2011-12

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.03 Side 1

KOMMUNERNES IT MAGASIN Nr. 06 . december 2011 ISSN 1399-7947

Kit magasinet

Statens it-projekter kuldsejler stadig 400 mio. kr. til digitale strategier It-ArkitekturrĂĽdet sĂŚtter nye standarder KIT magasinet 06 / december 11 / side 1

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.03 Side 2

EG Kommuneinformation – vi lytter til dig Har I en udfordring i din kommune, så har vi måske den løsning, som I står og mangler – ellers lytter vi gerne til jer, så vi sammen kan udvikle den rigtige løsning.

I EG Kommuneinformation har vi konstant fingeren på den kommunale puls. Vores enkle og intuitive løsninger hjælper kommunerne med at effektivisere tidskrævende arbejdsgange, så I kan fokusere på at give borgerne den bedste service.

Når vi udvikler vores løsninger, lytter vi til vores kunder og løser deres udfordringer. Sådan sikrer vi, at netop jeres ønsker og behov bliver opfyldt!

EG Kommuneinformation – vi arbejder for at gøre din hverdag lettere.

EG Kommuneinformation www.eg.dk/ki

EG Kommuneinformation Kommuneinformation er i 2011 blevet en del af EG koncernen under navnet EG Kommuneinformation.

Vi har fortsat fuld fokus på områderne lovinformation, selvbetjening og digital sagsbehandling. Med nye synergier i ryggen har vi en markant styrke i markedet, der skaber grundlag for større konkurrence og nye innovative løsninger til kommunerne.

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.03 Side 3

1 Indhold

5

nummer 6 · december 2011

Store statslige it-projekter kuldsejler stadig

Danmark skal leve af livskvalitet

Det er ikke altid it-afdelingens skyld

Side 8

Side 6

36

2

Side 12

TEMA : Nyt it-politisk landskab

It-Arkitekturrådet sætter nye standarder

Side 18-24

KRONIK

Side 26

Side 30

Digitaliseringen vil totalt ændre samfundet Side 16

KOMMUNERNES IT MAGASIN

Kit@

Det kommunale it-landkort frem mod 2015

Udgiver: KIT@ - Kommunale It chefer.

Formand: Jørgen Kristensen Egedal Kommune For information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4673 3525 Flemming@kjaersdam.dk

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, la@koncept-net.dk

Redaktionsudvalg: Jørgen Kristensen, Egedal Kommune Michael Voel Jensen, Københavns Kommune Flemming Kjærsdam Louise Andersen

Layout: www.znildt.dk Tryk: Jørn Thomsen A/S Oplag: 7.000 www.kitmagasinet.dk KIT magasinet 06 / december 11 / side 3

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.04 Side 4

“eDoc er en driftsikker platform”

Middelfart Kommune valgte eDoc “Det elektroniske sags- og dokumenthåndteringsværktøj eDoc er en driftsikker platform og et meget brugervenligt system. Det er integreret med blandt andet lønsystemet og giver medarbejderne en række effektive værktøjer. Nu har man altid dokumenterne lige ved hånden”.

Det siger kommunens udviklingskonsulent Terkel Knudsen.

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.04 Side 5

LEDER :

Af formand Jørgen Kristensen Rasch, KIT@

Med digitalisering skal nyt land bygges Med lov skal land bygges. Sådan lyder fortalen til Jyske Lov underskrevet af Valdemar Sejr i det Herrens år 1241. Nu står vi foran en ny skillelinje. Vi har love og regler nok. Reelt er vi nået dertil, at love og regler er en barriere for at udnytte teknologien tilstrækkelig effektivt.

Derfor er det også interessant at konstatere, at i det nye it-politiske landskab er regelforenklinger et højt prioriteret område. Det bliver fra flere sider påpeget som en nødvendighed hvis vi skal høste frugterne af digitaliseringen i form af en effektiv og innovativ offentlig sektor. I dette nummers tema om Fællesoffentlig it-udvikling ses, at regelforenklinger med den ny struktur for it-politikken, har fået en hidtil uset høj synlighed blandt de forskellige aktører. Allerede i næste måned – januar 2012 – vil Digitaliseringsstyrelsen samle sin styregruppe, og den nye enhed i Økonomi- og Indenrigsministeriet vil, som en del af moderniseringen af velfærdsområder i kommunerne, inddrage regelforenklinger. It-området har fået ny politisk bevågenhed.

Regelforenklinger har i mange år været en mærkesag for Kit@. Vi har længe hævdet, at mangel på entydig lovgivning og sammenhængende it-løsninger er den største hindring for effektiv sagsbehandling og borgerselvbetjening. Allerede i august 2008 påpegede jeg i KIT Magasi-

nets leder: "… hvis man nu blot fortsætter digitalisering ved at integrere uden at sætte standardisering og arbejdsgange ind i en fornuftig forretningsmæssig sammenhæng og med tilhørende forenklinger af lovene, vil vi heller ikke få nok forbedringer”. Derfor er det overordentligt positivt, at der endelig er samlet politisk opmærksomhed om regelforenklinger og digitalisering.

Vi har gennem årene fremhævet, at digitaliseringen og anvendelsen af de nye teknologier er foregået som ”sikker drift”- og med afsæt i de eksisterende love og reglers præmisser. Som kommunale it-chefer er det ikke i alle sammenhænge muligt at komme til orde, uanset om det vi ser, står til troende. Dette område er et af dem. Vi har længe talt for, at det at kunne løfte opgaven med digital borgerservice er grundlaget at kunne flytte valide grunddata frem på borgerens skærm. Det kræver sammenhæng, samarbejde og integration af it-systemer mellem kommuner og styrelser og regioner. Konsekvensen af det vil være regelforenklinger og åbne, obligatoriske standarder. Uden det lader det sig ikke gøre. Her er det ikke it-cheferne eller den lokale it-infrastruktur i kommunerne, der udgør en barriere.

Derfor er det med stor glæde vi hilser It-Arkitekturrådet velkomment. Her får kommunerne i samarbejde med Kombit og KL et forum til at standardisere it-ar-

kitekturen, arbejde med at udvikle en fælles modulopbygget servicearkitektur.

Og ikke mindst involvere de praktiske og forretningsmæssige erfaringer i arbejdet med at udleve virkeligheden og samtidig fastholde afsæt i såvel den fællekommunale som den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. På baggrund af rådets arbejde kan de kommunale it-chefer i tæt samarbejde med borgerservice- og arbejdsmarkedschefer, social- og sundhedschefer, skole- og institutionschefer, teknik- og miljøchefer være med til at gøre en forskel. Vi kan sammen omsætte de digitale indsatser til noget borgerne kan få øje på og som gør deres hverdag enklere og lettere med færre ressourcer.

Det kunne være en måde at bruge den pressede økonomi i kommunerne og i landet som helhed offensivt. Her åbner sig muligheder for en anderledes måde at dele opgaver mellem os, herunder tværoffentligt og fælleskommunale samarbejde i driftscentre og udviklingsenheder, samt at kunne indkøbe og udvikle i fællesskab til andre – mere konkurrencedygtige – priser.

Så alt i alt har vi fået nogle nye muligheder for at øve indflydelse på digitaliseringen og den effekt, de kan skabe for den forretning og de brugere, vi tjener.

Det er vigtigt vi griber dem. Med digitalisering skal nyt land bygges.

KIT magasinet 06 / december 11 / side 5

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.04 Side 6

@nyt

Af Niels Torben Volqvartz

Store statslige it-projekter kuldsejler stadig Listen over kuldsejlede statslige it-projekter er lang som et ondt år. Det gælder Amanda, VUE, Polsag, EPJ, Digital tinglysning, Rejsekort. Senest i rækken er nu nødradiosystemet SINE, der skulle koble politi, brandvæsen og ambulancer sammen.

Da Rigsrevisionen undersøgte statens it-projekter i 2005 konkluderede den, at kun otte af de 230 digitale løsninger har kunnet angive konkrete besparelser. ”Målsætninger og succeskriterier fastholdes ikke i de offentlige it-projekter, og de evalueres sjældent. Derfor går det galt,” understreger Lektor Erik Frøkjær, Datalogisk Institut på Københavns Universitetet, der har forsket i det offentliges it-anvendelse i årtier.

Han påpeger, at fiaskoerne fortsætter. Til trods for, at det gennem de sidste 10 år har stået krystalklart, at formulering af innovative målsætninger, klare succeskriterier og efterfølgende evaluering er nødvendige og vigtige bestanddele af it-projekter.

Erik Frøkjær henviser til, at der ikke har manglet vægtige rapporter herom fra Teknologirådet, Rigsrevisionen, Finansministeriet, PA Consulting Group samt IT- og Telestyrelsen. Klare vejledninger og påbud formuleres blandt andet i Strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010 fra den tidligere regering, KL og Danske Regioner. Men vejledninger og påbud følges slet ikke i praksis.

SINE Så uanset vejledninger fortsætter kuldsejlingen. ”Det gælder SINE, som er en af de seneste større skandaler. Der kommer igen og igen rapporter, som indikerer, at systemet er så fejlbehæftet og brugeruvenligt, at det reelt ikke fungerer. Når det gælder SINE, må man undre sig over, at man ikke er kommet videre. Det virker som de 1000 smårettelsers metode. Så lapper man lidt hist og lidt pist. Men alvorlige problemer med systemet bliver ved og ved med at dukke op. Faktisk kommer jeg til at tænke på IC4-togene. Meget kunne tyde på, at der er problemer side 6 / KIT magasinet 06 / december 11

med grundlæggende design af SINE systemet eller valg af systemarkitekturen. Jeg vil anbefale at man for dette kostbare og sikkerhedskritiske system snarest gennemfører en grundig og uvildig teknisk og organisatorisk udredning af problemerne. Og på basis heraf fremlægger planer for opretning af systemløsningen,” siger Erik Frøkjær.

Tinglysningen For et par år siden var det Den Digitale Tinglysning, der blev så dårligt implementeret, at alt gik galt i starten. ”Digital Tinglysning havde det offensive og konkrete mål at spare mere end 100 medarbejdere. Men desværre valgte man at fyre dem inden systemet var ordentlig testet og de nye arbejdsrutiner indarbejdet. Og det fik som bekendt meget alvorlige følger for borgere og virksomheder der måtte vente i halve og hele år på deres tinglysninger og udmatrikuleringer,” fremhæver Erik Frøkjær.

Han konkluderer, at årsagerne til it-skandalerne har mange og forskelligartede aspekter. Der er dog karakteristika, der går igen.

Erik Frøkjær: ”Initiativet til de tekniske mastodontprojekter kommer næsten altid fra embedsmænd. Det er stort set aldrig sket, at en politiker har taget initiativet. Politikerne er lette ofre for embedsmænd, fordi de sjældent har den tekniske- eller organisatoriske indsigt. Politikerne er for blåøjede og hopper for let på embedsmændenes rapporter om mulige effektiviseringer.

Projekterne har generelt haft alt for få gevinster i forhold til omkostningerne i de sidste 20 år.”

Skønmaleri Ifølge Erik Frøkjær har embedsmændene malet et skønmaleri, men manglet evnen til at holde fast i succeskriterierne. Blandt andet ser vi i almindelighed et meget ringe lederskab, når det kommer til at indhøste de lovede effektiviseringsgevinster. Hyppigt har politikerne dog heller ikke bakket embedsmændene nok op i vanskelige situationer.

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.04 Side 7

En anden årsag til fiasko er manglende visioner for hvad der skal opnås med investeringerne i IT. Erik Frøkjær: ”Visionerne har sjældent været interessante og tilstrækkelig nytænkende. Det har betydet gumpetunge og teknologisk forældede systemer som Amanda, der byggede på et styresystem, som stort set alle vidste sang på sidste vers. Meget tyder på, at det kommende ”Rejsekort” kan blive en ny skandale af samme art: for dyrt, for dårligt og forældet - fra starten.”

Et andet eksempel på en løsning, der ikke hænger sammen, er politiets store system Polsag. Det virkede i lang tid ikke på tværs af politikredse, afdelinger og kunne heller ikke benyttes ude i politivognene.

