kit0309:Layout 1
27/05/09
14:24
Side 1
KOMMUNERNES IT MAGASIN Nr. 03 juni 09 ISSN 1399-7947
TEMA : Drift: Din, min og vores
■ Ballerup indfører interaktive skoletavler ■ KMD fastholder sit jerngreb ■ UNDERSØGELSE: Økonomisystemer Nr.03_ juni09_ side 1
kit0309:Layout 1
27/05/09
14:24
Side 2
Gå den direkte vej KMD OPUS. ET INTEGRERET VIRKSOMHEDSSYSTEM DER BINDER ARBEJDSPROCESSERNE TÆTTERE SAMMEN Forbered dig på at gå nye veje, når det gælder drift og ledelse af din organisation. KMD Opus er det første integrerede virksomhedssystem til kommuner. Det bygger på erhvervslivets foretrukne it-platform, SAP – hvor skel og siloer brydes ned, og ét sammenhængende system håndterer alle kritiske forretningsprocesser. Spørg til KMD Opus næste gang, du møder KMD, eller klik ind på opus.kmd.dk Nr.03_ juni09_ side 2
kit0309:Layout 1
27/05/09
14:25
Side 3
1
36
2
5
Indhold nummer 3 · juni 2009 Leder
side 5
Ballerup indfører interaktive skoletavler
side 6
4
Med et klart ønske om at møde folkeskoleeleverne i deres verden og ønsket om at udvikle kommunens skoler til morgendagens krav, investerer Ballerup Kommune nu i 300 interaktive skoletavler over de næste tre år.
Ni kommunale topchefer udpeget til arbejdsgruppe
side 8
Der er nu udpeget ni kommunale topchefer til at deltage i den rådgivningsgruppe, der skal bistå direktionen i Kombit A/S, så det nye fælleskommunale it-selskab og kommunerne kan få et fornuftigt samarbejde fremover.
ERP-systemer dominerer i kommunernes direktioner side 13 På bare tre år er der sket mere end en tredobling i anskaffelsen af ERP-systemer i landets kommuner.
KMD fastholder sit jerngreb
Digitaliseringsmessen09:
Kommunernes nye markedsplads side 10
side 14
KMD fastholder sit jerngreb indenfor økonomistyring- og ERP-systemer – her godt to år efter kommunalreformen. Virksomheden har mistet fem kommuner inden for ERP og økonomistyring på tre år.
Billund Kommune køber KMD Opus
side 21
Billund Kommune vælger KMD OPUS som nyt administrativt styringssystem.
:
TEMA : Drift: Din, min og vores
Mere professionelle it-beslutninger i kommunerne
side 24
Sourcing ses i et overordnet strategisk perspektiv i it-afdelingerne i de danske kommuner, siger CEDI, Center for Digital Forvaltning, der har iagttaget en øget grad af professionalisering efter kommunalreformen.
Suverænitet er byttet ud med besparelser
side 26
Indsatsen på Egedal Kommunes biblioteker skal fokuseres yderligere på lånernes behov og arbejdet flyttes fra praktisk service til rådgivning, en udvikling fra transaktion til relation.
Hørsholm baner vejen til insourcing med fiber
UNDERSØGELSE: Økonomisystemer For tre år siden gennemførte Herbert Nathan & Co en undersøgelse markedet for Økonomisystemer eksklusivt for Kit-Magasinet. En række kommuner og regioner har anvendt den tidligere undersøgelse til at skabe overblik i forbindelse med investering i nye systemer. Efter flere opfordringer har vi nu valgt at gentage analysen.
side 16
side 29
It-chef Michael Voel, Hørsholm Kommune har ikke noget religiøst forhold til outsourcing, men it-infrastruktur, pc-lan og ip-telefoni kører kommunen selv, og det er der både god økonomi og strategi i.
Tre kommuner sammen om tandklinik
side 30
Center For Tandregulering er et banebrydende samarbejde mellem Ballerup-, Egedal- og Furesø Kommune om etablering af fælles kompetencecenter. De tre kommuner har gennem samarbejde skabt noget, der kan blive et nyt pejlemærke for andre kommuner fremover.
Høje Tåstrup udfordrer leverandører gennem outsourcing
side 32
For to år siden fik Høje Taastrup kommune implementeret et integreret løn- og økonomisystem fra Fujitsu Siemens; placeret på servere hos Silkeborg Data. Parallelt med dette har man nu gennem seks år haft al it-drift hos KMD. Men outsourcing er ikke en strategi hos Høje Taastrup. Det er derimod et blandt flere midler til at nå målet ”bedst og billigst”.
Fundament for fælles Medicinkort på plads
side 34
KORT NYT fra Kit@
side 34
KOMMUNERNES IT MAGASIN Udgiver: KIT@– Kommunale It chefer. Formand: Jørgen Kristensen Egedal Kommune For information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk
KRONIK: “Multimedieskatten peger den gale vej” side 22
Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4630 5066 Flemming@kjærsdam.dk
Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, la@koncept-net.dk
Redaktionsudvalg: Jørgen Kristensen, Egedal Kommune Michael Voel Jensen, Hørsholm Kommune Flemming Kjærsdam Louise Andersen
Layout: www.znildt.dk Forsidefoto: Colourbox Tryk: Jørn Thomsen A/S
Oplag: Kontrolleret af DanskNr.03_ Fagpresse 8.000side 3 juni09_
kit0309:Layout 1
27/05/09
Nr.03_ juni09_ side 4
14:25
Side 4
kit0309:Layout 1
“
27/05/09
14:25
Side 5
leder af Jørgen Kristensen, formand for KIT@
”Drift - din, min og vores” Dette nummer af KIT-magasinet har som tema-overskrift ”Drift - din, min og vores”, som refererer til den nye virkelighed, som kendetegner kommunal virksomhed efter reformen. Vi har i dette nummer sat fokus på at vise, hvorledes kommunerne allerede i år 2 har skabt fælles enheder på tværs af kommune og regionale grænser løser opgaver med afsæt i vidensdeling, faglig bæredygtighed, effektiv ressourceudnyttelse, hvor det giver øget værdi for de borgere, der er kunder i butikken.
Her ser KIT@, at Kombit har en rolle at spille, og vi noterer os med tilfredshed direktionens inddragelse af kommunale chefer fra både IT og forretningssiden i prioriteringen af de opgaver, Kombit skal løse. Kombit vil være et godt bud på en IT-strategisk tænketank for såvel kommunerne som for KL og Ministerierne, og senere i samarbejde med leverandørleddet, til at sikre realisering af de muligheder, der ligger lige for – hvis der ellers kan opnås politisk enighed om forretningsmodellen. Et eksempel på en ny, fælles dagsorden kunne være: Er det muligt at samle og automatbehandle stamoplysninger og regelbaserede normalydelser, som i dag belaster de kommunale økonomisystemer i en fællesoffentlig registermodel? Herved ville transaktionsflowet med tilhørende sagsbehandling for de 80% af borgerne, der kan klare sig selv via straksafgørelser blive afløftet fra den enkelte kommune, ligesom det vil sikre en ensartet behandling, næsten uanset organisering af opgaveløsning.
At it her spiller en afgørende rolle for at overkomme fysiske afstandsbegreb, smidige sagsgange og god kommunikation er i sig selv ikke overraskende. Men at dem, der kender til og har ansvar for forretningen på tværs af kommunerne sætter sig ned og definerer en ny forretningsmodel med nye måder at arbejde på, viser hvor stort et potentiale, der er i at gentænke sit ansvarsområde digitalt set i sammenhæng med de andre offentlige myndigheder, der indgår i ens leverancekæde.
Det vil i sig selv flytte fokus fra den opfattelse, at det er vigtigere for hver eneste kommune at opbygge, udbygge og vedligeholde transaktionsorienterede styringssystemer med afsæt i enhedspriser, mængde og vareflow på alle borgernes vegne, end at have fokus på at levere service- og rådgivningsydelser skåret til den enkelte borgers særlige behov for støtte - uanset om der er tale om handicapforanstaltninger som følge af en ulykke eller pasningsordning i ydertimerne til børn.
Med andre ord, det er nu på mode at bringe sin faglige indsigt i spil til gavn for helheden og opgaveløsningen.
Samtidigt vil det skabe nødvendig plads til at tænke it ind i en hel ny dimension i måden at løse samfundsrelaterede udfordringer på, nemlig hvordan man kan forudse og afbøde omfanget af de problemer, der senere medfører behov for behandling. Den forebyggende sundhedsindsats, beskæftigelsesindsatsen samt energi og klimaindsatsen er gode eksempler på nye kommunale forretningsområder, og her hjælper ingen lokale ERP-systemer til med at kortlægge, hvad der skal gøres for at opnå det bedste resultat.
Når vi nu har taget proppen af flasken, er det måske på tide at gentænke hele forretningsmodellen, inklusive system- og it-arkitektur i relation til de nye opgaver, kommunerne skal løfte og det øgede samarbejde, der skal til, for at den offentlige sektor fremstår som en sammenhængende ”public service” kanal for de borgere, der har et behov i en given situation.
Vi står foran en spændende tid, hvor alle siger, de vil have forandring. Og mulighederne for at skabe forandring har aldrig været større. Den kommende tid vil vise, om alle – Dig, mig og de andre – i fællesskab evner at kombinere de teknologiske muligheder med nye måder at tænke forretning på med et perspektiv der rækker en generation længere ud.
Nr.03_ juni09_ side 5
kit0309:Layout 1
e
27/05/09
14:25
Side 6
NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam
Ballerup indfører interaktive skoletavler Med et klart ønske om at møde folkeskoleeleverne i deres verden og ønsket om at udvikle kommunens skoler til morgendagens krav, investerer Ballerup Kommune nu i 300 interaktive skoletavler over de næste tre år. Dermed får samtlige 19 skoler del i de nye tavler. De interaktive tavler skal få flere elever med i undervisningen, fremme kreativiteten og give undervisningen et pædagogisk løft. Ballerup Kommune sender alle lærere på kursus i brugen af de interaktive skoletavler, og implementerer og vedligeholder it-satsningen fra centralt hold. Som en del af en tre-årig it-handlingsplan indfører 19 folkeskoler og specialskoler i Ballerup Kommune nu elektroniske tavler i samtlige klasselokaler. En elektronisk skoletavle projicerer billederne fra en computer op på en interaktiv tavle, der opfanger alle berøringer. Dansk Data Display, som leverer og installerer de 300 tavler, projektorer og software, oplyser, at det koster omkring 25.000 kroner for at udstyre et klasselokale.
Ifølge it-ansvarlig Sebastian Larsen, Ballerup Kommune, bliver det it-afdelingens opgave at sikre, at de pc´er, der er koblet op til de interaktive skoletavler, ved hjælp af system- og hjælpeværktøjer kan styres fra it-afdelingen. ”Lærerne skal ikke tænke på eller bruge tid på nogen form for opdateringer af den medfølgende software til deres interaktive skoletavler eller computerne. Det klarer it- afdelingen. Vi kan også lave fejludbedringer fra centralt hold, så der ikke går for meget tid med at skulle ud på skolerne,” siger Sebastian Larsen.
IT styres centralt For at styre hele it-implementeringen og lette lærernes og skolernes it-håndtering i dagligdagen, så har Ballerup Kommune valgt et system, hvor alt kan styres fra centralt hold. Alt software kan opdateres og fejl kan udbedres uden, at lærere og elever mærker nogen form for gener i forhold til undervisningen. Samtidig har Ballerup Kommune udarbejdet en elektronisk fejlmeldingsprocedure til lærerne, hvor fejl på computere eller software til tavlerne bliver meldt ind til service desk og kan udbedres samme dag. Lærerne har også mulighed for at inddrage informationer fra nettet i undervisningen. Det betyder ifølge direktør Dorrit Christensen fra Ballerup Kommune, at stoffet nu kan formidles på en helt anden måde end tidligere.
Public IT Solutions Portal- og internetløsninger for kommuner, regioner og styrelser.
inCaptiva A/S Englandsgade 25 5000 Odense C Nr.03_ juni09_ side 6
Tlf: 70 20 21 90 E-mail: mail@incaptiva.dk Web: www.incaptiva.dk
kit0309:Layout 1
“
27/05/09
14:25
Side 7
Lærerne skal ikke tænke på eller bruge tid på nogen form for opdateringer af den medfølgende software til deres interaktive skoletavler eller computerne. Det klarer it- afdelingen, Sebastian Larsen, Ballerup Kommune.
”Ved at bruge elektroniske skoletavler i undervisningen, og anvendelse af pc´er til lærere og elever, gør vi i højere grad den moderne teknologi til hverdag i skolerne. Dermed bliver der skabt fortrolighed med teknologien hos børn og voksne. På den måde får vi udviklet en pædagogisk praksis, som vi ikke har kunnet før. Via internettet kan vi nu inddrage informationer, dele viden, synliggøre og formidle stof på en helt anden måde end vi har kunnet tidligere,” siger direktør Dorrit Christensen.
Undervisning af lærere Det er den danske virksomhed Dansk Data Display, der indretter de interaktive klasselokaler i Ballerup Kommune. Virksomheden har solgt interaktive skoletavler til mere end 1000 skoler i landet. For at implementeringen af de elektroniske skoletavler også giver resultater i form af bedre undervisning, er det ifølge produktchef Peter Bræmer, Dansk Data Display, vigtigt, at lærerne også undervises i anvendelsen og mulighederne med de elektroniske tavler. Ballerup Kommune uddanner ca. 30 superbrugere fordelt på de 19 skoler i kommunen. Efterfølgende har lærerne på skolerne i Ballerup kommune mulighed for at tilmelde sig mere fagrettede kurser for at løfte undervisningen inden for deres eget fag. It-afdelingen har også ansvaret for løbende at vedligeholde projektorer og tavler. ■
Samtidig med at undervisningssituationen forbedres for børnene gennem nye læreprocesser, så har Dorrit Christensen også en forventning om, at de digitale løsninger i højere grad kan understøtte lærernes arbejde med at differentiere undervisningen, og dermed støtte alle børn. Også børn med vanskeligheder. ”Vi skal sikre, at der er udfordringer til alle børn i folkeskolen. For den enkelte elev har jeg en forventning om, at it-løsningerne kan støtte dem i at finde deres veje i læreprocessen ved brug af flere forskellige redskaber. Eksempelvis når børn skal arbejde med faglige udfordringer, så er der mange flere måder at finde frem til en løsning på. De får simpelthen indflydelse på deres egen læreproces, og det vil fremme kreativiteten og nysgerrigheden,” siger Dorit Christensen. Der bliver hængt 100 nye tavler op om året. Så ved udgangen af 2011 vil samtlige 300 elektroniske skoletavler være i gang i klasselokalerne. Ud over de interaktive skoletavler får alle lærere bærbare computere, og alle 3. klasser elever skal udstyres med bærbare computere, der følger dem til 10 klasse. Nr.03_ juni09_ side 7
kit0309:Layout 1
e
27/05/09
14:25
Side 8
NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam
Ni kommunale topchefer udpeget til arbejdsgruppe Der er nu udpeget ni kommunale topchefer til at deltage i den rådgivningsgruppe, der skal bistå direktionen i Kombit A/S, så det nye fælleskommunale it-selskab og kommunerne kan få et fornuftigt samarbejde fremover. De fem kommunaldirektører:
Rådgivningsgruppen er bredt sammensat af kommuner med hensyn til kvalifikationer, geografi og størrelse. Der er fem kommunaldirektører i rådgivningsgruppen, her i blandt adm. dir. Claus Juhl, Københavns Kommune.
• • • • •
Herudover har fire chefforeninger fået hver en plads i rådgivningsgruppen. Kit@´s formand og centerchef for IT og Digitalisering Jørgen Kristensen, Egedal Kommune er ligeledes blevet udpeget.
De fire chefforeninger:
Foto: Jakob Carlsen
“
Den nye rådgivningsgruppe vil blive en helt central del af Kombit.
