2010-04 by Foreningen af Kommunale IT-chefer

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.20 Side 1

KOMMUNERNES IT MAGASIN

Kit

Nr. 02 april 2010 ISSN 1399-7947

Run på rådgivning hos Kombit Tinglysning – største fiasko i 20 år

Digitale infotavler afløser gule sedler

TEMA : Virtualisering

KL sparer 250.000 kr. årligt på virtualisering Nr.02_ april 10_ side 1

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.20 Side 2

Gå den direkte vej KMD OPUS. ET INTEGRERET VIRKSOMHEDSSYSTEM DER BINDER ARBEJDSPROCESSERNE TÆTTERE SAMMEN Forbered dig på at gå nye veje, når det gælder drift og ledelse af din organisation. KMD Opus er det første integrerede virksomhedssystem til kommuner. Det bygger på erhvervslivets foretrukne it-platform, SAP – hvor skel og siloer brydes ned, og ét sammenhængende system håndterer alle kritiske forretningsprocesser. Spørg til KMD Opus næste gang, du møder KMD, eller klik ind på kmdopus.kmd.dk Nr.02_ april 10_ side 2

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.20 Side 3

1 Indhold

nummer 2 · april 2010

Kombit oplever run på rådgivning og leverandørstyring

Side 8

Side 13

Årtiers it-fiaskoer i staten. På den led minder historien om digital tinglysning om en historie, der er blevet fortalt før. Men denne gang er det dog en af de helt store skandaler på niveau med Amanda.

KRONIK: Telemilliarder skal bruges til it-udvikling i kommunerne

Side 18

Statskassen har siden 2001 fået et provenu på 4 mia. kroner ved salg af telefrekvenser. SAM-DATA/HK ønsker at målrette dette provenu til digitale selvbetjeningsydelser i det offentlige, så Danmark bliver et foregangsland med hensyn til digital service på internettet.

TEMA: Virtualiseringen omfavner hele it-infrastrukturen Virtualisering skaber adgang til data døgnet rundt

Kit@

Udgiver: KIT@– Kommunale It chefer. Formand: Jørgen Kristensen Egedal Kommune For information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

KL sparer 250.000 kr. på virtualiseringSide 22

Mål hastigheden på netværket

Side 23

Skive kommunes IT afdeling har i bestræbelserne på at holde deres netværk optimeret og fri for fejl, investeret i test og måleinstrumenter, der hjælper dem med hurtig og effektiv fejlfinding og derved reducere udgifter og gener ved nedetid.

Kører i minidrift

Side 24

Helsingør Kommunes it-afdeling har indrettet et lille VMware-miljø i det nuværende serverrum for at hente erfaringer til den kommende gennemførsel af virtualiseringen. Desuden er it-afdelingen i gang med at opbygge et nyt serverrum, der skal rumme det nye miljø.

Pas på faldgruberne i den virtuelle infrastruktur

Side 26

Virtualisering giver en række fordele som besparelser på server-siden. Men en vellykket virtualisering omfatter også et grundigt kig på den virtuelle og fysiske infrastruktur, hvis man vil komme i mål med projektet uden overraskelser.

Side 20 ”Cloud vokser ikke ind i himlen” Side 21

For godt et år siden bad topledelsen it-afdelingen i Helsingør Kommune om at undersøge, hvordan kommunen kunne garantere oppetider og support hele døgnet. Kravet om 24/7 stammede primært fra sundhedspersonalet, da de er afhængige af at have elektronisk adgang til journaler døgnet rundt. Denne indledende undersøgelse har nu ført til et gennemgribende projekt om virtualisering.

KOMMUNERNES IT MAGASIN

Digitale Infotavler afløser de gule sedler

Ultimo 2009 virtualiserede KL sit servermiljø i et nyt netværks-design. KL sparer 250.000 kroner over de næste tre år på strøm, hardware og konsulenttimer.

Samkøring af data fra CPR og BBR finder mulige sociale bedragere i Skanderborg og Ballerup.

Grande scandale

Fra digital tinglysning til digital bandlysning

Sociale bedragere får sværere ved at snyde

Side 28

I den senere tid har Cloud computing været meget omtalt. Aktuelt har været nævnt, at om få år vil samtlige kommunale it-afdelinger være oppe i skyen. Fald nu ned på jorden igen.

NYT FRA Kit@: Side 30 Tak til alle deltagere på generalforsamling og temadag i Kolding den 4. og 5. marts

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4630 5066 Flemming@kjaersdam.dk

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, la@koncept-net.dk

Redaktionsudvalg: Jørgen Kristensen, Egedal Kommune Michael Voel Jensen, Hørsholm Kommune Flemming Kjærsdam Louise Andersen

Layout: www.znildt.dk Forsidefoto: Colourbox Tryk: Jørn Thomsen A/S Oplag: 7.600

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.20 Side 4

Fællesskab! Så er det tid til tilmelding til den første løsning i Umbrella. Digital Flytning er lige nu i udbud, et udbud, der forventes afsluttet medio maj. Derfor har vi nu brug for jeres tilslutning til løsningen, så vi kan gå til leverandørerne med viden om, hvor mange kommuner der vil være med i løsningen. Alle Umbrellakommuner har modtaget tilmeldingsmaterialet, og tilmeldingsfristen er 1. maj 2010. Du kan læse mere om løsningen på www. umbrella.dk/digitalﬂytning

Sæt allerede nu kryds i kalenderen for Umbrella årsmødet, der afholdes d.

Digital Flytning en brugervenlig it-løsning, der gør det nemt for borgerne at anmelde en flytning, og som samtidig letter arbejdet for sagsbehandlerne i behandlingen af flytteanmeldelserne. Løsningen kan automatisere op mod 70 % af alle anmeldelser og være Edag3-parat. Digital Flytning vil indeholde logiværtserklæringer, børne- og sommerhusflytninger og lægevalg samt et sagsbehandlermodul og statistikværktøjer. Vi samarbejder desuden med KL og Post Danmark

11. juni. Årsmødet er et heldagsarrangement, hvor vi blandt andet vil informere om kommende projekter i 2010. Vi vil også benytte

„Det er nu, kommunerne skal vise, at de vil fælles udvikling”

dagen til en workshop-

Borgerservicechef Bodil Thomsen,

seance og meget mere.

Sorø Kommune

Umbrella og aktiviteter for

omkring udbredelse af løsningen til borgerne, bl.a. ved at KL vil udfase ﬂytteblanketten på posthuset, og ved at borgerne gennem Digital Flytning vil kunne anmelde ﬂytning til Post Danmark.

KOMBIT er ejet af de danske kommuner. Vores vigtigste opgave er at sikre, at kommunerne skal have bedre og billigere adgang til it-løsninger. Det gør vi ved at samle indkøbskraften og forhandle løsninger og priser på vegne af kommunerne og ved at stå i spidsen for udvikling af it-løsninger.

„Tilslutningen viser kommunernes reelle vilje til at handle. Vi skal vise handling bag ordene!” IT- og Borgerservicechef Henrik Friis, Syddjurs Kommune

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.20 Side 5

Af Jørgen Kristensen, formand for KIT@

KIT@ sætter holdet

LED ER :

Med øget bevågenhed på digitalisering i den offentlige sektor, og de kommunale it-chefers stadigt vigtigere rolle som strategiske og praktiske udøvere for at omsætte digitaliseringen i praksis, bliver det en hovedopgave for KIT@ fremover at bevise sine evner som en professionel samarbejdspartner.

Dermed ikke være sagt, at vi ikke har været professionelle indtil nu. Men digitaliseringen vil gribe ind overalt i vores samfund, og udfordringerne bliver stadigt større og mere gennemgribende end hidtil. Det vil stille nye krav til KIT@ som organisation, hvis vi ønsker at fastholde vores synlighed og fortsat øge vores indflydelse, og det gør vi. Det kom tydeligt frem på generalforsamlingen og den efterfølgende temadag. Opgaverne er utallige. EU-udbudsregler, KMD´s prispolitik, EU´s nye kontroldirektiv, fokus på it-sikkerhed i selvbetjeningsløsninger, E-Dag3, Nem-Id, OpenSource kontra proprietære platforme, brug af fællesoffentlige registre, Kombit og fælleskommunal it-udvikling og transitionsaftalen, benchmark. Og der er mange flere. KIT@ har i to år gennemført en forandring fra forening til professionel interesseorganisation. I tiden der kommer, skal der fokus på bæredygtighed og resultater, og vi skal gøre os stærkere ved at indgå alliancer med andre. Der giver ikke mening at sigte efter at opbygge KIT@ som en klassisk interesseorganisation med juridiske, økonomiske, politiske og teknologiske kompetencer. Der er langt mere ræson i at få kompetencer tilført i form af samarbejder med andre interesseorganisationer. Så der ligger en opgave i at udnytte vores kompetencer i bestyrelsen til at gøre vores stemme gældende i andre foreninger og organisationer. Vi skal udnytte vores personlige netværk og skabe relationer, som kan give os viden og indsigt og give andre viden om, hvad vi kan byde på. Det vil være et af emnerne på bestyrelsens it-politiske strategiseminar den 23. april. Mit håb er, at hvert enkelt bestyrelsesmedlem finder sin egen rolle, så hele bestyrelsen bidrager til at løfte de udfordringer, vi står over for. Vi sætter et ”nyt” hold, der sammen skal udstikke retningen for KIT@’s udvikling i de kommende år. Bestyrelsen er et team,

Berigtigelse: Aalborg Kommune har været i EU-udbud

der består af forskellige kompetencer, som kan bruges internt og eksternt til at få profileret vores holdninger i de rigtige sammenhænge. Vi har de seneste år bevist, at vi har fået taleret i adskillige medier og vi har med vores eget Kit-Magasin givet foreningen en goodwill i andre sammenhænge, der har fået os indholdsmæssigt placeret på det digitale landkort. Det forpligter, og hvis vi vil fastholde og udbygge den position, skal vi være skarpe på, hvilke mål vi agter at forfølge og tænke igennem med hvilke midler, vi kan realisere målene med, når nu alt foreningsarbejdet i KIT@ beror på frivillig indsats. Det skal der sættes ord på d. 23. april. Der er ikke noget, som er statisk. Derfor er det vigtigt, at vi nu følger op på de resultater, vi har skabt. Et hovedsigte vil fortsat være at bruge vores kræfter på at sætte vores fingeraftryk på den fællesoffentlige digitale dagsorden i Danmark. Her ligger der en ikke ubetydelig indsats for KIT@’s medlemmer i egen kommune på undervisnings-, pleje- og sundhedsområderne. Vi skal ud og have politikere og topledere i vors egen organisation i tale, drøfte mulige og alternative initiativer til opgaveløsninger, hvor teknologien frigiver ressourcer eller muliggør, at borgerne kan klare sig selv. Vi har en rolle at spille ved afklaring af etiske dilemmaer ved øget brug af robotteknologi, overvågning og sociale webtjenester i dialog med borgere og politikere, så tabuer og frygt for det ukendte ikke kommer til at stå i vejen for de udfordringer, vi som servicesektor om føje år står over for. Turen fra maskinrummet til kommandobroen gik forbløffende stærkt. Nu skal det vise sig, om vores evner til at navigere digitalt kan medvirke til at bringe kommunerne flot igennem den stride blæst, der står om behovet for øget teknologiunderstøttelse, effektivisering og det offentliges ressourceforbrug i al almindelighed.

Kit-Magasinet har i sin seneste udgave den 18. februar 2010 på lederplads skrevet, at Aalborg Kommune købte for 232 mio. kr. it-systemer i juni 2008 af KMD – ”uden at have været i udbud.” Dette er ikke korrekt. Aalborg Kommune har henvendt sig

til Kit-Magasinets redaktion og gjort opmærksom på den faktuelle fejl. Den berigtiger vi hermed, idet vi er gjort bekendt med, at Aalborg Kommune har gennemført et EU-udbud. Kit-Magasinet beklager fejlen. Nr.02_ april 10_ side 5

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.20 Side 6

Af Flemming Kjærsdam

nyt

Kombit oplever run på rådgivning og leverandørstyring Hver tredje danske kommune bruger i dag det fælleskommunale selskab Kombit som ekstern rådgiver i forbindelse med leverandørstyring – ved udbud og forhandlingssituationer om valg af it-leverandør. Dermed er virksomheden på mindre end et år blevet en synlig samarbejdspartner i kommunerne med at sikre bedre system- og kontraktvilkår.

