Indsigt 12 Lund Elmer Sandager

IND§IGT NYHEDSBREV FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

Side 2 Side 3 Side 4

#12 JUNI – 2015

LOK AL OG GLOBAL VÆRD AT OVERVEJE VED ETABLERING I UDLANDET LOVE OG REGLER VED UDSTATIONERING AF MEDARBEJDERE

Side 6

KLIENTPROFIL: JACOB MEJER, TRIO LINE ASIA - EN DANSK MØBELFABRIK I KINA

Side 8

VOGT DIG FOR EFTERLIGNINGER

Side 10

KONKURSK ARANTÆNE

Side 12

PARTNERPROFIL: MORTEN SCHWARTZ NIELSEN

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELM

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELM

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELM

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELM

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELM

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELM

”Som advokatfirma vil vi gerne yde vores bidrag til, at vores klienter får et godt grundlag for såvel at eksportere til som at producere i udlandet.”

KÆRE KLIENT LOKAL OG GLOBAL

Når virksomheden handler over landegrænserne eller etablerer produktion i udlandet, er der både kulturelle og juridiske forskelle at tage højde for.

V

i lever i en stadig mere globaliseret verden. Det giver sig udtryk på mange måder. Det er stort set umuligt at købe tøj eller legetøj, der er ”made in Denmark”. En stadig større del af den musik vi hører, og de film vi ser, opleves af mennesker overalt på kloden.

Men uanset denne kulturelle globalisering er der stadig betydelige forskelle.

Kultur har stor betydning I Tyskland er man for eksempel meget formel, tiltaler med ”De” - og kommer til tiden. Aftaler skal være skriftlige, hvis de skal blive opfattet som gældende. Det er heller ikke sikkert, at vittigheder, som en dansker synes er sjove, vækker samme morskab hos en politisk korrekt amerikaner. Og hos koreanere, kinesere og japanere skal der bygges gode personlige relationer op, før forretningerne kan gennemføres. Selv i Norden er der forskelle. Danskere kan blive frustreret

over svenskernes konsensus beslutningsproces - og den svenske leder undrer sig, når den danske medarbejder ikke bare gør, som der er besluttet, men fortsat kommer med nye forslag.

De juridiske forskelle Også juridisk er der store forskelle mellem landene. For eksempel er ansættelsesretten, selv i vore nabolande, overraskende forskellig fra den danske.

I Frankrig og Belgien er der også et betydeligt større personligt ansvar forbundet med at være direktør eller bestyrelsesmedlem i en virksomhed, som går konkurs.

Juridisk bistand internationalt Som advokatfirma vil vi gerne yde vores bidrag til, at vores klienter får et godt grundlag for såvel at eksportere til som at producere i udlandet. I dette nummer af Ind§igt bringer vi derfor en række ar-

FØLG MED Hold dig ajour med nyhedsbreve, aktuelle artikler og spændende arrangementer. Bare klik på knappen eller skriv til info@lundelmersandager.dk – så er du i gang.

tikler om, hvad man skal være opmærksom på juridisk, når virksomheden skal være international.

Internationalt netværk Lund Elmer Sandager er medlem af to internationale netværk af advokatfirmaer. De består begge af mellemstore, lokale, uafhængige advokatfirmaer. Herigennem har vi en unik sikkerhed for, at vores klienter kan blive hjulpet på den bedste måde af dygtige, lokale advokater, som kender den relevante måde at gebærde sig på lokalt, og ved, hvad der netop i deres land skal til, for at opnå det bedste resultat for klienten. §

God læselyst.

Carsten Brink

Har du forslag til, hvordan vi kan gøre Ind§igt endnu bedre, eller gode idéer til områder af juraen, du gerne vil have belyst i en artikel, så send os endelig en mail: indsigt@lundelmersandager.dk

Udgivet af: Advokatfi rmaet Lund Elmer Sandager, København Layout og produktion: Klæbel Grafisk Design og Tryksager.

Indholdet i dette blad er ikke udtryk for rådgivning, da dette altid kræver kendskab til de konkrete forhold i en sag. Artiklerne kan således ikke træde i stedet for rådgivning, hvorfor læserne anbefales at tage kontakt til Lund Elmer Sandager, dersom der måtte være behov herfor.

VÆRD AT OVERVEJE VED ETABLERING I UDLANDET Både fordele og risici skal afklares, når virksomheden overvejer etablering i udlandet. Læs her, hvordan en succesfuld etablering kan begynde med en god business case.

AF PARTNER OG ADVOKAT (H) MORTEN SCHWARTZ NIELSEN

”En succesfuld etablering begynder med en velbeskrevet business case”

D

er kan være mange gode grunde til at overveje etablering i udlandet. For eksempel mulighed for at øge indtjeningen via forbedrede afsætningsmuligheder på et større marked.

Eller øget adgang til attraktiv teknologi eller kompetence - eller en generel mulighed for reduktion af produktionsomkostningerne.