Jane Wiis, Frederikshavn Kommune, Bjarne Pedersen, Rudersdal Kommune, Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune, Adm. direktør Claus Juhl, Københavns Kommune Stadsdirektør Jørgen Clausen, Odense Kommune
• Foreningen af socialchefer: Senior- og sundhedsdirektør Erik Demant, Kolding Kommune • Kommunalteknisk chefforening: Teknisk direktør Svend W. Jensen, Næstved Kommune • Børne- og Kulturchefforeningen: Børne- og Ungdomschef Bruno Borella, Rebild Kommune • Foreningen af Kommunale IT-chefer, KIT@, Centerchef, IT og Digitalisering Jørgen Kristensen, Egedal Kommune. Det første møde mellem rådgivningsgruppen og Kombits direktion bliver i august måned. Der er opstillet fem punkter, som bliver de forretningsmæssige opgaver Kombit og rådgivningsgruppen skal beskæftige sig med. • Prioritering af modning af projekter som Kombit skal deltage i • Prioritering af endelige projektforslag til direktionen • Vurdering af den markedsmæssige nødvendighed. Forretningsmodellen bygger på businesscases for hvert enkelt projekt • Opfølgning på effekt og økonomi af produktet i og efter projektet • Forankring blandt kommunerne af Kombits projektog produktportefølje Kombits direktør Hans Berthelsen siger til Kit-Magasinet, at han glæder sig overordentligt meget til det fremtidige samarbejde med den nye rådgivningsgruppe, som han mener, vil blive en helt central del af Kombit. Ifølge Hans Berthelsen er den nye rådgivningsgruppe et team, der både vil få et ansvar og blive involveret i de forretningsmæssige muligheder for det fælleskommunale selskab. Startkapitalen i Kombit er 600 mio. kr.
Hans Berthelsen Nr.03_ juni09_ side 8
■
kit0309:Layout 1
27/05/09
14:25
Side 9
Husk
Når I bru ger SKI’s a behøver I aldrig g ftaler, å i u db u d uanset h , vor mege t I køber.
Den 1. juni lancerer SKI en ny rammeaftale på alt fra standardprintere til avancerede multifunktionsmaskiner. Aftalen trykker prisen, udvider sortimentet samt giver jer og andre offentlige enheder større tryghed og prisgennemsigtighed, når I køber ind. Med aftalen får I det hidtil største udvalg af printere, kopimaskiner og multifunktionsmaskiner. Det sikrer jer præcis det udstyr, I har behov for, uanset om det er pris, kvalitet eller service, som vægter mest. Når I er klar til at købe, kan I skrive under på købsaftalen uden at ryste på hånden. For SKI har udarbejdet et skudsikkert aftalegrundlag, som giver jer samme gode vilkår på alle køb – både dem til 100 kr. og dem til 100 mio. kr. Samtidig gør aftalegrundlaget det nemmere at holde leverandørerne op mod hinanden og sammenligne deres priser. På den måde kan I altid finde den leverandør, der bedst opfylder jeres behov og til den bedste pris. Så I kan være sikre på at gøre et godt køb.
Bruncharrangement SKI afholder et brunchmøde om aftalen i København den 27. august fra kl. 8.30 – 11.30. Her kan I høre mere om aftalen, stille spørgsmål til indholdet og nyde en lækker brunch. ³ Tilmeld jer på ski.dk/kopiogprintbrunch
Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 ski@ski.dk www.ski.dk Q
Q
Q
Få mere info på www.ski.dk/kopiogprint2009
Q
Q
Nr.03_ juni09_ side 9
kit0309:Layout 1
e
27/05/09
14:25
Side 10
NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam
Digitaliseringsmessen09: Kommunernes nye markedsplads Messer arrangeres sædvanligvis for leverandørernes skyld. Med Digitaliseringsmessen09, der arrangeres af KL, Borgerservice Danmark og Foreningen af Kommunale IT-cheder (KIT@), bliver der nu sat fokus på digitaliseringens betydning for forretningsudviklingen i landets kommuner. På Digitaliseringsmessen09 er det kommunerne, der får en ny markedsplads og et fælles frirum med det formål at blive digitalt inspireret og lære af løsninger, der bruges i andre kommuner eller se nye perspektiver i samarbejder mellem kommuner eller på tværs af forvaltninger. ”Vi er medarrangører af Digitaliseringsmessen09 for at skabe viden om de mange velfungerende it-løsninger, der allerede kører i landets kommuner. Vi ser det som en ny fælles markedsplads for digitale forretningsløsninger, hvor udstillinger og præsentationer sker på de kommunale beslutningstageres præmisser mere end på leverandørernes. Det er vigtigt at Nr.03_ juni09_ side 10
skabe et nyt frirum, hvor de kommunale kunder kan tale sammen,” siger formand Jørgen Kristensen, KIT@.
24. september Digitaliseringsmessen09 er den første af sin art i Danmark, og arrangørerne forventer, at det vil blive en årligt tilbagevendende begivenhed. Messen afholdes den 24. september på Nyborg Strand. Der forventes over 40 udstillere og mindst 400 chefer, ledere og medarbejdere fra kommunerne.
- fortsættes næste side
kit0309:Layout 1
27/05/09
14:26
Side 11
Borgerselvbetjening på den
nye fælleskommunale it-infrastruktur
Læs mere på www.oib.dk Ny generation af borgerindberetninger Med OIB Borger har kommunernes fælles it-selskab, KOMBIT A/S, skabt en fremtidssikret indberetningsløsning, der har til formål at lette og effektivisere kommunernes digitale borgerbetjening – til gavn for både kommune og borgere. Det eneste, det kræver, er en internetadgang samt en Digital Signatur eller NetId fra netbank. Ny fælleskommunal it-infrastruktur OIB Borger er første skridt på vejen til at udvikle den nye fælleskommunale it-infrastruktur, der skal sikre intelligent udnyttelse af data og automatiske opslag i registre. OIB Borger er baseret på fælles offentlige standarder (OIOXML) og en moderne it-platform med brugervenlige, guidede indberetningsforløb.
Bedre borgerservice til en fornuftig pris Med OIB Borger vil din kommune kunne opnå en reel effektivisering og nytteværdi i form af tidsbesparelser, højere datakvalitet, færre fejl, automatisk opdatering med nye og reviderede blanketter, integration til ESDH via FESD-mail mv. – alt sammen til en yderst konkurrencedygtig pris.
Offentlig Nr.03_ juni09_ side 11
InformationsBase
kit0309:Layout 1
27/05/09
14:26
Side 12
- fortsat fra forrige side
Borgerservicecheferne i Danmark er fuldstændig på linje med KIT@ om de nye kommunale muligheder, der åbner sig ved at samle et bredt udsnit af digitale løsninger på ét sted, hvor løsninger kan afprøves og sammenlignes.
På den måde løfter Digitaliseringsmessen09 kommunernes viden om leverandørernes løsninger og løfter leverandørernes viden om kommunernes behov.
Udstillingsvindue ”Udbuddet af digitale løsninger er stort, og det kan være svært at vurdere om de enkelte løsninger skaber reel værdi for borgerne og medarbejderne i kommunen. Derfor er Digitaliseringsmessen09, hvor leverandørerne samles under et tag, en enestående chance for kommunerne – set som kunder – at dele viden i bred forstand mellem kommunale beslutningstagere, ledere og medarbejdere,” siger formand Britt Christensen, Borgerservice Danmark. KL har for nylig solgt KMD, og har efter salget af virksomheden mulighed for at fremme udbredelsen af mere standardiserede it-løsninger i kommunerne uafhængigt af KMD. Kommunerne oplever over en bred kam at være under pres fra ministerier og centralforvaltning om at fremme digitale borgerserviceløsninger på de administrative områder. ”Kommunerne er efter salget af KMD ikke på samme måde bundet af ejerskabet og om digitaliseringen i landets kommuner. Vi ønsker nu, at mange flere it-leverandører vil være med til at udvikle den kommunale sektor. Med Digitaliseringsmessen09 sætter vi fokus på de kommunale behov og skaber en platform, hvor kommunerne kan få adgang til alle relevante it-løsninger,” siger centerchef Jakob Harder, KL.
Digitaliseringsmessen09 bliver et udstillingsvindue af digitale løsninger, der allerede er i brug. Det er ikke kun løsninger, der handler om borgernes selvbetjening. ”Det er vigtigt, at vi skaber et kommunalt frirum for dialog på tværs af kommuner, og hvor det ikke er centralforvaltningerne eller it-leverandørerne, der sætter dagsordenen for digital forvaltning i kommunerne. For os er digitalisering i kommunerne langt bredere end blot administrativ digitalisering. Det handler om at se nye forretningsmuligheder med itløsninger, der gør kommunerne mere effektive. Og den dagsorden skal kommunerne sætte, fordi vi har ansvaret for driften i hverdagen,” siger Jørgen Kristensen. At digital ledelse af kommunerne også handler om andet og mere end administration, kan også ses på en række områder, hvor digitale løsninger bliver en serviceydelse overfor borgere og virksomheder. ”Digitalisering peger i begge retninger. Både udad mod borgerne og virksomhederne, og indad mod medarbejderne. Digitaliseringen handler om at levere gode serviceydelser, samtidig med at det effektiviserer arbejdsgangene indadtil. I fremtiden vil vi få flere opgaver, men skal løse dem med samme eller færre ressourcer. Derfor hænger digitalisering og effektiviseringer uløseligt sammen,” siger Britt Christensen. Messen bygger bro mellem kommuner, private it-leverandører og offentlige it-projekter. Ved at deltage på messen kan kommunerne være på forkant med den digitale udvikling og blive bedre i stand til at tage de strategiske valg af it-løsninger. ■
Undgå computertyverier – også i ferien
Digitaliseringsmessen09 den 24. september på Nyborg Strand. Der forventes over 40 ud-
Virksomheder og offentlige institutioner som eksempelvis skoler er ofte udsat for indbrud. Computere og store fladskærme er lette at komme af med, men der findes en enkel forebyggende løsning, der kan sætte en stopper for tyverierne, fordi man så nemt bliver afsløret.
stillere og mindst 400 chefer, ledere og medar-
Løsningen hedder PC Finder™ - et softwareprogram, der installeres på computeren og virker rent præventivt. Hvis computeren bliver stjålet, kan programmet afsløre, hvor den befinder sig, når der logges på nettet. Tyverisikringen koster ikke meget pr. måned og reducerer med garanti antallet af tyverier – også i ferien.
Læs mere på www.digitaliseringsmessen.dk
Hvis du vil vide mere, så kontakt Ateas licensteam på tlf. 7025 2550
Nr.03_ juni09_ side 12
bejdere fra kommunerne. Foreningen af Kommunale IT-chefer, KIT@, er medarrangør.
kit0309:Layout 1
e
27/05/09
14:26
Side 13
Økonomisystemer Af Flemming Kjærsdam
ERP-systemer dominerer i kommunernes direktioner På bare tre år er der sket mere end en tredobling i anskaffelsen af ERP-systemer i landets kommuner. Det viser en undersøgelse, konsulentfirmaet Herbert Nathan & Co har gennemført i kommunerne. I 2006, da en lignende analyse blev foretaget, var der i alt 17 kommuner der brugte ERP-systemer til økonomistyring, i dag tre år senere, er antallet oppe på 58 kommuner. Det svarer til, at de kommunale topledere i 60 procent af landets kommuner kører, eller i nær fremtid vil køre, på et ERPsystem. I alt 58 kommuner har besluttet sig for at basere deres ERP-løsninger på KMD Opus – fra SAP – eller Fujitsus Prisme – fra Microsoft. Dermed er det verdens to største leverandører af økonomisystemer, som udkæmper en kamp om at få størst mulig markedsandel blandt landets kommuner. ”De fleste kommuner har efter kommunalreformen været i udbud med deres it-systemer, og kravet fra de nye topledere er, at systemerne på de forskellige områder skal snakke samme sprog. Det giver nemlig langt bedre muligheder for at hive relevant ledelsesinformation ud og praktisere god økonomistyring. Og det er blevet vigtigere efter, at vi har fået større kommuner, at kommunens økonomisystem og fagsystemer skal kunne samarbejde. Derfor ser vi investeringerne i ERPsystemer som et led i en naturlig udvikling,” siger chefkonsulent Morten Mandøe, KL´s økonomiske sekretariat.
Koncerner Herbert Nathan & Co gennemførte i samarbejde med Kit-Magasinet en analyse af kommuner og regioners anvendelse af ”koncernsystemer” i april 2006. Nu er en tilsvarende undersøgelse gennemført tre år efter.
ningssystemer, der for eksempel dækker løn, indkøb, eller økonomi. Trenden er klar ved at sammenligne udviklingen i de 98 kommuner: Kommunernes direktioner vælger i høj grad de brede forretningssystemer. Ud af de i alt 58 kommuner, der har valgt ERP-systemer, har 41 i dag valgt KMD Opus, mens 17 har valgt Fujitsu Prisme. ”Det handler ikke kun om, at der skal være interaktion mellem økonomisystemet og fagsystemerne. Det handler også om, at der skabes bedre muligheder for at prioritere på tværs af områderne. Man kan sige, at økonomisystemet kommer til at fungere som en slags overligger for de forskellige fagsystemer. Det har eksempelvis ikke altid været lige nemt at få lønsystem og økonomisystem til at snakke sammen. Med de nye økonomisystemer på markedet er de to typer systemer fuldt integrerede. Det peger alt sammen i retning af at kommunerne i langt højere grad tænker som egentlige koncerner,” siger Morten Mandøe. Dermed investerer landets kommuner i præcis de samme ERP-systemer som private virksomheder. Udover at ledelser i landets kommuner investerer i ERP-systemer, ses lignende tendenser i landets regioner. Her har to ud af fem regioner investeret i ERP-systemer. ■
I 2006 fokuserede undersøgelsen på økonomistyring. Denne gang fokuserer den i højere grad på ERP-systemer – de brede forretningssystemer - og Best-of-Breed – de smalle forret-
De fleste kommuner har efter kommunalreformen været i udbud med deres it-systemer, og kravet fra de nye topledere er, at systemerne på de forskellige områder skal snakke samme sprog. Morten Mandøe Nr.03_ juni09_ side 13
kit0309:Layout 1
27/05/09
e
14:26
Side 14
Økonomisystemer Af Flemming Kjærsdam
KMD fastholder sit jerngreb KMD fastholder sit jerngreb indenfor økonomistyring- og ERP-systemer – her godt to år efter kommunalreformen. Virksomheden har mistet fem kommuner inden for ERP og økonomistyring på tre år.
Herbert Nathan & Co har gennemført en undersøgelse af kommunernes valg af økonomistyring- og ERP-systemer. Sammenlignes denne undersøgelse med den tilsvarende undersøgelse for tre år siden (bragt i Kit-magasinet april 2006), går KMD ØS ganske vist tilbage, men KMD formår i stor stil at "flytte" kommunerne med over på KMD-Opus, virksomhedens SAP-platform. Så den korte version er, at KMD i vid udstrækning fastholder sin "monopolagtige" position på kommunemarkedet.
Kommuner
2009
2006
41
5
KMD ØS
31
72 *)
Prisme
17
12
ØSIndsigt
8
8
Oracle
1
1
KMD Opus
98
98 inkl. *) Kompas
Ifølge undersøgelsen har KMD Opus 16 kommuner som kunder i dag. Herudover kommer 11 kommuner, der er ved at få implementeret KMD Opus og yderligere 14 kommuner, der har skrevet kontrakt. I alt 41. For tre år siden havde KMD blot fem kunder på Opus. Det er en nettotilgang på 36 kunder efter kommunalreformen. I samme periode er KMD ØS ved at miste (inkl. KMD Kompas/Navision red.) 41 kommuner. De kommuner som er ved at implementere Opus eller som har tegnet kontrakt om Opus, kører i skrivende stund på KMD ØS. Disse kommuner vil komme fra en smal platform over på en bredere ERP-løsning.
