2009-12

KOMMUNERNES IT MAGASIN Nr. 06 december 09 ISSN 1399-7947

Umbrella ud af startblokken ■

Tigerspring mod digital borgerservice ■ Det offentlige sætter standarden

Nr.06_ Nr.05_ Nr.04_ Nr.03_ december09_ oktober09_ august09_ juni09_ side 1

Gå den direkte vej KMD OPUS. ET INTEGRERET VIRKSOMHEDSSYSTEM DER BINDER ARBEJDSPROCESSERNE TÆTTERE SAMMEN Forbered dig på at gå nye veje, når det gælder drift og ledelse af din organisation.

KMD Opus er det første integrerede virksomhedssystem til kommuner. Det bygger på erhvervslivets foretrukne it-platform, SAP – hvor skel og siloer brydes ned, og ét sammenhængende system håndterer alle kritiske forretningsprocesser. Spørg til KMD Opus næste gang, du møder KMD, eller klik ind på kmdopus.kmd.dk Nr.06_ december09_ side 2

1

36

2

5

Indhold nummer 6 · december 2009 Leder

side 5

Umbrella ud af startblokken

side 6

4

Umbrella ud af startblokken. Knapt 70 kommuner har foreløbigt tilmeldt sig Umbrella projektet, og kommunerne har hver indbetalt 100.000 kroner indskud for at deltage i det første fælleskommunale it-projekt i KOMBIT.

Total digitalisering år 2012: Kommunalt tigerspring mod digital borgerbetjening

side 8

KL sætter foreløbige mål for, hvornår kommunerne har succes med deres særligt udvalgte digitaliseringsområder. 90 procent digital borgerkommunikation i 2012.

Milliardbesparelser med digitaliseringen

side 10

Sådan rammer multimedieskatten it-afdelingen

Digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen, Finansministeriet, løfter sløret for de milliardbesparelser digital offentlig selvbetjening fører med sig.

70 procent kommer til Digitaliseringsmessen10

side 12 side 14

70 procent af alle deltagere svarer ”helt sikkert” til spørgsmålet om, de vil deltage på Digitaliseringsmessen10, hvis den bliver gentaget.

Edinburgh: Nyudvikling af kommunernes serviceområder ”Reinventing Local Services” er en udmelding fra den engelske regering om, at de lokale myndigheder – som svarer til de danske kommuner – skal spare mellem 10 og 30 procent af omkostningerne.

side 16

KRONIK Grøn it og vækst er to sider af samme sag

side 20

Ledelsen skal bakke op om grønne løsninger, og tænke de grønne løsninger ind fra starten.

:

TEMA : Den serviceorienterede kommune

Det offentlige sætter standarden

Mange kommuner i gang med energibesparelser side 18

side 23

De offentlige myndigheder sætter standarden for digital forvaltning.

De har overtaget ansvaret for at udvikle de kommende standarder indenfor sags- og dokumentstyring til kommuner, regioner og stat.

Overvældende interesse for standardisering

side 24

Kortinformationer forbedrer borgerservice

side 26

Gentofte Kommune bruger funktionaliteten i GIS-systemerne til at forbedre borgerservice.

Gentofte har Europas bedste selvbetjening

side 27

Nye forretningskrav driver GIS-udvikling

side 28

Danske kommuner har i 20 år arbejdet med GIS ud fra en teknisk vinkel.

Fremover vil nye forretningskrav og bedre borgerservice drive udviklingen.

Kommunale It-chefer har været hårdt spændt for i dette årti side 30

KOMMUNERNES IT MAGASIN Udgiver: KIT@– Kommunale It chefer.

Formand: Jørgen Kristensen Egedal Kommune For information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4630 5066 Flemming@kjaersdam.dk

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, la@koncept-net.dk

Redaktionsudvalg: Jørgen Kristensen, Egedal Kommune Michael Voel Jensen, Hørsholm Kommune Flemming Kjærsdam Louise Andersen

Layout: www.znildt.dk Forsidefoto: Colourbox Tryk: Jørn Thomsen A/S Oplag: 7.600

TAL

med hinanden (og RespektIt)

LYT

til de gode/dårlige erfaringer fra sammenlignelige projekter.

Kompetent og fokuseret rådgivning med stor erfaring i den offentlige sektor.

Rådgivning, analyse og implementering i relation til netværk.

Behovsanalyse, kravspecificering og test i relation til generelle IT leverancer.

RespektIt A/S

|

Trollesmindealle 25

|

3400 Hillerød

|

info@respektit.dk

|

Tlf.: +45 70 226 118

|

www.respektit.dk

“

leder af Jørgen Kristensen, formand for KIT@

Som man spørger får man svar Dagligt ser vi målinger i medierne om dette og hint. Vi får også som kommunale it-chefer jævnligt henvendelser fra analysefirmaer om at deltage i spørgeskemaundersøgelser for at give vores meninger til kende. Og konklusionen er enkel. Som de spørger får de svar.

Kort før kommunalvalget den 17. november 2009 kunne vi læse i flere medier, at kommunale it-chefer mente, at lokalpolitikere er den største barriere for digitaliseringen i kommunerne, og at de spænder ben for nye it-løsninger.

Efter at have fordøjet overskrifterne har vi i KIT@´s bestyrelse haft en længere e-mail udveksling, der ikke på nogen måde kan bekræfte indholdet af disse overskrifter. Vi oplever ikke, at kommunerne gør det dårligt på it-området, og vi kan ikke begribe, at lokalpolitikere skulle udgøre en særlig barriere for digitalisering på de tre hovedforretningsområder i kommunerne: Børn & Unge, socialområdet og ældreområdet.

Hvis det endelig skulle forholde sig sådan, at man som kommunal it-chef mener, at folkevalgte lokalpolitikere udgør en barriere for digitalisering i kommunen, så har man en seriøs udfordring som it-chef. Det betyder ganske enkelt, at it-chefen skal frem i skoene og sammen med den kommunale ledelse gennemføre digitaliseringsdage for de lokale politikere, med henblik på at skærpe interessen for digitalisering og arbejdskraftsbesparende teknologi.

Vi kan ikke bare læne os tilbage i stolen og udtrykke skepsis overfor lokalpolitikerne og deres manglende kompetencer. Det er slet ikke vores opgave, og det er relativt uprofessionelt som it-chef at opgive dialogen med ledelsen, når man mener, man har noget at bidrage med, bare fordi man har svært ved at komme igennem med sine budskaber.

landspolitiker – altså en folkevalgt på Christiansborg. Men politiker er blevet udlagt som kommunalpolitiker. IT-cheferne har efter vores mening i ligeså høj grad tænkt landspolitisk som kommunalpolitisk, men det drukner op til kommunalvalget.

Men når vi peger fingre ad andre, så peger der også et par stykker ind mod os selv. Vi bliver som Kommunale It-chefer nødt til at være mere kritiske med at besvare spørgeskemaundersøgelser fremover.

Når vi så taler om it, lokalpolitik og digitalisering, er det langt mere interessant for politikerne at tænke i arbejdsbesparende løsninger, understøttet af it i forhold til skole, sundhed, ældrepleje og teknik & miljø. Her er KIT@ enig med de den øvrige kommunale topledelse i, at der i samarbejde med kommunalbestyrelserne skal sættes fokus på en fælles national retning i forhold til ”It og digitalisering”, der er til at forstå og som lokalpolitikere kan forholde sig til lokalt.

Det er den agenda, vi skal sætte sammen med vores egne politikere. Her er svært at påstå, at de udgør en barriere, bare fordi de ikke fatter større interesse for komplekse itinfrastrukturer og i øvrigt forholder sig skeptisk til digitaliseringstiltag og ny teknologi.

Budskabet må være: Kom ind i kampen og tag formidlingsopgaven alvorligt. Måske vi skal tænke nyt i It-afdelingerne – hvad med at uddanne digitale teknologiformidlere?

I de e-mails, som bestyrelsesmedlemmerne i KIT@ har rundsendt efter medieoverskrifterne, tegner der sig et billede af ”uklarhed” om, hvad der rent faktisk er blevet svaret på. Med ordet ”politiker” er der nok så meget ment

KIT@ og KIT Magasinet ønsker medlemmer og læsere en glædelig jul og et godt og digitaliseret nytår - KIT@ vil gerne sige tak til alle medlemmer for den fine opbakning som foreningen har haft i det forgangne år.

Kalenderen er allerede fyldt godt op med aktiviteter for 2010 – både på hjemmebanen med seminar og digitaliseringsmesse, men også på udebane med internationalt samarbejde. Vi glæder os allerede.

Nr.06_ december09_ side 5

e

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

Umbrella ud af startblokken Umbrella ud af startblokken. Knapt 70 kommuner har foreløbigt tilmeldt sig Umbrella projektet, og kommunerne har hver indbetalt 100.000 kroner indskud for at deltage i det første fælleskommunale it-projekt i KOMBIT. Med det store deltagerantal har det fælleskommunale itselskab KOMBIT fået kommunernes opbakning til udviklingen af de nye digitale serviceydelser i Umbrella.

Ifølge projektleder Mette Kurland, KOMBIT, åbner den store interesse fra kommunernes side store perspektiver for digitaliseringen i Danmark. Den første fælleskommunale løsning bliver ”flytning”, hvor borgeren nemt og enkelt kan skifte adresse over internettet og som samtidigt betyder et væsentligt løft for medarbejderne i behandlingen af flytteanmeldelser. Det er planen at KOMBIT gennemfører udbud for Flytning først i det nye år. ”Når 70 kommuner i fællesskab beslutter at anvende den samme løsning, får digitaliseringen i Danmark et seriøst løft. Digitaliseringen af borgerløsninger i kommunerne har stor betydning for de landsdækkende initiativer, både i forhold til eDag3 og e2012,” siger projektleder Mette Kurland.

Ny styregruppe

De 100.000 kroner, som hver kommune indbetaler til KOMBIT for at deltage i Umbrella, er et økonomisk indskud, der vil blive modregnet efterhånden, som it-løsningerne tages i drift. De er med til at sikre, at kommunerne også vil betale for udviklingen af løsningerne samt siden hen bruge dem.

Fælles infrastruktur En af løsningerne i Umbrella er en fælles kommunal infrastruktur, der har til formål at skabe en fælles platform for de fremtidige løsninger i Umbrella. ”Infrastruktur projektet er en hjørnesten i Umbrella, da vi ønsker at gøre op med silosystemerne. Umbrella handler om at lave løsninger i fællesskab og udbrede dem på en fælles platform, der sikrer en standardiseret infrastruktur, med fælles anvendelse af integrationer/ snitflader til øvrige systemer og databaser,” siger projektleder Mette Kurland.

Styregruppen • Borgerservicechef Bodil Thomsen, Sorø,

Der nedsættes en ny styregruppe for Umbrella, der samles første gang den 26. november. Her skal styregruppen blandt andet tage stilling de næste løsninger, der igangsættes i december i år. Styregruppen består af 5 Umbrella kommuner, samt KL og KOMBIT.