Kombit blev etableret i maj måned 2009 efter, at KL på grund af lovgivningen solgte aktierne i KMD til en udenlandsk og en dansk kapitalfond. Siden har den nye fælleskommunale it-rådgiver oplevet run på ekstern rådgivning om kontraktvilkår og informationer om leverandørpriser. ”Der er en enorm interesse i kommunerne for at vurdere leverandørernes priser. Kommunerne vil jo gerne vide, hvor de ligger med deres nuværende aftaler. I forbindelse med at vi rådgiver kommunerne om styring af leverandører, får vi i fortrolighed adgang til kommunens kontrakter. Det sætter os i stand til at opbygge en database over leverandørpriser indenfor forskellige systemer, og det betyder, at den enkelte kommune i anonymiseret form kan få oplyst, hvor man ligger,” siger direktør Hans Berthelsen, Kombit. Nr.02_ april 10_ side 6

Med præsentation af priserne i anonymiseret form menes, at det ikke er muligt for den enkelte kommune at se, hvad en anden kommune betaler for en tilsvarende it-løsning, ellers vil informationerne ikke være fortrolige. Målet er et benchmark værktøj, hvor den enkelte kommune kan finde sin egen placering i feltet – om den er blandt de kommuner, der betaler mest eller blandt dem, der betaler mindst. Interessen for leverandørernes prissætning i kommunerne er skærpet efter, at KMD ifølge flere kommuners opfattelse har sat priserne mærkbart i vejret. Prisstigningerne hos KMD fremgik også af KIT@´s eget nyhedsbrev i december, hvor KMD barslede med de nye vilkår. Kombit oplever nu run på rådgivning om at bistå kommunerne vedrørende kontrakter og informationer om pri-

ser. Virksomheden har som sin hovedopgave at få så mange kommuner som muligt til at arbejde sammen om fælles it-løsninger. Ved at samle kræfterne i kommunerne forventer Kombit gennem større ”indkøbskraft” at kunne styrke konkurrencen på markedet. Den større indkøbskraft skal kunne tiltrække flere leverandører og dermed kan kommunerne få bedre og billigere it-løsninger at vælge imellem. Kombit er efter knapt et år nu begyndt at være synlig i markedet. Ifølge direktør Hans Berthelsen opererer virksomheden nu på fire forskellige indsatsområder, der skal styrke kommunerne og øge konkurrencen blandt leverandørerne. Stor opmærksomhed Kombit A/S blev etableret den 20.

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 7

Der er en enorm interesse i kommunerne for at vurdere leverandørernes priser. Hans Berthelsen, direktør Kombit

Kombits fire indsatsområder: •

Bedre kontrakter gennem benchmarking, leverandørstyring, kontraktskabeloner og nyt kommunalt netværk

•

Fælleskommunale it-projekter, der skaber økonomisk råderum

•

Standardisering og sammenhæng på tværs af kommuner – Klippekortordning med 20.000 timer om året fra KMD til at sikre bedre adgang til data for

maj 2009 med 600 mio. kr. i startkapital fra ejerne i KL. Udgangspunktet var, at Kombit skulle samle kommunerne i fælles opgaveløsninger, og nu oplever virksomheden en meget stor interesse fra kommunerne. "Vi oplever meget stor opmærksomhed omkring virksomheden. Både blandt kommunerne, hos politikere i ejerkredsen og blandt it-leverandører bliver der holdt øje med, hvordan vi agerer. Og forventningerne er næsten for store," siger direktør Hans Berthelsen. Kombit skal drives forretningsmæssigt og rådgivningen sker på markedsvilkår. ”Ved at samle kommunerne, opnår de bedre kontraktvilkår. Det betyder også mere ensartede kontraktvilkår, og det vil gøre det lettere at se, hvad man får for pengene. Alt i alt stiller

det kommunerne stærkere i forhandlinger med it-leverandørerne,” siger Hans Berthelsen. Kombit er også i gang med at etablere et netværk for kommuner, der står foran udbud og kontraktforhandlinger. Det sker for at skabe et fælles forum for kommuner, som skal i EU-udbud, men det sker også for at få styrket kommunernes muligheder for at få opfyldt deres behov hos leverandørerne. ”Vi oplever, at mange kommuner giver udtryk for, at de gerne vil have yderligere funktionalitet i de produkter, som leverandørerne udbyder. Derfor vil vi gerne etablere et netværk af kommuner for at få disse behov frem i lyset. Kommunerne kan så efterfølgende vælge, at Kombit skal gå i udbud på vegne af alle, eller de kan vælge at gå i udbud selv. De kan vælge fælles udbud eller hver for

kommuner •

Sikre konkurrencen med flere leverandører på det kommunale marked

sig. Det er helt deres egen beslutning. Men igen – kommunerne kommer til at stå stærkere over for leverandørerne, hvis de agerer fælles,” siger Hans Berthelsen, der forventer, at netværket er i luften i midten af april. Kombit er også i gang med at opbygge kontraktskabeloner, der skal hjælpe kommunerne ved kontraktindgåelse, ligesom der planlægges kurser i leverandørstyring. ■ Nr.02_ april 10_ side 7

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 8

Af Niels Torben Volqvartz

nyt

Sociale bedragere får sværere ved at snyde Kombination af data fra CPR og BBR finder mulige sociale bedragere i Skanderborg og Ballerup. Sociale bedragere får det sværere i Skanderborg og Ballerup kommuner, når kombinationen af data, der udtrækkes fra CPR- og BBR-registrene, automatisk krydstjekkes, og via den såkaldte ”undringsliste ” skaber grundlaget for at afsløre potentielle sociale bedragere. Derefter sammenlignes data manuelt med oplysninger fra e-indkomstregistret. Når sagsbehandleren undrer sig tilstrækkeligt i bedragerianalysen, så fører det til et besøg fra kommunens side. Det nye system ventes at kunne begrænse socialt bedrageri væsentligt med en betydelig mindre indsats. ”Det er svært at sige, hvilke gevinster der ligger i Bedragerianalysesystemet. Vurderingerne fra andre offentlige instanser spænder lige fra 2-30 millioner kr. årligt i Skanderborg Kommune,” siger økonomichef Jørn Prætorius. Bedragerianalysesystemet er sidste skud på stammen i udviklingen af Skanderborg Kommunes LIS system fra SAS Institute, som nu også bruges til at finde og forebygge socialt bedrageri.

”

Det er ikke lovligt at samkøre de offentlige registre, men det er tilladt at trække data ud

fra registrene og så samkøre data,

Kommunen havde to ledelsesinformationssystemer at vælge imellem, men valgte SAS på bekostning af Essentia fra KMD. Og nu føres data fra KMD´s fagsystemer over i SAS. Oprindeligt startede det med løsninger indenfor sygefravær og økonomi, men Skanderborg Kommune udnytter nu også systemet til disponering og budgetopfølgning samt analyse af mistænkelige data i forbindelse med socialt bedrageri. Kommunen gik ind i pilotforsøget med HOS, ”helheds orienteret sagsbehandling” efter krav fra Socialministeriet om at følge op på det sociale område. Mange sociale bedragere Der er ikke noget overblik over det sociale bedrageri i landets kommuner, men det vurderes af Ankestyrelsen, Arbejdsdirektoratets og Socialforskningsinstituttets undersøgelser, at cirka 10 procent af de, der modtager indkomsterstattende eller sociale ydelser, har omgået regNr.02_ april 10_ side 8

lerne og kommunerne vurderer, at 20-30 procent af de enlige forsørgere modtager ydelser, de ikke er berettiget til. Det er ganske vist ikke lovligt at samkøre de offentlige registre, men det er tilladt at trække data ud fra registrene og så samkøre data, og det er præcis, hvad der gøres i SAS systemet. På den måde krydstjekkes oplysninger automatisk og ”undringslisten” oprettes. Kombination med e-indkomst ”Vi har desværre ikke fået lov til at køre data fra Statens eindkomstregister ind i systemet, men det forsøger vi at få tilladelse til. Indtil videre er vi nødt til manuelt at tjekke eindkomstregistret. Når undringssystemet så slår ud, går vi manuelt ind i e-indkomstregistret og finder tal om borgeren. Det er jo lidt besværligt, når mange ydelser som støtte til daginstitution afgøres på månedsbasis. Integration med e-indkomstregistret ville spare meget tid og give mere sikre informationer, og man skal jo være meget sikker i sin sag, når man henvender sig til borgere om socialt bedrageri,” siger Jørn Prætorius. Analysesystemet bruges også, når nogen skriver ind til kommunen og undrer sig over, at der bor en mand på en adresse, hvor der kun er registreret en kvinde på adressen. Jørn Prætorius: ”Analysesystemet giver systemet et godt grundlag for at træffe valget, om vi skal undersøge det, der i gamle dage kaldtes dyneløftning.” LIS systemet understøtter ”Skanderborgmodellen”, der er blevet fremhævet i den aktuelle ledelseskanon over store danske ledelsesbedrifter. Modellen bygger på stor uddelegering af decentralt ansvar på basis af central udvikling af politikken og stor frihed i institutionerne til at opfylde de overordnede politiske mål. Skanderborg har fået samtlige data fra bl.a. KMD´s fagsystemer ind i sit eget datavarehus, hvor kommunen kan kombinere data på kryds og tværs og skabe ny viden til ledere og medarbejdere. ■

Dårligt nyt for sociale bedragere Skanderborg og Ballerup kommune er de to første kommuner, der har implementeret et system, som automatisk krydstjekker oplysninger hos modtagere af sociale ydelser og udvælger potentielle bedragere. I alt 10 kommuner har købt systemet hos SAS Institute.

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 9

Brugerstyring ? www.itq.dk

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 10

Af Niels Torben Volqvartz

nyt

Fra digital tinglysning til digital bandlysning

”Møgsag”, siger ministeren. ”Kaos” siger et offer. ”Skandale”, siger eksperten. Den digitale tinglysning, der skulle gøre tinglysningen automatisk, er blevet til digital bandlysning fra alle sider.

Mange kommuner har for nyligt sendt opkrævninger for ejendomsskat til borgerne. Men talrige opkrævninger er dumpet ind ad de forkerte brevsprækker på grund af kaos i den digitale tinglysning. Flere kommuner har henvendt sig til KL på grund af forsinkelserne. Vicekontorchef Pia Færch, KL: ”Kommunerne har haft rigtig mange henvendelser fra folk, der har fået en opkrævning på ejendomsskat, selv om de har solgt deres hus. Vi følger nøje, om det giver kommunerne væsentligt flere byrder med manuel sagsbehandling med at sende nye regninger. ” Der er stadig mange sager ophobet i den digitale tinglysning, og det betyder, at kommuner stadig sender opkrævninger til ejere, der har solgt deres ejendom. Det betyder, at ejerne først er blevet ramt i ansigtet ved ikke at kunne få deres penge på grund af manglende tinglysning. Nu bliver de samme ejere ramt i nakken ved også at skulle betale ejendomsskat for en ejendom, de har solgt. ”Det er KL’s vurdering, at så længe der ikke er sket tinglysning af en handel, er det fortsat den registrerede ejer, der hæfter for ejendommen, og derfor er det ejerens ansvar at betale denne, selvom der er indgået aftale om salg af ejendommen. KL forventer til gengæld, at sælger og Nr.02_ april 10_ side 10

køber selv sørger for, at regningen betales af den rette, f.eks. i forbindelse med en refusionsopgørelse”, siger Pia Færch. Ifølge Pia Færch er der også eksempler på, at der er tinglyst, men kommunen ikke er blevet orienteret om ejerskiftet. Pia Færch: ”I tilfælde, hvor kommunen ikke er blevet orienteret, bør den naturligvis annullere den første opkrævning og sende opkrævningen til den nye ejer.” Det er ikke småpenge kaos i den digitale tinglysning koster danskerne. Siden den 8. september 2009 har danskerne lidt cirka 1 milliard kr. i rentetab, viser beregninger fra Dansk Byggeri. Rasende ofre Et af ofrene for det nye tinglysningssystem prøver at samle ligestillede for at varetage deres interesser samlet. ”Hvorfor lukker man for manuel tinglysning, før digital tinglysning virker? Man stoppede da ikke storebæltsfærgerne før, man kunne køre på den nye bro. Hvorfor søsætter man et digitalt tinglysningssystem, der er så - fortsættes på næste side 12

Kan dit blanketsystem aflevere blanketter direkte i Dokumentboksen?

r til Bliv kla eDag3

– det kan NetBlanket. Faktisk kan NetBlanket allerede nu afle-

Kontakt os nu!

papir og arbejdstid. NetBlanket er et internetbaseret blanket-

NetBlanket – så din kommune kan blive klar til eDag3. Du kan

vere blanketter i borgerens e-Boks, og det sparer både porto, system, designet til at lette den daglige sagsbehandling og administration i kommunen – og klar til eDag3.