EPJ EPJ, elektronisk patientjournal, blev aldrig en løsning, der bragte effektivisering ud på hospitalerne. ”Sundhedsstyrelsens EPJ-pro-

jekt var totalt urealistisk. Det byggede på en idé om lægers og sygeplejepersonalets arbejde som regelstyret. Men eksperter i sundhedssektoren arbejder ikke regelstyret. Det svarede ikke til lægernes arbejdsform og de bærende designideer var fra starten helt urealistiske. Men man må til Sundhedsstyrelsens forsvar sige, at de var meget åbne og fremlagde deres løsningsforslag til diskussion og undersøgelse. Det er desværre langt fra det almindelige i den danske centraladministration. Selv om vi i Danmark officielt hylder principper om offentlighed i forvaltningen, så er vores myndigheder faktisk præget af stor lukkethed hvad angår deres it-projekter. Man må undre sig over en sådan lukkethed, når man kigger tilbage på de mange fiaskoer. Større åbenhed kunne have givet mulighed for at få input, så projekterne kunne være stoppet inden det gik så galt.”

Uhyre komplekst Det er nemmere at pege fingre end i praksis at gennemføre store it-projekter.

Erik Frøkjær understreger, at de store itprojekter er så uhyre komplekse, at de balancerer på grænsen af, hvad mennesker er i stand til at fatte.

Han fremhæver én af it-fagets grand old men, chefdesigner og leder af udviklingen af det banebrydende operativsystem i IBMs 360 serie, Frederick Brooks Jr. Frederick Brooks jr. er forfatter til den klassiske bog The Mythical Man-Month og modtager af datalogi-fagets fornemmeste pris, Turing-awarden. Brooks gør klart, at det er nødvendigt med store og innovative visioner og at have en ydmyghed ved realiseringen præget af iterativ udvikling af teknologi og organisation.

Brooks fremhæver som tilgang metaforen ”Growing Software”.

Erik Frøkjær fremhæver, at mange af de store it-skandaler lider under, at visionen var for ringe. Endvidere ser vi ofte, at projekterne bemandes med personer med utilstrækkelige kompetencer både på det it-faglige og på det anvendelsesfaglige område. Når så lederskabet er for ringe og uerfarent, og projektmålene uklare – og ledelse og organisation ikke har kniven for struben hvad angår realisering af de lovede forbedringer – ja så skal det jo gå galt. Så bliver systemerne for dårlige, for dyre, og forsinkede - og ikke sjældent faktisk ringere end de opgaveløsninger som de nye it systemer erstattede. Det er faktisk sådan at it-investeringer i mange tilfælde slet ikke medfører

produktivitetsgevinster eller forbedringer i opgaveløsningerne. ”Der er samtidig et problem, at de folk, der bliver koblet til projekterne ikke er dygtige nok, men de gode folk hænger ikke på træerne,” konstaterer Erik Frøkjær.

Det gælder både for it-udviklerne og specialisterne i de faglige domæner. De skal sammen være i stand til at nytænke teknologien sammen med sagsområdet. I samspillet mellem opgaver og teknologi må man lade opgaverne forandres, og de involverede i projektet skal være parate til at ændre kurs, hvis de er på galt spor til at hente gevinster hjem i form af forbedret opgaveløsning, nye services og produkter eller effektivisering via besparelse på medarbejderne.

Ingen hurtige fix Der er ikke nogen hurtige måder at forbedre succesraten for den statslige it med organisatoriske tiltag. ”Man rykker ikke meget ved at flytte magt over it til Finansministeriet. I Finansministeriet vil it-området fortsat være sekundært; og vi vil fortsat opleve, hvordan Finansministeriet kommer ind i en række dobbeltroller som vanskeligt lader sig kombinere: Rollen som rådgiver ved de statslige it-projekter og rollen som bevillingsmyndighed. Det er nødvendigt at sætte kniven for struben for de ansvarlige,” siger Erik Frøkjær.

”

Men alvorlige problemer med systemet bliver ved og ved med at dukke op. Faktisk kommer jeg til at tænke på IC4-togene.

Erik Frøkjær

KIT magasinet 06 / december 11 / side 7

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.04 Side 8

@nyt

Af Niels Torben Volqvartz

Danmark skal leve af livskvalitet

Sundhed, sygdom og grøn innovation skal helbrede det danske velfærdssamfund og skabe eksport til de nye industrilande. Landet har forudsætningerne, men politikere og erhvervsliv skal turde træffe modige beslutninger. Det mener ejer og chefredaktør og direktør Erik Rasmussen, Mandag Morgen.

Sundhed og sygdom kan blive en levevej for vores nation, siger direktør Erik Rasmussen, Mandag Morgen. ”Danmark skal blive verdensmester i at sælge livskvalitet i den internationale konkurrence. Vi har forudsætningerne, men politikere og erhvervsliv skal turde tage nogle modige valg sammen,” siger Erik Rasmussen.

En skarp analytiker og innovatør har gennem livet lært den bløde menneskelige sides betydning. Den viden bruger han også som formand for Kræftens Bekæmpelses Patientstøtteudvalg. ”I udviklingen af løsninger, der forbedrer menneskers livskvalitet bliver det ikke teknologien, der tager prisen. Det vigtigste er tværgående ledelse og innovation med menneskelig forståelse. Teknologien er i sig selv uinteressant, men den kan blive et redskab, der kan hjælpe til med at bringe os langt i livskvalitet.” side 8 / KIT magasinet 06 / december 11

Erik Rasmussen tager udgangspunkt i det danske sygehusvæsen, som han har haft tæt inde på livet, når han skal beskrive nogle af de udfordringer, der er i hele den offentlige sektor og transformationen af services til levedygtig forretning. ”Man kan godt lave en EPJ (elektronisk patientjournal red.). Men det, der ændrer noget, er forandringen af vores ”Mindset”.

Det handler om fokus på patienten,” siger Erik Rasmussen.

Som deltager i mange internationale konferencer henviser han blandt andet til en konference om it og sundhed i Californien. Den var symptomatisk for den situation, som Danmark kan udnytte. ”Udstillingen viste alt det nyeste inden for medicinsk teknologi, men hvor var patienten henne,” påpeger Erik Rasmussen.

Forhåbentlig bliver patienten synlig ved Health Week konferencen, der bliver holdt i København til maj.

Erik Rasmussen beskriver udviklingen inden for den danske sundhedssektor som kortsigtet og snævert orienteret mod det, der hurtigt kan løse et isoleret problem og føre til umiddelbar isoleret effektivitet: ”Behandlingssystemet fokuserer stadig

mere på sygdommen end på patienten.

Det handler for ofte om at få patienten hurtigst muligt ud med kortest mulig liggetid. Men patienten skal nå at få sjælen med og samtidig skal der skabes sammenhæng med resten af forløbet.

Fra sygdom til kunde Efter at have overlevet en kræftsygdom beskriver Erik Rasmussen sit første møde med det offentlige sundhedsvæsen: ”At blive afhængig af det offentlige med kort varsel var et chok for mig. Du er fra den ene dag til den anden afhængig af et system og mennesker, du ikke kender.

Ofte føler de en større interesse for sygdommen end for patienten. Det er modsat det private, hvor du modtages som en kunde. Der er en verden til forskel. En sygdom skal fjernes, mens en kunde skal føle sig tilpas for at komme igen, hvis der er behov.

Erik Rasmussen peger på, at der er muligheder i telemedicin, men teknologien skal udnyttes til at give ”kunden” en bedre oplevelse og ikke bare en billigere ydelse. Teknologien er en vigtig del i eksempelvis en kræftbehandling. Men den kan aldrig erstatte værdien af menneskelig omsorg og må ikke understøtte den sy-

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.04 Side 9

stemholdning i forhold til patienten eller personen, som stadig kan opleves i det offentlige sundhedsvæsen.

Teknologien, som EPJ, er vigtig for at skabe sammenhæng i et komplekst behandlingsforløb, men det er ikke tilstrækkeligt. ”Hjertet er ikke i EPJ. Journalen giver kun klinisk information fra en sammenhængende sygdomshistorie. Navnet er misvisende. Det er ikke patientens journal. Jeg kan ikke genkende mig selv som patient og menneske i de journaler jeg har set. Patienternes journal skal ikke kun beskrive de lægefaglige spørgsmål, men også forholde sig til patienten som menneske og de udfordringer og frustrationer han eller hun slås med. Den skal være det fælles kommunikationsredskab for de involverede parter og udtrykke lægens holistiske opfattelse af patienten og ikke kun fokusere på sygdommen,” understreger Erik Rasmussen.

Menneskelig proces Han påpeger også, at patientundersøgelser viser, at familien er patientens vigtigste ressource. Men lægerne og sundhedsvæsenet formår ikke at involvere de pårørende i det samlede patientforløb. ”Der er brug for at udvikle incitamenter, der belønner inddragelse af

”

såvel patienter som de pårørende. Patienterne er sundhedsvæsenets største og mindst udnyttede ressource.”

Erik Rasmussen: ”Desværre er det hyppigt sådan, at de læger der har den største sygdomsforståelse, har den mindste patientforståelse. Det oplevede jeg flere gange under mit sygdomsforløb. Det var ofte sygeplejersken, der var tættest på patientens hverdag og demonstrerede den største empati. Men det er netop empatien og patientforståelsen, der udløser patientens ressourcer – og dermed også øger den samlede effektivitet i behandlingsforløbet.”

Erik Rasmussen peger på, at sundhedssektoren må indstille sig på at levere tilfredse patienter. Det gør den ikke godt nok i dag, selv om dens undersøgelser viser, at 90 procent af patienterne er tilfredse, når de forlader hospitalet. Erik Rasmussen påpeger behovet for at arbejde med begrebet ”new health literacy” der udtrykker den samlede forståelse for behandlingsforløbet - hvordan den faglige, den organisatoriske og den oplevede kvalitet går op i en højere enhed.

Lægeligt lederskab og motivation ”Det kræver lægeligt lederskab at motivere patienterne, og her er teknologien et vigtigt redskab. Men det handler primært

Det handler for ofte om at få patienten hurtigst muligt ud med kortest mulig liggetid.

Erik Rasmussen.

om ledelse, organisation og motivation,” understreger Erik Rasmussen.

Hvis de tre faktorer kommer på plads, så kan Danmark få et bedre sundhedsvæsen og skabe forudsætninger for en fremtidsorienteret erhvervsudvikling. ”Danmark skal træffe nogle valg af vidtrækkende betydning - valg som har afgørende indflydelse på sundhedssektorens udvikling. Hvad skal vi leve af i fremtidens Danmark? Måske burde vi blandt andet leve af at levere løsninger der fremmer menneskers livskvalitet. Det har en række danske virksomheder vist muligheden i. Det gælder Novo Nordisk, Coloplast, Oticon og andre. Udviklingen af et avanceret sundhedsvæsen og renoveringen af hospitaler for over 40 mia. kr. kunne i sig selv blive et væksteventyr. Vi har forudsætningerne, men skal rydde nogle barrierer ad vejen og skal styrke dem.

Velfærdens Innovationsdag ”Danmark skal blive verdensmester i at sælge livskvalitet i den internationale konkurrence. Vi har forudsætningerne, men politikere og erhvervsliv skal turde tage nogle modige valg sammen,” siger Erik Rasmussen ejer, chefredaktør og direktør, Mandag Morgen.

Mandag Morgen vil på Velfærdens Innovationsdag 19. januar 2012 give nogle af svarene på, hvordan vi spreder de gode løsninger? Hvordan vi går fra projekt til hverdag? Hvordan vi involverer borgerne?

Hvordan vi får effekt af innovationsprojekterne?

Det er tredje år i træk, at Mandag Morgen samler ca. 800 velfærdsledere fra offentlige, private og frivillige organisationer under samme tag. Det sker i samarbejde med en række partnere som f.eks. DI Service, KMD, Gyldendal Business og Efterskoleforeningen.

Se www.mm.dk/velfærdens-innovationsdag-2012

KIT magasinet 06 / december 11 / side 9

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.04 Side 10

@nyt

Af Stig Andersen

Jeg kunne godt ønske mig, at flere skoleledere vovede springet.

Anders Balle

Skolelederne går med livrem og seler Skolelederne er en afgørende drivkraft, hvis it-baserede undervisningsmidler for alvor skal vinde frem i grundskolen.

Mangfoldigheden er stor, men generelt tøver skolelederne med at tage det sidste skridt fra lærebog til it-baserede undervisningsmidler.

