2010-02

KOMMUNERNES IT MAGASIN Nr. 01 februar 2010 ISSN 1399-7947

Kombits nye BBR i luften It-giganter kĂŚmper i kommunerne

TEMA : Fremtidens it-chef

Gå den direkte vej KMD OPUS. ET INTEGRERET VIRKSOMHEDSSYSTEM DER BINDER ARBEJDSPROCESSERNE TÆTTERE SAMMEN Forbered dig på at gå nye veje, når det gælder drift og ledelse af din organisation.

KMD Opus er det første integrerede virksomhedssystem til kommuner. Det bygger på erhvervslivets foretrukne it-platform, SAP – hvor skel og siloer brydes ned, og ét sammenhængende system håndterer alle kritiske forretningsprocesser. Spørg til KMD Opus næste gang, du møder KMD, eller klik ind på kmdopus.kmd.dk

1

36

2

5

Indhold nummer 1 · februar 2010 Leder

side 5

Den billige revolution starter i skyen

side 8

4

Alle lugtede penge på hver sin måde på KL og IT og Telestyrelsens konference, om ”Cloud Computing” - i det offentlige. Eigtveds pakhus var fyldt til bristepunktet med offentlige it-folk og lige så mange private konsulenter og leverandører.

”Ingen leverandører forærer noget væk”

side 14

Beregninger om besparelser i it-budgetter ved at udskifte Microsofts Officepakker med ”gratis” officepakker kan ikke gøres generelle, og der findes i øvrigt ikke it-leverandører, som forærer noget væk.

Odense Kommune tester standard i drift

Kombits nye BBRsystem er i luften side 6

side 16

Odense Kommune afprøver som den første kommune i landet en teknisk standard indenfor ”organisation” i et ægte driftsmiljø. Snart går kommunen i udbud om et nyt lønsystem, hvor et af kravene til leverandørerne vil være, at deres løsning kan interface til denne standard.

:

TEMA : It-ledelsens nye roller

Nu skydes 2. halvleg af Kommunalreformen i gang

side 20

It-chefer og direktioner skal samarbejde om ny digital strategi

side 21

Lyngby-Taarbæk skiller sig af med Microsoft Office

side 22

side 12

It og it-cheferne har spillet en central rolle i kommunalreformen og er en væsentlig årsag til, at de 66 sammenlægninger i kommunerne ikke har kostet samfundet flere penge.

Effektiviseringer skal finansiere digital strategi Færre filialer. Kortere åbningstider. Mere selvbetjening.

Mere teknologi i fremtidige serviceydelser.

Forretningsforståelse i bredden - it-kompetencer i dybden

side 24

It-cheferne skal forstå kommunernes behov for effektiviseringer og forbedret service gennem digital selvbetjening, og nye typer serviceydelser med mere teknologi.

It-uddannelse kombinerer teori og praksis

side 26

En ny og opdateret erhvervsuddannelse sikrer sammenhæng mellem teori og praksis – og at de færdiguddannede unge er klædt på til livet i en moderne it-afdeling.

Hjørring glad for praktisk anvendelig it-uddannelse

side 28

Datatekniker - det er lige mig!

side 29

Debat : Er SKI kejserens nye klæ’r?

Kronik: Massive

it-investeringer stiller nye krav til it-ledelsen

side 30

KOMMUNERNES IT MAGASIN Udgiver: KIT@– Kommunale It chefer.

Formand: Jørgen Kristensen Egedal Kommune For information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

side 18

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4630 5066 Flemming@kjaersdam.dk

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, la@koncept-net.dk

Redaktionsudvalg: Jørgen Kristensen, Egedal Kommune Michael Voel Jensen, Hørsholm Kommune Flemming Kjærsdam Louise Andersen

Layout: www.znildt.dk Forsidefoto: Colourbox Tryk: Jørn Thomsen A/S Oplag: 7.600

Spar undervisningsminutter pĂĽ nem organisering af de bĂŚrbare

%N STRREGKODEM�RKET N’GLE UDLEVER %N STREGKODEM�RKET N’GLE UDLEVERES TIL DEN ENKELTE ELEV DER SELV HENTER OG E ES TIL DEN ENKELTE ELEV DER SE ELV HENTE BRINGER DEN B�RBARE FRA DET Am�STE RUM MED OPLADNING %KSPEDERINGEN G�R BR ING GER DEN B�RBARE FRA DET Am�STE R E UM MED OPLADNING %KSPEDE ERINGEN G�R HURTIGT OG DER ER STYR P� SIDSTE L�NER /PLADNINGEN SKER UDEN DET VELKENDTE ROD HUR TIG GT OG DER ER STYR P� SIDSTE L�NE ER /PLADNINGEN SKER UDEN DET VELKENDTE ROD MED KABLER OG STIKKONTAKTER MED KABLER OG STIKKONTAKTER Brug B rug stregkoder strreegkkoder - det gør det hele nemmere

.Â’GLESYSTEMET ER EKSTRAUDSTYR

.Â’GL ESYSTEMET ER EKSTRAUDSTYR

Notelocker N ottelocker 12 til gulvpla gulvplacering acering med gr greb eb til hĂŚ hĂŚngelĂĽs* ĂŚngelĂĽs*

Pris P ris K Krr 6.750,6.750,,6EJL UDSALGSPRIS +R

6 E EJL U UDSALGSPRIS +R

Notelocker N otelockerr 12 til gul gulvplacering vplacerriing

Notelocker N ottelocker vĂŚgmon vĂŚgmonteret terett 3-mo 3-modul dul med gr greb eb ti till hĂŚngelĂĽs*

Pris P ris K Krr 3.000,3.000,,6EJL UDSALGSPRIS +R

6 E EJL U UDSALGSPRIS +R

(Â?NGELĂ?SEN FÂ’LGER IKKE MED $ER KAN TILKÂ’BES INDIVIDUELLE NÂ’GLER OG MASTERNÂ’GLE

(Â?N GELĂ?SEN FÂ’LGER IKKE MED $ER KAN TILKÂ’ Â’BES INDIVIDUELLE NÂ’GLER OG MASTERNÂ’G GLE Notelocker 3-modul N otelockerr vĂŚgmonteret vĂŚgmonterret e 3-mo dul

'ISSELFELDVEJ ! s (ASLEV s TLF s SALG ' ISSELFELDVEJ ! s (ASLEV s TLFF s SALG ITEO DK s ITEO DK s it iteo.dk eo.dk

“

leder af Jørgen Kristensen, formand for KIT@

Sschyyy….

Hvor er der stille derude Jeg synes, der er utroligt stille derude. Undtagen hos itcheferne. Foreningen af Kommunale IT-chefer, KIT@, har de seneste to måneder stået på mål for, at en række af kommunernes forvaltninger ikke har været i EU-udbud i forbindelse med indkøb af it-løsninger, der overskrider EU´s tærskelværdier. Derudover er KIT@ involveret i dagsordener om standardisering, digitalisering og Digitaliseringsmessen 2010. Hvordan kan det være, at det kun KIT@, der både agerer som tovholder og bannerfører på kommunernes vegne indenfor disse efter min opfattelse helt vitale og strategiske områder?

Når ComputerWorld skriver en række artikler om manglende udbud i kommunerne, er det KIT@, der afkræves svar. Det er ikke KL, der dæmmer op for historier om manglende udbud, hvilket ville være naturligt. Det er rigtigt ærgerligt at komme til at stå for skud, når vi her i KitMagasinet har fortalt de indsatser, som er gjort for at skabe gennemsigtighed og åbenhed på markedet. De bliver nu vendt mod alle it-chefer, både dem i kommuner som overholder reglerne og dem, hvor andre i kommunens topledelse bør påtage sig et ansvar for, at kommunen ikke har overholdt reglerne.

I Kit-magasinet skrev vi i juni 2008 historien om indkøb af it-systemer for 232 mio. kr. i Aalborg Kommune af KMD, uden at være i udbud. I Kit-magasinet i april 2009 skrev vi om Næstved Kommune, der sparede 16 mio. kr. over fire år efter at have været i udbud. Nu bringes disse gamle nyheder op til overfladen igen, og bliver brugt til at kritisere kommunale it-chefer for ikke at konkurrenceudsætte serviceydelser og it-løsninger eller for ikke at have sparet skatteydernes penge ved at gå i udbud. Medierne skyder på de forkerte - hvor er it-chefernes kollegaer i indkøbsafdelinger og i direktionerne henne?

Sschyyy…De er stille. De har travlt med at tie det ihjel.

Måske i håb om, at hvis vi lader være med at sige noget, så glemmer medierne det nok.

KIT@ bruger i realiteten Kit-Magasinet til at leve op til rollen som kommunal chefforening. Det er landets eneste magasin, der i forhold til indkøb og planlægning af it-anvendelsen henvender sig til politikere og ledere i den kommunale sektor. Derfor står digitalisering, standardisering og Digitaliseringsmessen2010 højt på vores dagsorden. Vi anvender Kit-magasinet til at gå i dybden med disse emner uafhængigt af en fastsat politisk og it-leverandørmæssig dagsorden. Det er brugernes og chefernes faglige og strategiske udfordringer, der er i fokus.

Kommunerne har en lang tradition for at håndtere også itindkøb via udbud, men det kan blive meget bedre. SKI har i et vist omfang løftet den enkelte kommunes udbudspligt, men først efter salget af KMD og dannelsen af Kombit står det klart, hvor vigtigt det er at tage professionelt hånd om virksomhedens it-indkøbsprocesser. Vi skal i fremtiden både kunne agere med centrale enhed, når det gælder itindkøb i den enkelte kommune og samtidigt kunne give bindende mandat ved anskaffelser af fællesoffentlige Itløsninger.

Udfordringen for kommunerne ligger ikke kun i at gennemføre og dokumentere it-udbud, men også i at møde itleverandørene med i bedste startopstilling på egen banehalvdel. Min anbefaling er, at de kommunale topledelser i samarbejde med KL tegner en governance model, som bringer indkøbs- og it-kompetancer sammen om at sikre procesforløb og bedste leverance i forbindelse med kommunens it-indkøb.

Jeg kan og skal ikke forsvare de kommuner, som ikke overholder udbudsreglerne - så langt rækker det mandat, KIT@ har givet mig, slet ikke. Omvendt vil jeg heller ikke acceptere, at de kommunale it-chefer kommer til at stå alene med ”aben”, hvis der begås procedure- eller udbudsfejl andre steder i den kommunale adminstration. Meget kan vi, men det med udbudsregler ligger stadig i it-chefens grænseland.

Gennemførslen af korrekte og professionelle EU-udbud er direktionernes ansvar, men det burde være helt åbenlyst, at der i de kommunale forvaltninger er tale om et holdarbejde mellem it-chefer, indkøbschefer, jurister, økonomer og topledelse.

Derfor er det positivt at læse temaet i Kit-Magasinet om fremtidens it-chef, hvor der lægges op til, at it-chefernes kompetencer fremover skal blive en del af direktionen og den forretningsmæssige ledelse i kommunerne, og at digitalisering bliver et emne for topledelse og kommunalpolitikere.

Men vi kan ikke gør det alene. Lad os få andre frem på brættet – så der bliver lidt mindre stille.

Nr.01_ februar10_ side 5

e

NYT Af Niels Torben Volqvartz

Kombits nye BBR er i luften

Kombits første løsning, det nye Bygnings- og Boligregister, BBR gik i drift d. 1. dec. 2009.

BBR er nu landets eneste adresseregister og rygraden i den fælleskommunale strategiske satsning, der skal spare mange penge og skabe flere muligheder.

Det nye BBR-register er Kombits første strategiske satsning for kommunerne, og det er ikke tilfældigt. Systemet er basisregister for bygninger, tekniske anlæg samt boliger og erhvervsbygninger og deres adresser.