Kontakt os allerede i dag og arranger en præsentation af

læse mere om systemet og kontakte din lokale markedskonsulent på www.netblanket.dk.

Er I klar til eDag3?

Når Dokumentboksen lanceres, vil overgangen fra e-Boks til

Dokumentboksen ske helt automatisk. Med NetBlanket som

blanketsystem kan din kommune være klar til at sende direkte

til Dokumentboksen fra første dag – og dermed er I helt klar til eDag3.

mkt292 Netblanket annonce KIT.indd 1

26-03-2010 12:26:25

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 12

”

Hvorfor lukker man for manuel tinglysning, før

digital tinglysning virker?

Ulver Pedersen

- fortsat fra forrige side 10 fejlbehæftet, at man en måned efter kommer med en opdatering med 350 fejlrettelser? Det værste er, at et halvt år efter er der stadig kaos,” siger Ulver Pedersen. Han er et af ofrene for tinglysningsskandalen og har oprettet hjemmesiden www.digital-tinglysning-skandale.dk

dobbelt op. Det er min holdning, at der er gået politik i det. Der har vel været en mand tilbage til at lukke det gamle tinglysningssystem ned og resten er fyret. Det er desværre et forudsigeligt forløb for et offentligt it-projekt, siger Ulver Pedersen, der selv er beskæftiget med it.

En lang række medofre har meldt sig ind på hjemmesiden, men Ulver Pedersen har ikke fået noget ud af at henvende sig til Domstolsstyrelsen på ofrenes vegne for at få afklaret, hvordan kan man søge om erstatning. Ulver Pedersen har været i en Kafkask situation i et meningsløst system uden mulighed for at få oplysninger om virkeligheden. Han har oplevet den ene henvisning til næste instans efter den anden, uden at kunne få svar og frarøvet muligheden for at få oplysninger om, hvor sagen befinder sig i systemet. ”Det må være forfærdeligt for dem, der bliver skilt eller er nødt til at sælge hus på grund af krisen. De bliver ramt

Han har ringet og skrevet til Domstolsstyrelsen uden at få svar. Det samme til Justitsministeriet, som henviser til Domstolsstyrelsen, ligesom Forbrugerstyrelsen gør. ”De stikker hovedet i jorden som en struds. De forskellige instanser henviser til Domstolsstyrelsen eller til kammeradvokaten, der skal komme med en udtalelse, og det kan tage lang tid,” siger Ulver Pedersen. Han prøver at opnå erstatning for de skadeslidte borgere, men det ser ud til, at han kan skyde en hvid pind efter den. ■

Ny version

ProjectFlow® 5.0 Projektportal baseret på SharePoint

Effektiv projektgennemførelse med ProjectFlow ® 5.0 og SharePoint Porteføljestyring - skab overblik over organisationens projekter og sammenhængen til kommunens politiker og indsatsområder Projektstyring - gør det nemmere at følge projektmodellen end at lade være Samarbejde og videndeling - forøg kvaliteten i arbejdet ved effektive samarbejdsprocesser og genbrug af viden Kontakt FlowIT for en uforpligtende drøftelse af jeres behov.

Nr.02_ april 10_ side 12

FlowIT A/S Vindegade 75-77, 1. sal 5000 Odense C Telefon: 66 10 40 55 E-mail: info@flowit.dk Web: www.flowit.dk

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 13

Af Niels Torben Volqvartz

nyt

Grande scandale Årtiers it-fiaskoer i staten. På den led minder historien om digital tinglysning om en historie, der er blevet fortalt før. Men denne gang er det dog en af de helt store skandaler på niveau med Amanda.

Da justitsminister Lars Barfoed (K) i sit første samråd med Folketingets retsudvalg blev spurgt om erstatning til skadeslidte borgere, svarede han: ”Det kloge er at vente på en grundig vurdering fra statsadvokaten… Jeg tør slet ikke tænke på, hvilke konsekvenser det vil få, hvis vi bare beslutter os til at yde kompensation til borgere, der har mistet penge som følge af lange sagsforløb.”

”

Der er ingen it-systemer, det er gået godt for i sta-

ten. Hvis ministeren ikke vil placere ansvar, så må man høste erfaringer

Lone Dybkjær, Radikale

Lektor med speciale i offentlige it-systemer, Erik Frøkjær, Datalogi, på Københavns Universitet kalder elektronisk tinglysning en skandale på niveau med det berygtede Amanda projekt tilbage i 1990´erne: ”Staten har ikke taget ved lære af årtiers erfaringer med dårlige it-projekter. De er stadig præget af politisk ønsketænkning og bureaukratisk tankegang. Årsagen er, at der er en række magtfulde instanser, der ikke vil give noget fra sig.” Erik Frøkjær påpeger, at der ikke er nær så mange lig i lasten i den kommunale sektor: ”Vi skal 20 år tilbage for at finde et stort kommunalt system, som det Personaleadministrative system (KMD red.), der blev smidt på lossepladsen. Tænk på, hvor smertefrit kommunalreformen er foregået på landsplan efter pilotforsøg på Bornholm. I Staten er det næsten hver gang, det går galt. Det er dog held i uheld. Domstolsstyrelsen kan være glad for, at projektet ikke blev færdigt under højkonjunkturen med meget mere pres på tinglysningen.” Lone Dybkjær, Radikale ligger på linje i sin vurdering. Hun pointerede på Retsudvalgets samråd med justitsminister Lars Barfoed: ”At man havde overset alle advarselslamper” og understregede, at ”Der er ingen it-sy-

stemer, det er gået godt for i staten. Hvis ministeren ikke vil placere ansvar, så må man høste erfaringer.” Formand Pia Brade, SAM-DATA/HK, med erfaringer fra Statens IT har en lignede opfattelse: ”I Staten starter det med, at man får ideen til et it-system. Derefter bliver det forberegnet, og så bliver det rigtige it-projekt defineret. Derefter går projektet videre til ”regnedrengene”, der konkluderer, det får vi aldrig igennem. Herefter bliver projektet beskåret, så det bliver spiseligt for politikerne, og så forventer embedsmændene en ekstrabevilling, fordi it-systemet ikke vil fungere. Det er den måde statslige itprojekter bliver til på. De statslige itprojekter underbudgetteres konstant, fordi de skal ”sælges” til politikerne. It er dyrt, og når man fjerner penge fra projekterne, så går det ud over sikkerhed og driftsstabilitet, så det hele bliver dyrere i sidste ende.” Ifølge Erik Frøkjær skal årsagen til de statslige it-systemers fallit også findes i ministeriernes monopol på at få udviklet it-løsninger uden den konkurrence som findes i kommunerne. Finansministeriets interesse i at have magten politisk, økonomisk og styringsmæssigt over it-området vejer ganske enkelt tungt. - fortsættes på næste side Nr.02_ april 10_ side 13

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 14

â&#x20AC;?

Digital tinglysning rangerer som fiasko pĂĽ niveau med Amanda med 540 millioner kr. i direkte udgifter og formentlig afledte udgif-

ter i samme stĂ¸rrelsesorden, sĂĽ det samlet set ender med ĂŠn milliard kr.

kede it-projekter i staten skydes over pĂĽ konsulenter, der kĂ¸rer penge hjem i lastbil for projekterne. De pĂĽtager sig ansvaret for ikke at blive udelukket til fremtidige opgaver. Hvis der skal forbedres pĂĽ denne situation, mĂĽ de statslige styrelser selv ansĂŚtte kompetente it-folk og ikke trĂŚkke pĂĽ Statens IT, der har deres egne interesser. Der kunne oprettes en uvildig instans under Rigsrevisionen.â&#x20AC;?

Erik FrĂ¸kjĂŚr

- fortsat fra forrige side

Manglende kompetencer â&#x20AC;?De har ikke de kompetencer, som de har brug for. Enhver it-kyndig ville tage afstand fra at igangsĂŚtte et projekt som digital tinglysning uden at have en pilotperiode fĂ¸rst. Jeg har spurgt Domstolsstyrelsen og bedt om aktindsigt, men har ikke kunnet fĂĽ svar pĂĽ, hvem der sidder i de styrende organer,â&#x20AC;? siger Erik FrĂ¸kjĂŚr. Han vurderer, at regeringen har et erstatningsansvar, fordi det er sĂŚrligt ansvarspĂĽdragende, at Domstolsstyrelsen ikke har kvalitetssikret og brugerevalueret systemet forsvarligt. Erik FrĂ¸kjĂŚr: â&#x20AC;?Skylden pĂĽ mislyk-

â&#x20AC;?Man kunne lĂ¸se problemet ved at etablere en hĂ¸jt kvalificeret gruppe med it-kompetencer som en nytĂŚnkt udgave af Rigsrevisionen for at fĂĽ itudvikling og risikovurdering tĂŚt pĂĽ Ă¸konomistyringen,â&#x20AC;? siger Erik FrĂ¸kjĂŚr. Formanden for SAM-DATA Pia Brade er enig: â&#x20AC;?Jeg er enig med FrĂ¸kjĂŚr i, at det er en god ide at etablere en it-faglig organisation pĂĽ linje med Rigsrevisionen. Erik FrĂ¸kjĂŚr er ikke glad for at rubricere Elektronisk tinglysning, men siger: â&#x20AC;?Jeg vurderer, at digital tinglysning rangerer som fiasko pĂĽ Amanda niveau med 540 millioner kr. i direkte udgifter og formentlig afledte

udgifter i samme stĂ¸rrelsesorden, sĂĽ det samlet set ender med ĂŠn milliard kr. Hertil kommer at en lang rĂŚkke personer, rammes pĂĽ deres personlige Ă¸konomi. Jeg mener, at de er ansvarspĂĽdragende for Staten, nĂĽr enkeltpersoner rammes, fordi it-projektet er gennemfĂ¸rt uden hensyntagen til normal sund praksis. NĂĽr et system i den grad fejler, sĂĽ fĂĽr man aldrig et godt system, der vil fĂ¸re til rationalisering. De har jo ogsĂĽ vĂŚret nĂ¸dt til at ansĂŚtte 25 nye medarbejdere. Justitsminister Lars Barfoed betegnede i retsudvalget digital tinglysning som en â&#x20AC;?mĂ¸gsagâ&#x20AC;?, men sagde, at det ikke var it-systemet, der var problemet og forsvarede dermed, at systemet ikke var blevet testet mere, end det var. Lars Barfoed erkendte dog, at der var 17 vigtige fejl den 8. september 2009, da tinglysningssystemet gik i luften. Men ministeren understregede, at der ikke var nogen alvorlige fejl pĂĽ premieredagen.

