2009-04 by Foreningen af Kommunale IT-chefer

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:53

Side 1

KOMMUNERNES IT MAGASIN Nr. 02 april 09 ISSN 1399-7947

Ny dagsorden for digitalisering i kommunerne

■ Robotterne ruller ind på hospitalerne ■ TEMA: Cloud Computing ■ Trivsel er ikke kun frugtordninger

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:53

Side 2

Gå den direkte vej KMD OPUS. ET INTEGRERET VIRKSOMHEDSSYSTEM DER BINDER ARBEJDSPROCESSERNE TÆTTERE SAMMEN Forbered dig på at gå nye veje, når det gælder drift og ledelse af din organisation. KMD Opus er det første integrerede virksomhedssystem til kommuner. Det bygger på erhvervslivets foretrukne it-platform, SAP – hvor skel og siloer brydes ned, og ét sammenhængende system håndterer alle kritiske forretningsprocesser. Spørg til KMD Opus næste gang, du møder KMD, eller klik ind på opus.kmd.dk Nr.02_ april09_ side 2

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:54

Side 3

Indhold nummer 2 · april 2009 Leder

side 5

Ny dagsorden for digitalisering i kommunerne

side 6

Kommunerne skal arbejde sammen om fælles it-løsninger. Derved får kommunerne også mulighed for at få større indflydelse på digitaliseringen. KL´s direktør Hans Berthelsen er sat i spidsen for det nye fælleskommunale it-selskab, der nu får tilført 600 mio. kr. i startkapital. Det nye selskab får navnet Kombit A/S.

Paraplyen på vej ind i Kombit

side 11

Næstved sparer 4 mio kr. om året efter udbud

side 14

Fremtidens sygehus er fleksibel

side 16

Kommune Holding sluses ind i Kombit side 8

Fjernmonitorering, fjernbetjening, robotter og fjerndiagnosticering er væsentlige elementer i fremtidens sygehuse. Teknologien skal gøre fremtidens sygehuse mere fleksible.

Mangler sammenhæng i teknologien

side 18

“Der er mellem 400-600 forskellige teknologiske systemer i sygehusvæsenet, men der mangler et helhedssyn og et overblik over, hvordan det skal hænge sammen.” Det siger adm. dir. Jukka Pertola, Siemens.

Robotterne ruller ind på hospitalerne

side 20

Robotterne flytter varme hænder

side 21

Om fem år vil vi have mange ’velfærdsrobotter’, siger projektleder Troels Vilms Pedersen fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi i Odense. Robotterne vil give ældre mere værdighed og gøre dem mere selvhjulpne. Dermed flytter de opgaver, så der kommer flere varme hænder.

Multimedieskatten upopulær i Hedensted side 12

TEMA : Cloud

Flere veje op i skyerne

side 24

Microsoft og Google har forskellige strategier som ikke fører til den samme sky.

Slagelse styrker overvejelser om SaaS

side 26

Kommunal sammenlægning, salg af KMD og stram økonomi skaber en unik situation for at etablere SaaS løsninger ud fra et strategisk perspektiv.

KORT NYT fra Kit@

side 28

Trivsel er ikke kun frugtordninger

side 30

Fredensborg Kommune har for 18 måneder siden nedsat et tværfagligt team, som arbejder struktureret og kontinuerligt med at blive en god arbejdsplads.

Kronik: Kommunerne mangler borgervenlig selvbetjening side 22

KOMMUNERNES IT MAGASIN Udgiver: KIT@– Kommunale It chefer. Formand: Jørgen Kristensen Egedal Kommune For information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4630 5066 Flemming@kjærsdam.dk

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, la@koncept-net.dk

Redaktionsudvalg: Jørgen Kristensen, Egedal Kommune Michael Voel Jensen, Hørsholm Kommune Flemming Kjærsdam Louise Andersen

Layout: www.znildt.dk Tryk: Jørn Thomsen A/S Oplag: Kontrolleret af Dansk Fagpresse 8.300

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:54

Side 4

Be Beskyt Bes B esskyt adgangsvejene esky e ad ad dgangs angs ggsvejene e Ɵ Ɵů ĚŝŶ ŝŶ ů ĚŝŶ ŝŶĨƌ Ĩ ĂƐ ĂƐƚƌƵŬ ƚ ƚƵƌ Ɵů ĚŝŶ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌ t Ϯ͘Ϭ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚ t t Ϯ͘Ϭ Ɛŝ Ϯ͘Ϭ Ɛŝ ͘Ϭ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚ dŝĚůŝŐĞƌĞ ǀĂƌ <ƆďĞŶŚĂǀŶ ďĞƐŬǇƩĞƚ ĂĨ ƐƆĞƌ ŽŐ ǀŽůĚĞ ŵĞĚ ƉŽƌƚĞ ŽŐ ǀĂŐƚĞƌ͕ ŚǀŽƌ ĚĞƌ ǀĂƌ dŝ ŝĚůŝŐĞƌĞ ǀĂƌ <ƆďĞŶŚĂǀŶ ďĞƐŬǇƩĞƚ ĂĨ ƐƆĞƌ ŽŐ ǀŽůĚĞ ŵĞĚ ƉŽƌƚĞ ŽŐ ǀĂŐƚĞƌƌ͕ ŚǀŽƌ ĚĞƌ ǀĂƌ ĂĚŐĂŶŐ ŝŶĚ Ɵů ďǇĞŶ͘ ĂĚ ĚŐĂŶŐ ŝŶĚ Ɵů ďǇĞŶ͘ // ŵĂŶŐĞ ŝŶƐƚĂůůĂƟŽŶĞƌ ŝ ĂŶŵĂƌŬ Ğƌ ĚĞƌ ĞƚĂďůĞƌĞƚ ǀŽůĚĞ ;ĮƌĞǁĂůůƐͿ ŽŐ ƐƆĞƌ ;ĂŶƟͲǀŝƌƵƐ ŽŐ ŵ Ğ ŝŶƐƚĂůůĂƟŽŶĞƌ ŝ ĂŶŵĂƌŬŬ Ğƌ ĚĞƌ ĞƚĂďůĞƌĞƚ ǀŽůĚĞ ;ĮƌĞǁĂůůůƐͿ ŽŐ ƐƆĞƌ ;ĂŶƟͲǀŝƌƵƐ ŵĂŶŐ ƌƵƐ ŽŐ ŝŶƚƌƵƐŝŽŶ ƉƌĞǀĞŶƟŽŶͿ Ɵů ďĞƐŬǇƩĞůƐĞ ĂĨ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌĞŶ͘ DĞŶ ĚĞƌ ŵĂŶŐůĞƌ ƉŽƌƚĞ ŽŐ ǀĂŐƚĞƌ ŝŶ ŶƚƌƵƐŝŽŶ ƉƌĞǀĞŶƟŽŶͿ Ɵů ďĞƐŬǇƩĞůƐĞ ĂĨ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌĞŶ͘ DĞŶ ĚĞƌ ŵĂŶŐůĞƌ ŵ ƉŽƌƚĞ ŽŐ Ž ǀĂŐƚĞƌ ƉĊ ĚĞ ĂĚŐĂŶŐƐǀĞũĞ͕ ĚĞƌ ĂŶǀĞŶĚĞƐ ĂĨ ĂůůĞ ďƌƵŐĞƌĞ ŝ ĚĂŐ͘ ƉĊ Ċ ĚĞ ĂĚŐĂŶŐƐǀĞũĞ͕ ĚĞƌ ĂŶǀĞŶĚĞƐƐ ĂĨ ĂůůĞ ďƌƵŐĞƌĞ ŝ ĚĂŐ͘ ŝƐƐĞ ĂĚŐĂŶŐƐǀĞũĞ Ğƌ tĞď ;ŚƩƉͿ ŝƐƐĞ ĂĚŐŐĂŶŐƐǀĞũĞ ũĞĞ Ğƌ Ğ tĞď ;ŚƩƉͿ Ϳ ŽŐ ^ŝŬŬĞƌ tĞď ;ŚƩƉƐͬ^^>Ϳ͘ ŽŐ Ő ^ŝŬŬĞƌ tĞď ;ŚƩƉƐͬ^^>Ϳ͘ t ^ E^ ͕ ĚĞƌ Ğƌ ŵĂƌŬĞĚƐůĞĚĞŶĚĞ ƉĊ t ^ hZ/dz ũĨƌ͘ 'ĂƌƚŶĞƌ͕ / ŽŐ &ŽƌƌĞƐƚĞƌ͕ t t ^ E^ ͕ ĚĞƌ Ğƌ ŵĂƌŬĞĚƐůĞĚĞĞŶĚĞ ƉĊ t ^ hZ/dz ũĨƌƌ͘͘ 'ĂƌƌƚƚŶ ŶĞƌƌ͕ / ŽŐ &Žƌƌ Ž ĞƐƚĞƌƌ͕͕ ƟůďǇĚĞƌ Ɵů ůďǇĚĞƌ ĚĞ ĚĞ ůƆƐŶŝŶŐ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ͕ Ğƌƌ͕͕ ĚĞƌ ĚĞƌ ŐƆƌ ŐƆƌ ĚĞƚ ĚĞƚ ŵƵůŝŐ ŵƵůŝŐƚ ƚ ĨĨŽƌ Žƌ ĚŝŐ ĂĂƚ ƚ ŚĂ ŚĂǀĞ ǀĞ ƉŽƌ ƉŽƌƚĞŶĞ ŽƌƚƚĞŶĞ ĊďŶĞ͕ Žƌ Ğ͕ ůĂĚĞ ů ůĂĚĞ ǀĂŐƚĞŶ ǀĂŐƚĞŶ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞ͕ ŚǀĂĚ ďƌƵŐĞƌŶĞ ďčƌĞƌ ŝŶĚ ŽŐ ŚŝŶĚƌĞ ĂĚŐĂŶŐ ĨŽƌ ƵďƵĚŶĞ ŐčƐƚĞƌ͘ ƵŶ ŶĚĞƌƐƆŐĞ͕ ŚǀĂĚ ďƌƵŐĞƌŶĞ ďčƌĞƌ ŝŶĚ ŽŐ ŚŝŶĚƌ Ğ Ğ ĂĚŐĂŶŐ ĨŽƌ Žƌ ƵďƵ ƵĚŶĞ ŐŐčƐ č ƚĞƌƌ͘ DĞĚ ŝŶĚĨƆƌĞůƐĞŶ ĂĨ WEB D ŝŶĚĨƆƌĞůƐĞŶ ĂĨ WEB 2.0 DĞĚ 2.0 ŽŐ ďƌƵŐĞƌŐĞŶĞƌĞƌĞĚĞ ǁĞďƐŝĚĞƌ͕ ĚĞƌ ŬĂŶ čŶĚƌĞ ƐŝŐ ĨƌĂ ƟŵĞ ŽŐ ďƌƵŐ ď ĞƌŐĞŶĞƌĞƌĞĚĞ ǁĞďƐŝ ƐŝĚ ƌ͕ ĚĞƌ ŬĂŶ ƐŝĚĞƌ Ă čŶĚƌĞ ƐŝŐ ĨƌĂ ƟŵĞ Ɵů Ɵůů ƟŵĞ͕ Ğƌ Ğƌ ĚĞ ĚĞƚ ƚ ŶƆĚǀ ŶƆĚǀĞŶĚŝŐƚ ĞŶĚŝŐƚ ĂĂƚ ƚ ŚĂ Ś ŚĂǀĞ ǀĞ ůƆƐŶŝŶŐ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ͕ Ğƌƌ͕͕ ĚĞƌ ĚĞƌ ŝŬŬ ŝŬ ŝŬŬĞ Ğ ĂůĞŶĞ ĂůĞŶĞ Ğ ďĂƐĞƌ ď ďĂƐĞƌĞƌ Ğƌ ƐŝŐ ƐŝŐ ƉĊ ĞŶ ĞŶ hZ> hZ>> ĚĂƚĂďĂƐĞ͕ ĚĂĂƚĂďĂƐĞ͕ ŵĞŶ ŵĞŶ ŽŐƐĊ ƉĊ ƌĞĂůƟĚƐ ƌĞĂůƟĚƐƐ ƐĐĂŶŶŝŶŐ͕ ƐĐĂŶŶŝŶŐ͕ ĂŶĂůǇƐĞ͕ ĂŶĂůǇǇƐĞ͕ Ɛ ŝĚĞŶƟĮĐĞƌŝŶŐ͕ ŝĚĞŶƟĮĐĞ ƟĮ ƌŝŶŐ͕ ŬĂƚĞŐŽƌŝƐĞƌŝŶŐ ŬĂƚĞŐŽƌŝƐĞƌŝŶŐŐ ŽŐ ďůŽŬĞƌŝŶŐ &ĂĐĞďŽŽŬ͕ ďůůŽŬĞƌŝŶŐ ĂĨ ĂĨ ƚƌƵƐůĞƌ͘ ƚƌƵƐůĞƌƌ͘͘ dƌƵƐůĞƌ dƌƵƐůĞƌ ĨƌĂ ĨƌĂ ƐŝƚĞƐ ƐŝƚĞƐ ƐŽŵ ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐ ĞŬƐĞŵ Ğŵ ĞŵƉĞůǀŝƐ &ĂĐĞďŽ ŽŽŬ͕ DǇ^ƉĂĐĞ͕ /ŐŽŽŐůĞ͕ /ŐŽŽŐůĞ͕ >ŝŶŬĞĚ/Ŷ ŽŐ dǁŝƩĞƌ͘ >ŝŶŬĞĚ/Ŷ ŽŐ dǁŝƩĞƌƌ͘

