2010-12

KOMMUNERNES IT MAGASIN Nr. 06 december 2010 ISSN 1399-7947

Kit

Udbetaling Danmark: 140.000.000.000 kr.

85 kommuner støtter digital strategi Nej til fælleskommunalt call-center Tema: Velfærdsteknologi for 41 mia. kr.

Nr.06_december Nr.05_oktober 10_side 1

Gå den direkte vej KMD OPUS. ET INTEGRERET VIRKSOMHEDSSYSTEM DER BINDER ARBEJDSPROCESSERNE TÆTTERE SAMMEN Forbered dig på at gå nye veje, når det gælder drift og ledelse af din organisation.

KMD Opus er det første integrerede virksomhedssystem til kommuner. Det bygger på erhvervslivets foretrukne it-platform, SAP – hvor skel og siloer brydes ned, og ét sammenhængende system håndterer alle kritiske forretningsprocesser. Spørg til KMD Opus næste gang, du møder KMD, eller klik ind på kmdopus.kmd.dk

1 Indhold

2

5

nummer 6 · december 2010

36

4

Udbetaling Danmark: 140.000.000.000 kr.

Side 6

Kommuner bakker op om digitalisering Side 8

KLs top i brechen for FLIS Side 12 Udbudsrådet: Privatiseringer en nødvendighed Side 16 Stadsdirektør Niels Højberg, Aarhus: Velfærdsteknologi løfter serviceniveauet Side 18 Gladsaxes ældre får sensorer som alarmsystem Side 20

Tema: Velfærdsteknologi til 41 mia. kr.

Side 19

KOMMUNERNES IT MAGASIN

Kit@

Udgiver: KIT@– Kommunale It chefer.

Formand: Jørgen Kristensen Egedal Kommune For information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4630 5066 Flemming@kjaersdam.dk

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, la@koncept-net.dk

Redaktionsudvalg: Jørgen Kristensen, Egedal Kommune Michael Voel Jensen, Hørsholm Kommune Flemming Kjærsdam Louise Andersen

Layout: www.znildt.dk Forsideillustration: Nick Etlar Eriksen, ID4Real Tryk: Jørn Thomsen A/S Oplag: 7.200

Miljø med bits og bytes!

Miljøkampen har forlængst sneget sig ind i it-verdenen. Vi har løsningerne, der giver kommunal it mere end et grønt drys.

Grøn it er kommet på dagsordenen i danske kommuner, og det er et omfattende emne. Fra pc’er i genbrugsmaterialer over strømforbrug på serverne til papirløse sagsgange, videokonferencer som erstatning for rejser og meget mere.

Der kan være både kontante fordele og en imagemæssig gevinst at hente.

Åbne standardløsninger fra Fujitsu tager miljøhensynene med ind i processerne, i hardwaren, og gør det lettere at ændre rutiner og tilpasse kommunens it-platform til den grønne virkelighed. Digitalisering af sagsbehandling og dokumenter er blot nogle af de områder, hvor vi kæmper for din frihed til at være miljøvenlig. Kontakt os og hør mere.

HE

dPU

B

L

T

IC

SOLU IO

N 3blondes 10

T

D E T F R I E VA L G

Fujitsu har mange års erfaring med udvikling og implementering af effektive, åbne standardsystemer til den offentlige forvaltning, både herhjemme og i udlandet. Løsningen hedder dPublic og rummer med Prisme, eDoc, SD Løn og LIS moduler til økonomistyring, sagsstyring, løn og ledelsesinformation.

Lautrupbjerg 9 • 2750 Ballerup • Tlf. 4489 4489 • Fax 4489 4300 • fujitsu.dk

LED ER : Af Jørgen Kristensen, formand for KIT@

Fra maskinmester til forretningsstrateg Som det fremgår af årets sidste nummer af Kit-magasinet er hele det offentlige Danmark nu for alvor sat i Digitaliseringens og det store samarbejdes tegn. Agendaen for effektiviseringer og at gøre ting smartere har endelig fundet en værktøjskasse. At bruge de muligheder der er ved at omlægge og optimere forretningsgange med afsæt i informations- og kommunikationsteknologien. Der er i sjælden grad fokus på at høste gevinster og effekter gennem indførelse af nye administrationsfællesskaber og automatisering af borgerbetjeningsrutiner. Vi begynder også at ane bølgen af anvendt borgernær teknologi på vej ind i kommunernes plejeog behandlingsområder.

Det er alt i alt en positiv udvikling. De eksempler, vi i temaet om velfærdsteknologi kan præsentere, vidner om at der både lokalt og centralt kan høstes resultater af at bruge teknologi på nye måder til større gavn for borgere, der har brug for hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen.

Modsat er der ingen tvivl om, at denne bølge af fælleskommunal vilje til og eksternt pres fra centralt hold om at digitalisere, automatisere og maskinisere offentlige arbejdsgange og serviceydelser sætter it-afdelingerne under gevaldigt krydspres.

De dage, hvor oplevelsen af de kommunale It-chefers arbejde fortrinsvis bestod i at have styr på maskinrummet og på de administrative medarbejders pc-arbejdspladser er uigenkaldeligt forbi. Det er vigtigt at have styr på sine leverancekontrakter i forhold til it-forsyning, kommunikationsstandarder og systemafvikling. Men det er vigtigt at spotte og favne nye muligheder for at teknologiunderstøtte alle dele af den mangfoldige og oftest komplekse, kommunale virksomhed.

Det kræver forretningsindsigt og stor indlevelsesevne i andres virkelighed. Det er kompetencer, som ikke blot kan erhverves ved at tillære sig teknologi eller studere ved de højere videnskaber. Den kommunale it-chef skal kommunikere og formidle til mange sider, fokusere på at være sparringspartner for topledelsen eller være en del af den, og

kunne agere som forretningsstrateg og forandringsagent for resten af organisationen. Rollen skifter fra maskinmester til forretningsstrateg.

Paradoksalt nok ligger der også en særlig opgave for itcheferne i at kunne gennemskue og komme med prioriteringsforslag til digitaliseringsindsatsen, når organisationen begynder at vise tegn på metaltræthed og forstoppelse, fordi ambitionerne ikke står mål med de faktiske ressourcer til implementeringen. For der er åbenbart ikke grænser for, hvad kommunerne bør kunne konkurrenceudsætte, udlicitere, sagsomlægge eller automatisere på en og samme tid.

Uanset, hvad der er op og ned, har vi i kommunerne ikke råd til at lamme organisationen eller lukke af for borgerbetjening, fordi vi ikke magter at gennemføre de mål, vi eller andre havde sat med nye forretningsmetoder, ændret teknologianvendelse og øget digitalisering.

Hvis vi kigger kritisk på aktørerne bag omkostningsberegningen af den centrale digitaliseringsindsats, er det interessant at iagttage, hvordan imaginære ydelser prissættes, og hvordan pengestrømmene i de digitale sagsforløb tager form og flytter sig rundt både imellem den offentlige sektor og de private virksomheder, der belejligt hjælper det offentlige med at løse opgaver.

Vi vil i den kommende periode kigge på den stigende kapitalisering af de transaktionsomkostninger, de nye fællesoffentlige løsninger genererer. De vil langsomt, men sikkert medføre et mindre provenu i forhold til det faktiske besparelsespotentiale, der kunne have været høstet ved at anvende elektronisk understøttet borger selv- og medbetjening.

Med de interessante strømninger og kastevinde i det fællesoffentlige farvand er der ingen tvivl om, at de kommunale it-chefer gør mere gavn på kommandobroen som navigatører og styrmænd end i maskinrummet, hvis vi skal lande alle de digitale containere med indholdet intakt i sikker havn til gavn for borgerne.

Nr.06_december 10_side 5

@

Af Niels Torben Volqvartz

nyt

Udbetaling Danmark:

140.000.000.000 kr.

Om ni dage vedtager Folketinget den endelige køreplan for Udbetaling Danmark, som vil flytte kommunale udbetalinger på 140 mia. kr. over under ATPs vinger. Det er en køreplan, som regeringsflertallet presser igennem uden EU-udbud.

Mantraet for at flytte udbetalinger fra kommunerne over til ATP hedder ”sikker drift”. Det omfatter udbetalinger og den centrale sagsbehandling af folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge eller børnebidrag, der senest skal gå i gang efteråret 2012.

Kit-Magasinets research hos Danmarks Statistik viser, at beløbene, der flyttes fra kommunerne, løber op i 140 mia. kr. årligt som kommunerne i dag håndterer gennem sagsbehandling og udbetalinger, når borgere skal have folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge eller forskudsvist udbetalt børnebidrag (barselspenge red.)

Den 1. november 2012 er den endelige deadline, hvor det tidligere OS, Objektiv Sagsbehandling, som nu er døbt ”Udbetaling Danmark” bliver lagt ind under ATPs vinger.

ATP er den ansvarlige virksomhed for Udbetaling Danmark, som KL og regeringen udpegede til at tage sig af sagsbehandlingen i fem centre som led i økonomiaftalen for 2011. Centrene skal ligge i Frederikshavn, Holstebro, Haderslev, Vordingborg og Hillerød.

Der er tale om en enorm personalemæssig, organisatorisk, og teknologisk udfordring: ”Det er det samme som at etablere fem danske mellemstore virksomheder, men vi er glade for opgaven. Fokus er først og fremmest på personale, at finde lokationer, sætte centrene op inklusiv processer, træning og infrastruktur,” understreger underdirektør Ellen Dalsgaard, ATP. Tiltrækning af medarbejdere Allerede i november gik den første information om mulighederne ud til de relevante mulige medarbejdere i kommunerne. Informationen sker i et samarbejde mellem ATP, KL og HK. Det er næppe nogen let opgave at tiltrække de rette medarbejdere, men ATP mener at have gode kort på hånden. Hver medarbejder i ATP har fem årlige kompetencedage til at udvikle sig i, og 90 procent af ledelsens tid går på ledelse af medarbejderne.

Betragtelig it-opgave It-opgaven er også betragtelig. I første omgang pilles der ikke ved fagsystemerne, som kører videre i KMD uden Nr.06_december 10_side 6

udbud, fordi regeringen ønskede en løsning så hurtigt, at det ikke var muligt for nogen anden leverandør at byde ind på opgaven.

Ellen Dalsgaard: ”Mantraet er sikker drift. Vi skal i første omgang ikke ændre i systemerne, men på arbejdsdelingen mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. It-udfordringen ligger på to områder, nemlig de monopoliserede fagsystemer med forudsætningssystemer og de generelle it-systemer, som skal konsolideres fra 98 forskellige systemer, der forhåbentlig ikke er for forskellige.”

