Sustainable.dk: Forbrug og bæredygtighed by Klimaambassaden

Sustainable 2.0

ET INTERAKTIVT UNDERVISNINGSMATERIALE OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Udviklet med støtte fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

1 SUSTAINABLE 2.0

KLIMA INTRODUKTION

Kilde: mega-tapety

Indledning Dagens vejrudsigt, 2. juli år 2050:   “Morgentemperaturen ligger på omkring 25 grader, og i løbet af dagen vil vi, ligesom de foregående døgn, igen komme op i nærheden af 37 grader. Der vil være risiko for flodbølger og kraftigt tordenvejr” (frit oversat fra engelsk red.). Sådan lyder det fra meterologen Jesper Theilgaard om,

AFSNIT 1.1

INTRODUKTION

hvordan en typisk dansk sommerdag i 2050 kan komme til at se ud, hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser, som vi gør i dag, og den globale opvarmning og klimaforandringerne ikke bliver sat i bero. For den globale opvarmning er her, og vejret bliver mere ekstremt over hele kloden: Nogle steder kommer der mere tørke og ørkendannelse med skovbrande og vandmangel. Andre steder vil blive ramt af kraftigere storme og oversvømmelser.

INTRODUKTION

I et land som Danmark er der stor sandsynlighed for, at vi vil opleve et varmere klima med kraftigere regn, flere oversvømmende skybrud, små tornadoer og usædvanligt voldsomme tordenbyger. Men hvad er det egentlig, der gør, at klimaet bliver varmere, hvad er konsekvenserne, og hvad kan man selv gøre? Kommer alle drivhusgasudledningerne fra biler, fly og vores energiforbrug derhjemme, eller er der andre ting i vores dagligdag, som kan gøres anderledes? Alle de spørgsmål er noget af det, som undervisningsmaterialet vil handle om og forsøge at besvare - med hjælp fra jer elever. For det kan godt være, at vejret bliver vildere, marker vil tørre ud og havene kommer til at skvulpe over deres bredder. Men der er masser af løsninger, vi kan vælge for at begrænse forandringerne i klimaet - og stadig leve et godt liv uden at gå alt for meget på kompromis med måden, vi lever på.

INTRODUKTION

Kilde: Flickr, Heather

Den globale opvarmning, og dens konsekvenser, er en af

Materialet skal være med til at inspirere jer til at lære mere

de største udfordringer i dag. Faktisk viser en

om klima, og til at tænke ‘ud af boksen’ for at begrænse

undersøgelse, at 70 % af alle danskere bekymrer sig om

klimaforandringerne og deres konsekvenser.

klimaforandringerne. Men mange ved ikke rigtig, hvad man kan gøre ved det. Derfor er det vigtigt, at man bliver

Opbygning

opmærksom på, og tænker over, hvad der kan gøres

Sustainable 2.0 starter i kapitel 2 ud med at forklare,

anderledes, både på et individuelt og et

hvordan det kan være, at der findes global opvarmning,

samfundsmæssigt plan. Og der er masser af ting, man

og hvad opvarmningen skyldes. Det sker gennem en

kan gøre i sin dagligdag; både tiltag der allerede

præsentation af drivhuseﬀekten, drivhusgasser og

eksisterer, men også ting I selv kan være med til at

kulstofkredsløbet, og hvordan de helt naturligt spiller

udvikle gennem forskellige opgaver i materialet.

sammen; f.eks. gennem planters fotosyntese.

Som elev skal man forholde sig til klima og bæredygtighed i næsten alle faglige sammenhænge. For udfordringen med at bremse den globale opvarmning kræver en indsats fra alle områder, og på alle niveauer: Både fra forskere og politikere, og fra virksomhederne, der udvikler og producerer vores varer og tjenester. Men  især også fra os som borgere og forbrugere.

I kapitel 3 bliver der set på, hvordan vi mennesker påvirker kulstofkredsløbet og den globale opvarmning gennem forskellige aktiviteter. Vi kommer ind på, hvordan man gennem iskerneboringer kan spore atmosfærens indhold af drivhusgasser flere millioner af år tilbage, og hvordan en større mængde drivhusgasser i atmosfæren kan sammenlignes med stigningen i Jordens temperatur.

INTRODUKTION

Især efter industrialiseringen er vi begyndt at udlede drivhusgasser som aldrig før, og det sker især fordi vi brænder fossile brændsler af for at få energi. En udfordring er derfor at generere energi på alternative måder; f.eks. gennem vedvarende energi. Kapitel 4 tager udgangspunkt i klimaforandringerne og det internationale mål om, at temperaturen max. må stige 2 °C. I kapitlet bliver det også beskrevet, hvordan scenarier for verdens fremtidige klima ser ud i forhold til forskellige antagelser om, hvor mange drivhusgasser, der vil blive udledt.   Vi kommer også ind på konkrete klimaforandringer forskellige steder i verden og beskriver nogle af de selvforstærkende eﬀekter, der kan finde sted, hvis den globale opvarmning bliver for voldsom. Efterfølgende bliver der i kapitel 5 set på en almindelig danskers CO2-fodaftryk og på den skjulte udledning, der især hænger sammen med vores køb af ting og sager, som er produceret i andre lande. Kapitlet

Kilde: Flickr, glasseyes view

INTRODUKTION

indeholder også gode råd og præsenterer fire familier,

Der bliver set på genbrug og genanvendelse, hvor ting

der har fået deres CO2-udledning kortlagt ud fra deres

kan få et nyt liv i stedet for at blive brændt eller ende på

forbrug.

lossepladsen.   Mange ser ting og sager ud fra et lineært forløb, hvor

I kapitel 6 er der fokus på naturressourcer og på,

en vare bliver købt, brugt og smidt ud igen. Men det er

hvordan mange af dem ikke kan regenereres og er begrænsede. Det handler også om, hvordan verdens befolkningstal og middelklasse vokser, som betyder, at der i fremtiden kommer til at være en endnu større efterspørgsel på varer, der kræver flere naturressourcer

også muligt at tænkte i et cirkulært forløb, hvor så mange ressourcer som muligt bliver brugt igen og igen frem for at ende i skraldespanden.

Den digitale vej

at producere - og energi i det hele taget. Bæredygtighed er et nøgleord, og der er eksempler på,

Kommer snart...

hvad en vares livscyklus er.

Understregede ord med fed er ordforklaringer, som man kan trykke på.

Kapitel 7 handler om aﬀald. Her bliver noget af aﬀaldets historie gennemgået, og vi kommer ind på,

I web-versionen står ordforklaringerne nederst på siden.

hvordan aﬀald håndteres med fokus på forbrænding. Plastik bliver brugt som eksempel på et materiale, der mange steder ikke genanvendes på en bæredygtig måde.

INTRODUKTION

2 SUSTAINABLE 2.0

KLIMA DRIVHUSEFFEKTEN OG KULSTOFKREDSLÃ&#x2DC;BET

Kilde: wikimedia

Klimaet i forandring Vi læser og hører hele tiden om det: Der kommer flere kraftige skybrud, vildere tordenvejr og storme, oversvømmelser, områder med tørke og mange andre naturlige begivenheder, der bliver mere intense, og som ses oftere end førhen. Det sker, fordi Jordens klima bliver varmere og varmere.

AFSNIT 2.1

INTRODUKTION

Og selvom det ikke er muligt at koble en specifik hedebølge eller et enkelt kraftigt skybrud direkte til klimaforandringerne, så er forskellen fra tidligere, at vejrfænomenerne vokser i hyppighed, omfang, styrke og varighed, og at de i det hele taget bliver mere ekstreme som den globale opvarmning tager til. Der har dog altid været voldsomme vejrfænomener af forskellig karakter fra tid til anden - men ikke i et så stort omfang, som vi oplever i dag. Menneskets udledning af drivhusgasser (som f.eks. CO2) er en af de største årsager til ændringerne i klimaet, fordi gasserne påvirker Jordens naturlige drivhuseffekt og kulstofkredsløbet. Det er netop disse to processer, som kapitlet her handler om.

DRIVHUSEFFEKTEN OG KULSTOFKREDSLØBET

Klik på den interaktive tidslinje herunder og få et overblik over udviklingen af Jordens overfladetemperatur gennem 128 år - fra 1884 til 2012. Ved at trække i markøren nederst, kan du skifte mellem årstal og se temperaturen ændre sig: Temperaturforskel -2

-1

Celsius

Interaktiv tidslinje: Kortet viser udviklingen af den ændrede globale overfladetemperatur gennem 128 år. Temperaturskalaen ses over tidslinjen. Kilde: NASA (referenceperiode:1951-1980).

Klimaet varierer helt naturligt, men det påvirkes altså

kemiske balance. Derfor har de to processer en enorm

også af menneskets aktiviteter. Og at Jordens klima er

betydning for livet på landjorden og i havene. Og det er

blevet varmere siden 1800-tallet skyldes i høj grad vores

netop de processer, som vi påvirker med udledningen af

udledning af drivhusgasser.

drivhusgasser.