• Borgerservicechef Mogens Bak Hansen, Fredericia, • Centerchef Jakob Harder, KL, • Peter Egelund, KOMBIT • Direktør Claes Jakobsen, Nyborg Kommune • Borgerservicechef Hanne Dahl, Aalborg Kommune • Kontorchef Stig Lundbech, København Kommune

Læs artikel om ”Kommunalt tigerspring på side 8 - samt TEMA siderne om standardisering på side 22 Nr.06_ december09_ side 6

Bedre borgerservice med

ny generation af borgerindberetninger

Læs mere på www.oib.dk Med OIB Borger har kommunernes fælles it-selskab, KOMBIT A/S, skabt en fremtidssikret indberetningsløsning, der har til formål at lette og effektivisere kommunernes digitale borgerbetjening. Det eneste, der kræves, er en internetadgang samt digital signatur eller Net-ID fra netbank.

Baseret på fællesoffentlige standarder OIB Borger er et sideløbende projekt til Umbrella-projektet og indeholder i dag ca. 115 digitale indberetninger. Løsningen er baseret på fællesoffentlige standarder og en moderne it-platform med brugervenlige, guidede indberetningsforløb.

Bedre borgerservice til en fornuftig pris Med OIB Borger vil din kommune kunne opnå en reel effektivisering og nytteværdi i form af fx tidsbesparelser, højere datakvalitet, færre fejl, automatisk opdatering med nye og reviderede blanketter

samt integration til ESDH via FESD-mail – alt sammen til en yderst konkurrencedygtig pris.

Nye funktioner øger nytteværdien For at øge nytteværdien for kommunerne er OIB Borger i øjeblikket ved at blive udbygget med en lang række nye praktiske funktioner, som alle vil være færdige inden årets udgang. Mange af de nye funktioner kan allerede nu ses i løsningen. Kontakt din lokale markedskonsulent for yderligere information.

Offentlig InformationsBase

e

NYT fra Danmark Af Niels Torben Volqvartz

Total digitalisering år 2012 I 2012 skal alle danskere kunne betjene sig selv elektronisk og slippe for papirnusseri i forhold til det offentlige. Det er den plan, som KL og regeringen arbejder sammen om. Tidsplanen er mildt sagt stram, hvis det skal lykkes.

Kommunalt tigerspring mod digital borgerbetjening KL sætter foreløbige mål for, hvornår kommunerne har succes med deres særligt udvalgte digitaliseringsområder. 90 procent digital borgerkommunikation i 2012. ”Det fælleskommunale e2012 projekt skal sikre, at kommunernes digitalisering tager et tigerspring fremad i de kommende år. Grundlaget er en digitaliseringsreform, der fører til, at kommunerne i 2012 opfylder den fællesoffentlige målsætning om fuld digitalisering,” siger Jakob Harder, centerchef for borgerservice og it-politik i KL. KL opstiller endnu ikke et måltal for den samlede digitalisering i kommunerne. I stedet lægges op til, at hver kommune udvælger et antal serviceområder, som de i særlig grad vil digitalisere. For hvert af disse områder sættes der specifikke måltal op for, hvornår en kommune har succes med digitaliseringen.

90 procent digital borgerkommunikation i 2012. Det er KL´s foreløbige mål for, hvornår kommunerne har succes med deres særligt udvalgte digitaliseringsområder Allerede i 2010 er det foreløbige succeskriterie, at 50 procent af borgerkommunikationen på de udvalgte digitaliseringsområder skal være digital, og i 2011 skal tallet op på 80 procent, hvis en kommune skal fremstilles, som en de andre kan lære af.

Til formålet lancerer KL i foråret et online landkort, der viser kommunernes succes med at flytte borgernes henvendelser fra personligt fremmøde over til selvbetjening. ”Borgernes kommunale selvbetjening er nu et pejlemærke for os og de næste fem år. For fem år siden så vi ikke meget digital borgerservice, men nu bliver mulighederne undervurderet, og det bliver en stor fordel, når den digitale signatur udstedes sammen med bankerne, og vi samtidig får den digitale dokumentboks, hvor borgeren har alle sine oplysninger og kan kommunikere sikkert og fortroligt med det offentlige. Der er mange elementer, som er ved at falde på plads, så det bliver lettere at betjene sig over nettet. Den store udfordring med selvbetjeningen er Nr.06_ december09_ side 8

at få borgerne til at bruge den. Skal jeg sammenligne med det private, så ville det ikke se godt ud, hvis kun 10 procent af en banks kunder bruger netbanken,” understreger Jakob Harder.

Manglende markedsføring Han afviser, at den eneste årsag til den manglende digitale kommunikation er, at løsningerne ikke er gode nok.

Jakob Harder: ”En vigtig forklaring, som vi ofte glemmer i den offentlige sektor, er, at vi ikke markedsfører selvbetjening tilstrækkeligt. Der er langt flere muligheder, end borgerne ved. Vi gør bare meget sjældent lige så meget ud af at fortælle borgerne om vores nye digitale muligheder, som man gør i den private sektor. Det kan vi lære noget af”.

Jakob Harder påpeger endvidere, at kommunerne kan lære en masse af finans- og rejsebranchen: ”Vi vil gerne kunne tilbyde lavere satser for at få pas eller sundhedskort, når borgeren betjener sig selv. Der er også meget at lære af rejsebranchen, hvor man køber rejserne billigere over nettet. Kommunerne skal tænke nye veje med gebyrer, selv om der selvfølgelig er mange områder, hvor gebyrer er utænkelige,” understreger Jakob Harder.

Han vurderer dog ikke, at det kun er store og dyre TV-reklamer, der er vejen frem for kommunerne, men peger på mange andre muligheder som digitale ambassadører, der aktivt henvender sig til de ventende borgere på rådhuset og spørger, hvad de ønsker, vender skærmen til borgerne og hjælper dem igennem, så de næste gang selv kan klare opgaven over nettet. Der er også andre – og billigere – måder at markedsføre digital selvbetjening på. De fleste kommuner oplever kø på telefonerne, når mange borgere ringer ind. Nogle bruger aktivt, at borgerne i ventetiden får information om mulighederne på nettet om f.eks. bestilling af nyt pas.

“

Intelligente løsninger med delvist udfyldte oplysninger, og som borgerne selv kan rette i, er en meget vigtig serviceforbedring.

Jakob Harder

Teknologiske og juridiske hindringer At der også er teknologiske muligheder, der skal forbedres, er Jakob Harder dog heller ikke i tvivl om: ”Vi skal da også forbedre den digitale service. Download af en blanket er altså ikke god digital borgerservice. Vi skal have flere selvbetjeningsløsninger med delvist udfyldte data. Kommunerne ved jo, hvad borgerne tjener og får i boligsikring osv. De oplysninger skal selvfølgelig være automatisk udfyldt, så borgerne slipper for at lede i skuffer og skabe efter oplysninger, som kommunen har i forvejen,” siger Jakob Harder.

Han vurderer, at intelligente løsninger med delvist udfyldte oplysninger, og som borgerne selv kan rette i, er en meget vigtig serviceforbedring: ”Men der er både tekniske hindringer, der skal overkommes samt behov for en regelforenkling. Samtidig skal man tænke it med i lovgrundlaget, så det tilgodeser de digitale muligheder. På det punkt er kommunerne selvfølgelig afhængige af staten, og KL har derfor behov for et tæt samarbejde,” siger Jakob Harder.

Han fremhæver også det kommunale selskab KOMBIT som nøglen til at samle kommunerne og stille krav til leverandørerne, så fælles løsninger understøtter strategien. ”Det er en stor succes, at omkring 70 kommuner har meldt sig til ”Umbrella” projektet, og vi regner med at få de sidste med, når løsningerne er færdige. Det er et godt tegn på, at KOMBIT er ved at løfte sin opgave. Det er klart, at alle må skære en hæl og klippe en tå for at udnytte fælles løsninger, der jo også vil komme til at indeholde kompromiser,” siger Jakob Harder.

Politiske problemer Han peger samtidig på et væsentligt politisk problem for at få det fulde udbytte af it-mulighederne: ”Vi har et kæmpe problem, når vores politikere opfatter it som drift og teknik. Derfor hjælper KL også med bl.a. en fælleskommunal kanalstrategisk metode, der kan sætte emnet på dagsordenen politisk. Det er vigtigt, at it-cheferne, deres kolleger i borgerservice og de kommunale direktioner kan præsentere politikerne for oplæg, der sammenkæder it og politik og at den politiske ledelse tager stilling til dem. Hvis vi vil have effekten, så handler det også om at foretage fravalg. Eksempelvis afskaffede politikerne i Næstved udsendelse af papirblanketter og stod samlet om beslutningen. I en aktiv kanalstrategi skal der også tages mindre populære beslutninger om for eksempel åbningstider og lukning af lokale servicesteder, og det kræver politisk mod,” pointerer Jakob Harder.

■

KL anbefaler kommunerne at udvælge særlige områder, de vil intensivere digitaliseringen af frem mod 2012. Her ses KL´s foreløbige bud på, hvilken performance der gør at den enkelte kommune vil komme i ”grøn”, på det digitale kort og vurderes som en succes, som andre kan lære af. Kravene stiger hvert år frem mod år 2012. Måltallene er ikke endeligt fastlagt.

Succes (grøn) i 2010: Min. 50 procent digitalisering af borgerkommunikationen på området Kan lære af andre (Rød): Under 30 procent digitalisering af borgerkommunikationen på området Succes (grøn) i 2011: Min. 80 procent digitalisering af borgerkommunikationen på området Kan lære af andre” (Rød): Under 40 procent digitalisering af borgerkommunikationen på området Succes (grøn) i 2012: Min. 90 procent digitalisering af borgerkommunikationen på området Kan lære af andre” (Rød): Under 50 procent digitalisering af borgerkommunikationen på området

Øvrige pejlepunkter: 1) Strategisk klart fokus via kanalstrategier: Måling af, om kommunen har en formuleret kanalstrategi, der klart prioriterer de digitale kanaler, og indeholder en implementeringsplan for, hvordan de forskellige mål realiseres.

2) Synliggørelse af kommunens særlige digitaliseringsområder: Synliggørelse af, hvilke konkrete områder, eks. opskrivning til dagsinstitution, flytning eller lignende, den enkelte kommune har udpeget som områder de er særlig digitalt ambitiøse med frem mod 2012.

3) Udbredelse af best practise: For at nå i mål til år 2012 har kommunefællesskabet brug for hurtigt at finde frem til, hvilke kommuner der har succes med digitaliseringen. Succeserne skal udbredes til alle landets kommuner.

Nr.06_ december09_ side 9

e

NYT fra Danmark Af Niels Torben Volqvartz

Magtkamp i gang om fremtidig digitalisering Der forhandles på livet løs mellem KL og staten om, hvor ansvaret og dermed magten for den fremtidige digitalisering skal placeres. Der ligger enorme besparelser og venter på området for en række mere standardiserede sagsbehandlingsområder, som boligstøtte, barsel og pension, den såkaldte objektive sagsbehandling.

Digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen, Finansministeriet, peger i den sammenhæng på gensidighedsaftalen med kommunerne, hvor regeringen har lovet at hjælpe til med at finde effektiviseringsgevinster for 2,5 milliarder kroner. over de kommende år, der kan omprioriteres til borgernær service i kommunerne.

