementeres hos de brugere, der allerede bruger en tilsvarende løsning og derefter hos de, der endnu ikke er brugere.

“

Med løsningen fra Traen kan politikere og sagsbehandlere lynhurtigt og nemt få adgang til alle sagsdokumenter, referater fra byrådsmøder, dagsordener og så videre.

Hans Søie, Direktør for HR og Borgerservice Guldborgsund Kommune

Nu kan du købe it-systemløsninger, -projekter samt vedligehold uden at gå i udbud SKI’s nye rammeaftale gør det nemmere og billigere for det offentlige at udvikle og implementere it-løsninger. Aftalen er en værktøjskasse, som understøtter alle projekt- og aftaleformer, baseret på anerkendte standarder. Og du behøver ikke længere at gå i ressourcekrævende udbud. Vi har nemlig inkluderet det hele i aftalen, så du i stedet kan koncentrere dig om det, det egentlig handler om; at få projektet igangsat og afsluttet.

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 ski@ski.dk www.ski.dk Q

Læs mere på www.ski.dk/systemloesninger_mv

NYT fra Danmark Af Niels Torben Volqvartz

Effektiviseringer øverst på dagsordenen Højeste prioritet i den offentlige sektor er effektiviseringer med it, men indsatsen kan stå i vejen for den vigtige innovation, hvor der ligger endnu større muligheder for gevinster. Effektiviseringer står øverst på dagsordenen. Det er den altovervejende rettesnor for digitaliseringen i de kommende år, viser Rambøll Managements undersøgelse ”IT i praksis”. Den nye trend går således fra sikker drift, der var mantraet i forbindelse med strukturreformen, til udvikling og eksekvering. Det nye mantra er at få de interne processer og de borger- og virksomhedsrettede processer yderligere optimeret.

Kvalitetsreform eller ej – effektiviseringsdagsordenen dominerer i den offentlige sektor ■ Best practice ■ Worst practice Krav om øget effektivitet i opgavevaretagelsen 81% 52% Krav om frigivelse af arbejdskraft til andre ydelser 55% 14% Krav om øget involvering af borgere/virksomheder i sagsbehandlingen 36% 10% Krav om øget fleksibilitet i opgavevaretagelsen 32% 31% Krav om øget kvalitet i sagsbehandlingen

”Kommunerne arbejder stadig med at få den basale kvalitet af deres it-funktioner samt den nødvendige kobling mellem forretningsstrategi og it-strategi til at fungere”, siger underdirektør Henrik Rosenberg Seiding, Rambøll Management. Men faren er, at det stærke fokus på effektivisering sker på bekostning af innovation og kvalitet. Henrik Rosenberg Seiding: ”Kommunerne har fortsat fokus på effektiviseringer af egne processer. Men det er også vigtigt, at man begynder at kigge ”udover næsetippen”.” Formanden for Dansk IT, Lars Mathiesen udtrykker det endnu skarpere: ”Borgerne er parate til innovation på det offentlige område, men det offentlige fokuserer kun på effektiviseringer og det er ærgerligt.”

Kvalitet er en hovedopgave 85 kommuner angiver, at kvaliteten af leverancerne fra de kommunale it-organisationer er hovedopgaven de næste tre år. Lige efter kvaliteten ligger forbedring af den it-strategiske beslutningsstruktur og beslutningsproces, mens projektledelse og gennemførelse af it-relaterede projekter følger på en tredjeplads. Men også de it-mæssige kompetencer hos medarbejderne i forretningsenhederne ligger højt på listen med 49 procent. Det er lige over forbedring af sammenhængen mellem forretningsprocesser og it-arkitektur. På top ti ligger miljøbelastningen af it-aktivitererne i bunden, selv om Elsparefonden for nyligt har påvist, at der kan spares 50 procent af energien på det offentlige it-område eller hvad der svarer til 700 mio. kr. ” Jeg synes grøn it er vigtigt. Det må vi gøre noget ved”, kommenterer Lars Mathiesen, formand for Dansk IT. På et vigtigt punkt er de forretningsansvarlige og it-ansvarlige enige og det gælder prioritering af processer i forhold til borgere og virksomheder, som vægtes meget højt. Ellers er der ikke helt overensstemmelse mellem de kommunale forretningsansvarlige og de it-ansvarlige, når det gælder digitalisering af processerne. De forretningsansvarlige lægger mest vægt på aktiv prioritering af digitale kommunikationskanaler frem for analoge, mens de it-ansvarlige prioriterer digitalisering af processer internt i virksomheden.