Når halvdelen af skolelederne i undersøgelsen ”Undervisningsmidler i folkeskolen” fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2009 svarer, at de ønsker at anvende internetbaserede undervisningsmaterialer i højere grad, hvad afspejler det så? Betyder det, at den anden halvdel mener, at internettet som undervisningsplatform ikke er specielt interessant, og at vi allerede har nået et passende niveau?

Formand Anders Balle, Skolelederforeningen, er ikke meget for at tolke for hårdt på tallene og mener, at der kan være flere forklaringer. ”På den enkelte skole kan det være udtryk for, at man ikke har haft så stor succes med at indføre internetbaserede undervisningsmidler. Så det ønsker man ikke mere af. Modsat kan det også være udtryk for, at der er rigtig godt gang i anvendelsen af de nye platforme, så det i øjeblikket ikke vil give mening at presse yderligere på,” siger han.

Han vil dog gerne være meget firkantet med hensyn til, hvad tallet ikke viser. ”Tallet kan ikke bruges til at bevise, at skolelederne er fodslæbende på det her område. Der er stor mangfoldighed, men generelt er det et område, som skolelederne er meget optagede af,” siger han.

Tøver med det sidste skridt At skoleledelsen har en vigtig rolle at spille i forhold til udbredelsen af it-baserede undervisningsmidler er slået fast i flere omgange. Rapporten ”It i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiside 10 / KIT magasinet 06 / december 11

ver” (2009) fra EVA konkluderer, at de skoler, hvor anvendelsen af it er mest udviklet, er kendetegnet ved, at ledelsen prioriterer it og sætter det på skolens dagsorden. Den stiller tydelige forventninger til lærerne og følger op på den eksisterede praksis.

Anders Balle påpeger dog, at mange skoleledere tøver med at tage det sidste skridt og satse fuldt og helt på it-baserede undervisningsforløb. Her kunne han godt ønske sig, at flere skoleledere vovede springet. ”Det handler jo også om økonomi. En del steder går man lidt for meget med livrem og seler. Selvom man har et matematikprogram, kører man også lige med lærebogen ved siden af. I stedet kunne man beslutte sig for, at vi kører med de og de undervisningsprogrammer, og så dropper vi bogen. Her kunne ledelsen godt gå lidt mere aktivt ind,” siger han.

Et andet tal i undersøgelsen ”Undervisningsmidler i folkeskolen” afspejler indirekte en vis forsigtighed over for at gøre undervisningen internetbaseret. Hele 63 procent af skolelederne svarer, at de ønsker at anvende andre elektroniske medier som smartboards og projektorer i højere grad. Alt afhængig af den konkrete anvendelse kunne det antages at være undervisningsmidler, der ligger tættere på den gode gamle tavle, end det er tilfældet med internetbaserede værktøjer.

Helt generelt er det traditionelle undervisningsmiddel – det trykte ord eller billede – stadig dominerende i grundskolen.

På Materialeplatformen på emu.dk er hele 63 procent således trykt materiale, mens kun 10 procent er rene onlinematerialer.

Målet er højere kvalitet Overordnet mener Anders Balle, at øget anvendelse af it-baserede undervisnings-

midler både kan give rationaliseringsgevinster og bedre muligheder for differentieret undervisning. ”Det er oplagt at bruge it-baserede undervisningsmidler til de mere træningsorienterede ting som for eksempel taltræning og bøjning af verber, hvorved læreren bliver frigjort til andre opgaver i klassen. Derudover giver automatiserede it-baserede forløb også rigtig gode muligheder for differentieret undervisning. Fra nationale test har vi jo allerede erfaringer med adaptiv test, hvor sværhedsgraden stiger eller falder automatisk ud fra de afgivne svar,” siger han.

Det afgørende spørgsmål i forbindelse med it-baserede undervisningsmidler er dog, om de kan være med til at øge kvaliteten i undervisningen. ”It er selvfølgelig ikke et mål i sig selv.

Og vurderingen blandt skoleledere og lærere vil altid skulle tage afsæt i spørgsmålet, om anvendelse af it vil give en højere kvalitet i undervisningen,” siger han. Og netop vurderingen af, hvilke it-baserede undervisningsmidler, det kunne give mening at anvende, er en af udfordringerne i øjeblikket. ”Den væsentligste problem i dag er tilgængeligheden. Det er for eksempel meget svært for den enkelte lærer at finde ud af, hvilket matematikprogram, der er det bedste. Markedet er uoverskueligt, så her har vi brug for en stærkere faglig rådgivning,” siger Anders Balle.

Derudover skræmmer sporene også fra en tid – som ikke nødvendigvis er overstået alle steder – hvor problemer med login stjal kostbar undervisningstid, og hvor netværk per definition var noget skrøbeligt noget, læreren ikke turde basere et undervisningsforløb på.

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.04 Side 11

Nye muligheder med hostede Triodata!

Tabulex Trio - Hosted Triodata

0HG GHQ Q\H YHUVLRQ DI 7ULR à \WWHV GULIW RJ VHUYLFH DI 7ULRGDWDEDVHU VDPW Trio Web til Tabulex’ servermiljø. Hermed overtager Tabulex ansvaret for GHQ GDJOLJH GULIW RJ GHU NDQ VDPWLGLJ VSDUHV Sn ,7 DIGHOLQJHQV UHVVRXUFHU Med en hosted løsning sikres der samtidig en større integration til andre tjenester, heriblandt Tabulex’ nye løsning, Trio Flex.

LĂŚs mere pĂĽ www.tabulex.dk eller kontakt os pĂĽ telefon 4676 1888.

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.04 Side 12

@nyt

Af Stig Andersen

Det er ikke altid it-afdelingens skyld Det er ofte kritikken hagler ned over it-afdelingerne, når skolernes trådløse netværk ikke virker. Og når det halter med at gennemføre it-baserede undervisningsforløb i folkeskolen, er det nemt at give itafdelingen og teknikken skylden.

It-afdelingerne har ofte måtte lægge ryg til kritik fra lærere og elever, når netværk er nede eller der er problemer med adgangskontrollen. Men med den øgede centralisering og professionalisering af it-kompetencerne samt en stærkt forbedret infrastruktur, holder den ikke længere.

Som skoleleder og nu konsulent i Folkeskoleafdelingen i Thisted Kommune, har Per Sejer Hansen gennem mange år været engageret i udviklingen af skole-it. Han mener, tiden er kommet til at gøre op med meget af vanetænkningen på området, for eksempel kvalitetskravene til skolernes itberedskab. ”Man kunne jo være fræk og spørge: Hvilken mening giver det at tælle computere på skolen, der er under fem år gamle, og som har adgang til internettet og lade det antal være et udtryk for kvalitet? Computerne på skolerne er for længst overhalet af elevernes egne maskiner. Så hvorfor ikke i stedet satse benhårdt på at tilvejebringe den nødvendige infrastruktur, primært trådløst netværk, og så lade eleverne bruge deres egne maskiner?”

Per Sejer Hansen understreger, at skolen naturligvis ikke må løbe fra sit ansvar og til en hver tid kunne stille maskiner til rådighed for de elever, der ikke selv har mulighed for at tage en med.

Thisted Kommune har investeret i en professionel trådløs netværksløsning på kommunens 17 skoler, så på det område er betingelserne for it-baserede undervisningsforløb på plads. Men sporene fra en tid, hvor netværket var ustabilt og loginproblemer stjal tid fra undervisningstimerne, skræmmer stadig en del lærere og skoleledere. Så her er endnu et område, hvor der skal tænkes nyt.

”Vi har en udfordring i at overbevise lærerne om, at de nu faktisk kan regne med, at eleverne kan koble sig på det trådløse netværk. Og på de områder, hvor der stadig kan være tekniske udfordringer, skal vi væk fra tankegangen om, at det per definition er it-afdelingens skyld. Hvis den nødvendige infrastruktur ikke er på plads, er det nok snarere de rammer, der er fastlagt fra politisk hold, der er årsagen. Som skolefolk har vi rigtig meget fokus på, hvad vi vil have og har måske ikke tænkt så meget på, hvilke rammer, it-afdelingen har at arbejde med,” siger Per Sejer Hansen.

Webbaserede programmer ønskes Specielt opdateringerne af Thisted Kommunes 2500 skole-computere er en tidskrævende opgave for it-afdelingen. Og med så mange lokalt installerede computere vil der per definition ske fejl på nogle af dem.

Blandt andet derfor ser Per Sejer Hansen udvikling af gode webbaserede undervisningsprogrammer som vejen frem, hvis det virkelig skal rykke med de it-baserede undervisningsforløb. ”I dag er der stor mangel på gode webbaserede undervisningsprogrammer. Specielt inden for det specialpædagogiske område.

Hvis der virkelig skete noget på det område, kunne vi lade eleverne bruge deres egen maskiner og it-afdelingerne kunne koncentrere sig om at etablere og vedligeholde den helt basale infrastruktur,” siger han.

Men indtil den dag kommer, er det i høj grad nødvendigt, at skole-folk og it-folk samarbejder tæt om at tilvejebringe det bedste grundlag for it-baserede undervisningsforløb.

Fælles programpakke For nylig var Per Sejer Hansen som eneste deciderede skolemand med til KIT@’s efterårsseminar, inviteret af kommunens itafdeling. ”Vi har absolut en udfordring med samar-

”

bejdet mellem de to verdener. Begge parter gør, hvad de kan for at opnå en bedre fælles forståelse af, hvor vi skal hen på det her område. Men sommetider er vi som sagt udfordret af nogle af de overordnede rammer, vi arbejder under,” siger han.

Traditionelt set har de enkelte skoler frit kunne indkøbe og installere undervisningsprogrammer på de lokale computere, men det vil Per Sejer Hansen gerne gøre op med. ”Vi er nødt til i fælleskab at kigge på, hvad skolerne skal have ud over den basale infrastruktur. Hvis de pædagogiske itvejledere virkelig skal på banen og være med til at styrke lærernes kompetencer på det her område, så bliver vi nødt til at sammensætte en programpakke, man kan overskue. Hvis der er 27 forskellige matematik-programmer på skolerne, er det svært at lave en målrettet kompetenceudvikling blandt lærerne,” siger han.

En veldefineret programpakke til skolerne vil også give it-afdelingen en mulighed for at lave en grundig test, der kan afsløre eventuelle konflikter med øvrige programmer.

Håndfaste erfaringer Der arbejdes i øjeblikket på at formulere en fælles vision for it-anvendelse på skolerne i Thisted Kommune. I princippet skulle visionen være på plads, før man skrider til konkrete tiltag. Ifølge Per Sejer Hansen er det dog vigtigt, at lærerne hurtigst muligt får meget håndfaste erfaringer med de muligheder, der kunne ligge i eksempelvis at anvende tablet-computere som en integreret del af undervisningen. Man har derfor søsat et projekt, hvor eleverne i seks klasser på tre af kommunens skoler har fået stillet en iPad til rådighed.

Hvis den nødvendige infrastruktur ikke er på plads, er det nok snarere de rammer, der er fastlagt fra politisk hold, der er årsagen.

Per Sejer Hansen

side 12 / KIT magasinet 06 / december 11

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.04 Side 13

+XUWLJù OHYHULQJ DIù,7

Virksomheden du kan regne med!

Dustin er en af Danmarks og Nordens største it-leverandører. Hvert år leverer Dustin it-udstyr til tusindvis af offentlige institutioner og virksomheder – det har vi gjort med omhu og fokus på god kundeservice i mere end 25 år. Dustin lagerfører i dag mere end 200.000 it-produkter fordelt på mere end 900 varemærker på vores 20.000 m2 store logistikcenter i Stockholm. Det er markedets største lagerførte it-sortiment. Kombinationen af vores store lagerbeholdning, effektive logistik og store indkøbsvolumen er din garanti for konkurrencedygtige priser samt hurtig og sikker levering – hver gang.

Dustin er godkendt SKI-forhandler: · 02.02: PC, Servere, Storage & Backup · 02.12: Kopi og Print · 02.06: Standard software

2010 Preferred Partner GOLD

Dustin tilbyder: Dustin tilbyder offentlige kunder adgang til vores særlige offentlige salgsafdeling. Her får du en personlig kontaktperson med stor erfaring indenfor IT og de særlige rammer, der er for handel med offentlige kunder.