Når den sikre drift er etableret, så er det hensigten, at monopolsystemerne fra KMD skal ud i fri konkurrence.

Ellen Dalsgaard: ”Vi er allerede i gang med at se på mulighederne for at udsætte systemerne for konkurrence.”

Pengestrømmen ikke fastlagt Det er ikke muligt at følge pengestrømmen for de 140 mia. kr., for lovgivningen er i skrivende stund ikke på plads. En lov ventes vedtaget om ni dage. Endnu et ventet lovforslag til foråret skal fastlægge snitfladerne mellem de involverede institutioner og afregningsmodellen.

Men et er sikkert: ”Som udgangspunkt skal pengene ikke ligge i vores kasse, men vi er ved at afdække processen,” pointerer Ellen Dalsgaard.

Besparelse 300 mio. kr.

Det er forudsætningen for centraliseringen af den objektive sagsbehandling, at der skal spares 300 mio. kr. om året, og det skal ske gennem en reduktion af medarbejderstaben til 1.500 årsværk. På nuværende tidspunkt er 2.000 kommunale årsværk beskæftiget med objektiv sagsbehandling. Men kun 1.000 årsværk skal kunne løfte opgaven i løbet af to år efter 1. november 2012, mens 500 årsværk bliver tilbage i kommunerne for at håndtere de svage borgere, som skal kunne henvende sig i kommunernes borgerservice.

Finansministeriet havde dog først foreslået tre centre, men det er blevet til fem centre.

Ellen Dalsgaard: ”Du må spørge regeringen om hvorfor det er blevet til fem centre, det har vi ikke haft indflydelse på. Men når vi først får kigget rigtig godt på processerne, så venter jeg yderligere effektiviseringer. Vi skal ikke spørge borgerne om oplysninger, som vi kan trække fra andre registre.”

Snitfladen til kommunerne Der arbejdes på højtryk med at afklare en hensigtsmæssig snitflade, så borgeren ikke skal frem og tilbage mellem Udbetaling Danmark og kommunernes borgerservice. Det venter Ellen Dalsgaard er på plads inden årets udgang. Og borgerservicecentrene kommer til at trække på de samme systemer som Udbetaling Danmark, men får taget nogen af rettighederne fra sig, som de har i dag.

Det er ifølge Ellen Dalsgaard styregruppen for Udbetaling Danmark, der har besluttet det markante og politisk synlige navn, Udbetaling Danmark: ”Det handler jo om en af grundpillerne i det danske velfærdssamfund, som vi danskere skal føle stolthed over, og navnet signalerer, at det er en offentlig myndighed.”

De fem sagsområder: Boligydelse til pensionister, inkl. ældreboliger

8,5 mia.kr.

Boligsikring til familier, enlige (ekskl. pensionister)

2,6 mia. kr.

Førtidspension

31.4 mia. kr.

Folkepension

84.5 mia. kr.

Børnebidrag + Barselsdagpenge:

10,6 mia. kr.

I alt: 137,6 mia. kr. (2008)

Research: Kit-Magasinet/Kilde: Danmarks Statistik

”

Ellen Dalsgaard, underdirektør, ATP

Så i første omgang pilles der ikke ved fagsystemerne, som kører videre hos KMD uden udbud.

Musikhuset

Aarhus 6.-7. April Læs mere på digitaliser.dk/ group/558578

DANMARK

Musikhuset Aarhus 6-7 april

DIGITALISER

2011

Vil du være med til at sætte dagsordenen for digitaliseringen af Danmark?

Digitaliseringskonferencen er det årlige mødested for alle, der arbejder med offentlig it. Her bliver de nyeste tendenser præsenteret og drøftet i lyset af konkrete erfaringer fra store og små projekter.

vilkår for den offentlige sektor og en international åbenhedsbølge, som omfatter et samspil mellem nye teknologier og forventninger til myndighedernes dialog med omverdenen.

Krisen har betydet, at omvæltningerne i den offentlige sektor sker lige nu og kræver både politiske, organisatoriske og tekniske svar.

Gå ikke glip af to dage med interessante oplæg, engagerende debatter, udbytterig networking og fantastisk stemning.

Åbenhedsbølgen tager i stigende grad afsæt i open government med åbne data og involvering af borgerne både i beslutningsprocesser og i skabelse af ydelser. På Digitaliseringskonferencen undersøger vi løsninger og muligheder.

Årets Digitaliseringskonference skal ses i lyset af både markant forandrede

Tilmeld dig allerede nu på www.digitaliser.dk

@

Af Flemming Kjærsdam

nyt

Kommunerne vil digitalisere forretningen

Kommuner prioriterer digitalisering af de store serviceområder højest. Mere end 80 procent af de kommunale topfolk ser digitalisering af byggesager som det vigtigste område inden for teknik- og miljø. Det fremgår af 85 kommuners svar til KL om den fælleskommunale digitale indsats. Når det kommer til børn og unge, mener tre ud af fire kommuner, at der skal flere digitale læringsmidler ind i Folkeskolen og at eleverne i 2013 skal kunne koble deres egen computer eller e-reader på skolens net og aflevere opgaver via internet.

Der er også fokus på digitalisering af sundhedsområdet, hvor 81 procent mener, at der skal digitale standarder i kommunikationen mellem læger og sygehuse. Inden for jobcen-

tre mener 96 procent af kommunerne, at det skal være nemmere at få dataadgang og at besværet med flere forskellige it-systemer skal væk.

Så hus, job, helbred og børnene – ting, der vejer tungt i hverdagen for os alle, vil kommunerne effektivisere med digitale løsninger.

Bakker op om digital strategi

Kommunerne bakker op om den fælleskommunale digitale indsats. Især inden for de tværgående initiativer som Dokumentboks og Digitale Ambassadører, hvor tre ud af fire kommuner positive.

Efter at have gennemført en høring hen over sommeren blandt landets kommuner, tegner der sig nu et billede af total opbakning til den fælleskommunale digitale indsats.

Udover opbakningen til strategien, er der også en række konkrete sags- og serviceområder som de 85 kommuner, der har svaret prioriterer højt. 87 procent af kommunerne prioriterer, at kommunerne digitaliserer byggesagsområdet. 81 procent mener, det er vigtigt at få standardiseret området mellem læger og sygehuse. 96 procent vil gerne have adgang til data og kunne genbruge data på jobcentrene.

Der er med andre ord fodslag i landets kommuner til den fælleskommunale indsats. Svarene giver tydelige tegn på, hvor digitaliseringen er på vej hen de kommende fem år. ”Vi ser nogle meget klare, positive svar fra kommunerne. Men de skal også tages som udtryk for, at politikere og kommunaldirektører godt er klar over, at mange af de nuværende ansatte i kommunerne, er gået på pension om fem år. Alene dét udgør et problem, fordi det bliver svært at rekruttere nye medarbejdere. Så samtidig med effektiviseringen kræves der også en modernisering af de kommunale arbejdspladser, som fører de nye værktøjer ind i arbejdsrummet,” siger chefkonsulent Kjeld Romer Larsen, Center for Borgerbetjening og IT-politik i KL. Digitaliseringen omfatter ifølge Kjeld Romer Larsen brede kompetencer, der i en del tilfælde ikke har ret meget med it at gøre. Tre ud af fire ønsker ”øget anvendelse af digitale læringsmidler i folkeskolen”. Et tilsvarende antal mener, at i 2013 kan eleverne koble deres

Nr.06_december 10_side 8

Læs artikler om kommunernes høringssvar på de efterfølgende sider.

egen computer eller anden e-reader op mod skolens netværk”. ”It i undervisningen er udtryk for de brede kompetencer, hvor elever kan komme til at aflevere opgaver fra egen computer. Det vil kunne forandre undervisningen i klasselokalerne og dermed også ændre rekrutteringsgrundlaget i fremtiden. Og når opgaverne ligger besvaret på internettet vil lærerne også bruge mindre tid på at rette dem. Det er på undervisnings- og ældreområdet, at digitaliseringen vil kunne have stor nytteværdi og det har ikke så meget med it at gøre.”

Kommunerne er blevet spurgt om 35 indsatsområder inden for digitalisering. Heraf har 85 kommuner besvaret undersøgelsen, som Kit-Magasinet har fået adgang til. Der er klare tendenser til, at kommunerne gerne samarbejder eller i det mindste prioriterer samarbejde højt i de områder, hvor der er store økonomiske og servicemæssige udfordringer.

Kjeld Romer Larsen, KL

”

Vi ser nogle meget klare, positive svar fra kommunerne.

Nej til fælles it-support center Kun hver fjerde kommune ønsker et fælleskommunalt it-support center, der kan hjælpe borgere i forbindelse med selvbetjeningsløsninger. Ifølge chefkonsulent Kjeld Romer Larsen skyldes det, at KL ikke har været dygtige nok til at ”sælge” it-løsningen til kommunerne.

Der har været bred opbakning blandt landets kommuner til den nye fælleskommunale digitale strategi.

Men der er ikke kun roser. Der er også torne blandt svarene. En af disse er manglende opbakning til et fælleskommunalt it-support center. ”Vi har ikke lavet en tilstrækkelig konkret ”business case” for fælleskommunalt it-support center. Vi har ikke foretaget præcise beregninger af, hvor meget et sådant center ville koste, ej heller hvor mange penge kommunen kan spare ved at investere i det. Det mener jeg er en væsentlig årsag til, at langt de fleste kommuner vender tommelfingeren

nedad. Derfor går vi i gang med at udforme en konkret business case,” siger chefkonsulent Kjeld Romer Larsen.

Når KL er overrasket over den negative respons på dette område, skal det ses i lyset af mere end tre ud af fire kommuner har bakket op om initiativet ”digitale ambassadører”. Det er et kompetenceudviklingsprogram for ansatte i kommunerne, som kan hjælpe borgerne med at benytte de digitale løsninger. De digitale ambassadører vil hjælpe borgere med at bruge selvbetjeningsløsninger. Når de først kan det og borgeren bliver selvkørende, er det meningen – i hvert fald hvis man spørger Center for Borgerbetjening og IT-politik i KL – at der skal oprettes et landsdækkende fælleskommunalt it-support center til at yde service. ”Erfaringer fra internet og e-handel viser, at mange afbrudte transaktioner skyldes tekniske problemer. Der-

for er det også vigtigt, når kommunerne ønsker en stor del af borgerne skal bruge de digitale kanaler, at vi så hjælper de borgere, der går i stå eller får tekniske problemer undervejs. Der er et klart behov for et fælles it-support center og opgaven med at etablere det, må ikke undervurderes. Derfor giver vi heller ikke op.