tĞďƐĞŶƐĞ tĞď ^ĞĐƵƌŝƚǇ 'ĂƚĞǁĂǇ ŐŝǀĞƌ ĨƵůĚ ďĞƐŬǇƩĞůƐĞ t ĞďƐĞŶƐĞ tĞď ^ĞĐƵƌŝƚƚǇ 'ĂƚĞǁĂ ǁ Ǉ ŐŐŝǀ Ő Ğƌ ĨƵůĚ ďĞƐŬ ĞƐŬǇƩĞůƐĞ ů ŵĂůǁĂƌĞ ;ǀŝƌƵƐ͕ ƐƉǇǁĂƌĞ͕ ŬĞǇůŽ ů ŵĂůǁĂƌĞ ;ǀŝƌƵƐ͕ ƐƉǇǁĂƌĞ͕ ŬĞǇůŽŐŐĞƌ͕ ƐĐƌŝƉƚƐ͙Ϳ łĞƌŶĞƐ ĨƌĂ tĞď ƐƚƌƆŵŵĞŶ Ɵů ĚŝŶ ŝŶĨƌĂͲ ŽŐŐĞƌƌ͕͕ ƐĐƌ ĐƌŝƉƚƐ͙Ϳ Đƌ Ϳ łĞƌŶĞƐ ł ĨƌĂ tĞď ď ƐƚƌƆŵŵĞŶ Ɵů ĚŝŶ ŝŶ ŝŶĨƌĂͲ ƐƐƚƌƵŬƚƵƌ ŝ ƌĞĂůƟĚ͕ ĚĂ ĂůůĞ ǁĞďƐŝĚĞƌ ďůŝǀĞƌ ƐĐĂŶŶĞƚ ƵĚĞŶ ĨŽƌƐŝŶŬĞůƐĞ ĨŽƌ ďƌƵŐĞƌŶĞ͕ ŽŐƐĊ ƚ ƚƵƌ ŝ ƌĞĂůƟĚ͕ ĚĂ ĂůůĞ ǁĞďƐŝĚĞƌ ďůŝǀĞƌ ƚƌƵŬ Ğ ƐĐĂŶ ŶŶ ƚ ƵĚĞŶ ĨŽƌ ŶŶĞ Ž ƐŝŶŬĞůƐĞ Ğ ĨŽƌ ďƌƵŐ ƵŐŐĞƌŶĞ͕ Ğ ŽŐƐĊ Web W eb 2.0 2.0 ƐŝĚĞƌ͘ ƐŝĚĞƌƌ͘͘ >ŝŐĞƐĊ >ŝŐĞƐĊ ŬĂŶ ŬĂŶ tĞď tĞď ď ďĂƐĞƌĞĚĞ ďĂƐĞĞƌ Ğ ĞĚĞ ĂƉƉůŝŬĂƟŽŶĞƌ ĂƉƉůŝŬĂƟŽŶĞƌ ƟŽ Ɵ ƐŽŵ ƐŽŵ / Y͕ / Y ͕ DĞƐƐĞŶŐĞƌ͕ DĞ DĞƐƐĞŶŐ Ğƌƌ͕͕ WϮW͕ WϮW W͕ ZĞŵŽƚĞ Z Ğ ĞŵŽƚ Ğ ddŽŽůƐ͕ ŽŽůƐ͕ ^ŬǇƉĞ͕ DĞĚŝĂ Ž DĞĚŝĂ WůĂǇĞƌƐ͕ W ǇĞĞƌƐ͕ WůĂ ƌ ŽƚŶĞƚ͕ ŽƚŶĞ ŽƚŶĞ ƚŶĞƚ͕ ƚ Wƌ WƌŽǆǇ ŽǆǇ ǀŽŝĚĂŶĐĞ͕ ǀŽŝĚĂŶ ŶĐĞ͕ t tĞďŵĂŝů ĞďŵĂŝů ŽŐ ŽŐ tĞď tĞď ďĂĐŬƵƉ ďůŽŬĞƌĞƐ Ͳ ĞŶƚĞŶ ƐŽŵ ĞŶ ŐƌƵƉƉĞ ĞůůĞƌ ĞŶŬĞůƚǀŝƐ͘ ďĂĂĐŬƵƉ ďůŽŬĞƌĞƐ Ͳ ĞŶƚĞŶ ƐŽŵ ĞŶ ŐƌƵ Ƶ ƵƉƉĞ ĞůůĞƌ ĞŶŬ ĞůƚǀŝƐ͘ ,ĞƌƵĚŽǀĞƌ ,ĞƌƵĚŽǀĞƌ ǇǇĚĞƌ ĚĞƌ t ĚĞƌ tĞďƐĞŶƐĞ ĞďƐĞŶƐĞ t tĞď Ğď ^Ğ ^^ĞĐƵƌŝƚǇ ^ĞĐƵƌŝƚǇ Ğ ĞĐƵƌŝƚǇ ďĞƐŬǇ ďĞƐŬǇƩĞůƐĞ ƩĞůƐĞ ĞůƐĞ ŵŽĚ ŵŽĚ ŵ ŽĚ ĞƌŽͲ ĂǇ ĞƌŽ ŽͲ Ă ĂǇ ƐĊƌďĂƌŚĞĚĞƌ ƐĊƌďĂƌŚĞĚĞƌ ŝ ŝ Ĩǆ Ĩǆǆ /ŶƚĞƌŶĞƚ /ŶƚĞƌŶĞƚ ǆƉůŽ ǆƉůŽƌĞƌ͕ ƌĞƌƌ͕ ĚŽďĞ ĚŽďĞ ZĞĂĚĞƌ ZĞĂĂĚĞƌ ŽŐ ŽŐ &ůĂƐŚ͕ &ůĂƐŚ͕ DŝĐƌŽƐŽŌ DŝĐƌŽƐŽŌ ŽƐŽ ǆĐĞů ǆĐĞů ƐĂŵƚ ƐĂŵƚ DŝĐƌŽƐŽŌ DŝĐƌŽƐŽŌ tŽƌĚ͘ tŽƌĚ͘ Ğƚ ŐŝǀĞƌ ĂĚŵŝŶŝƐƚƌĂƚŽƌĞŶ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ĞŶ ŽƌŐĂŶŝƐĞƌĞƚ ƵĚƌƵůŶŝŶŐ ĂĨ ƉĂƚĐŚĞƐ͕ ŶĊƌ ĚŝƐƐĞ Ğƚ ŐŝǀĞƌ ĂĚŵŝŶŝƐƚƌĂƚŽƌĞŶ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ĞŶ Ğ ŽƌƌŐĂŶŝƐĞƌ ĂŶ Ğƚ ƵĚƌƵůŶŝŶ ŶŐ ĂĨ ƉĂƚĐŚĞƐ͕ ŶĊƌ ĚŝƐƐĞ ďůŝǀĞƌ ƟůŐčŶŐĞůŝŐĞ͘ ďůůŝǀĞƌ ƟůŐčŶŐĞůŝŐĞ͘

hŶĚŐĊ ƚĂď ĂĨ ĚŝŶĞ ĨŽƌƚƌŽůŝŐĞ ĚĂƚĂ h hŶĚŐ Ċ ƚĂď ĂĨ ĚŝŶĞ ĨŽƌƚƌƌŽůŝŐĞ ĚĂƚĂ sŝŝů ĚƵ ƵŶĚŐĊ ůčŬĂŐĞ ĂĨ ĨŽƌƚƌŽůŝŐĞ ĚĂƚĂ ; ĂƚĂ >ŽƐƐ WƌĞǀĞŶƟŽŶͿ ĨƌĂ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞŶ͕ ƟůďǇĚĞƌ sŝů ĚƵ ƵŶĚŐĊ ůčŬĂŐĞ ĂĨ ĨŽƌƚƌŽůŝŐĞ ĚĂƚĂ ; ĂƚĂ >ŽƐƐ WƌĞǀĞŶƟŽŶͿ ĨƌĂ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞŶ͕ ƟůďǇĚĞƌ tĞďƐĞŶƐĞ t ĞďƐĞŶƐĞ ŽŐƐĊ ŽŐƐĊ ĚĞŶ ĚĞŶ ĂĨ 'ĂƌƚŶĞƌ 'ĂƌƚŶĞƌ ŽŐ ŽŐŐ &Žƌƌ ŽƌƌĞƐƚĞƌ ĞƐƚĞƌ ĂŶďĞ ĂŶďĞĨĂůĞĚĞ ĨĂůĞĚĞ ůƆƐŶŝŶŐ ůƆƐŶŝŶŐ Ͳ Ͳ tĞďƐĞŶƐĞ ĞďƐĞŶƐĞ Ă ĂƚĂ ƚĂ ^^ĞĐƵƌŝƚǇ ĞĐƵƌŝƚǇ ^ƵŝƚĞ͘ ĞŶŶĞ ůƆƐŶŝŶŐ Ğƌ ĂůůĞƌĞĚĞ ŝ ĚƌŝŌ ŚŽƐ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ŵǇŶĚŝŐŚĞĚĞƌ ŝ ĂŶŵĂƌŬ ŽŐ Ğƌ ĨƵůĚ ^Ƶ ƵŝƚĞ͘ ĞŶŶĞ ůƆƐŶŝŶŐ Ğƌ ĂůůĞƌĞĚĞ ŝ ĚƌŝŌ ŚŽƐ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ŵǇŶĚŝŐŚĞĚ ĚĞƌ ŝ ĂŶŵĂƌŬ ŽŐ Ğƌ ĨƵůĚ ŝŶ ŶƚĞŐƌĞƌďĂƌ ŵĞĚ ŵĞĚ tĞďƐĞŶƐĞ tĞďƐĞŶƐĞ ƐĞŶƐĞ t Ğď ^ĞĐƵƌŝƚǇ Ğď ĞďƐĞŶƐĞ Ă ƚĂ Ă ^ĞĐƵƌŝƚǇ Ğ ŬĂŶ ŬĂŶ ĂŶ ŝŶƚĞŐƌĞƌďĂƌ tĞď ^ĞĐƵƌŝƚǇ͘ ͘ t tĞďƐĞŶƐĞ ĂƚĂ ^ĞĐƵƌŝƚǇ ^Ƶŝƚ ^ƵŝƚĞ ŽŐŐƐĊ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞƐ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞƐ ŵĞĚ DŝĐƌ ŽƐŽŌ Ō ǆ ĐŚĂŶŐĞ͕ DŝĐƌ ŽƐŽŌ ^ŚĂƌ ĞƉ ƉŽŝŶƚ͕ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ^ , ^ , ŽŐƐĊ DŝĐƌŽƐŽŌ ǆĐŚĂŶŐĞ͕ DŝĐƌŽƐŽŌ ^ŚĂƌĞƉŽŝŶƚ͕ ƐǇƐƚĞŵĞƌ ŵ͘Ň͘ ƐǇƐƚĞŵĞƌ ŵ͘Ň͘

ZŝŶŐ ŽŐ ŚƆƌ Z ZŝŶŐ ŽŐ ŚƆƌ ŚǀŽƌĚĂŶ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ĚĂŶƐŬĞ ŬƵŶĚĞƌ ĂŶǀĞŶĚĞƌ tĞďƐĞŶƐĞ tĞď ^ĞĐƵƌŝƚǇ ŚǀŽƌĚĂŶ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ĚĂŶƐŬĞ ŬƵŶĚĞƌ ĂŶǀĞŶĚĞƌ tĞďƐĞŶƐĞ tĞď ^ĞĐƵƌŝƚǇ ŽŐ ĂƚĂ ^ĞĐƵƌŝƚǇ͘ Ğƌ Ğƌ ŝŶƐƚĂůůĂƟŽŶĞƌ ůŝŐĞ ĨƌĂ ϭϬϬ Ɵů ϭϱ͘ϬϬϬ ďƌƵŐĞƌĞ Ͳ ŽŐ ƵĚĞŶĨŽƌ ĂŶͲ ŽŐŐ ĂƚĂ ^ĞĐƵƌŝƚǇ͘ Ğƌ Ğƌ ŝŶƐƚĂůůĂƟŽŶĞƌ Ɵ ůŝŐĞ ĨƌĂ ϭϬϬ Ɵů ϭϱ͘ϬϬϬ ďƌƵ ƵŐĞƌĞ Ͳ ŽŐ ƵĚĞŶĨŽƌ ĂŶͲ ŵĂƌŬ ŽƉ Ɵů ϭ͘ϬϬϬ͘ϬϬϬ ďƌƵŐĞƌĞ͘͘͘ ŵ ŵĂƌŬ ŽƉ Ɵů ϭ͘ϬϬϬ͘ϬϬϬ ďƌƵŐ ĞƌĞ͘͘͘