32% 38% Krav om øget innovation i organisationen 26% 17% Nr.05_ oktober08_ side 34

Borgerne er foran kommunerne Men borgerne er foran kommunerne, og borgernes parathed for at udnytte digitale selvbetjeningsløsninger er høj, idet knap 40 procent af borgerne foretrækker at kommunikere enten via e-mail eller direkte via digitale selvbetjeningsløsninger. 78 procent af borgerne tillægger det stor betydning, at det

Kommunerne er krumtappen Med strukturreformen er kommunerne den væsentligste krumtap mellem borgere og virksomheder til den offentlige sektor. De er indgangen til det offentlige. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at det er de statslige myndigheder, som i størst omfang tilbyder løsninger med interaktiv sagsbehandling og straksafgørelser. Halvdelen af kommunerne tilbyder borgere og virksomheder adgang til offentlige data i forbindelse med høringer, mens kun 13 procent tilbyder interaktive selvbetjeningsmuligheder. Både i staten og kommunerne er der lang vej endnu, inden udbredelsen af løsninger med egentlige straksafgørelser og reel digital sagsbehandling bliver hverdagskost. Det er interessant, fordi det er de løsninger, der skaber størst vækst og værdi for både myndigheder og borgere. SKAT er den stærkeste drivkraft, men derefter følger kommunerne som drivkraft for digitaliseringen over for borgerne. Størstedelen af de borgere, der har indleveret digital information til offentlige institutioner, har gjort det til SKAT eller til deres egen kommune. Der er dog noget som tyder på, at de nationale portalprojekter er ved at bundfælde sig i bevidstheden hos borgerne. Lars Mathiesen, formand for Dansk IT

“

Borgerne er parate til innovation på det offentlige område, men det offentlige fokuserer kun på effektiviseringer, og det er ærgerligt.

Det var meningen, at borger.dk skulle være den entydige adgang til den offentlige sektor. Men det viser sig at næsten dobbelt så mange – 34 procent – bruger borger.dk sammen med myndighedernes hjemmesider, men kun 18 procent bruger borger.dk alene. Denne fordeling venter Rambøll Management ud fra undersøgelsen vil flytte sig i takt med, at der tilbydes flere services på borger.dk Det vil betyde et pres fra borger.dk på de kommunale hjemmesider.

Den 20. oktober går borger.dk i luften med 13 nye selvbetjeningsydelser i hver af landets 98 kommuner. (læs artikel side 20).

er nemt at afgive oplysninger, når det passer dem og 67 procent tillægger det stor betydning, at data håndteres rent elektronisk, så man kan få svar umiddelbart efter indberetningen. At det er andet end varm luft understøttes af, at 59 procent af borgerne har indsendt oplysninger elektronisk til SKAT.

GØR EN FORSKEL. Læs mere om hvad vi kan tilbyde på www.fujitsu.dk

En fra hylden.

Specielt til dig. www.fujitsu.dk

Trådløs på den nemme måde

Intelligent Cisco WLAN skal blot konfigureres et sted – resten klarer netværket selv.

Rådgivning Sikkerhed

Nu er det slut med endeløs konfiguration og optimering af det trådløse netværk i takt med at kontorarealerne ændres eller udbygges. Ciscos nyeste generation WLAN skal blot dimensioneres og konfigureres. Herefter er det selvkørende og

Wireless Unified Communications

frigør den tid, du før har brugt på administration og løbende opsætning.

