2009-02

kit_0109:kit

30/01/09

10:33

Side 1

KOMMUNERNES IT MAGASIN Nr.01 februar09 ISSN 1399-7947

TEMA: De dyrebare medarbejdere ■ Myten om mangel på offentlige ledere ■ KMD salg skaber it-vakuum ■ Langeland løfter teknologien ud i folks hjem Nr.05_ oktober08_ side 1

kit_0109:kit

30/01/09

10:33

Side 2

Gå den direkte vej KMD OPUS. ET INTEGRERET VIRKSOMHEDSSYSTEM DER BINDER ARBEJDSPROCESSERNE TÆTTERE SAMMEN Forbered dig på at gå nye veje, når det gælder drift og ledelse af din organisation.

KMD Opus er det første integrerede virksomhedssystem til kommuner. Det bygger på erhvervslivets foretrukne it-platform, SAP – hvor skel og siloer brydes ned, og ét sammenhængende system håndterer alle kritiske forretningsprocesser. Spørg til KMD Opus næste gang, du møder KMD, eller klik ind på opus.kmd.dk

kit_0109:kit

30/01/09

10:33

Side 3

1

36

2

5

Indhold nummer 1 · februar 2009 Leder

4

side 5

Nyt selskab i KL udfylder vakuum efter KMD-salg Kapitalfond sælger KMD videre om få år ATP: Ledelsen har tænkt sig godt om

side 6 side 10 side 12

Udover talgymnastikken og kunde- og kontraktforhold er der ifølge John Helmsøe Zinck en række forhold, der har været vigtige for de nye ejere EQT og ATP ved købet af KMD

KORT NYT fra Kit@

side 13

Langeland løfter teknologien ud i folks hjem

side 14

Ny velfærdsteknologi skal hjælpe kronisk syge patienter i eget hjem. Det er Langeland, som er Danmarks spydspids i et nyt EU-projekt. Der skal spares udgifter til transport og indlæggelser og samtidig skabes tryghed for de syge mennesker.

Meget tidsspilde med digitale indberetninger

side 16

ITEK: Ledelsessvigt i statslige it-projekter

side 17

:

KMD’s ledelse får det blå stempel side 8

TEMA : De dyrebare medarbejdere

Myten om mangel på offentlige ledere

side 21

Søg og du skal finde. Det er en myte, at det er umuligt at finde kvalificerede kommunale chefer og specialister. Men det er gentaget så ofte, at det næsten er blevet sandt.

Medarbejdere flygter ikke fra kommunerne

side 22

Frygten for en storstilet flugt af medarbejdere fra kommunerne er totalt ubegrundet.

Det er nemlig sjældent, at kommunale medarbejdere skifter til en privat virksomhed og omvendt.

Kronik: Kogebog til kloge organisationer side 18

Kommunalvalg vil sætte skub i ny rekrutteringsbølge side 24 Fordele ved firkantede regler

side 26

Kommunerne, og det offentlige generelt, bliver aldrig lønførende, siger Pia Lund Jeppesen, faglig sekretær i HK/Kommunal. Til gengæld kan kommuner tilbyde fordele som tryghed i ansættelsen, efter- og videreuddannelse samt regulering af arbejdstiden.

Det bløde der batter

side 27

Løn og personalegoder er vigtige elementer for at fastholde medarbejdere.

Men den altoverskyggende faktor er trivsel på arbejdspladsen.

Fujitsu og Software Innovation sammen om ny ESDH-løsning

side 28

Sønderborg siger nej til Opus

side 28

Odense leverer fælles portal til 1000 ledere side 30

KOMMUNERNES IT MAGASIN Udgiver: KIT@– Kommunale It chefer.

Formand: Jørgen Kristensen Egedal Kommune For information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4630 5066 Flemming@kjærsdam.dk

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, la@koncept-net.dk

Redaktionsudvalg: Jørgen Kristensen, Egedal Kommune Michael Voel Jensen, Hørsholm Kommune Flemming Kjærsdam Louise Andersen

Layout: www.znildt.dk Tryk: Jørn Thomsen A/S Oplag: Kontrolleret af Dansk Fagpresse 8.300

Nr.01_ februar09_ side 3

kit_0109:kit

30/01/09

10:33

Side 4

Gør virksomhedens datta til en ny energikilde

Udnyt kraften i data-eksplosionen med Microsoft® SQL Server® 2008. I de sidste få år er antallet af dataformater og mængden af data eksploderet. Med den nye SQL Server 2008 kan du udnytte energien fra den eksplosion til at integrere, administrere og levere endnu mere datakraft til dine slutbrugere. Se, hvordan du giver energien videre til dine slutbrugere: Klik ind på microsoft.dk/SQL

kit_0109:kit

30/01/09

“

10:33

Side 5

leder af Jørgen Kristensen, formand for KIT@

Ledelse og ejerskab er nøglen til indflydelse Vi har i dette nummer af KIT-magasinet valgt at fokusere på nogle af de emner, hvor historien har det med at blive til sandheder, bare den bliver fortalt tilpas mange gange.

mest. Men her er det ligeså vigtigt at tage ejerskab for den fælles kommunale udvikling og søge indflydelse. Ledelse og ejerskab er nøglen til reel indflydelse indenfor offentlig digitalisering og effektiviseringer i kommunerne.

Vi har i bestyrelsen i løbet af efteråret haft spændende dialoger med en lang række af de spillere, som sammen med KIT@ er sat i verden til at sætte dagsordenen for den offentlige digitalisering.

Sammen med borgerservicecheferne, som har tæt forbundne interesser med os i denne sag, har vi valgt at gøre fælles front og sætte ord på vores holdning til en fælleskommunal it-strategisk enhed.

Jørgen Kristensen, formand for KIT@

Rekruttering og fastholdelse er lige p.t. det helt store nummer i mange kommuner. Der skydes på alt fra image til små årgange og manglende evner til at imødekomme lønkrav.

Måske skulle vi starte et helt andet sted og se på den fantastiske medarbejderstab, vi allerede har og høste potentialet af de kompetencemæssige investeringer, vi i årenes løb har været dygtige til at opbygge.

Det betyder, at vi ledelsesmæssigt skal være langt bedre til at sætte retningen for medarbejdere på alle niveauer, når det gælder karriere og jobudvikling. Vi skal som ledere tage ejerskabet for retning og vision i organisationen.

KMD-salget Et andet område, som ikke kan undgå at skabe stor opmærksomhed i alle landets kommuner, er hvorledes vi udnytter de muligheder, der er skabt ved salget af KMD. Nogle kommuner mener, at kommunerne på it-området ikke behøver en fælles, koordinerende enhed med en stærk fælles muskel. De mener leverandørlaget lige under KMD sagtens kan tage over og at hver kommune er sig selv nær-

KIT@ og Borgerservice Danmark har med stor interesse fulgt KL's salg af KMD - og iværksættelse af Kommune Holdings nye aktiviteter omkring standardisering og ensretning af kommunernes grunddata samt digitaliseringsprojekter.

Vi ser klart de nuværende projekter som udtryk for en kvalificeret prioritering af kommunernes digitale fundament i fremtiden.

Samtidig mener vi også, at de nuværende projekter i Kommune Holding ikke er nok. Vi har brug for hurtige resultater på e-services (intelligente borgervendte digitale selvbetjeningsløsninger), som giver merværdi for borgerne og kommunerne.

Vi vil gerne som repræsentanter for to 'store' digitale områder anbefale, at Kommune Holding snarest opprioriterer at kravspecificere og stille sig i spidsen for et udviklingsarbejde i første omgang på 5-10 selvbetjeningsløsninger med fuld integration til de bagvedliggende fagsystemer, så borgere og medarbejder arbejder i samme systemer. Det kan og skal give mærkbare og hurtige resultater. Vi mener, Kommune Holding skal påtage sig ejerskabet for den videre proces.

Kommunerne vil komme tættere på en fælles styringsmodel, hvis KL i samarbejde med kommunerne får rejst en fælles it-strategisk enhed, hvor kommunerne opnår reel medindflydelse, der tilskyndes af et forpligtende samarbejde og ejerskab.

■

Nr.01_ februar09_ side 5

kit_0109:kit

e

30/01/09

10:33

Side 6

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

Salgselskab af KMDudfylder efterlader Nyt kommuner i vakuum vakuum efter KMD-salg Efter salget af KMD til den svenske kapitalfond EQT og til danske ATP, kan KL ikke længere varetage sine interesser på it-området gennem ejerskabet af KMD, og det efterlader, ifølge KL’s formand Erik Fabrin, kommunerne i et ”vakuum”. ”KMD har ikke blot udviklet og varetaget driften af it-løsninger for kommunerne. KMD har også fungeret som et videnscenter på it-området og sikret sammenhængen it-mæssigt på tværs af forvaltningsgrænserne. Dermed har vi i KL og kommunerne fået varetaget mange interesser på it-området gennem ejerskabet af KMD. Men det kan ikke lade sig gøre længere efter salget af KMD. Derfor bliver opgaven nu at sikre kommunernes indflydelse gennem et nyt fælles it-samarbejde,” siger Erik Fabrin.

Derfor arbejder KL med at etablere et nyt selskab, som har fået arbejdstitlen Kommunernes Fælles It A/S (KF-it). Det kommer i fremtiden til at varetage en række fælleskommunale opgaver på it-området.

holdning, at kommunerne skal have halvdelen af provenuet fratrukket gæld, salgsomkostninger osv. ”I bestyrelsen ønsker vi indtil videre at afsætte KL’s halvdel af provenuet til gavn for alle landets kommuner ved at skyde pengene ind i etableringen af KF-It A/S. Det er vigtigt for os at sikre, at det nye selskab ikke er underfinansieret ved etableringen. I bestyrelsen vil vi følge selskabets økonomi tæt. Og hvis det om et år eller to viser sig, at selskabet er overfinansieret, så vil vi naturligvis handle på det. Finansieringen skal passe til opgaverne. Afklaringen heraf er en vigtig del af den proces, der nu er sat i gang”, siger Erik Fabrin.

Fælles it-udvikling KF-it har senest været drøftet på KL’s repræsentantskabsmøde i januar, hvor repræsentantskabet har bakket op om vigtigheden af at få etableret KF-it. Erik Fabrin understreger, at processen med at få drøftet og afklaret organisering, indhold, finansiering og udarbejdelse af forretningsplan nu speedes op – og at KL i den proces vil trække på medlemskommunerne. I forhold til provenuet fra salget af KMD er det KL’s bestyrelses

Målet med KF-it er, i følge KL, at kommunerne fremover arbejder sammen om it-løsninger. Det er selvsagt en dårlig idé hver gang at skulle opfinde den dybe tallerken i den enkelte kommune. Det er for dyrt, hvis kommunerne skal påtage sig den opgave. ”Ved at stå sammen om en ny bestillerenhed, vil vi opnå bedre og billigere it-løsninger. Billigere fordi vi kan få mere volumen som bestillerenhed, og fordi vi kan få flere leverandører til at byde ind på opgaverne. Det vil udsætte den enkelte it-leverandør for mere konkurrence om at få opgaverne.” ”Bedre it-løsninger fordi vi nu kan stille fælles krav til løsninger – også om at de skal leve op til fælles standarder. Jeg forestiller mig, at 85 procent af it-løsningerne er fælles for kommunerne, men at der også vil være variationer, der tilgodeser særlige lokale forhold,” siger Erik Fabrin.