Et stort problem med klimaforandingerne og den globale

Der findes mange forskellige indikationer på, at

opvarmning er, at vi mennesker har svært ved at tilpasse

Jordens klima er under forandring. På

os de hurtige forandringer, der sker. For opvarmningen

næste side kan man få et overblik over

har konsekvenser for både den måde, vi dyrker jord på,

nogle af indikationerne. Pilene på

hvor meget mad der kan produceres, hvordan vores

illustrationen viser, om der er

vandforsyning fungerer osv.

stigninger eller fald i

Klimaforandringerne rammer alle. Især de fattigste lande i verden er udsatte, både fordi man mangler midler til at beskytte borgerne, men også fordi det i høj grad er her, de mest ekstreme ændringer vil ramme. Men det er ikke kun os mennesker, der får problemer: også dyre- og planteliv bliver påvirket. Som vi vil se i de næste afsnit, er drivhuseffekten og kulstofkredsløbet altafgørende for Jordens gennemsnitstemperatur og verdenshavenes

forskellige naturlige forhold.

OPGAVE:

Kig på illustrationen på næste side. Vælg en af indikatorerne og find information om begivenheden på nettet og beskriv, hvad den indebærer. Find en konkret case med begivenheden og præsenter jeres viden for resten af klassen.

Før man kan forstå, hvorfor klimaet bliver varmere, er det vigtigt at vide, hvorfor temperaturen på Jorden er, som den er. Det hele tager udganspunkt i det, vi kalder drivhuseffekten:   Selvom solen altid skinner ude i rummet, er der altid koldt, fordi der ikke er noget til at holde på solens varme derude. Det kan Jordens drivhuseffekt til gengæld, og det er takket

AFSNIT 2.2

være den, at der findes liv på Jorden. Den naturlige drivhuseffekt fungerer ved, at solens lys

DRIVHUSEFFEKTEN

passerer ind i atmosfæren og opvarmer Jordens overflade, så solens lys omdannes til varme. Jorden frigiver så varme tilbage til atmosfæren, hvor forskellige gasser, drivhusgasserne, sørger for, at en stor del af varmen ikke slippes direkte videre ud i rummet - men i stedet opvarmer Jordens atmosfære.    Gennemgå den interaktive drivhuseffekt på næste side.

DRIVHUSEFFEKTEN OG KULSTOFKREDSLØBET

Jordens atmosfære (klik på sfærerne herunder)

De gasser, som man kalder for

koldere på Jorden, og

drivhusgasserne, hjælper med at holde

gennemsnitstemperaturen ville ligge på

på varmen i atmosfæren, så den ikke

-18 °C: Ubeboelig for mennesker og de

slippes direkte fra Jorden og tilbage ud i

fleste andre dyrearter. Den sikrer derfor,

rummet. Drivhusgasserne fungerer

at Jordens temperatur i gennemsnit

nemlig som et isolerende lag, der

ligger på 15 °C i dag.

absorberer og holder på varmen i en længere periode. På den måde ligger de som en dyne over Jorden og tilbageholder varmestrålingen i atmosfæren.

Når Jorden kan holde på varmen (energien) betyder det også, at Jordens temperatur ikke svinger så meget mellem dag og nat, og at Jorden ikke køles ned, når solen ikke skinner.

Drivhusgasserne findes i hele Jordens atmosfære, som er illustreret ude i venstre side. Klik på de forskellige sfærer på tegningen og se, hvad atmosfæren består af.

Drivhuseffekten kan til dels sammenlignes med et drivhus, hvor solens (kortbølgede) lysstråler kan passere direkte gennem glasset, mens det holder (langbølgede) varmestråler

Det er vigtigt at vide, at drivhuseffekten

tilbage, så drivhuset opvarmes. På en

er en helt naturlig proces og er essentiel

kølig men solskinsfyldt efterårsdag kan

for livet på Jorden. Hvis drivhuseffekten

det derfor være lunt inde i drivhuset,

ikke fandtes, ville det faktisk være 33 °C

selvom det er koldt udenfor.

DRIVHUSEFFEKTEN OG KULSTOFKREDSLØBET

En verden i balance Energien, som solen sender ind i atmosfæren i form af lysstråler, skal også ud igen: Mængden af den energi, der kommer ind fra solen, svarer derfor til den energi, som over tid sendes ud i rummet igen. Energien der sendes ud er varme og reflekterede stråler. Øverst i Jordens atmosfæren er der på den måde ‘balance’ mellem de lysstråler, der kommer ind fra solen, med den udgående varmestråling og reflekteret lys. Det kan man se på illustrationen på næste side, der viser, hvordan solens energi fordeles på Jorden. Man kan bl.a. se, at 30 % af den energi, der kommer ind fra solen reflekteres direkte tilbage ud i rummet, uden den opvarmer noget. Varmestrålingen svarer til 70 % af den energi, der kommer ind fra solen.

Kilde: Flickr, Kamil Porembiński

DRIVHUSEFFEKTEN OG KULSTOFKREDSLØBET

Gul: Solens indstråling Hvid: Reflektion af lysstråler til rummet Rød: Opvarmning Lilla: Afgivning af varmestråling Blå: Varmestråling til rummet

Mennesket og drivhuseffekten Siden den industrielle revolution (år 1769-1840) er mængden af drivhusgasser i Jordens atmosfære

øget kraftigt på grund af forskellige menneskelige aktiviteter. Udledningen af drivhusgasser sker f.eks., når der afbrændes kul, olie

Ved afbrændingen bliver der frigivet CO2 (som er en drivhusgas) til atmosfæren. Og jo større koncentrationen af drivhusgasser er i atmosfæren, des mere varme fra Jorden holdes tilbage, og jo varmere bliver det. På den måde er vi med til at ændre på klimaet.

Drivhusgasser Der findes mange forskellige slags drivhusgasser i

eller gas (også kaldet fossile

atmosfæren, som kan binde varmestrålingen fra Jorden.

brændstoffer) for at

Kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) er nogle

OPGAVE

generere energi.

Hvad er den industrielle revolution, og hvorfor steg udledningen af drivhusgasser så kraftigt i perioden? Skriv hver især én teknologi/ting ned, som ikke

af de mest almindelige. På figuren på næste side kan man se de vigtigste drivhusgasser i atmosfæren, og hvor meget de hver især har bidraget til den globale opvarmning i forhold til hinanden gennem årene 1750-2011.

fandtes før industrialiseringen, der forøgede

(OBS: Sod, eller black carbon, er ikke en desideret

CO2-udledningen. Saml ordene i gruppen og lav

drivhusgas men en fast partikel, som også bidrager

en fælles brainstorm med eksempler på, hvad der fik udledningen til at stige. Brug 5 minutter.

væsentligt til opvarmningen af atmosfæren). Klik på cirklerne i figuren og læs informationerne.

Søg på nettet og kom med andre eksempler eller uddyb jeres eksisterende. Præsenter eksemplerne for resten af klassen.

24 %  CH4 Metan

4 %  N2O  Lattergas

42 %

9 %

CO2  kuldioxid

16 %  Sod, black carbon

CO og   VOC’er

5 %

Halo-  carboner Kilde: IPCC

VIDSTE DU, AT...

CO2 står for størstedelen af

Det, at global opvarmning finder sted, når der udledes drivhusgasser,

opvarmningen, mens de

er ikke ny viden. Allerede i slutningen af 1800-tallet fandt den

andre drivhusgasser

svenske kemiker, Svante Arrhenius, ud af, at en øget

tilsammen også har en betydelig størrelse. Derudover bidrager menneskeskabt ozon (O3) også til opvarmningen, og

mængde CO2 i atmosfæren ændrer temperaturen ved Jordens overflade via drivhuseﬀekten. Han så dog først og fremmest de højere temperaturer som en positiv ting, fordi det ville

det samme gør de skystriber,

føre til mildere vintre i Sverige. Det blev

der kommer fra

DEFINITION: CO2e

dengang beregnet, at en mærkbar

flyvemaskiner.

opvarmning ville kræve så stor en

Da der findes mange

udledning af ekstra CO2, at

forskellige drivhusgasser, så omregnes de ofte samlet set til, hvad der svarer til CO2’s klimaeffekt. På den måde bliver det lettere at udtrykke alle drivhusgasserne på én gang og at sammenligne dem med hinanden. Betegnelsen for den samlede klimaeffekt for drivhusgasserne er CO2e (CO2-ækvivalenter). F.eks. så bidrager metan (CH4) til drivhuseffekten 21 gange mere end CO2. Derfor svarer 1 ton metan til 21 ton CO2e.

man mente, mennesket For at opsummere

aldrig ville kunne nå at udlede så meget.

så betyder drivhuseffekten, at drivhusgasserne lader solens kortbølgede lysstråler komme ind i atmosfæren - men

forhindrer at en stor del af den

langbølgede varmestråling slippes direkte ud igen og

koncentrationen af drivhusgasserne er i atmosfæren, des

holder på den måde på varmen. Så jo større

varmere bliver det på Jorden.

YouTube-video: “Drivhuseﬀekten”. Kilde: Energimuseet. Kilde: Flickr

Kulstof er en af grundstenene for alt liv på Jorden: Vi spiser kulstof for at få energi, vores måde at leve på bygger på at bruge kulstof, vi er endda opbygget af kulstuf - og uden kulstof ville der ikke være liv på Jorden, som vi kender det i dag! Kulstof er et af de mest almindelige grundstoﬀer i levende organismer og har det kemiske navn carbon - med symbolet C.