Men vi er nødt til at blive mere konkrete,” siger Kjeld Romer Larsen.

- fortsættes næste side

Nr.06_december 10_side 9

@

Af Flemming Kjærsdam

nyt

Sådan har 85 kommuner svaret:

Det tværgående område: Alle kommuner anvender Dokumentboks (til skriftlig kommunikation) og NemSMS (til påmindelser) 77% Alle frontmedarbejdere er ”Digitale Ambassadører” 73% Alle kommuner har politisk vedtaget kanalstrategi (Alle kommuner sætter mål og handlinger for at flytte borgerne over på de digitale kanaler) 56% Alle kommuner har 5 fuldt digitale services i 2013 (fem services, hvor der ved lov fastsættes obligatorisk brug af digitale selvbetjeningsløsninger for borgerne) 65% 15 ”e2012 parate” selvbetjeningsløsninger 64% Fælles infrastruktur (etablering af fælleskommunale infra-strukturkomponenter) 57% Etablering af fælles arkitekturkrav og arkitekturråd (KL og KOMBIT samler kommunale it-arkitekter for at vejlede alle kommuner om udvikling af it-arkitektur.

56% Alle kommunale selvbetjeningsløsninger er visuelt integreret på Borger.dk og med NemLogin 55% Udvikling af grundlæggende it-komponenter inden for sags- og dokumentområdet 45% Dokumentation for løsningers funktionalitet (Alle kommunale selvbetjeningsløsninger benytter inden udgangen af 2010 det fællesoffentlige.

42% FLIS (udbredelse af Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem til alle kommuner) 35% Etablering af et servicekatalog (overblik over alle kommunale it-løsninger, til brug for vidensdeling mv.)

34% Etablering af et landsdækkende supportcenter til borgerne til borgerne om selvbetjeningsløsninger 26%

Dokumentboks og NemSMS scorer højest blandt de kommunale beslutningstagere med 77 procent. Derefter følger kompetenceudviklingen med Digitale Ambassadører, der bakkes op af 73 procent. To ud tre kommuner mener at alle kommuner skal have en politisk vedtaget ”digital kanalstrategi”.

Nr.06_december 10_side 10

I bunden ligger et landsdækkende supportcenter til borgerne om selvbetjeningsløsninger. Det støtter kun hver fjerde kommune. Etablering af Servicekatalog støttes kun af hver tredje kommune. Og det samme gælder for FLIS – det fælleskommunale ledelsesinformations system.

Har din kommune et konkret sagsbehandlingsflow, som trænger til effektivisering, så kontakt os endelig, vi kan sandsynligvis udvikle en digital løsning, der kan hjælpe jer.

Kommuneinformation – genvejen til effektiv digital sagsbehandling I Kommuneinformation leverer vi en lang række elektroniske løsninger til kommunerne.

Fælles for dem alle er, at de bidrager til at effektivisere og digitalisere kommunernes sagsbehandling.

Hos os oplever du enkle intuitive løsninger, der let kan integreres med andre systemer.

Derudover har vi mulighed for at tilpasse vores løsninger, så de passer til lige netop jeres behov.

Lad os om at effektivisere rutinerne, så I kan koncentrere jer om den nære kontakt til borgerne. Det gir’ gode resultater på bundlinjen. www.kommuneinformation.dk

@

Af Flemming Kjærsdam

nyt

KL’s top i brechen for FLIS

Det er topledelsen i KL, der nu går i brechen for at få landets kommuner med i investeringen i det nye Fælleskommunale Informationssystem (FLIS). 85 kommuner har netop afleveret deres kommentarer til den nye fælleskommunale strategi for digitalisering, og blot hver tredje kommune prioriterer FLIS som ét indsatsområde.

Det placerer FLIS tredjesidst.

Formand Jan Trøjborg og næstformand Erik Fabrin har signeret det brev, der i oktober måned blev sendt ud til samtlige borgmestre, kommunaldirektører og it-chefer.

Brevet skal ses i forlængelse af den vedtagne fælleskommunale digitaliseringsstrategi, der blev fremlagt i april 2010 og som har været i høring hen over sommeren og vedtaget i august måned.

85 kommuner har netop afleveret deres høringssvar vedrørende strategien inden for 35 digitale indsatsområder. Det fælleskommunale datavarehus prioriteres tredjesidst af de kommunale ledelser inden for tværgående indsatser. Dermed har FLIS ikke opnået en markant synlighed hos kommunerne. Det er angiveligt en væsentlig årsag til, at KL´s bestyrelse – med formand og næstformand i spidsen - nu sætter sig ved rattet for at få FLIS med i kommunernes fælles digitale strategi.

Hvis eller når FLIS kommer til verden, vil kommunernes ledelser med FLIS få digitale beslutningsværktøjer til deres rådighed.

FLIS er et nyt fælleskommunalt datavarehus, som skal sikre ledelserne i landets kommuner at kunne trække relevante statistikker fra fagsystemerne og sætte dem sammen på tværs af forvaltninger. Desuden bliver det også muligt gennem FLIS at kunne ”benchmarke” den enkelte kommune op mod gennemsnittet af kommuner – både som kommune og på de enkelte institutioner. ”Kommunerne bør sætte sig selv i spidsen for udvikling af redskaber, som skaber gennemsigtighed i den kommunale opgaveløsning,” hedder det i brevet fra bestyrelses-

” Nr.06_december 10_side 12

formand Jan Trøjborg og næstformand Erik Fabrin i KLs bestyrelse.

Efter den oprindelige plan skulle FLIS have været i udbud. Men det er blevet forsinket. Kravspecifikationen, som havde en deadline den 30. november – for en uge siden - er nu skubbet til efter nytår, og i stedet for at systemet som oprindeligt planlagt, skulle være i drift i sommeren 2011, er det nu udskudt til idriftsættelse i 2012.

Effektiviseringer Kit-Magasinet har tidligere omtalt den fælleskommunale digitaliseringsstrategi som vejen til at sikre 1 mia. kr. i effektiviseringer om året frem mod 2015. Kommunerne har effektive udbetalingssystemer, men mangler tværgående digitale beslutnings værktøjer i forretningen. De skal ind for at sikre, at der ledelsesmæssigt kan følges op på de digitale indsatser. Derfor ser KL´s top nu FLIS som det fælles ledelsesværktøj, som kommunerne skal anvende.

Den type ledelsesværktøjer har været i drift i en årrække i det private erhvervsliv. Men et af kritikpunkterne fra de kommunale topledelser går på, at det er for dyrt at få adgang til egne data. Mange af de it-løsninger, der er i drift i kommunerne, er bundet op på forskellige platforme hos it-leverandørerne. Dermed er det blevet et marked i sig selv for leverandører at give kommunerne adgang til deres egne data. ”Med FLIS kan kommunerne sætte langt større kraft bag kravet om adgang til data fra vores egne administrative systemer. Det får vi bedre mulighed for, når vi udvikler tingene sammen i stedet for hver for sig,” skriver Jan Trøjborg.

Endelig opfordrer de to topfolk i KL kommunerne til i den ”vedlagte tilslutningsaftale og angive, om kommunen ønsker at understøtte det videre fælleskommunale udviklingsarbejde og købe FLIS.”

Med FLIS kan kommunerne sætte langt større kraft bag kravet om adgang til data fra vores egne administrative systemer. Det får vi bedre mulighed for, når vi udvikler tingene sammen i stedet for hver for sig

”

Kommunerne bør sætte sig selv i spidsen for udvikling af redskaber, som skaber gennemsigtighed i den kommunale opgaveløsning.

Jan Trøjborg

@

Af Flemming Kjærsdam

nyt

26 kommuner har været inde i processen om det nye Fælleskommunale Ledelsesinformationssystem (FLIS), som er en investering på langt over 100 mio. kr. Ifølge projektdirektør Peter Egelund, Kombit, er tilslutningsprocessen netop sat i gang.

Kombit har i samarbejde med 26 kommuner været med til at definere de fælles nøgletal, der skal skabe rammerne for et kommende FLIS. Firkantet sagt er et ledelsesinformationssystem ikke bedre, end de data, der puttes ind i det. Derfor har udviklingsarbejdet foreløbigt bestået i at definere de økonomiske og fagsystem nøgletal, der er interessante for ledelserne i kommunerne at styre efter. At definere nøgletal i fællesskab skal også gøre det nem-

Kombit sætter fart på FLIS mere at skifte leverandør.

Hvis og når FLIS kommer i luften, skal FLIS kunne stille nøgletal og rapporter til rådighed for ledelserne i de kommuner, som er tilsluttet FLIS. ”Vi har været i dialog med de 26 kommuner, der har deltaget i samarbejdet, som skal skabe informationsgrundlaget for de fælles kriterier for nøgletal. Vi har lyttet meget til kommunerne. Det, vi har gjort, svarer til en markedsundersøgelse. Kommunernes bidrag kommer nu til at indgå i den kravspecifikation, som FLIS vil udbyde til udvikling,” siger projektdirektør Peter Egelund, Kombit.

Efter planen går FLIS i udbud i første kvartal 2011.

70 kommuner skal med FLIS er en fælleskommunal investering på over 100 mio. kr., og derfor mener Kombit, at det kræver uforbeholden opbakning fra op imod 70 kommuner for at finde en udbredelse i landets kommuner. Dermed lægger det kommunalt ejede datterselskab det samme snit for opbakningen som til Umbrella projektet inden for selvbetjeningsløsninger.

Men FLIS er - set fra kommunernes side - en væsentlig større investering.

- fortsættes næste side

Nr.06_december 10_side 13

Kombit sætter fart på FLIS - fortsat fra forrige side

”FLIS er kommunernes løsning, og opbakningen fra kommunerne til FLIS er derfor alfa & omega. Derfor går vi i gang med udbuddet i første kvartal 2011. Kommunen skal først betale, når FLIS løsningen er klar. Til gengæld har vi brug for tilslutningen fra kommunerne for at afklare, om vi skal sætte udviklingen af løsningen i gang, da den har en betragtelig størrelse,” siger Peter Egelund.

Han understreger, at hvis Kombit efter at have gennemført tilslutningsprocessen ikke får ”tilstrækkelig tilslutning” fra kommunerne, så gennemføres FLIS ikke.

Hans bedste bud går på, at en dansk gennemsnitskommune vil komme til at betale omkring 500.000 kr. årligt for FLIS-løsningen. Det dækker udgifterne til drift og køb af data fra leverandørerne.