Der kan oprettes et selskab eller en filial i udlandet. Men etableringen kan også ske via alternativer som strategiske samarbejdsaftaler, alliancer eller joint ventures med udenlandske virksomheder.

hold og de skattemæssige aspekter - både i forhold til de offentlige myndigheder i det konkrete land, men også i forhold til transaktioner selskaberne imellem.

Business case er essentiel En succesfuld etablering begynder med en velbeskrevet business case. Den giver overblik over selskabets aktiviteter, forventede omkostninger og de påkrævede investeringer. Den gode business case danner baggrund for en afklarende sparring, der har til formål at afdække, hvilke særlige juridiske forhold, der gør sig gældende.

Skattemæssige forhold De skattemæssige forhold kan være ganske komplicerede. En virksomhed vil typisk blive skattepligtig i udlandet – hvis for eksempel de nye aktiviteter afstedkommer et såkaldt fast driftssted.

I mange tilfælde får virksomheden også pligt til at pålægge og afregne moms på sine fakturaer i det pågældende udland.

Hvordan etablere sig?

Herefter kan det vurderes, hvordan den konkrete etablering skal ske. Vurderingen omfatter blandt andet selskabsforhold, øvrige identificerede juridiske for-

Hvilket land er bedst?

Afhængigt af etableringens formål har disse forhold også betydning for valget af land. Derudover skal der tages hensyn til valuta-, markeds- og konkurrencesituationen samt den danske virksomheds produkter, kernekompetencer, strategier og de finansielle og menneskelige ressourcer.

Generelle overvejelser På det generelle plan er der også en række overvejelser, der bør foretages i forbindelse med en etablering i udlandet.

Det gælder overvejelser om, hvordan etablering kan ske i en form; • der er hensigtsmæssig i forhold til koncernstrukturen, • som garderer bedst muligt mod, at et krav, der rettes mod den udenlandske virksomhed, tillige kan rettes mod den danske, • som er hensigtsmæssig med hensyn til skatteforhold både ude og hjemme, • som sikrer fleksibilitet i såvel ejerstrukturen som ledelsesstrukturen samt mulighed for at tilføre kapital og øve indflydelse, • som danner bedst mulig basis for eventuel udstationering af danske medarbejdere til virksomheden. §

Morten Schwartz Nielsen rådgiver blandt andet om internationale forhold.

Læs mere om ham på bagsiden af dette nummer af Ind§igt.

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER – SIDE 3

LOVE OG REGLER VED UDSTATIONERING AF MEDARBEJDERE Stadig flere virksomheder vælger at udstationere medarbejdere i en periode. Dette giver ofte anledning til komplekse juridiske problemstillinger, fx. i forbindelse med fastsættelsen af det ansættelsesretlige lovvalg.

AF ADVOKAT MICHAEL MØLLER NIELSEN

N

år en dansk virksomhed ønsker at udstationere en medarbejder i udlandet, er det vigtigt, at virksomheden forinden beslutter, hvilke arbejdsretlige love og regler der skal gælde for udstationeringen. Skal det være værtslandets lovgivning eller de danske arbejdsretlige regler, der skal finde anvendelse? Eller muligvis begge dele? Det skal herefter fastsættes i udstationeringskontrakten.

Den danske arbejdsretlige lovgivning kan godt finde anvendelse for et ansættelsesforhold - eller en periode af et ansættelsesforhold - hvor en medarbejder udfører arbejde i et andet land end Danmark.

Det afhænger dog af, hvad der er aftalt mellem parterne.

Parterne har ikke aftalt lovvalg Efter de danske lovvalgsregler gælder det, at ansættelsesforholdet er underlagt det lands regler, som aftalen har sin nærmeste tilknytning til - hvis parterne ikke

har aftalt andet.

Ofte vil det være ensbetydende med reglerne i det land, hvor medarbejderen sædvanligvis udfører sit arbejde. Det gælder også, selvom medarbejderen midlertidigt er beskæftiget i et andet land for den samme arbejdsgiver.

Det betyder, at en i Danmark bosiddende medarbejder, som er ansat af en dansk virksomhed og udsendt til midlertidigt at udføre arbejde i udlandet, som udgangspunkt vil være omfattet af dansk lovgivning. Der er dog en række andre faktorer, som skal indgå i vurderingen.

Det er derfor vanskeligt at angive nøjagtigt, hvornår en udstationering varer så længe, at tilknytningen til Danmark går tabt.

Efter 12 måneders uafbrudt arbejde i udlandet vil ansættelsesforholdet som tommelfingerregel få sin nærmeste tilknytning til det land, hvor medarbejderen udfører sit arbejde. Det indebærer, at de danske arbejdsretlige regler, som

SIDE 4 – IND § IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

funktionærloven og ferieloven, ikke længere finder anvendelse. I stedet skal man følge de arbejdsretlige regler, som gælder i værtslandet.

Parterne har aftalt lovvalg For at skabe mest mulig klarhed vælger mange virksomheder at aftale, hvilket lands lovgivning, der skal finde anvendelse på udstationeringen. Parterne kan eksempelvis aftale at følge den danske funktionærlov og ferielov.