AFSNIT 2.3

KULSTOFKREDSLØBET  OG FOTOSYNTESE

Kulstofkredsløbet beskriver, hvordan kulstof udveksles og bevæger sig mellem forskellige depoter i både atmosfæren, havene, Jordens indre og biosfæren. Hvor meget kulstof, der er i det enkelte depot, varierer over årtusinder eller over enkelte dage, men den samlede mængde kulstof i kredsløbet er altid konstant. Både kuldioxid (CO2) og metan (CH4), der er to af de vigtigste drivhusgasser, indeholder begge grundstoffet carbon (kulstof), og de indgår derfor i det globale kulstofkredsløb.

DRIVHUSEFFEKTEN OG KULSTOFKREDSLØBET

Herunder kan man se, hvordan de to molekyler CO2 og

Et molekyle er altid sammensat af to eller flere atomer.

metan (CH4) hver især er sat sammen som kemiske

Det er den mindste enhed i en kemisk forbindelse. Hvis

forbindelser:

man bryder molekylet ned i mindre dele, vil forbindelsen ikke eksistere længere. Drivhusgasserne CO2 og metan (CH4) indeholder kulstof, og de er eksempler på, hvordan kulstofkredsløbet har indflydelse på drivhuseffekten.

Det første molekyle er CO2, som består af ét carbonatom (kulstof), C, og to oxygen-atomer (ilt), O2.

OPGAVE:

Forklar ganske kort ud fra din

Det andet molekyle er metan (CH4), som består af ét carbon-atom, C, og 4 hydrogen-atomer (brint), H4.

viden fra forrige afsnit hvordan kulstofkredsløbet har indflydelse på drivhuseﬀekten?

Et hurtigt og et langsomt kredsløb

Fotosyntese

Jordens kulstofkredsløb kan deles op i to: Et hurtigt og

Mennesker og dyr skal bruge energi for at overleve. Og

et langsomt kredsløb.

hverken mennesker eller dyr kan bruge sollys som en

Det hurtige kredsløbs kulstofdepoter inkluderer biosfæren, havene og atmosfæren. Kulstoffets opholdstid i de enkelte depoter kan variere mellem alt fra få minutter til årtier. I det langsomme kredsløbs depoter kan kulstoffet opholde sig i alt fra tusinder til 100 millioner af år og dækker geosfæren. Kulstofdepoterne inkluderer her bl.a. forskellige bjergarter og fossilt kulstof i undergrunden som olie, kul og gas (også kaldet fossilt

direkte kilde til dække vores energibehov. I stedet får vi vores energi ved at indtage og nedbryde planter - eller ved at spise dyr, der har tidligere har indtaget planter. For planterne kan nemlig ved hjælp af sollys lave organisk stof (glucose/druesukker), som vi spiser for at få energi. Derfor afhænger næsten alle levende organismer, direkte eller indirekte, af solenergi, der er omdannet til organisk stof i planterne.

brændstof).

Planter på land og de fleste alger i have og søer

Stort set al udveksling af kulstof i både det hurtige og

anvender CO2, energi fra solens stråler og vand til at

langsomme kredsløb foregår gennem atmosfæren, også

danne organisk stof (C6H1206) og ilt (O2). Processen

selvom atmosfæren indeholder mindre kulstof end de

foregår gennem fotosyntese, og det er pga. den, at et

andre depoter.

træ kan vokse og blive større uden at spise noget. Reaktionsskemaet for fotosyntesen kan ses øverst på næste side.  DRIVHUSEFFEKTEN OG KULSTOFKREDSLØBET

→

Vand

carbondioxid

lysenergi

stof + → organisk (glucose/druesukker)

ilt (oxygen)

Som man kan se til højre, så optager og fjerner

Da planterne optager og lagrer

planterne CO2 fra atmosfæren, og de leverer frisk ilt (O2)

CO2, bliver de et stort

tilbage. Processen sker i bladene, og kulstoffet lagres

depot for kulstof i

som organisk stof. Det organiske stof er planternes føde

biosfæren.

og indeholder energi, som sendes fra bladene og videre rundt i planten, hvor energien er nødvendig.

6 O2

At de fleste organismer er afhængige af fotosyntesen ses f.eks., når planter bliver til føde for planteædere, som igen ædes af rovdyr. Det udgør en fødekæde, hvor C6H12O6

det organisk bundne kulstof strømmer igennem.

6 CO2

I biosfæren er planter og alger grundlaget for langt størstedelen af liv, fordi de er det eneste, der kan udnytte solens energi til at lave fotosyntese.    FOTOSYNTESE

6 H2O

+ Organisk stof

→ ilt (oxygen)

→

(glucose/druesukker)

carbondioxid

Respiration Fotosyntese kræver lys. Men når det bliver mørkt, så ånder planterne og bruger noget af den ilt, de har

vand

planternes egen respiration eller via den respiration, der sker hos bakterier, dyr og mennesker, som har spist og nedbryder det organiske stof i planterne.

produceret. Det foregår gennem en proces, der er stort

Når træer og planter dør og

set modsat fotosyntesen, kaldet respiration.

nedbrydes (eller brændes af),

Som man kan se i reaktionsskemaet øverst, så forbrænder planterne ved respirationen de produkter, der blev dannet under fotosyntesen (organisk stof og ilt): F. eks. bruger regnskovens planter ca. 75 % af den ilt, de selv producerer, mens 25 % ender i atmosfæren. Den energi, som frigives ved respiration, bruges til at drive processer, der f.eks. får planten til at vokse og danne nye skud. Planter udånder CO2, når de respirerer, så noget af det kulstof, der ellers var bundet i planterne, udskilles igen. Det sker enten gennem

ATP (energi)

føres det bundne kulstof også tilbage til atmosfæren i form af CO2 eller metan (CH4).

OPGAVE: På grafen på næste side kan man se, hvordan koncentrationen af CO2 i atmosfæren forandrer sig i løbet af

året. Hvor høj er koncentrationen ved seneste måling? Forklar, ud fra jeres viden om planters fotosyntese, respiration og nedbrydning, hvorfor CO2-koncentrationen når sit højdepunkt i maj og er lavest i oktober. Hvordan

spiller fotosyntese ind ift. global opvarmning?

Kurven viser de seneste 2 ĂĽrs mĂĽlinger af CO2, sluttende 7. juni 2015. Kilde: Keeling Curve 20

Den mængde kulstof, der optages af planterne, afgives i sidste ende igen til atmosfæren - regnskabet går næsten op, men der bindes lidt mere CO2 ved fotosyntesen, end der frigives. På den måde kommer biosfærens kulstofkredsløb i ‘balance’ gennem fotosyntese, respiration og nedbrydning.   Og jo flere planter og træer, der vokser på Jorden, des mere CO2 vil være bundet.

Fossile brændsler som kulstofdepot Fossile brændsler (kul, olie og naturgas) er dannet langt under Jordens overflade af døde organismer og planter, som er blevet begravet og trykket sammen gennem millioner af år. I bund og grund består de fossile energikilder af organisk stof, der er fyldt med lagret solenergi og kulstof, som i sin tid er blevet bundet gennem fotosyntesen. De fungerer derfor også som et kæmpe lager af kulstof under jorden. Kul er primært dannet af planterester, mens olie og naturgas stammer fra alger og andre mikroorganismer. Når man afbrænder de fossile brændsler, frigives den energi, som er lagret, og der udskilles CO2 til atmosfæren. Afbrændingen af fossile brændstoffer er i dag tæt forbundet med vores produktion af elektrisk energi (strøm) og varme. De fossile brændstoffer kan altså ses som store lagre af ‘gammel’ solenergi, der er blevet opbevaret i planterester i undergrunden, og som nu udnyttes.

YouTube-video: CO2, kul og ilt i balance.  Kilde: Energimuseet DRIVHUSEFFEKTEN OG KULSTOFKREDSLØBET

Normalt vil kulstoffet i de fossile energikilder blive udskilt

når temperaturen i havene ændrer sig med de forskellige

gennem vulkanudbrud efter millioner af års lagring. Men

årstider eller med døgnet.

når mennesket afbrænder dem, frigives kulstof som ellers ville være blevet i undergrunden. Der frigives altså kulstof til atmosfæren langt hurtigere, end hvad der ellers ville have gjort - og mere end hvad der kan nå at blive lagret.

Se den engelske video herunder, hvis du vil have en hurtig gennemgang af, hvordan kulstofkredsløbet fungerer (man kan slå engelske undertekster til). Klik på ikonet:

Kulstof i havet Have, floder og søer kaldes samlet set for hydrosfæren

VIDSTE DU, AT:

og inkluderer alt vand på Jorden. CO2 opløses nemt i vand, og fordi havet har et enormt overfladeareal, optages og lagres der meget store mængder kulstof her. Hydrosfæren er derfor også skyld i, at vi ikke har mærket meget til klimaforandringerne før nu, selvom vi i stor stil har tilført CO2 til atmosfæren siden industrialiseringens start for over 200 år siden.  Jo koldere vandet er, des mere kulstof kan det

Kulstofdepotet i verdenshavene er ca. 50 gange så stort som atmosfærens depot. Det skyldes både, at havet er umådelig stort (omkring 70 % af Jordens overflade er hav), og så kan vand pr. volumen enhed binde langt mere CO2 end atmosfærisk luft. 92

indeholde, og når vandet bliver varmere, frigives der

gigaton kulstof bliver hvert år fjernet fra atmosfæren

CO2. Derfor foregår der en konstant udveksling af

og optaget i hydrosfæren, mens 90 gigaton bliver

kulstof mellem hydrosfæren og atmosfæren,

frigivet til atmosfæren.