Samarbejdet mellem regering og kommuner går dog ikke gnidningsløst vedrørende objektiv sagsbehandling. Her er forhandlingerne om den fremtidige magtfordeling i gang mellem KL og Finansministeriet. ”Vi har sammen med KL kortlagt fem objektive sagsbehandlingsområder. Vi er enige om, at der er et stort potentiale ved at

centralisere sagsbehandlingen. Vi er også enige om, at der er et potentiale, men vi er ikke nødvendigvis enige om, hvilken løsningsmodel der er den mest oplagte. Der er forskellige forslag fra kommunerne og fra staten. Spørgsmålet er, om centraliseringen skal ske i kommunerne eller i staten. Det eneste, vi er sikre på er, at det vil blive anderledes organiseret end nu og at store dele af sagsbehandlingen med fordel kan samles i et antal centre,” siger Lars Frelle-Petersen.

Han oplyser, at konsulent- og revisionsselskabet Deloitte vurderer, at der er et besparelsespotentiale på op mod 500 millioner kr. på objektiv sagsbehandling plus besparelserne ved øget digitalisering, hvis man vælger den mest vidtgående model.

Men besparelsespotentialet forventes dog at blive en hel del lavere afhængigt af den løsningsmodel, politikerne måtte ende med at beslutte.

Spørgsmålet om, hvad der skal med de såkaldte objektive sagsbehandlingsopgaver har fået følelserne frem i forbindelse med udvikling af kommunale ydelser. ”Objektiv sagsbehandling er en problematik, som politikerne meget naturligt er optaget af både nationalt og decentralt.”

Konsekvenserne af en centralisering vil betyde en anden måde at arbejde sammen på, og vil berøre op mod 2000 årsværk i den kommunale sektor,” siger Lars Frelle-Petersen.

Forhandlingerne mellem KL og Finansministeriet foregår i skrivende stund, og der skal foreligge et resultat inden jul.

Milliardbesparelser med digitaliseringen Digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen, Finansministeriet, løfter sløret for de milliardbesparelser digital offentlig selvbetjening fører med sig.

Der ligger et voldsomt pres på Finansministeriets digitaliseringschef, Lars Frelle-Petersens skuldre, når regeringens ambitiøse mål for eDag3 den 1. november 2010 og digital borgerbetjening i 2012 skal nås. Mulighederne for offentlige besparelser i milliardklassen er til stede, men det handler om at flytte mennesker og ændre deres vaner for at få dem til at betjene sig selv over nettet. Spørgsmålet er, om forudsætningerne er til stede. Borgerne er rede viser deres webhandel af rejser og bankforretninger. ”Vi har set mange udmærkede løsninger inden for selvbetjening, så udbudssiden er nogenlunde OK. Mange forudsætninger er på plads med f.eks. ”Nemlog-in”, den nye digitale signatur og dokumentboks,” siger Lars Frelle-Petersen.

Han vurderer, at man kunne ønske lidt mere avancerede løsninger i kommunerne, og staten har også en del udeståender. ”Det kan diskuteres, hvor langt det offentlige er med sine løsninger, men et er sikkert. Der er for få, der bruger de Nr.06_ december09_ side 10

tilgængelige løsninger og teknik og brugervenlighed er stadig udfordringer. Og vi er for dårlige til at få borgerne til at flytte sig. Vi er simpelthen for ringe til markedsføring. Holdningen har nok været, at det er skatteydernes penge, og dem kan man ikke bruge til markedsføring. Men stemningen er ved at være vendt ,” understreger Lars Frelle-Petersen.

Stærkt styrket markedsføring Der er nu ved at blive afsat op mod 18-20 millioner kroner til markedsføring i forbindelse med eDag 3. ”Det er ikke kun et enkelt skud, men en proces, vi skal i gang med. Det er målet, at så mange borgere som muligt skal betjene sig selv. Virksomheder gennem Virk.dk og private gennem borger.dk eller den kommunale hjemmeside,” siger Lars Frelle-Petersen.

Der er dog også lovgivningsmæssige udfordringer, der skal ryddes af vejen før den digitale rationalisering kan slå fuldt igennem.

”Det er klart, at udgangspunktet for nye love skal være det samme som tidligere, men det er vigtigt at tænke it ind i udformningen af lovene, så de er lettere at administrere.

E-indkomst systemets muligheder kan ikke udnyttes fuldt ud i sagsbehandlingen i kommunerne, fordi indkomst defineres forskelligt i forskellige love. Men at ændre på indkomstbegreberne i eksisterende lovgivning kan betyde, at der vil være fordelingsmæssige konsekvenser for nogle indkomstgrupper. Det er politisk meget følsomt. Vi analyserer i øjeblikket på konsekvenserne sammen med Beskæftigelsesministeriet og KL, og så må vi se, om vores politikere er villige til at ændre på lovgivningen”, siger Lars Frelle-Petersen.

”Der er tale om enorme besparelsesmuligheder. Vi er ved at skabe overblik over mulighederne, og det er formentlig tale om langt større beløb, end vi havde forestillet os, pointerer Lars Frelle-Petersen.

Han oplyser, at den offentlige sektors portoudgifter er på cirka 700 millioner kroner om året og hertil kommer håndteringen af forsendelserne.

Milliardbesparelser ”Vi vurderer, at besparelsesmulighederne på porto og posthåndtering på sigt kan være på mere end 1 milliard kroner, hvis vi kan få borgerne med. Besparelsesmulighederne er klare, og vi skal fællesoffentligt satse massivt for at få dem hjem,” understreger Lars Frelle-Petersen.

Nye digitale krav ”I første omgang bliver virksomhederne tvunget til at benytte de digitale kanaler i kommunikationen med det offentlige. I forhold til borgerne er vi selvfølgelig nødt til at tage andre hensyn,” siger Lars Frelle-Petersen. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har netop fremsat lovforslag om obligatorisk digital indberetning i 2010 og 2011. Skatteministeren har samtidig fremsat lovforslag om ændring af skatteforvaltningsloven, så alle indberetninger fra virksomheder til Skat bliver obligatorisk digitale. Disse indberetninger dækker i alt cirka 50 procent af alle indberetningerne fra virksomhederne til det offentlige.

Han vurderer, at det ikke er økonomiske belønninger der flytter borgerne over til offentlig digital selvbetjening, men andre incitamenter som hurtigere sagsbehandling og svar.

På skatteområdet er den elektroniske sagsbehandling en uomtvistelig succes, og det skal udnyttes. ”Der er gode muligheder for synergi i Borgerportalen. Når skat og alle de andre områder er placeret sammen i Borgerportalen, så ser borgerne de andre varer på hylderne og mulighederne her. Vi arbejder også målrettet hen mod 2012 sammen med regioner og kommuner med at flytte borgerne til de digitale kanaler,” siger Lars Frelle-Petersen.

■

Den obligatoriske digitale indberetning gælder på Økonomi- og Erhvervsministeriets område alle virksomheders indberetninger til Danmarks Statistik. For Beskæftigelsesministeriets område er det indberetninger af arbejdsulykker og arbejdsskadesikring, der skal foregå elektronisk og for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri drejer det sig om indberetninger vedrørende landbrugsstøtte og dyrehold af forskellig art. Næste år fremsættes på lignende vis en række lovforslag, der vil give hjemmel til at gøre de øvrige virksomhedsindberetninger obligatoriske.

På enkelte områder er der dog allerede taget initiativer til borgernes obligatoriske selvbetjening. Der er nu kun den digitale vej til at få SU, og det samme vil gælde, hvis man vil ind på de videregående uddannelser. Det er ikke småpenge der spares. Bare på et mindre område som SU har staten sparet op mod 50 millioner kroner ved at kræve digital ansøgning.

Lars Frelle-Petersen

“

Det er klart, at udgangspunktet for nye love skal være det samme som tidligere, men det er vigtigt at tænke it ind i udformningen af lovene, så de er lettere at administrere.

Public IT Solutions Portal- og internetløsninger for kommuner, regioner og styrelser.

inCaptiva A/S Englandsgade 25 5000 Odense C

Tlf: 70 20 21 90 E-mail: mail@incaptiva.dk Web: www.incaptiva.dk Nr.06_ december09_ side 11

e

NYT fra Danmark Af chefrevisor Anders Ganer, BDO Kommunernes Revision

Sådan rammer multimedieskatten it-afdelingen Er du klar til multimedieskatten? Multimedieskatten har givet anledning til mange diskussioner, da den blev en del af VKO´s skattereform. Nu er den her. Men hvad betyder den for kommunerne?

It-afdelingen? Den skal håndtere logistikken. Hvem er det lige, der har telefoner, hjemmearbejdspladser, PDA’er og bærbare pc’er. Det kan være en udfordring i en kommune med udstrakt grad af decentralisering.

Lønkontoret? Det skal samle registreringerne sammen – og løbende holde styr på til- og afgange – så der kan blive indberettet til SKAT, måned for måned. Det skal også fortolke, hvor der optræder skattepligt.

Medarbejderne? Tja, nogle af dem prøver nok mest at undgå multimedieskatten.

Kan man undgå skatten?

Ja, hvis du siger pænt nej tak til at gå rundt med en mobiltelefon eller en PDA og heller aldrig tager en bærbar pc med hjem. Den, der ikke har privat rådighed over arbejdsgiverbetalte multimedier, skal naturligvis heller ikke beskattes.

Problemet er, at det for rigtigt mange er svært at sige nej tak, når grænserne mellem arbejdsliv og privatliv flyder mere og mere sammen. Mange job kræver anvendelse af telefoner og PDA’er, og stort set alle job forudsætter en væsentlig grad af fleksibilitet. Hvem er det lige, der i disse tider har lyst til at være en Rasmus Modsat?

Folkeskolelærere beskattes ikke, hvis de i ny og næ låner en af skolens pc’er med hjem, såfremt den udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det fremgår af bemærkningerne til loven.

Andre grupper kan i teorien undtages for beskatning, men lige nu er der stor usikkerhed om, hvorvidt det reelt er muligt. Det drejer sig om tilkaldevagter, medarbejdere i hjemmeplejen, medarbejdere på tjenesterejser med mere.

“

Det er muligheden for at anvende mediet, der beskattes, ikke den faktiske anvendelse.

Anders Ganer, BDO Kommunernes Revision

Hvad er multimedier?

Multimedier er telefoner, PDA’er, pc’er og internetforbindelser, både oprettelse/anskaffelse og abonnement/samtaler.

Hvad koster det?

Multimedieskatten medfører beskatning af et årligt beløb på 3.000 kr., der lægges oveni din indtægt. Da det er en personskat koster det dobbelt op, hvis din kone eller mand også får stillet multimedier til rådighed. Det svarer netto til 1700 kr. ekstra i skat – afhængig af din indkomst. Beløbet er uafhængigt af hvor mange multimedier arbejdsgiveren stiller til rådighed, og hvad ordningen reelt koster arbejdsgiveren

I loven er der lagt op til, at beskatning kan undgås, hvis en telefon/PDA udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt.

Det kan man godt klare med et regelsæt og en tro og love erklæring, men som det ser ud nu kræver SKAT, at arbejdsgiveren foretager kontrollen. Det kan arbejdsgiveren ikke uden at komme i konflikt med Persondataloven, som forbyder teleselskaberne at videregive fuldt specificerede telefonregninger uden konkret tilladelse fra Datatilsynet.

Det har tilsynet i slutningen af september sagt nej til.

KL har i starten af oktober skrevet til told- og skattedirektøren herom. Medio oktober fortæller SKAT på sin hjemmeside, at ”Skatteministeriet overvejer i øjeblikket indholdet af arbejdsgiverens kontrolforpligtelse”.

ning. Her er det jo netop virksomheden, som betaler regningen og stiller pc’en eller telefonen til rådighed.