FLIS fase 1: Fase 1 i FLIS er opbygningen af det fælleskommunale datavarehus, hvor it-leverandører på givne forretningsområder leverer data ind til løsningen. KMD leverer økonomiske data på striben af fagsystemer. Medialogic leverer data på Beskæftigelsesområdet, Tabulex på skole- og institutionsområdet, Silkeborg Data på løn, Fujitsu Prisme mm.

Fase 2 i FLIS i 2013-2014 skal bygge bro mellem kommunernes egne ledelsesinformationssystemer og FLIS. Dermed kan kommuner, som har investeret i et ledelsesinformationssystem fortsat bruge det. Det bliver så datavarehusets opgave at åbne snitfladerne over mod de øvrige ledelsesinformationssystemer. I fase 2 ser Kombit muligheder for at bringe ”klippekortet” fra transitionsaftalen i anvendelse, hvor KMD har forpligtet sig til at levere op til 20.000 konsulenttimer om året uden ekstra betaling.

Nr.06_december 10_side 14

”Vi har konstateret gennem vores hidtidige arbejde, at rigtig mange kommuner betaler for meget for at få adgang til deres egne data. Vi konstaterer også, at priserne svinger en del. Derfor mener vi, at der er behov for at samle data fra de forskellige leverandører i et fælleskommunalt datavarehus, så der dels kan trækkes bedre ledelsesinformationer, dels få forhandlet prisen ned for at købe adgang til egne data.

Kombit samler med andre ord indkøbskraften på kommunernes vegne. Så foruden at være projektleder for det fælleskommunale datavarehus, er vi også en fælles indkøber af data fra de kommunale it-leverandører,” siger Peter Egelund

”

Efter planen går FLIS i udbud i første kvartal 2011.

Afviser kritik Ved at samle indkøbskraften på kommunernes vegne ved køb af data fra it-leverandørerne, mener Kombit, at de skaber mere gennemsigtighed og konkurrence på markedet. Forskellige it-leverandører mener, at Kombit er ved at ligne ”et mini-KMD” i sin forretningsmodel og skader it-leverandørernes indtægter ved salg af data til kommunerne. ”Forskellen på os og it-leverandørerne er, at vi ikke skal leve af at sælge kommunernes egne data til kommunerne. Vi fordeler omkostningerne efterfølgende og vi er kommunernes selskab, ikke endnu en leverandør.

Kommunerne udtrykker et behov for et fælleskommunalt ledelsesinformationssystem, som skal drives ved at få lukket op til kommunens egne data. Det skal naturligvis ske på markedsvilkår,” siger Peter Egelund.

De 26 kommuner der har deltaget i FLIS: Favrskov, Kolding, Stevns, Aalborg, Århus, Egedal, Fredensborg, Frederikshavn, Halsnæs, Helsingør, København, Middelfart, Nyborg, Randers, Ringkøbing-Skjern, Rudersdal, Esbjerg, Gladsaxe, Holstebro, Horsens, Høje Taastrup, Odense, Silkeborg, Sønderborg, Vejle, Viborg

cameleon.dk - 2010300

Skal din kommune med op – og være CO2-neutral?

Så overlad driften af jeres it til DIR A/S og brug hele øverste etage på jeres kerneydelser. Vi gør det oven i købet CO2-neutralt Der er mange fordele ved at outsource jeres it-drift: U Undgå EU-udbud. DIR A/S er godkendt SKI-leverandør på it-drift U Egen it-afdeling i ét af landets mest moderne datacentre med særlig fokus på miljø og sikkerhed U Sikker opbevaring af data ift. brandslukning, backup, nødprocedurer, antivirus og -spam U Hurtig og tilgængelig support U Ingen bekymring om licenser og dokumentation U Bedre styr på it-budgettet DIR A/S har igennem 10 år leveret it-drift til det offentlige og er udvalgt SKI-leverandør under rammeaftale 02.22 it-drift – kapacitet.

Kontakt os og få nærmere information om, hvad DIR A/S kan gøre for dig og din kommune på 87 32 44 00 eller www.dir.dk

It-outsourcing – sikkerhed, frihed og nærhed – vi sørger for det kedelige, så kan I lave det sjove

@

Af Niels Torben Volqvartz

nyt

Privatiseringer er en nødvendighed Udbudsrådets nye formand Jørgen Lindegaard vil sætte antallet af privatiseringer i vejret i Danmark og vil i den forbindelse have ændret fokus i udbudsprocessen.

I tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens regeringsperiode blev der privatiseret offentlige opgaver for 36-37 mia. kr. Under den borgerlige regering med Anders Fogh Rasmussen i spidsen er den udvikling droslet ned.

Men nu er det nødvendigt at sætte fart på privatiseringerne igen på grund af krise og forventet mangel på arbejdskraft.

”Der er ingen vej udenom. Der må gøres noget ved det meget høje forbrug i den offentlige sektor. De ideologiske slagsmål er taget, og enhver regering er tvunget til at effektivisere på grund af økonomi og mangel på arbejdskraft. Det kan både ske ved at slå offentlige instanser sammen og ved at privatisere flere opgaver,” understreger formand Jørgen Lindegaard, Udbudsrådet.

En af nordisk erhvervslivs sværvægtere, den tidligere chef for TDC, SAS og ISS med erfaringer fra halvoffentlige og private giganter har sagt ja til formandsposten for Udbudsrådet. ”Nyrup privatiserede TDC, men Fogh privatiserede ikke SAS. De borgerlige regeringer har ikke stået forrest, når der skulle laves om i den offentlige sektor og Anders Fogh Rasmussens periode var de bedste år for Danmark. Derfor var der ikke så stort behov for outsourcing eller privatisering af opgaverne. Det er der nu,” siger Jørgen Lindegaard. Han tilføjer dog, at der er kommet mere gang i privatiseringen i de seneste år.

25 procent effektivisering Jørgen Lindegaard: ”Potentialet er åbenlyst. Førstegangsoutsourcing giver let 25 procent i effektiviseringer, viser erfaringerne fra både den offentlige og private sektor.”

Et af de værktøjer, han anbefaler som effektiviseringsmiddel, er at ændre fokus i udbudsprocessen: ”Vejen til effektivisering er blandt andet funktionsudbud. Fokus skal ikke være på antallet af sparede medarbejdere eller kroner”, siger Jørgen Lindegaard. Han giver et enkelt eksempel på funktionsudbud: ”Hold min græsplæne, og den skal se pæn ud. Den holdning skaber fleksibilitet og store gevinster hos leverandøren og derfor bedre priser til kunden.”

Jørgen Lindegaard påpeger også, at det ikke blot handler om at lægge rengøringen ud og suboptimere enkeltprocesser. De store gevinster kommer gennem udlicitering af helheder, hvor leverandøren kan arbejde på tværs med flere processer. Med den holdning som udgangspunkt arbejder Udbudsrådet med at udvikle nye værktøjer til at skabe de bedste udbud.

Nr.06_december 10_side 16

”

Min opgave som formand bliver især at formidle erfaringer, muligheder og værktøjer.

Jo mere konkret desto bedre, pointerer Jørgen Lindegaard.

Jørgen Lindegaard lægger heller ikke skjul på, at privatiseringer kræver kvalifikationer, og at ISS også har trådt ved siden af: ”I forbindelse med privatisering af børnehaver høstede vi nogle dårlige erfaringer, og der kom også en tsunami af kritik. Det er godt at lære af.”

Barrierer skal ryddes af vejen Reelle og indbildte dårlige erfaringer er barrierer, der skal ryddes af vejen for at øge privatiseringen i den offentlige sektor.

De store forskelle mellem offentlige og private overenskomster er også et problem. Lavtlønnede tjener forholdsvis mere i den offentlige sektor, mens de højest lønnede tjener forholdsvis mindre. Der er i det hele taget ringe tradition for samarbejde og udveksling af medarbejdere mellem offentligt og privat, hvilket ifølge Jørgen Linde-gaard vanskeliggør processen. ”Der er ikke et reelt marked for privatisering af offentlige ydelser og at skabe et reelt marked med gennemskuelig

konkurrence tager tid. Her er vi langt bag ud i forhold til Sverige og England, som vi kan lære meget af. Vi har kørt meget på traditionerne i Danmark, og det har skabt et rigidt og stift system.”

Jørgen Lindegaard peger også på, at det er et problem, at kommuner føler, at de får for lidt for deres penge, og at det er for dyrt og for dårligt at gå i udbud og samarbejde med private virksomheder. Udbudsrådet har i den sammenhæng lavet en pjece om ”best practice” på området.

I 2011 vil Udbudsrådet især lægge vægt på at oplyse om funktionsudbud, analysere mulighederne for privatisering og udvikle konkrete værktøjer samt at skabe bedre konkurrence på socialområdet. ”Min opgave som formand bliver især at formidle erfaringer, muligheder og værktøjer. Jo mere konkret desto bedre,” pointerer Jørgen Lindegaard.

Nr.06_december 10_side 17

Af stadsdirektør Niels Højberg, Aarhus Kommune

KRO NIK

”

Vi kan lave mange regneeksempler og gør det.

Velfærdsteknologien løfter serviceniveauet Plejeområdet står i de kommende år med en række store udfordringer, men også med en enestående chance for at fastholde og udbygge servicen til de plejekrævende borgere gennem begavet brug af velfærdsteknologi.

Lad os kort se på udfordringerne først. For det første ved vi, at arbejdsmarkedet de kommende år konjunkturerne til trods – vil opleve en meget markant afgang. I store dele af landet vil der være massive problemer med at rekruttere medarbejdere til pleje- og ældreomsorgen, hvis vi fastholder de løsninger, der kendertegner sektoren i dag. For det andet har finanskrisen og den kraftigt skærpede internationale konkurrence gjort det synligt, at vi i de kommende år ikke får råd til at bruge flere penge i sektoren, selv om vi vil få betydeligt flere ældre.

For det tredje må vi erkende, at den generation, der er på vej ind i ældregenerationen har et meget stærkt ønske om at bevare den personlige frihed og retten til individuelle løsninger hele livet og ikke er parat til at acceptere de standardløsninger, vi mange gange er henvist til at kunne tilbyde.

Nr.06_december 10_side 18

Investering i velfærdsteknologi kan være svaret på en meget stor del af udfordringerne. Beregninger og vurderinger af første erfaringer på områder understøtter dette kraftigt. De mange typer af løsninger inden for velfærdsteknologi spænder vidt fra enkle tekniske installationer som lifte og robotstøvsugere til lidt mere avancerede automatiserede toiletsystemer til komplekse digitalt opkoblede overvågnings- og kommunikationssystemer. Mange af disse løsninger bidrager i meget høj grad til at fastholde den plejekrævendes mulighed for selvbestemmelse og selvstændighed i livet og mange af løsningerne kan derudover give en stor aflastning af de kommunale medarbejdere, så der fortsat kan være fokus på den personlige kontakt.