Parterne kan dog kun aftale sig ud af de arbejdsretlige regler, som er gældende i værtslandet, hvis det er muligt at fravige de lokale regler ved aftale. Hvis det ikke er muligt at fravige de lokale regler, da kun, hvis medarbejderen bliver stillet bedre ved det danske lovvalg end den retsstilling, som følger af de lokale regler.

Det kan fx. være bestemmelser om opsigelse, ferie, arbejdstid, lovpligtige helligdage, fridage mv. Medarbejderen får her det ”bedste af begge verdener”.

Aftale om værneting Parterne bør også tage stilling til, hvor en eventuel tvist skal behandles (værneting).

Opstår der en tvist under udstationeringen, vil de fleste danske virksomheder finde det mest hensigtsmæssigt, hvis sagen – om muligt – anlægges ved en dansk domstol. Hvis parterne har aftalt, at det er dansk lovgivning, der skal finde anvendelse i forbindelse med udstationeringen, er det hensigtsmæssigt også at have aftalt, at en eventuel tvist skal afgøres ved danske domstole. Dermed kan virksomheden undgå, at en udenlandsk domstol skal anvende danske regler.

Udstationeringsdirektivet Uanset om parterne har aftalt, at fx. dansk ret skal finde anvendelse på udstationeringen, og at der skal være dansk værneting, er der i forbindelse med udstationering af medarbejdere til at levere tjenesteydelser visse regler i værtslandet, der som minimum skal overholdes.

Direktivet gælder, hvis der er tale om en udstationering inden for EU-landene med henblik på levering af en tjenesteydelse, fx. restaurering eller vedligeholdelse af bygninger. Reglerne fremgår af det såkaldte udstationeringsdirektiv fra 1996 (direktiv 96/71/EF), der er gennemført i Danmark ved lov om udstationering af lønmodtagere.

Udstationeringsdirektivet fastslår, at uanset hvilken lovgivning, der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, og uanset varigheden af udstationeringen, skal arbejdsgiveren sikre, at den udstationerede medarbejder på visse områder som minimum får samme arbejds- og ansættelsesvilkår som dem, der gælder dér, hvor arbejdet udføres.

”Efter 12 måneders uafbrudt arbejde i udlandet vil ansættelsesforholdet som tommelfingerregel få sin nærmeste tilknytning til det land, hvor medarbejderen udfører sit arbejde.”

Det drejer sig om følgende arbejdsog ansættelsesvilkår: • Maksimal arbejdstid og minimal hviletid • Mindste antal betalte feriedage pr. år • Mindsteløn - herunder overtidsbetaling, men eksklusiv erhvervstilknyttede tillægspensionsordninger • Betingelserne for at stille arbejdstagere til rådighed – især gennem vikarbureauer • Sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen • Beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår for gravide og kvinder, der lige har født, samt for børn og unge • Ligebehandling af mænd og kvinder samt andre bestemmelser vedrørende ikke-forskelsbehandling Eftersom EU-landenes regler er forskellige, er det nødvendigt forud for udstationeringen, at undersøge værtslandets regler på de nævnte områder. Det vil typisk dreje sig om regler for ferie, arbejdstid, mindsteløn, arbejdsmiljø og ligebehandling, hvor der kan være andre - og for medarbejderen mere gunstige regler, som derfor skal følges. Der kan også være væsentlige variationer mellem landene, som udstationeringsvirksomheden skal være særligt opmærksom på – fx. gælder der i Danmark ikke nogen lovbestemt minimumsløn.

Successen af en udstationering afhænger i høj grad af, at parterne forstår de gældende internationale regler og muligheder, når det bliver besluttet at udstationere en medarbejder. Og af, at de indretter aftalerne mellem sig på en måde, som respekterer de regelsæt, som kan påvirke ansættelsesvilkårene for medarbejderen.

Samtidigt er det vigtigt at få gennemgået de forskellige juridiske faldgruber, som en udstationering kan give anledning til.

Det kan fx. handle om at undgå ubehagelige HR-mæssige udfordringer, hvis det bliver besluttet at bringe ansættelsesforholdet til ophør under udstationeringen.

Hvis parterne ikke er opmærksomme på – og ikke får gennemgået - de risici, der er forbundet med en udstationering, risikerer både den ansatte og virksomheden at stå tilbage med en række skuffelser.

Derfor er det vigtigt helt fra begyndelsen, når vilkårene for en udstationering bliver fastlagt, at forberede og forstå betydningen af den juridiske ramme, som parterne er ved at iværksætte. Øvrig relevant rådgivning Hos Lund Elmer Sandager har vi direkte kontakt til en række aktører, som arbejder med andre relevante områder af international arbejdskraft, fx. kulturel træning, bolig til udstationerede og administration af udstationerede medarbejdere for internationale virksomheder. §

Ansættelsesbevis I henhold til EU-retten og den danske ansættelsesbevislov har medarbejdere krav på en skriftlig ansættelseskontrakt.