Samtidig får du adgang til alle vores salgsspecialister, der kan give dig e ks p e r trå d g iv n in g inden for hardware, software m.m.

· Hurtig levering fra Nordens største it-lager · Markedets bedste personlige service før og efter køb · Lave priser på de mest populære it-produkter · 25 års erfaring som it-leverandør til erhverv Kontakt Dustins offentlige salgsafdeling i dag på tlf. 8743 9882 eller public@dustin.dk, og hør hvordan vi kan bidrage til at gøre din it-hverdag lettere og mere effektiv.

Med venlig hilsen Dustin

www.dustin.dk | 8743 9882 Lave priser | 200.000 produkter Hurtig levering | 900 varemærker

6LPSO\ù)DVWHU

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.04 Side 14

@nyt

Af Flemming Kjærsdam

Tabulex vinder to EU-udbud på skoleområdet Tabulex har vundet to EU-udbud på skoleområdet. De to kommuner, som har valgt at bruge firmaets løsning TEA til elevadministration, er Aarhus og Esbjerg. Dermed har it-softwarehuset fra Roskilde befæstet sin position blandt de store kommuner. Fra 1. januar 2012 vil 66 kommuner bruge løsningen.

Fra januar 2012 overgår samtlige folkeskoler i Aarhus Kommune og Esbjerg Kommune og de to kommuners centralforvaltninger til at benytte elevadministrationssystemet TEA fra Tabulex. Systemet er blevet valgt efter EU-udbud og begge kontrakter er vundet fra KMD. ”Vi har set en pause inden for vores forretningsområde efter kommunalreformen. Men nu ser vi nogle af de store kommuner gå i EU-udbud. Vi glæder os over, at vi har vundet disse to store kontrakter inden for elevadministration. Vi ser det bestemt som en blåstempling af vores systemer og virksomhed, at vi efter meget detaljerede og komplekse udbudsprocesser bliver valgt i to så store kommuner,” siger adm. dir. Stig Korgaard, Tabulex.

Ingen af parterne ønsker at oplyse kontraktsummen.

Udbudsprocessen blev gennemført i foråret 2011. Forud for selve udbuddet havde Aarhus Kommune orienteret sig om mulighederne i markedet gennem afholdelse af workshops med potentielle leverandører i december 2010. Esbjerg gennemførte ligeledes sit udbud i foråret 2011.

Aarhus Kommune glæder sig over, at det kommende elevadministrationssystem på en række punkter har bedre funktionalitet og er mere udbygget end det nuværende system.

Elektronisk elevindskrivning Ifølge kontorchef May-Britt Kullberg, Aarhus Kommune, bliver det fremover muligt at gennemføre elektronisk indskrivning af nye elever via et webmodul på kommunens hjemmeside. Desuden arbejdes der med udvikling af en procedure for elektroniske valg til skolebestyrelser. Endelig arbejdes med udvikling af bedre muligheder for registrering af fravær, karakterer og projektudtalelser samt tekstopgivelser til eksamen.

Esbjerg Kommune begrunder valget med, at skoleløsningen understøtter både de centrale og decentrale arbejds- og planlægningsprocesser og passer godt ind i den ledelsesmodel, der anvendes i skoleforvaltningen. Det har været vigtigt, at begge områders behov og krav bliver tilgodeset. ”Nogle kommuners centralforvaltninger er glade for one-stopshopping og vælger så efter det. Vi er særdeles specialiserede og er helt inde i operationen ude på skoler og daginstitutioner. Derfor gør vi vores hoser grønne der,” siger Stig Korgaard.

Kontrakten mellem Aarhus Kommune og Tabulex er på fire år med mulighed for forlængelse i op til to år. Esbjergs kontrakt er på seks år ligeledes med mulighed for forlængelse i to år.

To tredjedele af alle kommuner og mere end 1400 skoler anvender et af Tabulex’ programmer.

”

side 14 / KIT magasinet 06 / december 11

Vi har set en pause inden for vores forretningsområde efter kommunalreformen. Men nu ser vi nogle af de store kommuner gå i EU-udbud.

Stig Korgaard

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.04 Side 15

Vilil du være V v Master M i it?

Aalborg Aalb borg g Universitet Universite et udbyder y i foråret foråret 2012 fagpakkerne: fagp gp pakkerne: p • It-forretningsmuligheder It-fo orretningsmulighed der og tilbudsprocess • Business Bussiness Pocess Management Management and Innovation Innova ation • Intelligence Inte elligence and the Web W (NB: engelsksproget) engelskspro oget) • Interaktionsdesign Inte eraktionsdesign og Usability-evaluering Usability-evaluering • Info ormationsarkitekturr Informationsarkitektur

It-videreuddannelser på Aalborg Universitet - kompetencer, der styrker dig og din virksomhed Master i it er en fleksibel, modulbaseret deltidsuddannelse for højtuddannede it-medarbejdere.

Uddannelsen udbydes under It-vest samarbejdet.

Undervisningen gennemføres som en kombination af netbaseret undervisning og enkelte seminarer.

Læs mere på www.master-it-vest.dk www.master-it-vest.dk ellerr kontakt mit@learning.aau.dk mit@learning.aau..dk for mere m information. Du kan også og gså ringe til os s på telefon 9940 3064.

Der e februa ar 2012. err studiestart den 1. februar

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.04 Side 16

KRONIK

Af bestyrelsesmedlem Michael Voel Jensen, KIT@

Digitaliseringen vil totalt ændre samfundet Initiativerne inden for digitalisering vil i de kommende år totalt ændre samfundet. Det vil ændre måden, vi mødes på, bliver undervist på – og digitaliseringen vil angiveligt føre til yderligere sammenlægninger af kommuner og til mere samarbejde på tværs af kommuner. Det kan blive konsekvenserne af de målsætninger, der er opstillet i de to offentlige digitaliseringsstrategier.

Umiddelbart før valget blev der vedtaget en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi.

Her er planlagt 60 initiativer inden for en række områder så som: Folkeskole, sundhed, sociale områder, beskæftigelse samt miljø. Den nye regering er i gang med at justere digitaliseringsstrategien og ikke mindst med at reorganisere digitaliseringsindsatsen. Det forventes, at startskuddet til denne reorganisering lyder primo 2012. side 16 / KIT magasinet 06 / december 11

2 mia. kr. om året fra 2015 Omkring halvdelen af initiativerne vedrører kommunerne, som i alt skal effektivisere for 2 mia. om året fra 2015. De er fordelt på tværgående områder. Det vedrører Borgerservice (500-700 mio. kr.). På de fire store serviceområder: Beskæftigelse (1 mia. kr.), Socialområdet (220 mio. kr.), Teknik/miljø (220 mio. kr.) og Skoleområdet (0).

Det kan diskuteres, i hvilket omfang de forskellige business case holder. Men uanset hvad skal besparelserne findes.

Ikke mindst nu, hvor Finansministeriet sidder for bordenden af digitaliseringen i det offentlige Danmark.

Det Digitale Råd Det Digitale Råd har anslået, at der i 2020 er et besparelsespotentiale på cirka 8 mia. kr. om året ved at realisere en kanalstra-

tegi. Fokus skal være på de store velfærdsområder som børnepasning, ældrepleje og sundhedsvæsenet. Det er Rådets vurdering, at offentlige myndigheders hidtidige arbejde med kanalstrategier i alt for høj grad har fokuseret på de godt og vel 15 procent af borger- og virksomhedskontakten, der knytter sig til myndighedernes administrative opgaver. Dette er sket på bekostning af en mere helhedsorienteret tilgang til borger- og virksomhedskontakten.

Digitalisering i kommunerne Hos de centrale myndigheder er der relativt få, der beskæftiger sig med digitalisering. Staten, KL og Kombit har vel tilsammen omkring 250 ansatte, som primært arbejder med strategier og overordnede planer.

Udvikling af nye it-systemer er i dag en

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.04 Side 17

Michael Voel Jensen

kompliceret affære med kravspecifikation, lovregler, udbud, udvikling af software, organisatorisk implementering m.m. SKI løfter en vigtig opgave med håndtering af udbud på en række eksisterende it-systemer. Kombit arbejder med kravspecifikation til nye it-løsninger. For nylig er der etableret et nyt fælles It-Arkitekturråd, som kan udvikle fælles standarder. Det er alt sammen bidrag i den rigtige retning.

KMD var jo oprindeligt kommunernes fælles drift- og udviklingscenter. KMD blev som bekendt solgt og fungerer i dag på stort set rene kommercielle vilkår.

Kundegruppen er blevet udvidet til at omfatte staten og private virksomheder. Det er ærgerligt, at KMD skulle sælges. Nu kan kommunerne starte forfra med at genopbygge fælles centre til strategi, udvikling og drift.

Strukturreformen Efter strukturreformen blev antallet af kommuner reduceret fra 271 til 98. Få kommuner har valgt at outsource det meste af deres it-opgaver. De fleste kommuner har sammenlagt it-afdelinger og konsolideret drift, support og udvikling.

Herved blev den enkelte it-afdeling mere slagkraftig. Men siden hen er kravene til it blevet endnu større. Blandt andet på områder som it-sikkerhed, driftsstabilitet, nye fagsystemer, flere integrationer mellem systemerne - efterhånden har selv det mindste fagområde sit eget it-system.

De fleste ressourcer er i dag bundet til drift, vedligeholdelse og support af eksisterende it-løsninger.

Det vil sige, at størstedelen af de centrale initiativer skal realiseres af digitaliseringsmedarbejderne i kommunerne.

Der er økonomisk støtte til nogle af initia-

tiverne. Men de fleste midler skal kommunerne selv bidrage med. Det lægger yderligere pres på kommunerne. Mange især mindre kommuner vil næppe have tilstrækkelige ressourcer til at løfte opgaverne. Der bliver øget behov for yderligere konsolidering i fælles kommunale drifts- og udviklingscentre. En sammenlægning af flere kommuner kan meget vel blive en naturlig følge af øget digitalisering.

Digitalisering i Danmark Der er ingen tvivl om, at digitalisering er et væsentligt redskab i effektivisering af det offentlige. Det er muligt at hente store potentialer. Men det forudsætter nytænkning og nye samarbejdsformer.

En digitalisering vil også kræve ændringer i arbejdsmetoder og måden vi mødes på. Når folkeskolen digitaliseres yderligere vil det kræve omfattende ændringer i måden undervisningen foregår på. Meget undervisning behøver ikke længere være bundet til traditionelle klasselokaler og dermed fysiske skoler. Lærer og elever kan i større omfang mødes i virtuelle klasselokaler.

En digitalisering vil også fremme produktivitet i danske firmaer. Der er klar sammenhæng mellem danske virksomheders digitaliseringsstrategi og produktivitet. Det fremgår af en rapport, som CEBR har udarbejdet for IT- og Telestyrelsen. En stikprøve på cirka 8.500 danske virksomheder viser at virksomheder, som har digitaliseret visse forretningsprocesser vil give en samlet værditilvækst på mellem 2,6 mia. kr. og 6,5 mia. kr. om året.

Digitaliseringen vil påvirke os alle både som borgere og ansatte. Vi er godt i gang, men meget venter forude.

Digitaliseringen er allerede godt igang Der er i dag allerede mange digitale tjenester, så som Netbanker og Skat. DSB sælger mange billetter via nettet og mobiltelefoner. Målet i 2011 er 65 procent.

83 procent af alle udlån på forskningsbiblioteker i DK foregår allerede i dag digitalt.

Folkebibliotekerne er godt i gang med digitalisering. bibzoom.dk indeholder 7 mio. musiknumre, som kan høres eller downloades ganske gratis. Bibliotek.dk anvendes i stigende omfang til bestilling af fysiske materialer så som artikler, bøger, Musik CD, Film, og noder.

Når brugen af eBøger for alvor slår igennem, kan der spares mange ressourcer ved at nedlægge fysiske biblioteker. I stedet for kan indsatsen koncentreres om ”Danmarks Digitale bibliotek”. Hvad bliver bibliotekernes rolle i fremtiden?

I folkeskolen anvendes Skoleintranet af de fleste lærere og elever.

Der er også mange forældre, som er daglige brugere. Skoleintra anvendes primært til kommunikation og formidling af skemaer, lektier, pensum m.m. Den fælles offentlige digitalisering har en stor satsning på udvikling af digitale undervisningsmaterialer og – metoder. KMD arbejder på en vision om distribution af undervisningsmaterialer og kursusforløb.