+YRU WLOJÂ QJHOLJ HU MHUHV KMHPPHVLGH" )n KnQGJULEHOLJH YÂ UNWÂĄMHU WLO DW VLNUH DW -HUHV KMHPPHVLGH OHYHU RS WLO JÂ OGHQGH ORYNUDY Sn WLOJÂ QJHOLJKHGVRPUnGHW QnU LQ&DSWLYD LQYLWHUHU WLO VHPLQDU L 2GHQVH cUKXV RJ .ÂĄEHQKDYQ 6H PHUH RJ WLOPHOG GLJ Sn ZZZ LQFDSWLYD GN

,Q&DSWLYD $ 6 (QJODQGVJDGH 2GHQVH & Nr.02_ april 10_ side 14

,Q&DSWLYD $ 6 /HUVÂĄ 3DUN $OOp .ÂĄEHQKDYHQ Â&#x2018;

7OI PDLO#LQFDSWLYD GN ZZZ LQFDSWLYD GN

â&#x2013;

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 15

)4 #ENTER &YN

25.000 brugere på det trådløse net - uden problemer

IT-Center Fyn IT-Center Fyn er er et et driftsfællesskab driftsfællesskab for for e en n lang lang rrække ækk ke undervisningsinstitutioner, u ndervisningsinstitutioner, ffordelt ordelt på på 4 47 7m matrikler atrikler - cca. a. 2 25.000 5.000 brugere b rugere - på på Fyn, Fyn, Sjælland, Sjælland, Bornholm, Bornholm, Lolland Lolland o og g i Jylland. Jylland.

JJørn ørn TThostrup hostr s up ffra ra IIT-Center T- Center FFyn yn :

%%T TRÍDL ST NETV RK SKR DDERSYET TIL SKOLER T TRÍDL ST NETV RK SKR DDERSYET TIL SKOLER hh$E mESTE SKOLER HAR I DAG INDSET AT DET TRÍDL SE NETV RK ER ET AF DE B RENDE ELEMENTER $E mESTE S E KOLER HAR I DAG INDSET AT DET TRÍDL SE NETV RK ER ET AF DE B RENDE ELEMENTER II DEN MODERNE SKOLE %LEVERNE MEDBRINGER I H JERE GRAD DERES EGEN COMPUTER SOM DE DEN MODERNE SKOLE %LEVERNE MEDBRINGER I H JERE GRAD DERES EGEN COMPUTER

SOM DE SSÍ FORVENTER AT KUNNE KOBLE PÍ DET TRÍDL SE NET PÍ SKOLEN n UDEN PROBLEMER n HVOR SOM Í FOR VENTER AT KUNNE KOBLE PÍ DET TRÍDL SE NET PÍ SKOLEN n UDEN PROBLEMER n HVOR SOM H HELST OG NÍR SOM HELST /G HER ER SKOLERNE N DT TIL AT F LGE MED ELST OG NÍR SOM HELST /G HER ER SKOLERNE N DT TIL AT F LGE MED 6ORES ÍR MED -%25 .ETV RK HAR VIST OS AT LIGE NETOP -%25 L SNINGEN KAN SKALERES OG 6 ORES ÍR MED -%25 .ETV RK HAR VIST OS A

T LIGE NETOP -%25 L SNINGEN KAN SKALERES OG H HÍNDTERE SPIDSBELASTNINGERNE -%25 OPFYLDER ALLE DE BEHOV SKOLERNE HAR TIL ET NETV RK ÍNDTERE SP E SPIDSBELASTNINGERNE -%25 O 5 OPF YLDER A R ALLE D E DE B E BEHOV S V SKOLERNE H E HAR T R TI T L E L ET N T NE T V RK $ET LÍSER OS IKKE FAST DET KAN F LGE MED UDVIKLINGEN DET HAR EN UNIK SKALERBARHED DET $ ET LÍSER OS IKKE FAST DET KAN F LGE MED UDVIKLINGEN DET HAR EN UNIK SKALERBARHED DET KKAN HÍNDTERE RIGTIG MANGE KLIENTER PÍ SAMME TID OGSÍ SELVOM DE LOGGER PÍ SAMTIDIG AN HÍNDTERE RIGTIG MANGE KLIENTER PÍ SAMME TID OGSÍ SELVOM DE LOGGER P PÍ SAMTIDIG

O OG SIDST MEN IKKE MINDST ER DET NEMT AT S TTE NYE ACCESS POINTS OP $ER SKAL IKKE LAVES G SIDST MEN IKKE MINDST ER DET NEMT AT S TTE NYE ACCESS POINTS OP $ER SKAL IKKE LAVES KKOMPLICEREDE ANALYSER ELLER TEGNINGER OMPLICEREDE ANALYSER ELLER TEGNINGER -%25 OPFYLDER ALLE DE BEHOV BÍDE SKOLERNE OG )4 #ENTER &YN HAR TIL DET TRÍDL SE NETV RK %25 OPF YLDER ALLE DE BEHOV BÍDE SKOLERNE OG )4 #ENTER &YN HAR TIL DET TRÍDL SE NETV RK II DAG n OG ET GODT STYKKE IND I FREMTIDEN v DAG n OG E G T GODT ST YKKE IND I FREMTIDEN v Jørn Thostrup Thostr h up p IT IT-Center T--C Ceenter FFyn yyn

Nr.02_ april 10_ side 15

'ISSELFELDVEJ ! s (ASLEV s TLF s SALG ' ISSELFELDVEJ ! s (ASLEV s TLFF s SALG ITEO DK s ITEO DK s it iteo.dk eo.dk

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 16

Af Flemming Kjærsdam

nyt

Digitale Infotavler afløser de gule sedler Afløseren til de gule sedler er fundet. 21 SFO´er (skolefritidsordninger) i 16 kommuner har nu købt digitale informationstavler fra Tabulex, som skal erstatte de mange aftaler på gule lapper og telefonbeskeder mellem børnenes forældre og pædagogerne.

”Anne går med Rikke hjem i dag, og Rikkes mor henter dem klokken 14.30. Vi arbejder længe i dag.” ”Peter skal til fodbold hver onsdag eftermiddag. Han går selv derhen.” ”Emma skal til tandlæge i dag klokken 13-13.30, men kommer tilbage til SFO´en efter tandlægen.” Der er tusindvis af den slags aftaler hver eneste dag, og de ryger ind som telefonbeskeder eller på papir og skrevet ned på de gule lapper eller på hvide tavler. Det skal siden Nr.02_ april 10_ side 16

hen koordineres mellem forældre, børn og pædagoger. Det er en daglig udfordring at få det hele til at gå op i en højere enhed. ”Vi vil gerne bidrage til at fjerne de fedtede mapper og de fedtede tavler og de mange gule lapper i SFO´erne, og som det er både svært og tidskrævende for forældre og pædagoger at få koordineret og få et overblik over. Nu kan forældre i stedet sidde hjemme og sende en e-mail til SFO´en

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 17

”

Bedre og mere digital kommunikation mellem det offentlige og borgerne er et centralt punkt i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstra-

tegi, og vi vil gerne bidrage til at lette den daglige administration og frigive ressourcer blandt personalet gennem øget forældreselvbetjening.

Stig Korgaard, adm. direktør, Tabulex

om barnets aftaler, en dag, en uge eller en måned frem, og beskederne samles på ét sted,” siger adm. dir. Stig Korgaard, Tabulex. Virksomheden har solgt sit administrative skolesystem i 64 kommuner. Det nye SFO-system bliver et ekstra modul som kan købes til skolesystemet som indeholder forældrenes navne og adresser. SFO-systemet bliver koblet på skolens netværk. SFO’en på Absalon Skole i Holbæk er en af de første institutioner, der har vinket farvel til kaos med de mange papir- og talebeskeder. Der er nu installeret touchskærme, hvor børnene selv kan krydse sig ind og ud, når de kommer og går. Et intranet sørger for, at forældre og pædagoger hele tiden er opdateret om skemaet for det enkelte barn. Systemet har også en sms-service, så forældrene kan vælge at modtage en automatisk sms, når barnet forlader institutionen. Ned med spildtiden ”Kommunikationen mellem SFO’en og forældre kan blive lige så tidsbesparende, smart og sikker som skolens intranet til forældre. Værktøjet er udviklet, så det er nemt at anvende, og der findes derfor ingen gode forklaringer på, hvorfor SFO’ens kommunikation med forældrene primært skal baseres på sedler og opslag,” siger souschef Michala Johansen, Absalonskolens SFO i Holbæk.

”Den elektroniske afkrydsning på digitale infotavler og elektronisk kommunikation med forældrene er de vigtigste værktøjer for os. Vi har 350 børn, og vi ønsker at aflaste personalet mest muligt fra administrative opgaver, så de kan få mere tid med børnene. Børnene vil fremover blive krydset af elektronisk. Vi vil ligeledes altid vide, hvem der må hente børnene, fordi forældrene i ro og mag derhjemme har tid til at orientere os en uge eller en hel måned frem.” ”Det bliver også en lettelse, når vi slipper for at printe 350 sedler om kommende ferieønsker, lukkedage eller ture i svømmehallen, dele dem rundt til alle børn og sikre, at vi får en slip tilbage med forældrenes underskrift. Med det nye system får vi forældrenes tilladelse med digital signatur og undgår derfor en masse spildtid og seddeladministration, siger Michala Johansen. I mange af de 16 kommuner, som nu har fået installeret SFO-modulet håber Stig Korgaard, Tabulex, at det vil brede sig som ringe i vandet og at kommunerne derfor vil øge udbredelsen i de kommende måneder og år. Han forventer, at 25 kommuner vil have implementeret det nye SFOmodul inden udgangen af 2010. ■

Infotavlen er skærme, der hænger i ankomstområderne. Børnene logger ind og ud, når de kommer og går. På de digitale infotavler kan børn og pædagoger indtaste, hvor børnene er, så forældrene via en sms ved hvor børnene befinder sig, når de skal hentes. Sms-update er et tilbud til forældre, der gerne vil vide, hvornår barnet er ankommet til SFO'en, og også hvornår det er gået, hvis barnet selv finder hjem.

16 kommuner har i dag købt SFO-modulet: Egedal, Gladsaxe, Holbæk, Langeland, Næstved, Odsherred, Rebild, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Slagelse, Sønderborg, Varde, Vejle, Viborg.

Nr.02_ april 10_ side 17

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 18

KRO NIK

Af formand Pia Brade, SAM-DATA/HK

Telemilliarder skal bruges til it-udvikling i kommunerne Statskassen har siden 2001 fået et provenu på 4 mia. kroner ved salg af telefrekvenser. SAM-DATA/HK ønsker at målrette dette provenu til digitale selvbetjeningsydelser i det offentlige, så Danmark bliver et foregangsland med hensyn til digital service på internettet.

