2012-02

KOMMUNERNES IT MAGASIN Nummer 1 / 2012 / ISSN 1399-7947

Kit

Magasinet

www.kitma gasinet.dk

Historiens største kommunale it-udbud er landet

74 kommuner investerer i FLIS

Tema om VelfĂŚrdsteknologi: EU-udbudsregler bremser eksporteventyr

EasyLan Education

Giv skolen friheden til at vælge!

Få en dialog om IT-løsningen der understøtter det hele: Mac OS X, Android, iPad, Linux og Windows.

Se mere om vores skoleløsning på easyedu.dk

Kontakt os på telefon 70 222 444 Eas y Edu Lan cat ion

IT til skoler

IT Quality blev etableret i 1998 og har i dag 35 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i København og regionalkontorer.

IT Quality er en førende udbyder indenfor fire hovedområder: Identitetsstyring, Desktop management, sikker drift og overvågning samt totalløsninger til undervisningssektoren.

IT Quality leverer standard- og specialudviklede løsninger til en stor kundegruppe, bestående af offentlige organisationer og private virksomheder.

IT Quality A/S Banemarksvej 50F 2605 Brøndby Telefon 70 222 444

Vi er en visionær og dynamisk virksomhed med ønske om et højt kompetenceniveau, hvor medarbejdernes uddannelse og certificering er i fokus.

www.itq.dk www.znildt.dk

EasyLan Education

Nummer 01 / 2012

indhold

6

18

14

Historiens største kommunale it-udbud er landet

@Kronik Nye cookieregler rammer kommunerne

Licensskole med lydhøre elever

20-30 Tem@: Velfærdsteknologi 22 Udbudsregler bremser eksporteventyr

30 Kommuner i gigantprojekt om telemedicin

28 GPS til demente i eget hjem

20 Implementeringer og eksporteventyr 23 It-udbud er dyre og skader innovationen 24 Bryd den onde udbudscirkel 26 Slut med spredte pilotprojekter

Kit@

KOMMUNERNES IT MAGASIN

Redaktion: Flemming Kjærsdam, telefon 4673 3525 Flemming@kjaersdam.dk

Udgiver: KIT@ - Kommunale It chefer.

Formand: Jørgen Kristensen Rasch, Egedal Kommune.

For information om foreningen, medlemskab samt abonnement se www.itchefer.dk

Redaktionsudvalg: Jørgen Kristensen Rasch, Egedal Kommune Michael Voel Jensen, Københavns Kommune Flemming Kjærsdam Louise Andersen

Annoncekonsulent: Louise Andersen, Koncept, telefon 7515 1155, la@koncept-net.dk Layout: www.znildt.dk Tryk: Jørn Thomsen A/S Oplag: 7.000 www.kitmagasinet.dk

Kit Magasinet / 01 / 2012 Side 3

“eDoc er en driftsikker platform”

Middelfart Kommune valgte eDoc “Det elektroniske sags- og dokumenthåndteringsværktøj eDoc er en driftsikker platform og et meget brugervenligt system. Det er integreret med blandt andet lønsystemet og giver medarbejderne en række effektive værktøjer. Nu har man altid dokumenterne lige ved hånden”.

Det siger kommunens udviklingskonsulent Terkel Knudsen.

Af formand Jørgen Kristensen Rasch, Kit@

Kit@Leder

Sammen er vi stærkere Sammen er vi stærkere. Det gælder vel snart sagt i alle livets forhold. Når vi står sammen er vi stærkere, end når vi er hver for sig eller når vi modarbejder hinanden.

Det gælder for it-afdelinger, det gælder for indkøb, der gælder for de kommunale fagdomæner og forretningsområder, det gælder inden for standarder, og det gælder for folk, der arbejder sammen i et team. Så snart man har fundet hinanden i et samarbejde og løfter i flok, er man også stærkere.

Senest har Kit@ fået en del omtale for, sammen med Dansk IT, IT-Branchen og KL, at kritisere de eksisterende udbudsregler. Ikke fordi vi er imod konkurrence blandt leverandører.

Men vi er imod hvor skadelige de nuværende udbudsregler er for konkurrencen, hvordan de ødelægger innovationen, og hvordan et ensidigt fokus på købsprisen kan være ødelæggende for kvaliteten og måske i sidste ende blive dyrere på grund af køb af ekstra ydelser.

Nu skal det lige tilføjes, at kritikken af udbudsregler og pseudodigitalisering har været en mærkesag for Kit@ i noget tid. Det interessante er, at emnet først er kommet op nu, efter vi sammen med gode venner af foreningen i en fælles henvendelse til de otte it-ordførere i Folketinget påpeger, hvor meget skade den "onde udbudscirkel" gør i kommuner og i det hele taget i det offentlige. Efter at 29 kommuner blev dømt ude af Konkurrencestyrelsen i juni 2010, er der sket en skærpet fortolkning af EU-reglerne i Danmark. Dette har haft mærkbare negative konsekvenser.

"Tusindvis af arbejdstimer og mio. af kr. spildes årligt i offentlige og private virksomheder som følge af udbudsregler og -praksis i Danmark, blandt andet ved it-indkøb. Endnu værre er, at vi i Danmark ikke får en optimal udnyttelse af teknologiens innovations- og effektiviseringspotentiale. Det koster dyrt, hæmmer produktiviteten, skader konkurrenceevnen og betyder mistede jobs og eksportindtægter fremadrettet."

Sådan skriver vi til it-ordførerne i Folketinget, og det har indtil videre givet noget genlyd.

Sammen er vi stærkere og der bliver lyttet til os.

Der er også i Kit-Magasinet en historie om "Licensskole på Sjælland med lydhøre elever", hvor nøglepersoner i 13 kommuner er blevet undervist i licensregler. Licensskolen har Kit@ været med til at finansiere. Der er en anden historie om 17 kommuner i Region Sjælland, som har brugt snart fem år på at finde hinanden i et mere forpligtende indkøbssamarbejde på it-området. Det er endnu et godt eksempel på, at sammen er vi stærkere, så længe vi samarbejder til gensidig fordel. Det handler altså ikke om magtpositioner og indbyrdes konkurrence og opretholdelse af kommunegrænserne. Det handler om at skabe gensidige fordele gennem samarbejde, men også om at tage initiativer. Man skal helt sikkert ikke vente på at dem man samarbejder med, gør alt arbejdet for én. Så det er vigtigt at tænke nyt både internt i kommunen og på tværs af kommunegrænserne.

Vi har også fået øjnene op for, hvad kommunerne hver især betaler til KMD, efter at Kombit har indsamlet prisinformationer fra kommunerne. Det viser sig, at priserne er sat op inden for "monopolområderne", mens de er sat betydeligt ned på områder, hvor KMD er i priskonkurrence.

Men igen viser det, at når kommunerne forhandler individuelt eller går i eget udbud, så er vi bare ikke ligeså stærke, som hvis vi gik ind i det sammen. Derfor glæder det mig oprigtigt, at stadig flere kommuner tager initiativ til at samarbejde over kommunegrænserne.

For sammen er vi stærkere.

”

Tusindvis af arbejdstimer og mio. af kr. spildes årligt i offentlige og private virksomheder som følge af udbudsreglerne og -praksis i Danmark, blandt andet ved it-indkøb.

Jørgen Kristensen Rasch

■

Kit Magasinet / 01 / 2012 Side 5

@nyt

Af Niels Torben Volqvartz

Historiens største kommunale it-udbud er landet Historiens største kommunale it-udbud er landet. 15 kommuner har nu underskrevet kontrakter på cirka 300 mio. kr. for økonomi-, løn-, debitor- og ressourcestyring, uden indsigelser i den obligatoriske stand still periode. De fleste af kommunerne fik tidligere underkendt deres KMD-kontrakter af Konkurrencestyrelsen, men de har nu gennemført et fællesudbud.

Kommunerne har i gennemsnit sparet mellem 20 og 40 procent i forhold til deres tidligere individuelle aftaler.

Konsulent Michael Hald KL: ”Det koordinerede udbud har givet kommunerne store fordele. Vi taler om 20 til 40 procents nedslag i forhold til de eksisterende priser for langt de fleste deltagere.”

Ikke mindre end 15 kommuner gik til bunkebryllup efter at have indgået en aftale om at skabe et fælles udbudsmateriale med KL som tovholder. Resultatet er, at 12 kommuner har valgt KMD og tre har valgt Fujitsu som leverandør af systemer til styring af løn, økonomi, debitorer og ressourcer med mulighed for at tilkøbe sig systemer til vagtplan og e-handel. Langt de fleste kommuner kommer til at betale markant mindre for systemerne end tidligere, uanset om de har skiftet leverandør eller ej.

Michael Hald: ”Udbuddets resultater viser klart, at det er en god ide at koordinere udbud.”

Det er første gang, at så mange kommuner er gået sammen og har koordineret udbudssamarbejdet. 10 af de 15 kommuner skulle i nyt udbud efter, at de fik deres kontrakter med KMD´s Opus system underkendt af Konkurrencestyrelsen.

Selv om det koordinerede udbudsmateriale er ens har kommunerne i evalueringsprocessen haft mulighed for at vægte økonomi, funktionalitet, implementering og systemintegration forskelligt i forhold til hinanden. Det gælder helt ned til de enkelte af cirka 700 forskellige krav og ønsker, som blev resultatet af processen. På den måde er det med det koordinerede udbudsmateriale blevet muligt at individualisere den enkelte kommunes udbud.

Michael Hald: ”Den forskellige vægtning har haft en effekt. Det ser ud til, at ønskerne og de forskellige vægtninger har påvirket tilbudsgiverne til at prioritere udvikling, der tilgodeser alle kommunernes ønsker. Også de ønsker som løsningerne måske ikke kan opfylde i dag, men som skal udvikles inden levering.”

Leverandørskifte At udbudsprocessen har virket konkurrenceudsættende viser sig ud over lavere priser og længere kontraktlængde ved, at nogle kommuner rent faktisk skiftede leverandør. Skive Kommune skiftede fra et nyt KMD Opus system til Fujitsu. Ballerup skiftede lønsystem fra KMD til Silkeborg Data, mens Tåstrup kommune skiftede fra en ældre KMD-løsning til Fujitsu.

Hvis kommunerne ikke var gået i fælles udbud, ville de givetvis have siddet tilbage med det gamle prisniveau og kontrakter. Omkostningerne for hver kommune er tillige lavere end ved individuelle udbud, selv om det koordinerede udbud blev dyrere at gennemføre end forudset.

Michael Hald: ”Især omkostningerne til ekstern juridisk bistand blev markant dyrere end forventet. Til gengæld var der 15 til at betale regningen. Men det var ekstremt vigtigt at sikre sig mod klager over det store udbud med så mange involverede kommuner. Det ville have haft uoverskuelige konsekvenser.”

Den første milepæl i den sammenhæng blev passeret, da der ikke kom nogen klager i stand still perioden, hvor klagerne skal indgives. ”Det koordinerede udbud har ud over prisen givet bedre, mere præcise kontrakter end isolerede udbud og end anskaffelser på SKI´s rammeaftaler,” fremhæver Michael Hald.

Der er blandt andet givet en mængderabat til alle kommuner med samme leverandør. Hvis aftalerne eksempelvis dækker 300.000 indbyggere, så bliver det til tre procent ekstra rabat, mens det er én procent ved 100.000 indbyggere. Ud over de gode priser er kontraktvilkårene også bedre. De har en løbetid på seks år og mulighed for to plus to års forlængelse. ”Det er en stor fordel med så lange kontrakter, da det er ekstremt dyrt for en kommune at skifte sit system, når mange medarbejdere skal uddannes og skifte arbejdsrutiner samt risikoen for problemer ved skiftet,” siger Michael Hald.