I Århus Kommune har en målrettet indsats, i løbet af tre måneder, hævet selvbetjening fra 20 procent til 75 procent for ansøgning til folkepension.

Nervøs for softwarebudgettet ?

Vi kan hjælpe FØR en software audit fra en af de store producenter, så I undgår en ekstra licensregning der IKKE er på budgettet.

COMPLIANCE GROUP • Leverer uvildig rådgivning indenfor alle aspekter af software kontrakt- og licensforhold • Besidder dyb og kompetent erfaring indenfor hele Software Asset Management processen • Sidder altid på kundens side af bordet, f.eks ved en software audit fra en af de store producenter Vi er specialiseret i licensering af: IBM, Microsoft, Novell og Oracle software.

Kontakt os på telefon 70 25 20 51

compliancegroup.dk

”

En sammenlægning af flere kommuner kan meget vel blive en naturlig følge af øget digitalisering.”

KIT magasinet 06 / december 11 / side 17

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.05 Side 18

Af Flemming Kjærsdam

: A M E T sk Nyt it-politi landskab

Regelforenklinger har fået en hidtil uset høj synlighed blandt de forskellige aktører, som har ansvaret for at prioritere initiativerne til digitaliseringsindsatsen. Regelforenklinger har i mange år været en mærkesag for Kit@. Hvis den enighed på tværs af aktører og sektorer bliver en realitet, kommer indsatsen for Fællesoffentlig it til at stå i samarbejdets tegn. Omvendt bliver der også sat politisk målebånd på, så nu skal resultaterne nås.

side 18 / KIT magasinet 06 / december 11

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.05 Side 19

Et nyt it-politisk landskab Der har været kritiske røster fremme om, at digitaliseringsindsatsen ville komme til at stå svagere, efter at den nye regering besluttede at lukke IT- og Telestyrelsen, og fordele ansvaret for digitalisering i fire forskellige ministerier.

De kilder i ministerier, interesseorganisationer og interessenter, som Kit-Magasinet har talt med i et forsøg på at kortlægge det nye it-politiske landskab, peger enslydende på, at digitaliseringen som emne aldrig tidligere har fået så meget bevågenhed fra politisk hold som netop nu. Ved at placere det strategiske og driftsmæssige ansvar for digitalisering i Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet, og den nye enhed for ”modernisering af visse opgaver” og velfærdsteknologi i Økonomi- og Indenrigsministeriet, er digitalisering kommet helt frem på politikernes dagsorden.

Ansvaret for digitalisering befinder sig nu i to af de tungeste ministerier inden for økonomi og styring af den offentlige sektor.

Det er også værd at bemærke, at finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV) begge har sæde i regeringens politiske magtcenter: Koordinationsudvalget.

Så man kan sige, at det på ingen måde behøver at være til skade for digitaliseringen, at det nu er placeret i fire ministerier.

Ud over at IT- og Telestyrelsen er nedlagt, blev Økonomistyrelsen også nedlagt få uger efter det nye regeringsgrundlag blev offentliggjort. Økonomistyrelsen deles i to: Digitaliseringsstyrelsen og Moderniseringsstyrelsen.

Det bliver førstnævnte som selvstændig styrelse, der skal drive den fællesoffentlige digitalisering i Danmark og sikre, at de 60 fællesoffentlige initiativer bliver eksekveret.

170 ansatte Digitaliseringsstyrelsen rummer herefter cirka 120 medarbejdere fra det nedlagte IT- og Telestyrelsen samt cirka 50 ansatte fra det nedlagte Økonomistyrelsen. Charlotte Münter, den nuværende direktør i Økonomistyrelsen, og den nuværende vicedirektør Lars Frelle-Petersen, der begge har været dybt involveret i statens digitaliseringsarbejde gennem 10 år, udgør den nye ledelse i Digitaliseringsstyrelsen. Lars Frelle-Petersen bliver vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen. Så ledelsen er den samme. En del af opgaverne er nye. Det it-politiske landskab er nyt.

Lars Frelle-Petersen bliver sammen med Charlotte Münter de nye rorgængere for fællesoffentlig it. For 10 år siden sad han som leder af Den Digitale Taskforce. Nu sidder han i direktionen af den nye styrelse, som får ansvaret for ”standardisering, implementering og drift af statens it-projekter – samt hele den fællesoffentlige it-infrastruktur, som omfatter NemID, Nem Log-in, Nem-SMS, Dokumentboks, Udbetaling Danmark, Velfærdsteknologifonden, samt standardiseringen af FORM og STORM mv.”

Moderniseringsstyrelsen samler Økonomistyrelsens og Personalestyrelsens opgaver med økonomistyring, overenskomster og ledelse i staten.

É leverandør Én leverandør - flere flere mulighed muligheder der NOVAX N OVAX er er i dag dag leverandør leverandør til til Den Den kommunale kommunale sundhedstjeneste sundhedstjeneste i 77 7 7k kommuner ommuner llandet andet o over, ver, m men en N NOVAX OVAX kan kan tilbyde tilbyde din din kommune kommune meget m eget m mere ere e end nd d det. et.

NOVAX N OVAX leverer leverer også også systemer systemer til til sundhedscentre, sundhedscentre, rehabiliterehabiliterringscentre ingscentre o og g misbrugscentre. misbrugscentre.

Er du Er du interesseret interesseret i a att h høre øre m mere ere o om, m, h hvor vor v vii k kan an h hjælpe jælpe d din in kommune k ommune så så kontakt kontakt os os på på tlf. tlf. 86 86 210 210 211.

211.

NOVAX NO VAX lev leverer erer sundheds sundheds-it it til bla blandt andt andr andre: e: •

Den k kommunale ommunale Sundhedspleje Sundhedsp pleje

•

Misbrugscenter Misbrugscenter

•

Rehabiliteringscentre Rehabiliteringscentre

•

Mere M ere end 500 Speciallæger og o -k -klinikker linikker

NOVAX A/S Bremårevej 9 8520 Lystrup Tlf.: 86 210 211 info@novax.dk www.novax.dk

KIT magasinet 06 / december 11 / side 19

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.05 Side 20

TEMA :

It-politisk landskab

Af Flemming Kjærsdam

Digitalisering kræver lovændringer

Digitaliseringsstyrelsen fremlægger sin første egentlige handleplan for styregruppen for Offentligt Samarbejde om eksekveringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi i begyndelsen af 2012.

Den nye strategi omfatter i alt 60 initiativer inden for 12 hovedområder. Det interessante i forbindelse med drøftelsen af den nye handleplan bliver prioriteringen af, hvilke projekter, der først skal løbes i gang.

Vicedirektør Lars Frelle-Petersen, Digitaliseringsstyrelsen, der har været ansvarlig for udarbejdelsen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011 - 15, siger: ”Første prioritet for digitalisering bliver regelforenklinger. Digitaliseringen kræver lovændringer. Der er lovmæssige barrierer for at sikre, at digitaliseringen kan blive effektiv. En af forudsætningerne for at vi kan lykkes er, at vi starter digitaliseringsindsatsen med at drøfte lovgivningen. Når det skal være obligatorisk at sende e-mail i stedet for breve i 2014, er det nødvendigt, at vi tilvejebringer de mest effektive løsninger for den offentlige sektor.

Men løsningerne skal også være så velfungerende i alle landets kommuner, at borgerne opfatter den digitale service som nem at bruge og sammenhængende. Derfor bliver regelforenklinger afgørende,” siger Lars Frelle-Petersen.

”

Første prioritet for digitalisering bliver regelforenklinger.

side 20 / KIT magasinet 06 / december 11

Lars Frelle-Petersen

Strategiens ambition er, at al kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015. Erfaringerne fra skat.dk, Statens Uddannelsesstøtte og bibliotekerne viser, at danskerne er trygge ved både at kommunikere og betjene sig selv via internettet. Men det er sådan nærmest en-til-en selvbetjening. Den digitale selvbetjening skal omfatte et bredt spekter af serviceydelser. Det er her lovændringer og standardiseringsarbejde og infrastruktur kommer til at gå hånd i hånd.

Selv om Danmark er godt placeret internationalt i kraft af mange års fællesoffentlig it-udvikling, er der mange digitale løsninger, hvor data ikke deles på tværs af organisatoriske grænser.

Gevinsten ligger i, at kommunerne ikke skal udvikle parallelle løsninger på grund af kringlede regler, og at borgerne kan opleve digital selvbetjening som en sammenhængende ydelse. Derfor er flytningen af infrastrukturen ind i samme ressort, hvor strategien også tænkes – ”på papiret” rigtig tænkt. NemID og Nem-Log-in, som i de næste år udbygges med blandt andet fuldmagter og muligheder, betyder, at kommunerne kan styre brugerrettigheder.

Så at sikre genbrug af data bliver kritisk for at lykkes. Selv om Lars Frelle-Petersen sammen med Charlotte Münter bliver sat i spidsen for den nye digitalisering, så understreger han vigtigheden af det tværoffentlige samarbejde. Han bruger ord som ”tæt samarbejde”, når han omtaler kommuner, regioner og de øvrige ministerier. Omvendt erklærer han også nødvendigheden af at skabe resultater. ”Der vil løbende blive fulgt op på resultaterne fra politisk hold.

Det er en konsekvens af den politiske opprioritering af digitaliseringsindsatsen. Det offentlige skal over på selvbetjening. Det er en massiv omstilling. De offentlige ydelser skal derhen, hvor Skat, bibliotekerne og SU er i dag med hensyn til selvbetjening. Det kræver omstilling af medarbejdere. Men det kræver også tæt samarbejde på tværs. Og det kræver meget af kommunerne på velfærdsområdet, fordi de er tættest på borgerne. Det er den økonomiske virkelighed, der sætter farten op på dette arbejde.

Hvis det ikke lykkes, så er det en anden situation,” siger Lars Frelle-Petersen.

Det massive økonomiske pres sætter en helt ny dagsorden for digitaliseringen i det offentlige. Selvbetjening over internet forventes at blive et krav der indfases gradvist fra 2013 – 15. Kommunerne forudsættes at arbejde intensivt sammen om bedre selvbetjeningsløsninger og den interne omstilling i kommunerne.

Omstillingen vil blive fulgt af et økonomisk pres som man allerede kan forvisse sig om i regeringen finanslovudspil. Levere kommunerne ikke vil konstruktioner som det man kender fra ”Udbetaling Danmark” måske komme i spil.

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.05 Side 21

Modernisering og digitalisering – to sider af samme sag I Økonomi- og Indenrigsministeriet bliver der oprettet en ny enhed med cirka 20 medarbejdere, som får ansvaret for den politiske og styringsmæssige bearbejdning af ”moderniseringen af den offentlige sektor”.

Den ny afdeling i Økonomi- og Indenrigsministeriet skal politisk og styringsmæssigt koble modernisering og digitalisering sammen. Kongstanken er, at det væsentligste værktøj til at modernisere den offentlige sektor er digitalisering.

Så modernisering og digitalisering er to sider af samme sag.

Det har siden offentliggørelsen af ressortomlægningen og regeringsgrundlaget været spekuleret i, hvilke opgaver, der blev lagt over i økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers ministerium.

Og ikke mindst, hvordan snittet til Finansministeriets Digitaliseringsstyrelse ville blive lagt, og hvilken rolle den nye afdeling vil få i forhold til kommunerne.

Det bliver vicedirektør Marie Munk, i det tidligere IT – og Telestyrelsen, der bliver flyttet med over til Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor hun bliver afdelingschef for den nye afdeling. Strategichef Adam Lebech, ligeledes IT- og Telestyrelsen, som tidligere har haft ansvaret for tværgående strategi og koordinering i styrelsen, kommer også med over i denne nye afdeling, hvor han bliver digitaliseringschef og får ansvaret for det offentliges initiativer i forhold til digitalisering og velfærdsteknologi. Økonomi- og Indenrigsministeriet skal sætte skub i den politiske og strategiske dialog om, hvordan de regulerende rammer og lovgivningen kan tilpasses, så digitalisering tænkes ind fra starten. ”Der skal ske en gennemgribende modernisering af den offentlige sektor, og digitaliseringen er et vigtigt element i at gør e dette job. Vi skal være med til at skabe rammebetingelserne for digitalisering. Da opgaven ligger i Økonomi- og Indenrigsministeriet forbinder det digitaliseringen med den overordnede økonomi, både i stat, regioner og kommuner. Så vi skal medvirke til at skabt den politiske og styringsmæssige dialog mellem stat, regioner og kommuner, og gå ind og analysere om vi kan gøre noget ved regler og love, der i dag bremser digitalisering en, og særligt i forhold til de store velfærdsområder ,” siger afdelingschef Marie Munk.