Hvis ikke politikerne får løst dette skisma inden 2010, så bliver det et seriøst problem. Under alle omstændigheder må det anbefales at indskærpe, at sådanne telefoner/PDA’er ikke må anvendes privat, og at der senere kan påregnes at blive udført kontrol.

Klar besked

Private samtaler på arbejdspladsen Private telefonsamtaler på arbejdspladsen beskattes ikke.

Det samme gælder privat anvendelse af arbejdspladsens pc. Denne anvendelse er der tradition for at betragte som et normalt frynsegode, som ikke beskattes. Tager det overhånd, er det naturligvis et problem for både arbejdspladsen og medarbejderen, men det har ikke noget med multimedieskatten at gøre.

Hvis medarbejderen i fritiden kobler sig op virksomhedens netværk via eget udstyr, beskattes det heller ikke. Det er ikke virksomheden, som stiller udstyret til rådighed.

Bruttolønordninger Der skal også betales multimedieskat, hvis medarbejderen har betalt for godet via en lønnedgang – en bruttolønord-

Byrådsmedlemmer, flere arbejdsgivere med mere De folkevalgte slipper ikke for beskatningen. Men hvis de også har multimedier fra det ”civile job”, beskattes de kun en gang.

Det gælder også medarbejdere med to jobs. De beskattes også kun en gang.

Det skal lønkontoret nu ikke tænke så meget over, idet hver virksomhed skal indberette, som om den var den eneste arbejdsgiver. Efterfølgende er det så op til den enkelte medarbejder at få rettet til hos SKAT.

I BDO har vi valgt at sige det kort og klart: Vores medarbejdere kan ikke undgå at blive beskattet, da mobilen og den bærbare er en integreret del af tilværelsen som revisor og rådgiver. Til gengæld er de fleste i en indkomstgruppe, som netto får en positiv værdi af skattereformen.

Det er da ikke så ringe endda.

Vi har også valgt at lade it-afdelingen styre både it-udstyr og telefoner. Så er alle registreringer ét sted.

Dermed bliver det også lidt lettere for lønkontoret, som ikke skal håndtere en mængde enkeltstående henvendelser.

Det er også muligt i de fleste kommuner.

■

Hvem indberetter?

Det er arbejdsgiveren, der skal indberette til SKAT, når der stilles multimedier til rådighed. Medarbejderen behøver ikke selv at foretage sig noget.

Nr.06_ december09_ side 13

e

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

70 procent kommer til Digitaliseringsmessen10 70 procent af alle deltagere svarer ”helt sikkert” til spørgsmålet om, de vil deltage på Digitaliseringsmessen10, hvis den bliver gentaget. Det fremgår af en evaluering, af Digitaliseringsmessen09, der blev holdt på Nyborg Strand i september. 800 deltagere fra 98 kommuner deltog.

27 procent svarer ”ja, måske” til at ville deltage i en ny messe. Det betyder, at blot tre procent svarer ”nej” eller ”ved ikke”. ”Evalueringen viser, at der har været et behov for Digitaliseringsmessen09. Den positive evaluering gør, at Digitaliseringsmessen10 gennemføres i Odense til næste år,” siger projektleder Astrid Starck, KL. Digitaliseringsmessen09 var den første messe i den kommunale sektor, hvor den faglige dialog om digitalisering blev drøftet på tværs af målgrupper. KL, Borgerservice Danmark og KIT@ har sammen gennemført den kommunale digitaliseringsmesse. Den viser, at der er ramt plet. For digitalisering i kommunerne handler både om nye arbejdsgange, borgerservice og teknologi.

Samspillet mellem de tre er nødvendigt for at skabe helheden. Derfor er det ekstra godt, at deltagere, på ledelsesniveau fra alle målgrupper i alle kommuner over en kam, evaluerer det faglige udbytte som værende ”godt” eller ”meget godt”. I alt 96 procent.

Det er grund til at være tilfredse med Digitaliseringsmessen09. Med 800 deltagere fra 98 kommuner har kommunerne vist, at hele den kommunale sektor insisterer på at udvikle den kommunale service gennem digitale løsninger.

84 procent af deltagerne erklærer sig ”meget enig” eller ”enig” i, at de har hentet ny inspiration til at arbejde med digitalisering på deres egen arbejdsplads.

Dermed giver både it-chefer, borgerservicechefer og andre ledere og centerchefer udtryk for, at messen har været med til at bygge bro på tværs af faggrupper og forvaltninger i kommunalt regi. Dermed har Digitaleringsmessen09 fungeret som et fagligt forum for erfaringsudveksling.

■

171 besvarelser ligger til grund for evalueringen

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 8/9-2010 - hvor næste digitaliseringsmesse finder sted.

99 procent mener også, at Digitaliseringsmessen09 var godt opbygget. De giver udtryk for, at det er godt at områder med stande og scener med foredrag er opdelt, så deltagerne selv kan sammensætte sit eget program.

Nr.06_ december09_ side 14

e

NYT fra Danmark Af it-chef Michael Voel Jensen, KITA

Edinburgh: Nyudvikling af kommunernes serviceområder ”Reinventing Local Services” er en udmelding fra den engelske regering om, at de lokale myndigheder – som svarer til de danske kommuner – skal spare mellem 10 og 30 procent af omkostningerne, samtidig med at de som minimum skal holde deres serviceniveau. Det kræver nyudvikling af kommunernes serviceområder. trække på. For det andet er der ligesom i Danmark mange regler på forskellige fagområder. Reglerne er ikke altid mulige at omsætte til programmeringskode.

For det tredje viste en hurtig måling blandt de fremmødte it-folk tydeligt, at omkostningerne til it også skal mindskes.

På den internationale konference i Edinburgh, hvor KITA deltog kom der en række konkrete forslag og idéer, som kan bidrage til både øget effektivitet og bedre service: •

•

Et forslag er at skabe bedre mulighed for at medarbejdere kan arbejde hjemmefra. En beregning har vist, at der i gennemsnit kan anvendes 70 skriveborde pr. 100 ansatte. Herved kan en række offentlige bygninger sælges. Det vil mindske omkostninger markant og samtidig bevare service-niveauet.

Et andet område er at øge muligheden for digitale selvbetjeningsløsninger rettet mod borgerne. Her er der i England en række vanskeligheder. For det første findes der kun ganske få nationale it-løsninger at

Nr.06_ december09_ side 16

•

Der blev talt om at prøve at tænke nyt – f.eks. på miljøområdet at begrænse produktion af affald – herved kan der spares for håndteringen af affaldet. Der satses også på reduktion af energiforbrug, herunder Grøn IT.

•

Der var forslag om at bruge it til nye måder at arbejde på. For eksempel brug af værktøjer som Twitter, Facebook, Google Apps, YouTube, ShareSlide til vidensde-

ling på tværs af organisationer. I Washington DC anvendes nye sociale værktøjer (herunder Google Apps) til at forbedre kommunikation og arbejdsdeling mellem det offentlige og det private. Resultatet har åbenbart været så markant, at it-chefen Vivek Kundra i Washington blev udpeget af Barack Obama som USA’s nye CIO. •

I England er det vedtaget at etablere et landsdækkende sikkert datanetværk (PSN – Public Sector Network), som skal binde stort set alle offentlige myndigheder sammen. Baggrunden er at der for nogle år siden var en CD-skandale, da tusindvis af personfølsomme data forsvandt via postvæsenet. Derudover er det målet at spare ca. 500 millioner pund om året i forhold til den nuværende dataudveksling. Det er målet i slutningen af 2012, at 80 procent af den offentlige sektor anvender PSN. Det svarer til ca. 4 millioner brugere.

I øvrigt blev USA og de skandinaviske lande nævnt flere gange som forbilleder for digitalisering i den offentlige sektor. Sundhed.dk blev fremhævet som verdens bedste inden for sit felt.

■

Socitm (Society of Information Technology Management – www.socitm.gov.uk) er en engelsk interesseorganisation, som har i alt 1700 personlige medlemmer, hvoraf 98 procent stammer fra kommuner. Resten af medlemmerne er andre offentlige myndigheder og private virksomheder herunder IT-levearandører. Socitm ejes og ledes af kommunale IT-chefer og svarer til det danske KITA. Socitm leder desuden en international organisation LOLA, se www.lola-online.org), som KITA for nylig er blevet medlem af. KITA deltog på årsmødet i Socitm, hvor 350 deltog.

HÅG FUTU

™

SIMPLE SURFACE.COMPLEX CORE.

Arbejdsstol på SKI-aftalen og FM aftalen.

HÅG Futu. Fokus på miljø, kvalitet, brugervenlighed og design.

A Brand of Scandinavian Business Seating

www.hag.dk

Nr.06_ december09_ side 17

e

NYT fra Danmark Af Flemming Kjærsdam

Mange kommuner i gang med energibesparelser Mange kommuner er i fuld gang med initiativer og investeringer, som vil føre til energibesparelser på it-driften. 40 procent af it-cheferne måler nu el-forbruget i it-afdelingens serverrum, mens 16 procent i øjeblikket planlægger at måle det. Det sker alene for at øge fokus på energiforbruget. Det fremgår af en undersøgelse Elsparefonden har foretaget blandt KIT@´s medlemmer.

KIT@ og Elsparefonden har i dette efterår indgået et samarbejde med det formål at få sat energibesparelser højere op på de kommunale it-chefers dagsorden. Samarbejdet skal føre til, at de gode løsningsforslag bliver videreformidlet, så it-chefer i kommuner og i al almindelighed bliver mere energieffektive og knækker kurven for et stigende elforbrug. Undersøgelsen viser desuden, at kommunale it-chefer har fokus på området.

Siden kommunalreformen blev skudt i gang har de mange sammenlægninger ført til, at over 90 procent af kommunerne nu har konsolideret minimum halvdelen af deres servere i ét serverrum. Samtidig svarer knapt 90 procent, at de har virtualiseret minimum halvdelen af serverne.

De to tendenser viser, at de kommunale it-chefer har fået samlet serverne på færre adresser og at de teknologisk energioptimerer serverne ved hjælp af software, så der i den kommende periode er skabt et grundlag for at høste energibesparelser ved hjælp af de nye investeringer.

Nr.06_ december09_ side 18

Det, som til gengæld trækker i den modsatte retning, er, at kommunernes it-chefer ikke har noget økonomisk incitament til at spare på strømmen. 95 procent svarer, at strømforbruget i it-serverrummet ikke er en del af it-afdelingens budget, og dermed bliver it-cheferne ikke belønnet for at indkøbe energivenligt it-udstyr.

De første skridt tages i serverrummet Tidligere undersøgelser fra Elsparefonden viser, at serverrummet er et godt sted at spare på strømmen. 60 procent af strømmen går til serverne, 30 procent til køling og indretning og 10 procent til tilbehør i serverrummet.

Derfor er serverummet det helt store indsatsområde, hvor besparelsespotentialet er rigtigt stort. Besvarelserne blandt KIT@´s medlemmer viser, at mange er i gang med at energioptimere, men også, at halvdelen mangler at foretage energibesparende indsatser i serverrummet. Derfor er serverrummet stadig et kerneområde for Elsparefonden og KIT@ at have fokus på.