Opsamling  På næste side, kan du se en grafisk illustration af kulstofkredsløbet, som viser: • de forskellige kulstofdepoter (hvid skrift). • udvekslingerne af kulstof, som sker i det hurtige kredsløb (sort skrift). Som man kan se på figuren, er der en ‘ikke-naturlig’ proces, der spiller kraftigt ind på udvekslingen af kulstof (i form af CO2 og andre drivhusgasser) til atmosfæren: Menneskets afbrænding af fossile brændstoffer. Udledningen til atmosfæren er (inkl. skovrydning mv.) på 8,9 gigaton kulstof om året, og det er mere, end hvad det naturlige kulstofkredsløb i både biosfæren og i verdenshavene tilsammen kan optage.  Det gør, at kulstofkredsløbet kommer i ‘ubalance’, fordi der frigives mere kulstof, end der kan nå at blive optaget. Sådan forøges koncentrationen af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren, og på den måde forstærkes drivhuseffekten.

https://flic.kr/p/KLdfx

Kilde: IPCC, 2014

Mennesket udleder årligt omkring 10 milliarder ton kulstof ved at afbrænde olie, gas og kul, fremstille cement og lignende.

OPGAVE: Figuren på næste side viser et udsnit af forskellige kilder til vores udledning af drivhusgasser; f.eks. industri, transport, landbrug, aﬀaldsbehandling,

Uden den den menneskelige påvirkning af

husholdninger og naturlige kilder. Hvert

kulstofkredsløbet ville udvekslingen af kulstof mellem

område har et nummer. Skriv en kort

verdenshave, biosfære og atmosfære stort set

tekst til hvert nummer om, hvilken

være i balance. De menneskelige udslip har

drivhusgas der er tale om, og

ført til en stigning i atmosfærens CO2koncentration på cirka 35 % siden industrialiseringens start for over i midten af 1700-tallet.

OPGAVE: Se på figuren og udregn hvor mange gigaton, CO2indholdet i atmosfæren stiger eller falder med om året.

Det er ikke al den CO2, som mennesket

hvordan den udledes. Søg evt. information på

udleder, der ender i

nettet.

atmosfæren: Af den samlede CO2-udledning, siden 1870, findes omkring 43 % i dag i atmosfæren. De resterende 57 % er både bundet i planter på land, i alger i søer og i havene.

Hvilke processer fjerner CO2 fra atmosfæren, og hvilke frigiver CO2 til atmosfæren? Hvad er årsagen til at CO2‐ indholdet i atmosfæren stiger? 25

7 8

Kilde: EEA

3 SUSTAINABLE 2.0

KLIMA MENNESKETS PÃ&#x2026;VIRKNING

Kilde: Flickr, Peter Kirkeskov Rasmussen

Det sker hele tiden. Både når vi bliver kørt til skole i bil, når vi sidder i flyet på vej mod Spanien, når vi køber nyt tøj, og når vi spiser bananer fra Sydamerika. Vi udleder CO2. 97 % af alle klimaforskere er i dag enige om, at mennesket er med til at påvirke klimaforandringerne1. Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvordan vi påvirker kulstofkredsløbet gennem udledning af forskellige drivhusgasser.

AFSNIT 3.1

UDLEDNING OG TEMPERATURSTIGNINGER

Der vil blive set på, hvordan mennesket med industrialiseringen gik fra at være en påvirkende faktor på lige fod med mange andre forhold i kulstofkredsløbet til at have en afgørende betydning i forhold til mængden af kulstof i atmosfæren.

Påvirkning i forskellige perioder Siden mennesket lærte at lave ild, har vi grebet ind i kulstofkredsløbet. Ved at afbrænde træ for at få varme fremskyndede man nedbrydningen af det organiske materiale og udledte på den måde CO2 til atmosfæren hurtigere, end hvis træet blev nedbrudt naturligt.  MENNESKETS PÅVIRKNING

97 ud af 100 klimaforskere mener, at mennesket   er danner grundlag for global opvarmning

MENNESKETS PÅVIRKNING

Da mennesket begyndte at dyrke jorden, blev der brug

• Den grønne kurve (som kan ses i videoen efter 0:37

for mere plads f.eks. til at dyrke korn. Man ryddede

sekunder), går bagud i tiden og viser målinger fra

skove ved at brænde dem ned, og det kulstof, der var

Hawaii (på det tidspunkt fandtes der ikke andre

bundet i træerne, blev optaget i atmosfæren og i havene,

målestationer) i perioden 1958-1979.

hvor CO2-indholdet begyndte at stige.

• De efterfølgende kurver (0:47) går 800.000 år tilbage i

Men det var først med industrialiseringen, at mennesket

tiden, og målingerne stammer fra iskerneboringer:

for alvor begyndte at påvirke kulstofredsløbet.

Før 1958 har man ikke nogen direkte målinger af CO2koncentrationen i atmosfæren. Men ved at hente tykke

Video-animationen på næste side viser, hvordan atmosfærens koncentration af CO2 har udviklet sig over en længere periode.

stænger af is op fra indlandsisen på Grønland og Antarktis, kan man måle CO2-koncentration fra tidligere tider. Isen rummer nemlig luftbobler, som man kan

• Den røde og blå kurve i starten af videoen viser atmosfærens CO2-indhold fra målestationer på Hawaii   (rød) og Sydpolen (blå) gennem årene 1979-2014.

bruge til at bestemme koncentrationen af CO2, fra dengang vandet frøs til is. (Koncentrationen af CO2 i atmosfæren måles i ppm.)

Her ses et udsnit af en iskerne ved 1837 meters dybde, som er boret op fra indlandsisen. Indlandsisen dannes ved, at sne i mange mange år bliver liggende og presses sammen til en tyk iskappe. Isen indeholder luftbobler, som kan fortælle om temperaturen og CO2koncentrationen, da sneen faldt for tusinder af år siden. Lagene (de lodrette streger) i isen fungerer som årringe i et træ. Kilde: wikipedia MENNESKETS PÅVIRKNING

YouTube-video: Time history of atmospheric carbon dioxide, by CIRES & NOAA  Uret øverst til venstre viser årstider. X-aksen angiver årstal. Y-aksen angiver koncentrationen af CO2 målt i ppm. MENNESKETS PÅVIRKNING

Kilde: Wikimedia

Siden man på Hawaii begyndte de direkte målinger af

CO2-koncentrationen har altid varieret. Men gennem hele

CO2-koncentrationen i atmosfæren i 1958, har

perioden, som kan ses i videoen, har der ikke været et

mennesket øget koncentrationen af CO2 fra under 320

lige så stort et indhold i atmosfæren som i dag. Faktisk

ppm til omkring 400 ppm, som man kan se på videoen.

skal man mellem 2,5 - 5,3 millioner år tilbage, før man

Ved hjælp af iskerneboringerne kan man gå længere tilbage og se, at der fra år 0 og op til 1800-tallet var en

finder en CO2-koncentration, der var lige så høj (DMI).

De geografiske variationer

relativt stabil koncentration af CO2 i atmosfæren på På næste sides interaktive tidslinje ses målinger af

omkring 280 ppm. Går man endnu længere tilbage i tiden, kan man se, at klimaet over titusinder af år har svinget mellem istider, med koncentrationer af CO2 på ca. 180 ppm, og mellemistider på ca. 280 ppm. Den stigning, som Jorden har oplevet de sidste 150 år, svarer omtrent til forskellen

temperaturen verden over. Målingerne starter i 1894 og fortsætter til 2011. Tidslinjen viser, hvordan temperaturen varierer fra år til år og fra område til område. Men den viser også, hvordan der over de sidste 120 år har været en tendens til, at klimaet er blevet varmere over tid.

mellem en istid og en mellemistid. Dengang skete det

Man kan se store variationer i forhold til den

bare over flere hundrede, måske tusinder år. I dag er det

gennemsnitlige globale opvarmning på knap 1 grad: I

sket i løbet af bare 150 år.

Rusland, Sydamerika, Nordamerika og Afrika ses store

Selvom temperaturen ikke nødvendigvis vil stige helt så

områder, hvor temperaturstigningen har været omkring 2

meget, som den gør mellem en istid og en mellemistid,

grader eller mere, mens der syd for Grønland er områder,

står vi overfor væsentlige temperaturstigninger på Jorden

hvor temperaturen faktisk er faldet.

i de kommende årtier. MENNESKETS PÅVIRKNING

Det viser bare, at temperaturstigningen fordeler sig meget uensartet, og at mange landområder kan se frem til væsentlig større temperaturstigninger end det globale gennemsnit:

VIDSTE DU, AT...

