Referat af generalforsamlingen den 19 marts 2015

Page 1

Generalforsamling torsdag den 19. marts 2015

Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af protokolfører 3. Beretninger a. Bestyrelsens beretning b. Udvalgsberetninger 4. Aflæggelse af regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg a. I ulige år 4 medlemmer for 2 år På valg er: Vivian Bertelsen – modtager genvalg Susanne M. Nielsen– modtager IKKE genvalg Anders Ravn-Nielsen – modtager genvalg Henrik Andersen – modtager genvalg b. 2 suppleanter for 1 år Forslag: c. revisor for 2 år. På valg er: Betina Nielsen – modtager genvalg d. revisorsuppleant for 1 år: På valg er: Helle Schmidt – modtager genvalg. 7. Eventuelt Punkt 1: Horst Dehnbostel blev valgt som referent og konstaterer at generalforsamlingen er indkaldt efter reglerne Punkt 2 : Bettina Tygsen blev valgt som protokolfører Punkt 3a : Eva Johannsen fremlagde formandens beretning og redegøre for følgende punkter: Der er afholdt 6 bestyrelsesmøder i løbet af 2014/2015. Der har været afholdt en herreaften og to kvindeaftener . I maj blev byfesten afholdt med god tilslutning med nyt indslag for børnene, sørøverland og nyt indslag på menuen nemlig burger med coleslaw. Overskuddet blev 23.000 kr. Trods manglende opbakning til juletræsfesten sidste år blev der alligevel en fest i år, da der kom nogle forældre som gerne ville stå for festen i 2014 og det blev et flot arrangement med mange fine boder.


Bestyrelsen har revideret bestyrelsesmappen og trænermappen. Den er blevet kortet ned, så trænerne får en kort og brugervenlig udgave. I slutningen af året har GIF og hallens bestyrelse haft møde om ønsker til en tilbygning til hallen. Der er blevet etableret nogle underudvalg, som skal arbejde med dels finansiering og byggeriet. Punkt 3b. : udvalgenes beretninger Gymnastik : Gymnastikudvalget har afholdt 3 udvalgsmøder og 2 instruktørmøder i 2014. Traditionen tro afholdt vi springdag i februar måned. Der var god deltagelse fra de deltagende og dagen er god dag lige at få trænet hvordan man f.eks. går indmarch. Dernæst så var gymnastik-opvisningen, som fandt sted lørdag den 15. marts. Vi havde selv 6 hold med og havde desuden besøg af ”Æ piche” fra Hovslund. Endelig, så var der også en fremvisning af Instruktørholdet. Der blev uddelt 6 5-årspokaler og 5 10-årspokal. Som noget startede to nye sommerhold op. Nemlig et Sommerspring-hold og et udendørs CrossGym-hold. Begge hold blev faktisk meget vel modtaget og Sommerspring-holdet havde faktisk 37 deltagere i alderen fra 0. klasse til voksne. I september startede vi op igen i alt 12 hold. Desværre måtte vi igen i år aflyse et rytmehold for unge piger pga. manglende tilslutning. Så vi er endt med 11 hold, hvilket vi nu er meget tilfredse med. Holdet turbofræs, dvs. holdet for børnehavebørn, samarbejdede igen med børnehaven en enkelt gang inden sæsonstart. Samarbejdet er ok, men i år kunne der ikke deltage nogen pædagoger og om vi skal gøre det igen til efteråret, det må vi se. Umiddelbart giver det ikke flere gymnaster, men det er jo ganske godt til at profilere os overfor de nye forældre. 2014 har været et rigtig stort kursusår, hvilket også vil kunne ses af regnskabet. Vi har haft rigtig mange afsted på f.eks. modtagningskursus. En del af vores unge hjælpere har også været afsted på længerevarende kurser, hvilket vi er rigtig glade for at de vil bruge tid på. Og vi håber at kunne sende nogle stykker afsted igen i år. Bueskydning Er nok den mindste afdeling i Genner Idrætsforening og det kniber meget med at tiltrække nye medlemmer. Der er ca. 2-5 deltagere, afhængig af sommer eller vinter, hvilket jo ikke er ret mange. Holdet fik denne vinter flyttet den noget sene tid til en god tid kl. 19.00-20.00 i håb om at det måske kunne tiltrække nogle yngre deltagere. Der kom faktisk en enkelt fra Hjordkær, men han er desværre stoppet igen. I 2014 deltog holdet som sædvanlig i Byfesten og dér er der jo god tilslutning til at skyde. I juledagene var der Åben-Bue dag og det var faktisk også fint besøgt. Håndbold : I håndboldafdelingen er der et U10 hold med 6 piger og 7 drenge, derfor kunne der ikke stilles med et rent drenge og rent hold pige hold, så derfor meldte vi et drengehold til. Det har været svært for holdet og desværre ikke med mange vundne kampe. Holdet trænes af Kristian Woldemar og Hans Lillelund og Josephine Tygsen. Det blev desværre ikke til noget U12 drenge hold