SEC EC DataCo DataCom Da Dat om a/s er distributør af W Websense ebsense i Danmark. SEC DataCo DataCom Co o a/s 4810 om 4810 8000 www.secdatacom.dk. www.secdata acom.dk. Websense Websense e Danmark D 3166 8595 www www.websense.com .webse ense.com

kit0209:Layout 1

“

02/04/09

13:54

Side 5

leder af Jørgen Kristensen, formand for KIT@

Sammenhold og fælles retning i det kommunale IT-landskab Først vil jeg takke for et fantastisk godt årsmøde på Koldingfjord, som var præget af sammenhold, åben og engageret dialog fra alle sider, opbakning til bestyrelsens arbejde og stor aktualitet i de faglige indlæg. Interessen for vores årsmøde viser med al tydelighed, at de kommunale IT-chefers kompetencer i forhold til forretningsforståelse og forandringsledelse er sat på landkortet og som sådan en efterspurgt vare. Både i kommuner og hos andre aktører i den offentlige sektor. Der er ingen tvivl om, at KIT@ det seneste år har opnået indflydelse på den offentlige digitaliseringsindsats og jer, der har deltaget i samarbejder på de kommunale it-chefers vegne har leveret varen og skabt værdi i de fora, hvor I har været med. Tak for det! Et særkende ved den eksponering, KIT@ har opnået, er, at vores forening ikke kun begrænser sig til formanden og bestyrelsens aktive medieindsats og udvalgsarbejde, men rent faktisk understøttes af synlige resultater fra den daglige digitaliseringsindsats i alle 98 kommuner. Dette perspektiv er vigtigt at have med i en tid, hvor der iscenesættes store centrale initiativer på IT-området, der langt overskygger de lokale indsatser, som skaber nytteværdi for borgere og de kollegaer, der er sat til at yde en indsats for dem, der har et særligt behov. Man behøver blot at læse KIT-magasinet for at få viden om, hvor stærkt digitaliseringspulsen i den kommunale sektor slår, og hvis man vil vide mere, er man velkommen til at tage dialog med dem, der står på mål for artiklerne.

jekter vil vise sig at være spild af penge, og de skaber langt fra de forventede resultater. Dette bidrager næppe til befolkningens forståelse for, at investeringer i teknologi og digitalisering betaler sig. Hvad værre er, projekterne spiller hasard med de arbejdspladser og kompetente medarbejdere, som er fanget i eksperimenterne og endda beordres til at bidrage til det, selvom det ikke virker. Den nye dagsorden indenfor digitalisering er, at kommunerne nu har fået en historisk chance for at udvikle fælles it-styring efter starten af Kombit (tidligere KF-it/Kommuneholding). Det kan sikre en fælles kommunal indsats på digitaliseringsområdet og dels være oplagt til at sikre sammenhæng i arkitekturelementer og den komplekse systemportefølje, der ligger til grund for en kommunes mange forretningsområder. Lad sammenhold og fælles retning være udgangspunktet for digitalisering i det offentlige. ■

Det er mit lønlige håb, at vi på sigt oplever en tilsvarende åbenhed omkring de statslige IT-projekter, som af IT-branche og politikere udråbes som en succes til efterlevelse for os andre, men som over tid falder fra hinanden. Disse pro-

Jørgen Kristensen, formand for KIT@ Nr.02_ april09_ side 5

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:54

Side 6

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

Salg af KMD efterlader Ny dagsorden kommuner i vakuum for digitalisering i kommunerne Kommunerne skal arbejde sammen om fælles it-løsninger. Derved får kommunerne også mulighed for at få større indflydelse på digitaliseringen. KL´s direktør Hans Berthelsen er sat i spidsen for det nye fælleskommunale it-selskab, der nu får tilført 600 mio. kr. i startkapital. Det nye selskab får navnet Kombit A/S. Efter salget af KMD i december 2008 er der kommet en ny dagsorden for digitalisering i landets kommuner. Strategien hedder nu kommunalt samarbejde om fælles løsninger og målet er, at kommunerne får muligheden for selv at få indflydelse på digitaliseringen og den fælles udvikling, som skal varetages gennem det fælleskommunale Kombit a/s. Det er den tidligere KL-direktør, Hans Berthelsen, der nu bliver sat i spidsen for kommunernes fælles it-samarbejde, og som kommer til at spille en nøglerolle i forhold til at samle kommunerne om digitaliseringen. ”Kommunerne har hidtil fået varetaget sine it-interesser gennem ejerskabet i KMD. Efter salget af KMD ligger kommunernes indflydelse i samarbejde om udvikling og indkøb. Det bliver nu Kombits opgave, naturligvis sammen med kommunale nøglepersoner, som kommunaldirektører, forvaltningsdirektører, it-chefer, borgerservicechefer, at formulere kravene til leverandørerne. Det er vigtigt, at kommunerne får et ejerskab til den udvikling. Derfor skal kommunerne involveres,” siger direktør Hans Berthelsen, Kombit.

Fælles kommunale systemer skal sikres KMD har med sin store markedsandel sikret, at der blev udviklet fælles kommunale systemer. Hver kommune skulle ikke finde sin egen løsning. I forbindelse med salget er de kritiske løsninger, hvor KMD er eneleverandør, sikret gennem en ”Transitionsaftale” med KMD. Men aftalen er tidsbegrænset og derfor er det væsentligt, at standardiseringsarbejdet prioriteres meget højt ved udvikling af nye løsninger. Det nye selskab, skal blandt andet stille fælles krav til it-leverandørerne, så de nye it-løsninger opfylder fælles standarder. Den ideelle løsning er, at de kommunale arbejdsgange defineres og at der sikres en digital understøttelse med åbne standarder til andre systemer og leverandører. Kombit er ikke et nyt KMD, fordi selskabet ikke er leverandør af it-løsninger. Til gengæld skal det sikre sammenhæng med

Nr.02_ april09_ side 6

arbejdsgange og standarder, kravspecifikationer, it-rammeaftaler og i enkelte tilfælde også it-indkøb på kommunernes vegne, hedder det i et notat fra KL. ”Når kommunerne samler kræfterne, vil vi også opnå større slagkraft i forhandlingerne overfor it-leverandører. Det bliver en stor udfordring at matche KMD på viden og kompetence. På mange måder har KMD –udover at være leverandør - også fungeret som et fælles kommunalt videncenter. Så der ligger en stor udfordring for Kombit i de kommende år i at sikre, at KMD lever op til den overgangsaftale, der er indgået” siger Hans Berthelsen.

Fælles it-udvikling Den nye dagsorden om digitalisering i landets kommuner kom også til udtryk på KITA´s årsmøde. Blandt de kommunale itchefer tegnede sig et billede af ”fælles fodslag” om strategien for kommunernes fælles it. Selv om der i hver enkelt kommune kan være særlige forhold, er gevinsten ved fælles løsninger meget stor. For at få igangsat den fælles udvikling og for at få involveret kommunerne, vil Kombit benytte en række fora med kommunale nøglepersoner, der skal rådgive direktionen i det nye fælleskommunale it-selskab. ”Hovedreglen vil være, at det på kommunale projekter bliver en kommune, der bliver projekt-ejer. Det er mit håb, at kommunerne vil involvere sig i det fælleskommunale it-selskab. Der er behov for en form for brugerdreven innovation. Det er helt afgørende for selskabets succes, at kommunerne oplever et medejerskab af Kombit. Jeg ser gerne, at kommunale eksperter kommer med i projekterne, fordi det vil være en kvalitetssikring af projekterne,” siger Hans Berthelsen.

■

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:54

Side 7

“

Det bliver nu Kombits opgave, naturligvis sammen med kommunale nøglepersoner, som kommunaldirektører, forvaltningsdirektører, it-chefer, borgerservicechefer, at formulere kravene til leverandørerne.

Klippekort I den overgangsaftale, ”Transitionsaftale”, der er indgået mellem KL og de nye ejere, indgår der en it-forsyningssikkerhed i op til ni år for en række af de vigtigste kommunale it-systemer. Der indgår også en ”klippekortordning” på 20.000 konsulenttimer om året, hvor Kombit kan trække på KMD. Som udgangspunkt får Kombit overført 600 mio. kr. og virksomheden beskæftiger i dag omkring 30-35 ansatte. Hertil kommer en række eksterne kompetencer, som selskabet køber sig til på markedet – primært it-eksperter. Forretningsideen i det nye selskab er, at Kombit lægger penge ud for kommunerne i udviklingen af de fælleskommunale it-projekter, mens kommunerne så betaler tilbage, når løsningerne går i drift. Et af de forslag, der var fremme på bordet på KITA´s årsmøde som en central del af forretningsmodellen i det nye Kombit var begrebet ”indstationering”. Her er det muligt for den enkelte kommune at bidrage med eksperter på it-projekter. For kommunerne er det en måde at være med til at sætte sit fingeraftryk på en digital løsning. For Kombit er det en mulighed for at få ”brugerne” involveret i den it-mæssige udvikling, så den færdige løsning også opfylder den forretningsmæssige mission ude i kommunernes dagligdag.

Hans Berthelsen Nr.02_ april09_ side 7

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:54

Side 8

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

Kommune Holding sluses ind i Kombit 30 medarbejdere fra det nuværende Kommune Holding kommer til at udgøre grundstammen i det kommende fælleskommunale it-selskab, Kombit. Ifølge udviklingschef Per Smed, Kombit vil det nye selskab bl.a. ”frikøbe” kommunale nøglepersoner i kortere eller længere tid til at bemande de fremtidige digitaliseringsprojekter. Kommune Holding A/S, som er et 100 procent KL-ejet datterselskab, bliver sluset ind det nye fælleskommunale it-selskab, Kombit A/S. Alle 30 medarbejdere i Kommune Holding vil i løbet af de kommende fem måneder blive flyttet med over i det nye selskab og vil fremover udgøre grundstammen.

Angiveligt med en startkapital på 600 mio. kr., som bliver det økonomiske grundlag for det nye fælleskommunale it-selskab. Dermed bliver ringen sluttet i september 2009, hvor det nye selskab og dets organisation forventes at være på plads.

Syv it-projekter Formelt set var det Kommune Holding, der solgte KMD-aktierne til den svenske kapitalfond EQT i december 2008. I forlængelse af salget har KL besluttet, at KL/Kommune Holdings andel af overskuddet fra salg af KMD placeres i det nye selskab Kombit.

I dag har Kommune Holding en systemportefølje på i alt syv itprojekter, hvor udviklingsomkostningerne løber op i mere end 190 mio. kr. Blandt andet it-projekter indenfor BBR, syge- og barselsdagpenge, digitalisering af udsatte børn og unge (DUPU) mv. ”Når der opstår ideer til større it-projekter, sker der som regel det - i løbet af projektet frem til EU-udbud - at løsningen vokser sig større og større. Kombit´s opgave bliver at lede og styre den proces, så projekterne ikke vokser over hovedet på projekt-ejerne. Desuden er det afgørende at have økonomiske midler til at finansiere projekterne. Det ligger sædvanligvis udenfor den enkelte kommunes muligheder at finansiere projekter af denne størrelse. Det er derfor, der er brug for et fælleskommunalt ejet it-selskab til at løfte opgaverne efter salget af KMD,” siger udviklingschef Per Smed, Kombit.

Indstationering

Per Smed, Udviklingschef, Kombit

“

Det ligger sædvanligvis udenfor den enkelte kommunes muligheder at finansiere projekter af denne størrelse. Det er derfor, der er brug for et fælleskommunalt ejet it-selskab til at løfte opgaverne efter salget af KMD.

Nr.02_ april09_ side 8

Udover de nuværende 30 ansatte fra Kommune Holding vil en væsentlig del af forretningsmodellen i det nye selskab indebære ”indstationering” til at mande op og ned i de kommende fælleskommunale digitaliseringsprojekter. Det vil sige, at kommunerne får mulighed for at involvere sig aktivt i den fremtidige digitalisering ved at kunne ”udleje”, ”udlåne” eller på anden vis stille personer til rådighed i projekt- og arbejdsgrupper for at kunne sætte et større fingeraftryk på de kommende it-projekter. ”Vi vil arbejde systematisk med indstationeringer, hvor vi i kortere eller længere tid kan betale kommuner for at frikøbe nøglemedarbejdere, som har en viden, der kan bruges i et fælleskommunalt it-projekt. Det kan være en mellemleder indenfor socialt område, som ved noget om udsatte børn og unge, eller det kan være en it-chef, som har en konkret viden om digitalisering på et fagområde. Det kan også være en kommunaldirektør eller fagdirektør, som gerne vil deltage i styregruppe eller referencegruppe. Vi indstationerer nøglepersoner for at

- fortsættes på næste side

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:54

Side 9

Bedre it-løsninger – med mere præcise kravspeciﬁkationer

Læs mere på www.oib.dk Arbejdsgangsbanken kan med fordel benyttes, når en kommune skal udarbejde kravspecifikationer til nye it-løsninger. De detaljerede beskrivelser gør det nemmere at lave præcise kravspecifikationer, så it-løsningerne lever op til kommunens ønsker og behov. Udviklingen af en ny it-løsning starter typisk med en grundig analyse af de arbejdsprocesser, løsningen skal understøtte. Dette arbejde udføres enten af kommunen selv eller af en it-leverandør og er i mange tilfælde med til at både fordyre og forsinke processen. Med Arbejdsgangsbanken er meget af forarbejdet gjort. I sikrer samtidigt, at jeres kravspecifikationer altid er i overensstemmelse med lovens minimumskrav.

Arbejdsgangsbanken er et digitalt katalog, der indeholder detaljerede beskrivelser af alle væsentlige kommunale arbejdsgange – dels beskrevet efter lovens minimumskrav og dels med eksempler fra kommuner, der gør det rigtig godt. Arbejdsgangene er udarbejdet af eksperter fra KL og kommunerne og opdateres løbende i forhold til gældende lovgivning. Kommuneinformation A/S varetager salget af Arbejdsgangsbanken på vegne af Kommune Holding A/S. Læs mere på www.oib.dk.