Geografiske variationer kender man også fra den

varme periode, som fandt sted i en del af Europa Temperaturforskel

og Nordamerika (og Grønland) i den tidlige middelalder fra år 950 til 1250, og som også ofte af

-2

-1

Celsius

nogle fremhæves som bevis for, at den globale opvarmning er naturlig. Der er imidlertid vægtige beviser for, at varmeperioden var regional og ikke global, og derfor havde en anden årsags end en global opvarmning. Formentlig skyldtes varmeperioden især temperaturvariationer i lokale havstrømme. FN’s klimapanel (IPCC) konkluderer, at atmosfærens temperatur kan vise store variationer

Interaktiv tidslinje: Kortet viser ændringen af den ændrede globale overfladetemperatur gennem 128 år. Temperaturskalaen ses over tidslinjen. Kilde: NASA, referenceperiode:1951-1980.

over tid og geografi, men at variationerne ikke ændrer noget ved den langsigtede trend for den globale opvarmning.

På grafen herunder kan man se temperatur-udsvingene

Temperaturen stiger ikke efter en ret linje, men varierer en

fra år til år i Jordens atmosfære fra den industrielle

del. Det er der som sådan ikke noget mærkeligt ved, for

revolution og frem til i dag.

det skyldes nemlig i høj grad forskellige variationer i verdens havstrømme.

Temperatur-anomali (° C) i forhold til 1961-1990

Årligt temperaturgennemsnit

1850

1900

År

1950

2000

Målinger af temperaturen i atmosfæren. Observerede afvigelser i den globale middeltemperatur i atmosfæren siden 1850 (i relation til gennemsnittet for 1961-1990). Kilde: IPCC MENNESKETS PÅVIRKNING

OPGAVE: Gå tilbage og se på videoen med målingerne af CO2-koncentration: Hvor

meget er atmosfærens indhold af CO2 steget med siden starten af 1800-tallet? Hvorfor begynder CO2-niveauet at stige voldsomt

efter år 1800? - søg evt. information på nettet. Hvorfor er der forskel på målingerne fra Antarktis og fra Hawaii, selvom de er taget

Opvarmning under overfladen  De fleste vil nok sammenkæde global opvarmning med en temperaturstigning i atmosfæren, fordi det er den, der påvirker os mest og er mest synlig. Men det er faktisk kun omkring 1 % af den samlede varmestigning, der ender i atmosfæren og øger temperaturen. Omkring 93 % af varmeenergien forsvinder i havet og øger vandets temperatur, mens resten ender i jorden og gletsjere, hvor den øger jordtemperaturen og afsmeltningen.

samme måned (tænk fotosyntese, årstider og

Der kan derfor sagtens være en global opvarmning i en

beliggenhed (nord/syd) af målestationer ind i

periode, uden at det nødvendigvis afspejles i

opgavebesvarelsen)?

atmosfærens temperatur, fordi varmen i den periode i

Se på temperaturmålingerne. Hvor mange grader

højere grad lagres i havet.

er temperaturen ca. steget med fra 1850 til i dag? Forklar hvad sammenhængen er mellem CO2- og temperaturmålingerne.

Klimaforandringer opvarmer havene, og det forårsager forsuring af marine miljøer og ændrer nedbørsmønstre. Denne kombination kan ofte forværre påvirkninger fra andre menneskelige aktiviteter (der også lægger pres på havene), hvilket fører til tab af biologisk mangfoldighed i havene, som man bl.a. kan se på figuren på næste side.

Klimaforandringer og havene

Siden år 2000 har varmestigningen i atmosfæren ikke været lige så stor som f.eks. i

Smeltning af gletchere, opvarmning af havet og

Ændringer i fiskebestande

årene 1980-2000. Nogle bruger det som

Jordens bevægelse fører til

påvirker deres livsgrundlag

argument for, at den globale opvarmning er

havstigninger.

bremset op - men det er bestemt ikke tilfældet. CO2

At opvarmningen varierer er nemlig i høj grad knyttet til langvarige variationer i havstrømme, og det er helt naturligt.

Varm strøm

Rigtig mange havstrømme varierer over 30 år

Varme

CO2

eller mere, og de har en væsentlig indflydelse på, hvor stor en andel af varmeenergien, der

Havet absorberer ca. 25 % af

Forsuring og opvarmning af

den globale CO2, der udledes til havet påvirker fiskebestande atmosfæren.

og truer biodiversiteten

Globalt varmeindhold i havene

0-2000m (5-årigt gennemsnit)

10^22 joules

atmosfæren. På grund af variationerne i havstrømmene, vil den varme, der lagres i

Kold strøm 20

findes i havet, og hvor stor en del der findes i

havet, senere blive frigivet til atmosfæren. Hvis der eksempelvis i en periode kommer koldt bundvand op til havets overflade, vil det køle luften og opvarme havet. Omvendt vil der ske

10 5

en opvarmning af atmosfæren, i perioder med

varmt vand i overfladen.

-5 -10

Kilde: EEA

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Derfor er det ret sikkert, at en relativt lille

falder der blandt andet kraftig nedbør langs Sydamerikas

temperaturstigning i atmosfæren senere vil blive afløst af

vestkyst, og Filippinerne, Indonesien og Australien

en kraftigt stigende temperatur. Det har man set i første

oplever en mere tør periode. Ved La Niña fylder det kolde

halvdel af det 20. århundrede og fra 1975 til 2000.

vand omvendt meget af havets overflade og kan gøre, at

Det er måske mest kendt fra fænomener som El Niño

og La Niña ud for Sydamerikas vestkyst. El Niño er en varm havstrøm i vandets overflade, der kan medføre rekordhøje temperaturer i atmosfæren og påvirker versystemer på hele kloden. Under en El Niño

OPGAVE Læs artiklen herunder og beskriv, hvordan et vejrfænomen som El Niño

den globale lufttemperatur falder. Så selvom den globale temperatur i atmosfæren f.eks. ikke skulle stige nær så meget de næste 15 år, som den ellers har gjort, så er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at den global opvarmning bremser op. For varmeenergien, der i perioden lagres i havet, den vil senere vil blive frigivet til atmosfæren, og så vil en accelererende opvarmning følge med. Der kan altså sagtens være global opvarmning, uden at det afspejles i atmosfærens temperatur, fordi varmen lagres i havet.

påvirker høsten i hele verden: “Vejr-fænomen i Stillehavet påvirker høsten på hele kloden” Søg på nettet og find ud af, hvordan La Niña påvirker vejret i hele verden. Snak i klassen om, hvad I har fundet ud af.

Kul, damp og industrialisering Som vi har været inde på før, så udledes der CO2, når man afbrænder fossilt brændsel - kul, olie og naturgas. Det er i sig selv ikke noget nyt fænomen. Det nye er til gengæld, hvor store mængder fossilt brændstof, vi anvender, og hvor essentielt det er blevet for hele vores samfund. Allerede i det 2. århundrede begyndte man i Romersk

AFSNIT 3.2

INDUSTRIALISERINGEN

Britannien (det man i dag kender som England og Wales) at udvinde kul fra miner. Romerne kendte og udnyttede dengang stort set alle de større kulforekomster, som også i dag kendes i det sydlige Storbritannien. Kullet blev brugt i smedjer og til at opvarme huse. Men det var først med opfindelsen af dampmaskinen, at mennesket for alvor begyndte at påvirke kulstofkredsløbet: I løbet af 1700-tallet fandt man ud af, hvordan man kan omsætte én form for energi til en anden. Hvis man for eksempel kogte vand og ledte dampen i en bestemt retning, kunne trykket fra dampen bruges til at drive en maskine.

MENNESKETS PÅVIRKNING

VIDSTE DU, AT: DAMPMASKINEN Da Storbritannien havde store mængder kul liggende tæt på jordens overflade, var det også billigt og hurtigt at udvinde. Derfor blev træ hurtigt udskiftet med kul til opvarmning, madlavning osv. Efterspørgslen på kullet steg, så man

heste, menneskers muskelkraft eller store møllehjul til. Herunder kan man se en simpel version af dampmaskinen.

begyndte at opføre nye miner.

Men et problem var, at kulminerne tit blev oversvømmet, og der var derfor brug for en eﬀektiv mekanisme til at få vandet hurtigt op. På den måde blev dampmaskinen, der selv drives af kul, opfundet til at pumpe vand op af minerne.

Dampmaskinen drives af kul, der opvarmer vandet, og Man begyndte altså at

derfor betød opfindelsen også, at der blev brug for langt

kunne omsætte energien fra

mere kul end førhen. Så efterspørgslen på kul steg igen,

varme til bevægelse: varmeenergi

og man begyndte at opføre miner, hvor der blev gravet i

til bevægelsesenergi.

dybere jordlag. Tidligere havde man udvundet kul, der lå

Pludselig blev det muligt at få maskiner til at udføre det arbejde, man tidligere havde haft

relativt tæt ved overfladen. Dampmaskinen blev starten på den industrielle revolution

MENNESKETS PÅVIRKNING

(1769-1840) i Storbritannien, og den ses af mange som

der kunne transportere mere kul og flere varer og

en af de mest betydningsfulde teknologier i menneskets

mennesker over større distancer end før.

historie.