Nr.03_ juni09_ side 14
Bundlinjen er, at KMD netto har mistet fem kommuner i løbet af tre år. Til gengæld sidder de tungere på de tilbageværende med en SAP-løsning. De fem kommuner, som KMD netto har tabt, har i stedet valgt Prisme fra Fujitsu, som er en Microsoft platform. Det er også et bredt ERP-system. Lægges KMD´s og Fujitsus tal sammen, kan det siges, at danske kommuner altovervejende vælger et ERP-system fra SAP eller Microsoft. Dermed har analytikerne i en tilsvarende undersøgelse for tre år siden reelt fået ret i deres antagelser: At kommunerne som konsekvens af kommunalreformen ville investere i standard ERP-systemer til at styre økonomi, rekruttering, løn og administration. Det er præcis den samme udvikling, der er sket i det private erhvervsliv. Der vil, når de kommuner som har valgt KMD Opus også er blevet flyttet over på den nye platform, være 31 kommuner, som har KMD ØS, og som ikke længere udvikles og markedsføres af KMD. Dermed vil næsten hver tredje danske kommune indenfor de følgende år skulle i udbud om valg af et nyt økonomistyringssystem. ■
“
Bundlinjen er, at KMD netto har mistet fem kommuner i løbet af tre år. Til gengæld sidder de tungere på de tilbageværende med en SAP-løsning.
kit0309:Layout 1
Kii
j D if h l id
i dd
27/05/09
14:26
Side 15
/
/
kit0309:Layout 1
e
27/05/09
14:27
Side 16
Økonomisystemer Af Torben Storgaard, Kai-Morten Rosendahl og Herbert Nathan, HerbertNathan & Co
For tre år siden gennemførte Herbert Nathan & Co en undersøgelse markedet for Økonomisystemer eksklusivt for Kit-Magasinet. En række kommuner og regioner har anvendt den tidligere undersøgelse til at skabe overblik i forbindelse med investering i nye systemer. Efter flere opfordringer har vi nu valgt at gentage analysen. For tre år siden var det Økonomisystemer. Denne gang er temaet ERP-suiter (brede forretningssystemer) og udvalgte ”Best-ofBreed” (BoB) (smalle forretningssystemer). Det skyldes, at en række kommuner vælger ERP, andre vælger at kombinere forskellige punktløsninger i én samlet systemportefølje. Analysen er gennemført i perioden marts-maj 2009.
Kriterierne for at deltage som leverandør i undersøgelsen: Har en stor markedsandel i kommuner og/eller regioner. Er specifikt tilpasset til at dække behovene i en kommune eller region. Dækker en eller flere af nedenstående forretningsprocesser • Økonomi • Debitorer • Indkøb og logistik • Løn • Personale • Projekter Nr.03_ juni09_ side 16
kit0309:Layout 1
27/05/09
14:27
Side 17
De fem leverandører: Med udgangspunkt har vi udvalgt 5 løsninger. Alle leverandører er blevet spurgt om deltagelse og alle har svaret ja. Produkter og leverandører i alfabetisk orden efter produktnavn: Produktnavn
Leverandør
Produkt kategori
EG Indsigt
EG
Best-of-breed – Økonomi
ILS
Logica
Best-of-breed – Indkøb/lager
KMD Opus
KMD
ERP
Prisme
Fujitsu
ERP
Silkeborg Løn
Silkeborg Data
Best-of-breed -– Løn Der findes også andre systemer og leverandører som har leveret systemer til det offentlige marked. Oracle har leveret Økonomisystem til Københavns Kommune, men Oracle er ikke med på grund af begrænset markedsandel. Analysen er gennemført ved, at vi har aflagt hver leverandør et besøg, hvor vi har gennemgået mere end 100 forskellige evalueringsparametre herunder leverandørforhold, produktinformationer, proces understøtning, teknologi, priser, kundeinformationer, fremtidsvisioner mm
ERP-strategi/kontra BoB ERP-begrebet er i dag synonymt med administrative it-systemer, der understøtter virksomheders forretningsprocesser inden for salg, indkøb, logistik, produktion, økonomi, personale med mere. Karakteristisk for de traditionelle ERP-systemer er, at de understøtter en bred vifte af forretningsprocesser, og at data registreret ét sted har umiddelbar virkning andre relevante steder i systemet. Systemerne er typisk modulopbyggede, så man kan tage dele af systemet i brug gradvis, efterhånden som behovet opstår. Andre karakteristika er, at systemerne ofte indeholder en samlet og ensartet datamodel, så virksomhederne bliver i stand til at understøtte arbejdsprocesser på tværs af organisatoriske skel. Som modstykke til ERP-systemerne finder vi BoB-systemerne (Best-of-Breed). Som navnet antyder, satser leverandørerne af BoB på at udvikle systemer, der kun understøtter et begrænset antal forretningsprocesser, eksempelvis løn, personale eller indkøb. Systemerne indeholder ofte en høj grad af funktionalitet – i mange tilfælde højere end ERP-systemet inden for samme område. BoBsystemerne kan enten fungere som fritstående løsninger (stand alone-løsninger) eller kan integreres til andre ERP- eller BoB-systemer.
Kundetilgang pct fordeling
KMD Opus
ILS
ØS Indsigt
Prisme Silkeborg Løn
Indenfor seneste 2 år
75%
5%
0%
25%
40%
Mellem 2 og 5 år
25%
0%
0%
25%
10%
Mellem 5 og 10 år
0%
0%
15%
50%
10%
Mere end 10 år
0%
95%
85%
0%
40%
- mere på de næste sider Nr.03_ juni09_ side 17
kit0309:Layout 1
27/05/09
14:28
De fem leverandører:
Side 18
Fujitsu Prisme:
KMD Opus:
“Microsoft Dynamics AX til kommuner og regioner”
“Den bredsporede SAP løsning”
Prisme er en branche tilpasset løsning baseret på det markedsledende ERP-system Microsoft Dynamics AX (tidl Axapta). Dynamics AX findes hos mere end 10.000 kunder på verdensplan og anvendes af mere end 1.000 danske private og offentlige virksomheder.
KMD har siden etableringen i 1972 været den mest toneangivende IT-leverandør til danske kommuner. Det har primært været ved hjælp af egetudviklede løsninger til såvel de personale-, løn-, økonomistyring- som borgerrettede områder.
Dynamics AX udvikles i sin basis af Microsoft og sælges i Danmark af mere end 30 forskellige forhandlere. En række af disse forhandlere har udviklet særlige løsninger ovenpå Dynamics, enten til udvalgte brancher eller andre tværgående løsningskomponenter. En af disse forhandlere er Fujitsu, som i 1999 begyndte at udvikle en kommuneløsning baseret på et standardsystem. Derved fik leverandøren grundfunktionaliteten forærende og kan koncentrere sig om at udvikle de komponenter som gør løsningen særlig egnet til en Kommune eller Region. Året efter fik Fujitsu den første kunde på løsningen og i dag anvender 17 kommuner løsningen, eksempelvis Esbjerg og Allerød kommuner. Herudover anvendes løsningen i to af regionerne, i Region Sjælland og SydDanmark. Dynamics AX understøtter i sin grundbasis en lang række af processer, eksempelvis Økonomi, Debitorer, Projektstyring, Personale, Indkøb, Logistik mm., men også en lang række processer som ikke er relevante i det offentlige, eksempelvis Produktion, Marketing og Salg. Derfor er Dynamics AX og herunder Prisme løsningen en meget bred løsning, som kan udbygges på mange områder. Et område, som ikke kan understøttes, er offentlig løn. Her har Fujitsu indgået et strategisk samarbejde med Silkeborg Data, hvor de sammen kan levere en integreret Økonomi- og Lønløsning. 60.000-70.000 udviklingstimer Fujitsu har anvendt et sted imellem 60-70.000 timer på at udvikle add ons til det kommunale/regionale marked. Disse tilføjelser omfatter eksempelvis områder som kontoplan (Velfærdsministeriets), budgetposter i flere dimensioner, prisregister med fremskrivninger. Særlige momsregler, bogføring på ydelses CPR, interfaces blandt andet til KMD systemer, integrationer til NemKonto, debitorfakturering og CPR/CVR nr. integration til KMD systemer Teknologisk baserer Prisme sig på Microsoft værktøjer, herunder også Microsofts infrastruktur produkter, som portal (Sharepoint) og integrationsværktøj (Bizztalk). Endvidere er løsningen baseret på, at det er nemt at udveksle data med office produkterne Word og Excel. Ligeledes går Dynamics AX i retning af, at brugergrænsefladen langt hen ad vejen ligner Outlook, så brugere, som er vant til at anvende Outlook, finder det nemt at komme i gang med AX. Vælger man Prisme løsningen skal man være opmærksom på, at man ikke altid nødvendigvis er på den helt nyeste version af Dynamics AX, idet Fujitsu ofte skal anvende et år på at overføre Prisme Add-ons til den nyeste AX løsningen. Derved opstår der et års efterslæb for at få løsningen tilpasset. I skrivende stund er eksempelvis Prisme på Dynamics AX version 4.0. Hvis den købes på markedet uden de kommunale/regionale tilpasninger, hedder det version 5.0 (version 2009). Prisme på den nyeste version vil derfor blive frigivet i efteråret 2009. Planerne er også at udvikle yderligere funktionalitet til at dække såvel kommunernes og regionernes behov samt at gøre brug af – samt integrere - til endnu flere Microsoft værktøjer. Prisme er derfor en meget relevant løsning til kommuner/regioner som har valgt at basere sig på Microsoft produkter og som kan se visionen i at lægge sig i baghjulet på en af de største ERP-leverandører til mid-markedet.
Nr.03_ juni09_ side 18
I slutningen af 90´erne tog KMD de første skridt til at levere løsninger baseret på andre standardsystemer og leverede den første SAP HR løsning til en kunde. I 2005 formaliserede KMD samarbejdet med SAP og tog dermed initiativet til det som i dag er SAPs Opus løsning. Udvikling af KMD Opus er KMDs største enkeltstående initiativ og vurderes, at være en helt afgørende årsag til, at EQT har købt KMD. At KMD Opus initiativet er så stor en satsning understreges af antallet af medarbejdere, som KMD har dedikeret til udvikling af løsningen. Over 300 SAP-udviklere er involveret i omlægning fra KMD´s gamle løsninger til SAP, hvilket med et slag har gjort KMD til en af Nordens største SAP huse. Tanken med Opus er, at det skal dække meget bredere end Økonomi og Personale. Opus skal på sigt erstatte alle KMD´s egne løsninger i en samlet integreret suite. På samme måde som mange store private virksomheder har implementeret brede ERP suiter, ser KMD muligheden for at udvikle integrerede løsninger til kommuner og regioner med en og samme datamodel. Funktioner KMD Opus er således opdelt i en række områder. Administrativ Styring dækker over Økonomi, Personale, Løn, Debitorer, Projekter, Indkøb mm. Herudover er det tanken at også Myndigheds og Service produktion (udover den administrative styring) eksempelvis dække løsningsbehov indenfor social området. På toppen af alle løsninger er det tanken at man skal kunne udtrække ledelsesinformation på kryds og tværs samt tilgå løsningen enten som medarbejder eller borger via en web grænseflade. KMD valgte SAP fordi SAP er verdens største ERP leverandør og anvendes af tusinder af virksomheder i hele verden indenfor mange forskellige brancher. SAP dækker alle mulige – og umulige – processer, alt fra økonomi over personale, løn, økonomi, salg, logistik, produktion mm. På toppen af SAPs administrative moduler har KMD foretaget en række branchemæssige tilretninger indenfor eksempelvis Offentlig moms, Budgettering, Kontoplan, Integrationer samt danske standarder for indkøb. KMD har i dag 16 kommuner på KMD Opus platformen og er ved at implementere i 11 kommuner. I alt har KMD skrevet kontrakt med 41 kommuner. Den eneste region, som anvender løsningen i dag, er Region Sjælland på Løn og HR området. Alle kunderne anvender Økonomi-, og Personaledelen og cirka halvdelen også Indkøbsfunktionerne. På Løn anvender kun en kunde SAP, mens resten anvender KMD´s gamle løn løsning. Interessant er også at KMD Opus udelukkende kan erhverves som en service løsning, hvor man betaler en årlig afgift for såvel licens leje, drift som vedligeholdelse KMD Opus er langt fra færdig. Der er masser af planer for videreudvikling indenfor løn, økonomistyring, projektstyring, indkøb, tidsstyring, portaler mm. Der er således ingen tvivl om, at det skib, som KMD har søsat, er en stor damper. Man er nået et stykke, men der er fortsat lang vej til at skibet er helt i havn.
kit0309:Layout 1
27/05/09
14:28
Side 19
EG ØS Indsigt:
ILS:
Silkeborg Data:
“Den kundestyrede økonomiløsning”
“Målrettet Indkøb- og Lagerløsning til sygehuse”
”Løn til det offentlige Danmark”
ØS Indsigt (tidligere ØS 2000) er en anderledes løsning end man normalt ser på markedet. Løsningen er nemlig ejet af en kreds af brugere og ikke som normalt af en IT-leverandør.
ILS rækker tilbage til 1986. Løsningen blev oprindeligt udviklet af B-data i Århus i tæt samarbejde imellem sygehusfolk og tidligere KMD ansatte.
Silkeborg Løn udvikles af Silkeborg Data, som er et 100 procent ejet datterselskab i Jyske Bank. I alt arbejder 140 personer med salg, implementering, support og udvikling af løsningen.
Ejerkredsen omfatter i alt 13 kunder, opdelt på 11 kommuner og 2 regioner. Eksempler på kunder (og ejere) er Gladsaxe, Hørsholm, Odense, Vejle, Herning, Region Midt og Region Nord. Ejerkredsen og dens fastsatte bestyrelse mødes to gange om året og fastlægger produktudviklings strategien for produktet. Hver kunde har i den forbindelse en stemme. EG`s (tidligere EDB Gruppen) rolle er at varetage den praktiske udvikling af produktet samt varetage løbende support. Herudover har EG ansvaret for at sælge løsningen til nye kunder. Brugerne betaler i den forbindelse en årlig afgift for at være medlem, der dækker de omkostninger som EG har til salg og udvikling. Der er således tale om en relativ billig løsning sammenholdt med de mere kommercielle løsninger. Produktstrategien er at levere et økonomisystem med mulighed for at kunne etablere snitflader til omkringliggende systemer, såvel modtage data fra subsystemer som at kunne levere data til LIS systemer. Der er således ikke planen at levere et system som dækker alle tænkelige systembehov indenfor det administrative område, men udelukkende fokusere på Økonomistyring. Løsningens historie går tilbage til 1977. I 1998 blev løsningen overtaget fra daværende Dac-Data og har siden hen gennemgået en teknologisk ansigtsløftning, herunder omlægning til Java så der er i dag er tale om en relativ moderne løsning, som kan køre med web baseret brugeradgang. Dette bevidner de to største installationer, Odense kommune og Region Midt om med hver cirka 3.000 brugere, og hvor størstedelen af dem er decentrale. ØS Indsigt dækker Økonomi, regnskab og debitorer. Modulerne omfatter eksempelvis E-bilag Regningsdebitorer, Aktiver, Budget, Rapporter, Bogføring, Udbetaling, Central og decentral kontoplan. Herudover forefindes diverse tillægsmoduler fra EG eller eksterne partnere. Herudover er der integrationer til en række systemer fra samarbejdspartnere, eksempelvis Silkeborg Løn og SAP indenfor Indkøbsområdet. Herudover er der naturligvis integration til diverse KMD systemer, idet løsningen som altid vil skulle co-eksistere med en række KMD løsninger. Løsningen er smal idet den udelukkende dækker økonomiområdet, men udmærker sig på en række områder eksempelvis med deres workflow tilgang, adviseringer, decentrale kontoplan samt rapporteringsskabeloner som følger Kommunernes Revisions vejledning.
Der var tale om en dos baseret version, som fik sin første kunde i 1988. I 1996 omlagdes løsningen til Windows og siden dengang er der løbende blev foretaget diverse forbedringer af produktet. I 2004 overtog WM-Data løsningen og for et par år siden Logica, da WM-Data blev lagt ind i Logica koncernen. I dag indgår løsningen i Logicas Healthcare gruppe, hvor der også leveres systemer indenfor EPJ, Laboratorier, Blodbank, Landspatientregisteret, Udlån af hjælpemidler mm. I alt otte personer er beskæftiget med løsningen heraf varetager seks personer videreudvikling. Strategien med systemet er at levere indkøb og logistik til sygehuse i DK. Der arbejdes også på at gøre mere for kommunerne. Et centralt element er, at videreudvikling er meget behovsdrevet, hvor man samler kunderne to gange om året. Med henblik på at få kunderne til at køre samme vej. Tæt kontakt til kunderne. Det er således hensigten at løse sygehusenes indkøbs- og logistik behov på en enkel måde. Funktioner Systemet leveres i et antal moduler som dækker kernesystemet inklusive on-line rekvireringsmodel. Hertil kommer Udbudsmodul (fælles indkøb), Rapporter/statistik, Budget, Projekt og Avance modul. De specifikke opgaver, som der er behov for på et sygehus, omfatter Operationspakker, sterilproduktion (miniproduktion), Integration til autoklave system, Ultranem rekvirering for sygepleje personale, Elektroniske ordrer til leverandører, Udløbsdatoer og batchnumre. Systemet dækker således rigtig godt behovene på et sygehus men indeholder også en række udviklingsområder, eksempelvis et bedre on-line brugerinterface, integration til warehouse management system, forbedret enhedshåndtering, transportlogistik samt håndtering af fakturaer fra udlandet. Systemets næsten monopolagtige rolle i det danske sygehusvæsen dokumenteres af mængden af kunder. I alt 30 sygehuse anvender løsningen, hvilket dækker alle de fem regioner. Dog er systemet ved at blive udfaset i Region Midt og flere af de andre regioner er på vej i udbud på en række af deres systemer herunder på Indkøb. Udover sygehusene forefindes ikke andre kunder. Antallet af brugere er af Logica anslået til ca. 50.000.