BBR er det første store basisregister i den offentlige forvaltning, der gennemgår en modernisering i et samarbejde mellem stat og kommuner. Det nye BBR giver en markant bedre datakvalitet end tidligere. ”Med det nye BBR er kommunernes data sikret, og de skal i modsætning til tidligere ikke betale for at trække på egne data. Kommunerne får adgang til egne data på en nem og billig måde, for driftsudgifterne bliver under en tredjedel af udgifterne til det gamle system,” fremhæver projektchef Mahdad Fahimi, Kombit.

I det nye stedsrelaterede informationssystem er der gennemført mange valideringer af data, som er verificeret i de konkrete kommuner for at skabe en meget højere datakvalitet. Netop den ringe datakvalitet var et problem i det gamle system.

Ambitionerne om at gøre BBR til rygraden i udnyttelsen af stedsbestemte data på tværs af offentlige myndigheder og at stille det til rådighed senere for private virksomheder er ikke uden udfordringer.

Mahdad Fahimi: ”Der er ingen tvivl om følsomheden i systemet, når steddata kombineres med navn og adresse til Nr.01_ februar10_ side 6

såkaldt personhenførbare oplysninger. Men hver eneste oplysning om personer hentes fra CPR-registret med den nødvendige sikkerhed.”

BBRs lange vej Det nye BBR-systems lange vej startede i det KL-ejede Kommune Holding (nu Kombit red.) i 2006, hvor udbuddet gik i gang.

Det var en reaktion på, at Rigsrevisionen i 2004 havde kritiseret BBR-registret for, at der var problemer med kvaliteten af oplysningerne i det tidligere BBR. Der var ikke overblik over fejlenes art, antal og betydning.

Mahdad Fahimi: ”Der var mange penge at spare ved at få korrekte data, da BBR også danner grundlag for flere ordninger som boligstøtte eller varmefordelingstal i etageejendomme. Ordninger som medfører udbetalinger af meget store beløb i kommunerne.”

Udbuddet resulterede i fem tilbud, og KMD kom ud som en klar vinder med hensyn til pris og kvalitet.

Mahdad Fahimi: ”KMD´s tilbud på det nye BBR-system var væsentligt billigere end konkurrenternes og materialet meget bedre. Det slog igennem, at KMD havde fordelen af at have kørt det gamle system siden 1970erne. KMD vandt opgaven baseret på objektive tildelingskriterier og den

uvildige konsulentvirksomhed Devoteam og en række kommunale repræsentanter blev sat sammen med KL for at sikre processen. ” Ifølge udbudsbetingelserne skulle den nye BBR løsning have været færdig i løbet af 10 måneder. Det vil sige ved udgangen af 2007. Men sådan skulle det ikke gå.

Inden udbuddet var der nemlig indgået en trepartsaftale mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, Kommune Holding og KL. Den udarbejdede kravspecifikation skulle vise sig ikke at leve op til de kommunale behov, hvorfor styregruppen måtte udsætte projektet et år for at få de kommunale krav inkluderet.

Kombits rolle Kombit har på vegne af kommunerne haft ansvaret for hele processen med udviklingen af BBR. Løsningen og data er kommunernes. ”Man kan sammenligne Kombits rolle med en kompetent investeringsbank, hvor vi stiller viden og kapital til rådighed i udviklingsfasen og vi er garant for leverancen af en løsning. Vi skal skabe

KMD og Kombit lykkedes KMD leverede i december 2009 den nye BBR løsning, der har fulgt den reviderede tidsplan og uden væsentlige udfordringer i idriftsættelsen. Tilbage i 2008 betød kompleksiteten i den nye BBR løsning imidlertid, at KMD havde udfordringer med at møde den aftalte kravspecifikation til den aftalte tid, og KMD og Kombit genforhandlede aftalegrundlaget ledende til leverance succesen i dag.

Mahdad Fahimi: ”Vi fik det bedste ud af en svær situation og en god løsning forhandlet på plads med en plan, der kom til at holde. ” Den nye BBR løsning skulle efter planen have været klar halvandet år efter, den 1. december 2009 med de konverterede data, og det kom til at passe. Man har nu afsluttet de sidste test til driftsovertagelsen, og den nye løsning

økonomisk råderum for kommunerne ved at fremme fælles investeringer. Kombit har kvalifikationer og økonomiske ressourcer til at varetage kommunernes fælles interesser,” pointerer Mahdad Fahimi.

Han påpeger, at Kombit er en non-profit organisation, som udelukkende skal have dækket sine udgifter: ”Vi giver kommunerne den faglige kompetence på store løsninger inden for IT, udbud og kontraktstyring. Og vi er meget opmærksomme på ikke at opbygge et ”KMD 2”. Vores fornemmeste rolle at drive kommunalt fællesskab, sørge for at bestille og styre udviklingen af gode og effektive IT løsninger. Selve udviklingen og driften skal lægges ud til leverandører ,” understreger Mahdad Fahimi.

Mahdad Fahimi

“

Med det nye BBR er kommunernes data sikret, og de skal i modsætning til tidligere ikke betale for at trække på egne data.

kører parallelt med den eksisterende for at sikre driften, og for at alle aktører kan nå at blive klar med at tilrette deres systemer.

Mahdad Fahimi: ”Det ny BBR kører så godt nu, at jeg er ikke i tvivl om, at det er klar. Vi er næsten færdige med specificeringen af version 1.1, der indeholder flere kommunale faciliteter, og Kombit planlægger allerede version 1.2 med flere statslige muligheder. Vi er endog begyndt at arbejde på at få energidata ind.”

Det nye BBR er det eneste officielle register, men bestemt ikke det eneste på markedet, og effektiviteten i at have mange offentlige registre, sætter Mahdad Fahimi spørgsmålstegn ved: ”Hvorfor er der så mange registre? Der er omkring 10 store registre og mindst det dobbelte antal mindre systemer som Antenne- og Masteregistret eller Skorstensfejerregistret. Det er helt unødvendigt,” understreger Mahdad Fahimi.

Han lægger vægt på, at den nye BBR løsning er baseret på åbne standarder og ikke indeholder proprietære komponenter. Dette skal sikre markedsvilkår for aftaler med leverandører og for at understrege åbenheden er dokumentationen tilgængelig på www.bbr.dk

Nr.01_ februar10_ side 7

e

NYT Af Niels Torben Volqvartz

Den billige revolution starter i skyen Alle lugtede penge på hver sin måde på KL og IT og Telestyrelsens konference, om ”Cloud Computing” - i det offentlige. Eigtveds pakhus var fyldt til bristepunktet med offentlige itfolk og lige så mange private konsulenter og leverandører. ””The cheap revolution” med billig hardware, open source software og infrastruktur i skyen er startet.”

Professor Michael R. Nelson, Georgetown University var ikke i tvivl om cloud computings gennemslagskraft. ”Det er min forudsigelse, at 80 procent af verdens computing vil ske i skyen om fem år, og der vil være 100 milliarder ”enheder” på nettet. Det kan måske også tage 10 år.

Men et er sikkert, at CIO (IT-chef red.) må indarbejde skyen i deres strategi, ellers kommer CIO til at betyde Career Is Over.”

Michael R. Nelson er ikke en hr. hvem som helst. Han rådgiver OECD om cloud computing. Med sig i bagagen bringer han også erfaringer som it-strategen bag præsident Obamas valgkampagne og tidligere it-rådgiver for Bill Clinton og Al Gore.

Michael R. Nelson opfordrede den offentlige sektor til at gå foran og drive udviklingen mod skyen og sikre åbne standarder. ”Skyen kræver ændring af kultur og arbejdsmetoder. Og den offentlige sektor skal stille krav om sikkerhed for, at fortrolige data beskyttes og kræve gennemsigtighed i systemerne, når borgernes data skal befinde sig internationalt”, sagde Michael R. Nelson.

Til gengæld stillede han enorme gevinster i udsigt:

”Der er muligheder for omkostningsreduktioner på 90 procent ved at udnytte teknologier som ”grid computing” og ”distribueret it” i skyen. Magien ligger i, at det bliver meget lettere at dele data. Vi har set under 15 procent af internetudviklingen”, sagde Michael R. Nelson.

Han understregede, at teknologien er til stede, men problemet er, at teknologiudviklingen farer frem foran menneskers evne til omstilling: ”Folk er altid 10-15 år efter de teknologiske muligheder,” sagde Michael R. Nelson og forudser indenfor fem år vil 100 milliarder forskellige ”enheder” og ikke kun 1,4 milliarder computere blive tilsluttet nettet: ” Jeg har allerede mulighed for at følge min hunds færden 24 timer i døgnet over nettet.”

De stærkeste drivkræfter i denne udvikling er Amazon, Google og Akamai og Microsoft som en sidste dags hellig, der har set skriften på væggen. Alle bygger de ufatteligt store og effektive datacentre.

Michael R. Nelson fremhæver også sociale medier som et væsentligt element: ”Facebook og Twitter bliver platforme til at kommunikere og samarbejde med. De fik Obama valgt, han er vores første Internet præsident.”

- fortsættes på næste opslag

Public IT Solutions Digital borgerservice Portalløsninger Integrationsløsninger

inCaptiva A/S Englandsgade 25 5000 Odense C Nr.01_ februar10_ side 8

inCaptiva A/S Lersø Park Allé 107 2100 København Ø

Tlf: 70 20 21 90 E-mail: mail@incaptiva.dk Web: www.incaptiva.dk

Man kan lege, at man er god til IT. Og sﾃ･ kan man leje en, der er det!

ITQ Easylan Education HQ HIIHNWLY RJ ﾃ？NVLEHO Oﾂ｡VQLQJ WLO VNROHUQH IT Quality A/S | Banemarksvej 50F | 2605 Brﾃｸndby | Tlf. 70 222 444 | www.itq.dk | info@itq.dk

- fortsat fra forrige side

England kan spare 33 milliarder kroner Danmark er på ingen måde det eneste sted, hvor cloud vurderes i den offentlige sektor. Det var lykkedes at trække en anden udenlandsk it-sværvægter til konferencen.

Direktør Martin Bellamy, den britiske regerings Office of The Government gav et indblik i den britiske regerings planer og visioner for cloud computing. En del af visionen er at oprette en ”government-cloud” som en privat sky for den offentlige sektor i England. ”Vi kan spare 25 procent af vores offentlige it-budget på 135 milliarder kroner om året. Vi skal ikke have 100 mindre datacentre, men konsolidere til 10-12 og anvende gridcomputing og en cloud infrastruktur, der skal skabe en smartere offentlig administration med moderne services for borgerne og bæredygtig energiudnyttelse. Vi skal også etablere en ”one stop application store” for den offentlige sektor. Det er også vigtigt at virtualisere delte datacentre,” sagde Martin Bellamy.

Han vurderede, at 80 procent af hans arbejdsindsats skal bruges på at få folk til at ændre attitude. Mulighederne er der og henviste til Michael Nelsons bemærkning om, at teknologien er 10-15 år foran menneskene: ”Selvfølgelig har alle en begrundelse for, hvorfor netop de er en undtagelse, der ikke gør cloud computing muligt. Det er vigtigt, at initiativet kommer fra regeringen. Når jeg skal fra London til Manchester, så stoler jeg på leverandøren og vurderer om det er bedst, billigst eller mest hensigtsmæssigt at komme frem med fly, bil eller tog. En teknisk vurdering ville fokusere på, hvad slags fly, hvor gammelt det er, hvad der er i sandwichen osv.,” påpegede Michael Bellamy.

Alexandra instituttet og it-chef i Arla, Jens Roed Andersen, henviste til, at CIA vurderer, at ”cybercrime” allerede for flere år siden har overhalet den almindelige gammeldags kriminalitet i omfang. Det er big business. De understregede, at traditionelle sikkerhedsmetoder ikke holder i fremtiden. Dog fremhævede Jakob Pagter, at en løsning på Amazon er mere robust og sikker end det fleste danske virksomheder kan præstere.

Prisen på løsninger var i naturligt fokus. Magnus Andersen fra den lille virksomhed PodcastMachine, der er 100 procent cloudbaseret kunne bekræfte de små omkostninger og super stabilitet. Jakob Pagter kunne også melde om priser på en syvendedel af de traditionelle hos Amazon, selv om han pointerede, at de tog sig godt betalt.