Med trådløst netværk og Ciscos Wireless LAN Controller og accesspunkter, har du en dynamisk løsning, der konstant sikrer, at brugerne har bedst mulige netadgang. Det gør den ved automatisk tilpasning af sendestyrke og kanaler på de enkelte accesspunkter. Og sikkerheden er også i orden, da trafikken selvfølgelig kører via krypterede tunneller til controlleren.

Ring på 44 88 29 00, for at komme i gang allerede i dag.

Ne eam

Netteam A/S . Vassingerød Bygade 3 . 3540 Lynge . 44 88 29 00

netteam.dk

KORT NYT fra Danmark Af Jørgen Kristensen og Flemming Kjærsdam

Domænedyst afgøres af politikerne Den langvarige strid om, hvem der skal administrere de danske domæner, er reelt endt på videnskabsministerens bord, efter at udbudsprocessen ikke har skabt klarhed over hvilken leverandør, som nyder støttet af landets førende Internetorganisationer. Forvirret? Det er bestemt ikke uden grund.

Alle danske hjemmesider som ender med .dk administreres af en udbyder, som den danske stat skal have særlig opsyn med. Opgaven har i en årrække været håndteret af DK Hostmaster, der er rimelig usynlig i landskabet, måske bortset fra de 45 kroner, som de opkræver i honorar en gang om året. Denne betaling er endda skjult for hovedparten af danskerne, der betaler en Internetudbyder for at drifte deres hjemmeside. Da IT- og Telestyrelsen kort før jul i 2007 sendte den fremtidige administration af .dk domænet i EU-udbud, indkom der to tilbud. Det ene fra Dansk Internet Forum (DIFO), som gennem DK Hostmaster repræsenterer den eksisterende administrator,og som har alle internetleverandørerne, IT-brancheforeninger, ITEK i Dansk Industri og mange andre af de etablerede bag sig. Kort sagt dem, der i dag tilhører gruppen af ”førende internetorganisationer” i Danmark. Det andet tilbud kom fra foreningen DotDK, stiftet af fire personer fra det danske internetsamfund, heriblandt professor Kim Viborg Andersen, Handelshøjskolen i København. DotDK havde allieret sig med Afilias, Irland, som håndterer tilsvarende driftsopgaver for 9 andre nationer og forestår administrationen af .info og .org-domænerne. IT- og Telestyrelsen valgte til stor overraskelse for det etablerede internetsamfund at udpege DotDK som administrator i slutningen af juni 2008. Det var på det tidspunkt domænedysten blev skudt i gang, da bestyrelsesforman-

den for Hostmaster DK, professor Mads Bryde Andersen bekendtgjorde i medierne, at DotDK ikke ville kunne samle opbakning fra førende internetorganisationer, der var en forudsætning for at ITog Telestyrelsen efter 60 dage kunne fastholde sit valg. Megen tvivl blev kort efter rejst i it-pressen om procesforløb, IT og Telestyrelsens valg, indholdet af opgaven og DotDK’s evne til at varetage opgaven - det lykkedes endog at mobilisere folketinget ITordførere i kampens hede. Samtidigt oplevede de der støttede op omkring ITog telestyrelsen, at de blev lagt under pres for at frafalde deres beslutning. Internet branceforeninger som DKregistrar blev over sommeren sprængt inde fra, ligesom interesseorganisationer og fagforbund som Danish Biometrics og HK oplevede så meget støj på de indre linjer, at de måtte frasige sig støtten. Alt sammen på grund af IT- og telestyrelsens udpegning af en ”forkert” domæneadministrator til .dk-domænerne. KIT@’s bestyrelse valgte at bakke op om IT-og telestyrelsens valg af DotDK-foreningen, fordi de modsat det nuværende setup vil agere i åbenhed, dialog og med inddragelse af en bredere brugerskare, her i blandt KIT@, til at sikre offentlige myndigheders brug samt borgernes tillid til hjemmesider, der ender på .dk. Støtteerklæringen var ikke et udtryk for at vælge side i sagen og dermed et bevidst fravalg af DIFO/DK-Hostmaster. Ingen i KIT@’s foreningskreds har noget på spil i forhold til nogen af parterne og i debatten, blev KIT@ da også hurtigt parkeret som en ubetydelig organisation i relation