Den seneste ansigtsløftning har også bevirket, at brugergrænsefladen er blevet mere tilgængelig og indeholder også muligheder for at tilpasse brugergrænsefladen af brugeren til egne behov.
Systemets teknologiske basis er baseret på en Progress database, hvilket ikke hører til den mest anvendte database teknologi. ILS sælges på ”normale” licens vilkår, hvor man betaler for antallet af samtidige brugere, fordelt på centrale ILS brugere og on-line brugere. Endvidere skal der tillægges en årlig vedligeholdelses- og supportpris på 12-20 procent.
Løsningens prismodel er som nævnt væsentlig anderledes sammenholdt med de andre løsninger på markedet. Man betaler et indmeldelsesgebyr, når man starter og herudover betales en årlig vedligeholdelses afgift afhængig af størrelse af Kommune eller Region. En kommune med ca. 50.000 borgere betaler i størrelsesordenen under 1 mio. kr. om året. Prisen inkluderer den årlige brugsret samt retten til nye versioner.
Der er ingen tvivl om, at ILS er en meget fokuseret løsning som dækker et helt specifikt behov for indkøbs- og lagersystem på sygehuse. Løsningen har mange år på bagen og indeholder rigtig god funktionalitet og dækker målgruppens behov fint. Det store spørgsmål er om ILS – i lyset af den store udvikling der er set i andre indkøbsløsninger og den relative lille udviklingsgruppe - kan beholde den store markedsandel i de danske sygehuse.
Ønsker man en dedikeret økonomistyringsløsning er ØS Indsigt således et godt og billigt alternativ og hvor der er meget stor mulighed for selv at præge udviklingen sammen med de øvrige brugere.
Løsningen har været på markedet siden 1970, da virksomheden første gang ønskede at levere et lønsystem til danske sygehuse. I 1988 kom Vagtplanlægningsdelen til (som blev udviklet af Prolog Development Center for Silkeborg Data) og i 2000 kom webdelen med, som gør det muligt at få decentral adgang til systemet. Strategien er i dag at levere løn- og personalesystemer til hele den offentlige sektor i Danmark. Der er tale om Saas (Software as a service red.) koncept, hvor løsningen lejes og betaler for service og drift. Derved står Silkeborg Data også for vedligeholdelse af overenskomster og sikrer, at kunderne lever op til lovgivningen. Systemets oprindelse til sygehusene gjorde, at kunderne i de første mange år var sygehusene. Først i 2002 kom den første kommune. I dag består kunderne af syv kommuner, eksempelvis Silkeborg, Esbjerg, Høje Tåstrup, Roskilde, Allerød og Sønderborg og fire regioner (alle bortset fra Region Sjælland red.). Herudover findes et større antal kunder blandt gymnasier og plejehjem. Der forefindes brugergrupper for såvel kommuner som regioner og der lægges stor vægt på, at brugerne er involveret i alle udviklingsprojekter. Løsningen Løsningen består af et antal moduler, herunder den centrale lønberegner (overenskomst kartotek, personkartotek, arbejdstider), personale web, vagtplan modul (eneste som er baseret på windows), Min tid (dialogbaseret vagtplanlægning), datawarehouse modul, elektronisk arkiv, budgetlægning, vikar håndtering, tjenestemands pensions modul, akkreditering, kursus administration, effekter og tillidshverv. Herudover er der muligheder for tilkøb af integrationer til ESDH og Økonomi Løsningen dækker specifikt de offentlige krav ved at sikre en løbende overholdelse af lov og overenskomstmæssige forhold, alle former for aftaler såvel lokale som på landsplan samt relevante pensionsforhold. Løsningens fokus er således de administrative processer ved løn, hvorimod de mere udviklingsmæssige processer som rekruttering, kompetencer, performance management, MUS samtaler endnu ikke er en del af løsningen. Silkeborg Data vil gerne videreudvikle løsningen på dette område, men har endnu ikke set den store efterspørgsel efter disse funktioner, som man ofte ser i private virksomheder. En løn- og personale løsning skal altid integreres som mindstemål med økonomisystem og ESDH. Derfor er der udviklet åbne snitflader til omverdenen, så kunden kan vælge andre løsninger. Specifikt er der udviklet integration til Prisme og ØS Indsigt. Løsningen baseres teknologisk på Silkeborg Datas egen løsning og kører på en IBM mainframe hos søsterselskabet JN Data. På grund af den løbende videreudvikling baseres løsningen på tre forskellige databaser, henholdsvis MS SQL, DB2 og Oracle. Dette medfører en vis risiko for redundans af data. Da der fortsat anvendes kode tilbage fra 1970, så har der også igennem et antal år foregået en reudvikling af selve lønkernen mod et mere komponentbaseret system. Sammen med forbedringer af funktionalitet, bedre brugergrænseflade og flere partnerskaber er der ingen tvivl om, at Silkeborg Løn fortsat vil være et alternativ til KMD´s Opus løsning.
Nr.03_ juni09_ side 19
kit0309:Layout 1
e
27/05/09
14:29
Side 20
Økonomisystemer Af Torben Storgaard, Kai-Morten Rosendahl og Herbert Nathan, HerbertNathan & Co
Fem gode råd om anskaffelse af systemer indenfor Økonomi, Indkøb, Personale og Løn området.
5 Herbert Nathan
1: Opstil et objektivt beslutningsgrundlag omkring hvilket system og leverandør som passer bedst til organisationen 2: Gennemfør en udbudsproces, hvor der lægges vægt på dialog med leverandørerne. Man køber 50 procent software og 50 procent en samarbejdspartner. Derfor kan systemer ikke anskaffes gennem ”papir” alene.
Om HerbertNathan & Co HerbertNathan & Co er et rådgivningsfirma som har specialiseret sig i rådgivning omkring anskaffelse og implementering af administrative standardsystemer (ERPsystemer, HR-systemer, CRM-systemer mm.). HerbertNathan & Co rådgiver årligt mere end 50 kunder, såvel indenfor kommuner, regioner og private virksomheder. Udover at fungere som rådgiver for en lang række kunder udgiver de også dybdegående publikationer som giver læsere et overblik over markedet for systemer og leverandører. De har udgivet sådanne rapporter indenfor ERP, HR og CRM systemer. HerbertNathan & Co beskæftiger 15 konsulenter fra kontorer i København, Århus og Göteborg. ■
3: Få dokumenteret de forretningsmæssige behov – Men pas på med at gå i dybden, da der er tale om standardsystemer som har en indbygget funktionalitet 4: Sørg for at sætte fokus på den forandringsmæssige del af projektet. Et nyt system vil medføre ændrede arbejdsprocesser og ofte tilpasninger til organisation, ansvar og roller. 5: Inddrag ledelse og nøglebrugere i evalueringen. En anskaffelse af nye forretningssystemer kræver involvering af hele forretningen på mange niveauer. Kit-Magasinet vil i den kommende udgave følge op på undersøgelsen gennem interviews med en række kommunale beslutningstagere om grundlaget for deres strategi og anvendelse af Best-of-Breed og ERP-løsninger. Dermed vil brugernes beslutningsgrundlag og erfaringer komme frem i lyset. Nr.03_ juni09_ side 20
kit0309:Layout 1
27/05/09
14:29
Side 21
Billund Kommune køber KMD Opus Billund Kommune vælger KMD OPUS som nyt administrativt styringssystem. Ifølge stabschef Jørgen Rye, Billund Kommune, var KMD Opus bedst og billigst, da Billund Kommune holdt udbud om anskaffelse af et nyt integreret økonomi- og lønsystem til kommunens administrative styring. Leverandørernes it-løsninger blev vurderet efter fem tildelingskriterier, og KMD Opus var det system, der bedst honorerede kravene til et fuldt integreret og fremtidssikret økonomiog lønsystem. ”Opus-løsningen giver det bedste overblik over økonomi- og personaleressourcerne for vores institutioner. Den enkelte institutionsleder får én brugervenlig indgang til alle informationer om økonomi og løn”, siger stabschef for Personale og IT, Thomas Nejmann, Billund Kommune. Kommunen har desuden lagt vægt på, at den nye integrerede løsning er bygget op over én fælles datamodel, som letter økonomistyringen.
”Det er en stor fordel i dialogen med institutioner og afdelinger, at vi altid har den samme information på skærmen på samme tidspunkt”, siger stabschef for økonomi Jørgen Rye. Dermed er KMD angiveligt oppe på 42 kommuner, der har valgt Opus. Foruden KMD var leverandørerne Fujitsu Prisme, EG ØS Indsigt og Silkeborg Data med Lønsystemet også med i udbuddet. Billund Kommune har lagt vægt på, at løsningen mellem økonomistyring og løn skulle være integreret. ■
ØS Indsigt version 1.0 er netop udsendt ØS Indsigt bygger på et 30-årigt applikationskoncept, der for ca. 7 år siden blev udgivet som et browserbaseret økonomisystem under navnet ØS2000. ØS Indsigt er udviklet af kommunale fagfolk til kommunale fagfolk, der ønsker at betjene de øvrige fagforvaltninger med en moderne tilgang til økonomiforvaltning i et digitalt perspektiv.
ønsker om decentralisering, idet den enkelte institution (fx børnehavecenter) kan opbygge sine egne kontonavne, uden at helheden derved går tabt.
ØS Indsigt rummer faciliteter, der underbygger digital forvaltning med et avanceret workflowmodul; og med systemets mange muligheder for distribueret rapportering opfyldes
Kontakt Tommy Nielsen på telefon 2085 9484 eller e-mail tommy.nielsen@eg.dk, hvis du vil vide mere.
I ØS Indsigt version 1.0 har systemet fået et løft med nyt design og en række nye funktioner.
EG www.eg.dk
Nr.03_ juni09_ side 21
kit0309:Layout 1
k
27/05/09
14:29
Side 22
KRONIK
Af formand Pia Brade, SAM-DATA/HK
“Multimedieskatten peger den gale vej” Regeringen og Dansk Folkepartis intentioner om at indføre en såkaldt ”multimedieskat”, der vil udvide skattegrundlaget fra ”fri telefon” til at omfatte alle typer it- og kommunikationsudstyr, som et led i skattereformen, vil ikke sætte digitaliseringen i Danmark i stå. Men der er en stor risiko for at sætte den fleksibilitet over styr som den ny teknologi har skabt i de senere år på landets arbejdspladser. Den vil koste mange penge enten i form af ekstra udgifter eller masser af spildtid i ekstra transport. Det vil blive en daglig pestilens for it-chefer og it-ansatte i den offentlige og private sektor, der er afhængige af teknologien i deres daglige arbejde. Som formand for 15.000 it-professionelle, hvoraf cirka en tredjedel arbejder i kommuner, regioner og stat, vil multimedieskatten blive en daglig pestilens for mine medlemmer. Derfor mener jeg, at multimedieskatten ikke har nogen gang på jorden og at regeringen sammen med Dansk Folkeparti bør tage den af bordet. Når regeringen så samtidig vælger at lade enkelte faggrupper eller arbejdspladser få særlige vilkår i ordningen: her tænker jeg blandt andet på hjemmehjælpere og skolelærere, som skal fritages for multimedieskatten med den begrundelse, at især PDA’erne er et nødvendigt arbejdsredskab for hjemmehjælpere og pc´ere er et nødvendigt redskab for skolelærerne og sidst men ikke mindst forsvaret, som nu også er undtaget. Så kan jeg ikke lade være med at spørge, hvad er it, netværksforbindelser og bærbare enheder for it-chefer og it-ansatte? Er det ikke et nødvendigt værktøj? Er vi som organisationer nu hensat til, at vi skal kæmpe for vore egne interesser og forsøge at få it-folkene undtaget? Eller lad mig spørge på en lidt mere provokerende måde: Hvem mon tager it-folkenes parti? Nr.03_ juni09_ side 22
Under al kritik Jeg mener at denne udvikling i multimedieskattens tilblivelse er under al kritik. Jeg har svært ved at finde forståelse for, hvorfor Skat og politikerne nu vil gøre sig til smagsdommere over, hvem der bruger it som nødvendigt værktøj og dermed også hvem, der ikke bruger it som nødvendigt værktøj. Mange af de it-ansatte i private og kommunale organisationer oplever i stigende grad at arbejde med vagtordninger og arbejdspladser i hjemmet som en del af de daglige arbejdsvilkår. De står til rådighed på alle tider af døgnet, fordi kommuner og virksomheders åbningstider strækker sig over det meste af døgnets timer. Her er det praktisk, men også nødvendigt, at kunne ordne tingene hjemmefra, hvis systemet står af klokken to om natten, og det er dig, der er på vagt. Denne fleksibilitet, som er opnået på landets arbejdspladser gennem samarbejde, er bygget op systematisk i de seneste syv-otte år i alle landets kommuner, og er ikke mindst accelereret efter kommunalreformen. Fleksibilitet er samtidig blevet indarbejdet i overenskomster og lokale aftaler på arbejdspladserne via samarbejde og forhandlinger mellem de ansatte og deres arbejdsgivere. Det betyder efter min opfattelse, at vi som interesseorganisationer må have et fælles problem med multimedieskatten. Når vi som to parter bliver enige om gennem aftaler og samarbejde at anerkende, at der er behov for at øge fleksibiliteten på arbejdspladserne, så er det et klart
kit0309:Layout 1
27/05/09
14:29
Side 23
signal om, at vi er tættest på de daglige udfordringer. Hvorfor vil politikerne så risikere at sætte det over styr med indførelse af en multimedieskat – sagt lidt ironisk – som i bedste fald øger omkostningerne for kommuner, stat og virksomheder, og i værste fald gør mange arbejdsopgaver mere usmidige og arbejdsforhold mindre fleksible. Den fleksibilitet, vi har opbygget passer til den dagligdag, vi befinder os i. Hvilket signal er det beslutningstagerne sender, når de vedtager multimedieskatten? Den manglende fleksibilitet kommer til at koste mange ressourcer – enten tid eller penge – og kommer til at besværliggøre dagligdagen både administrativt, teknisk og arbejdsmæssigt.
15.000 it-folk Som repræsentant for en organisation med 15.000 it-ansatte, sætter vi it-fagligheden på dagsordenen. Vi er meget bevidste om it’s betydning for organisationers oppetider. Intet kører, når systemerne er nede. Ingen eller i hvert fald meget få medarbejdere kan i dag udføre deres arbejdsopgaver effektivt og kvalitativt forsvarligt, når systemerne er nede eller på anden måde giver vanskeligheder.
Jeg mener et ord som samarbejde bør gives et nyt indhold. Tænk på hvor skadeligt det er for alle borgerne, når it bliver en pestilens frem for en ægte understøttelse af medarbejdernes måde at tænke og arbejde på. Multimedieskatten er en rigtig sejtrækker, fordi den peger lige præcis den gale vej. Den vil gøre det mere besværligt at løse opgaver og straffe den intelligente it-anvendelse. Så jeg mener, at både SAM-DATA og KIT@ har en fælles udfordring med hensyn til multimedieskatten. Vi bør samarbejde om at få den taget af bordet, og så se om vi kan finde hinanden i fremtiden om andre løsninger, der peger i den rigtige retning med hensyn til digitalisering. It-fagligheden bør sættes langt højere oppe på den politiske dagsorden frem for at blive skudt ned af tilfældig lovgivning, unøjagtige budgetter eller digital uvidenhed. Lad samarbejdet bære frugt til gavn for it-faglighed og kompetenceudvikling. Jeg inviterer jer hermed til en snak om fælles udfordringer, et styrket samarbejde og i mine øjne bedre digitale løsninger. ■
Her mener jeg, at vi som it-ansatte, it-chefer og superbrugere af it har en særlig forpligtelse til at tænke tværfagligt med det formål, at vi sætter digitaliseringens betydning på dagsordenen overfor beslutningstagere og ledere som ikke har deres faglige udgangspunkt i it.
“
Multimedieskatten er en rigtig sejtrækker, fordi den peger lige præcis den gale vej. Den vil gøre det mere besværligt at løse opgaver og straffe den intelligente it-anvendelse.