Heri skal vilkårene for ansættelsen være fastsat senest en måned efter ansættelsesforholdets begyndelse.

I forbindelse med en udstationeringskontrakt har medarbejderen desuden krav på særlige supplerende oplysninger om fx. arbejdstid, betalt frihed, eventuel overarbejdsbetaling, valuta for lønudbetaling, opsigelsesregler og tidsperiode for udstationeringen mv.

”Eftersom EU-landenes regler forskellige, er det nødvendigt Ener succesrig udstationering forud for udstationeringen, at undersøge værtslandets regler”

Michael Møller Nielsen er advokat og leder af ansættelsesretsafdelingen hos Lund Elmer Sandager.

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER – SIDE 5

KLIENTPROFIL:

”At have advokaterne med fra starten gør tingene meget nemmere hen ad vejen”

Den danskejede virksomhed Trio Line Asia har en fabrik i Kina.

Her polstrer de 35 kinesiske medarbejdere danske designmøbler, som sælges på det voksende asiatiske marked.

DET GÆLDER OM AT PRODUCERE TÆT PÅ MARKEDET

D

anske designmøbler sælger godt i Asien. Men det gør kopierne desværre også. Modgiften hedder tilstedeværelse og produktion i nærområdet.

Jacob Mejer er den ene af to danske ejere af virksomheden Trio Line Asia. De polstrer kvalitetsmøbler for kendte highend-brand møbelvirksomheder. Trio Line Asia er startet op i Tianjin, tæt på Beijing i Kina. At de driver fabrikken netop her, handler om at kunne producere til det asiatiske og ikke mindst til det kinesiske marked.

IKEA og købe de originale møbler. De har cirka 20 varehuse i Kina i dag”, fortæller Jacob Mejer og fortsætter: ”Når man er tilstede på markedet, kan man sælge hele budskabet om, at det er det originale produkt. Det er kvalitet. Så vil folk hellere købe det originale, end de vil købe en kopi. I Kina er IKEA markedsført som Exclusive Scandinavian Living and Lifestyle,” fortæller Jacob Mejer og nævner, at også bilindustrien og virksomheder som Apple har stor succes med at sælge originale produkter på det kinesiske marked.

Øger efterspørgsel på original kvalitet ”Et godt eksempel, selvom det er helt uden for vores segment, er IKEA. Hvis ikke IKEA var tilstede herude, ville der være mange IKEA-kopier i Kina. Men IKEA er her – og det betyder at de kinesiske forbrugere hellere vil tage i

Der tales meget om de stigende lønninger i Kina - og det er helt reelt, forklarer Jacob Mejer: ”Vi ser, at de stigende lønninger også giver et voksende marked. Købekraften i Kina er enorm, og kineserne køber vestlige bilmærker, smartphones og mærkevarer”.

SIDE 6 – IND § IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

Frihed til at fokusere på forretningen ”Mange ting omkring leverandører og kunder kan advokaterne jo ikke hjælpe med”, fortsætter Jacob Mejer, ”Men så kan man selv koncentrere sig om det - mens de sikrer, at det juridiske og formelle er i orden. De fungerer også som sparringspartnere. Morten er jo meget forretningsmindet.

Og vender jeg et setup med Morten, så er han meget hurtigt i stand til at sige, hvor det er, problemerne kan opstå. Det giver en stor tryghed. Det er sådan ”rettidig omhu”. Man får afdækket sine risici – og Morten og hans kolleger sikrer, at vi er dækket så godt af, som det er muligt”.

Omkostningstung administration Man skal dog ikke lægge produktion i Kina, hvis det blot handler om at spare omkostninger: ”Produktion i Kina er kendt for at være billig, når det gælder om at producere rigtig mange slags af én simpel ting. Men der er udfordringer med kvaliteten, ikke mindst i leverandørleddet”, fortæller Jacob Mejer, og fortsætter: ”Der er også et meget stort overhead på administration.

Det skyldes et administrativt statsligt system, der går helt tilbage til kejsertiden. Det er meget ineffektivt - set med danske og europæiske øjne. Det er normalt, at udenlandsk ejede virksomheder i Kina har 50-100% flere kontoransatte end i Europa - til den samme omsætning”. Udfordringerne i den kinesiske værdikæde skal man dog se som en mulighed, mener han: ”At de kinesiske virksomheder traditionelt ikke er gode til at producere mindre serier og ordrestørrelser – det giver jo netop mulighed for vestlige virksomheder, der har mod på at løse opgaven”.

Produktion rykker uden for byerne ”Lønudgifterne stiger voldsomt i Kina. Især i de store byer, hvor der desuden er problemer med pladsmangel og forurening. Man kan ikke lægge en produktion i Beijing eller Shanghai i dag. Vi har valgt at ligge mellem Tianjin og Beijing. Det tager cirka en time at køre de 100 km til Beijing herfra, hvilket jeg gør ret ofte. Vi ligger også godt heroppe på grund af den tørre luft. Vi bruger en masse vandbaseret lim i produktionen, og det kan ikke rigtig tørre i den fugtige luft længere sydpå”, forklarer Jacob Mejer.