til internetsamfundet. Set fra et leverandørmæssigt synspunkt er dette ikke en hel skæv iagttagelse, set fra brugerside kunne det ikke være mere forkert. .dk-domænet er det eneste område, som det offentlige ønsker, der skal være indsigt i og styring med, så det kan tillægges ekstraordinær tillid til. Dette ensrettede perspektiv giver et ganske godt billede af, hvad hele denne strid drejer sig om. Modenheden af internetsamfundet selv og hvem, der reelt sidder på magten. Er det internetbrugerne eller internetleverandørerne, der er i centrum og skal sætte dagsordenen for fremtidens virtuelle verden? Set fra KIT@’s side vil den politiske stemning og IT- og telestyrelsens videre håndtering af valget af fremtidig domæneadministrator vise, om nogen i 2008 tør udfordre det etablerede internet-society eller om vi, brugerne må vente endnu nogle år, før internettet er modent nok til at invitere andre end dem, der lever af nettet ind i .dk-inderkredsen. I mellemtiden lever Hr. og Fru Danmark fortrøstningsfuld videre uden at skænke domænekrigen på det danske internet en tanke.

Nr.05_ oktober08_ side 37

KORT NYT fra Danmark af Flemming Kjærsdam

Borgerkortet er udskudt mindst fem år Videnskabsminister Helge Sander (V) gik til valg med et løfte om et borgerkort, der kan bruges både som Dankort, sygesikringskort og adgang til personlige oplysninger på nettet. Men det bliver ikke til noget nu og tidligst om fem år. Et fingeraftryk – biometrisk autentifikation - skulle være ”nøglen” til kortet, men det er teknologisk alt for omfattende og kostbart og derfor erkender Helge Sander nu også, at det tidligere valgløfte ikke kan indfries.

med digital signatur tidligere var blevet anslået til at udgøre mellem trekvart og én milliard kroner over en 10-årig periode. Hertil kommer selve infrastrukturen omkring læsere og biometrisk identifikation.

”Det er for dyrt og urealistisk her og nu. Et er at udstyre borgerne med kortene, men de skal også fungere i samfundet, og det er det ikke modent til endnu”, siger Helge Sander.

Dengang ville IT- og Telestyrelsen undersøge omkostningerne til infrastrukturen med læsere og identifikationen med fingeraftryk, men det bliver nu tidligst sendt i udbud om fem år, hedder konklusionen.

I februar 2008 vurderede videnskabsministeren, at udgifterne til at omlægge det eksisterende sygesikringskort til et chipkort

“

Det er for dyrt og urealistisk nu....

Helger Sander, Videnskabsminister

- Vi fornemmer, at teknologien til et borgerkort er moden om fem år, når vi igen skal i udbud om den digitale signatur, siger Palle H. Sørensen, leder af Center for Digital Signatur i IT- og Telestyrelsen. Danskerne får dog en forløber for borgerkortet: En forbedret udgave af den digitale signatur, hvor der er indgået et samarbejde med DanID. Den kan bruges til mange tjenester, men har ikke samme brugervenlighed og potentiale som et kort. KL har løbende støttet ideen med en løsning, hvor sygesikringskort og digital signatur bliver samlet på ét kort. KL foreslår, at der arbejdes for at etablere et nøglekort, der kan fungere som borgerens egen nøgle til den offentlige sektor, så borgeren kan få adgang til egne data uden at det gør sikkerheden om beskyttelse af personlige data ringere.