Hvis kontraktperioderne er kortere vil transitionsomkostningerne være forholdsvis større, fordi der er en kortere afskrivningsperiode for engangsomkostningerne (implementering, projektledelse, uddannelse m.v.) Så er der en åbenlys risiko for ”skinudbud”, hvor en kommune i virkeligheden ikke ønsker en anden leverandør, men er nødt til at gå i udbud. ”Udbud efter kort tid kan betyde spild af tid og kræfter, og det kan

Udbuddets resultater viser klart, at det er en god ide at koordinere udbud.

Michael Hald, KL

Side 6 Kit Magasinet / 01 / 2012

”

hverken udbydere, tilbudsgivere eller Konkurrencerådet være tjent med,” pointerer Michael Hald.

Lang og sej proces Michael Hald lægger ikke skjul på, at det har været en lang proces at få udarbejdet det koordinerede udbudsmateriale, og at det har taget et par måneder mere end beregnet. Tidsforskydelsen kan blive et problem, da det er mest hensigtsmæssigt at skifte system i forbindelse med skift af regnskabsår, og KMD skal bruge et år til implementeringen af de mange systemer, som kommer til at trække hårdt på organisationen.

Michael Hald: ”Nogle kommuner har ønsket at udnytte den situation og valgt et andet starttidspunkt for projektet som eksempelvis andet kvartal 2013 og på den måde fået en noget billigere pris på implementeringen, som skulle kunne opveje ulemperne.”

Klub til kontraktvedligeholdelse KL inviterer alle kommuner, der har deltaget i samarbejdet til at danne en klub til kontraktvedligeholdelse, så de står stærkere sammen ved justering af kontrakter, for det er usandsynligt, at der ikke vil blive behov for ændringer med så lang en kontraktperiode som de mulige 10 år. En klub til vedligeholdelse af kontrakter vil betyde, at kommunerne kommer til at stå stærkere i forhandlingerne med leverandøren, til gengæld slipper leverandøren med færre forhandlinger ved kun at have én modpart.

Michael Hald beklager, at det ikke er lykkedes at afbureaukratisere processen denne gang: ”Med 15 deltagere valgte vi at gå med både livrem og seler. Men på trods af det, er det vores vurdering, at medlemmerne af kommunernes arbejdsgrupper har haft en ganske god timeløn med de opnåede gevinster. Nu skal processen evalueres med både kommuner og leverandørerne.”

Både KMD og Fujitsu kan udråbe sig som sejrherre i udbuddet.

Men det er vanskeligt at vurdere, hvem der forholdsmæssigt har fået mest ud af det. Ganske vist løb KMD med 12 ud af de 15 kommuner i det koordinerede udbud. Men det havde til gengæld 15 af dem som kunder i forvejen. Fujitsu bød på otte udbud og vandt tre, så de har fået tre nye kunder.

■

De nye KMD-aftaler indgås med følgende kommuner; Assens, Dragør, Hedensted, Helsingør, Ishøj, Norddjurs, Odder, Rødovre, Sorø, Stevns, Tårnby samt Vallensbæk.

Fujitsu/Silkeborg Data: Ballerup, Skive og Faaborg-Midtfyn

Kommende udbud: Foruden de 15 kommuner i det fælles udbud, er der ifølge kilder yderligere fem kommuner på vej med individuelle udbud: Ikast/Brande, Randers, Svendborg, Gribskov og Faxe.

Kit Magasinet / 01 / 2012 Side 7

@nyt

Af Flemming Kjærsdam

”

94 har godkendt, at FLIS indhenter og samler deres data fra de mange forskellige leverandører af kommunale it-systemer.

Peter Egelund

74 kommuner investerer i FLIS 74 kommuner investerer i et nyt Fælleskommunalt Ledelses Informationssystem (FLIS), der ifølge direktør Peter Egelund, Kombit, vil være i luften med udvalgte nøgletal i andet halvår af 2012. Det bliver et konsortium bestående af Netcompany, Rehfeld og TDC, som får ansvaret for at udvikle løsningen og varetage driften til landets kommuner. ”Ganske imponerende,” siger direktør Peter Egelund, Kombit, efter at det er lykkedes for virksomheden i samarbejde med KL at få 74 af landets kommuner til at investere i det nye Fælleskommunale Ledelses Informationssystem (FLIS).

Foruden de 74 kommuner, har yderligere 20 kommuner – her i blandt de fire største kommuner – givet tilsagn om at levere data til systemet, så kommuner kan sammenligne egne nøgletal op mod andre kommuners. ”Vi er godt tilfredse med resultatet. At vi har formået at få 74 kommuner med om bord viser et behov i markedet for et fælleskommunalt ledelsesinformationssystem. Og at vi har fået de store kommuner til at indberette data til løsningen vil skabe større gennemsigtighed og give løsningen mere tyngde,” siger direktør Peter Egelund, Kombit.

Datavarehus FLIS bliver et fælleskommunalt og regionalt datavarehus for nøgletal. Det bliver et nyt center, hvor kommuner kan benchmarke egne afdelinger og sammenligne med andre kommuner og regioner. Store kommuner kan sammenligne sig med andre store kommuner og mindre og mellemstore kommuner kan gøre tilsvarende.

I og med at 94 kommuner leverer data til løsningen vil nøgletallene få høj troværdighed.

Ved at indberette mange data fra de forskellige it-løsninger der er i kommunerne, får ledelserne i landets kommuner nye redskaber i hænderne.

Side 8 Kit Magasinet / 01 / 2012

De 20 kommuner, der indberetter data til FLIS, men som ikke køber løsningen, vil ikke kunne bruge FLIS til benchmarking.

Ifølge cheføkonom Jan Olsen, KL, er FLIS et centralt element i bestræbelserne på at skabe bedre dataadgang og effektive redskaber for dokumentation. Det vil medføre større gennemsigtighed i den kommunale sektor. ”KL er derfor glade for, at det lykkedes at skabe så stor opbakning til projektet. 94 har godkendt, at FLIS indhenter og samler deres data fra de mange forskellige leverandører af kommunale itsystemer og 74 kommuner har valgt at købe hele pakken. Det er meget tilfredsstillende.”

Kontraktsummen ukendt Kontraktsummen for at udvikle FLIS er ikke offentliggjort. Der har ifølge Kombit været fem leverandører med i opløbet. Det blev konsortiet med Netcompany, Rehfeld og TDC, der løb med ordren.

Netcompany er kontrakthaver i konsortiet, og skal i samarbejde med Rehfeld udvikle FLIS og uddanne kommunerne i anvendelsen af den nye løsning. Når FLIS er i luften bliver det TDC, der får ansvar for driften. ”Netcompany er valgt som leverandør på basis af et udbud, hvor de indkomne tilbud blev vurderet ud fra kriteriet det "økonomisk mest fordelagtige tilbud". Rehfeld er underleverandør på løsningen, som TDC Hosting skal varetage driften af. Desuden er det ikke bare en løsning, der bliver leveret på en bestemt dato. Der følger undervisning med, så kommunerne også kan være sikre på nytteværdien ved at anvende FLIS,” siger Peter Egelund.

Han fortæller, at de ikke ønsker at oplyse kontraktsummen.

Foruden at gennemføre udbuddet af FLIS, har Kombit også forhandlet kontrakter på plads med dataleverandørerne. Selv om det er kommunernes egne data, og de er forudsætningen for FLIS, er det ikke ensbetydende med, at kommunerne har adgang til dem.

Her har Kombit specificeret kravene til databasen, så leverandører kan levere data til den, og kommunerne kan få adgang til data i FLIS. De leverandører, der leverer data til FLIS er KMD, Fujitsu, Silkeborg Data og Tabulex.

FLIS-projektet har været længe undervejs. Siden efteråret 2010 har Kombit kæmpet for at få uforbeholden opbakning fra kommunerne til et fælleskommunalt ledelsesinformationssystem. Nu er det store fælleskommunale datavarehus på vej til at blive virkelighed.

■

Fællesskab for bedre resultater

Kommunerne vil være herre i eget hus og stå i spidsen for udviklingen af kommunale it-løsninger. KOMBITs vigtigste opgave er i den forbindelse at sikre, at kommunerne får bedre og billigere adgang til it-løsninger.

Det gør vi ved at samle indkøbskraften og forhandle løsninger og priser på vegne af kommunerne.

Rygraden i KOMBITs forretning er fællesskabet mellem kommunerne. Det er ved at benytte fællesskabets synergier og stordriftsfordele, KOMBIT skaber værdi.

Derfor har vi også i 2012 brug for din kommunes input og engagement. Du kan læse mere om KOMBITs løsninger og om, hvordan vi kan hjælpe hinanden, på www.kombit.dk

Læs mere om KOMBITs projekter på www.kombit.dk

@nyt

Af Flemming Kjærsdam

Fire kommunale brugerklubber i FLIS

Kommunerne nedsætter nu fire brugerklubber i FLIS. De skal fastlægge definitioner for de udvalgte nøgletal. Ved at gøre dette bliver det muligt for kommunerne at sammenligne sig med de øvrige kommuner.

De fire brugerklubber handler om ■ Økonomi/personale ■ Udsatte Børn og Unge ■ Skolerne ■ Voksenhandicappede I andet halvår 2012 bliver det muligt at trække nøgletal inden for fravær, som bliver det første område med sammenlignelige nøgletal. Mere generelle nøgletal for fagområderne bliver tilgængelige i 2013.

Landets fire største kommuner køber ikke FLIS Landets fire største kommuner, København, Aarhus, Odense og Aalborg har besluttet ikke at investere i det Fælleskommunale Ledelsesinformationssystem, FLIS. Til gengæld har de fire kommuner besluttet at indberette data til FLIS, så de fremover indgår i det fælleskommunale datagrundlag.

Det er med til at styrke troværdigheden i FLIS. ”Helt generelt er det vores opfattelse, at KL og Kombit skulle kaste noget mere energi efter at få nedbragt kommunernes udgifter til it i stedet for at finde på nye løsninger, der øger udgifterne. Den politiske dagsorden i mange kommuner, herunder vores egen, er at nedbringe de administrative omkostninger. Vi ser derfor frem til initiativer, som i højere grad tager fat om eksempelvis at få løst op for den dyre monopolsituation med KMD”

Københavns Kommune er en af de fire store kommuner, der har fravalgt at investere i FLIS. ”Vi fik et politisk mandat til at undersøge, om vi kunne lave en positiv business case for Københavns Kommune ved at investere i FLIS. Det har vi undersøgt, og det mener vi ikke, at vi kan,” siger vicedirektør Kasper Schmidt, Københavns Kommune.

Der er i alt 24 kommuner, der har fravalgt at købe FLIS. Heraf indberetter 20 kommuner data til løsningen.

Det betyder, at FLIS indeholder data fra 94 kommuner, her i blandt alle de store kommuner. ”Til gengæld vil vi meget gerne bakke op om, at det bliver muligt at sammenligne nøgletal på tværs af kommunerne.

Derfor har vi heller ikke noget imod at levere data til systemet, så hvis der er kom-

”

muner, som ønsker at benchmarke sig op mod os, kan de gøre det. Men at vi leverer data til FLIS, er ikke det samme som, at vi ønsker at investere i løsningen. Vi kan ikke umiddelbart få øje på, at FLIS kan erstatte de datakøb og ledelsesinformationssystemer, vi allerede har investeret i. Derfor kan vi heller ikke umiddelbart se, at FLIS passer til os – som det ser ud i dag,” siger Kasper Schmidt.