Kinesisk opstart med afsæt i polsk succes Trio Line har været OEM producent for Europæiske Designmøbler siden 1990’erne i Europa. ”De store møbelkoncerner begyndte – især efter finanskrisen - at outsource dele af produktionen til underleverandører. Vi startede så fabrikken op i Polen i 2003, primært fordi vi ikke kunne få folk nok til at polstre i Danmark. I 2013 havde vi 250 ansatte på fabrikken i Polen. I dag er de over 500 ansatte, der polstrer og producerer til det europæiske marked. Vi forsøger faktisk at sætte præcis den samme organisation op, med de samme kompetencer, som i Polen”, fortæller Jacob Mejer.

Firmakonstruktion efter dansk lov Men hvorfor vælge en dansk advokat, når forretningen drives i Kina? Jacob Mejer forklarer: ”Morten og hans kolleger fra Lund Elmer Sandager har faktisk været med os lige fra starten. Vi er to danskere, der har lavet et partnerskab. Det er et partnerskab under dansk lov.

Ejersplittet er foretaget i Danmark. Vores danske selskab ejer vores kinesiske driftsselskab 100%. På den måde kan alt vedrørende ejerskab og eventuelt salg af virksomheden foregå i Danmark og reguleres under dansk lov”. §

§

NOGLE RÅD FRA JACOB MEJER, HVIS MAN OVERVEJER AT ETABLERE SIG I KINA: • Hav advokaterne med helt fra starten, allerede inden virksomheden skal konstrueres. Det er en klar fordel, at de kender ens virksomhed godt, når man senere møder krav om ændringer.

• Regn med at dygtige engelsktalende medarbejdere er sjældne og dyre. Det er stadigvæk relativt få kinesere, som taler godt engelsk, og endnu færre har erfaring med at arbejde for europæiske virksomheder.

TRIO LINE ASIA OG LUND ELMER SANDAGER

”At have advokaterne med fra starten gør tingene meget nemmere hen ad vejen. Morten fungerer som en sparringspartner, der ud over sin juridiske viden også har forretningssans. Han har været meget behjælpelig - og det er en klar fordel, at han og Lund Elmer Sandager har været med helt fra starten”, fortæller Jacob Mejer.

Partner Morten Schwartz Nielsen er Jacob Mejers primære kontakt hos Lund Elmer Sandager.

IND § IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER – SIDE 7

VOGT DIG FOR EFTERLIGNINGER! Såvel private som erhvervsdrivende kan komme i klemme ved køb eller salg af produkter, der viser sig at være kopi-produkter. Her er to eksempler på sager, der trak store overskrifter i medierne, da de blev afgjort.

AF PARTNER OG ADVOKAT (L) NIELS CHRISTIAN DØCKER OG JUNIORPARTNER OG ADVOKAT (L) DAVID FRØLICH

N

år det kommer til tasketyve, skal man både passe på dem, som stjæler indholdet eller selve tasken – og på dem, der stjæler designet.

Dette har de store modehuse erfaret gennem mange år. Kopier af deres tasker flyder i en lind strøm til primært vestens forbrugere. De store modehuse har med både national og EU-lovgivning fået en række indgribende muligheder for at stoppe varer allerede i tolden. Men modehusenes aktive indsats over for varemærkepiraternes falske produkter kan også få betydning for almindelige importører. ”Guld” Harald Nielsens tasker stoppet i tolden Det oplevede den tidligere fodboldspiller ”Guld” Harald Nielsen, da modehusene Hermes, Bottega Veneta og Gucci beslaglagde et parti tasker, som Harald Nielsens selskab, Rudi og Harald Nielsen A/S, havde hjemtaget fra bl.a. Asien og Italien. Taskerne var designertasker påført et ”H” for Harald. Men taskerne mindede i sit overordnede design meget om modeller fra de nævnte modehuse.

Derfor blev de stoppet i tolden på foranledning af modehusene.

Kopi eller originalt design?

Modehusene mente, at varerne var kopier af de kendte (og langt dyrere) modeller: Birkin-tasken, Kelly-tasken, Guccispændet og Veneta-tasken. De mente, at der var tale om overtrædelse af både ophavsretsloven, varemærkeloven og markedsføringsloven.

Det kan være overordentligt svært at præcisere, hvad der er det beskyttede og det beskyttelsesværdige element i eksempelvis en taske. En taske har en rem eller et håndtag af praktiske årsager. Men hvor langt kan man gå i sit design, før ens rem eller håndtag er så specielt, at det er beskyttelsesværdigt? I denne sag gjaldt dette netop de 3 karakteristiske ”tunger” på Birkin-tasken. Var disse så væsentlig en del af designet, at de var beskyttelsesværdige? Eller var de alene funktionelle?