Den industrielle revolution kendetegnes bl.a. ved, at man

Storbritanniens kulproduktion

gik fra håndværk og hjemmearbejde til masseproduktion; fra manuel arbejdskraft til

maskinbaseret produktion.   Der blev udviklet helt nye transportmidler baseret på damp som damplokomotiver og dampskibe,

OPGAVE Kig på grafen til højre på siden. Hvad har industrialiseringen betydet for produktionen af kul? Hvilken indflydelse har den haft i forhold til koncentrationen af drivhusgasser? Gå tilbage til sidste afsnit og se videoanimationen om koncentrationen af CO2 i

Maskiner og forbrændingsmotorer I slutningen af 1800-tallet opfandt man forbrændingsmotoren. Den kan udnytte energien fra fossilt brændsel til at skabe mekanisk energi uden først at skulle opvarme vand, som det sker i en

atmosfæren. Kilde: Wikimedia

dampmaskine. Forbrændingsmotoren er baseret på en

I dag bliver lidt over halvdelen af verdens energiforbrug

indre forbrænding, hvor en gnist antænder brændstoffet,

dækket af olie og gas, mens 26 % dækkes af kul. I alt

og der frigives varmeenergi, som kan drive et stempel i

dækkes ca. 80 % af det samlede globale energiforbrug

motoren gennem en trykstigning. Motorerne er langt

af fossile brændsler.

mere effektive end dampmaskiner, og de bruges i biler og flyvemaskiner. Forbrændingsmotoren bruger eksplosivt brændstof, som enten er flydende (f.eks. benzin) eller på gasform. Opfindelsen satte for alvor gang i udvindingen af olie og gas omkring år 1900.

For at opsummere gjorde den industrielle revolution og den øgede brug af fossilt brændsel, at det blev muligt at opskalere produktionen, fordi man brugte maskiner, som var drevet af CO2-intensive energikilder. Industrialiseringen betød derfor også, at mennesket

Forbrændingsmotoren gjorde det muligt for vestlige

gennem det enorme produktionsapparat begyndte at

samfund at erstatte et stort antal arbejdere og slaver

tilføre drivhusgasser til atmosfæren på et niveau som

med maskiner. Maskinerne var både billige og effektive,

aldrig set før. Billedet nederst viser oliefelter i Signal Hill i

og de kunne nemt erstatte meget af det manuelle og

Californien fra 1923.

monotone arbejde på fabrikkerne. Det betød, at det begyndte at koste langt mindre at

Se YouTube-videoen ‘Kul og olie’ af Energimuseet på næste side:

producere varer. På den måde blev varerne billigere, så flere mennesker i samfundet havde råd til at købe ting, der tidligere var forbeholdt de velhavende.

Kilde: Flickr, Greg Bishop

MENNESKETS PÃ&#x2026;VIRKNING

Effektivitet og knaphed I Danmark, og de fleste andre steder i verden, er vi afhængige af at bruge energi. Vi bruger det til at transportere varer og mennesker, til at varme vores huse op og til mange af de ting, vi omgiver os med, som computere og køleskabe, cykellygter og S-tog osv. Og så kræver det energi at producere mange af de ting, vi bruger i vores dagligdag.   Det meste af den energi, vi bruger i dag, får vi ved at afbrænde fossile brændsler (kul, olie og naturgas), men der

AFSNIT 3.3

DE FOSSILE BRÆNDSLER

findes også andre energikilder; som vi vil komme ind på i afsnit 3.4. Den energi, vi får fra afbrænding af fossile brændsler, gør det muligt for os at udføre noget arbejde, som ville være umuligt eller meget dyrt at udføre ved håndkraft. Man behøver bare at forestille sig, hvor mange mennesker der skal til for at transportere den halve million ton gods, som hver dag transporteres af lastbiler på de danske veje, for at forstå hvor stor en gavn, vi har af den fossile energi.   Gennemgå den interaktive figur på næste side, som viser hvor meget energi, der kommer forskellige steder fra.

MENNESKETS PÅVIRKNING

MENNESKETS PÃ&#x2026;VIRKNING

Hvis man samlede det kul, som vi bruger om dagen i hele verden, i ĂŠn stor bunke ville bunken af kul blive 236 meter hĂ¸j og 673 meter. Kilde: Flickr, Carbon Visuals

I 2012 kom ca. 87 % af verdens energiforbrug fra fossile brændsler. Det betyder, at man i verden bruger over 91.300.000 tønder olie og 22 millioner ton kul om dagen. Det svarer til, hvad alle mennesker i Europa vejer tilsammen. På to uger bliver det til vægten af hele verdens befolkning: Vi brænder altså vores egen vægt af i kul og olie hver anden uge. Problemet er, at når vi afbrænder kul, olie og naturgas, så udledes der CO2 til atmosfæren. På den måde griber vi ind i kulstofkredsløbet og bidrager til at forstærke drivhuseffekten. Se videoen overfor, der grafisk viser, hvor meget fossilt

YouTube-video: Fossil Fuels - the rate we use them.

brændsel, der afbrændes hver eneste dag. Videoen er

Kraftvarmeværker

på engelsk.

Der bruges fossile brændsler, når vi producerer el og varme. Før i tiden havde man kraftværker, der producerede el, og varmeværker, der producerede varme. I dag kombineres meget af produktionen i store kraftvarmeværker, hvor man kan udnytte energien fra elproduktionen til varme. På den måde går meget af energien ikke tabt. MENNESKETS PÅVIRKNING

Mange kraftvarmeværker bygger i bund og grund på

Overskudsvarmen fra dampen bruges til at opvarme det,

samme princip som dampmaskinen. I de fleste centrale

man kalder fjernvarmevand. Fjernvarmevandet løber fra

kraftværker afbrænder man kul for at koge vand i store

kraftvarmeværket gennem nogle rør under jorden og ud i

kedler. Nogle steder afbrændes også olie, naturgas,

radiatorerne i mange danske hjem. Grunden til, at det

affald og biobrændsel (f.eks. halm og

bliver kaldt fjernvarme, er, at varmen kommer langt væk

træpiller). Når vandet i kraftvarmeværket koger, udvider

fra.

det sig ca. 1.200 gange og bliver til damp. På den måde

Når man brænder kul af i et kraftværk, sker der en

opstår der et enormt tryk. Dampen sendes så ind i en

kemisk reaktion, hvor kullet reagerer med ilt og danner

stor dampturbine, der drejes rundt pga. det store tryk,

CO2 og varme (-energi). Det samme sker, når man

som skabes af dampen. Turbinen trækker en generator,

afbrænder andre fossile brændsler og organiske

der producerer elektrisk energi. Via elledninger eller kabler under jorden sendes elektriciteten videre ud til

materialer i kraftværker.

husene.

MENNESKETS PÅVIRKNING

I 2010 blev 67 % af den danske el produceret ved at afbrænde kul i kraftværker, mens ca. 15-22 % blev fremstillet af vindmøller. 11 % af den danske el blev produceret ved at afbrænde biomasse. Se videoen, der viser, hvordan kraftvarmeværker

De fossile brændsler i hverdagen  Vi bruger også fossile brændsler på mange andre måder i vores hverdag, f.eks. gennem den benzin vi bruger i biler. Benzin udvindes fra olie og indeholder derfor kulstof. Når det kommer i kontakt med ilt i luften, så kræver det kun en gnist for at få de to stoffer til at reagere. I reaktionen frigøres energi og CO2:

2 C8H18 + 25 O2 -> 16 CO2 + 18 H2O + energi   Benzin

ilt

gnist

CO2

vand

energi

Som vi har været inde på før (afsnit 2.3), er fossile brændsler dannet ved, at ældgamle alger og planter er blevet begravet dybt nede på havets bund og er blevet presset sammen i millioner af år. Dengang algerne og planterne levede, optog de CO2 fra luften og brugte solens lys til at danne organisk stof. Når benzin brændes af, er det altså sollys bundet i ældgammelt YouTube-video: Hvor stammer varmen fra på Frederiksberg

producerer elektricitet og fjernvarme.

plantemateriale, der frigives og bruges som energi. Samtidig udledes CO2 til atmosfæren.   Se videoen på næste side, som grafisk viser, hvor meget CO2, der udledes verden over hver eneste dag. 49

atmosfæren. En anden udfordring er, at selvom der bliver skabt små mængder kul, olie og gas hele tiden, er det en så langsommelig proces (millioner af år), at den aldrig vil kunne følge med samfundets enorme forbrug af ressourcerne.

OPGAVE: YouTube-video: The world’s CO2 emissions

De fossile brændsler giver os mulighed for at masseproducere ting og sager billigere end nogensinde før, at vi kan flyve hvorhen i verden, det skal være på kort tid, el og varme osv. Men brugen af fossile brændsler har også negative konsekvenser. Mest markant er påvirkningen af drivhusgasser i

Vælg et af de 3 fossile brændstoffer kul, olie og naturgas. Undersøg og kom med 3 eksempler på, hvor brændstoffet findes i verden, og hvordan det udvindes? Lav en tegneserie eller plakat/planche over brændstoffets livscyklus: Fra hvordan det starter med at blive udvundet, til hvad energien ender ud med at blive brugt til - og de mellemliggende processer.

Med den hastighed vi i dag afbrĂŚnder olie, ville man hvert 15. sekund kunne fylde det olympiske svĂ¸mmebassin i New York. Kilde: Flickr, Carbon Visuals

Hvis vi nu løb tør for kul i dag, og der ikke kunne hives flere tønder olie op fra Jordens undergrund, ville

VIDSTE DU, AT... Drivhusgasudledningen er nu så stor, at

det være rigtig gode nyheder for naturen. For så ville der

halvdelen af alt det CO2, der er udledt siden

blive udledt mindre CO2, og den globale opvarmning ville

1750 er udledt de sidste 40 år. Det giver

mindskes. Men for mennesket ville det blive en helt

meget begrænset rum for

anden situation og en uoverskuelig udfordring,

udledninger fremover, hvis det

fordi så stor en del af vores energi kommer fra

politiske mål om højst 2

afbrænding af fossile brændsler.