Så regelforenklinger og afbureaukratisering er en del af det politiske og juridiske arbejde, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har foran sig.

Regeringsgrundlaget I regeringsgrundlaget hedder det blandt andet: ”Regeringen vil i samarbejde med kommuner og regioner formulere en ny digitaliseringsstrategi for hele den offentlige sektor. Strategien skal fastlægge konkrete mål og blandt andet indeholde de første elementer af en digitaliseringsreform af velfærdsområderne,”.

Så både digitalisering og velfærdsteknologi er skrevet ind i regeringsgrundlaget.

Der lægges op til mere samarbejde og partnerskaber på tværs af den offentlige sektor.

Som en del af et nyt it-politisk landskab bliver det også en opgave for den nye enhed i Økonomi- og Indenrigsministeriet at være med til at sikre dialogen for samarbejde mellem stat, amter og kommuner om de relevante temaer.

Mens Digitaliseringsstyrelsen i Finansministeriet varetager implementering og

”

tegien, vil denne nye afdeling for ” Offentlig fornyelse og Velfærds politik ” blandt andet lave analyser, der kan være med til at skabe den politiske grobund for modernisering og digitalisering. Det skal også føre til, at de gode ”historier” om digitalisering i stat, regioner og kommuner bliver formidlet og koordineret, så målbare resultater bliver delt. ”Hvis vi skal have maksimal effekt af digitaliseringen er det vigtigt, at vi fokuserer på de store velfærds- og sektorområder, hvor digitalisering vil kunne bidrage til, at hundredtusindevis offentligt ansatte samlet set yder bedre service og bliver mere effektive. At digitaliseringen for eksempel går ind og overtager noget, der i dag sker manuelt. Det vil lette hverdagen, så der kan flyttes ressourcer fra kolde til varme hænder. Det er vigtigt, at vi støtter og samler de gode initiativer på tværs, så velfærdsteknologien kommer ud i kommunerne, på institutioner og skoler, og skaber målbare resultater,” siger digitaliseringschef Adam Lebech.

Analysere om vi kan gøre noget ved regler og love, der i dag bremser digitaliseringen.

Marie Munk

drift af initiativerne i digitaliseringsstraKIT magasinet 06 / december 11 / side 21

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.05 Side 22

TEMA :

It-politisk landskab

Af Flemming Kjærsdam

400 mio. kr. til de to digitaliseringsstrategier

Stat, regioner og kommuner investerer over 300 mio. kr. i den fællesoffentlige digitale strategi over de næste tre år.

Stat og kommuner lægger hver 40 mio. kr. om året. Svarende til 120 mio. kr. hver. Regionerne betaler det halve, svarende til 60 mio. kr. ”Der kan blive en god synergi i samarbejdet mellem stat, kommuner og regioner. Det bliver nødvendigt med et tæt samarbejde, og det er væsentligt, at kommunerne trækker i fælles retning, så vi kan nå nye niveauer inden for digitalisering og standarder,” siger kontorchef Jakob Aagaard Harder, KL's Kontor for Digitalisering og Borgerbetjening.

Han understreger, at der kan være store muligheder for at skabe synergi på tværs af den offentlige sektor, efter at alle fællesoffentlige infrastrukturprojekter er samlet ét sted.

Det andet område er regelforenklinger. ”Vi har i en del år efterhånden digitaliseret områder med komplicerede regler. De

” side 22 / KIT magasinet 06 / december 11

mange og meget komplekse love vi har, kan være en årsag til, at vi ikke har nået så langt, som vi gerne ville med digitaliseringen. Nu er det på tide at gøre reglerne lettest mulige at digitalisere. Ved at digitalisering bliver udgangspunktet hver gang der skal ændres eller udformes ny lovgivning bør det blive markant lettere at bane vejen for nytteværdien,” siger Jakob Harder.

Han giver som eksempel ”håndværkerfradraget”, som ganske vist er en mindre ting. Men ikke desto har det været en præmis fra starten, at det administrativt kan ordnes digitalt, og det er en væsentlig pointe, som bør benyttes langt oftere,” siger Jakob Harder.

KL investerer desuden 90 mio. kr. i den fælleskommunale digitale strategi. Svarende til 30 mio. kr. i tre år.

Der investeres med andre ord omkring 400 mio. kr. i de to offentlige digitale strategier.

Nu er det på tide at gøre reglerne lettest mulige at digitalisere.

Jakob Harder

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.05 Side 23

IT-politik målt i årsværk IT- og Telestyrelsen – placeres i fire ministerier:

Ressortansvaret for tele- og internetregulering samt administration af frekvenser flyttes til:

Ressortansvaret for sager vedrørende beskyttelse af kritisk itinfrastruktur samt statens varslingstjeneste for internettrusler GovCert flyttes til:

Ressortområdet for itpolitik, herunder sager vedrørende digital kommunikation med borgere og virksomheder flytter til:

Ressortansvaret for visse opgaver vedrørende it-modernisering og digitaliseringsmæssige forhold til:

Erhvervs- og Vækstministeriet

Forsvarsministeriet

Finansministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

130 årsværk

18 årsværk

120 årsværk

20 årsværk

“Undgå at gå i sort brug Miracle IT-support” Mangler I ekspertise til drift og support af jeres systemer?

Så er vi den erfarne partner I leder efter inden for: Database support Middleware support Operativ system support Periodevis online tjek

- Microsoft og Oracle - JBoss og Oracle - Microsoft, UNIX og VM-Ware - Database helbred OK?

RING TIL OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK Jægergårdsgade 122, 1. * 8000 Århus C * tlf: +45 86 19 93 93 Borupvang 2C * 2650 Ballerup * tlf: +45 44 66 88 55 www.miracleas.dk

KIT magasinet 06 / december 11 / side 23

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.05 Side 24

TEMA :

It-politisk landskab

IT-Branchen: Pengene skal ud i kommunerne og arbejde IT-Branchen udtrykker tilfredshed med vedtagelsen af den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og at ambitionerne inden for velfærdsteknologi er sat i vejret. ”Det er meget positivt, at regeringen fremover vil endnu mere på velfærdsområderne, hvor digitaliseringsstrategiens ambitionsniveau ikke var helt i top. Regeringen har i finanslovsforslaget friholdt en pulje på 5 mia. kr. til endnu ikke fastlagte initiativer, som kunne bruges til mere forskning og velfærdsteknologi. Vi byder gerne ind med konkrete forslag på disse områder,” siger adm. dir. Morten Bangsgaard. ”Vi har dog brug for en mindre bureaukratisk model til at finansiere og udbrede innovative digitale løsninger. Pengene skal ud og arbejde, lokalt i kommuner og regioner, og It-leverandørerne vil meget gerne samarbejde om at effektivisere og modernisere det offentlige Danmark.”

Et af de højest prioriterede områder hos IT-Branchen på det it-politiske område er, at der sker et gennembrud med oprydning i lovgivning og regulerende rammer, der skaber unødvendige barrierer for digitalisering.

”

”Vi forventer, at Økonomi- og Indenrigsministeriet effektivt vil få sat skub i den politiske og juridiske dialog om, hvordan de regulerende rammer og lovgivningen kan tilpasses, så digitalisering tænkes ind fra starten.” ”Indenrigs- og Økonomiministeriet sidder med faglig indsigt i de kommunale arbejdsgange, som digitaliseringen skal være med til at ændre. Derfor kan ministeriet spille ind til både politikere og jurister med, hvad der kan og bør laves om.” ”Tidligere var ansvaret for den overordnede politiske, juridiske dialog ikke klart placeret. Det har betydet nogle sene feberredninger i forhold til at få håndteret de lovgivningsmæssige barrierer, der stod i vejen for digitalisering. For eksempel var både digital post og Nem-SMS meget udfordret af diskussionerne om blandt andet gyldigheden af digitale underskrifter, og hvilket indhold der overhovedet måtte sendes på sms,” siger Morten Bangsgarrd.

Koordinering en nødvendighed Ressortomlægningen er en realitet. Posen med opgaver til digitalisering er blevet rystet, og indholdet fordelt ud på flere mini-

Pengene skal ud og arbejde, lokalt i kommuner og regioner, og It-leverandørerne vil meget gerne samarbejde om at modernisere den offentlige sektor.

Morten Bangsgaard, IT-Branchen

side 24 / KIT magasinet 06 / december 11

sterier. Det er indlysende at det gør, at koordinering og et godt tværgående samarbejde mellem ministerierne er en nødvendighed, for at vi får det bedste ud af digitaliseringsarbejdet. ”Vi kan i IT-Branchen konstatere, at de centrale opgaveklumper er samlet i økonomisk stærke ministerier. Dels i Finansministeriet og dels i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det skaber en ny virkelighed, som giver nye muligheder.” ”Finansministeriet har fået flere opgaver på digitaliseringsområdet. Det giver dem bedre mulighed for at styre de store statslige it-projekter og for at sætte en forretningsorienteret retning på arbejdet med infrastruktur og standardisering,” siger Morten Bangsgaard.

Han mener også, at Finansministeriet kan skabe en større opmærksomhed på de økonomisk målbare resultater af digitaliseringen. Mere viden om, hvilke typer digitalisering der fører til de største produktivitetsstigninger, er enormt interessant. Både her i Danmark og som afsæt for øget eksport af danske digitale løsninger.

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.05 Side 25

Fællesskab Skab resultater gennem netværk I KOMBITs KommuneNetværk arbejder kommunerne sammen for at drage nytte af hinandens ekspertise og ressourcer.

KommuneNetværk består typisk af en mindre samling kommuner (ofte 5-10), som har en fælles målsætning, og som får stordriftsfordele ved at gå sammen via et netværk i KOMBIT.

Læs mere om KommuneNetværk på www.kombit.dk/ kommunenetværk

Ved at deltage i et kommunenetværk kan kommunen: – styrke forhandlingskraften – spare ressourcer – få bedre priser – mindske risikoen for klagesager ved udbud Et kommunenetværk kan fx samles om: – Fælles udbud (fx på baggrund af en fælles kravspecifikation) – Videndeling (fælles arbejde ift. udarbejdelse af kravspecifikation) – Forhandling ift. en specifik leverandør (købe- og forhandlingskraft)

Kom til informationsmøde om nyt netværk på en Borgerkontaktløsning KOMBIT inviterer til informationsmøde om Borgerkontaktløsningen og netværket omkring løsningen. Borgerkontaktløsningen er et vidensstøttesystem, der har til formål at understøtte: – Borgernes selvbetjening på nettet – Kommunikationen mellem borgere og medarbejdere i kommunen – Medarbejdernes betjening af borgernes henvendelser på alle kanaler.

Informationsmøderne afholdes i København den 19. december og i Vejle den 20. december. Læs mere og tilmeld dig på www.kombit.dk/borgerkontakt

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.05 Side 26

@nyt

Af Flemming Kjærsdam

It-Arkitekturrådet sætter nye standarder It-Arkitekturrådet hedder et nyt rådgivende organ, som bliver kommunernes fælles stemme udadtil i samarbejdet med Digitaliseringsstyrelsen og Danske Regioner omkring standardiseringen i den offentlige sektor. Men rådets opgave bliver også at sikre den politiske og styringsmæssige opbakning til udbredelse af standarder i kommunerne.

En af It-Arkitekturrådets gode muligheder for at nå i mål med nye standarder på sag- og dokumentområdet er, at kommunerne involverer sig aktivt i arbejdet. Det fastslår kontorchef for Arbejdsgange og It-Arkitektur Ghita Thiesen, KL. Hun er desuden formand for ”Styregruppen for programmet om sammenhængende it” under den fælleskommunale digitale handlingsplan.