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:54

Side 10

- forsat fra forrige side sikre, at kommunale erfaringer og viden præger it-projekterne og it-løsningen, så de kan understøtte kommunernes daglige arbejde. Det sker også for at få kommunernes krav frem i lyset. Det er ikke mindst vigtigt i projekter, hvor staten stiller nogle andre krav end kommunerne gør,” siger Per Smed. Han understreger, at det nye selskab ikke vil blive et nyt KMD. Kritikere og spøgefugle har allerede været ude med riven og undret sig over, at KL først sælger aktierne i KMD, hvorefter de bygger et it-selskab op i form af Kombit. Men det afvises af Per Smed. Det nye selskab skal ikke udvikle it- løsninger og skal heller ikke drive it-løsninger – disse opgaver udbydes alle i almindelig åben konkurrence.

Et kommende Kombit får fire hovedopgaver: 1) Økonomisk finansiering af udviklingen af fælleskommunale projekter. I dag har Kommune Holding syv it-projekter, hvor de er involveret i udredning, foranalyse og kravspecifikation i samarbejde med kommuner og KL. De samlede omkostninger – inkl. forventede udviklingsomkostninger til leverandørerne - forventes at løbe op i 190 mio. kr. og omfatter blandt andet et nyt Bygnings- og Boligregister (BBR) og Digitalisering af udsatte børn og unge (DUBU), og Flis – et fælleskommunalt ledelses- og informationssystem samt fire andre.

I betalingsmodellerne vil indgå et princip, der sikrer, at et mindre antal kommuner har økonomisk incitament til at opstarte ny udvikling sammen med Kombit. Selskabet skal derefter sikre, at senere tilkomne kommuner betaler deres retmæssige andel af projektets omkostninger.

Syv fælleskommunale it-projekter: • Nyt Bygnings- og Boligregister (BBR): 33 mio. kr. • Syge- og barselsdagpengeløsning: Ca. 30 mio. kr. • OIB Kommunale blanketter: Ca. 20 mio. kr. • Datastandardisering fra KMD´s systemer: Ca. 11 mio. kr. • Fælles ledelsesinformation (FLIS): Ca. 55 mio. kr. • Arbejdsgangsbank: Ca. 11 mio. kr. • DUBU: ”Udsatte børn og unge” Ca. 23 mio. kr. I alt omkring 190 mio. kr. Det fælleskommunale Kombit lægger ud for kommunerne i udviklingsfasen. Når it-løsninger kommer i drift, betaler de kommuner, der bruger løsningerne pengene tilbage igen. Det er, ifølge Per Smed, ikke et formål at lave en ny ”pengemaskine” som KMD. Det skal hvile i sig selv, og effektiviseringerne skal komme kommunerne til gode. Han siger, disse principper har været ret afgørende for etableringen af det nye fælleskommunalt ejede it-selskab, der er på plads i løbet af september.

2) Juridisk ansvarlig – det vil sige kontraktholder og udbudsansvarlig organisation - bliver en anden hovedopgave. I stedet for at hver kommune gennemfører egne udbud vil en del af det nye selskabs opgaver blive at gennemføre fælleskommunale udbud, og dermed udnytte den indkøbskraft flere kommuner udgør. 3) Teknisk/praktisk ansvarlig – inklusiv faglige udredninger, analyse, forslag til lovjusteringer, arbejdsgangsbeskrivelser, kravspecifikation og EU-udbudsmateriale for bl.a. de førnævnte it-projekter. 4) Driftsansvarlig – nogle it-løsninger indebærer, at ansvar for den efterfølgende drift af systemet kan lægges hos Kombit. Det er typisk opgaver, hvor staten via lovgivning har stillet krav om én og kun én løsning på markedet – eksempelvis BBR eller Syge-/Dagpengeområdet. Endelig indebærer Transitionsaftalen (overgangsaftalen) med KMD at denne skal følges og overvåges – i praksis en driftsopgave.

Selskabet skal ikke være et nyt profitcenter, der leverer overskud. Gevinsterne skal leveres til kommunerne i form af effektiviseringer ved digitalisering af administrative løsninger, af arbejdsgange og standardisering af data. Det indebærer, at Kombit skal leve af den fælleskommunale efterspørgsel på digitaliseringsområdet. Kombit kommer til at eje de færdigudviklede it-løsninger, da det er Kombit, som finansierer udviklingen. Ejerskabet gør det muligt at stille dem til rådighed for kommunerne i driftsfasen til lavere omkostninger. Det vil ifølge Per Smed give en mere gennemsigtig økonomi for kommunerne, så de bedre kan se, hvad de får, hvordan det virker og hvad de betaler for. Nr.02_ april09_ side 10

”Det er kommunerne, der kommer til at bestemme, hvor stort eller småt Kombit skal være. Hvis ikke kommunerne efterspørger de ydelser, vi kan levere, så har vi ingen ambitioner om at bygge en større organisation op. Vi skal sikre, at kommunerne kan købe ind efter gennemsigtige principper, med definerede standarder og til de rigtige priser. Det er vores primære forretningsgrundlag,” siger Per Smed. ■

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:54

Side 11

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

Paraplyen på vej ind i Kombit Umbrella skal med ind i det nye fælleskommunale it-selskab, Kombit, hvis det står til markedschef Nick Etlar Eriksen, EDB-Gruppen. Ifølge ham forholder mere end halvdelen af landets kommunerne sig afventende overfor Umbrella på grund af etableringen af Kombit.

Det tværgående kommunale samarbejde, Umbrella, har i første fase af sit liv bestået af 34 kommuner. Men flere kommuner, som KIT-Magasinet har talt med på KITA´s årsmøde, gav udtryk for, at fase 2 i Umbrella var væsentligt dyrere, og at de derfor ikke ønskede at finansiere en kommende fase 2 gennem EDB-Gruppen. ”Vi har ikke talt op, hvor mange kommuner der er med nu. Men jeg har fået mails fra flere kommuner, som ønsker at være med i Umbrella, men da Kombit ikke er startet op endnu, forholder de sig afventende, da de gerne ser Umbrella kørt videre i Kombit. Så vi har besluttet at skubbe tilmeldingerne til Umbrella, indtil Kombit melder ud, om de ønsker at køre Umbrella videre,” siger markedschef Nick Etlar Eriksen, EDB-Gruppen.

Forretningsudviklingschef Per Smed, Kombit, bekræfter, at der er en dialog i gang mellem Umbrella og Kombit. ”Mange kommuner har sagt, at de ikke ønsker at finansiere fase 2 i Umbrella med så mange penge til en privat leverandør, og så samtidig ikke få mulighed for at kunne eje it-løsningerne. Derfor vil de hellere finansiere Umbrella gennem et fælleskommunalt ejet selskab, og så lad dette selskab overtage ejerskabet af it-løsningerne for at kunne stille det til rådighed for alle kommuner. Så EDBGruppen kan fint fortsætte i Umbrella. Det bliver bare som underleverandør til Kombit,” siger Per Smed. Per Smed mener, Umbrella har udført et

godt stykke arbejde, og det vil være spild af tid at lukke Umbrella. Så han tager konstruktivt mod Umbrella. Men beslutningen om at lade Umbrella fortsætte i Kombit er ikke endeligt truffet. I december måned udpegede styregruppen i Umbrella ti særlige indsatsområder, hvor der er udarbejdet løsningsbeskrivelser og konkrete ”business cases” til digital selvbetjening i kommunerne. Udviklingen af de ti selvbetjeningsløsninger skulle igangsættes i fase 2 af Umbrella, men det er den del af projektet, som lige nu er ufinansieret. Ifølge Kim Nielsen Ranch, Herning Kommune, fra Umbrella Styregruppen, er 14 kommuner i gang med at udvikle en digital flytteløsning sammen med KL. Den forventes specificeret i maj måned.

Public IT Solutions Portalløsninger Indberetningsløsninger Integrationsløsninger

inCaptiva A/S Englandsgade 25 5000 Odense C

Tlf: 70 20 21 90 E-mail: mail@incaptiva.dk Web: www.incaptiva.dk Nr.02_ april09_ side 11

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:54

Side 12

NYT fra Danmark Af Anna Eskelund

Multimedieskatten upopulær i Hedensted Hedensted Kommune er nærmest Danmarksmester i at etablere personalegoder, som gør kommunen til en attraktiv arbejdsplads. Her er regeringens foreslåede multimedieskat, som led i en ny skattereform, upopulær.

“

Selvom SOSU-assistenterne opfører sig professionelt og upåklageligt, vil bare en enkelt privat telefonsamtale i realiteten kunne belaste dem.

Nr.02_ april09_ side 12

Multimedieskatten betyder, at der lægges 5000 kroner oveni medarbejdernes skattemæssige indkomst, hvis der anvendes pc, mobiltelefoner, telefoner, bredbånd, som betales af arbejdsgiver. Det sker uanset forbruget.

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:54

Side 13

Personalegoder i Hedensted • • • • • • • • •

Hedensted har i over et år arbejdet med en meget bred vifte af personalegoder. Hjemme-pc, telefon, mobiltelefon og bredbånd Sundhedsforsikringer Aviser og magasiner Klippekort til sundhed (massage og kiropraktor) Ulykkesforsikring Rygestopprodukter Life coaching Uddannelsesaftaler

Desuden har kommunen forskellige rabatordninger på eksempelvis fitness, wellness-ophold og andre sundhedsfremmende tilbud. Endnu er Hedensted Kommune ikke afklaret om, hvordan man vil håndtere Multimedieskatten, men forventer, at der fra medarbejderside vil blive stillet krav om kompensation.

Hedensted Kommune arbejder med en meget bred vifte af personalegoder: ”Vi har alle de personalegoder, der er lovlige”, siger personaleog organisationschef Jesper Holm, Hedensted Kommune. ”Vi holder skarpt øje med, hvordan multimedieskatten kommer til at udmønte sig i praksis, men foreløbig er det svært at finde ud af, hvordan loven skal håndteres. Desværre tyder de første meldinger på, at det bliver ganske stift og ufleksibelt.” En bundskat på 100 procent og topskat på 0 procent. Ifølge Jesper Holm har Multimedieskatten en voldsom social slagside. ”Multimedieskatten straffer de mennesker, som har få og små personalegoder, og tilgodeser til gengæld de lønmodtagere, der får meget oveni lønnen. Herved bliver multimedieskatten i praksis en bundskat på over 100 procent og en topskat på 0 procent. Som det ser ud lige nu, er det eneste der giver mening at slippe alle de multimedieordninger, der har en værdi på under 5.000 kr.”, siger Jesper Holm. ”Til gengæld - hvis man kommer over en værdi på 5.000 kr., så skal man sørge for at komme langt over. Multimedieskatten kalder på enten/eller-løsninger – der er ikke andet, der giver mening.” Blandt de medarbejdergrupper, som Jesper Holm frygter vil blive ramt hårdest, er social- og sundhedsassistenterne. ”SOSU-assistenterne i Hedensted og stort set alle andre steder i landet har PDA’er med vagtplaner, oplysninger om borgerne og andet som et vigtigt arbejdsredskab. Med de nye regler rammes de, hvis de undtagelsesvist og i nødstilfælde bruger deres PDA til private opkald, eller hvis de på nogen måde bruger PDA’en arbejdsmæssigt derhjemme.” ”Selvom SOSU-assistenterne opfører sig professionelt og upåklageligt, vil bare en enkelt privat telefonsamtale i realiteten kunne belaste dem”, siger Jesper Holm. Så hvis en SOSU-assistent helt undtagelsesvist bruger sin arbejds-PDA, rammes denne lavindtægtsgruppe helt urimeligt hårdt: ”Hvis en SOSU-assistent har et årligt telefonforbrug til en værdi af 50 kr., vil det udløse multimedieskat”, siger Jesper Holm og påpeger, at det kan være nødvendigt at lave meget firkantede regler for eksempelvis SOSU-assistenter: ”Hvis det er nødvendigt at skabe sikkerhed for, at SOSU-assistenter ikke uretmæssigt bruger deres PDA privat, kan konsekvensen blive, at vi må indføre den regel, at PDA’er afleveres i

kommunen efter arbejde, inden SOSU-assistenten har fri, hvilket kan gå ud over den tid, der er afsat til borgerbesøg”.

Lærere også i farezonen Også folkeskolelærerne, hvor helt op til 75 procent har hjemme-pc’er, er ifølge Jesper Holm i farezonen. De er ellers for nylig blevet kritiseret for ikke at anvende it i tilstrækkelig grad i undervisningen. Men nu vil indførelsen af en multimedieskat gøre det endnu sværere. ”De færreste skoler har forberedelsespladser med pc’er til alle lærerne. Samtidig er der en del opgaver, som eleverne afleverer i elektronisk form. Så lærerne vil i vidt omgang være tvunget til at rette opgaver og forberede sig på andre måder på en pc hjemme hos dem selv, hvad den nye lov straffer, selvom det er ønskværdigt i et større perspektiv, at lærerne kan arbejde hjemmefra,” siger Jesper Holm. ”Helt generelt vil loven bombe fleksibiliteten i arbejdslivet mange år tilbage og ændre en praksis, som alle – både medarbejdere og arbejdsgivere – er glade for”. I Hedensted Kommune har alle interesserede medarbejdere haft hjemme-pc med skattefradrag. ”Vi har været gode til at tiltrække medarbejdere, der bor relativt langt væk, fordi Hedensted Kommune er et godt sted at arbejde. Og fordi der har været en hjemme-pc-ordning, har medarbejdere med lang transporttid ofte arbejdet hjemme, hvis de har skullet lave større skriftligt arbejde. Men med multimedieskatten straffes disse medarbejdere, samtidig med at miljøet påvirkes negativt ved, at der vil være mere transport.”