■

Helt generelt er det vores opfattelse, at KL og Kombit skulle kaste noget mere energi efter at få nedbragt kommunernes udgifter til it i stedet for at finde på nye løsninger, der øger udgifterne.

Kasper Schmidt

Side 10 Kit Magasinet / 01 / 2012

Danmarks førende Palo Alto partner

RespektIt er Danmarks førende leverandør af Palo Alto løsninger, og blev i 2011 kåret af Palo Alto Networks til årets Palo Alto Partner i Danmark.

I RespektIt har vi et stort antal certificerede specialister og stor erfaring med demo, test, implementering og drift - og er klar til at håndtere dine spørgsmål, krav og ønsker.

RespektIt har de seneste år implementeret Palo Alto løsninger hos bla.

Hillerød Kommune, Ringsted Kommune, KL og en lang række private virksomheder med det formål at øge performance, kontrol og sikkerhed i den centrale del af netværksinfrastrukturen, samtidig med at der etableres effektive og detaljerede logningsmuligheder i forhold til brugere og applikationer.

Læs mere på www.respektit.dk, kontakt Thomas S. Grønne på 2539 9236 / thomas@respektit.dk for en uforpligtende snak om muligheder og referencer.

Scan og læs mere om Palo Alto og RespektIt

Palo Alto Networks er markedsledende indenfor segmentet ”Next Generation Firewalls”. Produkterne er højtydende Firewalls der ikke blot baseres på IP adresser og TCP porte som traditionelle Firewalls, men genkender og håndterer applikationer og underapplikationer på alle TCP porte. Netværkstrafik (applikationsbrug) kan henføres til specifikke brugere og/eller brugergrupper, krypteret trafik kan dekrypteres, detaljerede logs og rapporter opsamles og arkiveres mv.

RespektIt A/S

Trollesmindealle 25

3400 Hillerød

info@respektit.dk

Tlf.: 70 226 118

www.respektit.dk

@nyt

Af Flemming Kjærsdam

Millionbesparelser gennem samarbejde om indkøb

Der er millioner at hente i besparelser for kommunerne, gennem samarbejde om fælles udbud og indkøb af it-systemer.

17 kommuner i Region Sjælland har de seneste fem år brugt tid og penge på at finde hinanden i mere forpligtende samarbejder. Og ifølge IT- og indkøbschef Leon K. Johansen, Ringsted Kommune, er tiden nu inde til at høste de økonomiske gevinster.

I de seneste fem år har kommunerne i Region Sjælland brugt tid og ressourcer på at etablere et samarbejde som kan sikre bedre og mere professionelle indkøb. IT- og indkøbschef Leon K. Johansen, Ringsted Kommune mener, at samarbejdet er ved at tage så meget form, at der nu skal høstes. ”Tidligere, når kommunerne selv gik i udbud eller brugte SKI-aftaler, handlede det stort set kun om indkøbsprisen. Men nu, hvor vi er ved at få samlet tropperne i hele regionen, kan vi både lægge et større indkøbspres på leverandørerne og følge op i egne rækker, ved at sikre, at indkøbsaftalerne også bliver anvendt,” siger Leon K. Johansen.

Ifølge Leon K. Johansen kan det godt være, at indkøbsafdelingen i én kommune mener, den har forhandlet klækkelige rabatter hjem, og dermed sikret kommunen en fremtidig besparelse. Men besparelsen bliver aldrig hentet hjem, hvis de indgåede aftaler ikke slår igennem på institutionerne og bliver anvendt på de områder, som de er tiltænkt. ”Du kan reelt kun opgøre økonomiske besparelser ved indkøb, når du kender den nøjagtige udbredelse af løsningerne,” siger Leon K. Johansen. Her har det vist sig, at selv om indkøberne har ment, at de har opnået fornuftige ”rabatter” på kontrakttidspunktet, så har de ikke fulgt op på anvendelsen af indkøbsaftalerne.

Dermed er det også tvivlsomt, om de har fået tilstrækkelige gevinster hjem.

Side 12 Kit Magasinet / 01 / 2012

Høsttid Det er reelt baggrunden for, at de 17 kommuner i Region Sjælland siden kommunalreformen i 2007 har arbejdet sammen om indkøb.

De første par år er gået med at finde hinanden, få kortlagt forskelle og få udvekslet erfaringer på tværs af kommunerne og finde de områder, hvor der reelt er potentiale i et samarbejde. Det har fungeret som et fagligt netværk. Men nu har samarbejdet fundet en form, der gør, at kommunerne gerne vil forpligte sig yderligere i samarbejdet. Nu er det tid at høste. ”Indkøb har handlet meget om priser i forbindelse med kontrakter. SKI-aftaler er blevet brugt som et grundlag for yderligere forhandlinger. Men efter aftalens indgåelse er der ikke fulgt ordentligt op på, om indkøbsaftalerne er blevet brugt. En organisation kan først høste gevinsten, når lederne på institutionerne anvender aftalerne. Og det er her, jeg mener, de 17 kommuner for alvor kan høste i flok,” siger Leon K. Johansen.

Han mener, at besparelserne kan hentes på tre måder.

• Først og fremmest ved at forhandle bedre priser ind i fællesskab.

• For det andet ved at en fælles enhed gennemfører fælles udbud frem for, at 17 indkøbschefer i hver kommune gennemfører udbud enkeltvist.

• For det tredje ved at sikre, at aftalerne bliver implementeret i kommunerne.

FUS Fælles Udbud Sjælland – FUS – hedder den ”enhed”, som har samlet data ind fra de sjællandske kommuner, og som fremover skal sikre, at en række udbud bliver gennemført i fællesskab.

I fællesskab kan både betyde, at de 17 kommuner gennemfører et samlet udbud eller tilslutter sig de centrale indkøbsaftaler fra SKI,

Tidligere, når kommunerne selv gik i udbud eller brugte SKI-aftaler, handlede det stort set kun om indkøbsprisen.

Leon K. Johansen

der blev præciseret i Økonomiaftalen 2012 mellem KL og Finansministeriet eller ved at gå sammen med andre indkøbsfællesskaber i Nordsjælland og på Fyn. Ifølge Økonomiaftalen for 2012 mellem KL og Finansministeriet hed det, at kommunerne kan spare op til 2 mia. kr. om året ved at effektivisere sine indkøb gennem 15-20 statslige rammeaftaler. ”Vi er nødt til at omsætte indkøbsaftalerne til praksis. Data fra de sjællandske kommuner viser, at en indkøbsaftale først giver overskud for en kommune, når den anvendes bredt i organisationen. Så en vigtig opgave for at høste bliver at udbrede indkøbsaftalerne. Det mener jeg vil være nemmere, når vi samler os frem for, at hver kommune gør det enkeltvist,” siger Leon K. Johansen.

”

købsaftaler. Ifølge cheføkonom i KL Jan Olsen er den store stigning i besparelser et resultat af en generelt større professionalisering i kommunernes indkøb. Det sker ved, at kommuner i stadig større grad køber ind i regionale indkøbsfællesskaber med andre kommuner.

63 kommuner har valgt at forpligte deres indkøb på de to første fælleskommunale indkøbsaftaler. De fælles aftaler udspringer af Økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2012.

Kommunerne har sammenlagt forpligtet deres indkøb på de to nye aftaler på kopi- og printområdet til en forventet værdi på i alt 515 mio. kr. over de næste tre år.

Som en del af økonomiaftalen for 2012 har regeringen og KL aftalt, at SKI frem til år 2015 skal være operatør på 15-20 forpligtende aftaler. Mindst fire af de forpligtende aftaler skal være etableret senest første halvår af 2012. Mens anden bølge af de forpligtende aftaler forventes påbegyndt i andet halvår af 2012.

■

63 kommuner tilslutter sig nye SKI-aftaler I alt 63 kommuner har ifølge SKI nu tilsluttet sig de to første forpligtende, fælleskommunale indkøbsaftaler, som SKI udbyder i samarbejde med KL. Den store tilslutning viser, at kommunerne er parate til at handle som samlet sektor for at opnå stordriftsfordele på indkøb.

Størstedelen af de danske kommuner regner med millionbesparelser på deres indkøb næste år ved hjælp af nye og bedre ind-

“Undgå at gå i sort brug Miracle IT-support” Mangler I ekspertise til drift og support af jeres systemer?

Så er vi den erfarne partner I leder efter inden for: Database support Middleware support Operativ system support Periodevis online tjek

- Microsoft og Oracle - JBoss og Oracle - Microsoft, UNIX og VM-Ware - Database helbred OK?

RING TIL OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK Jægergårdsgade 122, 1. * 8000 Århus C * tlf: +45 86 19 93 93 Borupvang 2C * 2650 Ballerup * tlf: +45 44 66 88 55 www.miracleas.dk

Kit Magasinet / 01 / 2012 Side 13

@nyt

Af Birgitte Aabo

Licensskole med lydhøre elever Det begyndte med, at en enkelt it-medarbejder hos Næstved Kommune skulle opdateres om softwarelicenser. Men det endte med en licensskole, som 13 kommuner i Region Sjælland deltog i. Med sig hjem fik de - foruden værktøj til at håndtere det komplekse område - et nyt netværk at sparre med. ”Det havde været lidt nemmere, hvis jeg bare selv havde fået et kursus”.

Den tanke strejfede it-projektleder i Næstved Kommune Henriette Henmar, da hun sad og skrev rundt til andre kommuner i Region Sjælland for at høre, om de også havde lyst til at sende en medarbejder i licensskole, for bedre at forstå de komplekse betingelser om softwarelicenser. Det viste sig imidlertid fuldt ud at være besværet værd. ”Kommunerne meldte hurtigt tilbage, og de var meget interesserede og glade for initiativet. Og da vi mødtes i Ringsted til kurset, viste det sig, at vi også havde stort udbytte af at trække på hinandens erfaringer og viden. For mit vedkommende var der mange nye ansigter imellem, så jeg fik samtidig foræret et nyt netværk.

Jeg kan sagtens forestille mig situationer, hvor vi vil trække på hinanden fremover. Vi sidder jo med mange af de samme udfordringer”, siger Henriette Henmar.

Klædt på til opgaven I forbindelse med, at Næstved Kommune skar fem ud af 24 stillinger i it-afdelingen ved en sparerunde for godt et år siden, fik Henriette Henmar, som noget nyt, ansvar for licensområdet. ”Jeg følte mig lidt på bar bund. Det er et meget komplekst og svært overskueligt område pludselig at stå med. Det er ikke noget, man lige kan slå op eller danne sig overblik over,” konstaterer hun.

Comparex havde i forvejen erfaringer med at undervise i licenser, og gjorde det mere end gerne igen. Men først skulle der samSide 14 Kit Magasinet / 01 / 2012

les et hold interesserede. Derfor tog Henriette Henmars chef, ITchef Bo Guntofte, via KIT@ kontakt til andre it-chefer i det sydsjællandske, og fik straks positive tilbagemeldinger. Flere fulgte, da Henriette Henmar tog over med opsøgningsarbejdet. I slutningen af november mødte 15 lydhøre kursister fra 13 sjællandske kommuner op til to undervisningsdage, der udelukkende handlede om Microsoft licenser. ”Selv om vi har meget forskelligt afsæt, fik alle noget ud af det.

Flere gav efter kurset udtryk for, at det var præcis, hvad de havde gået og manglet,” fortæller Henriette Henmar, der havde følgeskab af en kollega fra servicedesken i Næstved Kommune. ”Han har siddet med licenser i ti år, men han fik også meget ud af det. Det er et stort og komplekst område, men det er sparsomt med uddannelsestilbud, og der sker hele tiden ændringer”.