Pia Brade, formand for SAM-DATA/HK Nr.03_ juni09_ side 23
kit0309:Layout 1
:
27/05/09
14:29
Side 24
TEMA : Drift: Din, min og vores af Anna Eskelund
Mere professionelle it-beslutninger i kommunernee Sourcing ses i et overordnet strategisk perspektiv i it-afdelingerne i de danske kommuner, siger CEDI, Center for Digital Forvaltning, der har iagttaget en øget grad af professionalisering efter kommunalreformen.
CEDI, Center for Digital Forvaltning holder et vågent øje med udviklingen inden for kommunal it-anvendelse. ”Som udgangspunkt er danske kommuner gode til at outsource, fordi der har været en tradition for at lægge driften af centrale systemer hos KMD,” siger direktør Troels Andersen, CEDI. Outsourcing har i mange år været en mulighed, som de fleste har overvejet. ”Så hovedparten af de kommunale it-chefer er ikke håndsky. Outsourcing er et aspekt, som man overvejer ude i kommunerne – ligesom så meget andet.” ”Helt generelt er de fleste it-beslutningstagere pragmatiske og løsningsorienterede,” siger Troels Andersen. Herudover har kommunalreformen med meget få undtagelser gjort kommuner og kommunale it-afdelinger større. ”Derfor har CEDI set en øget grad af professionalisering og strategisk stillingtagen: Kommunerne agerer ud fra, hvad der giver bl.a. økonomisk mening”. Kommunerne vurderer, om man skal outsource helt eller delvist. ”Vi ser, at en anden overvejelse går på, om det har værdi at have en given kompetence internt i kommunen, eller om man vil bruge andres. Generelt betragtet er kommunernes overvejelser og beslutninger i dag meget mere professionelle og strategiske, siger Troels Andersen. Nr.03_ juni09_ side 24
Support efter Post-it-metoden! Før kommunalreformen havde mange kommuner små it-afdelinger. ”Ofte levede de små it-afdelinger nærmest fra hånden til munden,” siger Troels Andersen: ”En deltager ved et af CEDI’s arrangementer fortalte mig engang, at inden hans kommune og dermed it-afdeling blev lagt sammen med en anden, holdt man overblik over brugersupporten med ”post-it”-lapper på et whiteboard. Efter sammenlægningen forsøgte man at køre videre på denne måde, men indså efter 1 1/2 dag, at organisationen nu var så stor, at det ikke kunne lade sig gøre, og at området måtte professionaliseres”. I dag derimod er der ingen aspekter i it-afdelingen, hvor man forsøger at slumpe sig til resultater.
CEDI - Center for Digital Forvaltning - blev grundlagt i 2003 og er en privat virksomhed, der rådgiver beslutningstagere om effektivisering af den offentlige sektor gennem ny teknologi. CEDI udarbejder på eget initiativ eller på opdrag af myndigheder, virksomheder og organisationer analyser om offentlig it og digital forvaltning, ligesom CEDI arrangerer kurser og holder foredrag om centrale temaer i relation til digitaliseringen af den offentlige sektor og er samlingspunkt for netværksgrupper med interesse for den offentlige sektor.
kit0309:Layout 1
“
27/05/09
14:29
Side 25
Kommunernes overvejelser og beslutninger er i dag meget mere professionelle og strategiske.
Det er helt klart en tendens, at kommunerne tager beslutninger på et overordnet og mere professionelt grundlag i dag. Til gengæld er der ikke noget entydigt billede af, om kommunerne in- eller outsourcer.
Alle variationer af sourcing ”Vi ser alle variationer af in- og outsourcing – det er forskelligt fra kommune til kommune, om det giver mening at holde it-relaterede ydelser i kommunen eller om man lægger dem ud”. Det er heller ikke entydigt, om kommunerne agerer alene eller i fællesskab med andre: ”Der er mange, der agerer alene. Men vi ser også eksempler på fælles aktion. Fælles hardware-indkøb i både jyske og sjællandske kommuner. Her er flere kommuner indgået i fællesskaber for at opnå en bedre forhandlingsposition ved køb af pc’er, telefoner og lignende. Vi har set en anden variant i den nordlige del af Storkøbenhavn, hvor tre kommuner er gået sammen om et fælles bibliotekssystem, og hvor de to kommuner har outsourcet driften til den tredje”. Ud over at stå tungere ved forhandling af priser, så giver kommunernes sammenlignelige behov også andre muligheder:
Troels Andersen, direktør, CEDI.
”Der kan være økonomiske gevinster ved at gå sammen med andre kommuner. Men herudover kan fælles aftaler være platform for yderligere professionalisering: Når der bliver etableret tværkommunale samarbejder, kan det også skabe et stærkere fagligt miljø, fordi man udvider erfaringerne ved at lære af hinanden,” slutter Troels Andersen, direktør i CEDI.
■
det digitale forretningsfokus
IT overvågning as a service... Baseret på Microsoft System Center Operations Manager Optimér din it Optimér it-drift -drift og kom k e ett skridt fforan oran med moderne it-overvågning it-overvågning g via en hosted, hosted, ed webbaseret webbaseret løsning,, der samtidig løsning samtidig giver giiver dig viden til at at træff træffe e rigtige beslutninger beslutninger om forretningsoptimering. forretningsoptimering. Kontakt os allerede Kontakt allerede i da dag ag på ttel el 70 270 650 eller eller info@kringitsolutions.dk inf o@kringitsolutions.dk ffor or e ett uf uforpligtende orpligtende møde møde..
zK Kom om m igang på en uge z Skal Skalerbar lerbar fr fra a 1 – 800 serv servere ere z Meg Meget get a attraktiv ttraktiv pris prissætning sætning zB Basis asiis ffor or pr proaktiv oaktiv it it-drift -drift z Rap Rapportering portering på SLA
Så kan du sove sove roligt roligt om m natten! natten!
Kring IT Solutionss A/S
TTelefon elefon 70 270 650
K ongstedvej 4 – 4200 4 Slagelse Kongstedvej
www .kringitsolutions.dk www.kringitsolutions.dk
Nr.03_ juni09_ side 25
kit0309:Layout 1
:
27/05/09
14:29
Side 26
TEMA : Drift: Din, min og vores af Niels Torben Volqvartz
Suverænitet er byttet ud med besparelser Indsatsen på Egedal Kommunes biblioteker skal fokuseres yderligere på lånernes behov og arbejdet flyttes fra praktisk service til rådgivning, en udvikling fra transaktion til relation. Bibliotekschef Bente Stonor har i mere end to år været igennem den vanskelige proces; at have fuldstændig magt over sit it-system til at outsource driften af bibliotekets edb-system til Gentofte Bibliotek. Samtidig er ansvaret for al anden it, så som internetforbindelser og netværk efter fusionen til Egedal Kommune, lagt over i kommunens centrale it-center. ”Vi har mistet en del suverænitet. Men til gengæld får vi viden, sparring og besparelser, mens it-centeret opnår synergi og bedre priser,” understreger Bente Stonor. It-budgettet udgør med cirka 6,5 procent en ganske pæn del af det totale biblioteksbudget med drift af fire biblioteker, og outsourcing udgør ikke mindre end 25 procent af it-budgettet. Efter kommunesammenlægningen, hvor it-centret har overtaget ansvaret for it, fremlægger Bente Stonor nu sine ønsker og stiller sine krav. It-afdelingen prøver så at løse opgaverne inden for de aftalte rammer. Men det har taget kræfter at få det til at fungere. ”Vi har brugt tid på at finde den rigtige måde at arbejde sammen på og finde ud af at stille de rigtige krav. Nu fungerer det, og bølgerne begynder at lægge sig siger Bente Stonor.” I starten havde Egedal Kommune lavet den fejl, at biblioteket skulle spørge om lov, hvis der var behov for det mindste nye delsystem, og det var ikke hensigtsmæssigt, men problemet er løst ved at indføre en økonomisk buffer, som biblioteket selv kan bestemme over, og det fungerer. ”Der opstår da stadig spørgsmål om, hvad vi skal betale, og hvor kommunens it-center skal afholde udgiften, så det er somme tider oppe til forhandling,” siger Bente Stonor. Nr.03_ juni09_ side 26
Hun påpeger, at It-centeret har haft store ambitioner om at lave Egenettet, der binder alle decentrale og centrale enheder i kommunen sammen på kryds og tværs. Hun kan godt forstå, at it- centeret har haft svært ved at overskue de forskellige forbindelser, der går frem og tilbage mellem kommunens biblioteker, som tillige var outsourcet til eksterne leverandører. ”Vi kan da godt se fordelen i centraliseringen, men vi har haft vores egen lille verden, og det har givet nogen skvulp, når vi skulle have det til at hænge sammen med den store helhed,” siger Bente Stonor.
Store ændringer i it Hun har gennem årene været med til flere store strukturelle ændringer i bibliotekernes it-drift. Den første overgang var, da bibliotekerne gik fra at være serviceret af halvstatslige leverandører til at skulle arbejde sammen med helt private it-leverandører. Bente Stonor: ”Dengang kendte vi ikke ordet kravspecifikation og var ikke forberedt på at skulle handle med private virksomheder, så det var en helt ny udfordring.” I forbindelse med kommunesammenlægningen opstod den næste store udfordring: ”Mange små kommuner har jo ikke haft central it og på vores bibliotek var vi langt fremme i skoene og havde lavet vores egne systemer. Så kommer kommunen og siger, at vi skal lave det på en bestemt måde, og det kunne da godt give lidt turbulens. Det har været et ”giv og tag”, men undervejs har vi snakket os frem til en løsning. I starten var det vanskeligt, fordi vi kommunikationsmæssigt befandt os på tre ben. Der var den
kit0309:Layout 1
27/05/09
14:29
Side 27
hele tiden flere penge på e-ressourcer og udviklingen går fra trykte materialer mod licensbetalinger for netlydbøger. ”Udviklingen bevæger sig i ryk, så det er vanskeligt at disponere økonomisk langsigtet. Men her høster vi en af fordelene ved outsourcing, hvor vi lettere kan få opfyldt krav til mere kapacitet,” siger Bente Stonor. Biblioteket har opnået gode rationaliseringer gennem teknologien, og der kunne spares penge, hvis kommunen vil opretholde status quo for service på bibliotekerne. Bente Stonor ser blandt andet også på erfaringerne fra nogle jyske biblioteker, der eksperimenterer med fri åbning, hvor lånerne får en kode og kan betjene sig selv, når der ikke er bibliotekarer til stede. ”Vi vil gerne udnytte effektiviseringen til at øge åbningstiden, arbejde mere med lånernes behov og flytte rådgivningen fra praktisk service til rådgivning. Sagt på en anden måde, udvikle os fra transaktion til relation,” pointerer Bente Stonor.
eksterne leverandør, kommunens it-afdeling og så bibliotekerne. Det blev en meget vanskelig proces, hvor meget information gik tabt undervejs. Vi har nu løst det på den måde, at vi melder vores krav og ønsker ud, og så lader vi de to andre parter snakke direkte sammen. Du skal ikke være dybt inde i it-teknologien for at outsource, men dog nok til at se muligheder og stille krav. Jeg har tre medarbejdere med indsigt i it,” siger Bente Stonor.
Lånerne betjener sig selv I Egedal Kommunes biblioteksvæsen surfer medarbejderne meget på nettet for at kunne servicere borgerne, og der satses meget på de sociale teknologier og selvbetjening. ”Vi lægger vægt på, at brugerne selv kan betjene sig,” pointerer Bente Stonor. Biblioteket har gennem flere år haft fokus på at udnytte de teknologiske muligheder til at effektivisere og udvikle servicemuligheder over for borgerne. For eksempel har biblioteket i 2008 udstyret alle bibliotekernes bøger og materialer med RFID chips, der er grundlaget for selvbetjening og helt nye servicemuligheder. Sidste år var der cirka 20 biblioteker, der havde RFID chips i materialerne, men nu er det eksploderet, vurderer Bente Stonor. Den teknologiske løsning giver låneren mulighed for bare at lægge sine bøger på en plade, som automatisk læser informationen fra chippen på op til fem bøger i en bunke, resten af samspillet med bibliotekets it-systemer og databaser foregår herefter automatisk. Skulle en person have glemt at betjene sig selv, så hyler alarmen ved udgangen, når den bliver påvirket af informationen fra chipsenes antenner om, at bogen ikke er registreret til udlån. ”Folk er meget glade for at betjene sig selv, og de opnår en intimitet, når der ikke er andre mennesker involveret i deres lån. Vi sparer også penge på de nye systemer, som vi gerne vil bruge til at udvikle flere relationer og udvide service over for lånerne,” understreger Bente Stonor. For tiden vurderer biblioteket et nyt system, der kan integrere bibliotekssystemet helt med hjemmesiden. Det vil betyde, at låneren kan blive præsenteret for relevante supplerende tilbud og forslag, når vedkommende låner noget. Det vil også gøre det muligt at oplyse, at en person der har lånt en bog også har lånt en anden, så hvis en anden låner har samme smag, er der en god mulighed at vedkommende kan have glæde af informationen. Brugerne vil også selv kunne give deres besyv med og anmelde en bog eller musik til glæde for andre borgere.
■
“
”Vi har mistet en del suverænitet. Men til gengæld får vi viden, sparring og besparelser, mens it-centeret opnår synergi og bedre priser.
Elektronisk udlån vinder frem Til trods for den megen teknologi er det stadig de analoge fysiske bøger, der udgør omkring de 80 procent af udlånet i forhold til det digitale, men Bente Stonor vurderer hele tiden nye muligheder i e-bøger og netmuligheder og biblioteker bruger
Bibliotekschef Bente Stonor
Sidder du på p en tikkende bombe? bo ombe? - Så sørg for hjælp i tide tide… e e… Er du afhængig af høj tilgængeli tilgængelighed ghed på udvalgte kritiske systemer systemer, r, kan du med vores koncept C2IT | KritiskBeredskab få assistance aff eksperter døgnet rundt.
LA LAV AV MÅNEDLIG PRÆMIE – BETAL BETTAL A EFTER BEHO BEHOV. V.
gazelle 2008
Kontakt os på 7216 0777 eller c2it.dk c2it.dk
INFRASTRUKTUR
DRIFT
RESSOURCER
SIKKERHED RHED
UDVIKLING DVIKLING
RÅDGIVNING ÅDGIV VNING Nr.03_ juni09_ side 27
kit0309:Layout 1
:
27/05/09
14:29
Side 29
TEMA : Drift: Din, min og vores af Niels Torben Volqvartz
Hørsholm baner vejen til insourcing med fiber It-chef Michael Voel Jensen, Hørsholm Kommune har ikke noget religiøst forhold til outsourcing, men it-infrastruktur, pc-lan og ip-telefoni kører kommunen selv, og det er der både god økonomi og strategi i.
Et kraftigt fibernet er blevet rygraden i Hørsholm Kommunes it-strategi, så kommunen selv driver It- infrastruktur, pc-lan og ip-telefoni. Men cirka 80 procent af it er outsourcet, heraf udgør KMD´s fagsystemer cirka 50 procent. ”Vi er meget pragmatiske, når det gælder sourcing og vurderer i hvert enkelt tilfælde intensivt, hvad der kan betale sig i forhold til økonomi, teknologi og service. Vi sparer mellem 30-40 procent på datakommunikation og telefon ved at insource,” understreger it-chef Michael Voel Jensen, Hørsholm Kommune. Før var telefonsystemet outsourcet til TDC, men i forbindelse med udviklingen af kommunens fiberløsning som backbone for datakommunikation, blev det teknologisk muligt at insource ip-telefoni med store besparelser. Det kraftige fiber backbone netværk, der forbinder cirka 50 decentrale institutioner, har også gjort det muligt at trække alle servere hjem fra institutionerne, så omkring 100 servere er konsolideret til 10-12 servere gennem virtualisering. Konsolideringen er blandt andet sket efter en Rambøll Management analyse, som anbefalede at fortsætte strategien med centralisering og konsolidering af serverparken, standardisering af itudstyr og programmer og implementering af ny teknologi som automatisk software distribution og centralt disksystem. Hørsholm Kommune kører selv sine kontorsystemer, support og helpdesk, og det er også planen at konsolidere pc-kraften med tynde klienter i institutionerne. Dette vil tillige aflaste itorganisationen. ”Vi kan blandt andet yde nærservice med én bil, der servicerer alle decentrale institutioner. Private leverandører kan måske have fordele gennem stordrift, men lønningerne er også højere i den private sektor, og de skal jo i modsætning til os også have fortjeneste,” siger Michael Voel Jensen.