Risiko for højere kommunale lønudgifter Jesper Holm frygter, at især de medarbejdere, der bor langt væk fra deres arbejdsplads, vil tage de negative effekter af multimedieskatten med til forhandlingsbordet: ”Det er sandsynligt, at en del medarbejdere vil søge at få kompensation for multimedieskatten ved at stille krav øgede krav om lønstigninger, som vil lægge pres på de kommunale budgetter. Og ellers kan vi jo risikere, at de søger job tættere på, hvor de bor.” Dog er Jesper Holm ikke uforstående over for behovet for at regulere frynsegoder. ”Det er helt rimeligt at sætte grænser for, hvor meget fryns medarbejdere kan modtage, uden at det påvirker deres beskatning. Men det ville være langt mere konstruktivt at etablere et månedligt bundfradrag, og at øvrig fryns regnes som en del af den personlige indtægt,” slutter Personale- og Organisationschef Jesper Holm, Hedensted Kommune. ■

“

Helt generelt vil loven bombe fleksibiliteten i arbejdslivet mange år tilbage og ændre en praksis, som alle – både medarbejdere og arbejdsgivere – er glade for.

Jesper Holm, Hedensted Kommune Nr.02_ april09_ side 13

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:54

Side 14

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

Næstved sparer 4 mio. kr. om året efter udbud En besparelse på 16 millioner kroner over de næste fire år. Det er resultatet efter, at Næstved gik i udbud med kommunens økonomi-, debitor-, løn- og e-handelssystem. Udover den økonomiske besparelse opnås større brugervenlighed og funktionalitet. Det kommer kommunens ansatte til gode, når de betaler regninger, bestiller varer, holder overblik over økonomien eller indberetter løn.

Hidtil har Næstved Kommune anvendt KMD som leverandør af alle systemer. Men ved at sende kontrakten i udbud, har Næstved Kommune besluttet at bibeholde KMD som leverandør af løn- og personalesystemer, mens kommunen skifter over til Fujitsu på økonomi og debitorsystemer. Derved har kommunen opnået en betydelig årlig millionbesparelse ved at sende området i udbud. Det giver nogle ulemper med snitflader ved at have to leverandører, men det er fratrukket i kommunens besparelse, så den reelle gevinst er på 4 mio. kr. om året.

“

Økonomi-og Personaledirektør Peter Pedersen, Næstved Kommune har indgået de nye it-kontrakter på foreløbig fem år med Fujitsu og KMD. De store besparelser kommer især på lønsystemet, hvor kommunen har beholdt KMD som leverandør og på debitorsystemet, hvor kommunen skifter leverandør. Så det er selve udbudsprocessen mellem konkurrerende firmaer, der har presset priserne ned.

Vi har diskuteret vores ønsker meget grundigt i forhold til leverandørernes og systemernes muligheder. Peter Pedersen, Næstved Kommune Det har givet os den mest optimale løsning, der tilgodeser funktionalitet, brugervenlighed, integration og ikke mindst økonomi.

En ny måde at købe ind Udbudsprocessen er foregået som en ”konkurrencepræget dialog,” hvor der i det meste af processen har været en tæt dialog med de interesserede budgivere. Konkurrencepræget dialog er en relativt ny mulighed i EU's udbudsdirektiver, og det er den nedsatte styregruppes vurdering, at erfaringerne med denne udbudsform har været særdeles gode. ”Vi har diskuteret vores ønsker meget grundigt i forhold til leverandørernes og systemernes muligheder. Det har givet os den mest optimale løsning, der tilgodeser funktionalitet, brugervenlighed, integration og ikke mindst økonomi,” siger økonomi- og personaledirektør Peter Pedersen. Han understreger dog den største del af arbejdet endnu ligger foran med implementeringerne. De nye it-systemer forventes i fuld drift inden for det kommende år. Nr.02_ april09_ side 14

■

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:54

Side 15

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:54

Side 16

NYT fra Danmark Af Niels Torben Volqvartz

“

Sygehusene skal netop ikke kun være mastodonter af mursten, men netværkssygehuse. De skal ikke kun fungere, hvor de er bygget, men rykke ud til patienterne og ud i ambulancerne med mennesker og medicoteknisk udstyr Peter Holbæk

Fremtidens sygehus er fleksibelt Fjernmonitorering, fjernbetjening, robotter og fjerndiagnosticering er væsentlige elementer i fremtidens sygehuse. Teknologien skal gøre fremtidens sygehuse mere fleksible. ”Alle 25 milliarder kr. til nye sygehuse skal ikke gå til mursten,” indledte formanden for Dansk It, Lars Mathiesen konferencen, ”Fremtidens sygehusbyggeri.” Han fremhævede de teknologiske muligheder for fjernmonitorering, fjernbetjening, robotter og fjerndiagnosticering som væsentlige elementer, der skal tænkes ind i det kommende sygehusbyggeri. Peter Holbæk sidder i midt planlægningsprocessen for et nyt Odense Universitetshospital. Også han lægger vægt på, at fremtidens ”intelligente” sygehuse planlægges i dag. ”Sygehusene skal netop ikke kun være mastodonter af mursten, men netværkssygehuse. De skal ikke kun fungere, hvor de er bygget, men rykke ud til patienterne og ud i ambulancerne med mennesker og medicoteknisk udstyr. De skal tænkes, så de også fungerer 10-30 år frem i tiden,” pointerede Peter Holbæk. Nr.02_ april09_ side 16

Også professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, der forsker i den organisatoriske og økonomiske side af sagen, fremhævede, at den nuværende måde at drive sygehus på vil ændre sig i fremtiden. Det omfatter både den teknologiske organisation, der vil ændres i samspillet med forventningerne fra fremtidens patienter, politikernes rolle, demografien og de økonomiske rammer. Han advarede mod at lade sig besnære af illusionen om at styre udviklingen af sygehuse og sundhedssystemet.

Illusion at styre sundhedssystemet Kjeld Møller Pedersen: ”Det er på samme måde som børnene i Tivolis biler på skinner. De drejer lystigt på rattet og tror de styrer.” Kjeld Møller Pedersen påpeger i den sammenhæng, at der de

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:54

Side 17

“

De næste ti år kommer over 200.000 danskere over 64 år, heraf er 25.000 mere behandlingskrævende sammen med et vigende skattegrundlag. Samtidig forventer vi, at der vil mangle 2.000 læger og 5-6.000 sygeplejersker.

næste ti år kommer over 200.000 danskere over 64 år, heraf 25.000 mere behandlingskrævende sammen med et vigende skattegrundlag. Samtidig forventer vi en mangel på 2.000 læger og 5-6.000 sygeplejersker. Der er altså behov for helt nye måder at tænke kreativt på. Der bliver udfordringer med at flytte opgaver mellem personalegrupperne, egenomsorg og hospitalernes samarbejde med kommunerne. ”Det er et spørgsmål, hvor meget omkostningerne får lov til at stige,” siger Kjeld Møller Pedersen. Han peger på nogle af de udnyttede potentialer i telemedicin og decentralisering: ”Det er muligt at føde i Svendborg og monitorere på Odense Universitetshospital,” siger han og fremhæver, at der bliver flere og flere kronisk syge på grund af alderssammensætningen. ”Mange kronisk syge kan monitoreres af specialister på sygehuse, ligesom billeder af sår kan sendes af sygeplejersker eller af patienterne selv til sygehusene.” Niels Mortensen fra Danske Regioner henviste til telemedicinske løsninger med hjælp fra andre sygehuse med specialer, nye arbejdsflow og funktioner. Der er meget at hente gennem medicoteknologi, automatisering og it.

Professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet

”Det er bydende nødvendigt med mere sammenhængende it og samspil med patienterne i hjemmene. Der er allerede meget teknologi på det internationale marked, som ikke bruges på sygehusene, og noget skal udvikles i et samarbejde mellem producenter og sygehuse,” pointerede Niels Mortensen. Han vurderede samtidig, at det er en stor udfordring af få personalet til at arbejde på en ny måde. ■

Web-tilgængelighedskonferencen Offentlige websites – retningslinjer, erfaringer og redskaber

9. juni 2009 på Comwell, Kolding Information og tilmelding www.hmi.dk

Videncenter for Synshandicap Nr.02_ april09_ side 17

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:55

Side 18

NYT fra Danmark Af Niels Torben Volqvartz

Mangler sammenhæng i teknologien ”Der er mellem 400-600 forskellige teknologiske systemer i sygehusvæsenet, men der mangler et helhedssyn og et overblik over, hvordan det skal hænge sammen.” Det siger adm. dir. Jukka Pertola, Siemens. Han mener, i lighed med de øvrige foredragsholdere på konferencen “Fremtidens Sygehusbyggeri” også, at de demografiske udfordringer, mangel på arbejdskraft og at når der bruges mere end 10 procent af BNP i USA og Tyskland til sundhedssystemet, er det for meget. Men automatisering og rationalisering kan bidrage til at sænke omkostningerne, og Siemens dækker det hele fra digital monitorering online, medicoservice, robotter til hjemmet, fjernbetjening til rationaliseringsprocesser og smarte elektroniske apparater, der hænger sammen med IT, workflow og EPJ til computerunderstøttede diagnoser, forebyggende scanning af hele kroppen. ”Det handler om at undgå hospitalisering, som er for dyr,” understreger Jukka Pertula. De nuværende ressourcer kan udnyt-

Nr.02_ april09_ side 18

tes langt mere effektivt. Ud af et sundhedsbudget på over 95 milliarder kr. går kun de 2,5 milliarder til teknologi.

Mangel på helhedssyn Jukka Pertola fremhævede også den manglende standardisering og teknologiske sammenhæng: ”Der er 400-600 forskellige teknologiske systemer, men der mangler et helhedssyn og et overblik over, hvordan det skal hænge sammen,” fremhævede Jukka Pertola. Han rådede til at udvikle en standardplatform á la SAP, der kan skabe en mere sammenhængende systemudvikling ud fra en mere holistisk synsvinkel. Den integrationsproces er den vigtigste.

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:55

Side 19

“

”Det handler om at undgå hospitalisering, som er for dyr,” siger Jukka Pertola. De nuværende ressourcer kan udnyttes langt mere effektivt. Ud af et sundhedsbudget på over 95 milliarder kr. går kun de 2,5 milliarder til teknologi.

Jukka Pertola, adm. dir., Siemens

Kritik af byggeriet Adm. direktør Ingelise Bogason fra Alectia. Satte en voldsom kritik ind, baseret på bl.a. egne erfaringer med ikke at kunne finde den rigtige bygning: “Jeg har oplevet manglende information, teknologisk udsultning og et uengageret personale på linje med Østtyskland før murens fald.” Ingelise Bogason påpegede, at det handler om en tværfaglig tilgang. Som det er nu er arbejdsgangene ikke tænkt ind i bygningerne og laboratorier. It, teknologi, nye arbejdsgange, organisation kræver samarbejde mellem ingeniører, arkitekter og de sundhedsfaglige. ”Som det er nu, er det amatørerne, der er på banen. Der er få med den reelle kompetence og erfaring. Hertil kommer behovet for en stærk programledelse. Det er så svært og komplekst at styre, så meget vil gå galt. Sørg for, at problemerne ikke

kommer på det politiske niveau, så bliver det meget svært at finde en løsning, advarede Ingelise Bogason. Sundhedsordfører, Jonas Dahl, SF pointerede, at det er svært at fremtidssikre den teknologiske udvikling. Måske skal man bruge lige så mange penge til teknologien som på bygninger. Direktør Tom Togsverd fra DI´s IT-brancheforening sammenfattede, at hospitalerne bliver logistikcentre med korte indlæggelser: ”Jo mere teknologi, man bruger desto mere helbredelse kan skubbes ud.” Tom Togsverd pointerer, at vi allerede kender meget af den teknologi, der skal anvendes om 15 år, som er i sin vorden i dag. Han påpegede, at mange undersøgelser allerede nu kan laves uden på huden, og det gør udviklingen lettere. ”Vi skal ud af provinsialismen og også trække på viden og ressourcer over landegrænserne, for teknologien er til det, ” siger Tom Togsverd. ■

“

Som det er nu er arbejdsgange ikke tænkt ind i bygninger og laboratorier. It, teknologi, nye arbejdsgange, organisation kræver samarbejde mellem ingeniører, arkitekter og de sundhedsfaglige.