■

Indsats: Elsparefonden indgik i efteråret 2009 et samarbejde med Kit@. 40 procent af Kita’s medlemmer har besvaret spørgeskemaet som danner grundlaget for denne artikel. Der er blevet fulgt op på de medlemmer som ikke har deltaget i undersøgelsen, samt fremsendt en usbnøgle med værktøjsfilm, to inspirerende historier fra det virkelige liv. Kit-Magasinet vil følge med på dette område fremover.

Er du til papir eller WEB? Vi er til begge dele…

Hvor stor en andel af kommunens servere har I konsolideret?

Alle 13,51%

Hvad var det nu der stod i artiklen om digitalisering i den der kommune i sidste udgave af KIT Magasinet?

På www.itchefer.dk/kit-magasinet kan du finde tidligere artikler - lige klar til at søge i…

Over halvdelen 62,16% Halvdelen 16,22%

Vær sikker på at du er blandt de første der får magasinet når det udkommer.

Under halvdelen 5,41% Ingen 0,00% Ved ikke 2,70%

Tre ud af fire kommuner har konsolideret ”alle” eller ”over halvdelen” af serverne. Lægges de kommuner til som har konsolideret ”halvdelen”, kommer det op på over 90 procent. Dermed har kommunalreformen klart centraliseret it-driften.

Hvis I har virtualiseret kommunens servere, hvor stor en andel gælder det så?

Send en mail til mail@itchefer.dk og vi sætter dig på vores elektroniske abonnementsliste.

Så vil du modtage et link til magasinet let og bekvemt lige på udgivelsesdagen.

Selvfølgeligt helt gratis.

Hvis du har glæde af at læse magasinet har dine kollegaer det måske også.

Få dem med på distributionslisten også…

Vi ses online….

Alle 10,81% Over halvdelen 64,86% Halvdelen 13,51% Under halvdelen 5,41% Ingen 2,70% Ved ikke 2,70%

Tre ud af fire kommuner har virtualiseret ”alle” eller ”over halvdelen” af kommunens servere. Lægges de kommuner til som har virtualiseret ”halvdelen” kommer det op på næsten 90 procent. Det betyder at itafdelingerne ”energioptimerer” og effektiviserer driften. Ønsker du at modtage magasinet i papirudgave så kontakt KIT@ på 7515 1155.

Nr.06_ december09_ side 19

k

KRONIK

Af videnskabsminister Helge Sander(V)

Grøn it og grøn vækst er to sider af samme sag Ledelsen skal bakke op om grønne løsninger, og tænke de grønne løsninger ind fra starten. Lige fra indkøb af nyt it-udstyr til om noget kan genbruges. Derudover skal mulighederne for at spare på energiforbruget i bygningen overvejes. Når det er gjort, så giver grøn it værdi fra dag ét.

Kritikere har tidligere omtalt grøn it som et modeord. Det er jeg bestemt ikke enig i. Den seneste undersøgelse ”IT i praksis” fra Rambøll Management og Dansk IT viser, at 44 procent af de offentlige virksomheder anvender it til at nedbringe deres samlede miljøbelastning, og at 29 procent af de private virksomheder gør det samme.

Grøn it giver værdi fra dag ét

Grøn it er et vigtigt indsatsområde, som vi ved ikke blot gavner miljøet, men også vores økonomi. Derfor arbejder jeg for, at vi i Danmark er og fortsat skal være førende inden for området.

Det forudsætter, at ledelsen bakker op om grønne løsninger, og at de grønne løsninger tænkes ind fra starten af – lige fra indkøb af nyt it-udstyr til om noget kan genbruges.

Derudover skal mulighederne for at spare på energiforbruget i bygningen overvejes. Når det er gjort, så giver grøn it værdi fra dag ét.

Med Klimatopmødet har Danmark nu en enestående mulighed for at skabe global enighed om at begrænse klimaforandringerne. Det er samtidig en anledning til at sætte fokus på den betydning informations- og kommunikationsteknologi (IKT) har for miljøet.

For dommeren via videolink Der er behov for, at vi får ændret it-adfærden på de danske arbejdspladser til en grøn it-adfærd. Flere er allerede begyndt at anvende it som en løftestang for flere CO2-besparelser i hele organisationen til eksempelvis videokonferencer, bygningsstyring, kørselsplanlægning og selvbetjeningsløsninger.

Danske retssale og politiet har blandt andet taget videokonferencer i brug. Det betyder, at varetægtsfængslede kan fremstilles for dommeren fra arresten via videokonference. Derved spares både transport og tid. Lignende eksempler på innovativ brug af it fremgår også af Videnskabsministeriets vejledning om grøn it til offentlige myndigheder.

Det anslås, at CO2-forbruget generelt kan reduceres med 15 procent gennem brug af eksisterende IKT-løsninger. IKT er derfor en vigtig nøgle til at reducere CO2-udledningen og skabe et bæredygtigt miljø.

Nr.06_ december09_ side 20

Projekter på it-området har sjældent miljøforbedringer som det eneste krav. Økonomi, kvalitet og forretningsudvikling er andre velkendte krav til it-projekter. Kunsten er således at få økonomi, bæredygtighed og bedre it-services til at gå hånd i hånd.

Opbakning til grøn it Der er behov for vidensdeling om grøn it, og den offentlige sektor har en særlig forpligtelse til at gå forrest. Derfor har Videnskabsministeriet blandt andet afholdt et gåhjem-møde om grøn it i september 2009 for at fremme kendskabet til og anvendelsen af grøn it i det offentlige.

Også internationalt arbejder jeg for at styrke samarbejdet om grøn it. I juni 2009 blev der i OECD-regi vedtaget en ministererklæring om grøn vækst, hvor grøn it indgår. På baggrund af erklæringen skal OECD i de kommende år udarbejde en horisontal strategi for grøn vækst. I EU-regi vil grøn IKT også være en del af den kommende IKT-strategi som afløser 2010-strategien.

Dansk grøn it know-how Ud over de eksisterende IKT-løsninger skal vi også understøtte udviklingen og brugen af nye teknologiske løsninger. I 2009 er der blandt andet afsat 80 mio. kr. til forskning inden for nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi, herunder grøn it.

Jeg er overbevist om, at vi inden for ganske få år kan begynde at høste gevinsterne af vores langsigtede investeringer i innovative teknologiske løsninger.

Jeg er derfor glad for, at flere offentlige myndigheder og private virksomheder er i fuld gang med mange spændende grøn it-projekter rundt om i landet. Klimatopmødet er en god anledning for Danmark til at vise omverdenen vores grønne it-indsats.

■

FFrihed rihed tiltil bbedre edre sservice ervice

33blondes blondes 09 09

VValgfrihed, algfrihed, flfleksibilitet eksibilitet oogg ffaglig aglig kkompetence ompetence eerr fu fundamentet ndamentet for Fujitsus Fujitsus løsninger løsninger ttilil ddet et ooffentlige ffentlige D anmark. for Danmark.

Vi kæmper kæmper for for åbenhed åbenhed i forvaltningen forvaltningen tiltil gavn gavn for for borgerne borgerne Vi og kommunernes medarbejdere.

LLukkede ukkede systemer, systemer, dyre dyre udviklingsomkostninger udviklingsomkostninger oogg

VVii ttror ror ppåå ååbne bne sstandardsystemer tandardsystemer som som vejen vejen ffrem. rem.

ssnærende nærende bånd bånd ved ved tilpasning tilpasning oogg iindividualisering ndividualisering

SSkal kal kommuner kommuner oogg rregioner egioner bbevare evare m uligheden ffor or muligheden

hhører ører fortiden for tiden til. til. I dag dag kræver kræver den den offentlige offentlige

se lv at styre styre udviklingen udviklingen oogg oomkostningerne, mkostningerne, sskal kal selv

aadministration dministration eenn m eget hhøj øj ggrad rad aff ffrihed, rihed, når når meget

m an frit frit kunne kunne vælge vælge system system til til hver hver enkelt enkelt opgave. opgave. man

ddet et ggælder ælder iit-infrastruktur t-infrastruktur og og digital digital styring. styring. Den Den

De er den den vision, vision, vvii hhar ar vvirkeliggjort irkeliggjort m ed m odulerne Dett er med modulerne

ffrihed rihed kan kan vvii ttilbyde ilbyde m ed ddPublic, Public, vores vores e m odulære med modulære

PPrisme, risme, eDoc, eDoc, SD SD Løn Løn og og LIS. LIS. Og Og som som vi vi håber, håber, du du

iit-platform t-plat form m ttilil ddet et ooffentlige. ffentlige.

ddeler eler m ed oos. s. Kom Kom videre videre ppåå ffujitsu.dk/frihed. ujitsu.dk /frihed. med

Fujit su hhar Fujitsu ar mange mange åårs rs eerfaring r far ing med med udvikling udvik ling og og implementering implementer ing aaff eeffektive, f fek t ive, ååbne bne sstandardsystemer t a nd a rd s y s t eme r ttilil den den offentlige of fent lige forvaltning, for valt ning, både både herhjemme her hjemme og og i udlandet. udlandet. Løsningen Løsningen hedder hedder dPublic dPublic og og rummer r umme r m ed Prisme, Pr isme, eDoc, eDoc, SD SD Løn Løn og og LIS LIS moduler moduler til t il økonomistyring, økonomist yr ing, ssagsstyring, ags st yr ing, løn løn oogg ledelsesinformation. ledelsesinfor mat ion. med

DET FRIE VALG

Lautrupbjerg 9 • 2750 Ballerup • Tlf. 4489 4489 • Fax 4489 4300 • fujitsu.dk

:

TEMA : Af Flemming Kjærsdam Den serviceorienterede kommune

Den serviceorienterede kommune: Standardiseringen indgår som en vigtig brik i landets kommuners muligheder for at levere digital borgerservice. Kun gennem standardiserede snitflader er det muligt at skabe et ensartet datagrundlag på tværs af forskellige it-platforme, og kun gennem et ensartet datagrundlag er det muligt for kommunerne at lave digital sagsbehandling på tværs af forvaltninger og for borgere at hente valide informationer. Siden januar har OIO-udvalget under IT- og Telestyrelsen i samarbejde taget ansvaret for at udvikle de kommende års standarder indenfor digital forvaltning. Odense Kommune tester den første standard i et it-driftsmiljø i begyndelsen af det nye år inden ”organisation”. Det offentlige sætter nu standarden og håber at den forretningsmæssige nytteværdi vil være med til at øge topledelsens og politikernes bevågenhed på området.

Oktober 2008: Referencearkitektur for sags- og dokumetområdet offentliggøres

December 2009: Standarderne indstilles til godkendelse i OIOkomitéen

Januar 2009: OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet konstitueres . Det offentlige overtager ansvaret for standardiseringen af fællesoffentlige sags- og dokumentstandarder. Dermed nedlægges FESD-standardiseringen formelt, hvor leverandørerne i de tre konsortier har haft ansvaret for at udvikle standarderne.

Marts 2009: Fem arbejdsgrupper nedsættes. En for hver af de ”komponenter”, som det nye udvalg har defineret. Dokument, sag, arkiv, organisation, klassifikation.

Marts 2009: Fesd II ”begraves” i den forstand, at den fællesoffentlige ESDHkravspecifikation offentliggøres og staten, regionerne og kommunerne er enige om ikke at indgå i en fælles anskaffelsesproces

Juni 2009: Præhøringskonference om de nye standarder.