OPGAVE

graders global Hvis vi blev tvunget til at udnytte andre

opvarmning skal holdes.

former for energi, ville det måske også gå hurtigere i forhold til at få gjort noget ved

Sid I gruppen og skriv

klimaforandringerne. Det vil bl.a.

ned, hvad I i dag har brugt

kræve, at vi i endnu højere grad fokuserer

af maskiner, der kræver af

på at bruge vedvarende energi: Udnytte

energi fra fossile brændsler.

solen, vinden, jordens varme og bølgerne i havet

Hvad med ting der der har krævet

for at generere energi. Det er noget, vi allerede gør,

energi at producere? Kan I nævne

men slet ikke i stor nok en udstrækning til at kunne

tidspunkter og steder, hvor I slet ikke har

dække vores energiforbrug, som det ser ud i dag.

været afhængige af nogen energikilder? 52

Vi bliver flere og flere mennesker på Jorden. I dag er vi over 7 milliarder, og tallet forventes i 2050 at være steget til 10 milliarder.   Som det ser ud nu, kommer verdens befolkning altså til at efterspørge mere energi i fremtiden. Energien skal bl.a. bruges til at generere el og varme til den voksende befolkning, til at producere flere ting og sager og mere mad, samt til transport af flere mennesker og større mængder

AFSNIT 3.4

VEDVARENDE ENERGI

produkter. Problemet er, at meget af den energi, vi bruger, kommer fra kul, olie og naturgas, som forøger atmosfærens indhold af drivhusgasser og bidrager til klimaforandringerne. Det er derfor nødvendigt at tænke i alternative energikilder for at mindske omfanget af klimaforandringerne: Energi, der både er vedvarende, som ikke slipper op, og ikke udleder samme mængde drivhusgasser som fossile energikilder. Figuren på næste side viser, hvordan en voksende verdensbefolkning fører til et stadigt større energiforbrug.

MENNESKETS PÅVIRKNING

Flere mennesker giver et større energiforbrug

Vi bliver flere mennesker på kloden, og det giver et større forbrug af energi.   Den orange pil viser Jordens befolkningstal og den sorte pil viser, hvor meget energi, vi bruger (eﬀektforbrug). Eﬀektforbruget svarer til, hvor meget energi Jordens befolkning bruger hvert eneste sekund.

Kilde: Klimaambassaden, efter DTU, Energi på lager

Solen spiller en rigtig stor rolle, når det gælder om at

Udover drivhusgasudledningen, så er den største forskel

mindske vores afhængighed af fossile brændsler. Solen

på vedvarende energi og fossile brændsler, at kul, olie og

er nemlig den største energikilde, vi har til rådighed på

naturgas fornyes meget langsomt (over millioner af år),

Jorden og er med til at skabe stort set alle de

mens de vedvarende energikilder fornyer sig selv

vedvarende energikilder, vi har til rådighed i dag: Den

hele tiden.

giver lys og varme, laver vind, opvarmer et, og den giver

I Danmark havde vi i 2014 en fortsat

energi til planter.

stigning i brugen af vedvarende energi,

Nogle af de mest kendte teknologier, som bruger

og et lavere forbrug af kul og

vedvarende energikilder til at producere elektricitet, er

naturgas. På den måde blev

bl.a. solceller, vindmøller, vandkraftværker, solfangere og

vores udledning af CO2

geotermi (jordvarme), som i modsætning til fossile

også mindre.

energikilder stort set ikke udleder CO2.

OPGAVE:

Udvælg én konkret teknologi baseret på vedvarende energi (sol, vind, vand, bølger eller jordvarme). Beskriv hvordan teknologien virker og find dernæst 3 fordele og 3 ulemper ved teknologien. Præsentér, hvad I finder ud af, for en anden gruppe. Diskutér i klassen, om der er en Kilde: Flickr

teknologi, som er mest eﬀektiv? 55

MENNESKETS PÃ&#x2026;VIRKNING

Kilde: Flickr, Andreas Klinke Johannsen

OPGAVE: VIND

Det vedvarende dilemma  I Danmark er der rent faktisk sol og vind nok til at dække hele vores strømforbrug ved kun at bruge vindmøller og solceller. På den måde ville vi ikke

være afhængige af at brænde kul af i

Kig på næste sides vindatlas, der viser middelvinden   ved 80 meters højde. Hvor henne vil det være mest   eﬀektivt at placere vindmøller i verden? Forestil   jer dernæst, at I skal lave en reklame for  vindmøller. Find på et godt slogan og gå

kraftværker. Men problemet er bare, at de

derefter ud og tag 3-5 billeder hvor

vedvarende energikilders produktion af

vind indgår, som kan fortælle en

elektricitet er afhængig af tid på døgnet og året, og af vejret:

VIDSTE DU, AT... Grundprincippet i en

Vindmøller er f.eks. afhængige af, at vinden

vindmølle kan i bund og grund sammenlignes med et

blæser og solceller af, at solen

kraftværk - men her er kullet

skinner.

historie. Fortæl sloganet og vis   Derudover så

så billederne for resten

findes der ikke

af klassen, mens I

nogen effektiv måde at

forklarer ideen bag.

lagre hverken vind- eller solenergi på. Vi har altså ikke mulighed for at gemme energien til

skiftet ud med vind. Vinden får

de tidspunkter, hvor det er mørkt eller

vingerne til at rotere, og de driver en

vindstille. Så det vil sige, at hvis vi i

generator, som genererer energi. Processen

Danmark kún skulle være afhængige af vind- og

kan sammenlignes med en dynamolygte på en

solenergi, ville der kun være el i stikkontakterne, når

cykel, hvor lygten begynder at lyse, når hjulet drejer rundt. Når man holder stille genereres der ikke energi, og lygten slukker igen.

solen skinnede, eller når vinden blæste. Så ville fjernsynet gå ud, hvis det blev   57

Gennemsnitlig vindhastighed ved 80 meters højde

MENNESKETS PÅVIRKNING

OPGAVE: VINDMØLLER

12 %

overskyet, og vi måtte nøjes med kold mad, når det blev 1%

vindstille. Indtil videre betragtes de vedvarende

energikilder derfor som ret ustabile og ude af stand til at dække vores energibehov alene.

54 %

10 %

Kul og brunkul Naturgas Vind, vand, sol Affald, biomasse, biogas Olie Atomkraft

Til højre ses Danmarks samlede forbrug af energi i 2013 (det er altså ikke hvad vi selv producerer i

OPGAVE: Gå ind på

Danmark, men hvad vi bruger):

energinet.dk (siden kan ikke åbnes på iPad). Her kan man se et kort over, hvordan elforsyningen i Danmark er netop nu. Hvilke lande udveksler vi elektricitet med? Hvor mange megawatt eksporterer vi, og hvor mange importerer vi netop nu? Og hvor mange megawatt kommer fra vedvarende energi? Stemmer tallene overens med diagrammet over vores energiforbrug på denne side? Hvis ikke, hvorfor? Og hvor kommer atomkraften fra?  Hvorfor både eksporterer og importerer vi energi på samme tid?

16 % Kilde: Klimaambassaden, efter energinet.dk

Batteriproblemet Men hvorfor gemmer man ikke bare den elektriske energi på batterier og så bruge af dem, når man mangler strøm? Problemet med batterier er først og fremmest, at de er meget dyre at lave. Og så fylder og vejer de rigtig meget, hvis de skal rumme en stor mængde energi. Derfor er det ikke umiddelbart en særlig effektiv måde at lagre energien på. Batterier kan dog være en fin løsning til f.eks. cykellygter, computere og sågar elbiler - selvom elbilerne endnu ikke kan køre så langt på et fuldt opladt batteri. 59

Da det er ret svært at

VIDSTE DU, AT...

lagre den vedvarende energi,

En solcelle opfanger solens stråler og laver dem om til elektricitet. De kan både

bruger vi stadig meget fossilt

fungere i store anlæg, de kan sidde på taget af et hus, eller de kan være forbundet til et lille batteri og generere el til din mobiltelefon. Hvis

brændsel, og så importerer vi en hel

solceller skulle dække hele Jordens forbrug af energi, så skulle

del elektricitet fra vores nabolande. Det

man bruge et solcelleareal, der var flere gange større end

sker, når det ikke blæser nok til at holde

Danmark. Men det er selvfølgelig afhængigt af hvor i

vindmøllerne i gang og solen ikke skinner nok til, at solcellerne kan producere strøm til at dække vores

verden de placeres: I Saharas ørken ville det være eﬀektivt, fordi der sjældent er skyer og solen står

energiforbrug.

højt på himlen.

Og omvendt, så er vi på en dag med kraftig blæst nødt til

Hvide overflader reflekterer solens stråler

at eksportere den ekstra energi, som vi genererer, så

næsten lige så godt som et spejl,

andre lande kan bruge den. Derfor er det vigtigt at

mens mørke overflader ‘suger’

samarbejde om energien på tværs af landegrænser, hvad

strålerne til sig og holder på

enten man producerer for meget eller for lidt energi til sin egen befolkning.