Henriette Henmar var selv glad for at få redskaber til at håndtere forskellige situationer – for eksempel, når licensaftaler ændres. ”Der kom mere struktur på området for mig. Jeg ved, hvordan jeg kan komme videre. En del havde jeg læst mig til i forvejen, men det var rigtig rart at få det gennemgået og sat på plads. Vi gennemførte også nogle små test, så vi hver især blev bevidste om, hvor vores viden var god, og hvor den trængte til forbedring.

Det betyder, at jeg nu føler mig mere sikker på, at jeg gør det optimale”, siger it-projektlederen.

Penge at spare Henriette Henmar er øjeblikket i gang med en større gennemgang af kommunens licenser og bruger derfor 1-2 arbejdsdage pr. uge på licensområdet. ”Indtil videre har jeg ikke fundet grund til at foretage de store ændringer, det ser rigtig fornuftigt ud. Jeg tror ikke, at vi direkte kan spare på licensområdet, for licenserne bliver dyrere og der bliver hele tiden behov for nye, i takt med den øgede digitalisering.

Men det er vigtigt at finde de optimale og økonomiske licensmodeller. Der er simpelthen ikke længere penge til at købe mange flere licenser, end der er behov for, bare for at være på den sikre side. Samtidig skal vi selvfølgelig have de licenser, der skal til.

Hvis Microsoft kommer på audit, skal der ikke være noget at komme efter”.

Næstved Kommune ville gerne tilbyde alle sine omkring 8.000 ansatte adgang til kommunens intranet, ikke kun de omkring ti procent af dem, der er ansat i administrationen. Umiddelbart betød det, at der skulle købes licenser til hver enkelt person – ca.

200 kr. pr. stk. ”Det var økonomien ikke til, og samtidig vidste man på forhånd, at langtfra alle ville benytte sig af tilbuddet. Derfor fandt vi i samarbejde med vores licens leverandør frem til en anden licensmodel, hvor der licenseres samtidige brugere pr. server. Så i stedet for at indkøbe 8000 licenser, kan vi nøjes med 300. Den slags løsninger kommer vi nok til at se flere af,” vurderer Henriette Henmar, der synes, det er interessant at beskæftige sig med licenserne: ”Det er spændende, fordi det er et stort område, hvor man kan spare penge ved at finde bedre licensmodeller, som dækker behovet, men er billigere”.

Det samme tænker man givetvis i andre kommuner, for Henriette Henmar har allerede fået flere henvendelser om, hvornår det næste kursus bliver.

Næstved Kommune involverer sig dog næppe i et kommende kursus, men fra Comparex oplyses det, at man på baggrund af de gode tilbagemeldinger regner med at holde licensskole igen i løbet af foråret eller sommeren. Denne gang i Jylland.

■

Digitaliseringskonferencen er det største mødested for it-professionelle og andre, som arbejder for et digitalt Danmark. Her kan du opleve dagsordensættende talere, høre de seneste projekterfaringer, møde ny teknologi og netværke med 1100 kolleger fra både den private og den offentlige sektor.

Licensskolen, der blev afviklet over to dage i november på Scandic i Ringsted var delvist finansieret af Kit@, der dækkede forplejning og lokale.

En ny licensskole ventes udbudt i Jylland i løbet af første halvår i år.

”

For mit vedkommende var der mange nye ansigter imellem, så jeg fik samtidig foræret et nyt netværk Henriette Henmar

Læs programmet 2012.digitaliser.dk TILMELD DIG I DAG

Kit Magasinet / 01 / 2012 Side 15

@nyt

Af Stig Andersen

Porteføljeledelse skal sikre fremdrift i digitalisering For at ruste sig til at gennemføre de fælleskommunale digitaliseringsprojekter har Aalborg Kommune besluttet at indføre en porteføljeledelse. Det skal sikre den nødvendige ledelsesforankring, prioritering og styring af projekterne.

Hvad betyder den fælleskommunale digitaliseringsstrategi for den enkelte kommunes organisation og it-governance?

Aalborg Kommune har netop afsluttet processen med at give et svar på det spørgsmål, og går nu i gang med at implementere en ny styringsstruktur. Et centralt og nyt element i strukturen er en ”Porteføljeledelse for digitalisering”, der skal sikre den nødvendige ledelsesforankring af digitaliseringsinitiativerne. ”Spørgsmålet har været, hvordan vi på den bedste måde kan gå ind i de samarbejder, der skal drive initiativerne. Og det er helt klart, at den fælleskommunale di-

gitaliseringsstrategi betyder, at vi skal styre alle vores aktiviteter på en ny måde. Vi har i indsatsen brug for en stærk ledelsesforankring, der også sikrer en høj grad af samarbejde på tværs i kommunen. Vores svar har været at indføre en porteføljeledelse, der kan stå for den nødvendige prioritering og styring af opgaverne,” siger Kim Houlberg, Kontorchef, IT- og Personalekontoret.

Sammenhæng på tværs af forvaltningerne Den nye porteføljeledelse er ansvarlig for den ledelsesmæssige styring af digitaliseringsporteføljen, med forbindelse til fem eksisterende rådgivende tværgående grupper, og de fælleskommunale projekter, der kører med afsæt i de enkelte forvaltninger. It-gruppen er et eksempel på en af de rådgivende tværgående grupper. ”Det er vigtigt at slå fast, at det handler

Lever jeres sko le op til

2015-servicekravene

om forretningsudvikling, og at det derfor er forvaltningerne, der har hovedrollen i digitaliseringsinitiativerne. Fra it-siden skal vi understøtte og facilitere den proces, for eksempel med effektiv koordinering og ledelse af projekterne,” fortæller Kim Houlberg.

I Aalborg har hver forvaltning en itleder, som sidder i it-gruppen. Formand for gruppen er Kim Houlberg. ”Ved at formanden for it-gruppen indgår i porteføljeledelsen, sikrer vi forbindelsen til it-gruppens opgaver med at koordinere den it-mæssige sammenhæng på tværs af forvaltningerne,” siger Kim Houlberg.

Udfordringer i de fælleskommunale projekter Strategien med hensyn til de fælleskommunale digitaliseringsprojekter er, at man meget gerne vil gå sammen med andre

?

Tekstbehandling

Præsentationer

Læringsprogrammer

Elever skal kunne tilgå skolens netværk med eget udstyr og have de samme muligheder som med skolens udstyr

Regneark

Elever skal kunne tilgå undervisningsressourcer, fælles data, print mm. - hjemmefra, på ferie, biblioteket o.a.

Connect C onnect

Anywhere A n ywhere

FRI

Print

PC

Mac

Netværket skal være trådløst og kunne håndXIVI ST XMP ÀIVI XYWMRHI STOSFPIHI GSQTYXIVI

Uden sikkerhedskompromis skal det være hurtigt at logge på, og det må kun være nødvendigt at opgive loginoplysninger én gang

Med EasyIQ ConnectAnywhere kan I svare “ja”!

TIL AT LÆRE

Ring 70 30 00 00 for at a hør høre e mere, mere, eller se www.connectanywhere.dk ww ww.connectanywhere.dk Side 16 Kit Magasinet / 01 / 2012

Ved at formanden for it-gruppen indgår i porteføljeledelsen, sikrer vi forbindelsen til it-gruppens opgaver med at koordinere den it-mæssige sammenhæng på tværs af forvaltningerne Kim Houlberg

kommuner om bæredygtige projekter, som Aalborg Kommune kan drage nytte af.

Kim Houlberg ser dog ikke, at Aalborg som en af landets store kommuner har en speciel forpligtelse i forhold til at drive de fælleskommunale projekter. Opgaven i den forbindelse ligger hos KL og Kombit. ”Vi allokerer de ressourcer, der skal til for at få udbytte af projekterne her i Aalborg, men det er jo klart, at der gennem samarbejdet mellem kommunerne kan opstå rigtigt gode synergieffekter. Og på nogle områder, som for eksempel digital borgerservice, vil vi kunne komme med en erfaring og bidrag, som er bredere end i mange andre kommuner,” siger han.

Der er naturligvis også udfordringer i det fælleskommunale arbejde. ”Der er meget forskellige prioriteringer i kommunerne, og en typisk udfordring er

timingen i projekterne. Hver kommune har sin projektportefølje, så det kan være en udfordring at få fastlagt, hvem der gør hvad hvornår,” siger Kim Houlberg.

Solidt beslutningsgrundlag vigtigt Ud over de ledelsesmæssige udfordringer internt i kommunerne med at prioritere mellem de mange projekter, forudser Kim Houlberg andre udfordringer i forhold til digitaliseringsprojekterne. ”Det er meget vigtigt, at vi fra de fælleskommunale projekter har et beslutningsgrundlag af høj kvalitet. Det vil sige, at der er en god business case, og at der er solide og veldokumenterede projektforløb, så vi kan tilføre de rigtige ressourcer på de rigtige tidspunkter. Når samarbejdsprojekterne så er igangsat, skal der sikres en god forventningsafstemning – både fagligt og organisatorisk - den rig-

”

tige arbejdsdeling og en effektiv fremdrift. Det kræver en porteføljestyringstankegang hele vejen rundt – i kommunerne, i KL og i Kombit,” siger han.

De eksisterende udbudsregler kan være en komplicerende faktor i bestræbelserne på at nå målene i digitaliseringsstrategien, og Kim Houlberg ser positivt på ideer som funktionsudbud og andre tiltag, der kan mindske bureaukratiet og sikre et mere innovativt leverandørsamarbejde.

■

Kit Magasinet / 01 / 2012 Side 17

@Kronik

Af bestyrelsesmedlem Heidi Steen Jensen, Danske IT-advokater

Nye cookieregler rammer kommunerne Bekendtgørelsen om cookiedirektivet har omsider set dagens lys. Reglerne medfører isÌr en øget beskyttelse af brugernes privatsfÌre i den digitale verden. De har samtidig til formül at fremme selvregulering pü omrüdet. Tjenesteudbyderne skal derfor formulere deres egne løsninger og har samtidig det overordnede ansvar for, at bestemmelserne overholdes.

Den danske Telemyndighed har for nyligt udstedt en bekendtgørelse om lagring af cookies i brugernes terminaludstyr, herunder computere, smartphones og tablets. Bekendtgørelsen er udarbejdet pü baggrund af et EU-direktiv og har til formül at øge beskyttelsen af brugernes privatsfÌre. Samtidig er der udarbejdet en vejledning, som uddyber og forklarer de enkelte bestemmelsers indhold og rÌkkevidde. Telemyndigheden har dermed givet tjenesteudbyderne et brugbart vÌrktøj til at opnü den rette forstüelse af reglerne.

Alle offentlige myndigheder, herunder kommuner, er omfattet af kravene. Bekendtgørelsen er endvidere teknologineutral. Det vil sige, at den regulerer brug af cookies og andre tilsvarende teknologier, der sker dels i forbindelse med opkobling til internettet via PC, mobil mv. og dels via eksterne medier, süsom USB-nøgler.

Konsekvensen af de nye regler er, at alle, der har en hjemmeside, hvorfra der afsendes cookies og som giver adgang til oplysninger pü brugerens enhed, skal indhente et samtykke fra brugeren til at anvende cookies. Kravene til samtykke og de informationer, der skal gives i forbindelse med brug af cookies, beskrives i det følgende.