Ingelise Bogason, adm. dir., Alectia Nr.02_ april09_ side 19

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:55

Side 20

NYT fra Danmark Af Anna Eskelund

Robotterne ruller ind på hospitalerne

Driften på landets sygehuse kan effektiviseres betragteligt med robotteknologi. Da der om få år mangler 15.000 medarbejdere i sundhedssektoren, er det kun et spørgsmål om tid, før robotterne ruller ind på sygehusene. Den største barriere bliver de ansatte. ”Sundhedssektoren koster 86 mia. kr. årligt 75 procent, svarende til 64 mia. kr. går til hospitalsdrift. Hele 40 procent, svarende til 25 mia. kr. går til sekundære funktioner som vaskeri, opvask, madlavning, transport og rengøring,” siger projektleder Christian Klit Johansen, RoboCluster. Potentialerne ved at anvende robotteknologi til de sekundære funktioner, som ikke har med egentlig behandling at gøre, er derfor meget store, og ifølge Christian Klit Johansen vil de sekundære funktioner udgøre første bølge i indførelse af robotog velfærdsteknologi. En stor del af teknologien findes allerede. Således begyndte opvask at blive automatiseret allerede i 1990’erne, og intern transport er et felt i vækst. ”I Norge arbejder man eksempelvis meget med transportrobotter og fælles centrallagre. Det samme kan vi gøre i Danmark, for teknologien inden for dette felt og mange af de øvrige sekundære funktioner bygger på kendte og udbredte industriteknikker,” siger Christian Klit Johansen. Også på områder, der har med hygiejne at gøre, kan man med fordel indføre robotteknologi. I øjeblikket arbejdet RoboCluster med at igangsætte et projekt, der drejer sig om sterilisering af kirurgiske instrumenter, ligesom der pt. arbejdes på et projekt vedrørende sortering af vasketøj – et arbejde, som både er monotont og kan være forbundet med smittefare.

Også primære funktioner Et felt som robotkirurgi er vokset siden midten af 1990’erne, hvor de amerikanske universiteter Stanford og Berkeley udviklede operationsrobotten Da Vinci, som har været en stor kommerciel succes. ”Vi har også operationsrobotter i Danmark. De anvendes til kikkertoperationer ved prostatakræft. En sådan robot betjenes Nr.02_ april09_ side 20

“

”En øget anvendelse af robotteknologi til trivielle opgaver som støvsugning, rengøring og løft vil have gavnlig effekt i ældreplejen.

Christian Klit Johansen

af en kirurg, der sidder ned og har armene understøttet af puder. Robotten har et kamera samt tre arme og kan erstatte to personer. Samtidig indebærer anvendelse af robotter nogle kvalitative fordele. Et menneske kan ikke holde et kamera eller instrumenter så stille som en robot, og samtidig kan robotten filtrere rystelser væk. Hertil kommer, at kirurgen ikke behøver at være i samme rum som patienten, hvilket betyder mindsket risiko for infektion. Så totalt set har robotten den effekt, at præcision og kvalitet øges,” siger Christian Klit Johansen.

Nye vaner nødvendige I meget vid udstrækning findes den teknologi, der vil gøre fremtidens sygehuse billigere og mere effektive. ”Kulturen hos de hospitalsansatte vil være den største forhindring, for det vil være uvant at bruge robotter og oven i købet tænke, at de øger kvaliteten. Men det vil være nødvendigt. For i løbet af en kort årrække vil man mangle 15.000 medarbejdere inden for sundhedssektoren. Så der er ikke nogen vej udenom”.

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:55

Side 21

Allerede nu kan man se, hvad der kan hjælpe processen på vej: ”På Odense Universitetshospital arbejder man med at indføre LEAN. De afdelinger, hvor man har kigget på arbejdsprocesserne i et LEAN-perspektiv, vil have større parathed til forandring og indføring af robotteknologi,” slutter Christian Klit Johansen.

RoboCluster er et dansk kompetencenetværk med base i den syddanske region. RoboCluster beskæftiger sig med robotter, automation og intelligente mekaniske systemer. Netværket består af leverandører og aftagere i branchen samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner med speciale i robotog automationsteknologi.

■ 25 mia. kr. bruges på drift af sekundære funktioner som vaskeri, opvask, madlavning, transport og rengøring. RoboCluster.

Robotter flytter varme hænder Om fem år vil vi have mange ’velfærdsrobotter’, siger projektleder Troels Vilms Pedersen fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi i Odense. Robotterne vil give ældre mere værdighed og gøre dem mere selvhjulpne. Dermed flytter de opgaver, så der kommer flere varme hænder.

”Potentialet ved at udvikle robotteknologi er enormt,” siger projektleder Troels Vilms Pedersen fra Center for Robotteknologi i Odense. ”Derfor bliver der brugt mange ressourcer på at udvikle teknologiske løsninger.” Det store potentiale kommer ifølge Troels Vilms Pedersen af, at der bliver flere ældre og færre medarbejdere i sundhedssektoren – dels fordi årgangene bliver mindre, og dels fordi det er svært at tiltrække medarbejdere til pleje- og omsorgsjob. ”En øget anvendelse af robotteknologi til trivielle opgaver som støvsugning, rengøring og løft vil have gavnlig effekt i ældreplejen. For med inddragelse af robotter vil ældre mennesker i større omfang være selvhjulpne og vil hermed kunne bevare deres værdighed i højere grad end i dag.” Desuden giver anvendelse af robotter i hvert fald potentielt mulighed for mere kontakt til de ældre. ”Hvis eksempelvis SOSU-assistenter aflastes for nogle af de rent praktiske arbejdsopgaver som løft og støvsugning, så vil deres tid i højere grad kunne anvendes på menneskelig kontakt med de ældre. Robotter vil således gøre det muligt at optimere ressourcerne inden for sundhedssektoren og levere bedre kvalitet,” siger Troels Vilms Pedersen.

Potentiel indtægtskilde Udvikling af robotteknologi kan desuden blive en indtægtskilde: ”I øjeblikket udvikles der meget inden for grøn teknologi, og de løsninger, der udvikles, kan både give besparelser og være en indtægtskilde, fordi der bliver udviklet teknologi, der har bred interesse, i udlandet. De samme faktorer gør sig gældende, hvad angår velfærdsteknologi,” siger Troels Vilms Pedersen. ”De fleste højtudviklede lande ligner os, hvad angår befolkningens alderssammensætning. Og tænk over hvilken effekt, Kinas ”etbarnspolitik” vil få i fremtiden På et tidspunkt bliver det en stor udfordring for Kina.” Danmark har gode forudsætninger for at udvikle robotteknologi, der løser både Danmarks egne, men også andre landes problemer: ”Vi har opbygget vores velfærdssamfund gennem mange år. Dette har bevirket, at vi har en helt anden grad af viden, faglighed og uddannelse omkring ældrepleje end i lande, hvor disse funktioner ikke i samme grad er professionaliseret.

Danmarks professionalisering af omsorgssektoren og det høje uddannelsesniveau bevirker derfor, at det er meget lettere for os at samle relevant viden og bruge den i teknologiudviklingen. Hertil kommer, at der også er politisk fokus og velvilje omkring emnet. Der er mange kommunale initiativer i gang samt den statslige ABT-fond, der støtter arbejdskraftbesparende teknologier,” siger Troels Vilms Pedersen.

Velfærdsrobotter om fem år ”Vi vil se robotter, der kan klare meget simple ting, meget snart. Og gradvist over de næste par år vil der kommer flere robotter, først på testbasis og siden som faste elementer. Og om fem år vil der være mange velfærdsrobotter.” ”Men et velfærdssystem, hvor robotteknologi er konsekvent indarbejdet, vil tage mange år og formodentlig ske i ryk – fuldkommen som det er sket med digitaliseringsprocessen, der blev påbegyndt for mange år siden og ikke er færdig endnu,” slutter Troels Vilms Pedersen, projektleder ved Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi i Odense. ■

“

Hvis eksempelvis SOSU-assistenter aflastes for nogle af de rent praktiske arbejdsopgaver som løft og støvsugning, så vil deres tid i højere grad kun Troels Vilms Pedersen ne anvendes på menneskelig kontakt med de ældre. Nr.02_ april09_ side 21

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:55

Side 22

KRONIK

Af Britt Christensen og Carsten Jensen, Nuværende og tidligere formand for Borgerservice Danmark

Kommunerne mangler borgervenlig selvbetjening I landets borgerservicecentre oplever vi, at mange borgere gerne vil betjene sig selv på nettet, men desværre må kommunerne melde pas, da vi kun har ganske få borgervenlige selvbetjeningsløsninger. Det er åbenlyst tåbeligt, at borgerne udfylder skema på skema, sender kuverter eller mails til os, hvorefter vi sætter os ned og indtaster de selvsamme oplysninger - i kommunens eget it-system. Der er ikke sammenhæng mellem kommunernes hjemmesider og de kommunale fagsystemer. Derfor skal kommunerne samarbejde om fremtidens udvikling af digitale løsninger, der både kan forbedre dagligdagen for borgerne og medarbejderne i kommunerne samt bortrationalisere de opgaver, der i dag løses “dobbelt”. Vi står midt i en spændende brydningstid i den kommunale verden. Borgerne forventer, at vi er tilgængelige døgnet rundt. Staten mener, kommunerne kan effektivisere for milliarder af kroner på de borgerrettede administrative områder. Det er spændende udfordringer, som kun kan løses gennem en fælles indsats – og netop her har de Foreningen af Kommunale ITchefer, KITA, og Borgerservice Danmark (Borgerservicechefforeningen) med stor interesse fulgt KL's salg af KMD - og iværksættelse af Kommune Holdings nye aktiviteter omkring standardisering og ensretning af kommunernes grunddata m.fl. digitaliseringsprojekter. De to foreninger har i fællesskab aktivt forsøgt at påvirke processen - og ser klart de nuværende projekter som udtryk for en kvalificeret prioritering af kommunernes digitale fundament i fremtiden.

nalt omdrejningspunkt for opkvalificering af de forskellige digitale kravspecifikationer og udbud, som der er behov for. Vi har virkelig brug for hurtige resultater indenfor borgervenlige, digitale selvbetjeningsløsninger, som skaber merværdi for borgerne og kommunerne.

Umbrella Det glæder os - som repræsentanter for et af de 'store' borgervendte digitale områder - at Kommune Holding/KF-it as er i færd med at tage ejerskabet for det spændende projekt Umbrella, som 34 kommuner i samarbejde med KL og EDB-Gruppen har igangsat. Det var et prisværdigt initiativ, men det er altså endnu bedre, når 98 kommuner bakker op om kravspecificeringen – og leverandørerne derefter byder ind med løsninger, som kan give borgerne og kommunernes borgerservicemedarbejdere de værktøjer, som vi skal bruge i borgerbetjeningen – nu og i fremtiden. På samme måde bør KFit as også adoptere opgaven omkring ’Flytteløsningen’, som KL i første omgang har sagt ja til at ville løse i Umbrella-regi. Vi mener, at KL skal hjælpe til at sætte it på topledelsernes dagsorden og bane vejen for de nødvendige regelforenklinger – og KF IT as skal påtage sig hele ansvaret – og gerne ejerskabet for de digitale selvbetjeningsløsninger med fuld integration til de bagvedliggende fagsystemer, så borgere og medarbejdere arbejder i samme systemer. Det kan og skal give mærkbare og lynhurtige resultater.

Opbremsning Samtidig mener vi også, at de nuværende projekter i Kommune Holdings regi ikke er nok. Og her ser vi omdannelsen til KF-it as (Kombit red.) som den helt rigtige vej for et fælleskommuNr.02_ april09_ side 22

Flere faktorer har de senere år været med til at bremse udviklingen i kommunerne. Den offentlige digitalisering tænkes ikke som en helhed. Der er

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:55

Side 23

behov for, at offentlig digitalisering og e-services i langt højere grad tænkes og udvikles på tværs af myndighedsstrukturer. Målet må være intelligente løsninger med mulighed for udveksling af nødvendige data til gavn for borgerne, så borgerne reelt oplever, at det er lettere at få kontakt med det offentlige, og ikke gang på gang skal aflevere de samme oplysninger til forskellige myndigheder. Kommunerne har heller ikke i fællesskab stillet krav til it-leverandørerne indenfor digitale borgervenlige selvbetjeningsløsninger, som reelt har kunnet skabe en merværdi for borgerne, borgerservicemedarbejdere og kommunerne som helhed. Målet i fremtiden må være, at borgerne og borgerservicemedarbejderne arbejder i de samme digitale løsninger.

mende år. Og formodentlig bliver vi færre til at løse de samme eller flere opgaver. Det kræver, at vi griber udfordringen med dels at opkvalificere medarbejdernes digitale kompetencer og dels levere helhedsbetjening af borgerne samt sikre at vejviserfunktionen til det offentlige bliver det vigtigste job i kommunerne. Vi skal turde gribe de mange og spændende udfordringer, der ligger lige foran os. Vi skal skabe attraktive arbejdspladser. Vi skal videndele, lave ens arbejdsgange og styrke det faglige niveau – gerne på andre måder end ved at spørge ’ældste bjørn i flokken’ – søg informationen, der hvor den er!

Tryghed for de ikke-digitale En anden væsentlig faktor er den digitale signatur, som har været en begrænset succes fra starten. Nu er der forhåbentlig lys forude, når den kommende version er klar i slutningen af 2009. Disse faktorer plus kommunernes begrænsede vilje til at satse på digitale arbejdsgange fra borgerens pc direkte til de kommunale fagsystemer – og alt for få ressourcer til borgerinformation, herunder oplæring af borgere i de pt. ganske få kommunale borgervenlige selvbetjeningsløsninger. Det resulterer i et samlet billede af, at under fem procent benytter den digitale henvendelseskanal til kommunerne. Dertil kommer, at kommunerne bliver nødt til at træffe aktive til- og fravalg omkring henvendelseskanaler for at kunne differentiere borgerbetjeningen.