Billig it i Hørsholm Da politikere og ledelse for et par år siden ville evaluere muligheden for at spare penge ved yderligere outsourcing og lod Rambøll Management vurdere konsekvenserne af strategien, viste det sig at den selektive strategi for it-sourcing var hensigtsmæssig i Hørsholm Kommunes situation og at en benchmarking med seks andre kommuner viste, at Hørsholm kom ind med 31 procent lavere driftsomkostninger pr. bruger og 22 procent pr. it-arbejdsplads i forhold til en gennemsnitskom-
mune. Infrastrukturens kompleksitet var lav og it-afdelingen havde styr på de basale driftsrutiner til trods for knappe ressourcer i it-afdelingen. Men Rambøll Managements vurdering var også, at Hørsholm Kommune ikke var i en gunstig position til at igangsætte større outsourcing af it og support, da dokumentationen af systemerne ikke var tilstrækkelig til at sikre en succesfuld outsourcing. Men at kommunen i den nuværende situation lå markant lavere med udgifter til it-drift end de andre benchmarkede kommuner. Efter analysen fik Hørsholm Kommune opgraderet it-afdelingen, så hverdagen Ikke er helt så stresset som tidligere, hvor medarbejderne gik ned. ”En ny benchmarking er på trapperne, og vi er spændt på den. Der kommer stadig flere it-systemer, og kommunens itbudget på cirka 30 mio. kr. er blevet lidt større på grund af flere nye IT-systemer og øgede personaleressourcer. Det gør nok, at vi måske kommer til at ligge tæt på gennemsnittet,” vurderer Michael Voel Jensen.
“
Det er langt billigere at køre eget økonomisystem end KMD´s, når vi selv tager os af driften.
Grænsen for outsourcing er nået Driften af bibliotekssystemet er lagt hos Gentofte kommune. Til gengæld kører kommunen selv hjemmesiden/Intranet, tandlægesystem, miljø og GIS, e-mail og office. Kommunen sparer også mange penge ved selv at køre økonomisystemet ØS 2000 fra EG. ”Det er langt billigere at køre eget økonomisystem end KMD´s, når vi selv tager os af driften. KMD bundler økonomisystem med drift, og det ville blive langt dyrere for os,” siger Michael Voel Jensen. Han påpeger, at kommunen er nær ved grænsen for, hvad der kan betale sig at outsource. ■ Nr.03_ juni09_ side 29
kit0309:Layout 1
:
27/05/09
14:29
Side 30
TEMA : Drift: Din, min og vores af Lars Opsahl
Tre kommuner sammen om tandklinik Center For Tandregulering er et banebrydende samarbejde mellem Ballerup-, Egedal- og Furesø Kommune om etablering af fælles kompetencecenter. De tre kommuner har gennem samarbejde skabt noget, der kan blive et nyt pejlemærke for andre kommuner fremover.
Startskuddet til et fælles, kommunalt kompetencecenter for tandreguleringsopgaver, Center For Tandregulering I/S, også kaldet CFT, blev givet 2006. Egedal Kommune har gennem flere år haft problemer med at skaffe specialtandlæger til tandretning. Selvom Ballerup Kommune ikke havde haft tilsvarende problemer var det åbenlyst, at der kunne være fornuft i at samarbejde på området. De to kommuners borgmestre inviterede derfor nabokommuner til at deltage. Furesø tog handsken op, og de tre kommuner fandt derefter hurtigt hinanden. Cheftandlægerne for de tre kommuner blev bedt om at analysere problemstillingen og belyse, hvilke muligheder, der kunne være for samarbejdet. ”Betydningen af et fremtidigt samarbejde blev meget tydeligt, da vi undersøgte Sundhedsstyrelsens data for området,” siger cheftandlæge Bjarne Nørtov, Ballerup. ”Det viste sig, at der i Nr.03_ juni09_ side 30
Danmark kun er 146 specialtandlæger, hvoraf de 45 er over 60 år. Da der samtidig kun bliver uddannet ni specialtandlæger om året, stod det hurtigt klart, at vi i fællesskab måtte skabe attraktive forhold for at kunne tiltrække de eksisterende kompetencer”. Alle tre kommuner stod samtidig med behov for at renovere deres eksisterende klinikker for et flercifret millionbeløb, hvis de ikke blev enige om et fælles center. Det var dog ikke økonomi, men den principielle stillingtagen, der blev udslagsgivende. Og velviljen blev understreget af, at de tre kommuners direktører meget hurtigt blev enige om at placere kompetencecentret i Ballerup ud fra rent praktiske argumenter om tilgængelighed til offentlige transportmidler og en beliggenhed tæt på motor/hovedvej. ■
kit0309:Layout 1
27/05/09
14:29
Side 31
Arbejdsgange kortlagt i detaljer Projektplanerne for det tværkommunale samarbejde lå til godkendelse hos kommunalbestyrelserne i august 2007 og blev godkendt på lidt over en måned. I den videre proces blev det hurtigt klart, at de tre kommuner måtte skabe et kvalificeret grundlag for udbudsrunden på det digitale tandplejesystem til Center For Tandregulering (CFT). ”Vi var nødt til at gå i detaljer med de helt basale arbejdsgange,” siger It-afdelingsleder i Egedal Kommune, Peter Hansen. Hver kommune havde sit digitale tandplejesystem, og Egedals var forskelligt fra Ballerups og Furesø. Opgaven var herefter at definere, hvordan et kommende system skulle understøtte forretningsgangen og ikke mindst de data, der skulle udveksles mellem kommunernes systemer og CFT. Derfor stod
de overfor at skulle sikre integration og flow af informationer på et helt nyt område. Peter Hansen. ”Vi inviterede alle aktører til en workshop sammen med det personale, som skulle være på klinikken, for at skabe en fælles definition af de mest hensigtsmæssige processer.” I løbet af en dag havde de defineret arbejdsprocesserne. Næste dag satte aktørerne data på og fandt i fællesskab frem til, hvad der skulle kunne overføres mellem CFT og de almindelige kommunale klinikker. På to dage lå det hele klart. ”Dermed blev den største it-mæssige udfordring at skabe mulighed for at henvise patienter og udveksle data indbyrdes på tværs af de to systemer,” siger Peter Hansen, der har været tovholder i projektet ■
“
Vi var nødt til at gå i detaljer med de helt basale arbejdsgange. It-afdelingsleder Peter Hansen, Egedal Kommune
Skoleeksempel indenfor børnetandpleje Med det banebrydende samarbejde mellem de tre københavnske forstadskommuner, har de nu dannet skole indenfor kommunal børnetandpleje. Cheftandlæge Bjarne Nørtov, Ballerup Kommune sidder også som øverste chef i Center for Tandregulering, som barnet hedder. ”Der er store fordele ved at etablere en fælles klinik. Det stiller os langt bedre i kraft af stordriftsfordele på et næsten monopoliseret marked. Det giver bedre adgang til indkøb på markedsvilkår og til langt bedre priser på sigt,” siger Bjarne Nørtov. Ved at ansætte Bjarne Nørtov, som øverste chef for CFT, kan det nye fælles kommunale selskab sikre faglig og kulturel ekspertise på området for skoletandpleje. ”Med et fælles kompetencecenter opnår vi langt mindre sårbarhed,” siger Bjarne Nørtov. Men der er ikke kun fordele. Etableringen af den fælles klinik bød også på udfordringer. Foruden de it-mæssige udfordringer, har der også været samkøring af de tre personalekulturer. Her valgte kommunerne at inddrage en ekstern konsulent, hvilket har været en betydelig støtte og har fremmet en hurtig etablering af et fælles miljø. Desuden har det været af stor betydning, at personalet har været engageret i arbejdsgangsanalyserne, ikke mindst ved en workshop, hvor de selv var med til at tilrettelægge arbejdsgange og har fået langt større ejerskab til deres nye arbejdsplads og en fælles kultur.
Effektivt kørt ind Det nye center er i dag effektivt kørt ind, og det kan overholde Sundhedsstyrelsens anbefaling om 10.000 patienter pr. specialtandlæge. Ligeledes overholder det anbefalingen om selvstændige, bæredygtige enheder. ”Vi har fået et kompetencecenter med et højt kvalitetsniveau og tilbyder brugerne ydelser af høj standard. Den centrale placering i Ballerup gør selvfølgelig, at nogle patienter skal rejse lidt længere, end de ellers har været vant til, men de vil hurtigt vænne sig til det. Og set i lyset af den gode behandling, de nu kan få, er jeg overbevist om, at CFT vil vise sig at blive et skoleeksempel for tilsvarende initiativer for andre kommuner,” siger Bjarne Nørtov, som allerede har modtaget mange henvendelser fra interesserede kommuner, der ønsker at høre om projektet ■
Den rette selskabsmodel sikrede selvstyre Da kommunalbestyrelserne havde besluttet at gå sammen om kompetencecentret, stod de overfor EU-lovgivning, der kræver, at sagen som helhed går i udbud på grund af investeringens størrelse. Det var stik imod kommunernes behov for selv at kunne levere personale og sørge for drift af centret. Men med juridisk bistand kom de frem til at etablere et §60-selskab, et I/S med selvstændig bestyrelse fra de tre kommuner. Og da Statsforvaltningen Hovedstaden godkendte selskabskonstruktionen, kunne de tre kommuner gå i gang med at etablere en bestyrelse og administration. Med blot 24 ansatte var der behov for enkel administration på tværs af kommunerne. Vedtægterne fastlægger derfor, at bestyrelsen består af en direktør fra hver af de tre kommuner plus de tre cheftandlæger som observatører og en sekretær for bestyrelsen. Formanden er direktør Ole Nielsen fra Ballerup Kommune. De to øvrige direktører er social- og sundhedsdirektøren for Egedal samt Børn og Unge direktøren i Furesø. Nr.03_ juni09_ side 31
kit0309:Layout 1
:
27/05/09
14:29
Side 32
TEMA : Drift: Din, min og vores af Lars Opsahl
Høje Tåstrup udfordrer leverandører gennem outsourcing For to år siden fik Høje Taastrup kommune implementeret et integreret løn- og økonomisystem fra Fujitsu Siemens; placeret på servere hos Silkeborg Data. Parallelt med dette har man nu gennem seks år haft al it-drift hos KMD. Men outsourcing er ikke en strategi hos Høje Taastrup. Det er derimod et blandt flere midler til at nå målet ”bedst og billigst”. Efter udbud gik Høje Taastrup for to år siden i luften med et nyt løn- og økonomisystem. Selve systemet varetager leverandøren driften af. ”Vi var godt forberedt, og implementeringen af løsningen med et integreret løn- og økonomisystem blev en succes,” fortæller økonomidirektør Ole Kristensen, Høje Taastrup Kommune. ”Siden har vi udført et stort arbejde med at sikre, at vi fik de ønskede fordele”. Høje Taastrup Kommune var dengang foregangskommune på anskaffelse af et integreret system for løn og økonomi. Men denne løsning samt det faktum, at kommunen desuden har al anden it-drift hos KMD, betyder ikke, at outsourcing er et mål i sig selv. ”Selve løndriften har vi fortsat in-house, så længe vi kan se en fortløbende effektivisering,” forklarer Ole Kristensen. ”For vi vil hele tiden udvikle os på effektivitet og skal have mest muligt ud af systemet gennem optimering af arbejdsgange og processer. Formålet er at få løndriften op på markedsniveau, da det er afgørende for os, at vores egen afdeling kan byde ind, hvis vi på et tidspunkt i fremtiden vælger at gå i udbud med denne funktion”. Og årsagen er enkel: Høje Taastrup ønsker ikke at stå i en fremtidig situation, hvor man bliver tvunget til at vælge en ekstern leverandør, hvis en eventuel udbudsrunde på denne stabsfunktion skulle vise sig at give færre fordele end ønsket. Målsætningen er frihed til at kunne vælge det rigtige.
Forberedt til at træffe de afgørende valg KMD blev i 2003 valgt til at tage hånd om it-driften. På dette tidspunkt undlod den interne it-afdeling at byde på sagen, fordi den kunne se, at den ikke magtede at drive it med de eksisterende ressourcer. Dette fravalg var dog på ingen måde udtryk for kommunens strategi, men baseret på de daværende forhold. ”Selv om de ikke bød ind, var strategien den samme dengang som i dag,” understreger Ole Kristensen. ”Vi ønsker bedst mulig funktionalitet og service til lavest mulig pris, Centerchef for IT, Jean Rygaard supplerer ved at pege på, at den vellykkede outsourcing kræver flere ting: Is i maven, et solidt forarbejde og konstant overvågning af leverancen. ”Grundlæggende skal man ikke være bange for at prøve tingene af, når man kaster sig ud i spørgsmål om outsourcing, men man skal undersøge det hele grundigt. Eksempelvis er det en god ide at foretage en risikoanalyse af eksisterende og mulige alternative løsningsmodeller, før man går i udbud,” påpeger Jean Rygaard, som også indrømmer, at spørgsmålet om outsourcing ikke udelukkende afgøres af økonomi, men også kan blive influeret af politiske eller praktiske beslutninger.
Centerchef for IT Jean Rygaard, Høje Taastrup Kommune.
“
Det ville være rart at vide, om kørende systemer og nye implementeringer bliver håndteret efter ”best practice”.
Nr.03_ juni09_ side 32
kit0309:Layout 1
“
27/05/09
14:30
Side 33
Det ville i mange sammenhænge være en stor fordel, hvis alle kommuner kunne blive enige om en standardisering på it-siden.
Økonomidirektør Ole Kristensen, Høje Taastrup Kommune.
”Beslutningen dengang var, at hands-on it-kompetencer ikke var en strategisk kompetence, som vi ønskede at opretholde in-house. For der er betydelig forskel på, hvilke in-house kompetencer, man har brug for, når tingene er outsorcet til forskel fra, hvis de ligger i huset. Det skal dog ikke være afgørende for, hvilke valg vi træffer i fremtiden”. Jean Rygaard understreger, at outsourcing aldrig må blive en sovepude, og at næste skridt for Høje Taastrup Kommune derfor vil være at lave en undersøgelse af og business case på, hvad det vil koste, og hvad det vil betyde eventuelt at genetablere et in-house it-kompetencecenter. Aftalen med KMD udløber om et år. Og til den tid vil en sådan business case være uvurderlig for at sikre, at man atter en gang træffer den rette beslutning.
Løbende fokus på kvalitet i leverancerne For løbende at kunne holde øje med, hvorvidt der bliver leveret en ydelse, der holder mål, sammenligner Jean Rygaard gerne effektivitet/pris med andre. Desværre er der ingen på det kommunale marked, som endnu har valgt en så omfattende outsourcing, så han er tvunget til at foretage sammenligning med kolleger på det private marked. ”Vi udfordrer vores leverandører,” siger Jean Rygaard. ”I forholdet til KMD sørger vi desuden for at opretholde bestemmelse over it-strategi og -handlingsplaner in-house. Og vi stiller fortløbende nye opgaver og krav om effektivisering. Desuden indeholder vores aftale med KMD krav om teknologisk udvikling og sikring samt midler til samme. For det er utroligt vigtigt, at man ved outsourcing sikrer sig, at leverandøren hele tiden leverer moden teknologi.”
Jean Rygaard ser i dag aftalen med KMD i lyset af kommunens ønske om sikkerhed for, at eksterne leverancer lever op til gældende markedsstandarder og peger på, at kommunen dengang burde have haft en klausul med om midtvejs-auditering foretaget af en ekstern part. Han understreger, at Høje Tåstrup Kommune er godt tilfreds med KMD som leverandør, men at det samtidig ville være godt at få indblik i de forhold, som ligger bag leverancen. Det ville kort sagt være rart at vide, om kørende systemer og nye implementeringer bliver håndteret efter ”best practice”.