Tidslinje for salg af KMD: November 2006: Computerworld skriver, at KMD vil blive sat til salg til næste år

2006 Juni 2006: Folketinget vedtager en lov, der pålægger kommunerne at frasælge erhvervsaktiviteter, hvor mere end 25 procent af omsætningen ligger uden for kommunerne.

KMD får dispensation, så salget skal ske senest med udgangen af 2011.

Nr.01_ februar09_ side 6

Januar 2008: KL-formand Erik Fabrin (V) antyder i CW, at han er imod salget, men at han styrer efter loven

2006-2007 2008

Januar 2008: KMD´s medarbejdere skriver til Folketinget og appellerer til at få standset salget

Juni 2008: Ifølge forlydender sættes salget i gang efter sommerferien

kit_0109:kit

30/01/09

10:33

Side 7

“

Det er selvsagt en dårlig idé hver gang at skulle opfinde den dybe tallerken i den enkelte kommune. Det er for dyrt, hvis kommunerne selv skal påtage sig den opgave.

Erik Fabrin, formand KL

I den overgangsaftale, der er indgået mellem KL og de svensk/danske ejere, som har købt KMD, indgår der en it-forsyningssikkerhed i op til ni år for en række af de vigtigste kommunale it-systemer. Overgangsaftalen skal sikre, at KL og kommunerne får den nødvendige tid til it-mæssigt at komme på plads og få erstattet den rolle, KMD har spillet som en slags fælles it-center for kommunerne. Det bliver en helt central opgave for KF-it teknisk og juridisk at overvåge, at overgangsaftalen bliver overholdt.

It-politisk organisation KF-it bliver ifølge Erik Fabrin ikke en ny udbudsorganisation på linje med SKI. Det bliver en organisation, som skal arbejde med arbejdsgange, standarder, it-arkitektur, datamodeller og sammenhænge på tværs af forvaltningerne, og som kan lette navigeringen indenfor fælles it-arkitektur. Formålet med at sikre sammenhænge på tværs er at lette adgangen til data for ansatte, der i kommunerne skal løse deres opgaver. ”Jeg vil gerne understrege, at vi ikke opbygger et nyt KMD i KL-regi. Selskabet skal på kompetent vis kunne stille krav til leverandørerne. Det skal rumme juridisk kapacitet til at kunne bistå kommuner i udformningen af kontrakter. Og det skal i samarbejde med kommuner være i stand til at definere og lede it-projekter. Det er helt afgørende for selskabets succes, at kommunaldirektører, fagdirektører og it-chefer inddrages i virksomhedens drift og dermed kommer til at spille en nøglerolle i forbindelse med direktionens rådgivning af den politiske bestyrelse. I dette tilfælde nok noget stærkere end det traditionelt er sket i andre fælleskommunale selskaber.,” siger Erik Fabrin.

Juni 2008: Kit Magasinet: Konsulent Kaj Vestergaard Poulsen skriver, at salget af KMD er i fuldt sving

Oktober 2008: Tillidsrepræsentant Erik Lykke Hansen, KMD, siger til Kit Magasinet, at det er et dårligt tidspunkt at sælge KMD.

Hvis kommunerne arbejder med et nyt it-system til udbetaling af sygedagpenge, giver det ifølge Erik Fabrin ikke meget mening, hvis ikke it-chefer, fagdirektører og fagekspertise i kommunerne involveres, både hvad angår arbejdsgange, organisation og it-systemer. ”Vi har været vant til, at KMD har påtaget sig hovedparten af det ansvar. Men nu tvinger salget af KMD og den lovgivning, der har udløst salget, os til selv tage ansvaret på os og stille krav til leverandørerne. Det er en ny epoke, kommunerne går ind i. I KL oplever vi, at ministerierne blander sig i kommunernes administration – og tydeligt forsøger at sætte sig på digitaliseringen, fordi den har så stor betydning, når lovgivning skal udmøntes og arbejdsgange og arbejdsmetoder tilrettelægges i den enkelte kommune. Her skal vi i den kommunale verden politisk holde godt fast i rattet for fortsat selv at kunne styre itudviklingen i kommunerne. Derfor er det nødvendigt, at kommunerne står sammen, så interesserne overfor staten bliver varetaget på en måde, så vi får størst mulig indflydelse på egne processer,” siger Erik Fabrin. Det er afgørende for kommunestyrets fremtid.

■

Formålet med KF-it: ■ At skaffe kommunerne bedre og billigere it-løsninger gennem flere it-leverandører ■ At støtte kommunerne over for leverandørerne ■ At understøtte KL´s interessevaretagelse for at sikre kommunerne egen indflydelse på administration

SOLGT December 2008: KMD bliver solgt til EQT og ATP

7-2008-2009 August 2008: Salgsprocessen sættes i gang uden at parterne – KL og KMD ønsker at sige noget konkret

December 2008: Tidl. statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) advarer mod et salg af KMD

2009 Marts 2009: Konkurrencemyndighederne afgør om handelen kan gennemføres

Nr.01_ februar09_ side 7

kit_0109:kit

e

30/01/09

10:33

Side 8

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

KMD’s ledelse får det blå stempel

KMD har været til ”eksamen” efter at et par håndfulde potentielle købere blandt danske og udenlandske kapitalfonde og virksomheder, har gennemført en gennemgribende undersøgelse af virksomheden i seks måneder. Ledelsen har ifølge adm. dir. Lars Monrad Gylling, KMD, bestået og forretningsstrategien har fået det blå stempel. Dermed er virksomheden klar til at fortsætte væksten, som forventes at blive ni procent i år.

KMD´s direktør Lars Monrad Gylling opfatter salget af virksomheden til den svenske kapitalfond EQT og danske ATP for 2 mia. kr. som en slags ”eksamen” som KMD har bestået. Facit er, at ledelsen fortsætter og skal fastholde sin vækststrategi under de nye ejere med en budgetteret vækst på ni procent i år. Det er betydeligt over det markedsmæssige niveau på tre procent som IDC forventer, at it-branchen vil få i år. ”Kommunerne vil ikke opleve forandringer på den korte bane.

Vi har været til den store eksamen i de sidste seks måneder, hvor en lang stribe af potentielle købere har kigget os dybt i kortene, hvad angår strategier, udviklingsplaner, budgetter, kontrakter og gennemgået vores datarum. Vi har været oppe på vægten i rigtig lang tid. Til sidst var der to konsortier tilbage. De havde begge samme tilgang til det. Ledelsen skal fortsætte, budgettet for i år skal fastholdes og forretningsstrategien har fået det blå stempel. Derfor kan jeg Nr.01_ februar09_ side 8

sige, at der ikke er nogen forandringer på den korte bane. På den lange bane vil der komme forandringer. Ingen tvivl om det. Nye ejere, ny bestyrelse vil give forandringer, men ikke her og nu,” siger Lars Monrad Gylling, KMD. Ud af de i alt 3,2 mia. kr. i omsætning fra 2007 – stammer de 2,2 mia. kr. – svarende til 70 procent fra kommunerne. Den sidste milliard – svarende til 30 procent - kommer ligeligt fordelt fra den statslige sektor og private virksomheder.

41 SAP-kunder Ikke mindst KMD´s satsning på ”koncernløsninger” med Opus baseret på SAP er lykkedes i 2008, da KMD nu har 41 kontrakter i kommunerne. Målsætningen ved begyndelsen af 2008 var 40 kommuner ved årets udgang. Dermed har KMD formået, at få hevet en række kontrakter i land i årets sidste tre måneder.

KMD ønsker ikke at oplyse navnene på de seneste SAP-kunder.

Virksomheden er formentlig landets største SAP-konsulenthus

kit_0109:kit

30/01/09

10:33

Side 9

“

Nu har KL i mere end 30 år fået varetaget sin it-ledelse og it-strategi af KMD. Det vil KMD ikke gøre længere. Nu agerer vi på kommercielle vilkår

Lars Monrad Gylling, direkør, KMD

indenfor udvikling. Netop SAP-strategien, som virksomheden begyndte at implementere for otte år siden, har været en vigtig drivkraft for virksomheden. Både set i forhold til det kommunale marked i Danmark og en kommende vækststrategi indenfor den offentlige sektor i udlandet. KMD har en global alliance med SAP og har desuden en aftale om kunne trække på SAPudviklere i Indien.

Folketingets lov Det var Folketingets beslutning 2. juni 2006, som betød, at kommunalt ejede virksomheder, der har mere end 25 procent omsætning udenfor kommunerne, skal privatiseres. Netop SAP-strategien og de mere forretningsvendte ydelser indenfor it-outsourcing og outsourcing af løn- og personaleadministration har rettet sig mod andre kunder end kommunerne.

Denne vækst indenfor de nye forretningsområder er indirekte årsagen til, at virksomheden blev sat til salg og nu også er blevet solgt i december måned.

I 2006 blev privatiseringsloven vedtaget midtvejs i den store kommunalreform, som trådte i kraft 1. januar 2007. Det er med det udgangspunkt – efter den vellykkede kommunalreform – at KMD i sommeren 2007 lagde en forretningsstrategi tre år frem

Forretningsplan ■ KMD skal sikre en tilfredsstillende implementering af integrerede it-løsninger i kommunerne, ■ At fokusere yderligere på udvikling af it-løsninger til staten ■ At fortsætte væksten indenfor outsourcing af forretningsprocesser ■ At fortsætte væksten indenfor it-outsourcing ■ At evaluere potentielle opkøbskandidater i Danmark og Norden

Fremtiden KMD har som nævnt 70 procent af omsætningen i kommunerne, mens statens og de private virksomheder udgør 30 procent. Men væksten på de nye forretningsområder, som også sælges udenfor kommunerne vokser hurtigere. Derfor forventer ledelsen også, at de nye forretningsområder vil fylde mere. ”Vi er ubestridt Danmarks største lønkontor og driver lokale lønafdelinger for over 100.000 ansatte. Det sker i Greve, Albertslund og København, men også hos Carslberg. Et andet forretningsområde er it-outsourcing, hvor vi driver netværk, og tele- og serverrum i en række kommuner. Her opnår kommunerne stordriftsfordele ved at indgå aftale med KMD, mens staten gennemfører noget tilsvarende ved hjælp af tvang. Så i kommunerne udvikles it på markedsvilkår, det gør det ikke i staten,” siger Lars Monrad Gylling.

til at bestå af borgmestre. Der vil, ifølge Lars Monrad Gylling, blive armslængder til de nuværende ejere i KL, mens der kommercielt i forhold til kommunerne ikke vil ske forandringer her og nu. ”Nu har KL i mere end 30 år fået varetaget sin it-ledelse og itstrategi af KMD. Det vil KMD ikke gøre længere. Nu agerer vi på kommercielle vilkår. KL skal forholde sig til standarder, arkitektur, udviklingsretninger og varetage sine interesser i forhold til et samarbejde med staten og tage nogle it-initiativer i al almindelighed. Der vil opstå en ny fælles enhed på it-området i KL-regi. Men i KMD´s kommercielle verden vil vi fortsat have dialogen med den enkelte kommune,” siger Lars Monrad Gylling.