To vundne og en tabt sag Der blev anlagt tre sager. De to faldt ud til Harald Nielsens fordel. Højesteret fandt, at brugskunst (som omfattet af ophavsretsloven) alene bliver beskyttet mod meget nærgående kopier. Det var ikke tilfældet her. I det tredje tilfælde blev Harald Nielsen dømt for overtrædelse af markedsføringsloven. Hans sko og handsker blev anset som en retsstridig

SIDE 8 – IND § IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

efterligning af Gucci’s varemærke. For at vise kompleksiteten (og svagheden i Gucci’s reelle ret) blev Gucci pålagt at betale sagsomkostninger til Harald Nielsen.

Svært at sikre sig juridisk For mange mindre importører er der en særlig udfordring i at sikre sig rent juridisk. Der er ingen steder, man kan henvende sig for at sikre sig mod at begå en overtrædelse. Modehusene vil altid sige nej til sådanne henvendelser, og domstole og myndigheder dømmer alene i tilfælde af en faktisk tvist.

Rolex dommen I det næste eksempel købte en privatperson et falskt Rolex-ur fra en kinesisk erhvervsdrivendes hjemmeside. Uret blev sendt fra Kina til Danmark og taget i den danske told. Inden for EU kan tolden tilbageholde varer, der mistænkes for at være varemærkeforfalsket (fx. hvis man sætter en Rolex-mærkat på et ur, selv om dette ikke er et Rolex-ur) og/eller piratkopieret (en decideret produktefterligning, der bl.a. medfører krænkelser af ophavsretten eller designretten).

Når varer tilbageholdes på anmodning fra rettighedshaverne (her: Rolex S.A.), skal tilbageholdelsen prøves ved en rets-

Niels Christian Døcker David Frølich

sag. Her skal man finde ud af, om varerne virkelig er kopivarer, og om varerne er kommet til Danmark med henblik på videresalg eller distribution i et større omfang end den nære privatsfære. Falske varer, købt i stort antal eller købt af en virksomhed, kan tyde på, at varerne ikke er til privat brug - og derfor ulovlige.

Købt til privat brug Der var ikke uenighed om, at uret i Rolex-sagen blev købt til privat brug - eller at køberen vidste, at det var et kopi-ur. Disse forhold kan man ikke i Danmark straffe køberen for, hvis det foregår som et almindeligt køb i en butik.

Havde køberen stået i butikken i Kina og købt det falske ur - og bragt det med hjem i kufferten - var der ingen sag. Det ville heller ikke tidligere have været et problem, at han havde købt uret på internettet og fået det tilsendt. Uret ville være blevet frigivet fra tolden, når det via retssagen var sikret, at han alene havde købt uret til privat brug.

Internetsalg var afgørende Når det gik anderledes her, hænger det sammen med, at Højesteret forelagde sagen for EU-domstolen. I EU gælder det, at kopivarer opfattes som møntet på at skulle bringes i omsætning inden for

EU, når: - lande uden for EU via hjemmesider reklamerer på en sådan måde, at det er rettet mod forbrugere inden for EU, - der er sket et internetsalg til en forbruger inden for EU. Er mindst ét af disse to forhold til stede, kan varerne tilbageholdes og destrueres, uden at køberen skal have erstatning for den dermed tabte købesum.

I Rolex-sagen var det blotte internetsalg afgørende, selv om uret ubetinget var købt til privat brug. Rolex S.A. fik derfor medhold i, at uret skulle destrueres.

Kopivarer i bagagen Som turist kan man stadig købe kopivarer med hjem fra ferien uden for EU. Men kan man ikke selv tage varen med hjem, og derfor får den eftersendt, vil varen kunne blive snuppet i tolden - hvis kopisælgeren fx. har en hjemmeside, der er rettet mod forbrugere i EU. Varer i transit kan passere Højesteret stadfæstede den afgørelse, som Sø- og Handelsretten havde truffet i sagen. Men Højesterets præmisser var mere nuancerede. Afgørelsen fra Sø- og Handelsretten kunne nemlig udlægges sådan, at også varer, der blot er i transit i

Danmark, kan blive tilbageholdt - hvis de er i strid med danske rettigheder.

Med Højesterets præcisering synes retstilstanden derfor uændret for varer i transit. Erhvervsdrivende bør således ikke frygte dommens konsekvenser for transitvarer. §

Primære lovgrundlag ved designervarer • Ophavsretsloven • Markedsføringsloven - anvendes typisk til at hindre ”almindelige” kopivarer, som ikke kvalificerer til at udgøre værker efter ophavsretsloven. Brud herpå kræver derfor slaviske efterligninger • Varemærkeloven - anvendes alene, hvor efterligneren tager rettighedshaverens varemærke/ logo i brug • Toldforordningen - anvendes til at stoppe varer ved grænsen, der efter en umiddelbar vurdering ligner rettighedshaverens varer (kræver tilmelding af rettighedshaveren)

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER – SIDE 9

D

et er nu godt 2 år siden, at Folketinget foretog ændringer i konkurslovgivningen. En væsentlig nyskabelse var her muligheden for at pålægge personer konkurskarantæne.