SAM-DATA/HK har for en måned siden indsendt sit høringssvar til It- og Telestyrelsens Højhastighedskomité, der var nedsat af daværende videnskabsminister Helge Sander (V). 4 mia. kr. til digitalisering Vi har den opfattelse, at de 4 mia. kr., sammen med indtægterne fra kommende auktioner på teleområdet, skal kanaliseres over i it-udvikling, der løfter Danmark til et digitalt højhastighedssamfund med internetbaserede tjenesteydelser og selvbetjening til borgernær og virksomhedsrettet service. Samtidig foreslår SAM-DATA/HK i forlængelse af Højhastigheds-komiteens rapport, at der iværksættes et udredningsarbejde med at fjerne lovgivningsmæssige og politiske barrierer for digitaliseringen af den offentlige sektor. Der er love og regler – såvel politiske som administrative – der forhindrer mange offentlige serviceydelser i at kunne foregå på Internet. Derfor vil dette udredningsarbejde skulle tage servicemæssige, lovmæssige og administrative hensyn, så borgere og virksomheder oplever digitale serviceydelser som forbedringer af servicen. Såvel den økonomiske indsprøjtning som det anbefalede udredningsarbejde vil kunne fremme digitaliseringen af Danmark. For en interesseorganisation med over 6.000 medlemmer i it-afdelinger i kommuner, regioner og stat, giver det ikke meget mening, hvis Højhastighedskomiteens anbefalinger ender med en satsning på selve infrastrukturen – inden der fokuseres på it-udvikling. Hvis det ender på den måde vil et nyt teleforlig i Folketinget reelt blive en økonomisk foræring af midler til telebranchen eller provenuet vil indgå i den almindelige drift i staten og bøde på landets økonomi. SAM-DATA/HK mener i stedet, at provenuet via en fond bør anvendes til forbedring af de digitale serviceydelser i det offentlige. Det vil føre til transaktioner på bredbåndsinfrastrukturen, og teleudbyderne vil

Nr.02_ april 10_ side 18

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 19

dermed også få den trafik de efterlyser som argument for at investere på området. Men det vil være en stor fejl at begå for de folkevalgte politikere, hvis det bliver infrastrukturen, der kommer til at sætte dagsordenen for den digitale udvikling i det offentlige. Det er kongstanken, at trafikken vil komme naturligt på et kommende højhastighedsnetværk, som følge af nye digitale serviceydelser. Det er således afgørende for et digitalt højhastighedssamfund, at de digitale serviceydelser kommer før infrastrukturen, frem for at bygge infrastrukturen først for siden at markedsføre digitale serviceydelser. Det skal ikke forstås på den måde, at SAM-DATA/HK finder infrastrukturen i et højhastighedssamfund underordnet. Infrastrukturen er tværtimod afgørende for, om et digitalt højhastighedssamfund vil fungere effektivt. Det kræver endog meget kraftige dataforbindelser. Det er bare ikke hensigtsmæssigt at bygge et digitalt højhastighedssamfund op ved at starte med infrastrukturen. Det er rækkefølgen, vi er ude efter. Ellers finder vi mange af Højhastighedskomiteens anbefalinger indenfor ”digitalisering af den offentlige sektor” og ”den offentlige sektor som platform for innovation” for yderst relevante. Men med udmeldinger fra regeringens side om nulvækst i kommunerne og den manglende gennemslagskraft, som de digitale serviceydelser har i dag, vil det være et rigtig godt initiativ at føre provenuet fra salg af telefrekvenser over i kommunerne. 400 forskellige selvbetjeningsløsninger Vores anbefalinger om en saltvandsindsprøjtning til det digitale Danmark, er ikke tilfældig. Tværtimod mener vi, digitaliseringen bliver helt grundlæggende for at bevare fundamentale velfærdsydelser i fremtiden. Vi taler om selvbetjening på informationsområdet, booke tid hos lægen for hele familien, distanceundervisning, mere mobil- og internetteknologi i hjemme- og ældreplejen, hjemmearbejdspladser for ansatte og fjernundervisning mv.

Danmark får færre, bedre og mere ensartede løsninger til fordel for både borgere og medarbejdere i kommuner. Urealistisk gennem effektiviseringer Adskillige politiske udmeldinger går ud på, at kommunerne selv må skaffe pengene til den udvikling gennem effektiviseringer af administrationen. Men det mener SAM-DATA/HK er urealistisk. Kommuner kan ikke frigøre midler i den størrelsesorden. Derfor mener vi, at statens indtægter fra teleauktionerne skal kickstarte digitaliseringen i kommunerne, så der opnås de nødvendige ressourcer til it-udvikling på præcis det område, hvor borgere og virksomheder møder det offentlige. Løsningerne fejler teknisk set ikke noget. Men brugernes behov er ikke taget i ed. Der er rigtig meget at hente på selvbetjeningsområdet i hele den offentlige sektor ved yderligere brugerinvolvering og it-professionelle kompetencer, så løsningerne bliver lavet af hensyn til brugerne. Dette store skridt fremad i digitaliseringens navn, håber vi selvfølgelig andre er villige til at tage sammen med os. Når brugervenlige digitale løsninger virker efter hensigten, kommer trafikken på den bredbåndsinfrastruktur som sidegevinst, og så vil telebranchen også få sine indtægter. Så vores forslag med at føre penge fra auktioner over i itudvikling har ikke til hensigt at straffe telebranchen og flytte pengene over til de offentlige it-ansatte eller itbranchen. Set med vores øjne er det alene et spørgsmål, om den rækkefølge udviklingen skal foregå i. Vores udgangspunkt er at fremme digitaliseringen af hensyn til slut-brugerne. Vores udgangspunkt er ikke at bygge infrastrukturen først og så lade det være op til markedskræfterne at afgøre hvilke serviceydelser, der kommer på internettet. ■

Pia Brade, formand for SAM-DATA/HK

Lige nu er vi imidlertid vidner til, at kommunerne og andre offentlige udbydere står overfor store udfordringer med hensyn til digitalisering og selvbetjening. Der er mindst 400 forskellige selvbetjeningsløsninger i landets kommuner, og mange af dem fungerer ikke ordentligt, og borgere og virksomheder har svært ved at gennemskue de mange forskellige løsninger, og derfor bliver de heller ikke brugt i det ønskede omfang. Ifølge CEDI er det blot syv procent af alle flytninger, der sker digitalt, selv om det i næsten alle landets kommuner er muligt at gøre over internettet. Det ville være helt naturligt, hvis kommunerne tager hånd om dette og ”løfter” disse serviceydelser og selvbetjeningsløsninger gennem fælles it-udvikling baseret på standarder, så Nr.02_ april 10_ side 19

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 20

TE MA:

Virtualiseringen omfavner hele it-infrastrukturen Efter kommunalreformen samledes it-driften i færre

op mod en server og hentede applikationer og data.

datacentre med kraftigere servere. Disse servere er i

Nu gør teknologien det bare muligt at kombinere flere

dag samlet i et virtuelt miljø i en hel del kommuner.

styresystemer, netværksprotokoller og applikationer og

Der er en teknologisk konsekvens i først at centralisere

at få det distribueret gennem et IP-netværk,” siger

it-driften i et virtuelt miljø, hvorefter virtualiseringen

chefanalytiker Anders Elbak, IDC.

forlænges ud til at omfatte pc´er, netværk og dataforbindelser. Virtualiseringen favner efterhånden hele it-

Det er tydeligt, at de følgende temahistorier fra det

infrastrukturen.

virkelige liv primært handler om tre ting. Detaljeret planlægning og god rådgivning – herunder outsourcing

”Vi ser tendenser, hvor virtualiseringen i stigende grad

eller egen drift og service. Desuden at få klarlagt for-

retter sig ud mod brugerne, og det er der meget ratio-

retningens behov, både nu og fremover, så virtualise-

nale i. Vi hører om mange positive erfaringer – primært

ringen sikrer redundans, kapacitetsudnyttelse og

i private virksomheder, men rationalet omfatter også

dataforbindelser, som rækker et pænt stykke ud i frem-

kommuner. Det minder mere og mere om de gode

tiden, uden at det koster en masse ekstra.

gamle dage, hvor brugeren havde en tynd klient og gik

Nr.02_ april 10_ side 20

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 21

Af Anna Eskelund

Virtualisering skaber adgang til data døgnet rundt For godt et år siden bad topledelsen it-afdelingen i Helsingør Kommune om at undersøge, hvordan kommunen kunne garantere oppetider og support hele døgnet. Kravet om 24/7 stammede primært fra sundhedspersonalet, da de er afhængige af at have elektronisk adgang til journaler døgnet rundt. Denne indledende undersøgelse har nu ført til et gennemgribende projekt om virtualisering. Helsingør Kommune er i gang med at virtualisere kommunens 135 servere. Projektet forventes endeligt afsluttet ved udgangen af 2010. Hele projektet er grundigt forberedt, men startede et helt andet sted. ”I begyndelsen af 2009 blev it-afdelingen bedt om at undersøge, hvordan vi bedst og billigst muligt kunne håndtere 24/7 oppetider og support. Det er især kommunens sundhedspersonale, som har brug for at tilgå journaler døgnet rundt,” fortæller itchef Kim Baumgarten, Helsingør Kommune. Desuden var Risk Management et vigtigt område at vurdere for it-afdelingen. Kommunens servermiljø var på det tidspunkt seks år gammelt. ”Derfor vidste vi, at vi skulle gøre noget inden for en overskuelig fremtid, så vi gik i udbud om outsourcing af driften af servere”. Efter at have gennemgået tilbud om outsourcing, kunne Kim Baumgarten konstatere, at det ville blive 3-4 gange dyrere at outsource, frem for hvis kommunen selv håndterede serverdriften. Og kommunen vil stadig ikke have løst problemet med oppeti-

der og support i døgndrift og Risk Management. Nyt overblik Resultatet af udbuddet blev derfor, at Helsingør Kommunes it-afdeling selv fortsatte med driften af it-serverne. Men den viden, som var kommet gennem udbuddet havde skabt et nyt overblik – ikke kun over kommunens servermiljø, men også et forretningsmæssigt overblik over kommunens fremtidige behov. ”Vi kunne se, at vi inden længe ville nå en grænse for, hvor længe servermiljøet kunne holde. Derfor begyndte vi at overveje virtualisering og lavede en grundig business case på, hvad det ville betyde at virtualisere vores servermiljø.” Med baggrund i den ”business case” kunne it-afdelingen sandsynliggøre forskellige gevinster: ”Der var en helt åbenlys miljømæssig gevinst ved at virtualisere vores servere. I dag har vi 135 servere og forventer at kunne virtualisere 80-90 procent af dem, så vi kan komme ned på under 20 servere. Det sparer strøm og det sparer hardware.”

Hertil kommer, at kommunen også er i gang med at konsolidere serverparken: ”At samle serverparken på få adresser ville kræve meget mere plads, end vi har til rådighed i dag, så der er også logistikmæssige fordele ved virtualisering.” Desuden havde kommunens indledende arbejde med at forberede udbuddet indenfor outsourcing klarlagt, at der vil kunne opstå rekrutteringsproblemer ved at skulle holde de mange servere i luften. ”I dag er der krise, og det er let at finde de rigtige medarbejdere. Men for relativt kort tid siden var det stort set umuligt at rekruttere it-folk med spidskompetencer, og den situation kan opstå igen,” siger Kim Baumgarten. Resultatet blev, at kommunen besluttede at virtualisere størstedelen af servermiljø på VMware vSphere platformen. For at sikre oppetider – med fokus på kommunens vigtigste applikationer – besluttede kommunen at skabe en redundant løsning på to forskellige adresser. ■

Få å op til 6 individuelle PC-arbejdsplad dser ud af blot 1 Windows PC med d SofftXpan p d. Spar PC-LQG L GN¡E E Spar strøm, vedligehold og minimér støjgener. Den prisvindende software sørger for fuld ydeevne til hver bruger. Har du 2 skærmudgange, så har du 2 PC C-arbejdspladser....

Nr.02_ april 10_ side 21

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 22

TE MA:

Af Anna Eskelund

KL sparer 250.000 kr. på virtualisering Ultimo 2009 virtualiserede KL sit servermiljø i et nyt netværks-design. KL sparer 250.000 kroner over de næste tre år på strøm, hardware og konsulenttimer.