Vi kan lave mange regneeksempler og gør det. For eksempel vil installation af en loftlift hos en svært plejekrævende betyde, at der kun skal én mod tidligere to medarbejdere til at foretage en forflytning. Det siger sig selv, at det er en klart billigere løsning og man behøver ikke at gange disse beløb mange gange, før der er tale om meget betydelige besparelser. I Magistratsafdelingen for

Sundhed og Omsorg i Århus Kommune, der arbejder intensivt med disse løsninger, har ledelsen endvidere kunnet konstatere, at når der kun er én medarbejder om forflytning, så bliver der talt direkte med patienten, mens dialogen ved to medarbejdere på stedet ofte kommer til at foregå mellem medarbejderne og uden om den plejekrævende.

Et andet indlysende tema er naturligvis robotstøvsugerens indmarch. Århus Kommune bruger i dag 26 mio. kr. alene til støvsugning. Hvis vi forudsætter, at en introduktion af robotstøvsugere i de fleste hjem kunne reducere dette til halvdelen, er der tale om markante økonomiske gevinster samtidig med, at der vil være mulighed for, at der kan ske en meget hyppigere støvsugning end tidligere.

De kommende år vil stå i velfærdsteknologiens og selvbestemmelsens tegn. Der er rigtigt gode muligheder og arbejdet med at få lavet de rigtige incitamentsstrukturer og finansieringsmodeller er allerede blevet en del af den kommunale hverdag.

Af Flemming Kjærsdam

TE MA:

41 mia. kr. i velfærdsomsætning i Danmark

Velfærdseventyret er ved at blive skudt i gang. Der omsættes for 41 mia. kr. i velfærdsteknologi- og service i Danmark, fremgår det af rapporten Velfærdsteknologi- og Service september 2010, som er udgivet af Region Syddanmark og Odense Kommune.

Med udgangspunkt i databaser fra Danmarks Statistik har Region Syddanmark gennemgået omsætning og eksport i mere end 40 brancher og foretaget en vægtning af, hvor stor en andel, der hører hjemme under begrebet velfærdsteknologi- og service.

Det omfatter alt fra høreapparater, elektronisk udstyr, computere, scannere til forskning på området og gummihandsker.

Eksporten vurderes til at udgøre 18,7 mia. kr. om året – langt over 40 procent af omsætningen - og derfor bliver det allerede nu malet op som et potentielt nyt vindmølle-eventyr, der drives frem af offentlig efterspørgsel.

Ifølge rapporten er der 314 syddanske virksomheder, der kan knytte mere end 50 procent af deres aktivitet til velfærdsteknologi- og service.

Dertil kan lægges flere tusinde virksomheder med under 50 procent af omsætningen inden for området, og som direkte eller afledt er aktive inden for velfærdsteknologi- og service.

og informations- og kommunikationsteknologien som rummer de største muligheder for værditilvækst både i den offentlige sektor og samfundsøkonomisk - da teknologien har et stort potentiale for effektiviseringer og eksport til udlandet,” hedder det i rapporten fra Odense Kommune og Region Syddanmark.

ATPs økonomiske chef og forvalter inden for dette investeringsområde Ulrik Dan Weuder mener imidlertid, at begrebet ”velfærdsteknologi” ikke er godt nok defineret og at markedet heller ikke er modent nok til, at ATP vil begynde at investere i det. Imens syder og bobler det med masser af nye projekter i landets kommuner – i flere tilfælde finansieret af ABT-fonden. Den har senest støttet 13 nye projekter med 46,7 mio. kr.

Læs temaet på de følgende sider.

Den offentlige sektor er fanget i det dilemma, at der er stadig færre hænder og hoveder til at passe de ældre, samtidig med at en stadigt større andel af befolkningen udgøres af ældre. Løsningen på dilemmaet hedder velfærdsteknologi, der som begreb er en ”dansk opfindelse” og som eksportmæssigt rummer et stort potentiale, da Danmark ikke er alene med at have denne udfordring. ”Det er den offentlige efterspørgsel Nr.06_december 10_side 19

TE MA:

Af Flemming Kjærsdam

Gladsaxes ældre får sensorer som alarmsystem Gladsaxe Kommune installerer i begyndelsen af 2011 et nyt alarmsystem, der består af sensorer. Alarmsystemet, som placeres hos 50 ældre medborgere, kan registrere, hvis borgeren falder i hjemmet. Dermed vil kommunens hjemmehjælpere kunne spare på antallet af ”tryghedsbesøg”. Projektet løber op i 1 mio. kr. og er medfinansieret af ABTFonden under Finansministeriet.

Som det første sted i Danmark installerer Gladsaxe Kommune et tryghedssystem hos ældre borgere. Systemet fungerer ved hjælp af sensorer, der klæbes fast i rummene, og som kan sende en alarm til hjemmeplejen, hvis borgeren er faldet eller ikke er stået ud af sengen om morgenen. ”Hvis en borger falder i hjemmet fungerer teknologien i dag sådan, at borgeren selv skal slå alarm.

Borgeren har et armbånd på eller kan trykke sig ind med en alarmknap. Så hvis borgeren har glemt at tage det på og falder, og ikke kan nå alarmen, er der en reel risiko for, det ikke virker efter hensigten. Derfor prøver vi det nye sensorsystem,” siger udviklingskonsulent Adam Permin, Gladsaxe Kommune.

Kommunen bruger et system fra Frankrig, som monteres af Curatec. Det er ikke installeret i Danmark, men ifølge Adam Permin virker det i Frankrig, og har med-

Nr.06_december 10_side 20

ført tryghed hos både ældre og hjemmeplejen ved at have sikkerhed for at kunne slå alarm i 24 timer døgnet rundt. Vel og mærke uden at udstyret er monteret på den ældre. Sensorerne registrerer den ældres adfærd, og sender en alarm til hjemmeplejen, hvis der opstår en risikosituation. Det kan som nævnt være forårsaget af et fald eller hvis borgeren ikke er stået op af sengen eller hvis en dement person forlader sit hjem.

Den nuværende teknologi er ikke 100 procent sikker

1 mio. kr. til projektet Alarmen gør, at hjemmeplejen kan tage affære. Gladsaxe Kommune har modtaget 700.000 kr. i økonomisk støtte fra ABT-fonden, Anvendt Borgernær Teknologi fra Finansministeriet, til projektet.

Kommunen bruger selv timer, der svarer til 300.000 kr. Så projektet løber op i 1 mio. kr. ”Den nuværende teknologi er ikke 100 procent sikker. Derfor aflægger hjemmehjælpere en række ”tryghedsbesøg” i borgernes hjem. I det omfang den nye teknologi virker, vil kommunen kunne effektivisere dette. Fremover bliver der flere ældre, og færre til at tage sig af de ældre.

Derfor forsøger vi teknologisk at effektivisere hjemmeplejen,” siger Adam Permin.

Vicekontorchef Anne Skjoldan, Gladsaxe Kommunes Træningsog Plejeafdeling siger: ”Projektet kan forandre de ældres dagligdag og den traditionelle måde at drive kommunal hjemmepleje på. Kernen i vores projekt handler om at gøre de ældre til herre i eget hus under trygge rammer, der giver den enkelte borger mulighed for at leve sit liv, som det passer en selv.”

Projektet omfatter ældre, der fysisk evner at klare dagligdagen, men som er visiteret til hjemmehjælp af trygheds- og sikkerhedshensyn. Borgerne vil derfor opleve en hverdag, hvor hjemmehjælpen op til flere gange dagligt banker på døren, for at kontrollere om alt er som det skal være.

Med det nye sensorsystem går Gladsaxe Kommune ind i en ny tidsalder. Projektet starter i begyndelsen af 2011 og er planlagt til at køre i 14 måneder.

På Curatecs hjemmeside frem går det, at sensorsystemet ikke er et kamera overvågningssystem, men alene et sensor system, som kun reagerer ved abnorme hændelser.

Alarmen sendes til kommunen.

annnonce +XUWLJù OHYHULQJ DIù,7

Virksomheden du kan regne med!

Dustin er en af Danmarks og Nordens største it-leverandører. Hvert år leverer Dustin it-udstyr til tusindvis af offentlige institutioner og virksomheder – det har vi gjort med omhu og fokus på god kundeservice i mere end 25 år. Dustin lagerfører i dag mere end 200.000 it-produkter fordelt på mere end 900 varemærker på vores 20.000 m2 store logistikcenter i Stockholm. Det er markedets største lagerførte it-sortiment. Kombinationen af vores store lagerbeholdning, effektive logistik og store indkøbsvolumen er din garanti for konkurrencedygtige priser samt hurtig og sikker levering – hver gang.

Dustin er godkendt SKI-leverandør: · 02.02: PC, Servere, Storage & Backup · 02.12: Kopi og Print · 02.06: Standard software

2010 Preferred Partner GOLD

Dustin tilbyder: Dustin tilbyder offentlige kunder adgang til vores særlige offentlige salgsafdeling. Her får du en personlig kontaktperson med stor erfaring indenfor IT og de særlige rammer, der er for handel med offentlige kunder.

Samtidig får du adgang til alle vores salgsspecialister, der kan give dig e ks p e r t rå d g iv n in g inden for hardware, software m.m.

· Hurtig levering fra Nordens største it-lager · Markedets bedste personlige service før og efter køb · Lave priser på de mest populære it-produkter · 25 års erfaring som it-leverandør til erhverv Kontakt Dustins offentlige salgsafdeling i dag på tlf. 8743 9882 eller public@dustin.dk, og hør hvordan vi kan bidrage til at gøre din it-hverdag lettere og mere effektiv.

Med venlig hilsen Dustin

www.dustin.dk | 8743 9882 Lave priser | 200.000 produkter Hurtig levering | 900 varemærker

6LPSO\ù)DVWHU

Velfærdsteknologi på gåben Viborg bruger 30 mio. kr. i de kommende år på velfærdsteknologi og investerer i telemedicin, og Randers Kommune går samme vej med anvendelse af robotstøvsugere på en række af kommunens ældrecentre. Den offentlige efterspørgsel af velfærdsteknologiog service er i fuld gang.

Kommunerne er i fuld gang med at løfte serviceniveauet for ældrepleje i en tid, hvor økonomien er under pres – med flere ældre, der skal passes og færre ansatte til at løse opgaverne.