Også Simon Kaastrup-Olsen, der er ansvarlig for Københavns Kommunes brugerforum til klimatopmødet havde gode erfaringer med pris og fleksibilitet, da en traditionel løsning blev skrottet til fordel for en cloudbaseret. Det tog kun et par timer at flytte løsningen til en server i Ukraine.

Også problemet med afhængigheden af en cloudleverandør kan løses. Søren Maigaard fra Inspekt, der leverer cloudbaserede sikkerhedsløsninger, gav sine erfaringer videre: ”Det er let at skifte leverandør, hvis man har tænkt på problematikken fra starten.”

Projektleder Martin Høegh Mortensen, IT- og Telestyrelsen, www.digitaliser.dk øsede af sine erfaringer, da løsningerne nu kører som cloud. Han betegnede cloud som en meget stille revolution, hvor der ikke rullede hoveder.

Han havde foretaget en risikoanalyse, og sandsynligheden for problemer var ikke stor. Til gengæld venter han besparelser på 50 procent og har opnået mere fleksibilitet.

Martin Broch Pedersen fra Implement Consulting Group, der har udviklet en kalkulator for IT- og Telestyrelsen viste nogle komplicerede beregninger på besparelser med Lyngby-Taarbæk kommune som case. Denne kalkulator vil blive gjort tilgængelig.

■

Der er penge i skyen ”Det her er noget, der er penge i, og det ser ud til at være nemt at få dem ned i lommerne”, sagde konsulent Michael Hald, KL. Han fortsatte: ”For hvad laver man egentlig i kommunernes it-afdelinger. Tiden går i høj grad med patching, installation og test af nye systemer og lige meget hvor hårdt de arbejder, er brugerne alligevel sure. Tænk på, hvor mange servere vi kan spare ved cloud computing. It skal gemmes ind bag stikkontakten.

Hvem er det i kommunerne, der synes, det er vigtigt at have sine egne servere i kælderen”? spurgte Michael Hald som spørgsmål og svarede selv. ”Det er ikke borgerne eller politikerne.”

Michael Hald vovede at sætte sig selv i Vølvens sted og forudsagde, at der om fem år ikke er nogen servere i den offentlige sektor, men modificerede som professor Nelson, at det måske først er om ti år. Han fremhævede, at den offentlige sektor i Danmark er for lille til selv at drive servere effektivt og billigt nok og oplyste, at KL er allerede i gang med at gøre sine egne erfaringer med cloud gennem et system til booking af køreprøver i kommunerne med træk på CPR. Sikkerheden er afgørende Sikkerheden i cloud computing var et spørgsmål, som mange foredragsholdere fremhævede. Jakob Pagter fra Nr.01_ februar10_ side 10

“

Vi har set under 15 procent af internetudviklingen”

RRiviv it-murene it-murene ned! ned!

KKommune ommune oogg bborgere orgere sk skal al iikke kke vvære ære bbundet undet ttilil éétt iit-system. t-system. Åbne sstandarder tandarder er er vejen vejen tiltil valgfrihed valgfrihed og og fleksibilitet. fleksibilitet. Åbne Og ddet et kkan an sses es på på både både budget budget og og borgertilfredshed. borger tilfredshed.

Og

Der var engang, hvor man lå, som man havde De vvalgt. al Ikke mindst inden for it, hvor hvert system

helt anderledes anderledes med med Fujitsu Fujitsu ddPublic.

Public.

Det er helt VVores ores brede brede pprogram rogram aff styringsstyrings-

vvar ar en lukket verden, der tilmed kunne blive et

vværktøjer ærktøjer ttilil dden en m oderne moderne

kkostbart os sted at befinde sig, hvis der skulle

fentlige virksomhed virksomhed bygger bygger på på åbne åbne offentlige

fforetages or ændringer. Og kostbare it-konsulenter

andarder oogg kkan an integreres integreres m ed dden en standarder med

se serr nu engang ikke godt ud på kommunens ddriftsbudget. r if

erende it-infrastruktur it-infrastruktur i kommunen. kommunen. eksisterende sætter medarbejderne medarbejderne oogg bborgerne orgerne Det sætter ffriri for for ffærre ærre it-kroner. it-kroner. Interessant?

Interessant?

33blondes blondes 09 09

Ko m vvidere idere ppåå ffujitsu.dk/frihed ujitsu.dk /frihed Kom

Fujit su hhar Fujitsu ar mange mange åårs rs eerfaring r far ing med med udvikling udvik ling og og implementering implementer ing aaff eeffektive, f fek t ive, ååbne bne sstandardsystemer t a nd a rd s y s t eme r ttilil den den offentlige of fent lige forvaltning, for valt ning, både både herhjemme her hjemme og og i udlandet. udlandet. Løsningen Løsningen hedder hedder dPublic dPublic og og rummer r umme r med m ed Prisme, Pr isme, eDoc, eDoc, SD SD Løn Løn og og LIS LIS moduler moduler til t il økonomistyring, økonomist yr ing, ssagsstyring, ags st yr ing, løn løn oogg ledelsesinformation. ledelsesinfor mat ion.

DET FRIE VALG

Lautrupbjerg 9 • 2750 Ballerup • Tlf. 4489 4489 • Fax 4489 4300 • fujitsu.dk

e

NYT Af Flemming Kjærsdam

Lyngby-Taarbæk skiller sig af med Microsoft Office Når Lyngby-Taarbæk Kommune når hen omkring efteråret, er der ifølge it-chef Jens Kjellerup, installeret OpenOffice på alle pc'er. På sigt vil der være maksimalt 20 administrative arbejdspladser tilbage i kommunen, som har installeret Microsoft Office. De øvrige knapt 1700 kontorarbejdspladser vil køre OpenOffice.

Lyngby-Taarbæks it-chef har været i vælten på det seneste, hvor debatten om for og imod Microsoft Office og de licensfri kontorpakker er blusset op igen på grund af kommunens udskiftning af Microsofts produkter på skoleområdet.

Det er sådan set kun det første skridt. For om få måneder går kommunen i gang med en udrulning af OpenOffice på alle de administrative arbejdspladser.

Men it-chefen understreger, at han ikke ser det som ”politik eller besparelser” at udskifte Microsoft. Det er ”omprioriteringer af it-budgettet.” ”Vi sparer penge på licenser til Microsoft, det er korrekt. Men besparelserne skal bruges til at lave bedre serviceydelser på andre it-områder. Kommunens it-budget er ikke blevet beskåret.

Vi vælger at bruge vores penge på en anden måde. Derfor er det ikke heller ikke en økonomisk begrundet ændring. Vi ønsker at bruge de tilgængelige midler hvor de giver den størst mulige produktivitet for forretningsenhederne i Lyngby-Taarbæk Kommune,” siger it-chef Jens Kjellerup.

Sparer 800.000 kroner på licenser På skoleområdet sparer Lyngby Taarbæk 800.000 kroner væk til Microsoft licenser. Microsoft forhandleren opsagde kommunens licens ”partnership in learning” pr. 30. september 2009. Fornyelsen af den kontrakt ville koste kommunen 800.000 kroner. I stedet har kommunen nu downloaded OpenOffice med extensions og brugt en mandmåned på at konfigurere den nye kontorpakke til skoleområdet, implementering og undervisning. Pengene, der er sparet på licenser, er nu i stedet brugt på et større antal elevcomputere, der er ved at blive rullet ud på kommunens 10 skoler.

Begrundelsen for at spare udgiften til Microsofts kontorpakker stammer fra en rapport fra Devoteam til It- og Telestyrelsen.

Ifølge Jens Kjellerup konkluderer rapporten, at licensudgifterne til Microsofts kontorpakker udgør ni procent af den samlede itomkostning til en kontorarbejdsplads i virksomheder med mere end 500 it-arbejdspladser.

Nr.01_ februar10_ side 12

“

Berlingske på vej op i skyen

Det er ”omprioriteringer af it-budgettet.

Ved at udskifte Microsoft er det muligt at spare licensomkostninger og gøre kontorarbejdspladserne mere forretningsvendte. Lyngby-Taarbæk Kommune forventer at spare mellem 2 og 2½ millioner kroner til Microsoft licenser på de knapt 1700 administrative arbejdspladser. ”Det er vigtigt at påpege, at det er forretningsenhederne i kommunen, der har truffet beslutningen i samarbejde med it-afdelingen. De penge, vi sparer til Microsoft licenser til administrative pc'er, har vi aftalt med forvaltningerne om at bruge til at gøre de administrative arbejdspladser mere forretningsvendte. Så min konklusion er, at vi øger kommunens produktivitet ved at sætte ind med mere integration med fagsystemerne på udvalgte it-arbejdspladser. Omprioriteringerne er en fordel, fordi kontorpakkerne er præget af stor ensartethed og ikke i sig selv afgørende for forretningen,” siger Jens Kjellerup.

Kontorpakker og kaffemaskiner Han sammenligner kontorpakkerne med en kaffemaskine. Der kan købes kaffemaskiner, der er designet af Porsche og så en almindelig fra Melitta.

Men resultatet er, at kaffesmagen er den samme. Lyngby-Taarbæk kan godt levere god service til kommunens borgere uden Porsche udgaven.

Jens Kjellerup siger videre, at udskiftningen af software på kontorarbejdspladser sker uden stress. It-afdelingen vil i forbindelse med support og andre ændringer på kontorarbejdspladser installere OpenOffice. Så det er en løbende proces. ”En af de allerstørste administrative opgaver, en it-afdeling har, er at holde styr på licenserne og bevare overblikket over de fakturaer, der kommer ind på licensvedligeholdelse. Det er administrativt tungt, og jeg ser frem til at blive fri for det, og koncentrere mig om selve it-arbejdet,” siger Jens Kjellerup.

Udover Lyngby-Taarbæk, har Gribskov og Rødovre kommuner ligeledes foretaget et skifte.

■

FAKTA om Lyngby-Taarbæk: • •

•

Lyngby-Taarbæk anvender Notes - som bruges til mail og kalender og meget andet.

Der er planlagt en "letvægts administrativ arbejdsplads" som kun har webbaserede applikationer. Der arbejdes på at bruge en opensource mail/kalender applikation og kontorpakke - Zimbra. Denne mail/kalender/adressebog skal fuldt integreres med intranet, det eksisterende mail/kalendersystem samt med resten af it-infrastrukturen.

Lyngby-Taarbæk overvejer om de webservices, der ligger bag denne letvægts administrative arbejdsplads, skal lægges op i skyen - Cloud

Det er ikke kun kommuner, der skifter Microsofts kontorpakke ud. Berlingske Media har valgt Google Applications, som skal køre i skyen, men vil også installere OpenOffice lokalt, så for det tilfældes skyld, internettet er nede, kan der stadig skrives og redigeres nyheder. Berlingske Media omfatter godt 3000 kontorarbejdspladser. It-koncernchefen Torben Lundberg anslår besparelsen til ”et millionbeløb”. Der er afsat to timers undervisning til hver ansat.

Medievirksomheden går også på Gmail, og derved rammer skiftet også Microsofts servere. De har dog fået muligheden for at bruge deres Berlingske e-mailadresser, der så bliver dirigeret over i G-mailsystemet.

Microsofts teknologidirektør Jasper Boisen anerkender, at konkurrencen på markedet er hård. ”Selvfølgelig påvirker det, at Berlingske udskifter os. Microsoft er i konkurrence med mange leverandører, og den konkurrence har påvirket prisudviklingen i nedadgående retning. En kontorpakke er ikke et dyrt produkt, og i anden halvdel af 2010 kommer vi med en ny Officepakke med web-applikationer, som bliver aggressivt prissat. Det er afgørende for os at sige, at hver leverandør har sin egen prissætning. Derfor vil vi se mange kontorpakker med mange forskellige måder at prissætte dem på. Når vi går så aggressivt til værks med vores nye lancering, gør vi det for at stå endnu stærkere i konkurrencen,” siger Jasper Boisen.