Krav til information og samtykke Som udgangspunkt er det ikke ulovligt at lagre eller opnü adgang til oplysninger fra brugeren. Bekendtgørelsen opstiller imidlertid to komplementÌre krav til benyttelse af cookies i de fleste tilfÌlde. Først og fremmest skal brugeren informeres om, at hjem-

ͲžĂĹ?ůͲ Θ LJ ĞŜ ĹŹ Ć? Ĺ?

Äš Äž Ĺš ĆŒ Äž Ç ÄžÄ?Ć?Ĺ?ĹŹĹŹ

e i n d en f or g e p a r t n er i d

Ĺ?

em Ğƚ r ĆŒ f

ĆŒ Ä? Ć? ĞŜ Ćš Äž er j er es t a y S ec u r e Ä‚ Ä? ÄžĆŒ ÄžĆŒ ĆŒ ĞƉ ĹŹ S

Ć? ĎŹ Ğů og ĎŹ Ć? Ďą

t i ͘ 4 ĎŽ ÄžĆ?

Äš ec Ĺ˝ĆŒ S Ĺ? ͘ s Ĺľ ÄžĆŒ Äž ĞŜ Ä‚ Ĺľ ͲĎ ĹŻ Ćš ĆŒ ÄžĆŒ Ĺ? Ĺś ĞĚ Ç€ Ĺ? Ä? Ğƚ ĹŠ ĞŜ ÄžĆŒ ĆŒ ÄžĆŒ Ćš Ĺ˝ Ç€ Ĺ˝ Ĺś Ĺš

Ć? ĆŒ Ç ÄžÄ? Ͳ Ĺ˝Ĺ? Ć? Ɖ Ğ͕ Ɔ Ĺ? Ĺ? Äš ÄžĆŒ ÄžĆŒ Ä? Ä‚ ĆŒ ĹŹ Ĺ˝Ĺ? ^ Ç€ ÄžĆŒ Ç€ Ĺ˝ĆŒ ÄžĆ? ĹŹ Ćľ Ĺś er s a m Ä? ÄŠ Äš Äž Ä‚ Ĺś Ĺľ ĞŜ ͘ ĹŻ Ä‚ Ĺś Äš Ćš Ĺ? Ç€ g er i n g s p a r Ä‚ Ĺś e Ĺ? r Äš , Ĺś er Ä‚ d ĹŹ e h g Äš Ćľ ĹŹ i d n y ƾŏ Ĺś Äš ÄžĆŒ Ĺ? ^ Ć? em ͘ s Ĺ˝ĆŒ Äž Ɖ ĆŒ Ĺ˝ b a n k er , s t or Ĺ˝Ĺ? ĆŒ ÄžĹ? Ĺ? ŽŜ ÄžĆŒ

ÄžĆŒ Ĺś ĞͿ Ä? Ćľ Ĺ? Ç€ Ĺľ s el s k a b er , ÄžĆŒ Ĺľ ^ Ĺ˝

ĹŹ ĆŒ Ĺ?Ćš LJ Ä‚ Ć? Ä‚ Ç€ ÄžĆŒ Ć? Ĺ? Ćš Ğƚ ÄžĆŒ Í• Ĺś Ć?ĹŹ ^ Ä‚ Ä‚ ^ Íž ^ ÄžÄ? Ćľ

Ä‚ Äš

Ć? ĹŹ Žů ÄžĆŒ Í• Ćľ Ĺś Ĺ? Žž Ć? ĞĚ

ž ŽƉ

Äž Ć? Ĺľ Ğů ÄžĆŒ Ä? LJ Ĺ? Ĺ? Ğƚ Žǀ ÄžĆŒ ĞŜ Ć? Ć? Ćš Ğž Ɖ Ĺ˝ĆŒ Ćš ĞĨ Ɔ ĹŻ ĹŠ Äž Ä‚ ĆŒ ĹŹ Ĺ˝Ĺ? ÄžĆŒ Ĺ? Ĺľ Ĺś Ä‚

Ĺ?

Ğƚ Ɖ ĹŻ Ä‚ Ä? ÄžĆŒ

ĹŻ Žǀ Ĺ? Ĺ? Ç€ Ĺś Ĺ? Ĺś Ĺ? ͘

Side 18 Kit Magasinet / 01 / 2012

mesiden benytter cookies. Derudover skal brugeren give sit samtykke pĂĽ baggrund af denne cookieinformation.

I forhold til kravet om at modtage information er betingelserne i bekendtgørelsen for at opnü tilstrÌkkelig information alene minimumsbetingelser. Betingelserne er som følger: 1. Informationen skal for det første vÌre affattet i et klart og forstüeligt sprog. Det anbefales at bruge piktogrammer. Vejledningen skrives desuden, at der ved valg af sprog bør tages hensyn til, hvilke brugere, tjenesten henvender sig til.

2. For det andet skal formület eller formülene med brugen af cookies tydeliggøres for brugeren. Dette indebÌrer, at det enkelte formül er prÌcist og dÌkkende.

3. Derudover er det pĂĽkrĂŚvet, at brugeren skal vĂŚre i stand til at identificere den, hvem der lagrer brugerens oplysninger.

4. Informationen skal endvidere indeholde adgang til at afslĂĽ og tilbagekalde et samtykke samt en vejledning om anvendelsen af en sĂĽdan adgang.

5. Endelig mĂĽ informationen vĂŚre umiddelbart og tydeligt tilgĂŚngelig for brugeren, der dermed altid skal have adgang hertil.

Et samtykke fra brugeren er, som nÌvnt, det andet krav for anvendelsen af cookies. Det skal frem for alt vÌre frivilligt og dermed vÌre udtryk for et aktivt valg. Samtykket skal desuden vÌre specifikt. Dermed menes der ikke, at samtykket skal vÌre knyttet til hver enkelt cookie, men blot relatere sig til formület. Det er endvidere nødvendigt, at samtykket er informeret. Brugeren skal ogsü oplyses om konsekvenserne ved ikke at samtykke. Det kan betyde, at brugeren ikke für adgang til det pügÌldende site.

Sidst, men ikke mindst, skal der med et samtykke vĂŚre tale om en viljetilkendegivelse. Det kan for eksempel bestĂĽ i afkrydsning af en boks eller aktiv brug af en tjeneste, hvor brugen af cookies sker.

Prisgaran

Ğ t ƚ Ͳ

hÄ‚ĹśĆ?Ğƚ ŚǀĹ?ůŏĞŜ Ç ÄžÄ?Ͳ ÄžĹŻĹŻÄžĆŒ Ć?Ć‰Ä‚ĹľÍ˛ÄŽĹŻĆšĆŒÄžĆŒĹ?ĹśĹ?Ć?ůƆĆ?ĹśĹ?ĹśĹ? / Ä?ĆŒĆľĹ?ÄžĆŒ Ĺ? dag, giver vi en prisgaran , der sikrer jer en besparelse pĂĽ mindst 25 % i forhold l jeres nuvĂŚrende løsning. Sam dig med at vi kompenserer jer for den resterende d, I har hos ŜƾǀÄ?ĆŒÄžĹśÄšÄž ĹŻÄžÇ€ÄžĆŒÄ‚ĹśÄšĆ†ĆŒÍ˜

Ç Ç Ç Í˜Ć?ÄžÄ?Ď°Ĺ?ĆšÍ˜ÄšĹŹ ÍŽ ϳϏώώϾϾϲϾ ÍŽ Ĺ?ŜĨŽΛĆ?ÄžÄ?Ď°Ĺ?ĆšÍ˜ÄšĹŹ

Samlet set medfører de nye cookieregler, at brugerne opnår en udvidet beskyttelse af deres privatliv i form af et informationsog et samtykkekrav.

Heidi Steen Jensen

”

Sådan gør du De nye regler betyder, at kommuner skal lave ændringer på deres hjemmesider, så de nødvendige informationer om cookies gives og et samtykke indhentes fra brugeren.

I praksis er det ofte en god idé at benytte sig af enten lagdelt eller trinvist givet information. Det kan ske i form af et piktogram øverst på siden, som kan være fulgt af ordet "cookiepolitik". Brugeren kan herefter ved at bevæge musen henover (mouse-over) eller ved at klikke på piktogrammet følge en tekst, der kort redegør for anvendelsen af cookies på sitet. I det næste lag kan en grundig og fyldestgørende cookie policy følge. Derudover er det fordelagtigt at indgå en aftale med eventuelle tredjeparter, der anvender cookies på kommunens hjemmeside. Her skal det kræves, at tredjepart beskriver formålet med dens brug af cookies.

Sådanne tiltag vil være med til at opfylde de krav, der stilles for lovlig cookieanvendelse.

Brug af cookies uden samtykke Der gælder imidlertid to situationer, hvor det ikke kræves, at der er givet den omtalte information og opnået fornødent samtykke. Det er tilfælde, hvor det eneste formål med cookiebrugen er at overføre kommunikation ved hjælp af et elektronisk kommunikationsnet. Samt i tilfælde, hvor anvendelsen er påkrævet for at levere en tjeneste, som brugeren har anmodet om.

Sidstnævnte omfatter elektroniske indkøbskurve i en webshop og bookingsystemer. I sådanne tilfælde er cookien en teknisk forudsætning for at kunne levere den tjeneste, som brugeren efterspørger. Anvendes cookies ikke, vil en digital indkøbsvogn ikke kunne fylde nye varer på, uden at de tidligere varer falder ud. Derimod vil brugen af for eksempel cookies til webstatistik eller andre analyser af brugernes adfærd på en tjeneste ikke falde ind under undtagelsesbestemmelsen.

Selvregulering og tilsyn De ansvarlige for hjemmesider, hvor cookies og lignende teknologier anvendes, har det overordnede ansvar for, at bestemmelserne overholdes. EU-Kommissionen ser gerne, at der sker en effektiv håndhævelse, herunder en enkel klageadgang for brugerne samt

effektive sanktionsmuligheder. Den danske Telemyndighed fører tilsyn med, at reglerne overholdes. Det kan straffes med bøde, hvis reglerne ikke opfyldes.

Hvilket lands lov finder anvendelse?

For så vidt angår udenlandske cookies, er det vigtigt at gøre opmærksom på, hvilket lands regelsæt, der gælder. Hvis der udsendes cookies fra andre EU-lande, gælder det lands lovgivning, hvori tjenesteudbyderen er etableret (afsenderlandsprincippet). Er tjenesteudbyderen etableret uden for EU, er det bestemmelserne i det land, hvor lagringen af oplysningerne finder sted, der skal benyttes (modtagerlandsprincippet).

Samlet set medfører de nye cookieregler, at brugerne opnår en udvidet beskyttelse af deres privatliv i form af et informations- og et samtykkekrav. For kommunen, som ejer af hjemmesiden, skal der som følge af cookiedirektivet, tages stilling til den dialog, der skal etableres med brugeren. Kravet om samtykke handler om, at brugeren informeres og accepterer, at der lagres filer på computeren til senere identificering.

■

Kit Magasinet / 01 / 2012 Side 19

TEM@

Af Stig Andersen og Flemming Kjærsdam

Velfærdsteknologi:

Implementeringer og eksporteventyr Tiden for de mange forsøgsprojekter på det velfærdsteknologiske område er ved at rinde ud. For at realisere den dobbelte vision om at effektivisere velfærdsområdet og samtidig sikre et dansk eksporteventyr for dansk velfærdsteknologi, skal der nu fart på implementeringsprojekterne.

Det er i øvrigt en gammel vision, den er bare aldrig blevet til noget. Men nu står Danmark med udsigt til et økonomisk underskud på 100 mia. kr. på de offentlige finanser, og så er der ikke længere nogen anden udvej.