Der er stadig et godt samarbejde med Løjt If, så U14 pige holdet er blevet til et U16 hold. De har trænet 1 ½ time i Genner og 1 ½ i Løjt med Jørg Andresen som træner i Genner. Tennis : Klubhuset har været udsat for lidt hærværk, men er blevet ordnet igen. Tennistræner Torben Christiansen har været i Genner i Sommers, så en mindre gruppe motionister fik mulighed for at forbedre deres teknik. Tennisbanen skal forbedres med et vandingsanlæg og tilbud er indhentet og anlægget forventes i april 2015. I juledagene var der juletennis med 19 deltager unge som ældre. I 2014 afholdt DGI Sønderjysk mesterskab. De to deltagene hold var Flemming Bolø og Jens Peter Colstrup og Erik Andresen og Jørgen Juul- Begge hold blev puljevinder Badminton : Som noget nyt har vi forlænget sæsonen med 1 måned, så vi også spiller i hele april måned. Det har været et ønske fra både ungdomsspillerne og motionisterne i de senere år, så det kunne heldigvis lade sig gøre denne sæson. På trænersiden har vi fået Lise med som hjælpetræner. Hun har været aktiv spiller i både Genner og Aabenraa. Det er dejligt nu at være 3 trænere, idet det giver større mulighed for at komme rundt til hver enkelt spiller. Ungdom Der har været en god udvikling af spillere i forhold til sidste sæson. Nogle er stoppet, men der er også kommet nye til. Vi er nu er oppe på 13 ungdomsspillere mod 11 sidste år. Træningstiden er blevet udvidet til 1,5 timer, og det har vi haft stor glæde af. Der er desværre kun få spillere, der har haft et ønske om at deltage i stævner, håber det bliver lidt flere til næste år. Den 17. april 2015 holder vi en anderledes badmintontræning for ungdomsspillerne. Det bliver en kombination af hygge og badmintonspil. Motionister Der har været ledige baner onsdag aften, især på banerne fra kl. 21-22. Så der er kun 44 spillere i år i forhold til 54 i sidste sæson. Vi har i denne sæson modtaget flere stævne invitationer for seniorer, og vi har også haft nogle spillere, der har haft mod til at deltage. Hos motionisterne vil vi holde en afslutning i slutningen af april, hvor vi vil spille nogle kampe med blandede double/mixdouble hold. Fodbold : 2014 startede super godt. Da vi rykkede udenfor i april måned var det med 5 hold Sandkasseholdet for børnehavebørnene med Karina som træner U7 – fra o klasse med Allan som træner U9 – med Martin som træner U12 med Lars, Anne-Mette og William Oldboys – som dog blev nedlagt allerede i maj måned da der desværre ikke kunne mønstres spillere til kampe. –. I stedet flyttede spillerne til Hovslund, hvor der kan mønstres nok spillere til et 11 mands hold ved fælles indsats.