Viborg Kommune afsætter i årene 2011- 2013 henholdsvis seks, 12 og 12 mio. kr. inden for velfærdsteknologi.

Kommunen forventer at satse på telemedicin.

Argumentet fra kommunens socialudvalgsformand Mette Nielsen (S) er at kunne give omsorgen et kvalitetsløft ved hjælp af velfærdsteknologi. Hun mener, at der er et stort potentiale i velfærdsteknologi til gavn for både borgerne og kommunen.

Hvis en patient har et sår på benet – kan man med håndholdte enheder tage et foto i patientens hjem og sende billedet ind til lægefaglig vurdering. Dermed undgår patienten at skulle gøres klar til transport, køres til læge, undgå ventetid, og køres hjem igen.

Også i Randers Kommune tages der ny teknologi i brug.

Kommunen har med finansiel støtte fra ABT-Fonden sat et forsøg i gang med 15 robotstøvsugere på tre ældre centre.

R2-D2 landet i Randers Støvsugerrobotten minder om R2-D2 fra StarWars filmene. Den suger ikke støvet op som på en almindelig støvsuger. Der sidder en række små koste under maskinen, der fejer støvet op i en bakke, der kan tages af og tømmes i skraldespanden.

Støvsugerrobotterne kan programmeres til at starte automatisk på et bestemt tidspunkt eller den kan styres med en fjernbetjening. Når robotten kører automatisk, kan den registrere genstande i lokalet, så den ikke kører Nr.06_december 10_side 22

ind i møbler eller andet inventar. Og selvom de 15 robotter er helt nye, så har ældrecentret Rosenvænget gjort deres erfaringer. Her har en lignende robot kørt rundt i et stykke tid, fortæller centerleder Annette Holck: "Vi bruger den på fællesarealerne, når de ældre er væk til aktiviteter. Men robotten kan ikke kan erstatte den gode gammeldags støvsuger, idet den kun opsamler 80 procent af det snavs en rigtig støvsuger fanger.”

”

Støvsugerrobotten minder om R2-D2.

Såvel i Randers som Viborg Kommune mener socialudvalgsformændene Aage Stenz (S) og Mette Nielsen (S), at det er en nødvendighed at inddrage velfærdsteknologien over for ældre. Men de mener også det løbende skal evalueres. ”Viborg Kommune er arealmæssigt Danmarks næststørste, og derfor betyder de store afstande, at telemedicin vil kunne give et kvalitetsløft. Man kan benytte sig af samtaleskærme på de lokale plejecentre i forbindelse med video-konferencer. Det vil kunne give et væsentligt kommunikationsløft,” siger Mette Nielsen.

Aage Stenz mener, at det ikke kun er robotstøvsugere som skal inddrages. Han ser gerne robotter anvendt inden for en række andre områder. Men i den henseende repræsenter han et mindretal i byrådet, om end han mener det kun er et spørgsmål om tid, før det bliver til virkelighed – båret frem af de økonomiske rammebetingelser og teknologiens muligheder. Han arbejder for, at der kan komme flere forsøg i Randers Kommune på området.

I Viborg Kommune forventes antallet af personer over 65 år at stige med godt 6.000 frem de kommende 15 år.

Foto: Jeannot Huyot, Randers Kommune.

TE MA:

Af Flemming Kjærsdam

Århus og Odense kommuner i samarbejde om velfærdsteknologi Det japanske firma Panasonic har valgt Århus og Odense som samarbejdspartnere i satsning omkring velfærdsteknologi.

Et dansk konsortium bestående af Århus og Odense kommuner, Region Midtjylland og Region Syddanmark og Universitetshospitalerne i Århus og Odense, RoboCluster ved Syddansk Universitet og Alexandra Instituttet i Århus har underskrevet en samarbejdsaftale med japanske Panasonics Robot Development Center.

Formålet med samarbejdet er at udvikle og implementere brugen af velfærdsteknologi i plejesektoren og sundhedsvæsenet.

Parterne i aftalen er enige om, at nye velfærdsteknologiske løsninger skal udvikles på en måde, så brugerne i sidste ende får en bedre sundhed og højere livskvalitet, og medarbejderne sikres gode og moderne arbejdsforhold.

Oven i det skal kommuner og hospitaler blive mere effektive ved hjælp af teknologierne.

"Vi skal søge nye veje i forhold

”

til hele pleje- og sundhedssektoren. Velfærdsteknologi er et af svarene. Teknologien skal ikke erstatte de varme hænder – men frigive kræfter og ressourcer til den pleje, omsorg og behandling, hvor der skal og bør være mennesker bag," siger borgmester i Århus, Nicolai Wammen (S).

De danske samarbejdspartnere skal bistå med test og færdigudvikling af Panasonic's Robot Development Centers produkter, samt hjælpe med certificering til det europæiske marked. Valget er faldet på Danmark, på grund af vores veludbyggede pleje- og sundhedssektor og velfærdssamfund, samt den danske udbygning af flere såkaldte supersygehuse.

"Panasonic anser Danmark som det mest spændende sted inden for velfærdsteknologi netop nu,” siger borgmester Anker Boye, Odense Kommune, som anser velfærdsteknologien for et kæmpe vækstområde i hele regionen.

Invest in Denmark under Udenrigsministeriet har medvirket til etableringen af samarbejdet.

Det danske Konsortium: • Odense Kommune • Århus Kommune • Region Syddanmark og Odense Universitetshospital • Region Midtjylland og Århus Universitetshospital, Skejby • RoboCluster/ Syddansk Universitet • Alexandra Instituttet A/S

Panasonic anser Danmark som det mest spændende sted inden for velfærdsteknologi

Anker Boye Nr.06_december 10_side 23

TE MA:

Af Anna Eskelund

Regionerne stifter fælles sundheds-it De fem regioner har stiftet en fælles organisation for sundheds-it, som består af direktører og ledende medarbejdere i de fem regioner. Opgaven for Regionernes Sundheds-it Organisation, RSI, er at lave nationale løsninger på sundhedsområdet. I juli 2010 etablerede de fem danske regioner RSI, Regionernes Sundheds-it Organisation. Målet er at løfte Danmark videre i flok. ”RSI er en konsekvens af, at det med al tydelighed har vist, at det ikke er muligt at skabe løsninger for en enkelt region. Sundhedsløsninger må nødvendigvis være løsninger for hele Danmark,” siger it-chef Nils Lau Frederiksen, Region Syddanmark, som er meget bevidst om, at sporene fra et langstrakt forløb inden for Elektronisk Patient Journal, EPJ, skræmmer.

Styregruppe RSI ledes af en styregruppe bestående af fem direktører fra regionerne og en direktør fra Danske Regioner. medlemmer fra de fem regioners og Danske Regioners direktioner. Regionernes it-chefer deltager som bisiddere på RSIs styregruppemøder for at give styregruppen faglig rådgivning. Derudover har it-cheferne generelt en vigtig rolle i forhold til at koordinere gennemførelsen af RSIs projekter. ”RSI styrer og koordinerer arbejdet med sundheds-it, blandt andet store udbud, så det sikres at vi arbejder med helheder og ikke løsninger, der dækker et lille hjørne af et problem”, siger Niels Lau Frederiksen.

Udfordringer mellem regioner og kommuner Nils Lau Frederiksen hilser således det styrkede samarbejde mellem regionerne velkomment og kunne ønske sig fastere rammer for samarbejdet mellem regioner og kommuner. ”I regionerne har vi skabt et forum, hvor vi arbejder målrettet for at skabe et fælles udgangspunkt. Selvom strukturreformen har accelereret professionaliseringen i både regioner og kommuner, så er der stadig stor forskel på modenheden fra kommune til kommune.

Dét, der kan lade sig gøre i en region med en kommune, kan ikke nødvendigvis lade sig gøre i en anden region med en anden kommune. Det kan være en udfordring, at kommuner og regioner af og til prioriterer forskelligt,” siger Nils Lau Frederiksen.

Nr.06_december 10_side 24

Omfattende forandringer Nils Lau Frederiksen kom til Region Syddanmark for to år siden og har siden oplevet den omfattende forandringsproces, der har fundet sted i både Region Syddanmark og andre regioner. ”Vi har arbejdet hårdt på at få overblik og at konsolidere systemer. Basalt set havde vi fire af alle typer systemer, så vi stod med 1.500-1.600 systemer, som skal konsolideres til ca. 200.” ”Hertil kommer, at vi har arbejdet meget med definere arbejdsprocesser og indføre kvalitetsstyring, inspireret af ITIL og andre Best Practices. Nu er vi kommet så langt, at vi forventer at blive ISO9001-certificeret i december,” fortæller Nils Lau Frederiksen.

Regionen har i dag styr på hardware, og hvad der kører på dem, ligesom man har styr på udgifter og indkøbsprocesser. Men undervejs har det kostet medarbejdere, hvilket Nils Lau Frederiksen ikke lægger skjul på.

Den dybe tallerken Nils Lau Frederiksen er optimistisk, hvad angår dansk sundheds-it. Men han er skeptisk omkring rationalet i velfærdsteknologiprojekter støttet af ABT-fonden. ”Det er tankevækkende, at KOL-kufferten er en stor succes i Svendborg, men at succesen ikke flytter til andre kommuner. Min oplevelse er, at de enkelte projekter sagtens kan lykkes, hvor de er igangsat. Men hvis der ikke efterfølgende sættes penge af til at starte det i andre områder, bliver projekternes rationale ikke indfriet.

Det er ikke nok at opfinde den dybe tallerken – der skal også sættes mål og sættes midler af til at indføre den i praksis,” slutter Nils Lau Frederiksen, it-chef i Region Syddanmark.

RSI samarbejdsprojekter RSI har identificeret et antal samarbejdsprojekter på baggrund af regionernes investeringsplaner på it-områder.

Disse samarbejdsprojekter er: Landsdækkende udbredelse af e-journal: Alle regioner vil i løbet af 2010 åbne for borgernes adgang til e-journal. Derudover vil alle regioner i løbet af 2010 implementere adgang fra sygehusenes it-systemer til e-journal. De praktiserende læger har i forvejen adgang (alle regioner) Effektiv adgang til kliniske it-systemer: Vidensdeling og systematisk afprøvning af forskellige løsninger til hurtige og effektive log-on procedurer (alle regioner)

Nils Lau Fredriksen

”

Det er tankevækkende, at KOL-kufferten er en stor succes i Svendborg, men at succesen ikke flytter til andre kommuner.