Medarbejdernes kompetencer Hvis vi kigger i krystalkuglen og lytter til borgerne, forventer

Vi skal acceptere forskelligheder hos borgerne og kollegaerne. Vi skal se mulighederne i et øget samarbejde med andre faggrupper og områder. Her tænker vi på it, kommunikation, biblioteker, boligforeninger, haller, skoler, daginstitutioner, socialrådgivere, byggesagsbehandlere, visitatorer, banker, akasser, sygehuse, bedemænd, ungdomsuddannelser og mange andre. Vi skal skabe nærvær og tryghed for de borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt, blandt andet ved at informere om de muligheder, der er for at tilegne sig it-kompetencer, såsom itborger.dk og kurser som udbydes i regi af lær mere-netværket. På den måde kan vi leve op til politikernes forventninger om effektiviseringer på Borgerserviceområdet samtidig med, at vi kan være med til at gøre flere administrative og regelstyrede opgaver til kommunale opgaver, som kommer tættere på den enkelte borger. ■

det digitale forretningsfokus vi, at arbejdsopgaverne i Borgerservice vil ændre sig de kom-

IT overvågning as a service... Baseret på Microsoft System Center Operations Manager Optimér din it Optimér it-drift -drift og kom k e ett skridt fforan oran med moderne it-overvågning it-overvågning g via en hosted, hosted, ed webbaseret webbaseret løsning,, der samtidig træffe løsning samtidig giver giiver dig viden til at at træff e rigtige beslutninger beslutninger om forretningsoptimering. forretningsoptimering. Kontakt os al Kontakt allerede lerede i da dag ag på ttel el 70 270 650 el eller ler info@kringitsolutions.dk inf o@kringitsolutions.dk ffor or e ett uf uforpligtende orpligtende møde møde..

zK Kom om m igang på en uge z Skal Skalerbar lerbar fr fra a 1 – 800 serv servere ere z Meg Meget get a attraktiv ttraktiv pris prissætning sætning zB Basis asiis ffor or pr proaktiv oaktiv it it-drift -drift z Rap Rapportering portering på SLA

Så kan du sove sove roligt roligt om m natten! natten!

Kring IT Solutionss A/S

TTelefon elefon 70 270 650

K ongstedvej 4 – 4200 4 Slagelse Kongstedvej

www .kringitsolutions.dk www.kringitsolutions.dk Nr.02_ april09_ side 23

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:55

Side 24

TEMA : Cloud af Niels Torben Volqvartz

Flere veje op i skyerne Microsoft og Google har forskellige strategier som ikke fører til den samme sky Der er fundamental forskel på strategien hos verdens to største leverandører af ”Cloud Computing”. Hvilken, der er at foretrække, er vanskeligt at afgøre. Men sikkert er det, at udtrykket helt oppe i skyerne, næppe vil omfatte ret mange i første omgang. Ret beset er det jo både koldt, vådt og vindblæst at komme op i skyerne. Men lige så sikkert er det også, at kommuner og andre skal overveje deres strategi nu. ”Det er nu, at strategien skal vurderes til at udvikle applikationer i forhold til Cloud. Tidslinien er ikke afhængig af, hvornår teknologien er klar. Det handler om, hvornår organisationen kan være rede til at udnytte teknologien. Min vurdering er, at det vil tage 3-5 år før de hurtige offentlige institutioner udnytter Cloud i større udstrækning, mens det tager 6-7 år for de langsommere,” siger adm. direktør Per Andersen, analysevirksomheden IDC Nordic. Han forklarer, at Google har valgt en ren Cloud model, hvor alt fra system til applikationer og indhold sælges som SaaS, Software as a Service. Her ligger hele løsningen på centrale internetservere fysisk fjernet fra brugere. Meget skyagtigt er der dog ikke over afviklingen, for alt kører på god gammeldags hardware. Microsoft har derimod satset på en mellemløsning, hvor en del kører på en fjern server og nås gennem internet, mens en del kører på servere hos kunden eller på brugerens skrivebord. Microsoft kalder sit system Software Plus Service, SpS.

Forskellige leverandører Microsofts Windows Azure platform er ikke helt klar. Mens den rene cloud løsning indeholder færdige services som sikkerhed, storage og applikationer, så stiller platform som service et helt system til rådighed, hvor man selv kan programmere på den fjerne server og her leverer Microsoft værktøjer til at udvikle applikationer. På samme måde blander Amazon sig i spillet om det nye herredømme over skyerne i himlen sammen med Salesforce.com, som nu tilbyder udviklingsværktøjet Force.com. SAP er slet ikke klar i Norden med sit ”SAP Business By Design”, som er annonceret til 2009. Men om det lykkes er, ifølge Per Andersen, stadig tvivlsomt, som snarere tror, at året bliver 2010. Blandt andre leverandører kan nævnes, at både Mamut og Visma bygger på software plus service, mens danske e-conomics er en af de få rene SaaS løsninger. ”Den ene model er ikke bedre en den anden. Både den rene Saas model og SpS har sine fordele,” siger Per Andersen.

Fordele ved begge skyer Han påpeger, at de mange virksomheder både har løsninger på servere samt pc’er og applikationer på skrivebordet, så det ville være et mildest talt stort spring ud i skyen at forlade alt dette

Nr.02_ april09_ side 24

til fordel for meget luftige modeller. Der er derfor behov for overgangsløsninger. Per Andersen medgiver dog også, at Microsoft har indlysende grunde til at satse på kombinationen, da de jo dominerer desktop og decentrale servere, mens Google, Salesforce og andre har alt at vinde ved den anden model. Nogle analytikere vurderer, at det kun er på grund af Googles himmelflugt, at Microsoft modvilligt bevæger sig mod skyen. Til en vurdering af, hvilken strategi man skal vælge i forhold til de forskellige muligheder, giver Per Andersen følgende råd: ”De ”indfødte”, som har fået internet ind med modermælken og opretter helt nye organisationer, kan godt vælge en platform, hvor serveren og alt andet befinder sig oppe i skyen. De, der lever med systemer fuldt af arvegods hyppigt, kan ofte tage den gradvise udvikling med fordel,” påpeger Per Andersen. Han henviser i øvrigt til, at SaaS bygger videre på gammelkendte koncepter såsom "ASP", hvor flere virksomheder også deles om en applikation. . Det ligger således i forlængelse af det, som KMD og andre datacentre leverede fra starten.

Interessante offentlige skyer Per Andersen vurderer, at det offentlige er særlig interessant i forhold til Cloud computing: ”Det offentlige er sammen med finanssektoren de største udviklere af skræddersyede applikationer som i høj grad kun bliver udnyttet af dem selv. Derfor er en etablering på de nye platforme en naturlig udvikling, der kan gøre det lettere at standardisere og få mange ellers skræddersyede applikationer til i højere grad at blive udnyttet på tværs af den offentlige sektor. Det gælder for eksempel ESDH, hvor der er mange fælles behov, selv om der også er forskelligheder. Han påpeger, at KMD er landets største leverandør af applikationer over nettet og med god grund. Mange fagapplikationer inden for den offentlige sektor er ikke så forskellige.” ”Den offentlige sektor udnytter ikke sine investeringer godt nok. Det kan en ny platform være med til at forbedre. Hvorfor ikke udvikle ESDH som SaaS løsning. Det giver god mening, selv om man skal have klarhed over designet på forhånd til at kunne leve op til individualisering. Det er udmærket, når man har behov for en rød, en gul eller en grøn version. Problemet består i, når nogen kræver en orange, som der ikke er taget højde for,” pointerer Per Andersen. Han understreger, at hver gang der kommer nye forretningsmodeller inden for software bliver der som tendens taget værdi ud af markedet: ”Ultimativt kommer software ikke til at koste noget, men det betyder ikke, at det bliver billigere at bruge, men en af de største fordele ved SaaS er, at der kun skal opgraderes et sted, samtidig er det billigere i drift,” siger Per Andersen. ■

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:55

Side 25

“

Min vurdering er, at det vil tage 3-5 år før de hurtige offentlige institutioner udnytter Cloud i større udstrækning, mens det tager 6-7 år for de langsommere.

“

Min vurdering er, at det vil tage 3-5 år før de hurtige offentlige institutioner udnytter Cloud i større udstrækning, mens det tager 6-7 år for de langsommere.

Per Andersen, IDC Nordic.

Nr.02_ april09_ side 25

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:55

Side 26

TEMA : Cloud af Niels Torben Volqvartz

Slagelse styrker overvejelser om SaaS Kommunal sammenlægning, salg af KMD og stram økonomi skaber en unik situation for at etablere SaaS løsninger ud fra et strategisk perspektiv

Flere brikker er ved at falde på plads i kommunernes it-puslespil, som organisationernes størrelse, udvikling af SaaS, Software as a Service og salget af KMD. ”Vi er i en meget unik situation lige nu. Kommunerne har fået en betragtelig størrelse efter sammenlægningerne, budgetterne er snævre og KMD har fået en ny rolle. Det er nu vi skal op på springbrættet, mens det er i bund, så vi kan få hele katapulteffekten af nye strategiske beslutninger,” pointerer stabschef Claus Ritter, med ansvar for it- og digitalisering i Slagelse Kommune. Han påpeger, at it-organisationen i Slagelse Kommune nu er af en størrelse som naturligt sætter de strategiske overvejelser om SaaS (Software as a Service) i gang hos IT-ledelsen. ”SaaS er på sin vis gammel vin på nye flasker i forhold til, hvad kommunerne købte af ydelser i gamle dage. Jeg mener, at konceptet mest har henvendt sig til de mindre og de største virksomheder. Men de større kommunale enheder har gjort det muligt og måske mere attraktivt at tage SaaS med ind på den fremtidige strategiske bane. Vi har for eksempel et stort behov for at få etableret en samlet overvågning af vores it-infrastruktur (servere og aktive enheder red.) og som det er nu, har vi flere forskellige former for overvågningssoftware, der ikke nødvendigvis spiller så godt sammen,” siger Claus Ritter.

Strategisk vurdering af SaaS Han vurderer, at Slagelse kommune er kommet op i en anden

Nr.02_ april09_ side 26

liga, hvor SaaS tænkningen bør indgå som parameter i forhold til fremtidige it-investeringer. Slagelse Kommune er gået i dialog med Kring IT Solutions omkring betydningen af SaaS i forbindelse med kommunens tanker om et samlet overvågnings set-up for den samlede infrastruktur. I Kring IT Solutions fremhæver de mulighederne for SaaS: ”Fordelene er åbenlyse. It afdelingen får et værktøj, der muliggør proaktiv drift, sikrer kvalitet i brugersupporten og kritisk rapportering til forretningen. Forretningen opnår væsentlig forøget sikkerhed og stabilitet. Samtidig kan afdelingen glæde sig over direkte besparelser på konsulentforbrug, fejlslagne projekter og langt bedre udnyttelse af egne ressourcer,” siger direktør Michael Carlsen, Kring. Han fremhæver, at implementering af overvågningsløsninger typisk har taget op til 12 måneder og indbefattet hundredvis af dyre og risikofyldte konsulenttimer. Dertil kommer den krævende drift og vedligehold af løsningen og egne kompetencer, hvor resultatet ofte ender med et strandet overvågningsprojekt.

Undgår store up front investeringer En af fordelene ved SaaS er, at det ikke kræver store anlægsbudgetter at etablere, man kan betale efter forbrug og let komme ind og ud af systemer. ”Kommunerne har behov for at undgå kæmpe up front investeringer i den nuværende økonomiske situation og har brug

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:55

Side 27

“

Kommunerne har behov for at undgå kæmpe up front investeringer i den nuværende økonomiske situation og har brug for fleksible former for finansiering som hele tiden matcher de øgede eller ændrede krav, som udviklingen stiller. Claus Ritter, Slagelse Kommune

for fleksible former for finansiering som hele tiden matcher de øgede eller ændrede krav, som udviklingen stiller, siger Claus Ritter. Han understreger samtidig, at det er nødvendigt for at få orden i en ny kommunal struktur og danne en ny professionel it-organisation, der mere drives ud fra strategi og forretningsprocesser. ”Det er nu strategierne skal tænkes af it-arkitekter der virker på tværs af organisationen og ikke i siloer. Vi må vurdere, hvad vi har behov for nu og i fremtiden. CMDB-systemer bliver eksempelvis meget interessante for styringen af fremtidens større kommunale it-organisationer. Vi skal arbejde med SaaS ud fra business cases og se hvad det betyder for os i up front investeringer og på langt sigt, for SaaS kan også være meget dyrt,” siger Claus Ritter. Business cases skal bl.a. tage højde for drift, udviklingsomkostninger, licenser og sammenlignes med, hvad kommune får af gevinst ved at have mindre bemanding og bedre ledelsesinfor-

mation at styre efter. Selv om det ikke er let at beregne tabet på grund af it problemer er det også et vigtigt parameter. ”Vi får stort behov for fleksibilitet og skalerbarhed med den udvikling, vi står midt i. Kommunernes it-anvendelse er vokset fra at være ”en administrativ disciplin” for rådhuspersonale, til i dag at være vigtigt for rigtig mange andre personalegrupper i den kommunale organisation. I Slagelse Kommune er op imod halvdelen af alle ansatte brugere af kommunens it-systemer og udviklingen fortsætter med stort fart. Den udvikling stiller selvfølgelig store krav til software og systemer, der skal etableres og drives uden, at kommunen bliver ruineret. It-chefen må allerede nu tænke på SaaS som en pendant til direkte investering i egen it. Det strategiske emne bliver, hvordan vi kan skabe fleksibilitet. Vi skal definere kommunens fremtidige rolle og investere i systemer ud fra den,” siger Claus Ritter. ■

Praktiserende læger Speciallæger Kommuner

Sundhedscentre

Skoler & Institutioner

NOVAX udvikler it løsninger til hele sundhedssektoren Med NOVAX er det muligt at kommunikere elektronisk mellem de forskellige aktører inden for sundhedssektoren, hvilket giver en betydelig tidsbesparelse i dagligdagen. NOVAX skaber sammenhængende forløb og et struktureret overblik. NOVAX kan ligeledes integreres med kommunernes ESDH-system samt levere vigtige informationer til ledelsesniveau om indsatser og effekter.