Januar 2010: Den nuværende rammeaftale med de tre FESD-konsortier udløber. Kommunerne kan ikke købe nye løsninger på rammeaftalen efter udgangen af januar. De kan fortsætte deres leveranceaftaler.

Januar 2010: De nye standarder anbefales ved nyanskaffelser eller større videreudvikling af fagsystemer med dokument og/eller sagsfunktionalitet.

Marts 2010: Standardiseringsarbejdet omkring arbejdsgang og part igangsættes.

Januar 2011: De nye standarder er gældende ved nyanskaffelser eller større videreudvikling af ESDH-systemer.

Nr.06_ december09_ side 22

Okt. 2009: 6 standarder for interfaces sendes i offentlig høring

Januar 2011

Oktober 2008

Tidslinje for processen

Det offentlige sætter standarden De offentlige myndigheder sætter standarden for digital forvaltning. De har overtaget ansvaret for at udvikle de kommende standarder indenfor sags- og dokumentstyring til kommuner, regioner og stat. Standarder der bliver vigtige brikker indenfor digital borgerservice i heterogene it-miljøer.

Ved udgangen af januar 2010 bliver det ikke længere muligt for kommuner at købe nye ESDH-løsninger via FESDrammeaftalen, da FESD I aftalen udløber. Det er tæt på, at der er udarbejdet nye standarder for sags- og dokumentområdet, som skal erstatte FESD I standarden.

OIO-udvalget for sag og dokument har overtaget ansvaret for standardiseringen af sags- og dokumentstyring i det offentlige. Udvalget består af repræsentanter fra kommuner, regioner og statslige myndigheder og IT- og Telestyrelsen fungerer som sekretariat. Standardiseringsarbejdet har været i gang siden januar 2009 og nu er høringsfristen for seks nye standarder lige overstået.

De fem af standarderne er indenfor områderne dokument, sag, arkiv, organisation, klassifikation og så er der en overordnet standard for ”generelle egenskaber”, som dækker de øvrige fem områder. Den gør det muligt at give hver eneste sag eller dokument – en unik ID-kode, så den kan identificeres og hentes på tværs af it-systemer i forskellige forvaltninger i kommunerne og på tværs af myndigheder – mellem stat og kommuner og regioner.

Standarderne bliver en slags ”adgangsbillet” til et vilkårligt it-system, der indeholder data som bruges til sagsbehandling. ”De nye standarder skal ikke kun bruges til ESDH-løsninger ligesom i FESD I. Det er vigtigt at kunne bruge standarderne som et redskab, hvor data kan hentes på tværs af de forskellige systemer, der bruges i forvaltningerne. Der skal således stilles krav, når fagsystemer med dokument og/eller sagsfunktionalitet skal anskaffes. Når det er tilfældet, vil standardiseringen i kommunerne være på vej til at blive voksen,” siger specialkonsulent Mads Ellehammer, KL. Chefkonsulent Rita Lützhøft, IT- og Telestyrelsen, understreger, at de nye standarder er leverandøruafhængige. Nu bliver det de offentlige myndigheder, som overtager ansvaret for standarderne til digitalisering. Der har ifølge Rita Lützhøft været ”en overvældende interesse” fra leverandører og samarbejdspartnere for at deltage i arbejdet.

Som nævnt gik OIO-udvalgets nye standardiseringsarbejde i gang i januar 2009 – efter at referencearkitekturen for sags- og dokumentområdet blev lagt fast i oktober 2008, og umiddelbart før staten, regionerne og kommunerne besluttede sig for i enighed ikke at igangsætte en fælles offentlig anskaffelsesproces som skulle afløse FESD I rammeaftalen.

Ansvaret hos det offentlige En væsentlig forskel på den nuværende standardisering og FESD I er, at ansvaret ikke længere ligger hos it-leverandørerne. I FESD I aftalen fra 2004 var det de tre FESD-leverandører, som sammen med IT- og Telestyrelsen havde ansvaret for at udvikle de fællesoffentlige standarder, og FESD-leverandørerne var forpligtet til at implementere standarderne senest ni måneder efter at de var godkendt.

Det bragte nogle kommuner ud i ingenmandsland, da hverken FESD-enheden under Økonomistyrelsen i Finansministeriet eller it-leverandørerne havde et ansvar for standardisering op mod fagsystemerne. ”Vi kan som erfaring fra FESD I se, at det er for dyrt for kommuner og andre offentlige myndigheder at købe løsninger, som ikke baserer sig på offentlige standarder. Når en kommune vil integrere med et andet system eller opgradere en leverandørs løsning til en ny version, bliver det for dyrt at skabe sammenhæng med de øvrige systemer, da data er bundet til en specifik løsning. Derfor er det vigtigt at standardisere adgang til data, så de kan udveksles uafhængigt af leverandørernes løsninger. Dermed er der bedre grundlag for effektiviseringer som følge af digitaliseringen, ” siger Rita Lützhøft.

■

“

Nu bliver det de offentlige myndigheder, som overtager ansvaret for standarderne til digitalisering.

Rita Lützhøft, Chefkonsulent, IT- og Telestyrelsen Nr.06_ december09_ side 23

:

TEMA : Af Flemming Kjærsdam Den serviceorienterede kommune

Overvældende interesse for standardisering Et af kritikpunkterne mod FESD I gik også på, at standardiseringsarbejdet ikke var åbent. Den kritik kom især fra ESDH-leverandører, der ikke var blandt de tre leverandører i FESD I, og som samtidig blev skudt i skoene, at kommunerne ikke kunne være sikre på, at deres it-løsninger opfyldte standarderne. De oplevede derfor at være bagud på point i forhold til de tre FESD-leverandører, Traen, CSC/Scanjour og Software Innovation, som sad med rundt om bordet i standardiseringen.

OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet har siden januar 2009 kørt standardiseringen som en åben proces, hvor alle interesserede er inviteret med rundt om bordet.

Og som nævnt har interessen fra leverandører og samarbejdspartnere været overvældende. Så i stedet for at møde modstand fra de leverandører, der hidtil har stået udenfor standardiseringsarbejdet, har de offentlige myndigheder nu fået et helt hold af medspillere. Bare i en af de fem arbejdsgrupper, der er nedsat til at udforme standarderne, har der været tilmeldt 32 deltagere fra myndigheder og leverandører. Det har til gengæld sat udvalget på overarbejde, men det er vel nærmest at betegne som et luksusproblem.

“

Standarderne bliver en ”adgangsbillet” til et vilkårligt it-system, der indeholder data som bruges til sagsbehandling.

”Der er meget stor interesse fra aktørernes side. Vi har også i OIO-udvalget oplevet denne interesse som positiv, fordi det har givet os vigtig viden undervejs i forløbet. Som en direkte udløber af det foreløbige arbejde, er det blevet besluttet, at gennemføre en teknisk afprøvning af standarderne for at få praktiske erfaringer med dem, før de bliver godkendt som standard. Desuden er der planer om at afprøve en af standarderne i driftsmiljø i Odense. Dermed kommer vi udenom det problem fra FESD I med manglende ansvar for standarden. Desuden bliver standarderne operationelle, og det skaber værdi for forretningen i det offentlige,” siger Rita Lützhøft.

Med standardiseringen indenfor digital sagsbehandling er målet, at den enkelte sagsbehandler kun skal oprette en sag én gang – uanset indgang til sagsbehandlingen og uanset hvem der opretter den. Det forudsætter, at myndigheder, KL, og leverandørerne af it-løsningerne bliver enige om at standardisere de ”indgange” mellem fagsystemer, ESDH-systemer og øvrige forretningsvendte systemer. Det er den rolle de nye standarder spiller – at fastlægge en fælles struktur og format for grænsefladerne. ”Det er vigtigt at gå forretningsmæssigt til værks, og dermed sikre at standardiseringen opnår en gyldighed, der skaber nytteværdi i kommunerne. Derfor ser vi gerne lidt mere politisk bevågenhed på området, fordi vi mener, standarderne – forstået som elementer der bygger bro på tværs af de forskellige systemer i forvaltningerne – er nøglen til de store effektiviseringer i fremtiden. Ikke mindst til digital borgerbetjening og effektiviseringer internt i kommunerne,” siger Mads Ellehammer.

■

Mads Ellehammer, specialkonsulent, KL Nr.06_ december09_ side 24

Det er dig, der bestemmer Med Sony Ericssons Xperia™ X2 kan du arbejde, som det passer dig, når det passer dig. I bussen, til fodboldkampen eller hængende på en bjergside. Tag dit kontor med dig overalt med den smarteste kollega på markedet.

Dette produkt er ikke beslægtet med og har ingen forbindelse til Tandbergs Experia™-produkt til videokonferencer. ©2009 Microsoft Corporation. Alle rettigheder forbeholdes. Microsoft og Windows® Phone er enten registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Microsoft Corporation. ”make.believe” er et varemærke tilhørende Sony Corporation.

:

TEMA : Af Lars Opsahl Den serviceorienterede kommune

Kortinformationer forbedrer borgerservice Gentofte Kommune bruger funktionaliteten i GIS-systemerne til at forbedre borgerservice. Ved at levere funktionalitet med geografiske informationer mange steder - fra beslutningsstøtteværktøjer til kommunens hjemmeside – medvirker til det bedre borgerservice.

Gentofte Kommune har truffet en strategisk beslutning om ikke kun at tænke på GIS som en geografisk ’applikation’, men også som en samling af funktioner, der kan øge nytteværdien indenfor mange forskellige forretningsapplikationer. ”GIS er en integreret del af den digitale strategi. Det har vi sikret ved at placere GIS i en strategisk funktion sammen med andre strategiske kompetencer som HR, it-udvikling, forretningsudvikling og kommunikation,” siger GIS- og geodataleder Jesper Stenstrup, Gentofte Kommune. ”Vi vil gerne tænke GIS ind i alle forretningsområder og løsninger, hvor det giver mening, da vi oplever, at integrationen i mange sammenhænge kan give bedre informationer til borgerne og et bedre beslutningsgrundlag internt i kommunen”.

Nr.06_ december09_ side 26

Det er kun få opgaver, der udelukkende kan løses med en GIS-applikation. Til gengæld kan den bagvedliggende information og de delfunktioner, der er i GIS, være en delmængde, der medvirker til at løse en bred vifte af opgaver. ”Det indebærer, at vi er gået bort fra kun at tænke på GIS som en samlet løsning, men fokuserer på de mange forskellige funktioner, der er dækket af begrebet GIS,” understreger Jesper Stenstrup.

GIS er funktionalitet – ikke kort Gentoftes web-løsning ”Genvej” er et godt eksempel på, hvordan GIS-funktionalitet går hånd i hånd med andre informationssystemer for at skabe en helhedsløsning, der øger værdien for brugerne. Her får borgerne informationer om lokalplaner, kommuneplanrammer, terrænforhold

mv., der er relevante for deres bopæl, når de logger sig på. ”GIS er jo ikke kun geografiske kort, men i høj grad geografisk funktionalitet. Derfor arbejder vi aktivt på at komme væk fra at tale om GIS som en ’kort-løsning’. Ved at tænke GIS ind som funktionelle byggeklodser er det langt lettere at integrere GIS i it-løsninger” påpeger Jesper Stenstrup. ”Vi er ved at udvikle en løsning til pladsanvisning, hvor geografien er et af midlerne, der kan hjælpe borgeren til at finde den rette institutionsplads til deres børn. Vi er også blandt initiativtagerne til det projekt om digital byggesagsbehandling, som udvikles sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen og fem andre kommuner. Også her er geografien tænkt som en hjælp til at finde relevante regler og informationer.”