De nye regler bunder i et ønske om at skabe et bedre værn mod såkaldt ”konkursrytteri”.

Sprogligt ville det sikkert være mere korrekt at benytte begrebet selskabskarantæne. Det er nemlig det, reglerne drejer sig om. I henhold til de nye regler kan personer, der sidder i et selskabs ledelse - enten som bestyrelse eller direktion pålægges konkurskarantæne.

Tre års karantæne Hvis man pålægges konkurskarantæne betyder det, at man i en periode på op til tre år ikke må sidde i ledelsen af et selskab med begrænset hæftelse, typisk et anpartsselskab eller aktieselskab.

I praksis er konkurskarantæneperioden altså tre år.

” Er der ugler i mosen, er det vigtigt at sikre, at man har gjort sit til, at tingene bliver rettet op.”

SIDE 10 – IND § IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

Er man registreret i ledelsen af et eller flere selskaber, når man bliver pålagt konkurskarantæne, bliver man afregistreret fra ledelsen. Det kan altså være ganske indgribende at blive pålagt konkurskarantæne.

KONKURSKARANTÆNE

Siden 1. maj 2013 har der været mulighed for at pålægge personer konkurskarantæne. I det følgende kan du læse, hvad det indebærer.

AF PARTNER OG ADVOKAT (H) HENRIK HØPNER, OG PARTNER OG ADVOKAT (L) CHRISTIAN ELMER

Årsager til konkurskarantæne De mest almindelige årsager til, at der pålægges konkurskarantæne, er overtrædelse af bogføringslovgivningen, unddragelse af momsbetaling, A-skat mv. - eller ulovligt anpartshaverlån. Men også det forhold, at man handler uretmæssigt med selskabets aktiver - eller ikke har sikret, at selskabskapitalen har været tilstede ved selskabets stiftelse - kan give anledning til konkurskarantæne.

Man kan blive pålagt konkurskarantæne, hvis man har deltaget i ledelsen inden for det sidste år før konkursen.

Der er ingen krav om, at de nævnte overtrædelser skal være sket i denne periode.

Principielt kan man således blive pålagt konkurskarantæne for aktiviteter, der ligger mere end 1 år tilbage, blot man har deltaget i ledelsen af selskabet siden op til 1 år før konkursen.

Bliver man pålagt konkurskarantæne, må man heller ikke lade andre personer være registreret i ledelsen, hvis man selv er den egentlige ledelse.

Bestyrelsens og ledelsens ansvar Er man i dag i ledelsen af et selskab, eller overvejer man at indtræde i ledelsen – eventuelt som bestyrelsesmedlem – skal man være meget opmærksom på, hvordan virksomhedens forhold er. En direktør i et selskab skal - som bestyrelsens forlængede arm - sikre, at den daglige bogføring finder sted, og at selskabet overholder reglerne. En bestyrelse skal på samme måde sikre, at tingene bliver gjort korrekt. De tider, hvor man som bestyrelse i en virksomhed kunne nøjes

med at møde til den årlige generalforsamling og forhåbentlig konstatere, at alting var i den skønneste orden, er heldigvis forbi. Bestyrelsen skal løbende sikre sig, at tingene er i orden, og bør tillige sikre sig dokumentation for, at man som bestyrelsesmedlem har gjort sin pligt; eventuelt ved, at man kræver løben-de opfølgninger på budgetter, oplysninger om bogføring, herunder eventuelt at modtage erklæring fra selskabets revisor og få udskrevet saldobalancer, men også i visse situationer kræve dokumentation for, at skatter mv. er afregnet korrekt.

Pas på ved tvangsopløsning I visse situationer er det tidligere sket, at ejere af flere selskaber har undladt at indgive årsregnskab for et dårligt fungerende selskab, således at selskabet blev sendt til tvangsopløsning. I den situation vil reglerne om konkurskarantæne fremover kunne medføre, at man mister retten formelt og reelt til at deltage i ledelsen af sunde selskaber.

Rådgivning om konkurskarantæne Opstår situationen, hvor en person søges pålagt konkurskarantæne, er det kurator, der indstiller til skifteretten, at der indledes sag om konkurskarantæne. Den pågældende har herefter krav på at være repræsenteret ved advokat, eventuelt få beskikket advokat.

Her på kontoret er advokat Henrik Høpner udpeget af Sø- og Handelsretten som en blandt kun fire advokater i Københavnsområdet, til at blive beskikket i sådanne sager. Man kan naturligvis også selv vælge egen advokat.

Uanset, at det kan føles som en straf, foregår sagen i den civile retsplejeform og finder i skifteretten sin afgørelse med en kendelse. En sådan kendelse kan indbringes for landsretten indtil 14 dage efter skifteretten har afsagt kendelsen.

Vær på den sikre side Den overordnede lære er, at man skal være meget opmærksom på, hvad der foregår i de virksomheder, hvor man eventuelt er ledelse eller bestyrelse.