NOVAX A/S Bremårevej 9 8520 Lystrup Tlf.: 86 210 211 info@novax.dk www.novax.dk

NOVAX leverer journalsystemer til 63 kommuners sundhedspleje, 500 special- og alment praktiserende læger, sundhedscentre, Muskelsvindfonden, Forsvarets Rekruttering samt institutioner og skoler.

Nr.02_ april09_ side 27

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:55

Side 28

KORT NYT fra KIT@

Kit@ mener, at Multimedieskatten er en ommer Som det er de fleste bekendt, har KIT@ i medierne været fremme med kritik af den nye multimedieskat, som indgår i regeringens lovpakke i forbindelse med skattereformen. I korthed går multimedieskatten ud på at alle medarbejdere, der arbejdsmæssigt har adgang til et eller andet kommunikationsværktøj, beskattes med 5.000 kr. i det øjeblik medarbejderen i privat regi anvender telefonen, pc’en eller hvad man nu kommunikerer med, uanset om det er i embeds medfør eller ej. Det vil ikke som i dag være muligt at fradrage egne udgifter til kommunikation fra de 5.000 kr. Alt i alt betragter vi skatten som en ren ekstra skat på fleksibel arbejdskraft. Kritikken har bestyrelsen konkretiseret i et høringssvar til Skatteministeriet, hvori de uheldige konsekvenser af den nye multimedieskat fremhæves.

Overskrifterne i KIT@’s anke er: 1. De negative, beskæftigelsesmæssige konsekvenser i kommunalt regi samt hindringer for øget digitaliseringsindsats. KIT@ ser indførelsen af multimedieskatten som tilbageslag for os som kommunale arbejdsgivere for at imødekomme arbejdstagernes behov for fleksibilitet i opgaveudførelsen, og dermed en direkte trussel for kommunernes bestræbelser på at skabe attraktive arbejdspladser på et konkurrencebetonet arbejdsmarked. 2. Retssikkerheden under pres (lovens tilfældighed, den frie fortolkning og muligheder for unddragelse). KIT@ mener, at multimedieskatten ikke medvirker til en forenklet og forståelig skattemodel, men vil medføre behov for langt mere administration og kontrolforanstaltninger samt kriminalisering og mistænkeliggørelse af borgerne, iført IT-udstyr.

Læs hele høringssvaret fra KIT@ på itchefer.dk

Tak til alle deltagere på temadagene på Kolding Fjord Hotel den 5. og 6. marts. Det var, som altid, en fornøjelse og vi ser frem til at se jer alle igen til efterårsseminaret.

Gratis Abonnement: Send en mail til mail@itchefer.dk og kom med på vores elektroniske abonnementsliste. Så får du magasinet lige ind i PC'en ved hver udgivelse helt gratis. Husk også at få kollegaerne med på listen. Nr.02_ april09_ side 28

Skift i sekretariatsbistand til KIT@: Bestyrelsens overvejelser om behovet for sekretariatsbistand har resulteret i, at aftalen om sekretariatsbistand fra COK er blevet opsagt til fordel for en aftale med Louise Andersen fra Koncept, som fra 1. april vil stå som foreningens kontaktpunkt i det daglige arbejde. Louise er i forvejen tilknyttet KIT@ som KIT-magasinets blæksprutte, hvor hun på forbilledligt vis i en årrække har håndteret annoncesalg og abonnementsservice. Bestyrelsen glæder sig til det udvidede samarbejde og byder hermed Louise velkommen. ■

Opstart af internationale samarbejder: Et af de områder bestyrelsen har arbejdet på, har været at åbne op for er at finde ligesindede i de lande, vi normalt sammenligner os med. Som nævnt på KIT@’s årsmøde har bestyrelsen derfor tilsluttet sig sammenslutningen LOLA (Linked Organisation of Local Authority ICT Societies). Medlemskredsen består af søsterforeninger fra Canada, USA, Sverige, Holland, Belgien, UK og New Zealand. Endvidere deltager medlemmer fra bestyrelsen i vores svenske søsterorganisation KommITS årsmøde i Helsingborg fra den 4. til 8. maj. Bestyrelsen vil i løbet af foråret tage stilling til, om vi på vores årsmøde tilsvarende skal åbne op for særligt indbudte gæster fra søsterforeninger i andre lande. Et andet internationalt samarbejde handler om IT-sikkerhed, specielt ITawareness. I har alle bidraget med svar på et spørgeskema fra ENISA for at kortlægge it-awareness i de danske kommuner. ENISA er et EU-kontor med den fulde titel ”European Network and Information Security Agency”. På baggrund af dette arbejde mødes myndighedsrepræsentanter fra de nordiske lande samles den 28. maj i ENISA-regi i Olso for at drøfte mulighederne for fremtidige, fællesnordiske tiltag samt erfaringsudveksling. Fra KIT@ deltager Per Stenaa og Jørgen Kristensen.

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:55

Side 29

Konkurrencen præsenteres af

Besøg www.cok.dk/web2konkurrence og følg linket til det Google-site, som konkurrencen foregår i.

Kom med i vores kreative processer Upload din idé til os! Vær med til at designe Danmarks bedste uddannelse Digital styring og organisation

Præmier

Hvad er en state of the art uddannelse for medarbejdere, der arbejder med digitalisering i det offentlige? Kom med dit bud. Upload din idé til Danmarks bedste uddannelse om Digital styring og organisation – vi har uploadet vores idé, som du kan tage afsæt i.

2. + 3. præmie:

Hvordan deltager jeg? Besøg www.cok.dk/web2konkurrence og følg linket til det Googlesite, som konkurrencen foregår i. For at deltage skal du bruge eller oprette en google-mail, fx: jacob.dyppel@gmail.com. Her ﬁnder du ﬂere oplysninger om konkurrencen og kravene for at deltage. Sidste frist for upload af dine idéer er den 15. maj 2009 Vi modtager gerne forslag og idéer og diskussioner fra Enkeltpersoner Private virksomheder It-afdelinger

1. præmie:

To fribilletter til CeBIT-messen 2010 i Hannover incl. overnatning på hotel. Værdi ca. 12.000 kr. Gratis deltagelse på grundmodul i Digital styring og organisation. Værdi ca. 9.000 kr.

Målgruppe Uddannelsens målgruppe er kommunale it-medarbejdere, it-konsulenter og andre medarbejdere med interesse for offentlig digitalisering. COK, KL og KITA udvælger de bedste forslag og kontakter vinderne direkte. COK, KL og KITA vil på baggrund af de modtagne input udarbejde en inspirerende og varieret uddannelse.

Spørgsmål til konkurrencen? Kontakt chefkonsulent i COK Jacob Dyppel på M: 6155 5988 eller E: jady@cok.dk

COK er den førende læringspartner inden for offentlig kompetenceudvikling. 25.000 kommunale politikere, ledere og medarbejdere gør hvert år brug af COKs tilbud. Som kommunernes egen virksomhed arbejder COK for at kvaliﬁcere den kommunale drift og udvikling. Det sker gennem udviklingsprocesser, undervisning og facilitering af netværk med bidrag fra mere end 1.200 konsulenter og eksperter fra ind- og udland. COK samarbejder med sin ejer KL om en række formidlingsopgaver med relation til den kommunale opgavevaretagelse.

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:55

Side 30

NYT fra Danmark Af Anna Eskelund

Trivsel er ikke kun frugtordninger Fredensborg Kommune har for 18 måneder siden nedsat et tværfagligt team, som arbejder struktureret og kontinuerligt med at blive en god arbejdsplads. ”Her er tale om et forum, hvor vi kontinuerligt arbejder med at gøre Fredensborg Kommune til attraktiv arbejdsplads for hermed at have lettere ved både at rekruttere og fastholde medarbejdere”, fortæller chefkonsulent Sune Rosdahl, der er koordinator af det tværfaglige kompetenceteam. Teamet har otte medlemmer og er bredt sammensat, så det fanger mange forskellige facetter af det at være en kommunal arbejdsplads.

En helhedsorienteret tilgang Teamets største arbejdsopgave indtil nu har været at etablere en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi. Teamet har dog ikke behøvet at genopfinde den dybe tallerken: ”Vi har arbejdet ud fra konkrete analyser og evalueringer af, hvad der typisk får medarbejdere til enten at blive i jobbet eller

Nr.02_ april09_ side 30

skifte job. Herved har vi fået et velbeskrevet grundlag for vores arbejde med at beskrive, hvilke elementer, der er vigtige for at tiltrække og fastholde medarbejdere”, fortæller Sune Rosdahl. Teamets arbejde har udmøntet sig i en rekrutterings- og fastholdelsesstrategi i tre spor.

Ansigtet udadtil Det første spor i strategien har fokus på kommunens ansigt udadtil. ”En vigtig del af arbejdet har været at blive mere bevidste om, hvad vi har at byde på og blive bedre til at fortælle om det”. En af de ting, Fredensborg har at byde på, er arbejde med mening i og en mulighed for at gøre en forskel, hvilket er af stor værdi for medarbejderne. ”Vores trivselsundersøgelser fortæller, at medarbejdere oplever

kit0209:Layout 1

02/04/09

13:55

Side 31

det som vigtigt, at de er med til at skabe resultater og værdi for borgerne. Så det er et element i strategien at synliggøre det store arbejde, som udføres af alle de medarbejdere, der virkelig brænder for sagen”.

“

Trivsel er ikke bare frugtordninger. Det er en tilstand, der kan fremmes.

For at lette dette arbejde lægger kompetenceteamet op til at igangsætte udviklingen af en budskabsplatform, der skal bruges i det praktiske kommunikationsarbejde, hvad enten det handler om at fortælle gode historier om arbejdet i kommunen eller rekruttere nye medarbejdere. ”Vi arbejder på at professionalisere vores rekruttering. I øjeblikket foregår rekrutteringen på mange forskellige måder. Nu arbejder vi på et rekrutteringskoncept, som alle aktører i kommunen, der har med rekruttering at gøre, kan bruge. Og her tænker vi ikke kun på lederne. Medarbejderne spiller en vigtig rolle som ambassadører og aktive medspillere i arbejdet med at rekruttere deres nye kolleger” siger Sune Rosdahl.

De indre linjer Det andet spor i Fredensborg Kommunes rekrutteringsstrategi er arbejdet på de indre linjer. ”Det nytter ikke noget at professionalisere og effektivisere rekrutteringen, hvis ikke kommunen er en god arbejdsplads, for så vil vi ikke kunne fastholde medarbejderne. Derfor rummer strategien et spor, der har fokus på at skabe trivsel. Og trivsel er ikke bare frugtordninger. Det er en tilstand, der kan fremmes”, siger Sune Rosdahl. I arbejdet med at skabe trivsel har Fredensborg Kommune anvendt viden fra Videncenter for Arbejdsmiljø, der er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. ”Videncentret har formuleret seks såkaldte guldkorn, der giver et billede af de grundlæggende elementer i et godt psykisk arbejdsmiljø. Guldkornene har vi brugt i vores trivselsundersøgelse”. ”Trivselslundersøgelsens resultater er formidlet i hele organisationen. Hver eneste af kommunens 200 personaleenheder har fået en rapport om trivslen på den konkrete arbejdsplads set i forhold til arbejdspladser på samme område. Så eksempelvis har hver af kommunens børnehaver fået en rapport om trivslen i den enkelte børnehave sammenlignet med børneområdet generelt.” Men kommunen nøjes ikke med at undersøge – man arbejder også med at forbedre trivslen. ”Efter udsendelsen af rapporter er de enkelte arbejdspladser gået i gang med en dialog – individuelt og i personalegrupperne. I forlængelse af dialogen bliver man enige om relevante forbedringer”

Mere arbejdskraft Det tredje spor i kommunens rekrutterings- og fastholdelsesstrategi har fokus på at skabe mere arbejdskraft.

Sune Rosdahl, Fredensborg Kommune

”Konkurrencen om arbejdskraft er hård. Derfor bliver vi også nødt til at se på hvordan vi kan få den enkelte medarbejder til at blive længere på arbejdsmarkedet. Her skal vi kigge på det at befinde sig sent i karrieren. Masser af medarbejdere sent i karrieren kan have mod på at blive, hvis jobbet stadig er meningsfyldt. Vi kigger i kompetenceteamet på mentorordninger mv., hvor medarbejdere sent i karrieren giver deres værdifulde erfaringer videre.” Desuden har vi vidst længe før finanskrisen, at der ville komme ledighed inden for industri og håndværk. Så i teamet barsler vi med et projektforslag, der handler om at kanalisere ledig arbejdskraft ind i kommunale stillinger. Dette vil være en fordel både for den enkelte medarbejder, som herved undgår arbejdsløshed, og for kommunen, hvor vi har brug for flere hænder”. ■

Nr.02_ april09_ side 31

kit0209:Layout 1

02/04/09

Nr.02_ april09_ side 32

13:55

Side 32