Ifølge Jesper Stenstrup er det en stor udfordring at få anvendelsesmulighederne med GIS-funktionaliteten bredt ud i resten af organisationen. Derfor er GIS-afdelingen strategisk placeret i it-udviklingsafdelingen, der er en ligeværdig del af kommunens samlede strategiske funktion.

Afdelingen omfatter 13 medarbejdere.

Gentofte Kommunes erfaring med denne placering i organisationen er, at det giver GIS-medarbejderne større itkompetencer, og bedre muligheder for at påvirke it-strategien som helhed. Omvendt får projektledere, der arbejder på digitale projekter, et bedre kendskab til GIS og kan fungere som interne GIS-ambassadører, der være med til at identificere nye muligheder.

Jesper Stenstrup

“

Det er tydeligt, at GIS giver større værdi i vores interne beslutningsgrundlag og vel lige så vigtigt – i vores borgerservice,

Nye, anderledes anvendelser er interessante GIS vil fortsat være solidt repræsenteret inden for de geografiske/tekniske løsninger. Men der åbner sig stadig flere anvendelsesområder, hvor GIS kan spille en rolle.

Jesper Stenstrup understreger, at man skal blive bedre til at tænke GIS ind i løsningerne og få øje på de nye muligheder: ”Brugerne er efterhånden blevet vænnet til de mange fordele, der ligger i løsninger med integreret GIS gennem hjemmesider som Rejseplanen og boligsites. Det, medarbejdere og borgere oplever på andre områder, øger deres krav til os. Derfor vil deres krav til funktionalitet støtte nye anvendelser af GIS”. ”Det er tydeligt, at GIS giver større værdi i vores interne beslutningsgrundlag og vel lige så vigtigt – i vores borgerservice. Vi har set en klar værdiforøgelse i at integrere GIS ved planlægning og administration af skoledistrikter,” pointerer Jesper Stenstrup.

Nuværende GIS-løsninger og funktionalitet baserer sig på traditionelt geografisk registrerede data. Jesper Stenstrup mener, at der vil komme flere eksempler på, at GIS kan skabe merværdi til data i de kommunale forretnings- og fagsystemer. Eksempelvis er der knyttet store kommunale omkostninger til data med en adresse (pasningsbørn, skolebørn, ældre, institutioner mv.), hvilket gør det interessant at øge værdien af data gennem GIS-funktionalitet ved analyser.

■

Gentofte har Europas bedste selvbetjening Genvej, Gentofte Kommunes selvbetjeningsløsning, vandt torsdag aften prisen som Europas bedste selvbetjeningsløsning ved The European eGovernment Awards 2009.

Gentofte Kommune og Genvej har vundet Den Europæiske Digitaliseringspris ved EU’s ministerkonference i Malmø. I alt 52 finalister fra 17 lande var med i opløbet om den prestigefyldte pris.

Gentofte Kommune blev for nylig kåret som vinder af Den Europæiske Digitaliseringspris, The European eGovernment Award 2009. Gentofte vandt i kategorien "E-løsninger målrettet borgerne" med kommunens selvbetjeningssystem, Genvej.

Nr.06_ december09_ side 27

:

TEMA : Af Lars Opsahl Den serviceorienterede kommune

Nye forretningskrav driver GIS-udvikling Danske kommuner har i 20 år arbejdet med GIS ud fra en teknisk vinkel. Fremover vil nye forretningskrav og bedre borgerservice drive udviklingen.

Geografiske Informationssystemer (GIS) har været et af de områder inden for it, hvor de tekniske forvaltninger gennem de seneste 20 år har været foregangsmænd. De tekniske/geografiske anvendelser af geografiske data internt i kommunerne har på mange måder drevet anvendelsen af GIS i Danmark. ”Jeg vil løst vurdere, at to ud af tre af de opgaver, som GIS løser i dag, falder inden for det offentlige,” fortæller Jesper Skovdal, Sekretariatchef hos Geoforum.

Integreret i forretningen fremover Præsident Michael Israelson, Geoforum og chef for GIS og Public Safety hos Intergraph siger: ”Gennem de seneste 20 år har målrettet anvendelse hos kommunerne drevet udviklingen af gode tekniske løsninger på en række behov og problemer. De har høstet mange gevinster og skabt sig et stort erfaringsgrundlag, som kan være drivkraft i de fremtidige krav til GIS.” ”Udviklingen på dette område vil dog være langt mere integreret i forretningerne end, hvad vi hidtil har set. GIS er gået fra bestå af enkeltstående, avancerede tekniske løsninger rettet mod et begrænset publikum til at være en værdifuld og værdiforøgende komponent i et væld af heterogene løsninger. Og som tværfaglig disciplin byder GIS i dag på nye muligheder, som vil sætte skub i en bredere anvendelse end blot de teknisk/geografiske.” ”Næste skridt hos kommunerne bliver formentlig organisatoriske og procesmæssige ændringer, hvor GIS er tænkt ind med henblik på effektivisering over en bredere front – og ikke kun på de tekniske anvendelsesområder. Man kommer til at tænke GIS ind i løsninger, hvor geografiske data nok ikke er dominerende, men en naturlig og værdigforøgende bestanddel. Det kan omfatte Business Intelligence, økonomistyring og analyseværktøjer. Og så kan det Nr.06_ december09_ side 28

omfatte en uendelig række af services til borgerne, hvoraf der sikkert er mange, vi endnu ikke har tænkt på”, siger Michael Israelson.

GIS-udviklingen accellererer Ifølge Jesper Skovdal har det private erhvervsliv også taget GIS til sig. Det er især bank- og forsikringsbranchen, der har haft stor glæde af at kombinere geografiske og demografiske data ved analyser. Detailhandelen er også godt på vej og bruger blandt andet GIS ved planlægning af nye butikker.

Nye anvendelser finder også hele tiden indpas. Og på europæisk plan vil det EU-finansierede Galileo-projekt komme til at spille en stor rolle for udviklingen af nye GISapplikationer. Her er der tale om et nyt, moderne navigationssystem, der vil give langt bedre dækning og præcision end det nuværende GPS-system fra USA. Resultatet kan meget vel blive nye anvendelser som indendørs navigation, langt bedre trafikstyringssystemer og andet, som vil påvirke folks hverdag i nye retninger.

Borgernes servicekrav peger mod leverandørerne Løbende opdateringer og valide data er vigtige parametre, når kommuner skal høste den effektivisering og værdi, som GIS-funktionalitet kan tilføre en given forretningsapplikation. Det gør forholdene omkring opbevaring og vedligehold af data til vigtige fokusområder.

GIS er derfor et område inden for it, hvor ”centralisering” spiller en stor rolle i form af Cloud Computing og outsourcing. Hermed kan ”systemejerne” tilgå data, så de bliver vedligeholdt. Kommunerne har ligeledes været hurtige til at tage Software as a Service (SaaS) til sig, hvor hele applikationer tilgås over nettet.

Trenden er, at stadigt flere GIS-data og funktioner tilgås

“

GIS kommer ind i løsninger, hvor geografiske data nok ikke er dominerende, men en naturlig og vÌrdigforøgende bestanddel.

Michael Israelson.

fra en central udbyder. Men kravene til serviceniveau har til gengÌld ikke vÌret helt sü høje, som det kendes fra andre omrüder af it. Det vil Ìndre sig efterhünden som GIS integreres i stadigt flere forretningsrettede løsninger.

Som i al anden outsourcing er der sammenhĂŚng mellem markedets krav og den service, som udbyderne sĂŚlger. Og pĂĽ sigt vil udbydere af GIS skulle tage stilling til krav om 24/7-tilgĂŚngelighed til data og et endnu højere serviceniveau, end der er behov for i dag. â€?Forretningskritiske løsninger vil drive denne udvikling,â€? understreger Michael Israelson. Han pĂĽpeger samtidig, at borgerne ogsĂĽ vil have en finger med i spillet. â€?Borgerne forventer efterhĂĽnden, at de løsninger, som kommunerne stiller til rĂĽdighed, er tilgĂŚngelige hele døgnet. GIS er blevet mainstream og en naturlig bestanddel af stadigt flere nye serviceydelser pĂĽ internettet. Og borgernes krav vil efterhĂĽnden blive ført videre til de leverandører, der skal sikre oppetiderne pĂĽ GIS-omrĂĽdetâ€?. â–

Kort og godt om Geoforum Geoforum er det danske forum for geografisk information. Geoforum har eksisteret siden 1. januar 2001, hvor foreningen blev dannet ved en sammenlĂŚgning af Dansk Kartografisk Selskab, Dansk Selskab for Fotogrammetri og LandmĂĽling og Dansk Akademi for Stedbestemt Information.

Geoforum har i dag en medlemskreds som bestĂĽr af ca. 200 virksomheder og organisationer fra bĂĽde den offentlige og den private sektor. Desuden har man 400 personlige medlemmer.

80 procent af kommunerne har et virksomhedsmedlemskab i Geoforum. Blandt de resterende kommuner er langt størstedelen reprÌsenteret gennem en medarbejders personlige medlemskab.

Kun et fĂĽtal af kommunerne er ikke med i Geoforum.

NOVAX sk NOVAX skaber aber dialo dialog g mellem m fam milien og og kommunen kommunen n familien /07"9 IBS /07"9 IBS VEWJLMFU VEWJLMFU 4VOEIFETWFKFO EL 4VOEIFETWFKFO EL TPN FS FS GBNJMJFS GBNJMJFSOFT OFT JOEHBOH UJM UJM TJLLFS TJLLFS FNBJMLPNNVOJLBUJPO FNBJM MLPNNVOJLBUJPO NFE L LPNNVOFOT PN NNVOFOT TVOEIFETQMFKFSTLFS TVOE IFETQMFKFSTLFS . .FSF FSF F FOE OE

L LPNNVPNNVO FS B OWFOEFS B MMFSFEF 4 VOEIFETWFKFO EL OFS BOWFOEFS BMMFSFEF 4VOEIFETWFKFO EL NFE NFE TUPS TVDDFT TTUPS TVDDFT / /07"9 07"9 “OTLFS “OTLFS BU BU CJESBHF CJESBHF B BLUJWU LUJWU UUJM JM P POMJOF OMJOF L LPNNVOJLBUJPO WFE BU VEWJLMF OZTLBCFOEF PNN NVOJLBUJPO WFE BU VEWJLMF OZTL T BCFOEF PH CS SVHFSWFOMJHU JU PH CSVHFSWFOMJHU JU

NOVAX lev NOVAX leverer ver erer e sundheds-it til blan blandt ndt andre: andre e: t t LPNNVOFS LPNNVOFS t t 4VOEIFET PH SFIBCJMJUFSJOHTDFOUSF 4VOEIFET PH SFIBCJMJUFSJOHTTDFOUSF t t *OTUJUVUJPOFS PH TLPMFS *OTUJUVUJPOFS PH TL O PMFS

/07"9 " 4 t #SFNĂŒSFWFK t -ZTUSVQ 5MG t JOGP!OPWBY EL t XXX OPWBY EL Nr.06_ december09_ side 29

e

NYT fra Danmark Af Anna Eskelund

Kommunale It-chefer har været hårdt spændt for i dette årti På kanten til et nyt årti ser konsulent Kaj Vestergaard Poulsen, KVP Consult både tilbage og fremad i denne artikel. Overordnet set har de kommunale it-chefer været hårdt spændt for i dette årti. Og der er ikke færre udfordringer forude.