It-Arkitekturrådet er en af de nye, spændende initiativer og ansvarlig for det sekretariat, der skal betjene det nye råd. ”Det er vigtigt, at det nye It-Arkitekturråd ikke bliver opfattet som et forum, hvor det er muligt for kommunerne at parkere teoretiske diskussioner om standarder og metoder. Vi har sikret deltagelse fra kommunerne ved at udvælge seks kommunale chefer, der hver for sig brænder for at løse opgaver effektivt gennem it-understøttelse. Derfor ser jeg frem til, at It-Arkitekturrådet samlet set vil gavne digitaliseringen.”

Det nye råd skal sikre den politiske og styringsmæssige opbakning til udbredelsen af standarder og den kommunale rammearkitektur. Det første område, som rådet besluttede at prioritere, er standardiseringen inden for sag- og dokumentområdet.

Sekretariatet for It-Arkitekturrådet skal koordinere arbejdet mellem den faste stab af arkitekter i KL og Kombit og de midlertidige eller permanente arbejdsgrupper, med kommunale arkitekter. Sekretariatet skal også sikre, at der sker en prioritering af de opgaver, hvor standardiseringen har størst sandsynlighed for at skabe nytteværdi med digitaliseringen i kommunerne.

Sætter ansigt på standardiseringen Med etableringen af It-Arkitekturrådet har kommunerne som sektor fået sat ansigt på standardiseringsarbejdet inden for arbejdsgange og it-arkitektur.

Tidligere har en del af standardiseringsarbejdet været placeret i IT- og Telestyrelsen, noget andet hos Økonomistyrelsen under Fi-

” side 26 / KIT magasinet 06 / december 11

Vi vil kunne tale med én stemme.

Ghita Thiesen

nansministeriet. Og dengang kommunerne ejede KMD, lå kommunernes standardiseringsarbejde hos KMD. Så med etableringen af It-Arkitekturrådet har kommunerne selv taget ejerskabet for standardiseringen.

Efter Folketingsvalget den 15. september 2011 har den nye regering nedlagt IT- og Telestyrelsen, og alt standardiseringsarbejdet er nu flyttet over i Digitaliseringsstyrelsen. Så staten har på sin side samlet kræfterne. Og det samme kan siges om kommunerne i samarbejde med KL og Kombit.

En af de første opgaver bliver at finde en retning for samarbejdet om rammearkitekturen og standardiseringen med Digitaliseringsstyrelsen. Nu ligger både FORM og STORM hos Digitaliseringsstyrelsen, som står for at vedligeholde den fællesoffentlige referencemodel, og STORM, som er en metode til klassificering af digital service. Standardiseringen er en nødvendighed for at kunne levere en sammenhæng på tværs af it-systemer og sektorer for at kunne levere digital borgerservice.

Der skal også samarbejdes med Danske Regioner om standardisering på sundhedsområdet. ”Ved at gå sammen i ét fælles råd står vi stærkere. Vi vil kunne tale med én stemme. Dermed forventer jeg også, at vi vil fremstå klarere over for vores samarbejdspartnere, fordi vi på kommunernes vegne kan sætte en fælles retning. Samtidig har staten og regionerne også samlet deres indsatser på området, hvad der alt andet lige bør kunne skabe mere fremdrift i arbejdet,” siger Ghita Thiesen.

Standardiseringen har den fordel, at alle parter opnår størst mulig nytteværdi, hvis de for eksempel kan genbruge grunddata.

Derfor går It-Arkitekturrådet, ifølge Ghita Thiesen, særdeles positivt ind i arbejdet med at finde den rette balance mellem standardisering og nytteværdi.

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.05 Side 27

At lave standarder er ikke at gøre alt ens og at alt skal løses ensartet. Det handler først og fremmest om at bruge de samme principper for opbygning af fælles komponenter, så kommunerne ikke spilder unødige ressourcer med at få adgang til egne data, og ikke genindtaster informationer fra et system til et andet for siden at tjekke kvaliteten af data, der er hentet fra forskellige leverandørers it-løsninger.

It-arkitekturrådet tegner kommunernes fælles ramme for itarkitektur og kan komme med indstillinger i forbindelse med politiske og strategiske beslutninger i både KL og Kombit.

Praksis Men det bliver også muligt at prøve ”standarder” gennem praktiske it-projekter, hvor erfaringer med forskellige leverandører vil blive rapporteret tilbage til It-Arkitekturrådet. Dermed bliver rådet netop ikke kun teoretisk. Ved at kunne trække på erfaringer fra det virkelige liv i kommunerne og hos leverandørerne, vil rådet kunne kvalificere, operationalisere og kommunikere standarder og arbejdsgange, som bygger på erfaringer fra praktiske it-projekter.

Det er her rådet vil kunne levere sit bidrag til digitaliseringen i kommunerne.

Overordnet er målet i den fælleskommunale handlingsplan, at digitaliseringen skal sikre 2 mia. kr. i effektiviseringer fra 2015. En standardiseret it-arkitektur og mere effektive arbejdsgange skal sikre, at flere opgaver flytter væk fra manuel sagsbehandling og tjek af data over til digital selvbetjening og automatisering. Det kræver større sammenhæng på tværs af forvaltninger og på tværs af it-løsninger.

Det er i virkeligheden It-Arkitekturrådets bidrag til digitaliseringen.

Nyt fra

Kit@

Generalforsamling og Temadag 2012 Kit@ afholder Generalforsamling og Temadag 2012 den 1. og 2. marts 2012.

Arrangementet afholdes igen i år på Hotel Koldingfjord.

Find program, få yderligere info og tilmeld dig på www.itchefer.dk/arrangementer

Har du besøgt www.kitmagasinet.dk?

KIT magasinet breder sig og har derfor fået sit eget domæne - www.kitmagasinet.dk - besøg vores nye spændende site og oplev vores nye læsevenlige opsætning.

Sæt kryds i kalenderen Den 13. og 14. september afholder Kit@ Efterårsseminar. og Den 27. september 2012 hvor vi igen slår dørene op til Digitaliseringsmessen12 i Odense Congress center.

Nærmere information følger senere.

NÆSTE UDGIVELSE Næste nummer af KIT magasinet udkommer den 16. februar 2012.

Annoncer 7515 1155 KIT magasinet 06 / december 11 / side 27

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.05 Side 28

@nyt

Af Flemming Kjærsdam

It-Arkitekturrådet: It-Arkitekturrådet består af ni medlemmer.

Seks kommunale repræsentanter

Digitaliseringschef Allan Bager, Odense Kommune.

Han har været medlem af den arbejdsgruppe, som har forberedt etableringen af it-arkitekturrådet.

Digitaliseringschef Jørgen Kristensen Rasch, Egedal Kommune. Han er formand for Kit@ og medlem af Kombits porteføljegruppe

To medlemmer fra KL

Økonomidirektør Marianne Rasmussen, Fredericia Kommune.

Kontorchef Jesper Hammerich Lux, Københavns Kommune,

It-chef Henrik Brix, Favrskov Kommune

Kontorchef og forretningsarkitekt Kjeld Lauritsen, Aarhus Kommune

Et medlem fra KOMBIT IT-arkitekturrådets styregruppe består af Ghita Thiesen og Jakob Harder fra KL og Peter Egelund fra Kombit.

Kontorchef Ghita Thiesen, Kontoret for Arbejdsgange og It-Arkitektur.

Vicekontorchef Pia Færch, Kontoret for Teknik og Miljø

side 28 / KIT magasinet 06 / december 11

Projektdirektør Peter Egelund

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.05 Side 29

Kommuner samarbejder om digital indsats Kommunerne har fået en enestående chance til at vise, at de kan samarbejde om den digitale indsats. Der er seks kommunale repræsentanter i det nye It-Arkitekturråd.

"Nu er det op til kommunerne at vise, vi kan samarbejde. Hvis vi lykkes med det, så vil det være skelsættende inden for styring af it i den offentlige sektor, ikke bare i Danmark, men også internationalt. " Sådan siger Digitaliseringschef Allan Bager, Odense Kommune, som er en af seks kommunale repræsentanter i det nye fælleskommunale It-Arkitekturråd.

Han har desuden deltaget i det forberedende arbejde med etableringen af It-Arkitekturrådet. ”Jeg er meget fortrøstningsfuld efter at have deltaget i det første møde.

Der var en god stemning. De folk, der sad med rundt om bordet, sad der ikke for deres egen skyld. De sad dér, fordi de har erkendt, at hvis vi skal lykkes med at effektivisere den kommunale sektor med digitalisering, så skal vi have billigere IT-systemer og de skal arbejde bedre sammen. Det betyder at vi er nødt til at have en fælles it-arkitektur og arbejde efter standarder. Og det er ikke nok at lykkes med en fælles it-arkitektur i én eller to eller 10 kommuner. Vi skal have alle med. Derfor er vi nødt til at dele opgaven op i mindre bidder, og dele viden på tværs. Og hvis vi lykkes med det, er det virkelig stort,” siger Allan Bager.

Pilen peger Pilen peger på kommunerne. Det er kommunerne, som har den tekniske og it-mæssige indsigt, der er nødvendig for at kunne skabe fælles arkitekturer og standarder, som passer sammen med det it, der allerede er i drift.

Kommunerne har samtidig den forretningsmæssige forståelse for kendskabet til borgeres og sagsbehandleres behov. Så de sidder med mulighederne for at løfte opgaven. Men kommunerne kan ikke gøre det alene, der er brug for den koordinering, facilitering og indflydelse på lovgivning m.m. som KL kan levere og der er brug for Kombit til at gennemføre projekterne ud fra de linjer der er lagt. Derfor kan man med rette have forhåbninger til, at IT-arkitekturrådet kan sætte en hensigtsmæssig retning på tingene, når både kommunerne, KL og Kombit er repræsenteret. ”Det giver ikke mening, at vi i alle 98 kommuner, skal følge med i alting, når vi laver fælles løsninger. Vi må dele opgaverne, så nogle kommuner eller klynger af kommuner tager fat på nogle opgaver, mens andre rykker på andre opgaver. Vi skal drage nytte af hinandens viden og udvikle på tværs i stedet for at udvikle hver især. Og her må de større kommuner gerne gå forrest, men alle har noget at byde ind med. Derfor efterlyser vi også it-arkitekter og andre eksperter, som kan deltage i arbejdet,” siger Allan Bager.

Han understreger, at der er brug for alle gode kræfter. Opgaven er kæmpestor, 98 kommuner, hundredtusindvis af brugere i kommunerne, en myriade af systemer på grund af den store bredde af opgaver i kommunerne, to nye fællesoffentlige strategier. Så der er brug for et langt sejt træk.

Vi skifter gear Kommunerne har ikke traditioner for at samarbejde på tværs omkring it.

Og også samarbejdet mellem kommuner, regioner og stat er spinkelt. Men i den nuværende situation med en presset økonomi, og to offentlige digitaliseringsstrategier, er det ganske enkelt en nødvendighed, at skifte gear. ”It-Arkitekturrådets medlemmer vil på alle kommuners vegne prioritere det samarbejde. Et forpligtende samarbejde, der betyder, at vi som sektor i fællesskab kan høste gevinsterne ved øget digitalisering af kommunale opgaver. Også selv om det kan betyde, at der er lokale hensyn, der må vige til fordel for, at vi udvikler fælles krav og standarder i en digital løsning. Derfor har It-Arkitekturrådet sat som mål at ville nå resultater gennem fællesskab. Og da der nu er to offentlige digitaliseringsstrategier er det utroligt væsentligt, at vi også formår at rykke sammen med stat og regioner.” siger Allan Bager.

Vil du være med til at skabe fremtidens fælleskommunale it-arkitektur?

Arbejder du med it-arkitektur i en kommune har du nu chancen for at komme med i et netværk af kommunale it-arkitekter, som sammen skal skabe fremtidens fælleskommunale it-arkitektur.

Kommunernes It-Arkitekturråd skal sætte retningen for fremtidens fælleskommunale it-landskab og derved sikre kommunerne gode og billige it-løsninger, som hænger sammen på tværs. Det er en stor opgave, og rådet kan ikke gøre det alene. Der skal derfor etableres en række arbejdsgrupper, som arbejder med enkelte dele af den fælleskommunale itarkitektur. Alle kommunale it-arkitektur inviteres med i et netværk, som danner grundlag for dannelse af de enkelte arbejdsgrupper Hvem er du?