I eftersommeren 2009 havde KL behov for at købe nye servere for at konsolidere og virtualisere deres servermiljø, som allerede var baseret på blade-servere. RespektIt, konsulentvirksomhed med speciale i netværk, sørger for drift og service på KL´s netværk. Og da RespektIt hørte, at KL overvejede at virtualisere sit servermiljø, påpegede de betydningen af at basere virtualiseringen på en gennemtænkt infrastruktur. Workshop afdækker behov ”I eftersommeren 2009 gennemførte vi derfor en workshop sammen med RespektIt. Målet var at klarlægge organisationens behov og brainstorme om, hvordan vi kunne lave et virtualiseret servermiljø, som både på kort og langt sigt svarede til vores behov for gennemsigtighed og overskuelighed - også hvad angår pris og med udgangspunkt i et gennemtænkt netværks-design,” fortæller itchef Thomas Fænø, KL. Behovsafklaringen var grundlaget for, at RespektIt kunne komme med oplæg til et design, der gav optimal sammenhæng mellem servere og netværk og hermed det bedste udgangspunkt for virtualiseringen af serverne. ”RespektIt vendte tilbage med forskellige, alternative løsninger. KL valgte en løsning, hvor man ved at udnytte en ny 10Gb teknologi på serverplatformene og lave et helt nyt design af netværket med 10Gb serveraccess – imod tidligere 1Gb - kunne forenkle og forbedre forbindelsen mellem serverinfrastruktur og netværk og spare en masse hardware på netværket væk.” Nr.02_ april 10_ side 22

”Vi valgte HP-servere, som havde de ønskede 10Gb-interfaces. Hermed kunne vi sørge for optimal adgang og samtidig spare 12 fysiske switche væk, ” siger Thomas Fænø. Undervejs havde KL også overvejet en ny Cisco coreswitch. Men selv om en tilsvarende switch fra HP ganske vist var lidt dyrere, så var den nødvendige kabling mellem Cisco switche og HP servere uforholdsmæssig dyr. Rent faktisk ville det koste over 17.000 kr. for hver server, vi ønskede at forbinde til core-switchen. Så totalinvesteringen blev samlet set billigere ved at vælge HP,” siger Thomas Fænø. Detaljeret plan Efter KL havde truffet sin beslutning lagde RespektIt en detaljeret plan for, hvordan udskiftning af servere, konsolidering og virtualisering, udskiftning af server-access switche, demontering af overflødiggjorte switche, skulle foregå. ”En torsdag i december 2009 gik fire mand i gang med det relativt store implementeringsprojekt. Vi startede kl. 17 og lukkede al it ned, og herefter gik vi i gang med hele projektet – klargøring af de nye HP-servere, implementering af det redesignede netværk mv.” ”Jeg var glad for, at vi havde en detaljeret plan for projektet. Alene dét at få kappet alle kabler til den gamle server access switch, samt 12 switche i rack-skabene var en omfattende affære. Selvom vi havde pæn og struktureret kabling, så tog det alligevel lang tid at fjerne de mere end 100 kabler, der bandt hele netværket sammen,” siger Thomas Fænø.

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 23

Undervejs i hele processen havde teamet en klar plan for, hvad der skulle nås og inden for hvilken tidsramme. ”Vi havde også en nødplan, så vi hele tiden kunne rulle baglæns, hvis der opstod problemer undervejs. Men det gik efter planen, og hele løsningen virkede første gang, da vi var færdige kl. 4 fredag morgen.” Undervejs gjorde teamet dog brug af nødplanen i det små: Det viste sig, at de ikke med sikkerhed kunne nå at flytte den blade-server, der skulle skabe redundans i det nye miljø. Denne proces er derfor udsat til lidt senere på foråret. 250.000 kr. over tre år Thomas Fænø er rigtig godt tilfreds med både løsning og proces. ”Vi sparer cirka 250.000 kroner over tre år. I denne opgørelse er strøm en stor post. Før trak vores UPS 45.000 VA, hvor den i dag kun trækker cirka 10.000. Desuden bruger vi naturligvis mindre strøm på at holde 24 nye servere i luften end de 120, vi havde før. Desuden går vores nye servermiljø i dvale om natten, hvilket giver ekstra besparelser.” ”Hertil kommer, at vi sparer penge på til konsulenter og på service. Service på de 12 switches, som nu er overflødiggjort, beløb sig før knapt 40.000 kr. om året. Ydermere havde vi før i tiden jævnligt behov for tilkøb af netværkskort til nye servere, og indimellem også køb af ekstra switch porte for at kunne forbinde de nye netkort – en post, der samlet set nemt løber op i over 100.000 om året.

Kort og godt KL overvejede i eftersommeren 2009 at købe nye servere til virtualisering. Men undervejs blev de gjort opmærksom på, at der også var behov for at skabe en optimeret infrastruktur for til fulde at kunne høste fordelene ved virtualiseringen og undgå ekstra omkostninger i fremtiden. Resultatet er blevet nye servere med 10Gb-interfaces for at skabe en enkel og optimal forbindelse mellem servere og netværk. Dette har givet god performance og bevirker samtidig, at KL har sparet 12 switche væk.

Så udover at alting er blevet lettere – vi kan få en ny server i luften på en halv time! – så sparer vi også penge,” siger Thomas Fænø. Udover at det virtualiserede servermiljø og den optimerede netværksdesign har givet både god performance og økonomi, så har det også skabt klare snitflader. ”KLs it-afdeling er ansvarlig for serverdriften, hvorimod RespektIt står for drift og vedligehold på netværket. Før i tiden befandt switche på blade-serverne sig i et ingenmandsland, hvor det var svært at afgøre, hvor ansvaret lå. I vores nye, virtualiserede servermiljø har vi en langt bedre definition ved at skelne mellem servere og infrastruktur.” ■

Mål hastigheden på netværket Skive kommunes IT afdeling har i bestræbelserne på at holde deres netværk optimeret og fri for fejl, investeret i test og måleinstrumenter, der hjælper dem med hurtig og effektiv fejlfinding og derved reducere udgifter og gener ved nedetid. Rådhuset og administrationen i Skive Kommune er fordelt på fire fysiske lokationer, og de ansatte i it-afdelingen yder service til 2500 it-brugere. It-konsulent Peter Deker Høegh, Skive Kommunes it-afdeling, siger: ”Vi leverer service til 2500 brugere i Skive Kommune, som også benytter sig af trådløs adgang, VPN klienter og i det hele taget kræver funktionalitet på applikationer og båndbredde, når de har brug for det. Så for at efterkomme it-brugernes behov og ønsker, og for at sikre den daglige drift, var vi på udkig efter et test- og måleinstrument som kunne hjælpe os med at klare disse opgaver. Ydermere er vi i gang med udrulningen af trådløst netværk på samtlige skoler i kommunen, hvortil vi også manglede noget måleudstyr. Valget faldt på Fluke Networks, EtherScope Series II, som opfylder vores krav til fejlfin-

ding, fejlretning og installationsbehov - i et og samme instrument – både til fiberkabler, LAN og WLAN”. Med stadigt større og mere komplekse it-netværk afføder det også et stigende behov for mere gennemsigtighed i netværket for de it-ansatte, der skal løse problemer på netværket. Denne gennemsigtighed opnår de ved at benytte sig af netværks test- og måleinstrumenter. "Vi har brug for et måleinstrument, som giver os mulighed for hurtig og direkte analyse af netværket. Et måleinstrument, der integrerer LAN og WLAN-analyse i et mobilt instrument, der gør os i stand til at finde fejl, når der er behov for det. Ofte får vi et overblik på få sekunder, og synligheden omfatter både hardware, applikationer og netværksforbindelser," siger Peter Deker Høgh. ■

Peter Deker Høgh

”

Vi har brug for et måleinstrument, som giver os

mulighed for hurtig og direkte analyse af netværket.

Nr.02_ april 10_ side 23

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 24

TE MA:

Af Anna Eskelund

Kører i minidrift Helsingør Kommunes it-afdeling har indrettet et lille VMware-miljø i det nuværende serverrum for at hente erfaringer til den kommende gennemførsel af virtualiseringen. Desuden er it-afdelingen i gang med at opbygge et nyt serverrum, der skal rumme det nye miljø.

”Vi har nu defineret en plan. Vi starter med at virtualisere vores 50 forretningskritiske servere. Denne del af processen er på plads i løbet af andet kvartal. Herefter går vi i gang med at virtualisere de resterende 85 servere og forventer at have afsluttet projektet ultimo 2010,” siger it-chef Kim Baumgarten. Han er rolig ved udsigten til det gennemgribende projekt: ”Vi har skabt et rigtig godt beslutningsgrundlag for it-projektet, hvilket efter min mening er alfa og omega. Mit råd til andre it-chefer og andre beslutningstagere i tilsvarende situationer er at tage sig den nødvendige tid til det forberedende arbejde. Det er meget vigtigt at kende forretningen og dens behov – både nu og i fremtiden.” ”Ved at analysere forretningens Rådhuset administrationen i Skive behov kanog man lave en kravspecifiKommune er fordelt på fire fysiske kation, der sikrer, at kommunen ikke lokationer, og de ansatte i it-afdelinvokser udservice af løsningen. er gen yder til 2500Desuden it-brugere. det vigtigt at skabe klarhed over behovet for at tilgå vigtigste applikaIt-konsulent PeterdeDeker Høegh, tioner og over de forskellige Skive kommunes it-afdeling,aspekter siger: ”Visikkerhed,” leverer service 2500 brugere i af sigertilKim Baumgarten. Skive kommune, som også benytter sig af trådløs adgang, VPN klienter og Behov for styring iUdover det hele taget kræver funktionalitet driftsmiljøet har det ifølge itpå applikationer og båndbredde, når chef Kim Baumgarten været vigtigt de har brug for det. Så for at efterat have gode rådgivere ved siden komme it-brugernes behov og øn-af sig i forløbet. sker, og for at sikre den daglige drift, ”Vi BusinessMann partvar har vi på udkig efter etmed test-som og måner i projektetsom – dels medhjælpe planlægleinstrument kunne os med at dissekonkret opgaver. Ydermere ning ogklare dels med er vi i gang med udrulningen trådimplementering, hvilket de eraf rigtig løst netværk på samtlige skoler i Nr.02_ april 10_ side 24

skarpe til. Men det har også vist sig, at de har et overblik over licenser og licensaftaler, som vi økonomisk har fået fordele af. Det viser sig, at der er forskellige licensmodeller, og hvis du ikke vælger den rigtige, kan det blive dyrt”. Og generelt synes Kim Baumgarten det er vigtigt at have adgang til andre og flere erfaringer end sine egne for hermed at kunne tage bedre beslutninger. Helsingør Kommune er med i en erfagruppe sammen med andre nordsjællandske kommuner. ”Jeg oplever det som meget værdifuldt at have et netværk af ligesindede personer, hvor vi kan give erfaringer videre og få del i andres. Kim Baumgarten ser frem til, at det nye servermiljø er etableret ved årsskiftet. kommunen, hvortil vi også manglede ”Der er en helt klar forventning i ornoget måleudstyr. Valget faldt på ganisationen om, at der er et ratioFluke Networks, EtherScope Series II, nale i at virtualisere. Jeg glæder mig som opfylder vores krav til fejlfintil at indfri den”. ding, fejlretning og installationsbe-

hov - i et og samme instrument – ■ både til fiberkabler, LAN og WLAN”.

Kort om Helsingør kommune: Helsingør skal over de næste 10 måneder konsolidere størstedelen af kommunens servere ned på seks VMware vSphere servere. Løsningen vil give en sikker platform for itdrift, hvor systemer kan køre videre på andre servere, hvis én af serverne skulle gå ned. Samtidig har Helsingør Kommune valgt at implementere en Disaster Recovery løsning. På en anden lokation bliver der etableret VMware hostservere, som kan tage over, hvis de mest afgørende forretningssystemer skal flyttes over på denne site for det tilfælde, at den primære lokation falder ud. leinstrument, integrerer LAN og Det er Siteder Recovery ManagerWLAN-analyse i et mobilt instruproduktet der bruges til at vament, der gør os i stand til at finde retage denne opgave. fejl, når der er behov for det. Ofte får Hele løsningen er baseret på vi et overblik på få sekunder, og synHP-servere og både -storage. Bladeligheden omfatter hardware, servere påog detnetværksforbindelprimære site og applikationer storagesystem påHøgh. hver enser,"etsiger Peter Deker kelt site, hvor alle data spejles af hensyn til sikkerheden.

Med stadigt større og mere komplekse it-netværk afføder det også et stigende behov for mere gennemsigtighed i netværket for de it-ansatte, der skal løse problemer på netværket. Denne gennemsigtighed opnår de ved at benytte sig af netværks Jeg oplever det som meget værdifuldt test- og måleinstrumenter.