Forårs sæsonen forløb fint – Måske uden de store sportslige resultater, men med 3 børnehold i turneringen hvor vi på U12 holder havde mange spillere blev der spillet nogle fornuftige og jævnbyrdige kampe. Dommersituationen var som efteråret 13 svær og der kunne til en del kampe ikke findes dommere, men ved hjælp af forældre og trænere, i særdeleshed Lars ved U12 kampene lykkedes det hver gang. Efter sommerferien Rykkede alle hold en årgang op. Forandringen var størst for U 12 der nu blev u 13 og dermed overgik fra 7 mands til 8 mands hold. Samtidig mistede vi et par gode spillere af de ældste, der flyttede til andre klubber – og ikke mindst en ildsjæl og kapacitet i Anne-Mette der valgte at stoppe. Turneringsplanen så super fin ud for U 10, idet kampdagene flyttede fra tirsdag som også var træningsdag, til torsdagene, so nu kunne vi rigtigt få trænet og spillet. Desværre var tilslutningen til kampene så dårlig at vi måtte melde holdet fra turneringen idet vi aldrig kunne stille hold. Enkelte kampe blev gennemført med hjælp fra nogle af de yngste på U13 holdet. Vi forsøgte at fordele U10 spilleerne lidt på hhv. U8 og U 13, men aldersspringet er rimeligt stort. Vinteren har budt på indendørs træning for de Yngste hvor Allan har trænet et hold på 4 fra 0. til 3. klasse. Og Oldboys på mand. – Vi har oplevet en tilgang af en flok unge de seneste måneder. . U 13 spilleren har vinteren over kunnet deltage i udekampe på letbanen i Haderslev, desværre er det ikke lykkedes at stille hold hver gang . Forårs sæsonen bliver en udfordring. Lars har valgt at stoppe som træner.– Han har gjort en kæmpe indsats, som han skal have et kæmpe tak for. Også Martin har valgt at stoppe som træner i efteråret, grundet den manglende opbakning der var til U 10 ( Han har dog sagt ja tak til at overtage U13, hvis bare der er børn at træne – update efter generalforsamlingen J ) PT er vi derfor kun sikre på 2trænere, Allan og Karina, hvilket sætter os lidt under pres Vi har derfor valgt ikke al melde U8 og U10 hold til turneringen, men vi starter op og gennemfører forårssæsonen – og får vi spillere nok vil vi forsøge at arrangere nogle trænings og venskabskampe. U13 er tilmeldt, ud fra en forventning om at alle spillere fortsatte og vi derfor kunne mønstre 10 spillere – desværre er en af de 10 lige flyttet til HFK – Vi mangler dog hårdt at finde en – to trænere til holdet. Petanque : Sæson 2014 har ikke adskilt sig meget fra de foregående år. Antal er meget stabilt 10 på tirsdagsholdet og 16 på onsdagsholdet. (Deltagere fra Rødekro, Løjt og Aabenraa) Det har været godt fremmøde sæsonen igennem, og de traditionelle arrangementer er blevet afviklet: Intern rødvinsturnering den sidste onsdag i måneden Klubmesterskab sidst i august


Strandpetanque i august – i tørvejr i modsætning til 2013 hvor det regnede Turneringsaften mod Løjt her i Genner Derudover er hytten blevet malet og ukrudt er blevet fjernet på skrænt og området ved petanquebanen. Det lykkedes også at overtale nogle tennisspillere til at fjerne ukrudt på skræntsiden ind mod tennisbanen, men det kostede også en sildemad mm Alle beretninger blev godkendt af de fremmødte. Punkt 4 : Conny fremlagde regnskabet og der blev et overskud på 724 kr. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger Punkt 5 : der var ikke indkommet nogle forslag Punkt 6a : valg : Vivian Bertelsen blev genvalgt Anders Ravn-Nielsen blev genvalgt Henrik Andersen blev genvalgt Jannie Jørgensen blev valgt som nyt medlem b. Dennis Rithaporn blev valgt som suppleant Kristian Woldemar blev valgt som suppleant c. Bettina Nielsen blev genvalgt som revisor d. Helle Schmidt blev genvalgt som revisorsuppleant punkt 7 : Pia Mortensen spurgte om hvad der sker med de lister som er blevet udfyldt med navne på personer som gerne vil hjælpe GIF ved arrangementer. Eva Johannsen svarer at de er gemt og bliver brugt. Det vi har sværest ved at finde er personer, som vil være tovholder/medigangsætter på en opgave. Til de små opgaver s.s. at bage kage mm. er det nemt at få folk. Der blev spurgt om Byfesten stadig er under GIF og det er den, dog med underudvalg. Der blev snakket om lokalråd, idemødet var velbesøgt og der kom mange ideer på bordet. Der blev nævnt, at idrætsforeningen skal være opmærksom på, at vi skal virke imødekomne overfor tilflyttere. Jens Peter Colstrup opfordrede alle i GIF at huske at bruge hjemmesiden, så den altid virker opdateret.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.