Samarbejde og standardisering er fremtiden Høje Taastrup kommune har gennem en fokuseret indsats opnået de ønskede fordele ved outsourcing. Men flere af de spørgsmål man i dag kæmper med alene, ville nemmere kunne håndteres, hvis der bliver etableret nogle bredere kommunale samarbejder. ”Det ville i mange sammenhænge være en stor fordel, hvis alle kommuner kunne blive enige om en standardisering på it-siden,” siger Ole Kristensen. ”Det ville helt enkelt give langt mere effektive udbudsrunder og gennemsigtighed i leverancerne”. Ole Kristensen og Jean Rygaard peger på, at etablering af driftsselskaber mellem kommunerne ligeledes er en mulighed, der vil sikre bedre priser ved udbud. ”Problemet med at have de relativt små stabsfunktioner inhouse er, at det er svært at opretholde et fagligt, dynamisk miljø. Sammenlægning af funktioner mellem kommuner ville betyde større kompetencegrundlag og mindsket sårbarhed. Og det ville give mulighed for at spille med musklerne ved indkøb og udbud,” konkluderer økonomidirektør Ole Kristensen, Høje Taastrup Kommune. ■
Nr.03_ juni09_ side 33
kit0309:Layout 1
e
27/05/09
14:30
Side 34
NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam
Fundament for fælles Medicinkort på plads Fundamentet for det Fælles Medicinkort er nu på plads.
Digital Sundhed har frigivet de grundlæggende dokumenter til Det Fælles Medicinkort (FMK). Dokumenterne er en forudsætning for, at de medicinmoduler, der er på sygehusene kan integreres med de praktiserende lægers tilsvarende moduler. Fælles Medicinkort bliver en løsning der betyder, at alle borgere fremover får et elektronisk medicinkort, der afspejler deres aktuelle medicinering. Det betyder, at alle læger får adgang til at se og opdatere den aktuelle medicinering, så en korrekt medicinering kan finde sted.
Digital Sundhed understreger, at det fælles medicinkort skal anvendes af alle professionelle interessenter i sundhedssektoren - læger, apoteker, hospitaler og speciallæger - for at det kan komme patienterne til gode med en korrekt medicinering. Det Fælles Medicinkort vil være klar til brug i slutningen af 2009 for de praktiserende læger over hele landet.
Ud over lægen får adgang, kan borgeren også selv på www.sundhed.dk se sit eget medicinkort.
KORT NYT fra KIT@
Center for IT-Ledelse Det nyetablerede Center for it-ledelse på Aalborg Universitet (CIT) har særlig interesse for KIT@ både i uddannelse og forskningssammenhæng. CIT vil gøre det navnkundige Massachusetts Institute of Technology (MIT) kunsten efter og skabe konkrete og brugbare resultater for private og offentlige virksomheder. Pernille Kræmmergaard, der er centrets daglige leder, har allerede igangsat et forskningsprojekt med fokus på IT-ledelse og digitalisering i kommunerne, i daglig tale kaldet DISIMIT. Formålet med DISIMIT er at fremme kommunernes it-ledelsesmæssige kompetencer for at forøge kommunernes digitaliseringsgrad. Projektet undersøger mulighederne for at bringe danske Nr.03_ juni09_ side 34
kommuner på forkant med udviklingen i forhold til it-styring og ledelse i en kommunal kontekst. I projektet udvikles der i samarbejde med 12 danske kommuner og to konsulenthuse nye modeller og principper til ledelse af it. CIT har nedsat et Advisory Board, som fungerer som ekspertpanel for CIM og bibringer Centret ny inspiration til vi-
dereudvikling af Centrets aktiviteter og nye strategiske tiltag. KIT@'s formand Jørgen Kristensen indgår som medlem af panelet.
kit0309:Layout 1
27/05/09
14:30
Side 36
Be Beskyt Bes B esskyt adgangsvejene esky e ad adgangs angsvejene e Ɵ Ɵů ĚŝŶ ŝŶ ů ĚŝŶ ŝŶĨƌ Ĩ ĂƐƚƌƵŬƚƵƌ Ɵů ĚŝŶ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌ t Ϯ͘Ϭ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚ t t Ϯ͘Ϭ Ϯ͘Ϭ Ɛ ĞƌŚĞĚ Ϯ͘Ϭ ƐŝŬŬ dŝĚůŝŐĞƌĞ ǀĂƌ <ƆďĞŶŚĂǀŶ ďĞƐŬLJƩĞƚ ĂĨ ƐƆĞƌ ŽŐ ǀŽůĚĞ ŵĞĚ ƉŽƌƚĞ ŽŐ ǀĂŐƚĞƌ͘ dŝ ŝĚů ĞƌĞ ǀĂƌ <ƆďĞŶŚĂǀŶ ďĞƐŬLJƩĞƚ ĂĨ ƐƆĞƌ ŽŐ ǀŽůĚĞ ŵĞĚ ƉŽƌƚĞ Ž ŝĚůŝ ŝĚůŝŐ ŽŐ ǀĂŐƚĞƌƌ͘ // ŵĂŶŐĞ ŝŶƐƚĂůůĂƟŽŶĞƌ ŝ ĂŶŵĂƌŬ Ğƌ ĚĞƌ ĞƚĂďůĞƌĞƚ ǀŽůĚĞ ;ĮƌĞǁĂůůƐͿ ŽŐ ƐƆĞƌ ;ĂŶƟͲǀŝƌƵƐ ŵ Ğ ŝŶƐƚĂůůĂƟŽŶĞƌ ŝ ĂŶŵĂƌŬ Ğƌ ĚĞƌ ĞƚĂďůĞƌĞƚ ǀŽůĚĞ ;ĮƌĞǁĂůůƐͿ ŽŐ ƐƆĞƌ ;ĂŶƟͲǀŝƌƵƐ ŵĂŶŐ ƵƐ ŽŐ ŝŶƚƌƵƐŝŽŶ ƉƌĞǀĞŶƟŽŶͿ Ɵů ďĞƐŬLJƩĞůƐĞ ĂĨ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌĞŶ͘ DĞŶ ĚĞƌ ŵĂŶŐůĞƌ ƉŽƌƚĞ ŽŐ ŽŐ Ő ŝŶƚƌƵƐŝŽŶ ƉƌĞǀĞŶƟŽŶͿ Ɵů ďĞƐŬŬLJƩĞůƐĞ ĂĨ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌĞŶ͘ DĞŶ Ŷ ĚĞƌ ŵĂŶŐůĞƌ ƉŽƌƚ ŽƌƚĞ ŽŐ ǀǀĂŐƚĞƌ ƉĊ ĚĞ ĂĚŐĂŶŐƐǀĞũĞ͕ ĚĞƌ ĂŶǀĞŶĚĞƐ ĂĨ ĂůůĞ ďƌƵŐĞƌĞ ŝ ĚĂŐ͘ ŝƐƐĞ ĂĚŐĂŶŐƐǀĞũĞ Ğƌ Ă ƚĞƌ ƉĊ ĚĞ ĂĚŐĂŶŐƐǀĞũĞ͕ ĚĞƌ ĂŶ ĂŐ Ă ǀĞŶĚĞƐ ĂĨ ĂůůĞ ďƌƵŐĞƌĞ ŝ ĚĂŐŐ͘ ŝƐƐĞ ĂĚŐŐĂŶŐƐ ĂŶ ǀĞũĞ Ğƌ tĞď ;ŚƩƉͿ ŽŐ ^ŝŬŬĞƌ tĞď ;ŚƩƉƐͬ^^>Ϳ͘ t Ğď ;ŚƩƉͿ ŽŐ ^ŝŬŬĞƌ tĞď ;ŚƩƉƐͬ^^>Ϳ͘ t ^ E^ ͕ ĚĞƌ Ğƌ ŵĂƌŬĞĚƐůĞĚĞŶĚĞ ƉĊ t ^ hZ/dz ũĨƌ͘ 'ĂƌƚŶĞƌ͕ / ŽŐ &ŽƌƌĞƐƚĞƌ͕ t t ^ E^ ͕ ĚĞƌ Ğƌ ŵĂƌŬĞĚƐůĞĚĞĞŶĚĞ ƉĊ t ^ hZ/dz ũĨƌƌ͘ 'ĂƌƌƚŶĞƌ Ğƌƌ͕ / ŽŐ &ŽƌƌƌĞƐ Ğ ƚĞƌƌ͕͕ ƟůďLJĚĞƌ Ɵů ůďLJĚĞƌ ĚĞ ůƆƐŶŝŶŐ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ͕ Ğƌƌ͕͕ ĚĞƌ ĚĞƌ ŐƆƌ ŐƆƌ ĚĞƚ ĚĞƚ ŵƵůŝŐ ŵƵůŝŐƚ ƚ ĨĨŽƌ Žƌ ĚŝŐ ĂĂƚ ƚ ŚĂ ŚĂǀĞ ǀĞ ƉŽƌƚ ƉŽƌƚĞŶĞ ƚĞŶĞ Ŷ ĊďŶĞ͕ ůĂĚĞ ůĂĚĞ ĂĚĞ ĚĞ ǀĂŐƚĞŶ ǀĂŐƚĞŶ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞ͕ ŚǀĂĚ ďƌƵŐĞƌŶĞ ďčƌĞƌ ŝŶĚ ŽŐ ŚŝŶĚƌĞ ĂĚŐĂŶŐ ĨŽƌ ƵďƵĚŶĞ ŐčƐƚĞƌ͘ ƵŶ ŶĚĞƌƐƆŐĞ͕ ŚǀĂĚ ďƌƵŐĞƌŶĞ ďčƌĞƌ ŝŶĚ ŽŐ ŚŝŶĚƌ Ğ Ğ ĂĚŐĂŶŐ ĨŽƌ Ƶď ƵďƵ Ƶď ƵĚŶĞ ŐčƐƚĞƌ Ğƌ͘͘ DĞĚ D ŝŶĚĨƆƌĞůƐĞŶ DĞĚ ŝŶĚĨƆƌĞůƐĞŶ ĂĨ ĂĨ t t Ϯ͘Ϭ Ϯ͘Ϭ ŽŐ ŽŐŐ ďƌƵŐĞƌŐĞŶĞƌĞƌĞĚĞ ďƌƵŐĞƌŐĞŶĞƌĞƌĞĚĞ ǁĞďƐŝĚĞƌ͕ ǁĞď ďƐƐŝĚĞƌ Ɛŝ ƌ͕ ĚĞƌ ĚĞƌ ŬŬĂŶ Ă čŶĚƌĞ ĂŶ čŶĚƌĞ ƐŝŐ ƐŝŐ ĨƌĂ ĨƌĂ ƟŵĞ Ɵů ƟŵĞ͕ Ğƌ ĚĞƚ ŶƆĚǀĞŶĚŝŐƚ Ăƚ ŚĂǀĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ͕ ĚĞƌ ŝŬŬĞ ĂůĞŶĞ ďĂƐĞƌĞƌ ƐŝŐ ƉĊ ĞŶ hZ> Ɵŵ ŵĞ Ɵů ƟŵĞ͕ Ğƌ ĚĞƚ ŶƆĚǀĞŶĚŝŐƚ Ăƚ ŚĂǀĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌƌ͕͕ ĚĞƌ ŝŬŬ ŝŬ Ğ ĂůĞŶĞ ďĂƐĞƌ ďĂ Ğƌ ƐŝŐ ƉĊ ĞŶ hZ> ď ĚĂƚĂďĂƐĞ͕ ĚĂĂƚĂďĂƐĞ͕ ŵĞŶ ŽŐƐĊ ƉĊ ƌĞĂůƟĚƐ ƌĞĂůƟĚƐƐ ƐĐĂŶŶŝŶŐ͕ ƐĐĂŶŶŝŶŐ͕ ĂŶĂůLJƐĞ͕ ĂŶĂůLJƐĞ͕ Ğ͕ ŝĚĞŶƟĮĐĞƌŝŶŐ͕ ŝĚĞŶƟĮĐĞ ĐĞƌŝŶŐ͕ ŬĂƚĞŐŽƌŝƐĞƌŝŶŐ ŬĂƚĞŐŽƌŝƐĞƌŝŶŐ ŽŐ ŽŐ ďůŽŬĞƌŝŶŐ ĂĨ ƚƌƵƐůĞƌ ǀŝĂ Ĩ͘ĞŬƐ͘ &ĂĐĞŬ͕ DLJ^ƉĂĐĞ͕ /ŐŽŽŐůĞ͕ >ŝŶŬĞĚ/Ŷ ŽŐ dǁŝƩĞƌ͘ ďůůŽŬĞƌŝŶŐ ĂĨ ƚƌƵƐůĞƌ ǀŝĂ Ĩ͘ĞŬƐ͘ &ĂĐĞŬ͕ DLJ^ƉĂĐĞ͕ ͕ /Ő ͕ / ŽŽŐůĞ͕ > ͕ >ŝ >ŝŶŬĞĚ/Ŷ ŽŐ d Ğ ǁŝƩĞƌƌ͘
tĞďƐĞŶƐĞ tĞď ^ĞĐƵƌŝƚLJ 'ĂƚĞǁĂLJ ŐŝǀĞƌ ĨƵůĚ ďĞƐŬLJƩĞůƐĞ t ĞďƐĞŶƐĞ tĞď ^ĞĐƵƌŝƚƚLJ 'ĂƚĞǁĂLJ ŐŝǀǀĞƌ ĨƵůĚ ďĞƐŬLJƩĞů ĞůƐĞ ů ŵĂůǁĂƌĞ ů ŵĂůǁĂƌĞ ;ǀŝƌƵƐ͕ ƐƉ ƐƉLJǁĂƌĞ͕ LJǁĂƌĞ͕ ŬŬĞLJůŽŐŐĞƌ͕ ĞLJůŽŐŐĞƌƌ͕͕ ƐĐƌ ƐĐƌŝƉƚƐ͙Ϳ Đƌŝ ƌŝƉƚƐ͙Ϳ łĞƌŶĞƐ ł łĞƌŶĞƐ Ĩƌ ĨƌĂ Ăt tĞď Ğď ƐƐƚƌƆŵŵĞŶ ƚƌƆŵŵĞŶ Ɔ Ɵů Ɵů ĚŝŶ ĚŝŶ ŝŶ ŝŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌ ŝ ƌĞĂůƟĚ͕ ĚĂ ĂůůĞ ǁĞďƐŝĚĞƌ ďůŝǀĞƌ ƐĐĂŶŶĞƚ ƵĚĞŶ ĨŽƌƐŝŶŬĞůƐĞ ĨŽƌ ďƌƵŐĞƌŶĞ͕ ŝŶ ŶĨƌĂƐƚƌƵŬƚƵƌ ŝ ƌĞĂůƟĚ͕ ĚĂ ĂůůĞ ǁĞď Ğ ƐŝĚĞƌ ďůůŝǀ ůŝ Ğƌ ƐĐĂŶŶĞ Ă ƚ ƵĚĞŶ ĨŽƌ Ž ƐŝŶŬ ŝŶŬ ŶŬĞůƐĞ ĨŽƌ ďƌƵŐŐĞƌŶĞ͕ Ğ ŽŐƐĊ ŽŐ ŐƐĊ W Web eb 2.0 2.0 ƐŝĚĞƌ͘ ƐŝĚĞƌ͘ tĞď tĞď ďĂƐĞƌĞĚĞ ďĂƐĞƌĞĚĞ ĂƉƉ ĂƉƉůŝŬĂƟŽŶĞƌ ƉƉ ƉůŝŬĂƟŽŶ ŽŶ ƐŽŵ ŽŶĞƌ ƐŽŵ / Y͕ / Y ͕ DĞƐƐĞŶŐĞƌ͕ D DĞƐƐĞŶŐ Ğƌƌ͕͕ WϮW WϮW͕ W͕ DĞĚŝĂ DĞĚŝĂ WůĂLJĞƌƐ͕ ^ŬLJƉĞ͕ ŽƚŶĞƚ͕ WƌŽdžLJ ǀŽŝĚĂŶĐĞ ŽŐ tĞďŵĂŝů ŬĂŶ ŝŶĚŝǀŝĚƵĞůƚ ďůŽŬĞƌĞƐ͘ Wů ůĂLJĞƌƐ͕ ^ŬLJƉĞ͕ ŽƚŶĞƚ͕ WƌŽdžLJ ǀŽŝĚĂŶĐĞ ŽŐ t ĐĞ ŽŐ tĞďŵĂŝů ŬĂŶ ŝŶĚŝǀŝ ĐĞ ŽŐ t ŝ ĚƵĞůƚ ďůŽŬĞƌĞƐ͘ ĞƌƌĞ tĞďƐĞŶƐĞ t ĞďƐĞŶƐĞ LJLJĚĞƌ ĚĞƌ ŽŐƐĊ ĞƌŽͲ ĂLJ ĞƌŽͲ ĂLJ LJ ďĞƐ ďĞƐŬLJƩĞůƐĞ Ɛ ƩĞůƐƐĞ ŵŽĚ ƐŬLJ ŵŽĚ ŽĚ ƐĊƌďĂƌŚĞĚ ƐĊƌďĂƌŚĞĚĞƌ ĚĞƌ ŝŝ Ĩdž Ĩdž dž DŝĐƌ DŝĐƌŽƐŽŌ ŽƐŽŌ ŽŐ ĚŽďĞ ƐŽŌǁĂƌĞ͘ Ğƚ ŐŝǀĞƌ ĂĚŵŝŶŝƐƚƌĂƚŽƌĞŶ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ĞŶ ŽƌŐĂŶŝƐĞƌĞƚ ƵĚƌƵůŶŝŶŐ ĂĨ Ě ĚŽďĞ ƐŽŌǁĂƌĞ͘ Ğƚ ŐŝǀĞƌ ĂĚŵŝŝŶŝƐƚƚƌƌĂƚŽƌĞŶ Ŷ ŵƵůŝŐŚĞĚ ŵ ĨŽƌ ĞŶ ŽƌŐĂŶŝ ŶŝƐ Ğƚ ƵĚƌƵůŶŝŶŐ ĂĨ ŶŝƐĞƌ ƉĂƚĐŚĞƐ͘ ƉĂ ĂƚĐŚĞƐ͘
hŶĚŐĊ ƚĂď ĂĨ ĚŝŶĞ ĨŽƌƚƌŽůŝŐĞ ĚĂƚĂ h hŶĚŐ Ċ ƚĂď ĂĨ ĚŝŶĞ ĨŽƌƚƌƌŽůŝŐŐĞ ĚĂ Ğ ƚĂ sŝŝů ĚƵ ƵŶĚŐĊ ůčŬĂŐĞ ĂĨ ĨŽƌƚƌŽůŝŐĞ ĚĂƚĂ ; ĂƚĂ >ŽƐƐ sŝů ĚƵ ƵŶĚŐĊ ůčŬĂŐĞ ĂĨ ĨŽƌƚƌŽůŝŐĞ ĚĂƚĂ ; ĂƚĂ >ŽƐƐ WƌĞǀĞŶƟŽŶͿ ĨƌĂ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞŶ͕ ƟůďLJĚĞƌ ŽƐƐ WƌĞǀĞŶƟŽŶͿ ĨƌĂ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞŶ͕ ƟůďLJĚĞƌ tĞďƐĞŶƐĞ ŽŐƐĊ ĚĞŶ ĂĨ 'ĂƌƚŶĞƌ ŽŐ &ŽƌƌĞƐƚĞƌ ĂŶďĞĨĂůĞĚĞ ůƆƐŶŝŶŐ Ͳ ĂƚĂ ^ĞĐƵƌŝƚLJ ^ƵŝƚĞ͕ t ĞďƐĞŶƐĞ ŽŐƐĊ ĚĞŶ ĂĨ 'ĂƌƚŶĞƌ ŽŐ Ž &ŽƌƌĞƐƚĞƌ ĂŶďĞĨĂůĞĚĞ ůƆƐŶŝŶ ŶŐ Ͳ ĂƚĂ ^ĞĐƵƌŝƚLJ ^ƵŝƚĞ͕ ƐŽŵ ĂůůĞƌĞĚĞ Ğƌ ŝ ĚƌŝŌ ŚŽƐ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ŵLJŶĚŝŐŚĞĚĞƌ ŝ ĂŶŵĂƌŬ͘ ƐŽ Žŵ ĂůůĞƌĞĚĞ Ğƌ ŝ ĚƌŝŌ ŚŽƐ ŽīĞŶƚůŝŐ ƚ Ğ ŵLJŶĚŝŐŚĞĚĞƌ ŝ ĂŶŵĂƌŬ͘