■

til midten af 2010. Og det er den strategi, som de to tilbageværende køberkonsortier, der var med i opløbet, ifølge Lars Monrad Gylling, har godkendt uden forbehold.

Forventningen er nu, at EQT´s og ATP´s køb af KMD bliver godkendt af konkurrencemyndighederne i EU indenfor for en måneds tid. Når aftalen skal godkendes af EU, skyldes det, at både EQT og ATP ejer virksomheder i udlandet.

Det nye KMD Selv om der ifølge direktøren ikke kommer forandringer, vil der alligevel blive en række praktiske ændringer, som vil slå igennem meget snart. Bestyrelsen i KMD kommer ikke længere Nr.01_ februar09_ side 9

kit_0109:kit

30/01/09

e

10:33

Side 10

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

Kapitalfond sælger KMD videre om få år Den svenske kapitalfond, EQT, som sammen med danske ATP, har købt KMD i december måned, gør det med videresalg af virksomheden for øje. De nye ejere vil formentlig sælge virksomheden videre indenfor en periode på tre til syv år. Virksomheden betalte 2 mia. kr. for kommunernes ”guldæg”. Overtagelsen af KMD bliver dog først endeligt gennemført, når konkurrencemyndighederne har godkendt handelen. ”Vi har købt KMD, fordi det er en spændende virksomhed, og ikke mindst på grund af at ledelsen med omhu har valgt en teknologisk platform og har en forretningsstrategi, der administrativt kan servicere kommunerne i fremtiden. Men det er også vigtigt, at sige, at vi kun går ind i det her med det formål at sælge virksomheden videre – indenfor en periode på fem til syv år,” siger adm. dir. John Helmsøe Zinck, Via Venture Partners, der administrerer en fond på 1 mia. kr. til investeringer i it-selskaber i Norden og som er ejet af ATP.

Ifølge John Helmsøe Zinck har købet af KMD været et koncentreret forløb på omkring tre måneder. De har kigget på KMD igennem længere tid, siden KMD oprindeligt blev sat til salg for et par år siden, men fik først for alvor færten af virksomheden, da den svenske kapitalfond EQT uopfordret henvendte sig og spurgte ind til, om de ville være samarbejdspartner ved et eventuelt køb af KMD. ”I Via Venture Partners investerer vi udelukkende i it-virksomheder – med primært fokus på software. EQT har primært investeret i store virksomheder, og ATP – PEP har en god forståelse af investeringer i kapitalfonde, der sælger virksomheder videre. Så når vi lægger kompetencer og erfaringer sammen i de tre selskaber synes jeg, vi udgør et rigtig godt hold,” siger John Helmsøe Zinck.

Han understreger, at det er ret begrænset, hvad han kan sige som investor – før handelen er godkendt af myndighederne.

John Helmsøe Zinck, Via Venture Partners

“

Men det er også vigtigt, at sige, at vi kun går ind i det her med det formål at sælge virksomheden videre – indenfor en periode på fem til syv år.

Via Venture Partners er ejet af ATP og deres investering udgør halvdelen af de penge, ATP har skudt ind i købet af KMD. Det svarer til, at Via Venture Partners vil komme til at eje 7,5 procent af aktierne i KMD Holding. Sammen med ATP – Private Equity Partners (PEP) – sidder de to ATP-ejede selskaber tilsammen på 15 procent af KMD Holding. En samlet investering på 300 mio. kr. – hvoraf halvdelen er lånefinansieret. (se faktaboks side 12) Nr.01_ februar09_ side 10

Begrænset periode for ejerskab Men ATP forventer, at ejerskabet vil strække sig over tre til syv år. Målsætningen er, at omsætningen skal vokse gennem fortsatte investeringer i produktudvikling, og at KMD i løbet af den periode vil blive børsnoteret. Gennem en børsnotering – og hvis den forløber succesfuldt - vil de nye ejere kunne sælge aktierne og få forrentet deres investering. Det er et forløb, der ligner de tidligere offentligt ejede selskaber TDC og Dong Energy som begge er børsnoterede.

EQT og ATP udtrykker tilfredshed med den nuværende ledelse i KMD. Når handelen af KMD angiveligt er godkendt i løbet af marts måned, vil der komme en ny bestyrelse i KMD. I dag består bestyrelsen i KMD af seks politikere (borgmestre red.) og tre medarbejderrepræsentanter. Tidligere borgmester, rådmand Anker Boye, (S), Odense Kommune er formand og borgmester Johnny Søttrup (V) i Esbjerg Kommune er næstformand. ”Det er klart, at der vil komme en ny bestyrelse, og når der skiftes personer ud i en bestyrelse kommer der også en ny dynamik. Men handelen skal godkendes før det bliver aktuelt,” siger John Helmsøe Zinck.

■

kit_0109:kit

30/01/09

10:33

Side 11

Ny rammeaftale fra SKI

It-konsulentydelser er blevet hyldevarer Den 1. marts lancerer SKI en ny rammeaftale for it-konsulentydelser, som tager luften ud af kompleksiteten på området. Det giver jer og andre offentlige enheder stor fleksibilitet, når I køber ind.

Aftalens skarpe opdeling af ydelserne betyder, at I kan vælge frit på alle hylder. I kan fylde jeres indkøbskurv på tværs af aftalens 7 delaftaler og 3 leveranceformer.

På den måde bliver det nemmere at overskue de strategiske indkøb, selv for ledere uden it-kundskaber. Og muligt at sammensætte en »pakke« af ydelser, som nøjagtigt opfylder jeres behov.

Aftalen indeholder hyldemeter efter hyldemeter af it-konsulentydelser, fra strategisk rådgivning til teknisk backup. Et bredt leverandørudvalg sikrer, at I kan finde nøjagtig den leverandør, der passer til jer.

Aftalens fleksibilitet gælder også købs- og betalingsområdet, hvor I kan vælge mellem miniudbud og koordineringskøb, fastprisaftaler og timeprisaftaler. Det giver stor prisgennemsigtighed og bedre kontrol over økonomien.

Bruncharrangementer SKI afholder to bruncharrangementer, hvor du kan høre mere om aftalen, stille spørgsmål til indholdet og nyde en lækker brunch: Århus den 24.2 fra kl. 9.00 – 12.00 København den 26.2 fra kl. 9.00 – 12.00 Arrangementerne er forbeholdt offentlige indkøbere. ³ T ilmeld dig på www.ski.dk/brunch0215

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 ski@ski.dk www.ski.dk Q

Q

Q

Få mere info på www.ski.dk/it-konsulenter

Q

Q

kit_0109:kit

30/01/09

e

10:34

Side 12

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

ATP: Ledelsen har tænkt sig godt om .Udover talgymnastikken og kunde- og kontraktforhold er der ifølge John Helmsøe Zinck en række forhold, der har været vigtige for de nye ejere EQT og ATP ved købet af KMD ”Ledelsen har med omhu valgt en teknologisk ERP-platform, der administrativt kan servicere kommunerne.

Der har lydt kritik af, at kommunerne skal anvende ERP-systemer. Men mange kommuner er i dag administrativt større end mange private koncerner. Der er ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, når Lego investerer i SAP, så jeg forstår ikke kritikken.”

Fakta

”Et andet forhold er, at en kommune er en umanerlig kompleks forretning.

Derfor er valget af en platform, som fremadrettet kan håndtere forretningen en langsigtet ledelsesbeslutning.

Den har ledelsen truffet, og det er vigtigt.” ”Et tredje forhold er, at kommunerne håndterer stadigt større datamængder og mødes med stigende krav fra staten og fra borgere. Det vil få datamængderne, som kommunerne håndterer til at stige i fremtiden. Så for mig er det ikke afgørende, at KMD´s ledelse har valgt SAP som platform. Det afgørende er, at ledelsen har tænkt langsigtet ved valg af platform. Det er valget af platform og ledelsens forretningsstrategi, der er godt tænkt,” siger John Helmsøe Zinck.

om KMD’s nye ejere: Den svenske kapitalfond EQT vil eje 85 procent, mens ATP ejer 15 procent af aktierne i KMD Holding A/S. Købet af KMD til en værdi på i alt 2 mia. kr. er finansieret med halvt egenkapital og halvt lånefinansiering. Lånene på tilsammen 1 mia. kr. er stillet til rådighed af fem af Danmarks førende finansielle institutioner. Danske Bank, Nordea, Nykredit, FIH og ATP. Transaktionen forventes endeligt afsluttet i starten af det nye år, når de endelige godkendelser fra de relevante myndigheder foreligger. Ifølge Kit Magasinets informationer, bliver det EU´s konkurrencemyndigheder, der skal

Nr.01_ februar09_ side 12

Kommunerne beholder ejendomme De 2 mia. kr. som EQT og ATP har betalt for KMD omfatter udelukkende itforretningen.

KMD ejer desuden en række ejendomme i Ballerup, Aalborg og Odense, og som vurderes til at være 1,4 mia. kr. værd. Ingen af investorerne har ønsket at købe ejendommene, så de ejes fortsat af Kommune Holding. ”Med EQT og ATP som ejere vil virksomheden og dens medarbejdere få markant bedre muligheder for at vokse og hente nye markedsandele uden for den kommunale verden. For kommunerne vil salget på sigt kunne medvirke til en stærkere konkurrence på det kommunale it-marked - og vil kunne styrke mulighederne for at få effektiv it til konkurrencedygtige priser,” siger KL´s formand Erik Fabrin (V). ”Med EQT og ATP som ejere vil virksomheden og dens medarbejdere få markant bedre muligheder for at vokse og hente nye markedsandele uden for den kommunale verden,” Formand Erik Fabrin, (V), KL.

godkende salget af KMD, da EQT og ATP begge ejer udenlandske virksomheder.

EQT's strategi er at udvikle og gennemføre værdiskabende vækststrategier i attraktive virksomheder i Nord Europa, Øst Europa, Kina og USA. EQT har til dato rejst i alt 90 mia. kr. i 12 fonde. EQT fondene har i alt investeret i 70 selskaber, og i den tid, hvor EQT har været ejer af disse, har den gennemsnitlige årlige omsætningsvækst været 12 procent.

EQT har gennem de seneste 12 år foretaget otte investeringer i Danmark. De seneste investeringer i Danmark inkluderer ISS (maj 2005), BTX (maj 2005) og Dako (maj 2007).

kit_0109:kit

30/01/09

10:34

Side 13

KORT NYT fra Kit@ Vi mødes den 5. og 6. marts på Kolding Fjord Hotel

DK Hostmaster fortsætter som domæne administrator

Så er det tid til vores årlige generalforsamling og temadage.