Ifølge professor Kim Normann Andersen, CBS, sidder Microsoft tungt på markedet for kontorpakker i hele den offentlige sektor. Det er ikke kun i Danmark, det er tilfældet. Det gælder også lande som England, Norge og Holland, hvor der har været fokus på Open Source (operativsystem red.) og tilhørende kontorpakker.

Men det har stort set ikke flyttet noget.

Berlingske fortsætter samarbejdet med Microsoft på andre områder, som SharePoint og Windows. Det betyder, at styresystemet fortsætter på pc´er og servere.

Nr.01_ februar10_ side 13

e

NYT Af Flemming Kjærsdam

Professor på CBS:

”Ingen leverandører forærer noget væk” Beregninger om besparelser i it-budgetter ved at udskifte Microsofts Officepakker med ”gratis” officepakker kan ikke gøres generelle, og der findes i øvrigt ikke it-leverandører, som forærer noget væk. ”Der findes ikke it-leverandører, som forærer noget væk. De ville gå nedenom og hjem. Og når der er 2000 kroner forskel i pris på en Microsoft Officepakke og en licensfri Officepakke, så ved alle kommunale it-chefer udmærket godt, at konkurrencen på it-markedet er alt for hård til, at det vil kunne lade sig gøre. Så der er tale om forskellige forretningsmodeller fra forskellige leverandører, der tjener deres penge på forskellige måder,” siger professor Kim Normann Andersen, CBS CAICT. Blandt eksperter og analytikere er der ingen tvivl om, at beregninger om ”gratis” softwares fremgang på bekostning af ”betalt” software, ikke kan gøres generelle. Derimod tjener

leverandørerne deres penge på forskellige måder. Når IBM forærer en Open Office pakke væk, sker det i forventning om at få lov til at installere softwaren, uddanne brugere og eventuelt varetage driften. Men ingen af de ydelser er ”gratis”. ”Den type beregninger om besparelser kan overhovedet ikke generaliseres,” siger direktør Per Andersen, IDC Nordic. Når en kommune angiver, at Open Source er billigere end Microsofts styresystem eller at Open Office er gratis og Microsofts Officepakke koster penge, så håber Per Andersen, at det bygger på en konkret business case eller en økonomisk sammenligning i kommunen.

Kommunerne kan ifølge analytikeren vælge Open Source af to grunde.

Enten af politiske eller økonomiske grunde. ”Desværre ser vi en række tilfælde, hvor kommuner går ud og iklæder en beslutning om Open Source med økonomiske argumenter, men det kan udmærket være, at det er en politisk beslutning, der ligger bag. Jeg mener, man bør være på vagt over for den

“ Kim Normann Andersen, CBS Nr.01_ februar10_ side 14

Der er ingen regnestykker, som dokumenterer åbenlyse fordele ved at bruge den ene forretningsmodel frem for den anden

type udsagn. De kan godt være rigtige i den konkrete situation, men de gælder ikke nødvendigvis i nabokommunen, og kan under ingen omstændigheder gøres dækkende for alle kommuner. Det er helt centralt i den diskussion,” siger Per Andersen.

Gribskov Kommune udskiftede i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007, office-løsninger fra Microsoft og IBM og installerede OpenOffice. It-chef Michel van der Linden siger til Version2, at han har opnået besparelser på fire millioner kroner om året og overgangen til de nye kontorpakker er forløbet smertefrit.

Ingen teknologiske forskelle Når Per Andersen, IDC, påpeger, det er økonomi eller politik at skifte Microsoft ud med andre leverandører, afviser han dermed, at udskiftningen sker af teknologiske grunde. Ifølge IDC-analyser er det de samme programmører, som skriver programmerne – uanset om det er Google Applications, Open Office eller Microsoft Office. Dermed er kontorpakkerne stort set teknologisk ens. Det er altså de mennesker, der køber og bruger dem, som er forskellige og benytter sig af forskellige argumenter. ”Der er ingen af de firmaer, som udbyder produkter, der forærer noget væk. Der er tale om forskellige forretningsmodeller. Microsoft sælger deres kontorpakke som et produkt

it-chefer er forandringsvillige. Men der er en organisation bagved, som skal kunne følge med. Derfor er det en god idé at bruge noget tid på at lave en ordentlig business case. Hvad koster det at uddanne brugerne og hvad er omkostningerne til integration med de øvrige fagsystemer? Det bør indgå i kommunens regnestykke.

Jeg kender ikke til nogen kommuner, der entydigt kan påvise gevinster ved at skifte Microsoft ud,” siger Kim Normann Andersen.”

Per Andersen, IDC Nordic

“

Ifølge IDC-analyser er det de samme programmører, som skriver programmerne – uanset om det er Google Applications, Open Office eller Microsoft Office. med en afgift, og så kan du bruge det til du dør. Andre forærer en Officepakke væk, og så kan du selv downloade og installere den, eller du kan betale en leverandør for at gøre det. Eller du kan betale en leverandør penge for at levere Officepakken fra skyen. Det er tre forskellige forretningsmodeller, og det er forskellige beregninger, it-chefen skal gøre. Microsoft lever af produktet, de andre lever af konsulentydelsen og/eller driften. Men de forventer alle at sælge noget mere til dig. Der er ingen regnestykker, som dokumenterer åbenlyse fordele ved at bruge den ene forretningsmodel frem for den anden,” siger professor Kim Normann Andersen, CBS i København.

Han understreger derfor, at it-cheferne og de øvrige beslutningstagere i kommunerne bør tænke sig rigtig grundigt om, inden de vælger forretningsmodel. Han er enig med Per Andersen fra IDC i, at teknologisk er der ikke den store forskel på kontorpakkerne – uanset hvad leverandørerne i øvrigt mener. ”Det kan godt være de kommunale

Hvis en Officepakke fra Microsoft koster 2000 kr. – så siger det næsten sig selv, at IBM ikke kan forære et tilsvarende produkt væk. Med den konkurrencesituation, der er i it-branchen, så vil en prisforskel i den størrelsesorden ikke kunne finde sted.

Global konkurrence Den debat, som kører om valg af formater til kontorpakker, er reelt en styrkeprøve mellem internationale itselskaber og konsulentfirmaer om, hvilken forretningsmodel som i fremtiden skal vinde konkurrencen om kunderne. Selv om det på den store regnestok blot er få procent eller promiller af den globale software-omsætning, der anvendes til Officepakker og e-mailsystemer til kontorarbejdspladser og it-afdelinger, er det en helt principiel magtkamp om at sætte sig på de dokumentstandarder, der udsteder adgangsbilletten til de efterfølgende tjenesteydelser om uddannelse, integration og drift.

grundene til, at det ikke er ”gratis” at skifte mellem kontorpakkerne, fordi der skal integreres med bagvedliggende fagsystemer. Mig bekendt er der ingen dansk kommune, som har lavet en fuld beregning over, hvad et sådant skifte koster. Derfor fyger det i luften med beregninger, som der ikke er hoved og hale i,” siger direktør Troels Andersen, CEDI. På trods af udgifterne til Open Source officepakker kan være ”gratis” eller Microsoft med licensafgift og derfor omkostningsmæssigt udgør en mindre del af et kommunalt itbudget, de en væsentlig del af den digitale forsyningskæde i en kommune, fordi det er det daglige redskab for brugere, politikere og sagsbehandlere. Og da de samtidig er integreret med de bagvedliggende fagsystemer datagrundlaget giver det ikke mening at ”isolere” beregningerne – og bruge dem som et argument for eller imod det ene eller det andet format.

Landets kommuner bruger mellem en og to procent af sine direkte itomkostninger på kontorpakker hos Microsoft og andre leverandører, svarende til 100 millioner kroner.

■

Center for Digital Information (CEDI) gennemførte en undersøgelse for ITog Telestyrelsen om kontorpakkerne. ”En gennemsnitskommune kører mellem 200 og 400 forskellige it-systemer. Rigtig mange af de ansatte i administrationen benytter funktionaliteten i et eller flere programmer i Microsofts Officepakke til at modtage data fra fagsystemer til journalisering og bearbejdning. Så fagsystemerne er integreret med programmer i Officepakken, men de ansatte i forvaltningerne bruger forskellige fagsystemer og forskellige dele af Officepakken.” ”En ansat på borgmesterkontoret anvender ikke de samme programmer som en sagsbehandler. Det er en af

Troels Andersen, Cedi

“

Mig bekendt er der ingen dansk kommune, som har lavet en fuld beregning over, hvad et sådant skifte koster Nr.01_ februar10_ side 15

e

NYT Af it-chef Michael Voel Jensen, KITA

Basér dit valg på en grundig businesscase Bag kampen om herredømmet over styresystemer: Linux/windows, Office-pakker: MS Office, OpenOffice samt mail/kalendersystemer er verdens største it-firmaer. Hvilke løsninger, der vælges i en kommune bør derfor bero på en grundig businesscase, der tager højde for så mange aspekter som muligt, herunder teknik, integration til andre IT-systemer, økonomi og brugervenlighed.

Det er dog givet, at mange it-brugere ikke behøver en fuld Office-pakke. Almindelig tekstbehandling er i mange tilfælde tilstrækkeligt. Så det handler nok i fremtiden om, at skræddersy sammensætningen af programmer til forskellige typer brugere. Herved kan der givetvis også spares en del licenskroner.

pakke Lotus SmartSuite (til windows platforme) og støtter samtidigt brug af OpenOffice til Windows og Linux-platforme. Lotus-produkterne har i de senere år haft en vigende markedsandele til fordel for især Microsoft-produkterne. IBM satser således på flere heste og lever af at sælge både hardware, software og konsulentydelser.

It-giganternes kamp om brugernes gunst Microsoft I juni 2008 var der mere end 1 milliard pc’er på verdensplan. Microsoft er primært et software-firma, som har mere end 90 procent af verdensmarkedet for styresystemer (Windows) til pc’er. Ligeledes anvendes Windows også til de langt de fleste Intelbaserede servere. ´ Microsoft er også førende med anvendelse af Office-pakker. Et skøn ifølge Forrester er at, cirka 80 procent af alle pc’er i dag har installeret MS Office. Der findes MS Office med de kendte Word, Excel, PowerPoint og Access. Desuden findes mail- og kalenderdelen Outlook, som også har en dominerende rolle på verdensplan. MS Works har eksisteret nogle år og er en billig eller endog gratis ”letvægtsudgave” af MS Office. Microsoft har netop annonceret en helt ny Office Starter 2010, som indeholder tekstbehandling (Word Starter) og regneark (Excel Starter). Pakken leveres gratis med alle nye pc’er. Microsoft kalkulerer med reklamefinansiering.

Microsoft har sammen med Intel således stadig en helt dominerede rolle på pc'er med Intel-processesor og Windows styresystem – populært kaldet Wintel.

IBM IBM har i årevis markedsført Lotus Notes, som er et databasesystem med mail- og kalender. De har også en Office-

Nr.01_ februar10_ side 16

Google Google er kendt som verdens mest anvendte søgemaskine.

Deres primære indtjening sker via annoncer. I de senere år har Google valgt at udvide med salg af software-løsninger til både Office-pakke og mail/kalender. Sådanne løsninger anvendes af en række virksomheder og private.

Offentlige myndigheder er også i gang for eksempel kommunale medarbejdere i Washington D.C. Ifølge Google selv har cirka 2 millioner virksomheder taget Google Apps i brug.

Open Office Open Source.org er en interesseorganisation, der står for en række åbne standarder, blandt andet for dokumenter og styresystem, og så Linux. Firmaer som Sun, HP, Apple bidrager økonomisk og med medarbejdere. Sun er verdens største leverandør af Linux-servere, og Googles datacentre er bygget op med disse.