ƉƉůŝĂŶĐĞ͕ ǀŝƌƚƵĞů ĞůůĞƌ ƚƌĂĚŝƟŽŶĞů ƐĞƌǀĞƌ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ ƉƉůŝĂŶĐĞ͕ ǀŝƌƚƵĞů ĞůůĞƌ ƌ ƚƌĂĚŝƟŽŶĞů ƐĞƌǀĞƌ ŝŵ ŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐ tĞďƐĞŶƐĞ t ĞďƐĞŶƐĞ ůƆƐŶŝŶŐ ůƆƐŶŝŶŐĞƌŶĞ ĞƌŶĞ ŬŬĂŶ ĂŶ ŝŵ ŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƐ ŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƐ ĞŶ ĞŶƚĞŶ ƚĞŶ ƐŽŵ ĞŶ ĞŶ ĂƉƉůŝĂŶĐĞ ĂƉƉůŝĂŶĐĞ ;tĞďƐĞŶƐĞ ;tĞďƐĞŶƐĞ sϭϬϬϬϬͿ͕ s ϭϬϬϬϬͿ͕ ŝŝ ǀŝƌƚƵĞůůĞ ǀŝƌƚƵĞůůĞ ƐĞƌǀĞƌĞ ƐĞƌǀĞƌĞ Ğůů ĞůůĞƌ Ğƌ ŝŝ ƚƌ ƚƌĂĚŝƟŽŶĞůůĞ ĂĚŝƟŽŶĞůůĞ ƐĞƌ ƐĞƌǀĞƌĞ͘ ǀĞƌĞ͘ Ğ ĞƩĞ ƩĞ Őŝǀ ŐŝǀĞƌ Ğƌ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨĨŽƌ Žƌ ĂŶǀĞŶĚĞůƐĞ ĂĨ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞ sDt Z ͕ ŝƚƌŝdž yĞŶ^ĞƌǀĞƌ ĞůůĞƌ DŝĐƌŽƐŽŌ ,LJƉĞƌͲs͘ ĂŶ ŶǀĞŶĚĞůƐĞ Ě ů ĂĨ ĞŬŬƐŝƐ ŝ ƚĞƌĞŶĚĞ Ě sDt t Z ͕ ŝƚƌŝdž y ŝ ŝ ĞŶ^ĞƌǀĞƌ ĞůůĞƌ ůů DŝŝĐƌ ŝ ŽƐŽŌ ,LJƉĞƌ Ō Ͳs͘ tĞďƐĞŶƐĞ t ĞďƐĞŶƐĞ ůƆƐŶŝ ůƆƐŶŝŶŐĞƌŶĞ ŶŐĞƌŶĞ ŝŶ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞƌ ƚĞŐƌĞƌĞƌ Ɵů Ɵů ďů͘Ă͘ ďů͘Ă͘ ŝƐĐŽ͕ ŝƐĐŽ͕ ŚĞĐŬ WŽŝŶƚ͕ WŽŝŶƚ͕͕ tĂƚĐŚ'ƵĂƌĚ͕ tĂƚĐŚ'ƵĂƌĚ͕ ŽƌĚĞƌͲ ŽƌĚĞƌͲ tĂƌĞ͕ :ƵŶŝƉĞƌ͕ ^ŽŶŝĐt >>͕ ůŝŐĞƐŽŵ ĚĞƌ Ğƌ ŝŶƚĞŐƌĂƟŽŶ Ɵů ŝƚƌŝdž͕ DŝĐƌŽƐŽŌ ŽŐ EŽǀĞůů t ĂƌĞ͕ :ƵŶŝƉĞƌƌ͕ ͕ ^ŽŶŝĐt >>͕ ůŝŐĞƐŽ Žŵ ĚĞƌ Ğƌ ŝŶƚĞŐƌĂƟŽŶ Ɵů ŝƚƌŝdž͕ DŝĐƌŽƐŽŌ ŽŐ EŽǀĞůů Ğ ŝƌĞĐƚŽƌLJ͘ Ğ ŝƌĞĐƚŽƌLJ͘
ZŝŶŐ ŽŐ ŚƆƌ Z ZŝŶŐ ŽŐ ŚƆƌ ŚǀŽƌĚĂŶ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ĚĂŶƐŬĞ ŬƵŶĚĞƌ ĂŶǀĞŶĚĞƌ tĞďƐĞŶƐĞ ŵĞĚ ŝŶƐƚĂůͲ ŚǀŽƌĚĂŶ ŽīĞŶƚůŝŐĞ ĚĂŶƐŬĞ ŬƵŶĚĞƌ ĂŶǀĞŶĚĞƌ tĞďƐĞŶƐĞ ŵĞĚ ŝŶƐƚĂůͲ ůĂƟŽŶĞƌ ĨƌĂ ϭϬϬ Ɵů ϭϱ͘ϬϬϬ ďƌƵŐĞƌĞ͘ ůĂƟŽŶĞƌ ĨƌĂ ϭϬϬ Ɵů ϭϱ͘ϬϬϬ ďƌƵŐĞƌƌĞ͘
SEC EC DataCo DataCom Da Dat om a/s er distributør af W Websense ebsense i Danmark. SEC DataCo DataCom Co o a/s 4810 om 4810 8000 www.secdatacom.dk. www.secdata acom.dk. Websense W ebsense e Danmark D 3166 8595 www www.websense.com .webse ense.com
INDSTIK fra Itplaneten A/S
Distribueret sammen med KIT magasinet juni
Brug HP Systems Insight Manager Og spar penge på IT driften HP server- og storageprodukter er udstyret med markedets mest avancerede overvågningsteknologi, som f.eks. kan forudse hvornår en harddisk eller ramklods vil gå i stykker. Rent faktisk er HP Systems Insight Manager (HP SIM) så intelligent, at den selv kan bestille reservedele og tilkalde en servicetekniker fra HP, der kan komme og skifte dele ud, inden fejlen forårsager nedetid.
HP SIM er gratis – bruger du det? Itplaneten a/s har specialiseret sig i implementering af HP Systems Insight Manager.
Læs case story med Ringkøbing-Skjern Kommune
Proaktiv overvågning HP SIM kan opfange og identificere potentielle og kritiske fejl, og reagerer før fejlen resulterer i nedetid. Få besked hvis en server går ned, når en strømforsyning fejler eller en disk er i stykker. HP SIM kan sende en mail eller SMS ved critical, major eller minor events. Få bedre udnyttelse af hardware garanti: fejl på enheder såsom RAM og diske opfanges af HP SIM, den kan give besked op til 72 timer før fejlen har konsekvenser for driften. Opfanges fejlen før enheden går i stykker, udløses automatisk HP’s før-fejlsgaranti (prefailure warranty). Det giver en unik mulighed for at foretage den nødvendige service i tide. Bliv adviseret omkring overskridelse af kritiske grænseværdier/thresholds. Få eksempelvis besked når der er 10% ledig disk plads tilbage. Lad selv HP serveren lukke korrekt ned, hvis temperaturen overskrider grænseværdien, så risikoen for tab af data minimeres. Og meget mere...
Hvordan spares der tid og penge? Hardwaren bestiller selv garantiservice Med HP call-home funktionen kan systemet selv bestille service, hvis det opdager at hardwarekomponenter er ved at gå i stykker. Det sker ved hjælp af den indbyggede hardware-overvågning som konstant holder øje med, at alt er som det skal være. Hvis der konstateres en fejl eller påbegyndende fejl sendes en besked til HP’s supportcenter, som kontakter dig og aftaler et tidspunkt for garantireparation. Her spares der markant tid på fejlmelding, – det sker automatisk!
Få samlet overblik over kontrakt og garantiforhold Få et samlet overblik over alle servernes udløb af garanti og service (HP Care Pack). HP SIM kan indhente information fra HP omkring garantiog serviceforhold (Contract & Warranty) på server og storage produkter. Detaljerne kan vises i en rapport for hver server/storage produkt. HP SIM kan konfigureres til at give besked omkring udløb af garanti og supportkontrakt 90, 60 og 30 dage før udløb af garanti.
Få en mere stabil serverdrift med central opdatering HP SIM kan anvendes til central opdatering af hele serverparken. Brug eksempelvis HP SIM til at pushe den seneste PSP pakke ud (Proliant Support Pack) på alle serverne, så BIOS, firmware og drivere til hardware enhederne er opdateret på én gang. Her spares der tid, da opdateringerne foregår fra den centrale HP SIM konsol.
Du har sikkert HP SIM – men bruger du den? Itplaneten har specialiseret sig i implementering af HP Systems Insight Manager. Itplaneten tilbyder implementering inklusiv workshop som sikre, at IT afdelingen selv kan stå for driften HP SIM efterfølgende. HP SIM løsningen tilbydes også på serviceaftale hvor Itplaneten tilbyder at stå for drift, opdatering og vedligeholdelse af HP SIM.
Kommunens servere stiller selv diagnosen med HP SIM Virksomheder: Kunde Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks største med et areal på 1.489 km2 og ca. 59.000 indbyggere. Som arbejdsplads beskæftiger kommunen over 5600. Leverandør Itplaneten a/s, der har hovedsæde i Varde, samarbejder både med private og offentlige virksomheder. De 13 medarbejdere beskæftiger sig installation og service, infrastruktur, drift, hosting, projektledelse og uddannelse til virksomhedens webshop. Itplaneten er desuden HP GOLD Preferred Partner 2009 og godkendt under SKI, hvilket betyder, at virksomheden opfylder de strengeste HP kriterier, og er uddannet til at hjælpe sine kunder med komplette, kundetilpassede løsninger.
Udfordring Ringkøbing-Skjern Kommune har 38 HP-servere, som IT-afdelingen har ansvaret for at overvåge og vedligeholde. Det er et stort manuelt arbejde. Derfor ønskede kommunen at finde en løsning, som centraliserer styringen af systemet og samtidig frigiver mere tid til værdiskabende udvikling. Løsning Valget blev HP Systems Insight Manager (SIM). Det er en HP software baseret på den teknologi, som findes i HP servere. HP server og storage produkter har små fine sensorer, som kan overvåge og opfange potentielle og kritiske fejl. Systemet reagerer proaktivt ved at sende en mail eller sms til eks. IT-chefen og en HP-supporter, før fejlen resulterer i, at serveren går ned. Itplaneten blev hyret til at implementere softwaren korrekt.
Forestil dig, at du i stedet for manuelt at skulle overvåge alle organisationens servere fik en mail med følgende besked: ”Kære kunde, du har en harddisk, der snart går i stykker. Vi sender en teknikker med det samme.” Det er omtrent, hvad Ringkøbing-Skjern Kommune kan forvente sig af HP Systems Insight Management, som netop er blevet implementeret af Itplaneten. Ud over at systemet selv stiller diagnosen og tilkalder hjælp, når der er fejl på en af kommunens 38 servere, er det et ideelt styrings- og overvågningsværktøj.
”Det koster både tid og penge at holde øje med og vedligeholde en server, så den ikke går ned. Derfor valgte vi at se nærmere på mulighederne for et mere centralt styringssystem, hvor man kan overvåge en hel serverpark fra én computer,” siger Jens Anderas Kristensen, ITkonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Bliver advaret i tide
Målsætningen var mindre tid i serverrummet og mere tid til IT-udvikling med værdi for kommunen. Før blev der brugt en del tid i serverrummet, hvor man skulle tjekke, om hver enkelt af de 38 servere lyste grønt og fungerede efter hensigten. Man vurderede derfor, at HP SIM var det perfekte system til central overvågning af alle kritiske servere.
Og der er gode muligheder for at tjene investeringen hurtigt hjem. Ifølge en undersøgelse fra analysefirmaet IDC reducerer HP SIM kundernes ’ikke planlagte nedetid’ med over 70 pct.
”Vi ser frem til at høste nogle af de fordele, der er ved det proaktive system, hvor vi får løst problemerne, før de bliver til problemer,” fortæller han.
Op til 72 timer før en fejl på eks. harddisken får konsekvenser for driften, sender systemet automatisk en mail eller sms til drifts-personalet i kommunen, der tilkalder en servicemedarbejder, samt til HP’s supportcenter, hvorfra man hurtigt får leveret de nødvendige reservedele.
”Så snart vi havde fået koblet serverne korrekt på systemet, begyndte der at komme mails med mindre fejl, som vi hurtigt kunne få afhjulpet,” siger Ole Ørum-Petersen, Enterprise Solutions Specialist, Itplaneten.
”Vi skal ikke længere bruge tid på at fejlmelde og ringe efter support, når en harddisk eller andet går i stykker. Nu kan vi langt hen ad vejen bare sidde bag skrivebordet og passe vores arbejde. Samtidig er der en stor optimering og besparelse at hente i forhold til opretholdelse af driften.” Jens Andreas Kristensen, IT-konsulent, Ringkøbing-Skjern Kommune.
GOLD
GOLD
Itplaneten a/s | Snedkervej 1 | 6800 Varde | Tlf: +45 76 95 00 30 | Fax: +45 76 95 02 39 | Mail: salg@itplaneten.dk