Vi åbner, vanen tro, torsdagen med foreningens generalforsamling.

Foruden det sociale samvær, så byder vi igen i år på masser af kvalificerede, faglige indlæg.

Programmet for begge dage ligger klar på www.itchefer.dk.

Tilmelding foregår ligeledes på www.itchefer.dk og hvis du ikke allerede er meldt til, så gør det nu.

Sidste frist for tilmelding er den 25. februar kl. 12.

Vi glæder os til at se dig.

Før jul besluttede IT- og Telestyrelsen at udpege Difo og datterselskabet DK Hostmaster som administrator af de danske hjemmesider med .dk domæne. Dermed bliver det den nuværende konstruktion, som fortsætter. I efteråret havde IT- og Telestyrelsen udpeget dotDK som ny domæneadministrator, men da foreningen bag dotDK skulle indsamle støtteerklæringer fra repræsentanter for det danske internetsamfund, mente IT- og Telestyrelsen ikke, at opbakningen var tilstrækkelig.

IT- og Telestyrelsen "IT- og Telestyrelsen har vurderet, at dotDK ikke opfylder udbudsmaterialets krav om bred repræsentation," hedder det i notat fra styrelsen.

■

Public IT Solutions SKI leverandør PRINCE2 projektledelse Microsoft Guld Partner

inCaptiva A/S Englandsgade 25 5000 Odense C

Tlf: 70 20 21 90 E-mail: mail@incaptiva.dk Web: www.incaptiva.dk Nr.01_ februar09_ side 13

kit_0109:kit

e

30/01/09

10:34

Side 14

NYT fra Danmark Af Anna Eskelund

Langeland løfter teknologien ud i folks hjem Ny velfærdsteknologi skal hjælpe kronisk syge patienter i eget hjem. Det er Langeland, som er Danmarks spydspids i et nyt EU-projekt. Der skal spares udgifter til transport og indlæggelser og samtidig skabes tryghed for de syge mennesker. terne i eget hjem. I stedet for at køre patienterne på sygehuset eller til læge vedrørende kontroller, som med fordel kan udføres af patienten selv,” forklarer seniorkonsulent Claus Nielsen, der er tidligere medlem af MedComs styregruppe.

Uanede muligheder Potentialerne ved Dreaming er store ifølge Claus Nielsen: ”Projektet gør det muligt at skabe tryghed hos kronisk syge og forebygge lidelser, der er alvorlige for den enkelte patient, og dyre for samfundet. Hermed kan livskvalitet og besparelser gå hånd i hånd”.

Servicedirektør Thomas Rosenqvist, Langeland Kommune, er begejstret for Dreaming: ”Udfordringen for Langeland - som for mange andre kommuner – er, at vi får flere ældre med behov for pleje, samtidig med at ungdomsårgangene bliver mindre, så det bliver sværere at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Så vi har behov for at arbejde med nye løsninger,” siger Thomas Rosenqvist. ”Samtidig er Langeland en tyndt befolket kommune, hvor de ældre kroniske patienter er spredt ud over et stort geografisk område. Det betyder, at vi er vant til at bruge mange penge på transport. Dels til transport af patienter til sygehus eller læge og dels transport af kommunens hjemmesygeplejersker.

Langeland Kommune er i færd med – sammen med kommuner i fem andre EU-lande – at etablere et projekt, der gør det muligt at hjælpe kronisk syge patienter med ny teknologi, som både skaber tryghed og besparelser.

Langeland Kommune er gået helt nye veje i behandlingen af ældre mennesker med kroniske lidelser, så de kan klare sig længere i egen bolig.

Kommunen deltager i EU-projektet Dreaming, der tester, hvordan velfærdsteknologi kan bruges til at hjælpe ældre mennesker med hjerteproblemer, rygerlunger (KOL) og diabetes.

Konkret går projektet ud på at levere monitorerings- og måleudstyr ud til de kroniske patienter, så de i vid udstrækning selv kan overvåge deres egen helbredssituation, ligesom alle indsamlede data også overvåges centralt. Hertil kommer, at det er muligt at lave lægekonsultation via videokonferenceudstyr.

Projektet finder sted i samarbejde mellem hjemmesygeplejen, sygehuset og praktiserende læger. ”Projektet går overordnet ud på at levere udstyr ud til patienNr.01_ februar09_ side 14

Fordele med ny teknologi: Langeland Kommune har ikke på forhånd lavet økonomiske beregninger.

Ifølge servicedirektør Thomas Rosenqvist, Langeland Kommune er det svært at måle og beregne den økonomiske effekt. Men kommunen forventer resultater inden for tre områder” ■ Besparelser til udekørende hjemmesygeplejersker, som nu ikke har behov for at køre Langeland tyndt for at tage blodtryk ■ Langt bedre tjek på de ældre, kronisk syge borgere gennem overvågning, som vil medføre højere livskvalitet, fordi kritiske situationer i højere omfang kan forebygges ■ Færre udgifter til sundhedsvæsen fordi der kommer færre indlæggelser og akutte situationer

kit_0109:kit

30/01/09

10:34

Side 15

Dreaming Så Dreaming er ideelt set med vores øjne, for det lader os undersøge potentialerne i den ny teknologi og udnytte den i praksis, samtidig med at den reducerer vores rekrutteringsproblemer og konverterer serviceydelser til teknologi.”

For Thomas Rosenqvist letter den ny teknologi også rekrutteringen: ”Der er behov for færre medarbejdere, men vi gør også omsorgsområdet mere tiltrækkende for unge mennesker ved at det tilføres teknologi”.

■

“

Der er behov for færre medarbejdere, men vi gør også omsorgsområdet mere tiltrækkende for unge mennesker ved at det tilføres teknologi.

Dreaming (elDeRly-friEndly Alarm handling and MonitorING) Dreaming er et EU-projekt, som afprøves i Langeland kommune samt i kommuner i fem andre europæiske lande. Målet er at gøre det muligt for ældre mennesker at blive i deres hjem så længe som muligt.

Dreaming kører i en 3-års periode – fra maj 2008 til maj 2011. Konkret er Dreaming på Langeland dog kommet senere fra start end oprindelig forventet på grund af sygeplejerskekonflikten sommeren 2008. Så i øjeblikket er man ved at visitere deltagere til projektet. De egentlige erfaringer høstes derfor først på et senere tidspunkt.

Dreaming forløber i et samarbejde mellem Langeland Kommune, Region Syddanmark og MedCom, der er et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor.

Ifølge deres egne vedtægter skal MedCom ” …bidrage til udvikling, afprøvning, udbredelse og kvalitetssikring af elektronisk kommunikation og information i sundhedssektoren med henblik på at understøtte det gode patientforløb".

MedCom finansieres af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Danske Regioner Kommunernes Landsforening Velfærdsministeriet Danmarks Apotekerforening

ProjectFlow® 4.0 Projektportal baseret på SharePoint

Effektiv projektgennemførelse med ProjectFlow ® 4.0 og SharePoint Porteføljestyring - skab overblik over organisationens projekter og sammenhængen til kommunens politiker og indsatsområder Projektstyring - gør det nemmere at følge projektmodellen end at lade være Samarbejde og videndeling - forøg kvaliteten i arbejdet ved effektive samarbejdsprocesser og genbrug af viden Kontakt FlowIT for en uforpligtende drøftelse af jeres behov.

FlowIT A/S Vindegade 75-77, 1. sal 5000 Odense C Telefon: 66 10 40 55 E-mail: info@flowit.dk Web: www.flowit.dk

Nr.01_ februar09_ side 15

kit_0109:kit

e

30/01/09

10:34

Side 16

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

Meget tidsspilde med digitale indberetninger Digitale indberetninger til de offentlige myndigheder er ikke koordineret på tværs af myndigheder.

Det betyder, at virksomheder og borgere i selvbetjeningssituationer står over for flere valg. Det fører til flere fejl og meget tidsspilde – både for brugere og myndigheder.

Told & Skat, ATP og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har gennem otte år opbygget egne it-løsninger til indberetninger overfor de samme brugere, og derfor skal virksomheder indberette informationer om skat, atp og sygedagpenge til tre forskellige myndigheder. På trods af alle elementer er indeholdt på en lønseddel eller når en medarbejder er sygemeldt.

For otte år siden besluttede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at etablere portalen Virk.dk som fremtidig infrastruktur af erhvervslivets indberetninger til det offentlige. Projektet blev gennemført i samarbejde med private virksomheder, IBM og Krak, og har angiveligt ikke kostet under 500 mio. kr. i samlede investeringer.

It-projektet samler i alt 1300 indberetninger fra virksomheder til offentlige myndigheder. Baggrunden for portalen fejler bestemt ikke noget. Men parallelt med beslutningen om at etablere Virk.dk i år 2000, fortsatte Told og Skat med at

Kommunerne fejer op Ikke nok med at virksomhederne parallelt indberetter informationer om de ansatte til tre forskellige myndigheder. Hvis en indberetning om en elektronisk sygedagpengeblanket ikke virker hos virk.dk, lander den manuelle papirgang i den hjemkommune, hvor virksomheden er placeret. Dermed bliver det kommunernes opgave, at rydde op for fejlslagne elektroniske indberetninger. Ifølge KITA´s formand Jørgen Kristensen, Egedal Kommune, har han modtaget op til 40 blanketter om ugen for fejlindberettede sygedagpenge. ”Sygedagpenge har vi som kommune reelt ingen indflydelse på. Hverken med hensyn til takster eller med at foretage et skøn. Det er en opgave, vi er blevet pålagt, og hvis teknologien ikke virker, er vi tvunget til at rydde op. Portalerne er rigtig tænkt på et overordnet niveau, men de er ikke teknologisk nærværende i forhold til kommunerne. De statslige og fællesoffentlige it-projekter forsøger at lave løsninger, der rammer alle borgere. Men det er reelt kun et fåtal, der i reglen har brug for dem. Derfor bliver der tale om tidsspilde i kommunerne, fordi vi er nødt til at afsætte ressourcer til noget, som reelt ikke er vores kerneopgaver,” siger Jørgen Kristensen.

Nr.01_ februar09_ side 16

Tom Togsverd, direktør, ITEK

“

Told & Skat, ATP og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har gennem otte år opbygget egne it-løsninger til indberetninger overfor de samme brugere, og derfor skal virksomheder indberette skat, atp og sygedagpenge til forskellige myndigheder.

videreudvikle deres it-løsninger til digitale indberetninger af data fra virksomhederne. Det samme skete i ATP, som for ikke så lang tid siden, har implementeret en løsning fra SAP til indberetninger af pensionsbidrag fra alle virksomhederne.

Skat, som i dag er i dag en helt central brik i Finansministeriets it-strategi for hele statens it, har formentlig ikke brugt under 1 mia. kr. på udvikling af e-indkomst – den elektroniske indberetningsløsning - hvor virksomheder indberetter lønninger og afregner skattebidrag elektronisk.

kit_0109:kit

30/01/09

10:34

Side 17

Selvom borgerne gennem CPR-registeret kan identificeres entydigt og virksomhederne tilsvarende kan identificeres gennem et SE-nummer, står borgere og virksomheder overfor myndighederne med flere indberetninger i selvbetjeningssituationer.