På Mandag Morgens ”Velfærdens Innovationsdag 2012” sagde Økonomiog Indenrigsminister, Margrethe Vestager: ”Alle ved, vi har en dårlig økonomi. Det har vi mange år frem. Derfor

skal vi med de midler, vi har, gøre en forskel. Vi skal gøre det, vi er gode til.

Vi har som samfund mange erfaringer med velfærd. Vi skal samarbejde for at skabe den volumen, så området kan flytte sig. Derfor ser jeg gerne en samlet moderniseringsstrategi, der sætter borgerne i hovedrollen. Vi skal ikke kun begrænse gennem besparelser og ny lovgivning. Vi skal, gennem en regelhæmmende adfærd fra politikernes side, i langt højere grad inddrage borgerne som et aktiv. Så oplever borgerne mere frihed, og det offentlige sparer arbejdstid. Det er to gode ting på en gang.”

Men det kræver tæt samarbejde på alle planer – på tværs af forvaltninger og faggrænser. Det kræver mere åbenhed og færre regler. På tværs af kom-

muner, kommuner sammen med regioner og over mod de private virksomheder. Det kræver samarbejde mellem Stat og kommuner i en slags offentlige partnerskaber.

Der har været mange projekter inden for velfærd. Men nu er udfordringen at få spredt viden og erfaringer fra projekter, så det bliver en del af hverdagen.

I en tid med besparelser og færre varme hænder i det offentlige bliver velfærdsteknologien fremhævet som midlet til at fastholde og i nogle tilfælde endda forbedre det offentliges velfærdsydelser.

■

”

Vi skal, gennem en regelhæmmende adfærd fra politikernes side, i langt højere grad inddrage borgerne som et aktiv.

Margrethe Vestager

Læs mere om velfærdsteknologi og et muligt dansk eksporteventyr på 22-30.

Side 20 Kit Magasinet / 01 / 2012

+XUWLJù OHYHULQJ DIù,7

Virksomheden du kan regne med!

Dustin er en af Danmarks og Nordens største it-leverandører. Hvert år leverer Dustin it-udstyr til tusindvis af offentlige institutioner og virksomheder – det har vi gjort med omhu og fokus på god kundeservice i mere end 25 år. Dustin lagerfører i dag mere end 200.000 it-produkter fordelt på mere end 900 varemærker på vores 20.000 m2 store logistikcenter i Stockholm. Det er markedets største lagerførte it-sortiment. Kombinationen af vores store lagerbeholdning, effektive logistik og store indkøbsvolumen er din garanti for konkurrencedygtige priser samt hurtig og sikker levering – hver gang.

Dustin er godkendt SKI-forhandler: · 02.02: PC, Servere, Storage & Backup · 02.12: Kopi og Print · 02.06: Standard software

2010 Preferred Partner GOLD

Dustin tilbyder: Dustin tilbyder offentlige kunder adgang til vores særlige offentlige salgsafdeling. Her får du en personlig kontaktperson med stor erfaring indenfor IT og de særlige rammer, der er for handel med offentlige kunder.

Samtidig får du adgang til alle vores salgsspecialister, der kan give dig eks p e r t rå d g iv n in g inden for hardware, software m.m.

· Hurtig levering fra Nordens største it-lager · Markedets bedste personlige service før og efter køb · Lave priser på de mest populære it-produkter · 25 års erfaring som it-leverandør til erhverv Kontakt Dustins offentlige salgsafdeling i dag på tlf. 8743 9882 eller public@dustin.dk, og hør hvordan vi kan bidrage til at gøre din it-hverdag lettere og mere effektiv.

Med venlig hilsen Dustin

www.dustin.dk | 8743 9882 Lave priser | 200.000 produkter Hurtig levering | 900 varemærker

6LPSO\ù)DVWHU

Tem@ Velfærdsteknologi Af Stig Andersen

Udbudsregler bremser eksporteventyr Komplicerede udbudsregler bremser det velfærdsteknologiske eksporteventyr. Funktionsudbud og den kommende K03 standardkontrakt kan lette udbudsprocessen og muliggøre en mere hensigtsmæssig udviklingsmodel. Det siger Udbudsrådets formand Jørgen Lindegaard, der er nedsat af regeringen for at fremme konkurrencen i den offentlige sektor. Øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver har i flere år været en vigtig del af strategien for at sikre større effektivitet og højere kvalitet. Lige nu tales der om velfærdsteknologi, der både kan forbedre offentlig service, spare tid for personale og kunder, og samtidig skabe grundlaget for et nyt eksporteventyr for virksomhederne.

På det velfærdsteknologiske område påpeger Udbudsrådets formand Jørgen Lindegaard, at de komplicerede udbudsregler, specielt EU-udbud, er en stor barriere for at realisere eksporteventyret. Både for den, der gennemfører udbuddet og for den private virksomhed, der byder ind. Udbudsprocessen kan i sig selv være meget ressourcekrævende, og risikoen for at løbe ind i en klagesag resulterer ofte i endnu mere omstændelige processer hos den offentlige myndighed.

”

Komplicerede udbudsregler, specielt EU-udbud, er en stor barriere for at realisere eksporteventyret.

Jørgen Lindegaard

Side 22 Kit Magasinet / 01 / 2012

Ud over at være ressourcekrævende har de gældende udbudsregler også ført til udviklingsforløb efter den såkaldte vandfaldsmetode, hvor alt har skullet specificeres for detaljeret fra starten. Det er en model, der ofte medfører større opmærksomhed på at få det, der står i kontrakten end at få det, der er behov for.

For at lette den administrative byrde og åbne op for mere innovative og iterative udviklings- og leveranceprocesser har Udbudsrådet derfor nu udarbejdet retningslinjer og hjælpeværktøjer til såkaldte funktionsudbud.

I et funktionsudbud beskrives funktionskravene til en given vare eller tjeneste, men ikke eksempelvis arbejdsmetode eller materialevalg. Det giver leverandøren mere frihed til at udvikle nye og anderledes løsninger. Til gengæld betyder det også, at der vil være nye krav til kontraktopfølgninger og kontrol med opgaveløsningen fra den offentlige myndigheds side.

De nye K03 standardkontrakter, som forventes færdige i løbet af 2012, sigter ligeledes mod at muliggøre agile og iterative udviklingsmodeller inden for de gældende udbudsregler.

■

”

NYT FRA

Offentlige it-udbud er for dyre og skader innovationen. Udbudsreglerne bremser innovation af dansk velfærdteknologi.

Kit@

ww.itchefer.dk

Morten Bangsgaard, direktør, IT-Branchen.

Generalforsamling og Temadag 2012 Kit@ afholder Generalforsamling og Temadag 2012 den 1. og 2. marts 2012.

Arrangementet afholdes igen i år på Hotel Koldingfjord.

Find program, få yderligere info og tilmeld dig på www.itchefer.dk/arrangementer

It-udbud er dyre og skader innovationen

Har du besøgt kitmagasinet.dk?

Af Flemming Kjærsdam

It-leverandører og de offentlige it-kunder er enige med Udbudsrådets formand Jørgen Lindegaard, at udbudsreglerne bremser et dansk eksporteventyr inden for velfærdsteknologi. Der sker et stort spild af både tid og penge, når det offentlige sender itopgaver i EU-udbud. Fire centrale parter er nu gået sammen om at få ændret reglerne.

Løsninger, der støttes fra Velfærdsteknologifonden og udvikler sig til et godt offentligt-privat samarbejde, rammer muren i form af udbudsreglerne. Når der samles op på pilotforsøget, og det viser sig, at løsningerne er gode og modne til at gå i drift rammes både de offentlige kunder og leverandøren hårdt af udbudsregimet. Værdien af en løsning ved national udbredelse vil typisk overstige EU´s grænse på 1,6 mio. kr. Derfor skal den offentlige kunde i udbud. Det medfører, at både kunden og it-leverandøren bruger ressourcer og tid på at gennemføre dette, parallelt med at konkurrenter bygger og udbreder tilsvarende løsninger. Risikoen er, at kunderne ikke er villige til at betale for udbuddet. Dermed er et vellykket pilotforsøg ikke blevet bredt ud og fået skabt fordelene, og et muligt dansk eksporteventyr er bremset på grund af stive udbudsregler. ”Offentlige it-udbud er for dyre og skader innovationen. Udbudsreglerne bremser innovation af dansk velfærdteknologi. Det er et stort problem, som både forhindrer, at danskerne får de bedste velfærdsteknologier, og det bremser it-erhvervets eksport af ny velfærdsteknologi,” siger direktør Morten Bangsgaard, IT-Branchen.

Han mener, Danmark risikerer at stå tilbage i en situation, hvor vi ikke bruger innovationsmidlerne til at støtte de mest innovative projekter. Der ligger et iboende dilemma i den måde, vi driver innovation i Danmark, som er helt nødvendigt at få løst.

KIT@ har sammen med IT-Branchen, Dansk IT og Kommunernes Landsforening (KL) skrevet til alle Folketingets it-ordførere. De fire parter opfordrer politikerne til at ændre reglerne og rammerne for, hvordan it-opgaver sendes i udbud. Ifølge de fire organisationer er it-udbud skyld i, at der årligt spildes tusindvis af arbejdstimer og millioner af kr. i det offentlige og i private virksomheder.

I et fælles oplæg beskriver de fire organisationer, hvordan udbudsreglerne, og den måde, de fortolkes på i Danmark, har udviklet sig til en ond cirkel, der forstærker sig selv og fører til spildte ressourcer og fortabte potentialer. Organisationerne vil have brudt den onde cirkel og i stedet have skabt en positiv cirkel, hvor udbud er udtryk for fair konkurrence og bedre it-løsninger.

Udbudsreglerne kan have den indbyggede sideeffekt, at leverandørerne ikke har lyst til at spille deres mest innovative løsninger på banen, fordi de efterfølgende fanges i en kompleks udbudsproces, der ikke nødvendigvis fører til bred udbredelse.

■

KIT magasinet breder sig og har derfor fået sit eget domæne - www.kitmagasinet.dk - besøg vores nye spændende site og oplev vores nye læsevenlige opsætning.

Sæt kryds i kalenderen Den 13. og 14. september afholder Kit@ Efterårsseminar og den 27. september 2012 hvor vi igen slår dørene op til Digitaliseringsmessen12 i Odense Congress center.

Nærmere information følger senere.

NÆSTE UDGIVELSE Næste nummer af KIT magasinet udkommer den 19. april 2012.

Annoncer 7515 1155 Kit Magasinet / 01 / 2012 Side 23

Tem@ Velfærdsteknologi Af Flemming Kjærsdam

Bryd den onde udbudscirkel Et meget detaljeret udbudsmateriale, bliver i praksis en leverandør-konkurrence om udbudsteknisk regelrytteri i stedet for en konkurrence om at levere de bedste og mest innovative løsninger i forhold til kommunernes behov.

Det går særligt ud over de mindre leverandører, som ikke har ressourcer til at følge med i det udbudstekniske regelrytteri. Bryd den onde udbudscirkel, lyder opfordringen fra fire organisationer til Folketinget.

Vedtag en dansk udbudslov, der bl.a. skal øge anvendelsen af dialogbaserede udbudsformer, skabe en mindre rigid fortolkning af EU-udbudsreglerne og mindske omkostningerne ved udbud for alle parter.

■

Morten Bangsgaard, direktør, IT-Branchen: - It-leverandørerne burde i stedet bruge kræfterne på at udvikle innovative løsninger i samarbejde med kunderne.

Men udbudspraksis gør, at de ender med at bruge tiden på bureaukratisk udbudsmateriale – og mange opgiver helt at deltage i udbud. Taberne bliver de offentlige kunder, og dermed i sidste ende os alle sammen.