OpenOffice.org er en organisation primært finansieret af Sun. Andre it-virksomheder så som IBM og Google bakker op. OpenOffice.org sørger for udvikling og gratis distribution af Office-pakken OpenOffice. Ironisk nok er styresystemet Windows og ikke Linux! Der er p.t. hentet mere end 100 millioner OpenOffice.

e

NYT Af Flemming Kjærsdam

Odense Kommune tester standard i drift Odense Kommune afprøver som den første kommune i landet en teknisk standard indenfor ”organisation” i et ægte driftsmiljø.

Snart går kommunen i udbud om et nyt lønsystem, hvor et af kravene til leverandørerne vil være, at deres løsning kan interface til denne standard.

Odense Kommune afprøver som den første kommune i landet en ny national standard indenfor ”organisation” i et ægte driftsmiljø. I fremtidige udbud vil et af kravene til leverandørerne være, at deres løsning kan interface til denne standard.

Odense Kommunes Kompetencecenter-IT har i godt et år anvendt et egetudviklet system indenfor ”personale- og organisationsregistreringer” som kaldes Apos. Uanset om det er et økonomisystem med tilhørende kontoplaner, eller om det er et Active Di-

“

Apos er et godt eksempel på, at standarder bør være et emne for topledelsen. I Odense Kommune er ansvaret for Apos forankret hos HR-chefen.

Michael Breuning

rectory til mailadresser eller et fagsystem, så bruger de forskellige systemer ”organisationen” i den sammenhæng, hvori systemet indgår. Det betyder, at ændringer om medarbejdere eller organisation bliver registreret og opdateret i flere systemer. Formålet med Apos er at kommunen kan være sikker på, at informationerne er ensartede og valide.

Apos er udviklet som et fælles personale- og organisationssystem med interface til en række fagsystemer, og dermed skal data om de ansatte kun vedligeholdes ét sted. Data skal så kunne hentes til fagsystemerne fra Apos. 10 fagsystemer henter nu organisations- eller personoplysninger fra Apos – og flere er på vej.

Ifølge it-konsulent Michael Breuning, er der nu 18.000 medarbejdere og 1000 organisatoriske enheder registreret i Odense Kommunes ”Fælles Organisationsregister”, Apos.

Opbakning Apos er et godt eksempel på, at standarder bør være et emne for topledelsen. I Odense Kommune er ansvaret for Apos forankret hos HRchefen. Det sker for at sikre, at alle afdelinger lægger ændringer om medarbejderne ind der, ellers kan det være svært at høste gevinsterne for kommunen ved at opbygge et ensartet datagrundlag. ”Inden standardiseringsarbejdet gik i gang under OIO-udvalget, har vi været i kontakt med blandt andet Århus, Næstved og Gentofte Kommu-

De 5 standarder er serviceinterfaces indenfor: • Organisation • Sag • Dokument • Klassifikation • Arkivstruktur Man kan se de 5 standarder samt samt specifikationen ”Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og dokumentområdet” på www.digitaliser.dk.

OIO-udvalg – Offentlig Information Online ner, og de har i lighed med os, interesse i en national standard på organisationsområdet. Og OIO-styregruppen har haft fem standarder i høring, og standarderne er kort før nytår blevet godkendt til nationale standarder af OIO-Komiteen for Arkitektur og Standardisering. En af disse standarder er indenfor ”organisation”. ”Da Apos stort set ligner den nye standard for ”organisation”, har vi tilbudt OIO-udvalget i løbet af første halvår af 2010, at tilrette Apos til den nye standard, og derefter teste standarden i et ægte driftsmiljø,” siger Michael Breuning.

Dermed vil standarden blive løftet fra et stykke papir til et praktisk redskab. ”Det er meget besværligt og forbundet med store omkostninger for kommuner, at købe, drive og udvikle heterogene it-miljøer. Derfor er der behov for nationale standarder, så itbeslutningstagere i kommuner kan vælge de bedste løsninger indenfor de enkelte områder, og derved sikre et kvalitativt løft i digitaliseringen, fordi standarderne muliggør integrationer på tværs af it-løsningerne. Det vil give kommunerne et betydeligt fremskridt, og det vil øge konkurrencen mellem leverandørerne til fordel for kunderne,” siger Michael Breuning.

■ Nr.01_ februar10_ side 17

k

Af Professor, Leder af Center for it-ledelse, Pernille Kræmmergaard, Aalborg Universitet

KRONIK

Massive it-investeringer stiller nye krav til it-ledelsen Kommunale it-chefer vil blive mødt med krav om mere forretningsforståelse fra omgivelserne – ikke mindst fra de kommunale topledere. Det er reelt 2. halvleg i Kommunalreformen, der bliver skudt i gang, hvor 1. halvleg handlede om ”sammenlægninger og drift.” Nu skal it-cheferne løfte opgaverne i samarbejde med forretningsledelsen om at formulere de nye digitale strategier, og implementere dem og dermed sætte deres fingeraftryk på digitaliseringen af hele den offentlige sektor.

Danmark ligger i førerfeltet, hvad angår digitaliseringen af den offentlige forvaltning. Men massive it-investeringer ligger forude, som vil stille nye, strategiske krav til it-ledelsen i fremtiden.

Målt med international målestok rangerer Danmark blandt de førende lande, når det gælder spørgsmålet om digitalisering af den offentlige forvaltning. De senere år har budt på omfattende forandringer af it-infrastrukturen og en vækst i de offentlige investeringer i it, samtidig sætter den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi en klar dagsorden med sine tre strategiske indsatsområder: Forbedret digital service – en indgang til det offentlige • Digitalisering skal anvendes til effektivisering - flytte ressourcer fra administration til borgernær service • Stærkere samarbejde skal skabe bedre digitale sammenhæng - koordinere og prioritere gennem mere tværgående samarbejde på alle niveauer i den offentlige sektor For at realisere målsætningerne kræves der massive investeringer på itområdet. Disse investeringer stiller offentlige aktører overfor en række udfordringer, og i særdeleshed ud-

fordringer og ændrede krav til it-ledelsen. Men hvordan oplever de kommunale it-chefer formålet med digitaliseringen, og er det i tråd med de overordnede strategier. It-cheferne kan naturligvis ikke realisere strategierne alene, så spørgsmålet er hvordan it-lederne oplever interessen for digitaliseringen blandt kommunens aktører.

I foråret 2009 gennemførte Aalborg Universitet en undersøgelse blandt kommunale it-ledere og her var der en udbredt opfattelse af, at formålet med it i den kommunale sektor var øget effektivitet, bedre kommunale

service, og at være en ”moderne organisation” samt forbedring af udveksling af kommunikation.

Undersøgelsen viser også, at it-cheferne mener, at kommunaldirektøren og den kommunale topledelse generelt er de personer, der har den største interesse i kommunens digitalisering.

Anderledes forholder det sig med kommunens politikere, og blandt medarbejdere længere nede i den kommunale administrative organisation, hvor interessen for digitalisering er begrænset.

•

Nr.01_ februar10_ side 18

IT-ledernes oplevelse af interesse for digitalisering (pct.)

I høj I nogen I ringe grad grad grad

Slet ikke

Ved ikke

N

Kommunaldirektøren

46

44

9

1

0

80

Den kommunale topledelse

38

56

6

0

0

80

Medarbejdere i forvaltningen

6

52

41

1

0

80

Kommunens politikere

4

41

47

8

0

80

Kommunale institutionsledere

3

46

46

4

1

80

Medarbejdere i kommunens institutioner

1

20

60

15

4

80

It-lederne, eller de ansvarlige for digitaliseringen, syntes således at stå overfor udfordringer med hensyn til at få udbredt forståelse og skabt interesse for digitaliseringens muligheder på de forskellige niveauer.

Udover de nævnte udfordringer vil der også komme øget fokus på den interne organisering, ændring af arbejdsgange og tværorganisatorisk samarbejde. Dertil skal lægges, at mange medarbejdere vil komme til at stå overfor ændringer i deres jobfunktioner, fra specialist og sagsbehandlere til generalist og overvåger.

Den første dimension afspejler i hvor høj grad it-lederen har beslutningsautoritet til at træffe og deltage i strategiske beslutninger i kommunen. Den strategiske beslutningsautoritet skal ikke forveksles med beslutningsautoritet på det operationelle og taktiske niveau. Det handler om at medvirke til at træffe beslutninger på områder, som har en betydelig indvirkning på kommunens resultater over tid.

Den anden dimension omhandler i hvor høj grad it-lederen har de egenskaber og kompetencer som det kræver at initiere og gennemføre strategiske projekter. Mange it-chefer anses ofte for at være kompetente til at lede og styre de tekniske aspekter af it, men meget forskning tyder på, at de fejler som strategiske ledere, hvilket kan være problematisk for organisationens udvikling.

Sættes de to dimensioner sammen ”to og to” fremkommer fire forskellige profiler for it-chefer:

De forskellige roller bidrager hver især forskelligt til organisationens udvikling.

It-orkestratoren er den rolle, som bidrager mest til organisationen på det strategiske niveau, efterfulgt af itrådgiveren, it-efternøleren og til sidst it-mekanikeren, som er den rolle der bidrager mindst. It-orkestratoren findes oftest i organisationer med en vision om at it skal bidrage til strategiske ændringer i virksomheden, it-rådgiveren i organisationer med en vision om, at it skal bidrage med at informere ledelsen, it-efternøleren i organisationer med en konservativ vision for it men med høje forventninger, og sidst it-mekanikeren, som handler mere om automatisering af det eksisterende end om forandringer.

Hvilket udbytte de danske kommuner får af deres investeringer i it og

IT-lederens egenskaber og kompetencer

Nye krav og nye roller til it-cheferne Der er ingen tvivl om, at it og digitalisering spiller en vigtig rolle i forandringen af den offentlige sektor, og at denne transformation vil stille nye krav til it-lederne. De tider, hvor itlederen var en person, som udelukkende har indsigt i de tekniske aspekter af it, er ovre, og der stilles i dag helt andre krav til it-chefen, hvis kommunen skal have strategisk udbytte af it-investeringer.

Nyere internationale undersøgelser har vist, at en organisations strategiske udbytte hænger nøje sammen med, hvilken rolle it-lederen har i organisationen. En undersøgelse foretaget af Preston, Leidner og Chen (2008) klassificerer it–ledere ud fra to dimensioner: • It strategiske beslutningskompetencer og beføjelser i kommunen • It –lederens strategiske lederegenskaber og handlingsevner

IT Rådgiveren (2)

IT Orkestratoren (1)

IT Mekanikeren (4)

IT Efternøleren (3)

hvordan de håndterer deres udfordringer i forhold til øget digitalisering må forventes at afhænge af tre forhold; i hvor høj grad it bliver involveret i de strategiske beslutninger i kommunerne, hvilke vision organisationen har for it, samt i hvor høj grad it-lederen har de rette ledelseskompetencer.

Der kan i særdeles peges på at it-lederen skal kunne; 1. Forstå forretningen og omgivelserne 2. Skabe forventninger og visioner om de digitale muligheder 3. Skabe klare beslutnings- og inputstrukturer omkring it 4. Samtænke forretnings- og it strategier 5. Opbygge en ny it organisation (som kan mere en teknisk support) 6. Udvikle og fastholde dygtige itmedarbejdere Det er således for it-lederen ikke længere tilstrækkeligt kun at få itdriften til at fungere. Dette er et must. Det er i højere grad blevet et spørgsmål om, at it-chefen skal kunne sætte dagsordenen for den fremtidige brug af it i kommunen, og bidrage til at gennemføre de organisatoriske ændringer, som er nødvendige for at få strategisk udbytte ud af investeringerne i it. Og samtidig bidrage til den transformation af den offentlige sektor som den fællesoffentlige strategi lægger op til.

■

Læs hele undersøgelsen: www.disimit.dk Nr.01_ februar10_ side 19

:

TEMA : Af Flemming Kjærsdam It-ledelsens nye roller

Nu skydes 2. halvleg af Kommunalreformen i gang Kommunale it-chefer vil blive mødt med krav om mere forretningsforståelse fra omgivelserne – ikke mindst fra de kommunale topledere. Det er reelt 2. halvleg i Kommunalreformen, der bliver skudt i gang, hvor 1. halvleg handlede om ”sammenlægninger og drift.” Nu skal it-cheferne sammen med forretningsledelsen formulere de nye digitale strategier, og implementere dem og dermed sætte deres fingeraftryk på digitaliseringen af hele den offentlige sektor.