■ Som virksomhed indberettes informationer om løn og skat til Skat.

■ Uddannelse, pension, barsel, feriekonto indberettes til ATP. Indberetningen forløber asynkront i forhold til skat, da Skat indberettes månedligt, mens det sker kvartalsvist og årligt til ATP. ■ Endelig indberettes sygedagpenge til Virk.

Så på trods af der findes entydig identifikation af virksomhedernes SE-nummer og de ansattes personnummer og en digital signatur, kæmper virksomhederne, otte år efter etableringen af Virk.dk er besluttet, med gentagne og opdelte indberetninger om deres ansatte til tre forskellige offentlige portaler.

Ifølge Tom Togsverd skyldes det, at politikerne ikke har besluttet, hvem der skulle være indberetningsmyndighed. ATP ligger i Beskæftigelsesministeriet og Skat ligger i Skatteministeriet og der er ikke foregået en koordinering af it-projekterne. ”Nu har man i stedet samlet de tekniske kompetencer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og lavet en ”fnullerstruktur”. Virk er i dag lagt udenpå noget andet, som dækker over, at politikerne ikke har turdet træffe en ledelsesbeslutning, som kunne mane den iboende magtkamp mellem ministerierne i jorden.

Det er noget rigtig skidt, og rigtig mange mennesker i landets virksomheder spilder en masse tid på grund af de mange parallelle indberetninger,” siger Tom Togsverd.

De statslige og regionale it-projekter er de dyreste ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■

Virk.dk Sundhed.dk Skat.dk ATP: Borger.dk: Domstolsstyrelsen (tinglysning): Demars – Forsvarsministeriet: ABT-fonden:

500 mio. kr.

400+ mio. kr.

1 mia. kr.

50 mio. kr.

140 mio. kr.

250+ mio. kr.

1,5 mia. kr.

3,1 mia. kr.

Knapt 7 mia. kr. er der de seneste år brugt på it-projekter, og denne liste er på ingen måde komplet.

Der findes Elektroniske Patient Journaler, der angiveligt har kostet nogle milliarder, Amanda fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og en række andre.

Der findes også en række andre it-projekter og portaler som er lykkedes – men de fejlslagne it-projekter stikker stadig hovedet frem. Kendetegnende for de statslige projekter på finansloven er dog, at de koster væsentligt mere end fællesoffentlige projekter. Skat, Forsvarsministeriet, og ABT-fonden, og Domstolsstyrelsen tegner sig for 84 procent af udgifterne. Udviklingspengene til digitalisering af blanketter sker således primært i staten, mens der bevilges få penge til omlægninger af forretningsgange og digital selvbetjening i kommunerne. Dermed risikerer de statslige it-projekter som en slags pseudodigitalisering med begrænset nytteværdi i kommunerne.

Han understreger desuden, at Virk.dk som portal ikke vil få et ben til jorden som erhvervslivets infrastruktur med mindre politikere standser indberetningerne fra virksomhederne til ATP og Skat.

■

ITEK: Ledelsessvigt i statslige it-projekter Interne magtkampe og afgørende ledelsessvigt.

VUE

Demars

Det er den korte version om den lange række af statslige og regionale it-projekter, som ikke er nået i mål hverken med hensyn til økonomi eller med hensyn til deadline. Desuden kører mange projekter til stor gene for brugere og kunder.

Ifølge direktør Tom Togsverd, ITEK, er den lange række af fejlslagne offentlige it-projekter blevet udråbt som it-skandaler. Det synes, han er forkert. Efter hans opfattelse er det ledelsesskandaler, hvor it uberettiget har fået skylden.

dag i dag, ” siger Tom Togsverd, der i 16 år har arbejdet på ledelsesniveau i Finansministeriet.

”Alt det, der gennem årene er blevet kaldt it-skandaler – VUE, Amanda, Virk.dk. Sundhed.dk, Demars mv. - kan henføres til ledelsesskandaler. Den pågældende minister har indenfor sit ansvarsområde undladt at træffe vigtige beslutninger, selvom han eller hun har vidst, at der var iboende konflikter, interne magtkampe forbundet med at implementere de tværgående it-løsninger. Det er gældende den

AMANDA

Dermed lægger Tom Togsverd sig på linje med nogle af konklusionerne i Bonnerup rapporten fra 2001. I den rapport lægges også til grund, at der har været afgørende mangler i ledelsesforankringen i det enkelte projekt.

■

Nr.01_ februar09_ side 17

kit_0109:kit

k

30/01/09

10:34

Side 18

KRONIK Af Claus Hellmann

Om forfatteren: Claus Hellmann.Tidligere uddannelsesdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening Cand.merc. & MS (University of Wisconsin), speciale i HR og ledelse.

Eget firma siden 1997.

Kogebog til kloge organisationer Når ledere eller HR-folket arbejder med rekruttering og uddannelse, så handler det i virkeligheden slet ikke om hverken rekruttering eller uddannelse. Det handler om at få arbejdet udført til den rette kvalitet ude i den del af organisationen, som har berøring med brugerne. Det handler nemlig om at gøre organisationen kompetent.

Altså – det handler ikke om antal hoveder, men om at løse opgaver.

Så når vi hører HR-folk snakke om, at rekruttering og fastholdelse er meget vigtige opgaver, så er det kun delvist rigtigt. Så er det på forhånd besluttet, at kompetencerrne skal bygges op gennem rekruttering og uddannelse. Men dels kan det gøres bedre, og dels er der andre måder at gøre det på.

Jeg forsøger her på meget kort plads at ridse de forskellige muligheder op. En kogebog til kloge organisationer.

At købe kompetencer – og ”onboarding” Rekruttering kan betragtes som en måde at købe kompetencer til organisationen.

Rekruttering kan forbedres ved at blive bedre til at tiltrække ansøgere, ved at dygtiggøre sig til udvælgelsen og ved introduktionen til organisationen. De tre funktioner som med et frækt udtryk også kaldes for ”onboarding”.

Det gøres for eksempel ved at skabe bedre relationer til uddannelsesinstitutionerne, at få nuværende medarbejdere og brugere til at anbefale organisationen og konstant at forny sig på internet og fokusere sine kampagner overfor de rigtige potentielle medarbejdere. Endelig har det vist sig at være en god idé at være aktiv overfor tidligere medarbejdere, fordi de hurtigt kan integreres.

Planlæg en optimal udvælgelsesproces, hvor deltagerne er trænede til at vælge de bedste ansøgere. Og vælg de rigtige til at deltage i processen.. Endelig er introduktionen en intens ledelsesproces, som strækker sig over en længere periode. En forkert anlagt ”onboarding-proces”, der Nr.01_ februar09_ side 18

ender med, at organisationen må sige farvel til en nylig ansat medarbejder, er en meget dyr affære.

At bygge kompetencer Som alternativ til rekruttering kan de nuværende medarbejdere uddannes og udvikles. Dette felt dækker alt fra kurser, e-læring og længere uddannelser over jobrotation, mentorsystemer, ekskursioner og konferencer til effektiv personlig udviklingsplanlægning eller udfordrende og læringsfokuserede projekter.

At låne kompeten I stedet for at ansætte fuldtidspersonale kan virksomheden låne kompetencer fra forskellige kilder. Det gøres ved at outsource aktiviteter, så ledelsesopgaven mest består i effektiv kontraktstyring i forhold til de eksterne leverandører. Tæt på denne metode ligger anvendelse af konsulenter. Vel at mærke på en sådan måde, at den viden, der udvikles af konsulenterne, også fastholdes i organisationen, når konsulentens kontrakt udløber.

Også vikarer og interim managere låner deres viden til virksomheden. De bidrager begge med kompetencer og hurtige løsninger, men metoden kan også være en slags ”try-and-hire”, hvor kandidaten observeres på jobbet i en periode inden en fast ansættelse.

Binde kompetencer til organisationen For at undgå at de dygtigste medarbejdere fristes af tilbud fra andre steder, kan der skabes specielle programmer for disse. Formålet er at gøre den kommunale arbejdsplads attraktiv, og vise sig

villig til at tilfredsstille helt personlige behov. Derfor må det først vides, hvorfor medarbejdere forlader arbejdspladsen. Dernæst fordres, at de dygtigste medarbejdere er kendte for ledelsen. Der må opbygges et system, som betyder, at der findes helt klare informationer om de personlige behov og ønsker, så helt personlige psykologiske kontrakter kan opbygges med de enkelte medarbejdere.

Endelig må der være ledelsesmod til at differentiere belønningen indenfor samme arbejdsgruppe.

Skaffe sig af med ikke-kompetencer Det samlede kompetencerniveau kan hæves ved at skaffe sig af med de personer, der ikke bidrager til at løfte de samlede kompetencer indenfor et område.

Det betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne opsiges. Der kan være tale om en omskoling til et område, som passer til medarbejderens kompetencer.

Men det kan også betyde afskedigelser.

Denne manøvre kan være pinefuld.

Men hvis alternativet er at fastholde medarbejdere, der ikke kan eller vil opfylde kompetencekravene, så er det mindst ligeså pinefuldt på lidt længere sigt. Hvis en ikke-acceptabel jobadfærd alligevel bliver accepteret, vil det få en afsmittende negativ effekt på en lang række andre områder. Det er i den forbindelse vigtigt at tage den eventuelle konflikt og få problemerne løst af hensyn til begge parter – ledelse såvel som medarbejdere.

■

kit_0109:kit

30/01/09

10:34

Side 19

kit_0109:kit

30/01/09

:

10:34

Side 20

TEMA : De dyrebare medarbejdere af Niels Torben Volqvartz

Kit-Magasinet punkterer myten om, at kommunerne har svært ved at rekruttere ledere og at de kommunale ledere har dårligere vilkår end i det private erhvervsliv. Derfor er der ikke udsigt til personaleflugt, og der er heller ikke problemer med at rekruttere de rigtige ledere. De kommuner, som har svært ved at rekruttere de rette kompetencer, er ledelsesmæssigt ikke skarpe nok, ifølge tre uafhængige rekrutteringsspecialister.

Nr.01_ februar09_ side 20

kit_0109:kit

30/01/09

10:34

Side 21

“

”Det er ikke vanskeligt at besætte kommunale lederposter med de rigtige kandidater

Inger Ingvardsen, direktør, Pointer

Myten om mangel på offentlige ledere Søg og du skal finde. Det er en myte, at det er umuligt at finde kvalificerede kommunale chefer og specialister. Men det er gentaget så ofte, at det næsten er blevet sandt.

Det er en myte, at det er umuligt at skaffe chefer til kommunerne, selv om det har været slået fast i talrige artikler de senere år. Problemet har været gentaget så mange gange, at det næsten er blevet sandt. Men realiteten er, at der ikke er gennemført grundige forskningsprojekter, der dokumenterer rigtigheden af problemet. ”Det er ikke vanskeligt at besætte kommunale lederposter med de rigtige kandidater, ” siger direktør Inger Ingvardsen, search virksomheden Pointer. Pointer er en specialist virksomhed i Odgers Berndtson Gruppen med ekspertise i at finde funktionschefer og specialister.