Du er i dag ansat i en kommune og arbejder med it-arkitektur i bred forstand, eksempelvis: Tværgående styring og planlægning af kommunens it-landskab (enterprise arkitektur / it-arkitektur), Modellering af de kommunale opgaver, processer, Informationsbeskrivelse, Design af det tværgående applikationslandskab, Design og vedligeholdelse af it-infrastruktur mm..

Du brænder for at dele og udvikle din viden med ligesindede – og at være med til at skabe fremtiden fælleskommunale it-arkitektur.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi skal sammen skabe den fælleskommunale it-arkitektur med både bedre og billigere it-løsninger til gavn for vores borgere og vores kollegaer.

Du kommer med længst fremme og får mulighed for en høj grad af indflydelse på de fælles systemer, som også skal implementeres i din kommune.

Du bliver en del af et fagligt netværk med ligesindede – arkitekter fra både kommunerne, KL og KOMBIT – hvor der er fokus på gensidig vidensdeling og kompetenceudvikling.

Hvad er opgaverne?

Fokus er på at sikre sammenhæng og genbrug på tværs i det kommunale it-landskab ved hjælp af overblik, fælles standarder og etablering af fælles støttesystemer til kommunerne.

Opgaverne er mange – og du får selv indflydelse på, hvordan vi griber arbejdet an.

Til en start er der defineret to opgaver: • Review af KOMBIT’s specifikation af nye støttesystemer på monopolområdet • Tværgående automatisering af sag- og dokumentprocesser Skal jeg allerede nu sætte kryds i kalenderen?

Det fælleskommunale arbejde skal afpasses, så det passer ind med dit nuværende daglige arbejde. Vi regner derfor med, at arbejdsgrupper samles i korte, intensive forløb med fokus på produktion.

Foreløbige aktiviteter til kalenderen er: • I starten af januar afholdes opstartsmøde i it-arkitekturnetværket for dig og din nærmeste leder. Nærmere information og endelig dato følger.

• I januar afholdes workshop med review af KOMBIT’s specifikation af nye støttesystemer på monopolområdet.

• Gruppen der skal arbejde med automatisering af sag- og dokumentprocesser etableres umiddelbart i forlængelse af opstartsmødet.

Tilmelding og yderligere information Du kan tilmelde dig og hente yderligere information ved at kontakte Pia Hansen, sekretariatet for Kommunernes It-Arkitekturråd i KL: phn@kl.dk, 24786163.

KIT magasinet 06 / december 11 / side 29

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.05 Side 30

@nyt

Af It-chef Per Toftdahl, Fredericia Kommune og It-chef Thomas Kallenbach, Haderslev Kommune

Det kommunale it-landkort frem mod 2015 Etablering af Shared Service Centers for it vil være fornuftige og konkurrencedygtige fordi: • Understøttende IT-ydelser til den primære kommunale organisation prissættes, så der skabes gennemsigtighed i forhold til leverancerne • Efterspørgslen reguleres via prismekanismen, sådan at omfanget af understøttende ydelser afspejler det faktiske behov • Det kan efterprøves om de leverede ydelser er konkurrencedygtige • Den primære organisation får flere strategiske parametre at handle ud fra • Der skabes et forum, hvor ydelserne på den ene side skæres til og på den anden side gør den kommunale organisation klar på opgaven som ydelsesbestiller, hvilket også vil være nødvendigt i tilfælde af en total outsourcing.

Ovenstående er nogle af de grundlæggende interne argumenter for at etablere ”Shared it Services”.

Dertil er der en række ydre forhold som taler for at konceptet om Shared it Services kan skabe yderligere værdi: • Det vil være fordelagtigt, hvis deltagerkommunerne etablerer samarbejde om Shared Services for at gøre ydelserne billigere, mere professionelle og dermed bedre.

• Shared it Services baseret på markedsmæssige vilkår sikrer, at de potentielle deltagerkommuner får konkurrencedygtige ydelser, der produceres i det geografiske nærområde.

• Der etableres professionelle organisationer, som appellerer til højtuddannede medarbejdere.

• Der etableres spændende arbejdspladser i nærområdet, som er til gavn for både offentlige og private organisationer.

• Der vil være tale om at bevare arbejdspladser i det regionale nærområde frem for at outsource opgaver til organisationer, som typisk er beliggende i de større byer.

Det ønskværdige scenarie vil være, at der opstår flere kommunale Shared it Service Centre, som oven i købet kunne konkurrere indbyrdes til gavn for de deltagende kommuner.

Dette scenarie kunne få betydning på andre områder, hvor der leveres understøttende ydelser til den primære kommunale organisation inden for de kommunale kerneopgaver.

side 30 / KIT magasinet 06 / december 11

Danmarkshistoriens største it-projekt er for længst overstået.

Tilbage i tiden omkring 2006 var de kommunale it-organisationers primære fokus rettet mod såkaldt ”sikker drift”, så den primære kommunale organisation fortsat kunne varetage de daglige opgaver.

Her knapt fem år efter strukturreformen er der kommet nye kommunale it-udfordringer, der peger i flere forskellige retninger. Ét står dog helt klart: It-værktøjer er i stadig stigende grad afgørende for effektiviteten i den kommunale service. Dertil kommer den bølge af tiltag inden for digitalisering, som både retter sig mod borgerne, internt i kommunerne samt i forholdet til kommunernes samarbejdspartnere.

Overordnet set kan de kommunale it-udfordringer deles op i tre hovedområder: 1. Den grundlæggende drift af infrastruktur (hardware, servere netværk etc) 2. Indkøb og implementering af forretningsunderstøttende digitalisering 3. Opbygning af afdelinger med stærke organisatoriske/forretningsmæssige kompetencer inden for digitalisering Nærværende artikel vil fokusere på det første punkt. Der er ingen tvivl om, at en del af de daglige driftsopgaver flyttes ”ud i skyen”, når både teknologi og lovgivning er på plads. Denne udflytning vil dog primært omfatte de fysiske bokse (servere, storagesystemer, backup etc.). Der vil fortsat være opgaver til det nuværende drifts og supportkyndige personale. Spørgsmålet er, hvordan organiseres dette personale mest hensigtsmæssigt.

Bliver for små Vi er af den overbevisning, at den del af de nuværende it-organisationer, som arbejder med drift og support, bliver for små set i lyset af de ovennævnte fremtidsperspektiver. Derfor vil fusioner være gavnlige og nødvendige for at varetage de forretningsunderstøttende opgaver, som en IT-organisation skal løse. Ikke mindst hvis det ses med det rationelle økonomiske aspekt. En del mennesker vil pege på hel eller delvis outsourcing som en mulighed. Her vil vi imidlertid argumentere for, at disse opgaver løses langt bedre og billigere i forpligtende samarbejder mellem relevante kommuner.

Dels vil man beholde et antal højteknologiske arbejdspladser i nærområdet. Dels vil specifik viden om kommunale it-mæssige driftsbehov være i nærheden. Der vil derfor fortsat være relativ nem adgang til support på de kommunale lokationer. Vi ser, at arbejdspladser – offentlige såvel som private - der én gang forsvinder ud af lokalområdet, aldrig vender tilbage. Samtidig medfører outsourcing af it-drift ofte overflytning af arbejdspladser til de største byer, primært det storkøbenhavnske område.

Såfremt der oprettes forpligtende kommunale samarbejder, som drives på forretnings- og markedsmæssige vilkår, vil kommunerne alt andet lige få fordele af at bevare kompetencer tæt på egne organisationer. It-markedet er ikke fremmed for den slags konstruktioner. Flere kommuner oprettede fælles ”udviklings & driftscentre” før kommunalreformen. Uddannelsesinstitutionerne i Nordjylland har oprettet et fælles it-center. Hos vores naboer mod syd – Tyskland - har flere kommuner oprettet Shared Service Centre, der varetager it-opgaver for de kommuner, der indgår i fællesskabet.

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.05 Side 31

@nyt

Af Udviklingschef Jesper Hammerich Lux, Københavns Kommune

En sag er ikke én sag.

Jesper Hammerich Lux

Udviklingschef efterlyser it-sammenhæng Omtrent på samme tidspunkt, som vi sidder og klør os selv i nakken over udfordringerne med it-understøttelsen af beskæftigelsesområdet, dumper Devoteams nye rapport ”Vejen videre fra ESDH – digital sagsbehandling i perspektiv” ind af døren. Med den selvbevidste undertitel: ”ESDH-rapporten 2011”. Mon den indeholder pointer, der kan bringe os videre fra suppedasen på beskæftigelsesområdet?

Det fremgår af ESDH-rapporten, at kommunerne på samme tid kan karakteriseres som sagsfabrikker og projektfabrikker. På de områder, der kan siges at være sagsfabrikker – som eksempelvis jobcenterområdet – er der som regel både registreringer i fagsystemerne og i ESDH-systemerne. Der er meget sjældent god sammenhæng mellem systemerne, og det er svært at få et samlet overblik over en borgers engagement med kommunen.

I Jobcenter København oplever vi tit, at systemerne langtfra leverer den sammenhæng og overskuelighed, som digitaliseringen ellers burde medføre. Og effektiviseringer på enkelte funktioner og arbejdsgange overskygges ofte af en decideret negativ business case på andre områder. Udover en manglende teknisk sammenhæng, og mangel på en gennemført forretningslogik på tværs af fagsystemerne og ESDH, er udfordringen, at de relevante oplysninger om borgerne er atomiseret i systemerne. En sag er ikke én sag. En borger kan have flere sager samti-

dig. Bare inden for beskæftigelsesområdet, er behovene, dels for dokumentation og dels for nem fremfindelse af relevant viden, ofte så besværlige, at medarbejderne tyr til manuelle og/eller selvopfundne metoder. Eller opgiver at forfølge dokumentationskravene i det nødvendige omfang. Diverse sagsbehandlerportaler og workflows vil kun kunne lappe overfladisk på det reelle problem: At informationsmængden er overvældende, og at det relevante i stadig højere grad er situationsbestemt for jobcenterets vidensarbejdere.

ESDH forsvinder Devoteam konkluderer, at ESDH-systemet som samlet løsning vil forsvinde. At nye, målrettede, procesunderstøttende og modulære løsninger, koblet op mod en fællesoffentlig integrationsinfrastruktur med fælles dokument- og sagscontainer, vil tage over. Det vil dog kræve meget af myndigheder og leverandører at realisere dette skitserede løsningskoncept, før myndigheder og borgere kan begynde at høste reelle gevinster ved digital sagsbehandling.

Idéen om containeren får mig til at tænke følgende: På beskæftigelsesområdet kunne scenariet være, at der blev etableret et fælles datagrundlag på domæneniveau. Det starter med en konsolidering og videreudvikling af det nuværende fælles datagrundlag under Arbejdsmarkedsstyrelsen. Samtidig kunne der i samarbejde med leverandørerne etableres en

klar og gennemgående ”Google tilgang” til informationssøgning. Der må kunne udvikles algoritmer, der hjælper borgeren eller sagsbehandleren frem til den relevante information og dokumentation. I kontekst og afhængigt af situationen: Skal oplysningerne bruges til visitering til aktiveringstilbud, til løntilskud eller forberedelse af flexjob- eller førtidspensionssag.

Situationen må afgøre det.

Oplysninger kan være irrelevante eller relevante i forskellige sager. Uanset hvad, er ekstraheringen af de relevante sags-oplysninger ud fra de mange mulige oplysninger i forskellige dokumenter fra forskellige myndigheder på området, helt afgørende – et ”fuzzy” sagsbegreb. Hvis man søger oplysninger, man ikke har adgang til, vil de være markeret som låste.

Uanset, om man er borger eller borgerens hjælper - medarbejder i a-kasse eller jobcenter. Det kræver et opgør med journaltraditionen og idéen om én simpel sag med fortløbende numre, som passer til skrivestuen, arkivmapperne og en hær af sekretærer, der rydder op efter én. Det kræver frisættelse og tillid til vores borgere og vidensarbejdere. Og det kræver mod til at bruge de enestående muligheder, som digital informationssøgning og den billige pentabyte giver os.

KIT magasinet 06 / december 11 / side 31

KIT0611_VER02:Layout 1 28/11/11 11.05 Side 32

Moderne undervisning kræver et hurtigt netværk der altid virker

Trådløst Netværk - testet og godkendt af

Pssst… og så gør det vel ikke noget, at det er billigere end alternativet

side 32 / KIT magasinet 06 / december 11

Kontakt os på 7216 0777 eller c2it.dk