Finansieringen af de digitale strategier sker ved at effektivisere i kommunerne. Både centerchef Jakob Harder, KL og stadsdirektør Jørgen Clausen, Odense Kommune siger samstemmende, at effektiviseringerne skal høstes gennem mere og tættere samarbejde – både mellem topledelse og it-afdelinger, og på tværs af forvaltninger og samarbejde mellem kommuner. Der bliver ikke bevilget flere penge til kommunerne.

Det stiller foruden krav om øget forretningsforståelse hos it-cheferne også krav om nye it-kompetencer.

Læs kronik på side 18 og artiklerne i temaet side 21-29.

Nr.01_ februar10_ side 20

“

Fremover bliver det endnu vigtigere for itchefen at sikre, at direktionen i den enkelte kommune forstår, at digitalisering er lig med effektivisering og at det skal ske efter standarder og fælles løsninger i langt større udstrækning end i dag.

Digital borgerservice Digitaliseringen bliver et væsentligt værktøj til at få borgere til at skifte ”kanaler”. Men det kræver, at it-chefer, direktioner og kommunalpolitikere beslutter sig for at træffe de forretningsmæssige beslutninger. For 10 år siden gik folk i banken eller på posthuset, når de skulle betale regninger. I dag går de på nettet. Det var en digital strategi, bankerne satte i værk for et årti siden. ”En digital strategi som led i en samlet effektiviseringsstrategi.”Nu vil kommunerne lave en fælles digital strategi, der også kan bruges som et afsæt til en national plan.

It-chefer og direktioner skal samarbejde om ny digital strategi It og it-cheferne har spillet en central rolle i kommunalreformen og er en væsentlig årsag til, at de 66 sammenlægninger i kommunerne ikke har kostet samfundet flere penge. Tværtimod har sammenlægningen af kommunerne skabt færre, men større enheder, som alt andet lige vil gøre det nemmere at øge samarbejdet om fælles digitalisering, selvbetjening og nye opgaveløsninger på de ”omkostningstunge serviceområder.”

Udfordringen består i at få teknologien og forretningen og de politiske beslutninger til at spille sammen. Det kræver et øget samarbejde mellem kommunerne og i den enkelte kommune mellem it-chefer, direktionen og kommunalpolitikerne. ”It-chefen har længe løst andre opgaver udover den rent tekniske drift i kommunerne. Og fremover bliver det endnu vigtigere for it-chefen at sikre, at direktionen i den enkelte kommune forstår, at digitalisering er lig med effektivisering og at det skal ske efter standarder og fælles

Kombit Med etableringen af Kombit i 2009 tog kommunerne det første skridt i virkeliggørelsen af en fælleskommunal strategi for digitalisering. Kombit skal sikre kommunerne standarder, og fælles indkøbe af it-systemer.

Den ny fælleskommunale digitaliseringsstrategi skal bidrage til at udvikle den kommunale sektor. Den skal sikre effektiviseringer og nye typer service. Fx foregår under 10 procent af alle flytteanmeldelser digitalt. Det vil med den nye fælleskommunale strategi skulle øges, så langt flere mennesker melder adresseskift på internet.

Dokumentboksen kommer i løbet af foråret 2010. Den skal alle kommuner implementere. Også her er der tale om betydelige besparelsesmuligheder, samtidig med den offentlige sektor moderniseres.

løsninger i langt større udstrækning end i dag. Men det er lige så vigtigt, at direktionen sikrer, at it-chefen forstår kommunernes forretning. Det handler ikke kun om de rigtige tekniske løsninger, men om at få arbejdsgange og teknologien til at spille sammen.” ”Vi har set mange mislykkede it-projekter – enten teknisk eller projekter, hvor der ikke er dokumenteret gevinster.

Det skal vi undgå ved, at direktioner og it-chefer øger samarbejdet. De skal finde ud af, hvordan digitalisering indgår i kommunens effektiviseringsstrategi. Og hvis kommunen ikke har en effektiviseringsstrategi, er det oplagt at lægge en digital strategi som en start til at få det.” ”På den baggrund skal direktionen og it-chefen gå til politikerne og fremlægge de nødvendige beslutninger for at sikre effektivisering. En vigtig forskel på effektiviseringer og rene besparelser er, at der ikke bare lægges op til at skære ned på lukketider eller lukke centre. Med effektiviseringer sætter kommunen noget andet i stedet, så borgerne kan løse opgaven ved selvbetjening – nøjagtig som vi kender det fra netbankerne, hvor den digitale bank af de fleste opfattes som en serviceforbedring. Det er vigtigt, at den digitale strategi, de digitale løsninger og de politiske beslutninger udgør en sammenhæng, ellers får du ikke de effektiviseringer, der skaber det økonomiske råderum, der kan finansiere udvikling af den kommunale service, og du får heller ikke tilfredse borgere,” siger Jakob Harder.

■

Nr.01_ februar10_ side 21

:

TEMA : Af Flemming Kjærsdam It-ledelsens nye roller

Effektiviseringer skal finansiere digital strategi Færre filialer. Kortere åbningstider. Mere selvbetjening. Mere teknologi i fremtidige serviceydelser.

Sådan ridser centerchef Jakob Harder, KL's Center for Borgerbetjening & it-politik, udviklingen op med den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi, som bliver lagt frem for KL´s bestyrelse i august 2010.

“

Effektiviseringer skal sikre et økonomisk råderum til at finansiere den fortsatte udvikling af den offentlige sektor Jakob Harder, KL

Digitaliseringen – hvor selvbetjening over internet bliver en væsentlig drivkraft for levering af en række serviceydelser til borgere og virksomheder – skal sikre effektiviseringer i kommunerne. Digitalisering skal bidrage til at nå målet om effektiviseringer på rundt regnet 1 mia. kr. om året frem til 2015. Samlet set vil kravet om effektiviseringer tvinge markante politiske og økonomiske prioriteringer igennem både på kort og langt sigt. ”Vores oplæg til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi går ud på at skabe effektiviseringer, så der sikres et økonomisk råderum til at finansiere den fortsatte udvikling af den offentlige sektor. Vi får ikke flere penge udefra. Kommunerne er nødt til selv at skabe råderummet. Det kræver politiske beslutninger, kompetent ledelse i direktionerne – Nr.01_ februar10_ side 22

og et samarbejde med it-cheferne, som kommer til at spille en helt afgørende rolle for at rådgive ledelsen og gennemføre digitaliseringen i forretningen,” siger centerchef Jakob Harder.

KL inviterer i denne måned de kommunale fagchefer, itansvarlige, direktionerne og politikerne til en dialog om indholdet af strategien. Det er ifølge Jakob Harder vigtigt, at ledelser og politikere ser digitaliseringsstrategien som vejen frem til at gennemføre effektiviseringerne i fællesskab, fordi de ”hver især ikke når langt nok.”

Fælles prioriteringer Den nye digitaliseringsstrategi betyder konkret, at kommunerne vedtager fælles mål og retningslinjer for de kom-

mende års prioriteringer af digitale initiativer, og hvordan digitaliseringen kan løfte flere kommunale opgaver. Der er allerede kommet et udspil fra kommunerne, som indgår i de aktuelle forhandlinger med Finansministeriet om håndtering af de ”objektive” sager. Her har kommunerne i fællesskab foreslået at samle en række back office funktioner samtidig med, at borgernes møde med myndigheder sker i kommunerne.

Den fælleskommunale strategi skal samtidig skabe kommunernes udgangspunkt for en ny national digitaliseringsstrategi, så det fortsat er kommunerne, der udvikler de vigtigste offentlige serviceydelser – også i en digital tidsalder. ”Digitaliseringen har effektiviseret administrationen på rådhusene, og på den led har kommunalreformen bidraget til stordriftsfordele. Fokus har hidtil været på at effektivisere driften af it. Det skal fortsætte for her er mere at hente endnu. Men med den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi skal vi nyudvikle serviceydelser, der kan effektivisere de kommunale kerneopgaver på ældre- og skoleområdet. Vi har eksempelvis været rigtig gode til at få PDA-teknologien med ud hos personalet på ældreområdet, men vi skal have standardiseret og digitaliseret langt flere kommunale opgaver end i dag, så vi fremover taler et fælles sprog i de 98 kommuner.” ”Det er ikke godt nok at opfinde hjulet i 98 kommuner og løse opgaverne på ligeså mange forskellige måder. Om-

Output: Førstevervion af strategi og udkast til handlingsplan

Konsolidering

Input fra bred kreds af interessenter med udgangspunkt i de regionale samarbejder og kommunernes egen behandling af strategiudkast

▼

Output: Revideret Strategiudkast og udkast til initiativer

Bred kommunal forankring

Møder, præsentation og diskussion med kontakt-udvalg facilitteret af KL’s fagkontorer

▼

▼

Output: Strategiudkast

Faglig forankring

Strategiudkast

Drøftelser i Det Kommunale Digitaliseringsråd, i IT-kontaktudvalget, i paraplyen og med KL’s viden fra fagområderne

Behandling i K98, KL’s direktion og KL’s bestyrelse og i den enkelte kommune

Output: Endelig strategi og handlingsplan

vendt skal standardiseringen ikke føre til laveste fællesnævner. Vi skal have nogle kommuner, der tør gå foran med at gennemføre digitaliseringen, så vi får udviklet nye løsninger på serviceområder til alle kommuners fordel,” siger Jakob Harder.

Som nævnt har digitaliseringen primært været rettet mod administrationen. Det er bare ikke nok til at høste tilstrækkelige effektiviseringer i de kommende år. Det kræver både digital selvbetjening og nye fælles digitale løsninger indenfor de decentrale serviceområder som skoler, daginstitutioner og ældrepleje, hvor teknologien skal hjælpe til med at udvikle de måder, som opgaverne løses på. Der er robotter i gang med manuelt servicearbejde på en række plejehjem – støvsugning, strygning og vask - digitale tavler i skoleklasserne, der effektiviserer formidlingen i undervisningen og fælleskommunal skoletandpleje nordvest for København, der sparer omkostninger og forbedrer kvaliteten.

Gentofte Kommune er desuden hædret for den bedste digitale borgerservice i EU. Læs også: It-chefer og direktioner side 21 ■

Har I brug for IT specialister?

Kontakt Bloom for effektiv og professionel rekruttering af IT folk eller formidling af IT freelance konsulenter.

Ring til Bloom på 7020 1230 www.bloom.dk

e darbejder e m e t n e t Kompe ommuner til kloge k

Bloom København . Omøgade 8 . 2100 København Ø Bloom Århus . Agerbæksvej 7B . 8240 Risskov Nr.01_ februar10_ side 23

:

TEMA : Af Flemming Kjærsdam It-ledelsens nye roller

Forretningsforståelse i bredden it-kompetencer i dybden Forretningsforståelse i bredden og it-kompetencer i dybden. It-cheferne skal forstå kommunernes behov for effektiviseringer og forbedret service gennem digital selvbetjening, og nye typer serviceydelser med mere teknologi. Samtidig skal de have dybe it-kompetencer, så de i samarbejde med direktionen kan bidrage til nye løsninger.

Det er udgangspunktet for de krav stadsdirektør Jørgen Clausen stiller til de kommunale it-chefer i de kommende tre til fem år. Hvis de krav opfyldes, vil der i mange kommuner blive et langt tættere samarbejde mellem direktioner og it-chefer. Dermed vil it-cheferne også blive en naturlig del af kommunernes øverste ledelse. ”Det går jeg meget ind for. Omvendt, hvis ikke it-cheferne kan tale med centercheferne i de forskellige forvaltninger på et forretningsmæssigt niveau, og forstå forvaltningernes behov for effektiviseringer og mere service for de samme penge, og omsætte det til praktiske løsninger, så bidrager it-cheferne ikke tilstrækkeligt til resten af organisationen. Og så har vi fra direktionens side ikke ret meget at bruge it-cheferne til. Det er nødvendigt, at it-cheferne ser skriften på væggen. Det er alvor nu,” siger stadsdirektør Jørgen Clausen, Odense Kommune.