Tony Franke, direktør, DANSK IT: - Det handler ikke om at undgå udbud men om at lave udbud på en måde, som sænker omkostningerne og fremmer konkurrencen og innovationen. Derfor er det godt, at alle nu er enige om, hvad der skal til i stedet for nuværende regler og praksis.

Kristian Wendelboe, adm. direktør, KL: Vi vil gerne have mere konkurrence og innovation på det kommunale IT-marked. Men reglerne, og ikke mindst tolkningen af dem, medfører høje omkostninger til rådgivning og bureaukrati og betyder, at kommunerne er nødt til at være meget forsigtige, når de sender opgaver i udbud. Risikoen for klager betyder, at kommunerne har stor fokus på at minimere risici i udbudsprocessen fremfor at få bedre og billigere løsninger til kommunernes behov.

Side 24 Kit Magasinet / 01 / 2012

Jørgen Kristensen Rasch, formand, Foreningen af Kommunale it-chefer (Kit@): - Det er først, når vi i dialog med leverandørerne kombinerer deres teknologiske viden og vores faglige forretningsindsigt, vi for alvor skaber gode løsninger.

Det bør der selvfølgelig tages højde for, så der især ved de komplekse it-opgaver anvendes en dialogbaseret udbudsform.

DEN BEDSTE SERVER TIL DIN ORACLE DATABASE? Cluster med 2 servere og storage i én boks - være køreklar på en halv dag.

Fremtiden for intelligent databasedrift har fået et navn.

Oracle Database Appliance (ODA) er et alt-i-ét databasemiljø med præopsat hardware og software. Alt er fra starten konfigureret og certificeret til at yde maksimalt for dig. Også på sikkerhedssiden.

Letter din hverdag og sparer penge, så snart den er indenfor døren.

Pak ud, sæt strøm til, tilslut netværk.

Så er du i gang. Start småt. Klik et par gange og få mere kapacitet. Al hardware og software styres fra én konsol. Bliver det nemmere?

ODA gør en stor forskel for små penge.

Du vil blive glædeligt overrasket over den luft, ODA kan give i budgettet og hverdagen.

Alt-i-én boks med Oracle Database Appliance t Cluster med 2 Servere t Indbygget Storage t Pay as you grow t Markedets beste performance og laveste cost of ownership Plug and play - så er du igang for under kr. 275.000,ex. moms

For mere information kontakt os pr. mail eller telefon og vi skal sørge for et hurtigt og uforpligtende tilbud fra din foretrukne forhandler.

Du licensierer kun de cores du anvender - få et tilbud på udskiftning af din nuværende databaseserver.

Arrow ECS Denmark A/S | tlf. 70 25 45 00 | fax: 70 25 45 01 | www.arrowecs.dk Aarhus - Jens Juuls Vej 42 - 8260 Viby J. | København - Baltorpvej 158 - 2750 Ballerup

Lars Bækmark Oracle Solution Specialist Tlf. 22 41 05 00 lars.baekmark@arrowecs.dk

Allan Kiowsky Oracle Channel Developer Tlf. 30 16 13 74 allan.kiowsky@arrowecs.dk

Tem@ Velfærdsteknologi Af Stig Andersen

”

Nu har vi været igennem en fase, hvor vi har afprøvet og evalueret nogle løsninger. Nu skal vi have udrullet det, der virker. Sagt på en anden måde, så er tiden for de spredte pilotprojekter ovre Adam Lebech

Slut med spredte pilotprojekter GPS-løsninger til demente, som sparer tid for personalet og skaber tryghed for de pårørende og den demente. Telemedicin blandt 2000 kronisk syge, som måske bliver en ny ”netbank”, inden for sundhed. Den digitale Folkeskole bliver et nyt område, som der i 2012 investeres ganske mange penge i.

De mange gode projekter og løsninger skal implementeres bredt i kommuner og regioner for at skabe grundlaget for et nyt eksporteventyr. Tiden med de spredte pilotprojekter er ovre.

Danmark ligger indtil videre i førerfeltet, og som nation har vi nøjagtig de samme udfordringer som i mange andre lande. At stadig flere kræver ydelser og service, og der er stadig færre til at levere. Så løsningen hedder digital velfærd, der kræver it-løsninger, nye samarbejder og faglige kompetencer.

Målsætningen om de store effektiviseringsgevinster tilhører reelt kategorien af planer, der ikke indeholder en plan B. På spørgsmålet om hvilke konsekvenser det ville have, hvis effektiviseringspotentialet ikke bliver indfriet, svarer Adam Lebech, Digitaliseringschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet: ”Det skal det. Vi har et underskud på 100 mia. kr. på det offentlige budget i år, og anvendelse af velfærdsteknologi i fornyelsen af velfærdssamfundet er en central del af løsningen. Vi skal ganske enkelt blive bedre til at effektivisere, hvis vi skal opretholde velfærdsniveauet. På den måde står vi på en brændende platform.”

Spredte pilotprojekter er fortid Gode udviklingsprojekter har der været mange af og er det fortsat.

Patientkufferten til genoptræning af ældre i eget hjem, intelligente lifte, GPS’er til demente og netbooks med sikker adgang til borgerens omsorgsjournal er blot nogle af dem. Men Adam Lebech fastslår, at tiden nu er inde til at omsætte de mange pilot- og forsøgsprojekter til egentlige løsninger i hverdagen. ”Det er netop problemstillingen med de mange spredte projekter, der er baggrunden for, at regeringen har besluttet at nytænke

Side 26 Kit Magasinet / 01 / 2012

”Fonden for Velfærdsteknologi” (den tidligere ABT-fond). Nu har vi været igennem en fase, hvor vi har afprøvet og evalueret nogle løsninger. Nu skal vi have udrullet det, der virker. Sagt på en anden måde, så er tiden for de spredte pilotprojekter ovre.”

Mange af initiativerne ligger allerede beskrevet i den fællesoffentlige og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi for 20112015, men hvordan udrulningen mere konkret skal udmøntes, arbejder man ifølge Adam Lebech for tiden på at fastlægge i de relevante ministerier i samarbejde med kommunerne.

En ting er de fleste dog enige om: Hvis det skal blive en succes, skal der arbejdes på tværs på flere planer - mellem kommunerne, mellem kommunerne og de private leverandører og på tværs af de eksisterende faggrænser blandt det kommunale personale. ”Jeg synes faktisk, at samarbejdet mellem kommunerne og de private leverandører går ganske godt, og der er rigtig mange spændende projekter spredt ud over hele landet. Men man må også erkende, at der er en del overlap, og nogle af dem kan være svære at se omsat til egentlig forretning. Det er så der, man kan gå ind med rådgivning og støtte til at løfte dem ud på et egentligt marked – både herhjemme og i udlandet,” siger Henrik Kagenow, direktør i WelfareTechRegion, en erhvervsklynge, der arbejder med udvikling, udbredelse og implementering af velfærdsteknologier inden for social- og sundhedsområdet i Region Syddanmark.

Kommunernes incitament for at implementere velfærdsteknologiske løsninger vil være veldokumenterede effekter og en solid business case. Men ifølge Adam Lebech er det en af udfordringerne i arbejdet med at få teknologien bredt ud i kommunerne. ”Det er i sagens natur meget svært at estimere besparelsespotentiale på ny teknologi. Men det er helt afgørende, at det bliver gjort. Derfor har regeringen et stærkt fokus på at få dokumenteret og indhøstet besparelsespotentialet,” fortæller han.

■

Overvejer din kommune e-rekruttering?

Så vælg et system, I hverken skal installere eller vedligeholde.

Og få samtidig en kundeservice, som brugere af systemet i andre kommuner giver topkarakter.*

Scan og se en video om Ofir Rekrutteringssystem. Du kan også finde mange flere fordele på Ofir.dk eller ringe til os på 39 57 78 00.

*Intern brugerundersøgelse blandt kunder af Ofir Rekrutteringssystem, november 2011.

Tem@ Velfærdsteknologi Af Stig Andersen

GPS til demente i eget hjem

GPS til demente giver større tryghed for den demente, de pårørende samt besparelse for kommunen. Men for at høste gevinsterne skal den kommunale ledelse følge projektet helt til dørs ud i organisationen.

Et ”Demonstrationsprojekt med brug af GPS til demente i eget hjem” med deltagelse af Silkeborg, Fredensborg, Aalborg, Vejen og Middelfart kommuner samt virksomheden Safecall har vist, at GPS’er til hjemmeboende demente giver større tryghed for den demente og de pårørende samt besparelser på de kommunale budgetter.

Projektet med GPS’er til hjemmeboende demente er på mange måder et mønstereksempel på potentialet i velfærdsteknologi. Der blev påvist besparelser primært ved, at den demente kan blive boende hjemme i længere tid. Systemet gav både den demente og de pårørende større tryghed og livskvalitet, og ud over detaljeret domænekendskab opnåede den deltagende udviklingsvirksomhed gennem projektet værdifuld branding og udvidelse af sit faglige netværk. Ikke mindst har projektet kastet nye ordrer af sig, inklusiv en ordre fra en gruppe norske kommuner, der har været på besøg i Danmark.

”

Indførelsen af ny teknologi kræver ejerskab helt ud i yderste led og kan ikke bare dikteres ovenfra og ned.

Tommy Rasmussen, Safecall

Side 28 Kit Magasinet / 01 / 2012

Ny teknologi kræver tænkning på tværs Direktør Tommy Rasmussen, Safecall, har specialiseret sig i GPSløsninger til demente. Han har gennem årene været involveret i flere kommunale samarbejdsprojekter, og betragter dem som helt uundværlige for at sikre, at teknologien rammer brugernes behov præcist. Han er til gengæld heller ikke i tvivl om, hvor udfordringerne ligger. ”Man skal selvfølgelig være klar over, at de kommunale beslutningsveje og regler kan være lidt tunge at danse med. Men den største udfordring er typisk, at ny teknologi ofte kræver tænkning på tværs af de organisatoriske enheder i kommunen og opblødning af nogle skarpe faggrænser for at få det fulde udbytte,” siger han.

Inge Carlskov, demensfaglig konsulent og projektleder på GPSprojektet, har også gjort sig nogle erfaringer med udfordringerne i velfærdsteknologiprojekterne. ”Det er helt afgørende, at ledelsen har fokus på projektet og sikrer, at medarbejderne får medejerskab af de nye løsninger. Dette kan ske gennem gode undervisningsforløb og retningslinjer, så håndteringen bliver lettere i hverdagen. Der er ingen tvivl om, at det ofte er meget personafhængigt, hvor stor rummelighed der er i kommunen i forhold til nye tiltag på det velfærdsteknologiske område.”

Tommy Rasmussen ser også et behov for ildsjæle i de led af organisationen, hvor den nye teknologi skal bringes i anvendelse. ”Indførelsen af ny teknologi kræver ejerskab helt ud i yderste led og kan ikke bare dikteres ovenfra og ned. Folk har jo travlt nok i forvejen, så man er faktisk helt afhængig af, at der er nogle ildsjæle, der bare vil det her.”

Organisatoriske forhold skal afklares inden projektstart De fem kommuner i GPS-projektet repræsenterer den store variation med hensyn til størrelse, der findes i det kommunale landskab. Værdien af den faglige sparring på tværs af kommunerne har ifølge Inge Carlskov været stor, men de meget forskellige måder at organisere sig på har også givet udfordringer.

”

Hvis en dement fra København bliver sporet til Kolding, hvem er så ansvarlig for at hente vedkommende?