Er der ugler i mosen, er det vigtigt at sikre, at man har gjort sit til, at tingene bliver rettet op. Og - hvis ikke det sker, da at udtræde af ledelsen. Det vil i hvert fald få betydning, hvis der rejses sag om konkurskarantæne.

§

Ønsker du rådgivning om disse forhold, kan din sædvanlige kontakt hos Lund Elmer Sandager hjælpe, idet alle kontorets advokater er orienteret om reglerne og vil kunne give dig supplerende rådgivning. §

VIDSTE DU AT

• Principielt kan man blive pålagt konkurskarantæne for aktiviteter, der ligger mere end 1 år tilbage, blot man har deltaget i ledelsen af selskabet siden op til 1 år før konkursen.

• Hvis man pålægges konkurskarantæne betyder det, at man i en periode på op til tre år ikke må sidde i ledelsen af et selskab med begrænset hæftelse, typisk et anpartsselskab eller aktieselskab.

IND § IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER – SIDE 11

PARTNERPROFIL:

KLIENTERNE SKAL TRYGT KUNNE FOKUSERE PÅ SELVE FORRETNINGEN Partner Morten Schwartz Nielsen rådgiver om international handel og finansieringsret. Her kan han kombinere dyb juridisk faglighed med en engageret interesse for forretning.

Hvilke typer virksomheder driver dine klienter?

Det er meget forskellige virksomheder. Det er alt fra møbelproducenter og kunstnere til kreditforsikringsselskaber og energiselskaber. Jeg arbejder især med finansielle virksomheder. Mine specialer tæller både finansiel ret, international handel, procedure og voldgiftssager, virksomhedshandel, bankinkasso, IT-kontrakter og meget andet. Sagerne er lige så varierede og omfatter alt fra løsning af kommercielle tvister og voldgiftssager til udformning af kontrakter og forskellige typer dokumentation.

Hvilke internationale opgaver løser du?

Igen er det meget forskelligt. En virksomhed har mistet nogle lastbiler et sted mellem Ukraine og Rusland – så hjælper vi i forhold til ansvar og erstatning. Andre forhold handler om at sikre korrekt dokumentation for ejerskab i forbindelse med handel over flere grænser. For eksempel råvarer, der er under transport og krydser flere grænser, mens de handles.

Så er der opgaver for danske virksomheder, som etablerer sig i udlandet. Her sikrer vi, at alt er i orden i forhold til dansk lovgivning. Vi hjælper også udenlandsk ejede virksomheder, der har brug for en dansk advokat i forbindelse med aktiviteter i Danmark.

Hvordan vil du beskrive din rolle som advokat?

Egentlig fungerer jeg ofte mere som en sparringspartner end som en konventionel advokat. Jeg ser på hele forretningen det handler om, at klienten skal være tryg i sin virksomhed ved at være forudseende. Vi spørger altid: ”Hvad nu hvis..?”

- og hjælper klienten med at sikre sig juridisk i forhold til eventuelle problemer. Det er vores opgave at sikre, at alt det juridiske er i orden, så klienten trygt kan fokusere på selve forretningen.

Du deler gerne ud af din juridiske faglighed?

Ja, jura må jo gerne være sjovt - selvom vi selvfølgelig er dybt seriøse! Jeg stresser faktisk af ved at skrive artikler til juridiske fagtidsskrifter, og har lige udgivet min bog nummer to: ”Inddrivelse Inkasso i teori og praksis”. Jeg har undervist på universitetet og fungerer nu som censor. Det er sjovt – og så er det med til at holde mig skarp rent fagligt. Man bliver jo aldrig færdig med at uddanne sig som jurist, for der sker hele tiden forandringer i love og regler.

Af samme grund har vi også obligatorisk efteruddannelse for alle medarbejdere hos Lund Elmer Sandager.

§

Hvordan holder du fri?

Jeg rejser, ser mine venner og nyder god kunst, vin og mad.

Som en konsekvens af det sidste, er jeg begyndt at træne regelmæssigt. Jeg har endnu ikke stiftet familie, men har til gengæld stor glæde af mine nevøer. Og så slapper jeg af i mit sommerhus på Bornholm.

MORTEN SCHWARTZ NIELSEN

• Partner i Lund Elmer Sandager • Advokat (H) siden 2004 • Diploma in Business Excellency (DBE), Copenhagen Business School & Columbia Business School • Medlem af en række bestyrelser, herunder Lund Elmer Sandager - og formand for Aktionærforeningen O.W. Bunker-Investor • Censor ved Københavns Universitet • Forfatter, seneste udgivelse: ”Inddrivelse Inkasso i teori og praksis”, DJØF’s Forlag 2015 • Speciale i løsning af kommercielle tvister for alle instanser og i voldgiftssager • Rådgiver bl.a. om international handel og finansieringsret, særligt leasing

KALVEBOD BRYGGE 39-41, 1560 KØBENHAVN V – TLF. +45 33 300 200 – WWW.LUNDELMERSANDAGER.DK