KORT NYT fra KIT@ KIT@ får ny næstformand IT-chef Per Stenaa, Nordfyn Kommune er, af en enig bestyrelse, udpeget som næstformand for KIT@. Per overtager næstformandsposten efter Jens Georg Kristensen, der er udtrådt af bestyrelsesarbejdet som følge af sin fratrædelse som it-chef i Holstebro Kommune. Nr.05_ oktober08_ side 38

Deltagelse i det fællesoffentlige projekt for registersamordning Bestyrelsen har, på opfordring af KL, udpeget Peter Trebbien til at indgå som KIT@’s repræsentant i det fællesoffentlige projekt for registersamordning. Projektet har til hensigt at levere et grundigt beslutningsgrundlag, der vil afdække økonomiske og organisatoriske potentialer ved en sammenlægning af de fælles, landsdækkende registre, der i dag indgår som rygraden i den offentlige sagsbehandling.

Skræddersyede IT-løsninger

Vælg Identitetsstyring fra IT Quality - det gjorde bl.a. Faaborg-Midtfyn Kommune og Mariagerfjord Kommune! Det anslås, at en gennemsnitlig kommune ændrer på mere end 15% af alle IT-brugere pr. år. Enten fordi brugerne skifter funktion eller udskiftes med nye medarbejdere. Samtidig er tendensen, at der i stigende grad introduceres nye værktøjer som ITIL eller LEAN for derigennem at sikre effektivitet og ensartethed i forretningsprocesserne. Sidst men ikke mindst betyder retningslinierne i DS-484, at kravene til IT sikkerhedsorganisationens processer og opgaver i langt højere grad end tidligere skal dokumenteres, revideres og underlægges løbende kontrol. Samlet set har behovet for, at der etableres et rammeværk for styring og kontrol af identiteter og rettigheder aldrig været større. Effekterne ved anvendelse af Identitetsstyring omfatter hele forretningen, og gevinsterne er mange. Ring til vores salgsafdeling på tlf. 70 222 444 for en uforpligtende samtale, eller læs mere på http://www.itq.dk/identitetsstyring IT Quality A/S | Banemarksvej 50F | 2605 Brøndby | 70 222 444 | info@itq.dk | www.itq.dk |

SKI LEVERANDØRER

med stor erfaring inden for offentlige løsninger

RI NG HØR M OG ERE OM

GRØN

Ŷ Vi dækker SKI’s rammeaftaler bredt – fra leverance af PC’ere og servere, over service og vedligehold til komplekse nøglefærdige infrastrukturløsninger. Ŷ Eksklusiv-aftaler med en række IT-huse, hvert med deres speciale. Vi tager ansvaret for den totale leverance, uanset antallet af underleverandører. Ŷ Ekspertviden inden for Grøn IT. Stor erfaring med virtualiseringsprojekter, der har resulteret i betydelige strømbesparelser. Ŷ Attraktive rabatter: volumenrabat, koordineringskøb og rabat ved tidlig bestilling af projekter.

i2i og Syskon er bredt repræsenteret inden for SKI-aftalerne.

Ønsker du yderligere information om vores ydelser

Vi samarbejder på udvalgte offentlige kunder, hvor vi effektivt

og kompetencer inden for staten, kommuner og

understøtter hinandens kompetencer og erfaringer. Hos os

regioner, kan du kontakte Tonny Mattissen på

kan du og din organisation få assistance til at finde den rette

mobil 2520 9966, eller sende en mail på

løsning på fremtidens IT-udfordringer. Vi kan blandt andet

tma@i2i.dk.

hjælpe dig inden for IT-arkitektur og komplekse IT-infrastrukturløsninger, hvor vores netværk af kompetencer forbedrer organisationens resultat, fleksibilitet og sikkerhed. Med SKI behøver du ikke længere gå i ressourcekrævende udbud. Sammen kan vi i stedet fokusere på projektet og de forretningsmæssige fordele, som din organisation opnår med IT-investeringen. i2i A/S | Topstykket 24 | 3460 Birkerød | Tlf.: +45 4434 2900 | www.i2i.dk Syskon Solutions A/S | Gydevang 30 | 3450 Allerød | Tlf.: +45 7022 5300 | info@syskon.dk | www.syskon.dk