Jørgen Clausen anerkender, at krav om at kombinere forretningsforståelse med it-kompetencer har været et gennemgående tema i mange år. Men det er nu blevet aktualiseret af de krav Finansministeriet har stillet til kommunerne om effektiviseringer. Derfor ser han nye muligheder for, at kommunerne i fællesskab udvikler nye digitale tjenester i et tæt parløb mellem den tekniske og den forretningsmæssige ledelse.

Nr.01_ februar10_ side 24

Han understreger, at det ikke alene er it-chefernes skyld, når en betydelig andel af it-cheferne i landets kommuner ikke evner at kombinere det forretningsmæssige med det tekniske. Jørgen Clausen mener, at det i ligeså høj grad er direktionernes eget ansvar. De har ikke i tide stillet de nødvendige krav til it-cheferne om at få sat en forretningsmæssig dagsorden i kommunernes it-afdelinger.

Topledelserne har heller ikke været gode til at sætte deres egen dagsorden på it-området, så it indgår i sammenhæng med besparelser og effektiviseringer.

Fælles udvikling Jørgen Clausen er en af de fem kommunaldirektører, der er med i rådgivningsgruppen, som bistår direktionen i det nye fælleskommunale it-selskab, Kombit A/S, der er etableret efter at Kommunernes Landsforening for godt et år siden solgte KMD. Ifølge stadsdirektøren har kommunerne nu fået en enestående mulighed for i fællesskab at sætte deres præg på udviklingen af digitaliseringen af den offentlige sektor. Men det vil stille helt nye krav til et tættere samarbejde mellem direktioner og it-chefer – og for den sags skyld også til lokalpolitikerne – når fremtidens digitale strategi skal omsættes til dagligdag i landets kommuner.

”Det er nødvendigt, at it-afdelingen formår at dække hele organisationen i kommunen. Borgere, som har brug for service, tager ikke hensyn til, at kommuner er delt op i forskellige forvaltninger. De ser os som en samlet enhed.

Når vi ønsker at ”flytte” borgere over til at bruge flere digitale tjenester, ligesom det kendes fra bankerne, så er det afgørende, at vi kan udvikle digitale løsninger, der fra borgerens stol tager sig så ensartet ud som muligt. De skal være nemme at bruge og data skal være gennemskuelige.

It-løsningerne skal gå på tværs af forvaltningerne og bryde grænserne ned. Deri ligger også, at vi som kommune ikke kun skal tænke på os selv, men at vi tænker på de andre kommuner som et fællesskab. Vi skal sikre ens arkitektur og standarder i bagbutikken, mens vi så kan være forskellige udadtil,” siger Jørgen Clausen.

“

Forudsætningen for at udvikle forretningen er standardisering. Det kræver, at data kan bruges på tværs af forvaltninger og mellem kommuner.

Udover det overordnede krav om effektiviseringer, bliver kommunerne også mødt med kravet om bedre og mere service for de samme kroner. Her bliver det øgede samarbejde mellem it-chefer og direktioner nu aktualiseret, da effektiviseringerne skal sikre det økonomiske råderum, som skal finansiere den nye digitale strategi. ”Vi bliver nødt til at kombinere forretningsforståelsen og it-kompetencerne hos it-cheferne. Forudsætningen for at udvikle forretningen er standardisering. Det kræver, at data kan bruges på tværs af forvaltninger og mellem kommuner. Så it-chefen skal kunne tænke it-platformen igennem ved at bruge de samme standarder for hele ”koncernen”. Og så skal it-chefen gennem den brede

Jørgen Clausen

forretningsforståelse sikre tilgangen til det enkelte fagområde, så der bliver indført praktiske it-løsninger, der kan spille sammen med de øvrige forvaltninger. Dermed bliver it-chefen en integrator mellem forretning og it”, siger Jørgen Clausen.

■

Ny version

ProjectFlow® 5.0 Projektportal baseret på SharePoint

Effektiv projektgennemførelse med ProjectFlow ® 5.0 og SharePoint Porteføljestyring - skab overblik over organisationens projekter og sammenhængen til kommunens politiker og indsatsområder Projektstyring - gør det nemmere at følge projektmodellen end at lade være Samarbejde og videndeling - forøg kvaliteten i arbejdet ved effektive samarbejdsprocesser og genbrug af viden Kontakt FlowIT for en uforpligtende drøftelse af jeres behov.

FlowIT A/S Vindegade 75-77, 1. sal 5000 Odense C Telefon: 66 10 40 55 E-mail: info@flowit.dk Web: www.flowit.dk

Nr.01_ februar10_ side 25

:

TEMA : Af Anna Eskelund It-ledelsens nye roller

It-uddannelse kombinerer teori og praksis En ny og opdateret erhvervsuddannelse sikrer sammenhæng mellem teori og praksis – og at de færdiguddannede unge er klædt på til livet i en moderne it-afdeling. Denne type af uddannelse er unik for Danmark – og økonomisk attraktiv.

Datateknikeruddannelsen, som er et speciale på Data- og kommunikationsuddannelsen, blev sat i søen i 2005. Her afløste den uddannelsen som datafagtekniker.

Uddannelsen ligger under Lov om erhvervsuddannelser.

Som noget unikt – også på globalt plan – kombinerer de danske erhvervsuddannelser skole og en praktik, der foregår som ansat elev - eksempelvis i en kommunal it-afdeling.

Peder Spreckelsen er praktikpladskoordinator på Technology College Aalborg og har gode erfaringer med uddannelsen.

”Data- og kommunikationsuddannelsen starter med grundforløbet ”Strøm, styring og it”, som tager et halvt år.

Her lærer de unge grundlæggende datatekniske færdigheder, blandt andet arbejder de med pc-teknik, programmering, grundlæggende netværk, svarende til Cisco CCNA semester 1. Dette giver eleven et godt grundlag for uddannelsens næste skridt, praktikken, der foregår i en virksomhed. Herefter afløser skole og praktik hinanden gennem hele uddannelsen,” forklarer Peder Spreckelsen.

Peter Spreckelsen Nr.01_ februar10_ side 26

Uddannelse med indbyggede muligheder For at komme ind på Data- og kommunikationsuddannelsen kræves ni års skolegang. Og uddannelsen giver to muligheder: • at stoppe efter 2½ år og være uddannet it-supporter • at tage den fulde uddannelse på i alt 5 år og blive datatekniker Hvis man stopper efter de 2½ år og begynder at arbejde som it-supporter, kan man senere vende tilbage og tage den sidste del af uddannelsen. Denne fleksibilitet gør det lettere for en ung uddannelsessøgende, der måske umiddelbart har svært ved at overskue et femårigt forløb, at få en formel uddannelse.

Den unge sørger selv for at skaffe den praktikplads, der er en obligatorisk del af uddannelsen. ”Men vi hjælper gerne både elever og virksomheder,” siger Peder Spreckelsen, der bruger en god del af sin tid på ’match-making’: Han forsyner virksomheder med information om uddannelsen og mulige elever, ligesom han indhenter information om, hvad virksomhederne ønsker sig. På basis heraf matcher han virksomhed og elev. ”Data- og kommunikationsuddannelsen er den moderne udgave af en læreplads. Hvor en læreplads handlede om at lære et traditionelt håndværk, handler det nu om at lære helt moderne it-redskaber, i både teori og praksis,” siger Peder Spreckelsen og fortsætter: ”Og fordi praktikken er en fast del af uddannelsen – ikke alene tidsmæssigt, men også indholdsmæssigt, så sikres det, at eleverne lærer noget, der rent faktisk efterspørges af arbejdspladserne”.

Målrettes endnu mere Selv om uddannelsen allerede er målrettet behovet i private og offentlige virksomheder i Danmark, så sker der nu en yderligere målretning sommeren 2010. ”Efter sommerferien deles den 5-årige datateknikeruddannelse op i to uddannelser: • En programmeringstekniker-uddannelse • En infrastrukturtekniker-uddannelse Det sker som følge af en bekendtgørelsesændring, der var udsprunget af virksomhedernes behov for mere specialiserede uddannelser. Infrastrukturteknikerne vil blive virkelig anvendelige for kommunernes it-drift-afdelinger,” siger Peder Spreckelsen. Ændringen er udtænkt i en arbejdsgruppe under Industriens Uddannelser, hvor både skoler og virksomheder har været repræsenteret. De to nye uddannelser tager 5 år. Itsupporter-uddannelsen på 2½ år fungerer som basisuddannelse for begge to.

“

”Fordi praktikken er en fast del af uddannelsen, så sikres det, at eleverne lærer noget, der rent faktisk efterspørges af arbejdspladserne.

Syv skoler Syv skoler i Danmark giver unge mennesker data- og kommunikationsuddannelser: • EUC Ringsted • EUC Syd, Sønderborg • Mercantec, Viborg • Syddansk Erhvervsskole, Odense og Vejle • TEC Teknisk Erhvervsskole Center, Frederiksberg • Technology College Aalborg • Aarhus tekniske Skole Yderligere information Peder Spreckelsen besvarer gerne spørgsmål fra KIT-magasinets læsere på mobil 25 26 64 76 eller mail pesp@tcaa.dk og formidler gerne kontakt til nærmeste skole, der udbyder uddannelsen.

Økonomisk attraktiv Peder Spreckelsen er ivrig efter at udbrede kendskabet til data- og kommunikationsuddannelsen – ikke kun fordi den tilgodeser arbejdspladsernes behov for unge, dygtige medarbejdere, men også fordi det er meget økonomisk attraktivt at ansætte en elev.

I 2008 blev der indgået 349 datateknikerelev-praktikaftaler og 202 it-supporter-praktikaftaler. I 2009 var de tilsvarende tal 179 og 274. ”Finanskrisen bevirkede, at der var et fald i antallet af unge, der fik en datatekniker-elevplads. Derfor kom den aktuelle finanslovsaftale til at indeholde en praktikpladspakke. Den pakke belønner de arbejdspladser, der ansætter en elev i løbet af 2010. En virksomhed – hvad enten den er offentlig eller privat - får således 50.000 kroner i præmie for at ansætte en elev. Præmien udbetales af AER, Arbejdsgivernes elevrefusion,” forklarer Peder Spreckelsen.

Hertil kommer, at arbejdspladsen får refunderet hovedparten af den løn, som eleven får, mens han eller hun er på skolen. Dette sker via AER, Arbejdsgivernes Elev Refusion. Man skal dog være opmærksom på, at der gælder særlige vilkår for ansættelse, hvis eleven er over 25 år. ”Så 2010 er året, hvor man som arbejdsplads kan få tilført hænder og kompetence på en økonomisk meget attraktiv måde,” slutter Peder Spreckelsen.

■

Nr.01_ februar10_ side 27

:

TEMA : Af Anna Eskelund It-ledelsens nye roller

Hjørring glad for praktisk anvendelig it-uddannelse It-chef Peter Lorentzen, Hjørring Kommune er glad for at have ansat en datatekniker-elev i sin afdeling. Det er godt, når teori og praksis går hånd i hånd, mener både chef og elev.

Peter Lorentzen, it-chef i Hjørring Kommune er rigtig godt tilfreds med, at han i sommeren 2008 ansatte Jimmy Jørgensen som datatekniker-elev. ”I en moderne it-afdeling, hvor meget handler om drift, er det rart med folk, der har praktisk erfaring, og som har prøvet at have en skruetrækker i hånden. At have folk, der ikke kun har en teoretisk baggrund, men en kombination af teori og praksis,” siger Peter Lorentzen.