Selv om nogle kommuner klager, så afviser Inger Ingvardsen problemet. Men hun understreger, at det er svært at finde de rigtige, hvis man kun annoncerer efter dem. Det handler om at have netværket i orden og kunne spotte talenterne.

Det er dog Inger Ingvardsens erfaring, at lønnen kan være et problem på mellemlederniveau, mens det i langt mindre grad gælder stillinger på de kommunale topniveauer.

Inger Ingvardsen: ”Lønnen er da et vigtigt spørgsmål, men den ligger jo ret fast i det offentlige, så det diskuteres langt mindre ved besættelse af offentlige lederstillinger end ved ansættelse i private virksomheder, hvor kandidater ofte prøver at stramme skruen til det sidste.”

Inger Ingvardsen påpeger, at det er afgørende at skabe det rette grundlag for ansættelsen, så både de ansættende og ansøgeren har samme forståelse af jobbet.

Ingen skønmalerier ”Det nytter ikke at male skønmalerier, men derfor kan vi da godt appellere til følelserne hos kandidaterne. Vi vælger kandidater, hvor lønnen ikke er altafgørende. Der er mange, der lægger vægt på indflydelse og råderum i stillingen. De er f.eks. også interesserede i at kvalificere sig yderligere. Den offentlige sektor er kendt for at prioritere efteruddannelse højt, og det er væsentligt for mange,” understreger Inger Ingvardsen.

Hun peger på, at uddannelsesniveauet ofte er højere hos chefer i den offentlige sektor i forhold til den private sektor. Stillin-

gerne kræver også i vid udstrækning specielle kompetencer, fordi offentlige organisationer og problemstillinger tit er mere komplekse. ”Offentlig ledelse kræver meget af den gode leder. Ud over uddannelse er erfaringer også vigtige, da de komplekse problemstillinger stiller store krav til intuition og erfaring, når de rigtige beslutninger hurtigt skal tages på et ufuldstændigt grundlag. Det er i det hele taget en udfordring, den moderne leder står over for,” pointerer Inger Ingvardsen.

Hun bemærker, at de offentlige institutioner kunne blive bedre til at spotte talenterne internt og blive bedre til at satse målrettet på karriereudvikling samt give udviklende opgaver og ansvar, så medarbejderne kan vise, hvad de duer til. ”Det offentlige har nogle muligheder, som det private har vanskeligt ved at udnytte. Jeg kan kun opfordre de offentlige ledere til at være mere opmærksomme på de muligheder. Skal jeg karakterisere den offentlige ledertype i forhold til den private, så er vedkommende nok mere tålmodig og procesorienteret. Lovgivning og politik kan jo sætte grænser i et område, der ellers giver stor frihed, siger Inger Ingvardsen.

Jobbet som livsstil Hun understreger, at man finder de gode medarbejdere gennem medarbejderudvikling, god ledelse og søgning. Annoncering får kun en lille del af de mulige medarbejdere frem på banen.

Inger Ingvardsen: ”Det gælder om at stampe de mennesker op af jorden, som vil gøre noget for samfundet, som vil have et job, de brænder for og kan identificere sig med. Offentlig ledelse er ikke blot et otte til fire job, men en livsstil for mennesker, der gerne vil gøre en forskel, og som ønsker råderum, indflydelse og ansvar.”

Inger Ingvardsen påpeger dog, at den private sektor ikke en entydig størrelse, men at større virksomheder ofte har mange fælles træk med den offentlige sektor.

■ Nr.01_ februar09_ side 21

kit_0109:kit

:

30/01/09

10:34

Side 22

TEMA : De dyrebare medarbejdere af Niels Torben Volqvartz

Medarbejdere flygter ikke fra kommunerne Frygten for en storstilet flugt af medarbejdere fra kommunerne er totalt ubegrundet. Det er nemlig sjældent, at kommunale medarbejdere skifter til en privat virksomhed og omvendt.

Løn og arbejdsvilkår i kommunerne er slet ikke så ringe. Derfor behøver kommunale ledere slet ikke at frygte personaleflugt i større omfang til den private sektor, når det gælder it-medarbejdere og administrativt ansatte. ”Det kan endog være meget svært at flytte kommunale medarbejdere til en privat vellønnende it-virksomhed, som SAS Institute,” siger salgs- og marketing direktør Allan Vendelbo, SKI. Som partner i Lundgaard Konsulenterne skulle den tidligere formand for Kommunaldirektørforeningen gennem 10 år skaffe kvalificerede kommunale projektledere til SAS Institute, som lagde vægt på, at medarbejdere inden for de forskellige områder havde stor indsigt i kundernes forhold. Det skulle vise sig at blive vanskeligere end ventet.

Allan Vendelbo: ”Offentlige arbejdsgivere har problemer med at rekruttere sosu assistenter, sygeplejersker og lærere, men Akademikere og HK´er volder ikke større problemer i en veldrevet kommune. Kun områder med dårlige arbejdsvilkår, som det blev dokumenteret for nyligt i LO´s ugebrev A4, giver problemer.”

Lønforskellen begrænset En kommunalt ansat cand. scient. pol. i fyrreårsalderen har med tillæg og pensionsordning en aflønning, der ikke er så langt fra en jævnaldrende medarbejder med den samme baggrund i en it-virksomhed. Her kan lønnen ligge på ca. 50.000 kr. om måneden plus en bonus, som ikke er sikker. Og så skal vedkommende i det private selv betale til pensionen, stillingen er langt mere usikker og arbejdstiden kan være meget lang.

Allan Vendelbo: ”Kommunerne har mange andre strenge at spille på ud over lønnen. Arbejdsforholdene er ofte mere professionelt regulerede, og mange spørger også efter uddannelsesmulighederne. Hertil kommer, at de private virksomheder gerne ligger centreret i byerne, og mange med børn vil gerne bo udenfor byerne.”

Der er heller ikke større problemer med at tiltrække de unge til kommunerne, ifølge Allan Vendelbo. Da han som kommunaldirektør i Ballerup Kommune i 2004 opslog fire elevstillinger fik han 180 ansøgere. Heraf en stor del med studentereksamen.

Nr.01_ februar09_ side 22

Ringe privat interesse Allan Vendelbo har ikke oplevet den store interaktion mellem den offentlige og den private sektor: ”De private, der har søgt topjobs i den kommunale sektor har typisk været langt fra at kunne opfylde kravene til stillingen.

De medarbejdere, der sidder i relevante jobs i store private virksomheder, søger sjældent relevante offentlige udfordringer. Jeg har til gengæld kunnet rekruttere medarbejdere fra interesseorganisationer, som har den nødvendige erfaring med lobbyisme, faglige kvalifikationer og politisk tæft, som det kræver at være offentlig topleder.”

Det har ellers ikke skortet på interesse fra kommunal topledelses side at trække på erfaringerne i den private sektor, og Allan Vendelbo giver et eksempel fra sin egen tid som formand for Kommunaldirektørforeningen: ”Vi ville som kommunaldirektører meget gerne i dialog med chefer i den private sektor. Vi havde en forventning om, at vi kunne få tilføjet nogle spændende ledelsesmæssige erfaringer fra de private virksomheder, lige som vi i al beskedenhed mente at kunne tilføre dem nogen erfaringer fra at arbejde sammen med politisk styrede systemer, som kunne være nyttige.”

For at starte interaktionen gik Kommunaldirektørforeningen ind i et samarbejde med interesseorganisationen Lederne for at komme til at sparre med de private ledere. ”Der kom ikke en eneste for at sparre med os, så jeg må konkludere, at der ikke var den store interesse for at skabe den interaktion. Jeg mener dog stadig, at det er værdifuldt. Jeg tror, at kommunerne kan rekruttere medarbejdere fra den private sektor offensivt i disse krisetider,” siger Allan Vendelbo.

Formålet ligger ikke langt for den strategiske partnering strategi, som SKI satser på med kommunerne for at effektivisere indsatsen og forstå hinandens vilkår bedre.

■

kit_0109:kit

30/01/09

10:34

Side 23

“

Partnering giver både kunden og os selv mere værdi, fordi vi udfordrer og kender hinanden bedre.

Allan Vendelbo, marketing direktør, SKI

det digitale forretningsfokus

IT overvågning as a service...

Baseret på Microsoft System Center Operations Manager Optimér din it-drift og kom et skridt foran med moderne it-overvågning via en hosted, webbaseret løsning, der samtidig giver dig viden til at træffe rigtige beslutninger om forretningsoptimering.

Kontakt salgschef Stig Thorup Jensen allerede i dag for et uforpligtende møde på tel 22180758 eller stj@kringitsolutions.dk

z Kom igang på en uge z Skalerbar fra 1 – 800 servere z Meget attraktiv prissætning z Basis for proaktiv it-drift z Rapportering på SLA

Så kan du sove roligt om natten!

Kring IT Solutions A/S

Telefon 70 270 650

Kongstedvej 4 – 4200 Slagelse

www.kringitsolutions.dk Nr.01_ februar09_ side 23

kit_0109:kit

:

30/01/09

10:34

Side 24

TEMA : De dyrebare medarbejdere af Niels Torben Volqvartz

Kommunalvalg vil sætte skub i ny rekrutteringsbølge Behov for at rekruttere erfaring og kompetence til at håndtere større enheder Behovet for lederprofiler har ændret sig radikalt i kommunerne efter kommunalreformen. Der er ikke blot behov for mere af det samme, men for nye ledelsesgrupper med erfaringer og kompetencer til at håndtere større enheder, arbejde med et mere strategisk sigte og strømline organisationerne. ”Den går ikke længere med sikker drift. Der skal nogle kvalitative ændringer til i kommunerne. De skal kunne definere, hvad der er kvalitet og effektivitet i kommunal sammenhæng og være i stand til at definere, hvilke kompetencer, det kræver at opnå det,” pointerer partner Erik Svaneborg, Lisberg Executive Search.

Han er ikke i tvivl om, at der snart vil blive sat forandringer i værk. ”De kommende kommunalvalg vil ændre sammensætningen i mange kommunalbestyrelser. De nye politikere føler sig ikke ansvarlige for de tidligere politikeres beslutninger, så det vil sætte skub i en ny rekrutteringsbølge,” understreger Erik Svaneborg.

Han påpeger, at ikke kun strukturreformen vil få indflydelse, men også den befolkningsmæssige sammensætning vil stille Nr.01_ februar09_ side 24

store krav til kommunal rekruttering. Med udsigt til pensionering af omkring 200.000 medarbejdere i den offentlige sektor over de næste ti år og mindre ungdomsårgange har kommunerne al mulig grund til at skærpe profilen og skabe gode arbejdspladser. Spørgsmålet er, hvordan kommunen kan skabe de attraktive jobs.