”

at have et netværk af ligesindede

"Vi har brug for et måleinstrument, personer, hvor vi kan give erfaringer videre som giver os mulighed for hurtig og og få Kim Baumgarten direkte analyse af netværket. Et del må-i andres.

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.21 Side 25

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.22 Side 26

TE MA:

Af Lars Opsahl

Pas på faldgruberne i den virtuelle infrastruktu Virtualisering giver en række fordele som besparelser på server-siden. Men en vellykket virtualisering omfatter også et grundigt kig på den virtuelle og fysiske infrastruktur, hvis man vil komme i mål med projektet uden overraskelser. Virtuelle servermiljøer har vundet indpas i såvel offentlige som private organisationer i kraft af en række fordele. Virtualisering kan øge driftsstabiliteten og nedbringe omkostningerne ved it. For med virtualisering er det muligt at køre flere servere (for eksempel Windows og Linux) på én og samme fysiske server. Det gøres ved at installere et lag af software på den fysiske server (virtualiseringslaget), og så køre de virtuelle servere oven på dette lag. Ifølge Birger Carlsson, netværksingeniør hos RespektIt, ligger der i dette fænomen samtidig en udfordring af gammel vaner. For virtualisering byder på en ofte overset problematik i kraft af den faglige opdeling mellem server- og netværksfolk. ”Korrekt opsætning af det virtuelle netværk er nødvendigt – ellers risikerer man manglende redundans og skalerbarhed – og dermed en fordyrelse af projektet”, mener Birger Carlsson. ”Eksempelvis skal netværksfolkene have adgang til infrastrukturen, selv om det nu er blevet virtualiseret. Men det vigtigste er dog, at serverfolk og netværksfolk går sammen om at udarbejde kravspecifikationer og foretage indkøbet”.

Kapacitetsvurdering kræver dialog mellem faggrupper Birger Carlsson understreger, at det rent faktisk ikke er så svært at få netværksdelen af et virtualiseringsprojekt til at køre på skinner frem til vellykket implementering. Men hvis der traditionelt i en organisation har været ringe kommunikation mellem de to faggrupper, kan det indebære en udfordring. ”Virtuelle servere omfatter også etablering af en virtuel infrastruktur, og man skal vide, hvad man vil og har brug for helt ned på switch-niveau, da der er virkelig stor forskel på mulighederne med de forskellige switche på markedet”, understreger Birger Carlsson. I blade-servermiljøer er der for eksempel tale om fysiske switche, som organisationer efter Birger Carlssons mening risikerer at bruge alt for mange penge på: ”Før man udarbejder sin kravspecifikation bør server- og netværksfolk sikre sig viden om det konkrete kapacitetsbehov og ønsker til funktionalitet i infrastrukturen, herunder eksempelvis redundans. På denne måde kan man være sikker på, at man får en fremtidssikker, virtuel infrastruktur”. Kravene skal diktere løsningen Fremtidssikkerheden er i følge Birger Carlsson naturligvis begrænset af løsningen, da den billigste oftest også vil

SERVICE MANAGEMENT

DEL I

[S PQZ S[PQ TU_`[^UQ

Onsdag den 5. maj afholder itSMF forårskonference i Den Sorte Diamant. Vi vil fortælle den gode historie om IT Service Management i Danmark – og give jer mulighed for at drage nytte af andres erfaringer. Gå ikke glip af lejligheden til at mødes med itSMF’s medlemmer og sponsorer. Klik ind på: www.itsmf.dk for at se hele programmet og tilmelde dig.

itSMF Danmark

Rundforbivej 2

Nr.02_ april 10_ side 26

2950 Vedbæk

Telefon 45 65 05 59

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.22 Side 27

tur være den mindst fremtidssikrede. Det er dog vigtigt at få det bedste ud af det valg, man nu engang foretager. Og det gør man netop ved at lade kravene diktere udstyret eller i det mindste lave et fornuftigt design på det udstyr, man evt. vælger ud fra et rent økonomisk synspunkt.

blandt de nye teknologier, der giver mulighed for at simplificere netværket, så transport af lag 2 trafikken mellem to adskilte datacentre bliver nemmere. Teknologierne sikrer nemlig mindre administrativ byrde og lettere fejlfinding, end hvad en fysisk distribueret, virtuel infrastruktur ellers ville kunne byde på.

Kapacitetsbehovet påvirkes også af de ønsker, man har til sikkerhed i løsningen – og hvordan man har løst det.

”Udviklingen inden for virtualisering går rivende stærkt, og mange af dagens udfordringer kan løses med teknologier i morgen. Dermed kan man godt føle sig tilskyndet til at vente med investeringen. Man vil jo meget gerne have så meget som muligt for pengene, når man foretager investeringen. Men faktum er, at virtualisering allerede i dag giver adgang til optimering af kapacitetsudnyttelse og mulighed for besparelser. Derfor kan man med sindsro kaste sig ud i virtualisering, som med korrekt opsat virtuelt netværk kan give rigtigt meget for pengene og meget fine resultater på bundlinjen”, slutter Birger Carlsson.

”Cisco og VMware har gode whitepapers på området”, siger Birger Carlsson. ”Man skal dog være opmærksom på, at sikkerhed ofte omfatter opdeling af den virtuelle infrastruktur, som i den sidste ende kan påvirke kapacitetskravene. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart allerede fra starten, hvad det konkrete behov for sikkerhed er. Herefter skal det holdes op mod kapacitetsbehovet, pris ved forskellige løsninger etc.”. Husk at indregne test! Birger Carlsson peger på en anden og ofte forekommende problematik: ”Der er en tendens til at glemme test af den endelige løsning.” ”Man skal huske at få test med i løsningskontrakten. Herunder skal man sikre sig, at der foretages test af for eksempel redundante elementer, så man ikke bagefter står med ekstraudgift, fordi den redundante infrastruktur kun virkede på papiret – eller fordi det blev glemt under design af løsningen.”

■

”

Udviklingen inden for virtualisering går

rivende stærkt, og mange af dagens udfordringer kan løses med teknologier i morgen.

Nye teknologier gør flere ting nemmere Design af løsningen byder i øvrigt på et paradoks, hvis virtualiseringen skal ske på tværs af flere fysiske lokationer. For i denne forbindelse får man behov for på lag 2 at samle, hvad man ellers har adskilt på lag 3. Dette risikerer at introducere ekstra administration på netværkssiden. Men ifølge Birger Carlsson har bl.a. Cisco udgivet en række whitepapers om brugen af VPLS til at bære lag 2 mellem geografisk adskilte datacentre. Stacking, VSS og Multi Chassis Ethernet Link Aggregation er

Birger Carlsson Nr.02_ april 10_ side 27

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.22 Side 28

Af bestyrelsesmedlem Michael Voel Jensen, Kit@

nyt

”Cloud vokser ikke ind i himlen” I den senere tid har Cloud computing været meget omtalt. Aktuelt har været nævnt, at om få år vil samtlige kommunale it-afdelinger være oppe i skyen. Fald nu ned på jorden igen. I knapt 50 år har der været lignende begreber så som: Servicebureauløsninger, Facility Management, Outsourcing, ASP og nu Cloud Computing. Sidstnævnte har endda et omfattende katalog af smarte underbegreber som SaaS, EaaS, PaaS og IaaS. Samtlige underbegreber dækker imidlertid over det samme. Nemlig at en ekstern virksomhed mod betaling varetager nogle veldefinerede serviceopgaver for andre. Som det illustreres nedenfor er typen af serviceopgaver knyttet til den teknologiske udvikling. Så begreberne kommer og går, men servicen består. I kommunerne handler det fortsat om at bruge sund fornuft og at få løst en opgave, hvor det gøres bedst og billigst. 1960-1970’erne – Mainframes I 1960’erne og 1970’erne var der få store it-firmaer, så som IBM og Honeywell-Bull, som udviklede mainframes. IBM var langt den største. Mainframes var meget dyre i anskaffelse og drift. It-personale var efterspurgt og havde høje lønninger. Derfor var det kun de største organisationer som banker og forsikringsselskaber, der havde råd til egne anlæg. Andre virksomheder delte ét datacenter – eller som det hed dengang - servicebureau. Typiske opgaver vedrørte økonomi og løn. De første registre og programmer var i virkeligheden blot en samling hulkort. Begrebet Facility Management fik sin udbredelse. Eksempler på Facility Nr.02_ februar 10_ side 28

Management var IBM indenfor it, ISS indenfor rengøring) og MultiData indenfor lønsystemer. Datacentralen I/S af 1959 (DC) var et interessentskab af staten, amterne og kommunerne (KL). Formålet med Datacentralen (DC), var at udvikle og drive administrative systemer for stat, amter og kommuner. Af store tidlige systemer kan nævnes kildeskatten, der byggede på to store registre: CPR for personer og CIR (senere CVR) for virksomheder. I 1996 overtog CSC 75% af aktierne. Kommunerne dannede som bekendt Kommunedata i 1972, senere KMD. 1980’erne – PC’en skabes Udbredelse af minidatamater og ikke mindst PC’er muliggjorde en mere decentral IT-udvikling og drift. IBM lancerede IBM PC™ i 1981. En IBM PC kunne fås for 75.000 kroner. med en lille harddisk (5, 10, 20 MByte). Styresystemet DOS kunne fås via det lille firma Microsoft. IBM´s pcarkitektur var åben og den blev efter kort tid kopieret overalt og er som bekendt den mest udbredte i dag. Datakommunikation begynder så småt at blive udbredt. Men er stadig forholdsvis dyr, langsom og ustabil. I Kommunerne anvendes hovedsagelig Kommunedata og der opbygges samtidigt lokale it-afdelinger, der tog sig af mail- og kalendersystemer, tekstbehandling, ESDH, lokalnetværk, indkøb af IT-udstyr, support af brugere m.m.

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.22 Side 29

1990’erne – pc’er og Internet Brugen af pc’er og Internet slår for alvor igennem. Begreber som outsourcing og insourcing vinder indpas. Og typisk er størstedelen af kommunale it-opgaver (målt i kroner) outsourcet til eksterne firmaer, især til KMD. Der dukker også andre konkurrenter op: Silkeborg Data (lønsystem), ØSIndsigt fra EG samt flere leverandører af ESDH-systemer. KMD fik stigende konkurrence på virksomhedsløsninger uden for monopol-området. De fleste kommuner har nu deres egen it-afdeling. 2000’erne – Cloud computing Cloud har fået navn efter den sky, som ofte symboliserer Internettet. Cloud Computing er således stabile bredbåndsforbindelser til Internettet kombineret med kraftige datacentre. Løsninger så som JobNet, Borger.dk, Virk.dk, Sundhed.dk, Google, Amazon er eksempler på Cloud Computing. I 1981 var 213 computere fra forskellige universiteter bundet sammen – 10 år efter var tallet mere end 300.000. I 1996 brugte 12 procent af danskerne internet i gennemsnit to timer om ugen. Ifølge Danmarks statistik havde 86 pct. af de danske familier i 2009 computer i deres hjem, 83 pct. har internet, og 76 pct. har bredbånd til Internettet.

Kommunalreformen har nedbragt antallet af kommunale it-afdelinger til 98. Der er herefter øgede krav til it-sikkerhed, formaliserede arbejdsgange (ITIL, Prince II), driftsstabilitet, døgnovervågning, faglige spidskompetencer m.m., som kan være vanskeligt eller forholdsvis dyrt at indfri for mindre it-afdelinger. Nogle af de allermindste kommuner, så som Samsø og Fanø har derfor valgt at outsource stort set alle it-opgaver til KMD. Tilbage er blot få medarbejdere til at holde styr på kontrakter og leverancer.

■

1990’erne – pc’er og Internet

2000’erne – Cloud computing

Virtualisering har gjort det muligt at konsolidere mange fysiske servere til forholdsvis få. Ved hjælp af virtualisering kan kapaciteten udnyttes hurtigt og effektivt. Og der kan samtidigt opnås væsentlige besparelser på blandt andet strømforbrug. Der er en global tendens til at samle flere mindre it-centre til få store. Dette er især muliggjort af stabile bredbånd til Internettet. KMD er solgt til kapitalfonde og har fremover et mere kommercielt forhold til kommunerne. Kombit er fremover kommunernes repræsentant i forhold til udvikling af nye større fælles it-systemer. Kombit vil sikre, at der er sund konkurrence på leverancer af kommunale it-systemer uden for transitionsaftalen.