Der er mange fordele ved den kombination af skole og praktik, som data- og kommunikationsuddannelsen, herunder datatekniker-uddannelsen, rummer. ”Uddannelsen er målrettet behovet i it-afdelinger som vores, hvilket helt klart er en fordel set med arbejdsgiverøjne.

Men herudover er det rigtig godt, at det er muligt for de unge at få en formel uddannelse og få papir på deres viden. Det giver en øget sikkerhed – især på et arbejdsmarked som det aktuelle,” siger Peter Lorentzen.

Peter Lorentzen

Jimmy uden job Oprindelig kom de i kontakt med hinanden efter at Jimmy Jørgensen havde læst og arbejdet i København i en periode. Han kom tilbage til Nordjylland og stod uden job. ”Jeg blev kontaktet af Jimmys sagsbehandler, som gerne ville have ham i arbejdsprøvning i vores it-afdeling. Det sagde jeg ja til, men kunne hurtigt se, at Jimmy virkelig havde flair for it. Ud fra det potentiale, jeg kunne se han havde, var det indlysende at give ham en elevplads, så han kunne blive endnu bedre – til glæde for begge parter,” fortæller Peter Lorentzen.

Peter Lorentzen er begejstret for kombinationen af teori og praksis. ”Med denne type uddannelsesforløb kan man hele tiden hænge det teoretiske op på det praktiske – og omvendt.

Det giver en mere sammenhængende og rodfæstet viden.” ”Og herudover er det interessant, at der finder en udveksling sted mellem skolen og praktikstedet. Hermed får vi glæde af det, Jimmy lærer på skolen, samtidig med at han bringer det, han lærer her, med sig tilbage til uddannelsesstedet.”

Stille krav om uddannede medarbejdere For Peter Lorentzen er det generelt vigtigt at have fokus på at bruge de formelle uddannelser. ”Der er mange autodidakte it-folk, der er dygtige. Men jeg oplever, at det er en stor fordel at få en medarbejder som Jimmy, hvis uddannelse er målrettet livet i en it-afdeling.” ”Desuden er der siden kommunalreformen sket en professionalisering af arbejdet i kommunerne - også i it-afdelingerne. Det betyder, at vi i stigende grad som it-professionelle stiller krav om uddannet personale, der ikke bare har lært sig selv en masse, men også har en teoretisk ballast. Der stilles store krav til de kommunale it-afdelinger – derfor må vi også have sikkerhed for kvaliteten i medarbejdernes baggrund,” slutter Peter Lorentzen, itchef i Hjørring Kommune.

■

“

”Uddannelsen er målrettet behovet i it-afdelinger som vores, hvilket helt klart er en fordel set med arbejdsgiverøjne,

Nr.01_ februar10_ side 28

“

Det er en god og alsidig uddannelse, som jeg kun kan anbefale.

Jimmy Jørgensen

Datatekniker – det er lige mig!

Det er heldigvis ikke kun Jimmys chef, der er glad for uddannelsen. Jimmy Jørgensen er ligeledes tilfreds med den nye it-uddannelse, der kombinerer teori og praksis.

”Jeg påbegyndte datatekniker-uddannelsen i sommeren 2008. Og efter et halvt års grundforløb begyndte jeg i praktik i it-afdelingen i Hjørring Kommune og er rigtig glad for uddannelsens kombination af skole og praktik,” siger Jimmy Jørgensen.

Jimmy har rigtig gode forudsætninger for at bedømme uddannelsens kvalitet: Han startede nemlig på datamatikeruddannelsen i København i år 2000, men brød sig ikke om, at uddannelsen udelukkende var teoretisk. ”Jeg hoppede fra uddannelsen undervejs og kom i stedet til at arbejde i en københavnsk it-virksomhed”.

Men da Jimmy røg ud af virksomheden i forbindelse med en fyringsrunde, realiserede han sit drøm om at flytte tilbage til Nordjylland, hvor han kom fra.

”Jeg er virkelig glad – både for uddannelsen generelt og for at arbejde i it-afdelingen i Hjørring Kommune. I modsætning til hvad jeg oplevede, da jeg arbejdede i København, er her et virkelig godt arbejdsklima, og der er tid til at levere kvalitetsarbejde, hvilket er vigtigt for mig”.

Undervejs i forløbet har Jimmy arbejdet med it-support. ”Jeg lærte kommunens mange systemer at kende og fik indsigt i, hvordan det er at være bruger, hvilket er vigtigt at vide efter min mening. Men jeg havde lyst til at få en dybere viden om it – datatekniker er lige mig!”.

”Jeg befinder mig godt her i Hjørring Kommune, så jeg håber, jeg kan blive ansat, når jeg er færdiguddannet. Ellers vil jeg nok være selvstændig,” siger Jimmy Jørgensen.

Men foreløbig skal uddannelsen gøres færdig. Det er den i 2012. Indtil da sætter Jimmy Jørgensen pris på en uddannelse, der giver sammenhæng mellem teori og praksis, og hvor hans erfaring fra tidligere kan bruges. ”Det er en rigtig god og alsidig uddannelse, som jeg kun kan anbefale,” slutter Jimmy Jørgensen, datatekniker-elev i Hjørring Kommune.

■

En god og alsidig uddannelse I øjeblikket arbejder Jimmy i kommunens netværksafdeling, hvor han hjælper netværksadministratoren.

Nr.01_ februar10_ side 29

DEBAT :

På trods af en omfattende ansøgningsproces, og stor respekt omkring udnævnelse som SKI-leverandør, er udsigten til at få offentlige it-opgaver, som konsekvens af udnævnelsen, forsvundet i tågerne. SKI skal hjælpe med til at styrke relationerne mellem leverandører og kunder og derigennem lette mulighederne for tilgangen til de offentlige kunder, ellers risikerer udnævnelsen som SKI-leverandør blot at være kejserens nye klæ´r.

I starten af 2009 blev it-konsulentvirksomheden Zenit Consult kvalificeret som SKI-leverandør til offentlige it-konsulent ydelser. Begejstringen og glæden var stor, men nu knap et år efter, viser realiteterne, at denne titel ikke i sig selv fører til nogen aftaler.

Vi har brugt rigtig mange ressourcer på at kvalificere os, men uden at

Nr.01_ februar10_ side 30

Af direktør Frank Munkløv, Zenit Consult

opnå en tilsvarende indtjening.

Zenit Consult er en konsulentvirksomhed med 110 konsulenter i arbejde, mere end 1200 emner i vores database og kompetencer inden for alle faser i et it-projekt lige fra arkitektur, analyse og design til systemudvikling, projektledelse og test.

Efter et år, hvor vi har brugt mange ressourcer på at komme i dialog med offentlige virksomheder, oplever jeg, at der er tre måder at komme igennem på: Relationer, størrelse og held.

De offentlige it-chefer bliver bombarderet fra alle sider med tilbud og henvendelser, så det er ikke så mærkeligt, at opgaverne ofte ender hos de velkendte og dermed ikke nødvendigvis hos dem, der kan give det bedste tilbud. Men selve SKI titlen burde jo fungere som et blåt stempel og burde være nok til at komme i dialog med kunderne, også selv om de ikke kender virksomhedens navn.

Om end processen med at blive SKIleverandør er dyr og omfattende i arbejdstimer, garanterer den som nævnt ikke mere omsætning for os.

Offentlige institutioner, som har tegnet aftale med SKI, er ikke forpligtet til at handle i Statens og Kommunernes Indkøbscentral. Samtidig er det utrolig omfattende, og dermed også ressourcekrævende at indgå og administrere SKI-kontrakter for både kunder og leverandører. En proces,

som SKI er opmærksom på, og som vil ændres med et nyt tiltag.

Derfor har det for Zenit Consult indtil videre været en blandet fornøjelse at investere i at komme med under SKIaftalerne. Vejen til kunderne er ikke blevet lettere.

Hvad kan eller burde SKI så gøre for at lette adgangen for leverandørerne til opgaverne? Vi mener, at SKI bør gøre mere for at få de mindre leverandører med, så de får mulighed for at netværke og blive kendt blandt itchefer og indkøbere i det offentlige.

Det kunne gøres ved at SKI bliver mere konkrete i relation til at matche kunder og leverandører på relevante tidspunkter og områder.

Vi kan sagtens forestille os, at SKI-leverandører og it-chefer eller -indkøbere bliver matchet. Enten direkte på baggrund af rammeaftaler eller ved netværksarrangementer, der tager udgangspunkt i aktuelle behov. Hvis SKI kan hjælpe leverandørerne med at få flere opgaver, hjælper SKI også sig selv. (debatindlægget er redigeret af redaktionen)

KORT NYT fra KIT@

Er SKI kejserens nye klæ’r?

Kommende arrangementer fra KIT@

Generalforsamling og Temadag Den 4. og 5. marts 2010 er der vanen tro Generalforsamling og Temadag. Arrangementet afholdes igen i år på Hotel Koldingfjord.

Se program for dagene, få yderligere info og tilmeld dig på www.itchefer.dk.

Ved tilmelding efter den 24. februar kl. 12.00, skal du kontakte KITA på mail: mail@itchefer.dk

Digitaliseringsmessen10 Vi glæder os til i samarbejde med KL og Borgerservice Danmark at kunne invitere til Digitaliseringsmessen10. Messen afholdes i år i Odense Congres Center den 8. september.

Nærmere information følger ud på foråret.

Efterårsseminar Den 30. september og 1. oktober afholder KIT@ efterårsseminar. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Nr.01_ februar10_ side 31

TO INTENSE IT-DAGE HK/Kommunal inviterer til fagdage 7.-8. juni for medarbejdere, chefer og ledere i kommuner og regioner. Her kan I både dykke ned i jeres fag og være tværfaglige.

DE KOMMUNALE OG REGIONALE it-chefers formænd om karriereplaner

O

BRUGERKLUBDREVEN softwareudvikling

O

IT-PROJEKTCHEF om fremtidssikrede it-systemer

O

MOGENS NØRGAARD fra Miracle A/S om succes uden planlægning

O

Mogens Nørgaard

PROGRAM FOR IT-OMRÅDET KAN IT-SYSTEMER FREMTIDSSIKRES TI ÅR FREM? Hvilke metoder og redskaber kan man bruge til at sikre it-investeringernes holdbarhed?

Oplægsholder: Lars Ganzhorn Knudsen, it-projektchef for Det Nye Universitetshospital i Århus KARRIEREMULIGHEDER FOR IT-MEDARBEJDERE Hvilke kvalifikationer skal en it-medarbejder i en kommune eller en region have?

Oplægsholdere: Jørgen Kristensen, formand for Foreningen af kommunale it-chefer, Egedal Kommune. Jan Kold, it-direktør i Region Hovedstaden.

SÅDAN NOGLE SOM MIG ER SKIDEFARLIGE Om at leve et spændende liv med en aktiv karriere uden at svigte derhjemme.

Oplægsholder: Lisbeth Zornig Andersen, strategisk it-rådgiver, Zangenberg & Company.

ER BRUGERKLUBDREVEN SOFTWAREUDVIKLING INNOVATIVT? Hør om brugerklubben SBSYS’ tilblivelse og erfaringer.

Oplægsholder: Stig Barrett, konsulent, ditmer A/S HVORDAN JEG ENDTE SOM BESTYRER AF ET HOSPICE FOR IT-FOLK Firmaet Miracle vokser med 35 pct. om året, og ingen ved hvorfor. Her er hverken mellemledere eller planer.

Oplægsholder: Mogens Nørgaard, adm. direktør, Miracle A/S. MASSER AF NYT FRA VESTFRONTEN I SILICON Hør om Silicon Valleys unikke “økosystem” af cloud computing, open source og virtuelle verdener.

Networkcafé med underviser Mette Hjermind McCall.

Dagene er tilrettelagt, så der er tid til at netværke mellem programpunkterne.

MELD DIG TIL HER: www.fagogfremtid.dk Fag & fremtid finder sted 7.- 8. juni 2010 på Nyborg Strand Se hele programmet og tilmeld dig på www.fagogfremtid.dk - et HK/Kommunal arrangement