Nyt fokus på resultater Erik Svaneborg: ”Kommunalreformen peger på en helt anden ledelsesstruktur, hvor fokus er på resultater og ikke på ”nulfejl”. Og skarpere ydeevne kræver nye tiltag på det lønmæssige område.”

Nye krav til kvalifikationer skabes også af, at kommunale chefer nu ofte sidder med meget større budgetter. De skal være i stand til at træffe beslutninger med mindst muligt bureaukrati til følge. Samtidig medfører mere udlicitering til private virksomheder nye former for kvalifikationer, og Erik Svaneborg tvivler på, om de i tilstrækkelig grad er til stede i kommunerne: ”Det er en kunst at styre udlicitering og få det bedst mulige udbytte, så der er behov for ledere, der kan håndtere kontraktsty-

kit_0109:kit

30/01/09

10:34

Side 25

“ ring, og som er i stand til at uddanne leverandørerne. Det er der meget få kommuner, der er modne til.”

Erik Svaneborg peger også på et ledelsesproblem, der presser sig på. Hvordan ledes en stribe fagprofessionelle primadonnaer, som er klogere end lederen indenfor deres speciale? Det er næsten som at være leder for et teater.

Hvis kommunerne vil sikre sig de bedste medarbejdere og de fremmeste ledere og holde på de eksisterende, er de nødt til at fokusere på, hvordan de fremstår som arbejdsplads, og hvordan de profilerer sig som arbejdsgivere.

”Arbejdsgiver profilering” Kommunerne er sjældent højtprofilerede og mange kandidater afviser kommunal ansættelse på grund af fordomme, men også på baggrund af konkret viden om tilstanden i nogle kommuner. ”En forbedret kommunikation kan forbedre kommunens image, skabe større troværdighed og influere på positiv omtale,” fremhæver Erik Svaneborg.

Han påpeger, at begrebet ”arbejdsgiver profilering” vil blive et mere brugt begreb og især vigtigt ved rekruttering, når en kommune skal rekruttere i de mindre attraktive områder af jobmarkedet. Kandidater har i dag mange muligheder, og undersøgelser viser, at de unge ikke alene går efter lønnen, men især kigger på arbejdsmiljø, atmosfære, udviklingsmuligheder og personalegoder, når de skifter job. Samtidig er de meget karrierebevidste.

Erik Svaneborg: ”Hvis kommunerne vil sikre sig de bedste medarbejdere og de fremmeste ledere og holde på de eksisterende, er de nødt til at fokusere på, hvordan de fremstår som arbejdsplads, og hvordan de profilerer sig som arbejdsgivere.

De fleste unge er i dag også meget bevidste om deres karriereudvikling og hvordan deres CV ser ud. Tidligere gik kandidaterne ikke så meget op i karriereplanlægning og CV. Men i dag har mange en horisont på tre år, og hvis man ikke er videre betragtes man som død. Det skal de kommunale ledelser forholde sig til i deres rekruttering.” ”Det kommende kommunalvalg vil ændre sammensætningen i mange kommunalbestyrelser. De nye politikere føler sig ikke ansvarlige for de tidligere politikeres beslutninger. Det vil sætte skub i en ny rekrutteringsbølge,” Partner Erik Svaneborg, Lisberg Executive Search.

■

Erik Svaneborg, Partner, Lisbjerg Executive Search

Har ddu tidd til att finde H fi d de d rigtige i ti IT medarbejdere d b jd til dine 2009 udfordringer?

Kolding K olding | Lyngby Lyngby · 7216 0777 · www.people-it.dk www.people-it.ddk Nr.01_ februar09_ side 25

kit_0109:kit

:

30/01/09

10:34

Side 26

TEMA : De dyrebare medarbejdere af Anna Eskelund

Fordele ved firkantede regler

Kommunerne og det offentlige generelt bliver aldrig lønførende, siger Pia Lund Jeppesen, faglig sekretær i HK/Kommunal. Til gengæld kan kommuner tilbyde fordele som tryghed i ansættelsen, efter- og videreuddannelse samt regulering af arbejdstiden. ”Selv om lønniveauet for it-medarbejdere i kommuner i provinsen de fleste steder er fornuftigt, så bliver kommunerne aldrig lønførende,” siger Pia Lund Jeppesen, HK. ”Det er vilkår, som it-folk godt ved”.

Dét, der tiltrækker it-folk ved arbejde i kommunerne, er nogle helt andre ting: ”Kommunerne er traditionelt gode til at sørge for efter- og videreuddannelse af deres medarbejdere, herunder også it-folk.

Det er vigtigt, fordi it-området rummer mange mennesker, der ikke har nogen formaliseret uddannelse,” siger Pia Lund Jeppesen.

Herudover er det en vigtig faktor, at kommuner i sagens natur er spredt ud over hele landet. ”De fleste private it-virksomheder ligger i hovedstadsområdet eller i de store byer. Og hvis man som it-medarbejder eller itchef ikke har lyst til at bo i København eller pendle langt hver dag, så er kommunerne en attraktiv mulighed.

Hertil kommer, at det kommunale it-område både rummer muligheder for specialister med lyst til at koncentrere sig om et relativt snævert område, og it-folk med lyst til at arbejde mere bredt,” siger Pia Lund Jeppesen.

timer med regler for afspadsering og overarbejdsbetaling.”

De meget firkantede regler som regulerer arbejdet opleves klart som en fordel af mange. Det samme gælder karriereudviklingen, som også i vidt omfang er forudsigeligt. ”I HK oplever vi desuden, at både it-medarbejdere og andre offentligt ansatte har en holdning til deres arbejde. Det kan godt være, at de ikke har landets højeste lønninger, men de oplever typisk, at deres arbejde er meningsfuldt og udgør et vigtigt bidrag til det danske samfund,” slutter Pia Lund Jeppesen, HK/Kommunal.

■

“

I private it-virksomheder kan medarbejderne risikere, at arbejdsbyrden er stor.

Balance mellem arbejdsliv og privatliv Som noget vigtigt indeholder it-arbejdet i kommuner værdifulde muligheder for bedre balance mellem arbejde og privatliv, end man tit og ofte oplever i private it-virksomheder. ”Fra april i år får de ansatte i kommuner mulighed for at holde barnets 2. sygedag, ligesom der findes gode barselsregler.”

Og risikoen for stress og udbrændthed er også lavere i kommuner. ”I private it-virksomheder kan medarbejderne risikere, at arbejdsbyrden er stor. I kommunerne derimod er arbejdsugen 37 Pia Lund Jeppesen, HK/kommunal Nr.01_ februar09_ side 26

kit_0109:kit

30/01/09

10:34

Side 27

“

Løn og personalegoder er vigtige under lønforhandlinger og ved jobskift, men i det daglige er det helt andre faktorer, der har betydning.

Stine Hinge-Christensen, projektchef, KL

Det bløde der batter Løn og personalegoder er vigtige elementer for at fastholde medarbejdere.

Men den altoverskyggende faktor er trivsel på arbejdspladsen.

”Løn og personalegoder er vigtige under lønforhandlinger og ved jobskift, men i det daglige er det helt andre faktorer, der har betydning,” siger projektchef Stine Hinge-Christensen i KL. Ifølge en undersøgelse, som KL lavede for to år siden, er det nemlig de bløde ting, der for alvor har betydning for kommunalt ansatte medarbejdere.

De bløde ting, der batter, og som skaber trivsel hos kommunale medarbejdere er ifølge undersøgelsen: ■ forholdet til nærmeste leder ■ forholdet til kolleger ■ muligheden for kompetenceudvikling ■ muligheden for at have ansvar og indflydelse på eget arbejde

”Det kan være svært at måle effekten af coaching. Men når en leder gennem et coachingforløb bliver bedre som leder, og til at skabe en anerkendende og respektfuld kultur, og til at uddelegere ansvar skaber og dermed skaber mere trivsel og udvikling hos medarbejderne, så kan effekten være endog meget stor,” siger Stine Hinge-Christensen.

Herudover oplever KL en stor interesse for lederevaluering. ”De kommunale ledere efterspørger ikke evaluering for evalueringens egen skyld. Men via evalueringen kan den enkelte leder se, hvad hans eller hendes medarbejdere oplever som vellykkede og mindre vellykkede lederkompetencer. Herefter kan lederen og lederens chef målrettet følge op på de områder, hvor der er behov for yderligere udvikling”.

■

Først herefter kommer lønnen som en faktor med væsentlig betydning for de adspurgte medarbejderes lyst til at blive i jobbet!

Flere knapper at dreje på Ifølge Stine Hinge-Christensen er der flere knapper at dreje på på, når det gælder om at tiltrække og fastholde medarbejdere og for at blive en spændende og attraktiv arbejdsplads. ”Ledelsen spiller en afgørende rolle for trivslen på kommunale arbejdspladser, fordi lederen har indflydelse på hele kulturen.”

Derfor fungerer KL som igangsætter af udviklingsforløb rundt omkring i kommunerne og har generelt fokus på lederudvikling. ”En undersøgelse fra september 2008 viste, at ledernetværk, sparring med chefen eller andre lederkolleger og coaching bruges meget af kommunale ledere, samt at de foretrækker eksterne coaches frem for interne.”

Og selv om et coachingforløb med en ekstern coach ikke nødvendigvis er billigt, kan potentialerne være omfattende.

Fakta De bløde ting, der batter hos kommunale medarbejdere er ifølge KLundersøgelsen: ■ ■ ■ ■

forholdet til nærmeste leder forholdet til kolleger muligheden for kompetenceudvikling muligheden for at have ansvar og indflydelse på eget arbejde

Nr.01_ februar09_ side 27

kit_0109:kit

e

30/01/09

10:34

Side 28

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

Fujitsu og Software Innovation sammen om ny ESDH-løsning Fujitsu og Software Innovation samarbejder om at levere den kommende generation af ESDHsystemer til landets kommuner. De har hidtil været konkurrenter, men begge firmaer baserer deres teknologiske løsninger til kommunerne på Microsoft-teknologi. Middelfart Kommune har som den første kommune underskrevet en aftale om den ny ESDH-løsning, eDoc 4.0, som vil være i drift før sommerferien.

De to virksomheder har i den første del af FESD-aftalen konkurreret om ESDHløsninger til den offentlige sektor. Fujitsu har i dag 17 kommuner indenfor økonomisystemer, og har derfra taget afsæt til ESDH-systemet, eDoc, uden at være med i FESD. Leverandøren har stået udenfor de udvalgte løsninger fra FESD-konsortiet. Software Innovation var med iblandt FESD-leverandørerne, men har i dag ikke en eneste kommune i kundekredsen. De kom ind i nogle kommuner, men blev smidt på porten.

De har derimod fået en række styrelser og Folketinget som kunder.

Men nu går de to tidligere konkurrenter sammen for at levere ESDH-løsnin-

ger til et kommende FESD II. Udviklingen af den fælles løsning sker ved at lægge Fujitsus eDoc ovenpå Software Innovations 360º løsning. Dermed bliver eDoc4.0 baseret på Sharepoint fra Microsoft, og det åbner mulighederne i kommunerne at kommunikere digitalt og dele viden med de decentrale institutioner, på tværs af forvaltninger og mellem kommuner og borgere.