1960-1970’erne – Mainframes

Hvad sker der med offentlig it-drift? Det er tankevækkende, at KMD i mange år har været kommunernes fælles udviklings- og center. Cirka halvdelen af kommunernes samlede it-budget går i dag til KMD. Det er ærgerligt, at KMD blev solgt på grund af en lov om mere end 25 procent omsætning udenfor kommunerne. En del af salgssummen fra KMD administreres som bekendt af Kombit, der fremover primært skal stå for udvikling af nye fælles it-systemer til den kommunale verden. Kombit tager sig i første ombæring ikke af drift af it-systemer. Driften placeres, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Det kan medføre, at nogle kommuner frivilligt opbygger fælles driftscentre for at opnå stordriftsfordele. Disse lokale driftscentre kan igen blive konsolideret i større driftscentre for til sidst at ende med ét nyt fælleskommunalt driftscenter eventuelt ejet af KL og/eller Kombit. Dette nye driftscenter kan så ende med at blive solgt til en privat virksomhed. Det er jo ligeledes spændende at følge udviklingen på det statslige område. Når Statens IT er en realitet, skal de kommunale it-systemer også drives herfra? Eller skal Statens it sælges til en privat virksomhed ligesom i sin tid Datacentralen og KMD

1980’erne – PC’en skabes Nr.02_ februar 10_ side 29

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.22 Side 30

NYT FRA

Kit@

Tak til alle deltagere på generalforsamling og temadag i Kolding den 4. og 5. marts På generalforsamlingen blev it-chef Ole Aasmoe, Horsens Kommune, valgt ind i bestyrelsen for Region Midt. Han overtager pladsen i bestyrelsen efter it-chef Hans Jørgen Jensen, Herning Kommune. Foreningen takker for Hans Jørgens indsats og byder Ole velkommen i bestyrelsen. Formand it-chef Jørgen Kristensen, Egedal Kommune, blev genvalgt uden modkandidat, og han er frisk på at fortsætte to år mere.

På temadagene var der meget relevante indlæg for it-chefer i kommuner og regioner. Den første dags tema, umiddelbart efter generalforsamlingen, handlede meget om de fælleskommunale it-initiativer, hvor Kombit holdt indlæg om transitionsaftalen og gav en status over de større itprojekter, som de er involveret i på kommunernes vegne. Spørgelysten og interessen var intens.

På andendagen handlede det mere om de ydre omgivelser, som kan influere på it-afdelingernes hverdag. Først med et indlæg om digital velfærd med KMD´s direktør Lars Monrad Gylling, som gennem det Digitale Råd gerne vil digitalisere folkeskolen og ældreområdet. Efter ham kom indlæg om EU´s nye kontroldirektiv ved advolat Majse Jarlov, og underdirektør Niels Frederiksen, SKI, som gav et bud på fremtiden. Til sidst kom et indlæg om Højhastighedskommissionens rapport fra It- og Telestyrelsen.

Materiale fra både Generalforsamlingen og Temadagene ligger tilgængeligt på intranet på www.itchefer.dk

IT Contract Manager – efterår 2010 Arbejder du med IT-kontrakter, er dette uddannelsen for dig. Evalueret af deltagere som det bedste kursusforløb de har haft. Uddannelsen afholdes på det dejlige Hotel Hesselet i Nyborg den 9. og 10. september, 28. og 29. oktober samt 11. og 12. november 2010. Se mere på www.bvhd.dk/kurser, hvor du også kan tilmelde dig online Du er også meget velkommen til at kontakt advokaterne Hanne Bender eller Peter Lind Nielsen på telefon 72 24 12 12 eller itcm@bvhd.dk.

Nr.02_ april 10_ side 30

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.22 Side 31

Oplev

': 2IÀFH

RE MI ER E!

RING FOR RING *5$7,6 *5 $7, 7 6 7(67 7(67

.RPIRUWDEHO NRPPXQLNDWLRQ ': 2IÀFH HU HW KHOW Q\W HQNHOW VLGHW '(&7 KHDGVHW WLO NRQWRUWHOHIRQ RJ VRIWSKRQH 'HW HU EUXJHUYHQOLJW RJ NRPIRUWDEHOW RJ GHW HOHJDQWH GHVLJQ V WWHU IRNXV Sn NRPIRUW RJ HIIHNWLYLWHW 0HG ODQJGLVWDQFH WUnGO¡V U NNHYLGGH EOLYHU GX L VWDQG WLO DW EHY JH GLJ IULW RPNULQJ Sn NRQWRUHW XGHQ QRJHQ OHGQLQJ GHU KROGHU GLJ WLOEDJH ': 2IÀFH V WWHU Q\H VWDQGDUGHU IRU O\G RJ E UHNRP IRUW 'X IRUI¡UHV DI HQ NODU RJ YDUP O\G L K¡M NYDOLWHW PHG +' O\G LQGLYLGXHOOH E UHO¡VQLQJHU QHP SDUULQJ DI KHDGVHW RJ EDVH VDPW WDOHWLG WLO HQ KHO DUEHMGVGDJ PHG LQWHOOLJHQW KXUWLJ ODGQLQJ $FWLYH*DUG70 EHVN\WWHU GLJ PRG DNXVWLVNH FKRN .RUW VDJW YLO GX Q\GH EHKDJHOLJH VDPWDOHU PHG NRQWRU WHOHIRQ RJ VRIWSKRQH ² L pW KHDGVHW GDJHQ ODQJ

RING FOR MERE INFO: 7027 6669

)XQNWLRQHU ) XQNWLRQHUU

7 7UnGO¡VW KHDGVHW '(&7

UUnGO¡VW KHDG GVHW '(&7

.YDOLWHWV GHVLJQ .YDOLWHWV GHV LJQ 9DUP RJ QDWXUOLJ O\G L K¡M NYDOLWHW PHG 6HQQKHLVHU +' O\G :LGHEDQG

9 D DUP RJ QDWX XUOLJ O\G L K¡M NYDOLWHW PHG 6HQQKHLVHU + +' O\G :LGHEDQG

1RLVH &DQFHOOLQJ PLNURIRQ RJ '63 'LJLWDO 6LJQDO 3URFHVVLQJ

1RLVH &DQFHO 1RLVH &DQFHOOOLQJ PLNURIRQ RJ '63 OOLQJ PLNURIRQ RJ '63 'LJLWDO 6LJQDO 3 'LJLWDO 6LJQDO 3URFHVVLQJ

0XOWLXVH ² NDQ EUXJHV PHG NRQWRUWHOHIRQ RJ VRIWSKRQH 0XOWLXVH ² ND QH Q EUXJHV PHG NRQWRUWHOHIRQ RJ VRIWSKRQ +¡M NRPIRUW )OHUH E UHPXOLJKHGHU ² ¡UHNURJ RJ KRYHGE¡MOH )OHUH E UHP PXOLJKHGHU ² ¡UHNURJ RJ KRYHGE¡MOH /HWY JW ² YHMHU JUDP PHG ¡UHNURJ RJ JUDP PHG KRYHGE¡MOH /HWY JW ² YH MHU JUDP PHG ¡UHNURJ RJ JUDP PH HG KRYHGE¡MOH 7DOHWLG WLO HQ KHO DUEHMGVGDJ ² WLPHU :LGHEDQG HOOHU WLPHU 1DUURZEDQG 7 DOHWLG WLO HQ D KHO DUEHMGVGDJ ² WLPHU :LGHEDQG HOOH HU WLPHU 1DUURZEDQG /DQJ VWDQGE\ WLG /DQJ VWDQGE\ \ WLG ,QWHOOLJHQW KXUWLJ ODGQLQJ ,QWHOOLJHQW KX XUWLJ ODGQLQJ (NVWUHP QHP SDUULQJ DI KHDGVHW RJ EDVH (NVWUHP QHP P SDUULQJ DI KHDGVHW RJ EDVH %DVHVWDWLRQHQ NDQ EUXJHV PHG ÁHUH KHDGVHWV Q NDQ EUXJHV PHG ÁHUH KHDGVHWV %DVHVWDWLRQH $FWLYH*DUG EHVN\WWHOVH $FWLYH*DUG EHVN\WWHOVH .RPSDWLEHO PHG 8QLÀHG &RPPXQLFDWLRQV 8& ² LQNO 06 &RPPXQLFDWRU . RPSDWLEHO P PHG 8QLÀHG &RPPXQLFDWLRQV 8& ² LQNOO 06 &RPPXQLFDWRU .RQIHUHQFH NDOG PHG RS WLO EUXJHUH . RQIHUHQFH N NDOG PHG RS WLO EUXJHUH $XWRPDWLVN :LGHEDQG 1DUURZEDQG $XWRPDWLVN : :LGHEDQG 1DUURZEDQG /DQJ U NNHYLGGH ² 2S WLO PHWHU / /DQJ U NNHY NN LGGH ² 2S WLO PHWHU LGG 2 WLO W %UXJHUYHQOLJ EHWMHQLQJ %UXJHUYHQOLJ EHWMHQLQJ ,QWXLWLY EUXJHUJU QVHÁDGH ,QWXLWLY EUXJH HUJU QVHÁDGH (OHNWURQLVN U¡UO¡IW (+6 WLO EO D $YD\D &LVFR 3RO\FRP RJ $DVWUD WHOHIRQHU (OHNWURQLVN U¡ ¡UO¡IW (+6 WLO EO D $YYD\D &LVFR 3RO\FFRP RJ $DVWUD WHOHIRQHU

'HFWHO $ 6 Ċ +HVVHODJHU Ċ %U¡QGE\ 'HFWHO $ 6 Ċ +HVVHODJHU Ċ %U¡QGE\ 7 7HOHIRQ Ċ )D[ Ċ GHFWHO#GHFWHO GN Ċ ZZZ GHFWHO GN HOHIRQ H Ċ )D[ Ċ GHFWWHO#GHFWHO GN Ċ ZZZ GHFWHO GN

Nr.02_ april 10_ side 31 H

kit@0210.e$S:Layout 1 26/03/10 09.22 Side 32

8QGHUYLVQLQJ DQQR " 8 QGHUYLVQLQJ DQQR "

)n HQ PRGHUQH FHQWUDO OยกVQLQJ WLO KnQGWHULQJ DI VNROH ,7 & ,7 6NROH9', ,7 GHU YLUNHU *ODGH EUXJHUH %HVSDUHOVHU ย )RNXV Sn XQGHUYLVQLQJ L VWHGHW IRU WHNQLN ย )RUEHUHGHOVH KMHPPHIUD XGHQ PXOWLPHGLHVNDW ย 7LGVVYDUHQGH PXOLJKHGHU IRU LQGLYLGXHO XQGHUYLVQLQJ ย 0RGHUQH VNROH ยฑ EUXJ DI HJHQ 3& 0DF 6PDUWSKRQH HWF ย *RG LW VHUYLFH L VWHGHW IRU EUDQGVOXNQLQJ ย &HQWUDOW VW\UHW PLOMยก DSSOLNDWLRQHU VWLOOHV WLO UnGLJKHG HIWHU EHKRY ย ย NRQRPLVN DWWUDNWLY OยกVQLQJ ยฑ JLYHU SHQJH DOOHUHGH IยกUVWH nU

(Q ย OยกVQLQJ GHU WLOJRGHVHU DOOH LQWHUHVVHU L XGGDQQHOVHVVHNWRUHQ ( Q ย OยกVQLQJ GHU WLOJRGHVHU DOOH LQWHUHVVHU L XGGDQQHOVHVVHNWRUHQ

Nr.02_ april 10_ side 32

.RQWDNW RV Sn HOOHU F LW GN .RQW WDNW RV Sn HOOHUU F LW GN