Der er sket ufattelig meget med offentlig it og med den offentlige sektor gennem de sidste ti år og det har ført til, at de kommunale it-chefer har været spændt hårdt for.

Udover de strukturelle ændringer med kommunalreformen med sammenlægninger og flytning af opgaver på mellem stat, regioner og kommuner, har der fundet en omfattende udvikling sted i samfundet, i den offentlige sektor og i den måde, it anvendes på.

Effektivisering via it ”I 2001 kom den borgerlige regering til, der på it-området fortsatte den politik, som den tidligere socialdemokratiske regering havde fastlagt,” siger Kaj Vestergaard Poulsen.

Et centralt element i den politik var Dybkjær-rapporten fra 1994, som beskrev den retning, regeringen ønskede at Danmark som informationssamfund skulle udvikle sig i frem mod år 2000.

Nr.06_ december09_ side 30

”Rapporten var et fundament for nogle af de vigtigste initiativer, der er igangsat siden,” siger Kaj Vestergaard-Poulsen. ”I 2001 blev Bestyrelsen for digital forvaltning og Den Digitale Taskforce som en fællesoffentlig enhed etableret.

Det er et enestående initiativ – også internationalt - at der er et sådant fællesoffentligt forum for koordinering af itanvendelse. ”At der i de sidste to år er skabt en fællesoffentlig referencemodel FORM for hele den offentlige sektor er både enestående og epokegørende. Referencemodellen er et vigtigt grundlag for det fremtidige arbejde i de nyoprettede domænebestyrelser. Hermed skal der sikres en bedre afgrænsning og prioritering af it-udviklingsprojekter”.

Helt generelt har der fra regeringshold været meget stor fokus på it-udvikling. ’”Regeringen har sammen med KL og ARF/Danske Regio-

“

ner siden 2001 søsat tre fællesoffentlige digitaliseringsstrategier som ramme for udviklingen på området. Den seneste er gældende for 2007-10 og arbejder med tre hovedområder: ”Bedre digital service”, ”Øget effektivisering og ”Stærkere samarbejde på tværs”. Under disse hovedoverskrifter arbejdes der på et antal områder, og der er igangsat 35 konkrete projekter,” siger Kaj VestergaardPoulsen.

Blanding af obligatorisk og frivillig brug Blandt de store offentlige initiativer, Kaj Vestergaard-Poulsen nævner, er eDagene, som er besluttet i samarbejde mellem Regeringen, KL og Danske Regioner, og som har været brugt som platform for at flytte alle offentlige myndigheder i takt med hensyn til brugen af digital kommunikation. ”1. november næste år kommer eDag3, hvor Danmark igen tager et stort skridt fremad i forhold til at skabe nem adgang til det offentlige på nettet,” siger Kaj VestergaardPoulsen. eDag3 hænger sammen med Regeringens globaliseringsrapport fra 2006, som blandt andet indeholdt e2012-visionen, at al kommunikation mellem det offentlige og borgere og virksomheder skal kunne foregå elektronisk.

For borgerne vil det som hovedregel være frivilligt, men for virksomhederne bliver det som hovedregel obligatorisk.

De ganske store skridt, som Danmark har taget siden Dybkjær-rapporten, hænger ifølge Kaj Vestergaard-Poulsen sammen med en god blanding af frivillighed og lovgivning. ”Arbejdet med digital signatur har således basis i EU-lovgivning. Desuden har man siden 1970’erne arbejdet systematisk med persondatalovgivningen for at beskytte personlige data.” ”Det er helt tydeligt, at når digitalisering af et område gøres obligatorisk, så sker der virkelig noget. Et eksempel på dette er e-faktura og nemkonto, som blev gjort obligatorisk i 2005, og som var basis for, at der skete en markant udvikling.” ”Hertil kommer en mængde projekter som hviler på frivillighed. Men i de kommende år skal virksomhederne som nævnt gradvist vænne sig til, at de digitale løsninger bliver gjort obligatoriske.”

Vi er kommet langt, men …

Kaj Vestergaard-Poulsen mener, at Danmark er kommet langt, men der mangler stadig gode selvbetjeningsløsninger på nogle områder. ”Biblioteksområdet er langt fremme med selvbetjening, men der er langt fra samme høje kvalitet på alle områder.

KL har gjort en indsats for at skabe et ’fælles sprog’ på for eksempel ældreområdet som basis for it-systemer,” siger Kaj Vestergaard-Poulsen og påpeger flere årsager til, at selvbetjeningsløsninger ikke er så udbredte, som man kunne ønske. ”Kommunerne har været spændt hårdt for og brugt mange ressourcer på at håndtere de it-mæssige udfordringer i forbindelse med kommunalreformen. Desuden har kommunerne generelt prioriteret at opbygge gode hjemmesider. Og hertil kommer, at det er dyrt at udvikle de

At der i de sidste to år er skabt en fællesoffentlig referencemodel FORM for hele den offentlige sektor er både enestående og epokegørende.

rigtig gode selvbetjeningssystemer, så derfor bør kommunerne naturligvis samarbejde på dette område. Integration til borger.dk eller virk.dk samt single sign on bliver en vigtig del af de fremtidige selvbetjeningsløsninger.” ”Derfor får KOMBIT, som er en udmøntning af KL’s digitaliseringsstrategi for at skabe mere konkurrence og samtidig styrke udviklingen af fællessystemer, en vigtig rolle fremover”.

Professionalisering Generelt er der stadig mange udfordringer forude for kommunerne. ”Der er behov for at se på masser af projekter, blandt andet konsolidering, virtualisering af servere og ’grøn it’.

Desuden er der områder som GIS; skole-it, ESDH, integration mellem fagsystemer og ESDH samt flere og bedre selvbetjeningsløsninger.

Men heldigvis har de kommunale it-afdelinger gode kort på hånden: ”Kommunalreformen har medført større og mere professionelle it-afdelinger, der arbejder ud fra en øget grad af standardisering. Hertil kommer, at kommunerne har erkendt vigtigheden af it. Engang var it-folk i kommunerne primært beskæftiget med drift – i dag har de også fokus på ’forretningen’ og er en vigtig del af den kommunale ledelse,” slutter Kaj Vestergaard-Poulsen.

Vigtige skridt i digitaliseringsprocessen Nogle af de it-projekter, som efter Kaj Vestergaard-Poulsens mening har været vigtige skridt i Danmarks digitaliseringsproces: • De offentlige hjemmesider, borger.dk, sundhed.dk og virk.dk • CPR og persondatasystemer • Personskatte- og virksomhedsskattesystemer • Ejendomsdata og GIS-systemer • e-faktura og nemkonto • e-dagene • Digital signatur og Nem login • Dokumentboks og nemSMS • ESDH-standardisering og integration til fagsystemer • Sundhed.dk • Digital tinglysning • Bibliotekssystemer ■

Kaj Vestergaard Poulsen, KVP Consult, har arbejdet for Frederiksberg Kommune, Nyborg Kommune, Finansministeriet, KL samt private virksomheder.

Nr.06_ december09_ side 31

9,/ '8 2*6c $) 0(' '(7 9 9,/ ,/ '8 2 '8 2*6c 2 6c $ 2*6c $) 0(' '( $) (7 )n HQ 6/$1. YLUWXDOLVHULQJVOยกVQLQJ )n HQ 6/$1. YLUWXDOLVHULQJVOยกVQLQJ RJ In SHQJHQH WLOEDJH LQGHQ IRU GHW IยกUVWH nU RJ In SHQJHQH WLOEDJH LQGHQ IRU GHW IยกUVWH nU

/ยกVQLQJHQ HU / ยกVQLQJHQ HU ร ร (NVWUHP OHW DW EXGJHWWHUH PHG ( N V W U H P O H W D W E X G J H W W H U H P H G ยฑ DOW VRIWZDUH LQNO ยฑ DOW VRIWZDUH LQNO ร ร 1HP DW DGPLQLVWUHUH 1HP DW DGPLQLVWUHUH ร ร 6WUยกP RJ SODGVEHVSDUHQGH 6WUยกP RJ SODGVEHVSDUHQGH ร ร %HGVWH SULV L PDUNHGHW SU 7% RJ ,236 % H G V W H S U L V L P D U N H G H W S U 7 % R J , 2 3 6 ร ร +ยกM SHUIRUPDQFH YKD 66' WHNQRORJL +ยกM SHUIRUPDQFH YKD 66' WHNQRORJL ' X N R P P H U D I P H G G H W R Y H U I O ยก G L J H 'X NRPPHU DI PHG GHW RYHUIOยกGLJH R J InU VWRUH ยกNRQRPLVNH EHVSDUHOVHU RJ InU VWRUH ยกNRQRPLVNH EHVSDUHOVHU

( N V H P S H OO S n H H Q N N R P S OH O H WW Y LLUU WX W X D OL O L V H UL U L Q J V OOยก ยก V Q LLQ Q J W W LLOO H H Q N NRPPXQH

9LU L U WWX XH HOO WW VVH H UY UYH HUU P LLOMO M ยก 8Q QLL IILH L H G G 6 WWR R UD UDJ JH H

7 %

3 D \ E D F N S U n U

NU N U

$ OOO O ,,Q Q FFOO X NU N U XVV LLYY H

H

N U

6 XQ 8 QLI LHG 6 WR UD JH DOO H VWR UD JH IX SU RY LVL RQ LQJ U S QN WLR QD OLWH WH HP RW H HUU L H UH SOLOLLFD LQ LQN QNNOX O GH OXG FD WLR G HUUH WL Q HWW X IR UP DQ Q VQ XG VQ DS GH D Q FH H Q D S VVK Q OLF F H VH OL F HQ KR V H UUYY H H Q V RWW G V WK GH HUU H H G W K LQ H GX LQ

XS VS V SOLO L NNH S HF H F H UULQ LHO L H O W E LQJ W

J P E HU H P P U ZD Z D UH HJ H P

J QH Q U H N

H N RP W W W VWN

W LO Y L R P SOH V W N K O

Y LLUW S O H W L U K LLJK W XD X D W L QV J K S OLV O L Q V S HU V HU H WD W U H U D LQJ L Q OOD O O J D 9

WLR W

L 9 R Q Q 0Z 0

X

Z X DU D GG G U G PL P L JU H H DQ D

YLU Y Q J U HU L QH Q U H U LQJ WX W H X OVH O DOL D V L Q J D H O L VH V H ULQ D D I E D I H I E nG U L Q JV I H NV n G H J V VR N V LVW H WH V R IW L V W HU W H NQ IW H U HQ N Q LNH H Q GH L N H UH G H VH U H R V H UY R J U Y HU J GU H U H G U LIW H L I W VP V P HG H G DU D U EH E H MGH M G H UH U H

.RQWDNW RV Sn HOOHU F LW GN .RQWDNW RV Sn HOOHU F LW GN

,1)5$6758.785 1)5$6758.78 85

'5,)7

5( 5(66285&(5 (66285&(5

6,..( 6,..(5+(' (5+('

8'9,./,1*

5c'*,91,1*