Inge Carlskov

”Store kommuner har naturligvis flere ressourcer at trække på i forbindelse med samarbejdsprojekterne, men det kan være en udfordring at sikre fokus på det enkelte projekt, der blot er et blandt mange. Derudover er selve implementeringen af den nye teknologi i alle led af organisationen naturligvis en mere kompleks opgave i en stor kommune end i en mindre,” siger hun.

Hun har nogle råd til kommuner, der indgår i fælleskommunale projekter som GPS-projektet: ”Det er meget vigtigt, at man sætter sig sammen og bliver enige om, hvad man skal have styr på, inden man overhovedet går i gang med projektet. Det kan være nogen helt grundlæggende ting, som for eksempel: Hvis en dement fra København bliver sporet til Kolding, hvem er så ansvarlig for at hente vedkommende?

Det er den slags organisatoriske spørgsmål, det er rigtig godt at få afklaret meget tidligt. Derudover er det også vigtigt at få defineret sin målgruppe meget præcist, få udpeget tekniske tovholdere og få defineret samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, der er involveret.”

■

FAKTA ”Demonstrationsprojekt med brug af GPS system til demente i eget hjem” • •

•

• • • •

•

Demonstrationsprojekt i regi af ABT-Fonden.

Projektperiode 1. december 2009 – 31. maj 2011.

Deltagere: Kommunerne Silkeborg, Fredensborg, Aalborg, Vejen og Middelfart i samarbejde med faglig konsulent Inge Carlskov og Safecall, leverandør af GPS-systemer til demente.

Mål: Undersøge det arbejdskraftbesparende potentiale ved at udstyre hjemmeboende demente med en GPS med en tilkaldeknap samt mulighed for sporing på kort.

Hovedkonklusioner: Der kan ikke dokumenteres en umiddelbar effekt på den allerede visiterede tid til demente borgere.

GPS systemet giver en større tryghed og livskvalitet for både den demente og den pårørende.

Der er en arbejdskraftbesparende effekt ved, at den demente kan være bosiddende længere i hjemmet, svarende til ni årsværk i projektet.

Der er en arbejdskraftbesparende effekt ved en reducering af politiets ressourcer på at finde bortgåede demente, svarende til fire årsværk på landsplan.

Kit Magasinet / 01 / 2012 Side 29

Tem@ Velfærdsteknologi Af Birgitte Aabo

Kommuner i gigantprojekt om telemedicin

Ti kommuner er med i landets hidtil største telemedicin projekt, hvor 2.000 kronisk syge tilses via måleudstyr hjemme hos sig selv. En database registrerer informationerne, som sundhedspersonale i alle sektorer får adgang til fra egen computer. Sideløbende er Det Nationale Patientindeks under udvikling. ”Hvordan står det til med mig, doktor?”

Det spørgsmål vil kroniske patienter og gravide i en ikke fjern fremtid kunne få klart svar på hjemme i lænestolen, når de via måleudstyr tilses i egen stue. En stribe sygehuse rundt om i landet har i pilotprojekter haft gode erfaringer med telemedicin. Nu skal et stort, tværsektorielt projekt med 2.000 patienter indhøste systematiske erfaringer ved at benytte fælles tekniske løsninger til hjemmemonitorering.

Det ambitiøse projekt til 66 mio. kr. er lanceret som første skridt på vejen til en national infrastruktur for telemedicin. Det baserer sig på den allerede eksisterende it-infrastruktur og skal udvikle datastandarder, der er nødvendige for en videre udbredelse til hele landet. ”Vi skal ikke udvikle forfra. Der er tale om storskala afprøvning af små pilotprojekter, men vi skal udvikle måder at dele standarder på tværs, så man alle steder i landet kan se patienternes oplysninger. Projektet skal også undersøge, om patienterne er tilfredse, om målingerne fungerer lige så godt som på hospitalerne, og hvordan økonomien i hjemmemonitorering hænger sammen,” fortæller projektleder Jan Petersen fra MedCom, der har til opgave at arbejde med driften af den trinvise udbygning af den nationale sundheds-it-infrastruktur.

Vilje til at lykkes Med i projektet er fire hospitaler i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, op mod ti kommuner og en række praktiserende læger over hele landet.

Patienterne er fordelt på fem grupper. De to største er diabetes type 2 og KOL – kendt som rygerlunger. Desuden deltager patienter med inflammatoriske tarmsygdomme og gravide med og uden komplikationer.

Side 30 Kit Magasinet / 01 / 2012

Ved hjælp af sensorer, som patienterne selv placerer, kan sundhedspersonale via teleteknologi tilse patienterne. Det kan gøre tilværelsen lettere for patienterne, der ikke behøver at møde til rutineundersøgelser. Samtidig kan det aflaste den offentlige økonomi, muliggøre et tættere tilsyn og gøre det lettere for sundhedspersonalet at sparre fagligt, uansat hvor deres arbejdsplads er.

Der er altså tilsyneladende kun gevinster at indkassere, og der er masser af vilje til at realisere dem, siger kundechef Ivan Lund Pedersen fra Styrelsen for National Sundheds-it: ”Der er stor opbakning til projektet. Regionerne vil det her, de sætter penge i det, de er opsat på at samarbejde og har en vilje til at lykkes. Der er også masser af vilje og forpligtelse i kommunerne. Kommunerne har fået øjnene op for, at der er penge i det her og i at samarbejde om det. Selvfølgelig kan man hen ad vejen opdage barrierer, man ikke havde forudset. Men projektet vil give os en mere fast viden, som vi har brug for. Der er meget ønsketænkning inden for telemedicin og mange, der tror en masse. Vi kan have en mening om, at der kan være en gevinst i det, men vi mangler flere beviser.”

Telemedicin: Fremtidens Netbank for sundhed Telemedicin kan godt vise sig i fremtiden at blive en slags netbank inden for sundhed. Det mener kundechef Ivan Lund Pedersen fra Styrelsen for National Sundheds-it. ”Vi er jo glade for netbank, selv om vi udfører bankens arbejde. På samme måde vil vi måske kunne lære at værdsætte at sende et foto til lægen og få svar, i stedet for at hænge i telefonkøen eller venteværelset en halv time. Men der er nogle fasttømrede strukturer og udfordringer, man ikke overvinder på et øjeblik. Det ligger dybt i det organisatoriske og kulturelle, både hos fagfolk og alle andre, at det kræver personlig kontakt, når det handler om sygdom.”

Og hvis fagfolk og lægfolk bredt skal vindes for telemedicin, viser de foreløbige erfaringer, at det skal virke, og virke hver eneste gang, siger kundechefen: ”Udfordringen er, at det skal være vandtætte løsninger, der må ingen problemer være. Hvis der er et foto involveret, skal det have den rigtige opløsning, og der må ikke være noget med, at fagpersonen kan komme ud for at skulle genstarte eller bruge krævende koder. For der skal ikke meget til, før telemedicinen vendes ryggen og det kun er ildsjælene, der hænger på.”

”

Regionerne vil det her, de sætter penge i det, de er opsat på at samarbejde og har en vilje til at lykkes.

Kommunernes del Hvor mange opgaver, der kommer til at ligge i kommunerne i forbindelse med telemedicinens udbredelse, vides ikke, forklarer Jan Petersen, der har arbejdet med telemedicin i 15 år og har mærket interessen for området tage til: ”Der er efterhånden opbygget en rigtig god governance organisation, og kommunerne er meget engagerede i det her - også fordi det ikke er afklaret, hvem der skal tage sig af de opgaver, det kaster af sig. Sygehusene bygges mindre nu, fordi man regner med, at flere patienter klarer sig selv hjemme, så det er den fremtid, vi står overfor”.

Projektet vil give et indblik i, hvad det kommer til at betyde for kommunernes sundhedspleje og omsorgsopgaver, når mange flere behandles hjemme frem for på hospitaler, og give erfaringer i forhold til, hvordan samarbejdet mellem hospital, kommunal pleje og praktiserende læge tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.

Smelter sammen Projektet hænger naturligt sammen med andre, for som Ivan Lund Pedersen konstaterer: ”Man kan få alt telemedicin til at hænge sammen, og selv om vi prøver at adskille det, har det en tendens til at smelte sammen, når det handler om it og sundhed.”

Det mest omtalte projekt af dem alle er den elektroniske patientjournal (EPJ), som oprindeligt skulle have været landsdækkende fra 2005, men som man endnu har til gode. EPJ fungerer dog glimrende mange steder i landet, melder Ivan Lund.

For nylig rykkede en national udbredelse nærmere, da det blev offentliggjort, at Systematic skal udvikle Det Nationale Patientindeks. Indekset skal gøre det muligt for patienter og sundhedsvæsen at få oplysninger i regionernes EPJ på tværs af sundhedsvæsenet. Hvis en mand fra København falder om i Skagen, vil det dermed være lige så let for det lokale sundhedsfaglige personale at finde de relevante og måske livsvigtige oplysninger om ham, som hvis det var sket på Rådhuspladsen. I modsætning til i dag, hvor det kræver en manuel indsats at få tag i oplysninger om patienter, der hører til i en anden region.

NPI skal også gøre det muligt at hente oplysninger fra Landspatientregistret og Fælles Medicinkort, og systemet skal opbygges som en national serviceplatform, som kan indhente data fra de forskellige systemer og sende dem videre til Sundhedsjournalen, der er et projekt, som regionerne udvikler i fællesskab. Herfra kan sundhedspersonalet så trække oplysningerne ind i egne kliniske systemer. Borgerne skal også kunne se alle deres data via Sundhed.dk.

■

Projekt til 66 mio. kr.

Det offentlige investerer knap 66 millioner kr. i afprøvning af telemedicin i projektet, der løber over to år.

Pengene kommer fra Fonden for Velfærdsteknologi (tidligere ABTfonden), der spytter 33,4 mio. kr. i kassen, mens resten er egenfinansieret af Region Hovedstaden og Region Midtjylland samt en række mindre samarbejdsparter.

Den projektforberedende fase blev sat i gang fra årsskiftet, og fra efteråret inddrages patienter.

Man regner med at kunne spare 38 årsværk i projektperioden. Udbredes det til hele landet, har man regnet sig frem til en forventet besparelse på 1600 årsværk.

Projektdeltagerne er: Region Hovedstaden, Region Midtjylland, MedCom, Aarhus Universitetshospital, Frederiksberg Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, National Sundheds-it, Servicestyrelsen, Sundhed.dk, Danske Patienter, Syddansk Universitet samt følgende kommuner: København, Frederiksberg, Gladsaxe, Ballerup, Rødovre og Aarhus – flere ventes inddraget i projektperioden, så man når op på omkring ti kommuner.

Nervøs for softwarebudgettet ?

Vi kan hjælpe FØR en software audit fra en af de store producenter, så I undgår en ekstra licensregning der IKKE er på budgettet.

COMPLIANCE GROUP • Leverer uvildig rådgivning indenfor alle aspekter af software kontrakt- og licensforhold • Besidder dyb og kompetent erfaring indenfor hele Software Asset Management processen • Sidder altid på kundens side af bordet, f.eks ved en software audit fra en af de store producenter Vi er specialiseret i licensering af: IBM, Microsoft, Novell og Oracle software.

Kontakt os på telefon 70 25 20 51

compliancegroup.dk

Jan Petersen, MedCom

Kit Magasinet / 01 / 2012 Side 31

Moderne undervisning kræver et hurtigt netværk der altid virker

Trådløst Netværk - testet og godkendt af

Pssst… og så gør det vel ikke noget, at det er billigere end alternativet

Kontakt os på 7216 0777 eller c2it.dk