Elektroniske tavler på f.eks. akutafdelinger og operationsgange: Vidensdeling omkring implementering og anvendelse af de elektroniske tavler. Da mange regioner bruger samme leverandør kan samarbejde på sigt også udvides til at omfatte videreudvikling og drift (alle regioner) Digital Signatur: Fælles anskaffelser af produkter som kan understøtte, den digitale signatur tages i brug i sygehusvæsenet - f.eks. signaturservere, straks-udstedelser af digitale signaturer m.m. (alle regioner) Det Fælles Medicinkort (FMK): Regionerne skal implementere snitflader i sygehusenes medicinsystemer til FMK (alle regioner) APOTO: Fællesregionalt udbud på it-løsning til sygehusapotekerne (alle regioner) P-VIT: Fællesregionalt udbud på it-løsning til vagtcentralerne, herunder fælles ambulancejournal (alle regioner) Booking: Fællesregionalt udbud på bookingsystem til sygehusene (Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark og Nordjylland) Sundhedsfagligt indhold (SFI): Vidensdeling omkring det sundhedsfaglige indhold i EPJ - f.eks. opbygning af standardplaner og konkrete skemaer (Hovedstaden, Sjælland, Midtjylland og Nordjylland) LIMS: Fælles udbud på laboratorieområdet (Sjælland og Syddanmark)

RSI - Regionernes Sundheds-it Organisation I juli 2010 etablerede de fem danske regioner RSI, Regionernes Sundheds-it Organisation.

I spidsen for RSI sidder medlemmer fra de fem regioners og Danske Regioners direktioner.

Regionernes it-chefer deltager som bisidder på RSIs styregruppemøder med henblik på at give styregruppen faglig rådgivning. Derudover har it-cheferne generelt en vigtig rolle i forhold til at koordinere gennemførelsen af RSIs projekter.

Den stærke kobling mellem RSIs styregruppe og regionernes it-chefer er vigtig, fordi der skal være sikkerhed for, at regionernes it-organisationer kan føre RSIs beslutninger ud i livet.

• Disse projekter er allerede igangsat, og de er således gode eksempler på fællesregionale samarbejder på sundheds-it området. RSIs styregruppe har her ud over besluttet at igangsætte yderlige to nye projekter: Fællesregionalt billedindeks: Fællesregional løsning som skal muliggøre, at billeder kan udveksles på tværs af sygehuse og regioner. I princippet skal alle typer af billeddiagnostisk materiale være omfattet af løsningen - dvs. røntgenbilleder, CT-scanninger, EKG m.m. (alle regioner) Analyse af potentialet for samarbejde om it-driftscentre: Analysen skal afdække potentialet for at regionerne deler driftscentre frem for hver især at opbygge og drive egne centre til drift af it (alle regioner)

Nr.06_december 10_side 25

TE MA:

Af bestyrelsesmedlem Michael Voel Jensen, KIT@

Nye teknologier skal redde velfærden i Danmark Danmark står over for den enorme udfordring, at der bliver mangel på arbejdskraft i den danske offentlige sektor samtidig med, at der bliver stadig flere ældre, der skal passes.

Der er således behov for en række nye teknologier, som kan gøre de ældre mere selvhjulpne. Velfærdsteknologi er et nyt begreb, som er ”opfundet” i Danmark.

Danmark har et udpræget behov for at satse på udvikling og produktion af nye velfærdsteknologier, som Nr.06_december 10_side 26

kan bidrage til at redde det økonomiske grundlag for vores velfærd.

Men at en stadigt større andel af befolkningen kan kaldes for ”ældre” er Danmark på ingen måde ene om. Visionen er nu at skabe en lige så stor succes inden for velfærdsteknologi som det kendes fra vindmølleindustrien.

Der er grøde i området. Ugebrevet Mandag Morgen har taget et nyt initiativ www.velfærdensinnovatører.dk til

at skabe debat om, hvordan man kan redesigne velfærdssamfundet, så en række grundlæggende udfordringer kan løses.

Der er flere formål med dette initiativ. For det første indsamles viden om løsninger, herunder velfærdsteknologier, der kan bidrage til at løse de nævnte udfordringer. Der udgives et såkaldt ”Innovationskatalog” med beskrivelser af løsningsforslag. For det andet skabes et netværk af beslutningstagere. På

”

Der er fokus på at skabe velfærdsteknologier, som kan gøre de ældre mere selvhjulpne og samtidigt skabe nye virksomheder i Danmark. Måske burde der også være lige så meget fokus på at skabe bedre sundhed for alle, således vi kan klare os selv hele livet igennem.

hjemmesiden kan man allerede i dag se en række konkrete løsningsforslag. Initiativet bakkes op af en række organisationer, her i blandt en række kommuner, Foreningen af kommunale direktører, professionshøjskolen Metropol, HK, FTF, Udlændingeservice samt projektet Velfærdsteknologi.nu.

Velfærdsteknologi.nu er et åbent samarbejde initieret af blandt andet Region Syddanmark, Odense Kommune, Syddansk Universitet og Servicestyrelsen. Formålet med samarbejdet er et tværgående samarbejde, der synliggør og koordinerer de forskellige initiativer, som gør Syddanmark til et internationalt kraftcenter for velfærdsteknologi.

Hjemmesiden www.velfaerdsteknologi.nu er en portal over viden om velfærdsteknologi. Her er beskrevet en række konkrete teknologier, så som spiserobot, elektroniske låse til ældres boliger, telemedicinsk sårvurdering samt patientkuffert med udstyr til videokommunikation mellem borger og sundhedspersonale.

Flere af disse projekter støttes af ABT-fonden, som Staten har etableret. ABT-fonden – (Anvendt Borgernær Teknologi - red.) har til formål at støtte nye måder at bruge teknologi på i den offentlige sektor. Der er afsat i alt 3 mia. kroner, der skal investeres i innovative projekter frem til og med år 2015. Se mere herom på www.abtfonden.dk.

Som tidligere nævnt er der allerede en del projekter i gang med udvikling og afprøvning af nye velfærdsteknologier. Der er også en række andre projekter i gang – både i Danmark og EU. Naturligvis er der også sat en udvikling i gang i USA, Japan og flere andre steder.

Der er fokus på at skabe velfærdsteknologier, som kan gøre de ældre mere selvhjulpne og samtidigt skabe nye virksomheder i Danmark.

Måske burde der også være lige så meget fokus på at skabe bedre sundhed for alle, således vi kan klare os selv hele livet igennem.

Definition af velfærdsteknologi

5 velfærdsudfordringer

Ifølge den danske del af Wikipedia beskrives velfærdsteknologi som brugerorienterede teknologier, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. Velfærdsteknologien er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. Det engelske begreb ”Welfare Technologi” er en oversættelse af den danske udgave.

Ifølge hjemmesiden www.velfærdsteknologi.nu beskrives velfærdsteknologi som udstyr og hjælpemidler, der kan hjælpe til med daglige gøremål indenfor social- og sundhedsområdet. Det kan hjælpe borgeren til at være 'herre i eget liv' længere. Velfærdsteknologi betyder smartere arbejdsgange eller servicekoncepter, der frigør arbejdsressourcer. Velfærdsteknologi dækker over robotteknologi, telemedicin, it-løsninger og intelligente hjælpemidler.

Bro over velfærdskløften Hvordan skaber vi sammenhæng mellem borgernes forventninger og den velfærd, der leveres?

Det rummelige samfund Hvordan skaber vi en mere effektiv forebyggelsesindsats på det sociale område?

Viden og vækst Hvordan udvikler vi en folkeskole, der også i fremtiden matcher samfundets og elevernes behov?

Hænder nok Hvordan kan vi få borgere i beskæftigelse, som af en eller flere grunde står uden for arbejdsmarkedet i dag?

Sunde sammenhænge Hvordan skaber vi sammenhæng på sundhedsområdet og mellem sundhedsområdet og andre områder, f.eks. ældreområdet, så borgeren oplever helstøbte forløb?

Nr.06_december 10_side 27

TE MA:

Af Niels Torben Volqvartz

ATP: Velfærdsteknologi ikke klar til investeringer Landets største pensionskasse, ATP, afviser at investere i velfærdsteknologien på nuværende tidspunkt. Der er ingen tvivl om, at velfærdsteknologi i bred forstand er et enormt vækstmarked, men den gryende danske branche skal ikke vente en hjælpende hånd fra pensionskasserne eller ATPs 516 mia. kr.

Selv om velfærdsteknologien er et kommende vækstmarked, mener ATP ikke, tiden er moden til at investere i området med henblik på et afkast. ”På nuværende tidspunkt er velfærdteknologi meget diffust. Det er min vurdering, at kun få projekter bliver til noget, hvorfor afkastet af de få, der bliver til noget, skal være meget højt. Området er på nuværende tidspunkt ikke velegnet til direkte investeringer for pensionskasser,” understreger Ulrik Dan Weuder. Han er ATPs specialist og forvalter på området. Men han har heller ikke et klart overblik og påpeger, at der ikke findes nogen entydig definition på velfærdsteknologi: ”Hvis en dansk virksomhed som Coloplast inkluderes i definitionen, så investerer ATP allerede i teknologien,” siger Ulrik Dan Weuder.

”

Han er dog ikke i tvivl om, at velfærdsteknologi som robotter, der kan afløse manglende ”varme hænder” i sundhedssektoren, har en fremtid. Robotteknologi har en stor fremtid i sundhedssektoren og kan blive fremragende investeringer for pensionsforvaltere som ATP, hvis opgave det er at skabe det bedst mulige afkast til danske pensioner.

Danske virksomheder er endnu for små Ulrik Dan Weuder: ”De danske virksomheder, der satser på velfærdsteknologi i snæver forstand, er simpelthen for små. Men hvis en stor virksomhed som Coloplast satser på det marked, så er vi klar til at gå ind. Vi kan også gå ind i fonde, der investerer i velfærdsteknologi. I den nuværende udviklingssituation må danske virksomheder, der vil udvikle produkter og services inden for velfærdsteknologi hente deres tidlige kapital hos Vækstfonden eller private venturekapitalvirksomheder, hvor pensionskasserne kan investere gennem eller søge direkte offentlig støtte.”

Det er ikke fordi ATP og andre ikke tager chancer med sine investeringer, men det er i en senere udvik-

Velfærdsteknologi er på nuværende tidspunkt et meget svært område, men der er ingen tvivl om, at der vil være mange penge at tjene, for markedet er enormt.

Nr.06_december 10_side 28

lingsfase i forhold til markedssituationen. Ulrik Dan Weuder sammenligner med biotekbranchen, hvor investeringer bestemt heller ikke er uden risiko.