ESDH bliver ifølge de to leverandører integreret med kommunernes fagsystemer, samt Microsoft Office og Outlook. ”Fujitsu har store forventninger til den nye eDoc. Den sætter nye standarder for, hvordan ESDH bliver vævet sam-

men med den kommunale infrastruktur og giver derved kommunerne en række fordele. Dette sker tilmed to-tre år tidligere end forventet,” siger adm. direktør Hans Iakob Estrup, Fujitsu.

Ifølge Software Innovation er aftalen med Fujitsu den første partneraftale i Danmark og gælder for det danske kommunale område. Der er tilsvarende aftaler på delmarkeder i Norge, Sverige og Finland.

Fujitsus eDoc anvendes blandt andet i dag af fire af landets seks største kommuner, København, Frederiksberg, Aalborg og Esbjerg.

■

Sønderborg siger nej til Opus Sønderborg Kommune har efter et udbud fravalgt at opdatere deres eksisterende økonomisystem hos KMD til SAP-løsningen Opus. I stedet har kommunen valgt Fujitsus og Silkeborg Datas driftsløsning til økonomi, debitor, indkøb, løn og HR. Kontrakten gælder foreløbig i fire år, frem til 2013, og Sønderborg Kommune er nummer seks ud af Fujitsus 17 økonomikunder i kommunerne, der vælger

den kombinerede løsning med Silkeborg Data. ”Vi havde i udbudsmaterialet opstillet en række tildelingskriterier, og de faldt ud til Fujitsu/Silkeborg Datas fordel. Løsningerne var mere gennemprøvede, og desuden var der en prismæssig forskel, som gjorde, at vi ikke valgte KMD,” siger Steffan Stuhr Petersen, Sønderborg Kommune.

“ Hans Jacob Estrup, adm. dir. Fujitsu Nr.01_ februar09_ side 28

Det glæder os, at kommuner, der følger udbudsreglerne, har en tendens til at vælge vores løsninger.

Kontrakten er firårig for Økonomi-, Ehandel-, Debitor-, og Lønsystemer er og løber op i cirka 32 mio. kr. – svarende til 8 mio. kr. i årligt gennemsnit for Sønderborg kommune.

Sønderborg Kommune omtaler selv skiftet fra KMD som en historisk beslutning.

Ifølge adm. dir. Hans Iakob Estrup, Fujitsu, siger: ”Kommunemarkedet bekræfter, at vi har skabt et godt fundament for kommunernes og regionernes behov for it-understøttelse på økonomi- og lønområdet. Det glæder os, at kommuner, der følger udbudsreglerne, har en tendens til at vælge vores løsninger.”

Sønderborg Kommune har 76.500 indbyggere.

kit_0109:kit

30/01/09

10:35

Side 29

BRUG MEDARBEJDERNES TID MERE EFFEKTIVT, OG OPTIMER BORGERSERVICEN Data Scanning A/S kan hjælpe jer med at tage de nødvendige skridt mod en digitalisering. Via nøje planlagte digitaliseringsforløb kan vi scanne hele jeres arkiv og gøre alle dokumenter søgbare. Det giver både medarbejdere og borgere nemmere og hurtigere adgang til arkivet via deres computer.

De enkle og mere effektive arbejdsrutiner betyder, at I sparer tid og får luft til at fokusere på øvrige opgaver.

Fx at give borgerne en endnu bedre service.

Data Scanning A/S

Sikkerhed er altafgørende. Data Scanning A/S’ unikke sikkerhedskoncept – SafeScan® er jeres garanti for den højeste sikkerhed og fortrolighed ved scanning af jeres arkiv.

Ring til din salgsafdeling på 33 61 48 38 eller mail til salg@datascanning.dk og hør nærmere. Du kan også gå ind på www.datascanning.dk

kit_0109:kit

e

30/01/09

10:35

Side 30

NYT fra Danmark Af Niels Torben Volqvartz

Odense leverer fælles portal til 1000 ledere 1.000 ledere og politikere i Odense Kommune får en fælles portal med hurtig adgang og overblik over alle relevante typer information fra alle kommunens systemer.

“ Topledelsen i Odense Kommune har siden 2007 arbejdet målrettet på at opbygge en fælles portal til ledere og politikere.

Stadsdirektøren har haft ansvaret for at opbygge en tværgående portal til ledelsesinformation og styrke brugen af it som styringsværktøj til mål- og rammestyring.

Det fører nu til opbygningen af en fælles portal, der kan anvendes i dagligdagen af 1000 ledere og politikere, som dermed får adgang til alle typer information i de kommunale informationer. Foruden at skabe overblik giver det også mulighed for disse ledere at bruge datagrundlaget til at træffe beslutninger efter. ”Ledelsesinformationssystemer (LIS) er blevet afgørende for os til at sikre en succesfuld mål- og ramme styring. Vi kan nu se, hvordan politiske mål bliver udmøntet, følge op på budgetter og mål, samt se om kommunen lykkes med strategien,” siger kompetencecenterchef for it Kristian Buhl Hansen, Odense Kommune.

Nr.01_ februar09_ side 30

Styrken i strategien er evnen til at sammenstille information, der kombinerer kompetencer i forvaltningerne med forretningsviden. Den kobling er hele grundlaget Bente Monsen, Odense Kommune

Det skærpede behov for styring skyldes både krav fra lovgivning til øget dokumentation og et stort antal udviklingsprojekter. Værktøjerne er Balanced Scorecard, Activity Based Costing og ledelsesinformationssystemer, LIS. ”Målet er at give den enkelte leder overblik og samme struktur på de forskellige områder. Vi har skabt overblik på de 10 vigtigste nøglefaktorer, som lederne bliver målt på. Det gælder både i forhold til den enkeltes kontrakt og i forhold til kommunens overordnede politik. Samtidig er der skabt bedre økonomisk overblik og stram styring på drifts- og anlægssiden, så kommunen slipper for at betale afgifter. Så bare på det område kan det betale sig,” understreger økonomichef Bente Monsen, Odense Kommune.

kit_0109:kit

30/01/09

10:35

Side 31

Odense Kommunes lederportal Den nye fælles portal erstatter en række enkeltstående portaler indenfor de enkelte fagområder.

Fælles portal Projektet bygger på de behov, der begyndte at melde sig fra årtusindskiftet, og som fik Odense Kommune til at investere intensivt i systemer fra SAS. Erfaringerne har ført til en fælles produktstrategi, der kan skabe synergi på tværs af fagområder i organisationen.

På sigt skal informationsportalen udvides til også at omfatte oplysninger fra andre relevante styringsredskaber/dokumenter, herunder eksempelvis strategikort, kontrakter, projektdatabase og budget- og regnskabsdokumenter, samt ledelsesinformation for sundhedsområdet.

“

Man kan dø i arbejdet med brugeradministration, hvis man ikke fra starten har det organisatoriske overblik i orden.

Kristian Buhl Hansen.

Odense Kommunes informationsportal er baseret på et centralt datavarehus, som gør det muligt at koble nye områder til portalmiljøet i takt med, at nye behov opstår. Selve informationsportalen, der er den primære brugergrænseflade, var færdigudviklet 1. april i år. Den økonomiske opfølgning er taget i anvendelse i foråret, og kommunen er nu i gang med fase to, som omfatter udrulning til et større antal brugere.

Løsningen til udarbejdelse af kvalitetsrapporter for kommunens skoler, og generel tilvejebringelse af nøgletal for kvaliteten i skolerne har været i brug i et års tid, mens arbejdet med strategikort er i gang i øjeblikket. SOL-Projektet (Sundhedsøkonomi Og Ledelsesinformation), er sat i drift 1. november i år. Samtidigt med dette indledes fase to af projektet, der fokuserer på afdækning af både indirekte og direkte omkostninger i sundhedsøkonomien.

At etablere systemet bag portalen har været en udfordring med mange faldgruber. Et kompetencenetværk bestående af 50 fagfolk, leverer input til topledelsen og chefer på fagområderne. ”Det er en vigtig forudsætning, at systemet bag ved er i orden.

Når man styrer i forhold til alle ledere, er det afgørende af have styr på organisationen. Man kan dø i arbejdet med brugeradministration, hvis man ikke fra starten havde det organisatoriske overblik i orden. Vi lagde en stor langsigtet strategi, men spiste elefanten i småbidder,” siger Kristian Buhl Hansen.

Et vigtigt dialogredskab For tiden er kommunen i gang på ældre- og skoleområdet med henblik på at få bedre styring af medarbejdere, økonomi, brugere og ydelser. Siden 1. april har det været muligt at måle den enkeltes sygefravær og en gruppes sygefravær. Det giver også topledelsen i kommunen et overblik. ”Systemet er et dialogredskab baseret på nøgletal. Man kan mene mange ting og komme med forskellige forklaringer, men det hjælper at basere dialogen på et faktuelt datagrundlag, og det er det, vi gør nu. Det har krævet en stor og målrettet indsats at få oprettet datagrundlaget på tværs af økonomi, IT og HR. Men det har vi formået, og datagrundlaget er altafgørende for topledelsens brug af it-styringen. Styrken i strategien er evnen til at sammenstille information, der kombinerer kompetencer i forvaltningerne med forretningsviden. Den kobling er hele grundlaget,” siger Bente Monsen.

Odense Kommune har opnået så mange erfaringer med at få det teknologiske på plads på tværs af enhederne HR og Økonomi, at det nu er muligt hurtigere at opbygge ledelsessystemer på en række nye områder. Blandt andet vil man fremover kunne komme tættere på at måle kvalitet i undervisningen og hvilken effekt den har.

Kristian Buhl Hansen siger videre: ”Jo tidligere vi vil kunne finde unge med problemer, som kommer til at koste mange penge og kan undgå, at der kommer mange gennem ”tragten” desto bedre for kommunen som helhed.”

■

Gør som Vejle Vejle Kommune K

Sig ja til vir virtualisering rtualisering - og spar penge på grøn grøn it...

I samarbejde med Vejle Vejle Kommune Kom mmune har vi testet de tre virtualiseringsplatforme: Citrix Cittrix Xen, Microsoft Hyper-V og VMware.

VMwarre.

Hør mere om testen og vores vore es erfaringer med virtualisering.

Kontakt os på 7216 07 77 eller c2it.dk c2itt.dk

INFRASTRUKTUR

DRIFT

RESSOURCER

SIKKERHED HED

UDVIKLING DVIKLING

RÅDGIVNING ÅDGIV VNING Nr.01_ februar09_ side 31

kit_0109:kit

30/01/09

10:35

Side 32

Skal vi netværke?

Kompetent og fokuseret rådgivning med stor erfaring i den offentlige sektor

Rådgivning, analyse og implementering i relation til netværk.

Behovsanalyse, kravspecificering og test i relation til generelle IT leverancer.

RespektIt A/S

|

Trollesmindealle 25

|

3400 Hillerød

|

info@respektit.dk

|

Tlf.: +45 70 226 118

|

www.respektit.dk