Velfærdsteknologi for usikkert ”Vi går som udgangspunkt først ind i en bioteknologisk virksomhed, når der er fase 2 data. Det vil sige, at den første selektering er sket. Vi har også investeret i solcelle-udvikling i amerikanske virksomheder. I forhold til velfærdsteknologi er det på nuværende tidspunkt forholdsvis sikre investeringer.”

Ulrik Dan Weuder afviser dog ikke helt at satse på virksomheder med velfærdsteknologier, som har en lidt bredere anvendelse og som kan bruges andre steder i produktionen, hvor markedssituationen medfører, at produkterne kommer hurtigere i anvendelse. ”Velfærdsteknologi er på nuværende tidspunkt et meget svært område, men der er ingen tvivl om, at der vil være mange penge at tjene, for markedet er enormt. Området er bare ikke klar til investeringer fra en pensionsvirksomhed som ATP,” pointerer Ulrik Dan Weuder.

”

Området er bare ikke klar til investeringer

Ulrik Dan Weuder, ATP

Fællesskab – om bedre ledelsesinformation FLIS bliver de danske kommuners nye Fælles LedelsesInformationsSystem. I FLIS-løsningen samles kommunale data og nøgletal i et system, der vil gøre det lettere for kommunerne at sammenligne sig med hinanden. Med løsningen vil kommunerne få mulighed for at benchmarke og prioritere de interne udviklingsprocesser.

Det vil gøre det nemmere at foretage beslutninger på et veldokumenteret grundlag og prioritere ressourcerne, så de udnyttes bedst muligt.

Hvis din kommune vil være med til at udnytte mulighederne i FLIS, skal I tilmelde jer senest den 5. januar 2011.

Du kan læse mere om FLIS på www.kombit.dk/flis

It der samarbejder KOMBIT er ejet af de danske kommuner. Vores vigtigste opgave er at sikre, at kommunerne skal have bedre og billigere adgang til it-løsninger. Det gør vi ved at samle indkøbskraften og forhandle løsninger og priser på vegne af kommunerne og ved at stå i spidsen for udvikling af it-løsninger.

TE MA:

Af Anna Eskelund

ABT-fonden efterlyser flere nye projekter i kommunerne ABT-fonden, under Finansministeriet, der hidtil har støttet 69 projekter inden for velfærdsteknologi- og service, efterlyser flere, nye projekter. Hidtil er der primært givet støtte til sundhed og ældrepleje. Men fonden ønsker også at støtte andre typer projekter – og har over 2,1 mia. kr. til innovation..

ABT-fonden, der blev etableret i 2008, har siden 2009 givet støtte til 69 projekter, der skal frigøre mere tid til borgernær service ved at bruge ny teknologi. ”ABT-fonden har netop uddelt støtte til yderligere 13 projekter, så vi har nu samlet set 69 projekter i vores portefølje. Især sundheds- og ældreområdet er mål for mange projekter. Ud af 67 lokale demonstrationsprojekter støtter ABT-fonden samlet set 26 projekter inden for sundhedsområdet og 15 projekter inden for ældreområdet. Og vi vil givetvis komme til at støtte flere projekter inden for disse områder,” siger Thomas Børner, formand for ABT-fonden.

Det har sin helt naturlige forklaring, at det især er projekter inden for disse områder, der er givet støtte til. Ifølge Thomas Børner bruger kommunerne knapt hver fjerde lønkrone til personale inden for ældre- og handicappede. Ældreplejen er det største kommunale opgaveområde målt på antal medarbejdere – og udgør samtidig den største udfordring fremover.

3 mia. kr. til modernisering ABT-fonden blev oprettet i forbindelse med aftalen om finansloven for 2008 som følge af en politisk aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Målet for fonden er at støtte projekter, der afprøver og udbreder Nr.06_december 10_side 30

nye teknologier og arbejdsformer, der kan frigøre ressourcer til borgernær service.

Der er afsat i alt knap 3 mia. kr. til dette. I 2009 og 2010 er der uddelt i alt 382 mio. kr. til konkrete projekter samt reserveret godt 260 mio. kr. til projekter, hvor der stadig pågår en afklaring. Fondens levetid er desuden blevet forlænget med et år, så der nu kan ansøges om midler helt frem til 2016. I 2011 er der således afsat 372 mio. kr., og i perioden 2012-2016 er der afsat hele 2,1 mia. kr.

Men ABT-fonden ser gerne flere projekter og efterlyser ansøgninger. ”Indtil nu har der været flest projekter inden for sundhed og ældrepleje. Men vi ser gerne innovation inden for alle den offentlige sektors arbejdsområder. Inden for det administrative område, som sluger mange ressourcer.

Projektet ”Digitalt Byggesagsarkiv”, er en stor succes, fordi det både reducerer det administrative arbejde i kommunerne og bringer information ud til borgerne,” siger Thomas Børner.

I projektet bliver lokalplaner, byggetilladelser og ejendomsregistre scannet og digitaliseret, og dokumenterne samles i ét digitalt byggesagsarkiv, der kan tilgås via kommunens hjemmeside. Borgere og virksomheder kan selv forberede byggesager over nettet via et system, der automatisk reagerer, hvis der mangler oplysninger. Dermed får medarbejdere i kommuner og statens frigjort tid til at behandle de komplicerede byggesager.

Hos ABT-fonden kan man se, at der efterhånden kommer andre projekter end sundhed og ældrepleje, og at den spredning, fonden ønsker, er på vej. ”Fonden har eksisteret i knap to år. Ud over at støtte

konkrete projekter har vi gjort meget for at sprede viden om fondens arbejde og støttemuligheder. Så vi har afholdt flere informationsmøder og holdt oplæg om fonden på mange messer og konferencer. Arbejdet med at sprede viden har bevirket, at vi nu ser flere typer projekter”, siger Thomas Børner.

Meget tyder på, at det handler om at skabe bevidsthed om rationaliseringsgevinster og at få aktører inden for det offentlige generelt til at tænke i effektivisering og gevinstrealisering: ”Vi har ikke mulighed for at støtte alle de mange gode projekter, vi får ansøgninger om. Men jeg håber på, at nogle ansøgere alligevel vælger at realisere deres projektidé, også uden vores støtte, måske fordi de har arbejdet med at beregne effektiviseringspotentialet og kan se, at ideen kan betale sig”.

Afprøve erfaringer i større skala Indtil nu har ABT-fonden primært støttet mindre, innovative projekter, der kunne give inspiration til at levere mere og bedre velfærd for de samme penge. Og efterhånden har man et relativt stort erfaringsmateriale. ”Det har været vigtigt for os at få erfaringer først. Men næste skridt er, at vi arbejder mere målrettet med at udbrede de gode, effektive teknologier og arbejdsgange, så vi kan løse opgaverne klogere til gavn for medarbejdere, borgere og den offentlige økonomi. Derfor er der bl.a. reserveret 33,4 mio. kroner til en samlet telemedicinsk indsats, især for kroniske patienter med sygdomsforløb, der går på tværs af forskellige behandlere i sundhedsvæsenet,” siger Thomas Børner.

Fremtidens alderdom For at reducere antallet af medarbejdere, der er nødvendige for at holde fremtidens ældrepleje kørende, har ABT-fonden støttet en bred vifte af projekter. Blandt disse er: •

•

•

Afprøvning af nye arbejdsgange med telemedicinske konsultationer og fælles dokumentationssystem i behandling af venøse- og blandingssår Med Aarhus Kommune som projektejer er der pr. 1. januar 2010 igangsat et projekt, som afprøver redskaber og arbejdsgange, for at kunne behandle borgere med komplicerede sår i hjemmet af en sygeplejerske frem for at skulle møde op på hospitalet.

Patientkuffert til genoptræning i eget hjem Med Odense Kommune som projektejer er der pr. 1. august 2009 etableret et projekt med teleteknologiske ’kufferter’, så patienter kan genoptrænes i eget hjem. Ældre- og handikapvenligt toilet Med Servicestyrelsen som projektejer er der pr. 1. februar 2010 igangsat et projekt omkring toiletter. For hjælp til toiletbesøg er en arbejdskrævende ydelse i plejesektoren. Et ældre- og handicapvenligt toilet kan gøre borgerne mere selvhjulpne, så de ikke skal afvente besøg af personalet for at kunne gå på toilettet. Læs mere om ABT-fonden og fondens projekter på www.abtfonden.dk

Er du til Kit@ papir eller WEB? Vi er til begge dele…

Hvad var det nu der stod i artiklen om digitalisering i den der kommune i sidste udgave af KIT Magasinet?

På www.itchefer.dk/kit-magasinet kan du finde tidligere artikler - lige klar til at søge i…

Vær sikker på at du er blandt de første der får magasinet når det udkommer.

Send en mail til mail@itchefer.dk og vi sætter dig på vores elektroniske abonnementsliste.

Så vil du modtage et link til magasinet let og bekvemt lige på udgivelsesdagen.

Selvfølgeligt helt gratis.

Hvis du har glæde af at læse magasinet har dine kollegaer det måske også.

Få dem med på distributionslisten også…

Vi ses online….

Ønsker du at modtage magasinet i papirudgave så kontakt KIT@ på 7515 1155.

Nr.06_december 10_side 31

Hvordan bruger borgerne jeres trüdløse netvÌrk?

- Nu kan I give dem adgang med NemID

+OMMUNERNES BYGNINGER BESÂ’GES BĂ?DE AF BORGERE SAMARBEJDSPARTNERE

LEVERANDÂ’RER SAMT MEDARBEJDERE FRA ANDRE AFDELINGER &Â?LLES FOR DEM ALLE ER AT DE SOM REGEL VIL PĂ? NETTET (VAD ER MERE NÂ?RLIGGENDE END AT STILLE KOMMUNENS TRĂ?DLÂ’SE NETVÂ?RK TIL RĂ?DIGHED FOR ALLE OG LADE DEM BRUGE SAMME KODE TIL DET TRĂ?DLÂ’SE NETVÂ?RK

SOM DE SKAL BRUGE TIL ALT ANDET

Opstartspakken omfatter licens, workshop og installation i jeres testmiljø. iljø.

Workshoppen bestemmer jeres netvÌrks egnethed til løsningen, og bestemmer de opgaver der skal løses for at fÌrdiggøre løsningen.

Pris kr. 65.000,-

'ISSELFELDVEJ ! s (ASLEV s TLF s SALG ' ISSELFELDVEJ ! s (ASLEV s TLFF s SALG ITEO DK s ITEO DK s it iteo.dk eo.dk