Når man afbrænder

Biobrændsel

solceller er sorte og

biobrændsler, bliver der

Der arbejdes meget på at få energi ud af planter eller affald. Det kaldes biobrændsel.   Og faktisk brænder vi allerede affald, halm og træflis af i nogle varme- og kraftværker i stedet for kul.

varmen. Det er derfor,

også udledt CO2 til atmosfæren. For planter og træer indeholder jo den CO2, de har optaget gennem fotosyntesen - og

MENNESKETS PÅVIRKNING

ikke hvide.

det er dén, der udledes, når de brændes af. Man kunne fristes til at tro, at hvis man f.eks. bruger træ som biobrændsel, så skal man bare huske at plante et nyt, for hver gang man afbrænder et, og så vil CO2regnskabet gå op: Der udeledes lige så meget, som der optages. Men mange tænker ikke ind, at det kan tage mange mange år, før det nye træ har vokset sig stort nok til at kunne optage hele den mængde CO2, som der er blevet udledt. I modsætning til fossile brændsler, så kommer energien dog fra planter eller træer, der har levet for nyligt.

YouTube-video: Fermentering på Roskilde Festival

Man kan også afbrænde biogas. Det produceres ved, at man kommer husdyrgødning eller organisk affald i en

Teknologier

tank med bakterier, som spiser det organiske stof og

Bæredygtige teknologier kan flere steder fungere som et

udleder en gas, der kan afbrændes. Det kaldes også

billigere og mere effektivt alternativ til energien fra fossile

fermentering. 20 % af det affald, vi smider ud hver dag,

brændsler; i særdeleshed steder hvor man ellers ikke har

er organisk og kan nedbrydes i naturen. Men i stedet for

adgang til en fast energiforsyning, som i de fattigste dele

at smide det ud, ville det altså det med fordel kunne

af verden. Et andet eksempel kunne være på Roskilde

fermenteres og anvendes som biobrændsel.

Festival, hvor mange kreative og grønne løsninger

Se videoen om fermentering på Roskilde Festival:

afprøves. Tanken er ofte, at teknologierne efterfølgende

MENNESKETS PÅVIRKNING

skal kunne implementeres i områder i verden, hvor man har begrænset adgang til energi. Fossilfri energi har nemlig ofte den fordel, at det kan produceres lokalt og ikke kræver den samme infrastruktur (elledninger osv.) at få op at køre. Festivalen bliver af mange benyttet som en form for bæredygtigt ‘laboratorium’ i forhold til at få genereret vedvarende energi. Som festivalgænger lever man flere dage i træk på en mark, hvor det er nødvendigt at tænke kreativt og anderledes for at kunne få strøm til sin telefon eller lave varm mad; noget der normalt tages for givet derhjemme. Derfor er både festivalen, og en stor del af deltagerne, begyndt at fokusere på, hvordan man kan producere el på alternativ vis, uafhængigt af fossile brændsler. Her ses tre eksempler på, hvordan festival-deltagere selv kan lave elektricitet på forskellige måder uden at bruge el fra en stikkontakt.

MENNESKETS PÅVIRKNING

OPGAVE:

Opgave: Hvor mange forskellige teknologier, som kan generere energi, optræder i videoerne? Beskriv kort hver enkelt teknologi. Kan I forestille jer steder i verden, der kan drage nytte af bæredygtige teknologier som dem på Roskilde Festival? Vil nogle teknologier fungere bedre nogle steder i verden end andre? Hvor og hvorfor? Præsenter hvad I har snakket om for resten af klassen.

4 SUSTAINABLE 2.0

KLIMA KLIMAFORANDRINGER

Kilde: Flickr, klem@s

Efteråret kom meget pludseligt i 2014. September måned så ellers i lang tid ud til at slå alle varmerekorder, og de fleste troede, det ville blive en lang sensommer. Men i slutningen af måneden nåede temperaturen fra den ene dag til den anden ned under frysepunktet flere steder i landet. Det var også et år med voldsomme skybrud, som bl.a. gjorde, at mange danskere kunne vågne op til oversvømmede veje, strømsvigt, vand i kældre, og toge der ikke kørte.

AFSNIT 4.1

UDLEDNINGERNE OG KLIMAET

Samtidig er året registreret som det varmeste på Jorden, siden man systematisk begyndte at måle temperaturen for omkring 150 år siden - og året var sandsynligvis det varmeste i over 4000 år. Men selvom man ikke nødvendigvis kan knytte enkelte skift i vejret direkte til klimaforandringerne, så optræder hændelserne oftere end før, de bliver kraftigere, og menneskets stadigt stigende udledning af drivhusgasser er hovedårsagen.

KLIMAFORANDRINGER

At et enkelt år er det varmeste, er kun en dråbe i havet i forhold til Jordens lange klimahistorie. Mere sigende er det måske, at 14 af de 15 varmeste år i temperaturmålingernes historie er forekommet siden år 2000. Siden

DEFTINITION:   KLIMA OG VEJR

den industrielle

Forskellen på klima og vejr er i bund og grund den periode, som det tager at måle vejrforhold i atmosfæren: • Vejret bestemmes ved, hvordan atmosfæren

revolution og frem til i dag, har den samlede opvarmning været på knap én grad. Og hvis mennesket fortsætter med at udlede drivhusgasser i samme omfang, som vi gør i dag, så vil temperaturen i år 2100 være steget med op mod 4,8 °C sammenlignet med temperaturen før industrialiseringens start i 1700-tallet (FN’s klimapanel, IPCC). Der har altid været store skift i klimaet (se f.eks. bare på istiderne, kapitel 3). Men skiftene ikke sket lige så hurtigt som efter industrialiseringen. Faktisk skal man mellem 2,5 og 5,3 millioner år tilbage i tiden, før man finder et lige så højt indhold af CO2 i atmosfæren. Men dengang var der også meget mindre is på kloden, og havene lå op til 40 meter højere (dmi).

optræder inden for et kort tidsrum.

Udfordringer

• Klimaet er vejrmålinger, der strækker sig over   en længere periode på 20-30 år og viser et

Klimaet er under forandring, og kloden

gennemsnit over, hvordan vejret har været.

bliver varmere - det er der bred enighed om blandt verdens

Når der tales om klimaforandringer, mener man altså skift i vejret over

klimaforskere. Men

en lang periode: Langsigtede ændringer i det gennemsnitlige vejr. 66

klimaforandringerne handler ikke

Som vi kort var inde på i kapitel 2, så

alene om højere temperaturer på

har man i over et helt århundrede

Jorden. Den globale opvarmning

kendt til drivhuseffekten og

påvirker nemlig alt fra vandstand og

menneskets påvirkning af

ekstremt vejr til luftens iltniveau,

kulstofkredsløbet. Men i starten var

issmeltning på Arktis osv. Og alt efter

der ingen, som mente, at det ville få negative

hvor i verden man befinder sig, kan ændringerne i

konsekvenser. I stedet troede man, at et større CO2-

klimaet føre til længere hedebølger, ødelæggende tørker

indhold i atmosfæren kunne være med til at øge

og ørkendannelse, flere voldsomme regnskyl og større

plantevæksten, fordi planterne så ville få mere CO2 at

orkaner, havstigninger og oversvømmelser, mangel på

leve af. På den måde regnede man med, at det også

drikkevand, forsuring af havene, fejlslået høst osv.

ville blive nemmere at forsørge det stigende antal

Forskellige klimaforandringer vil ramme forskelligt, alt

mennesker på Jorden.

efter hvor i verden man lever. Men ét er sikkert: Der vil

Det var faktisk først i midten af det 20. århundrede, at

ske ændringer for både dyre-, plante- og menneskeliv

forskere for alvor begyndte at forstå de negative

over hele kloden.

konsekvenser af global opvarmning. Det

Klik på de 4 ikoner her på siden for at se nogle eksempler på, hvad vi allerede oplever af konsekvenser   som følge af ekstremt vejr.

kan man se på det korte filmklip fra 1958 på næste side fra filmen The Unchained Goddess (på engelsk): “1958 - Global Warming - It's NOT newly known” (YouTube).

KLIMAFORANDRINGER

de værste klimaforandringer kan undgås. Hvis målet ikke

Klima internationalt

overholdes, er der til gengæld stor risiko for, at vi når til

I 2009 var verdens ledere samlet i København til et klimatopmøde kaldet COP15. Her blev lederne

enige om et mål: At Jordens temperatur højest må komme til at stige med 2 °C over det niveau, som temperaturen var på, inden industrialiseringen tog fart for over 200 år siden. For ved en temperatur

OPGAVE:

på under 2 °C mener

Find et eksempel på

man nemlig, at

et punkt, hvor den globale opvarmning sætter nogle selvforstærkende processer i gang, som accelererer klimaforandringerne (uddybes i næste afsnit). Problemet ved COP15 var, at selvom man mellem landene blev enige om, at klimaforandringerne er noget, vi ikke kan løbe fra, så forpligtede man sig ikke til at gøre noget aktivt ved udledningen af drivhusgasser: Der blev ikke lavet nogen bindende aftale om, hvordan udfordringen skal gribes an. Gennemsnitstemperaturen er allerede steget med

ekstremt vejr på nettet. Det kan

omkring 1 °C siden den industrielle revolutions

være orkaner, oversvømmelser,

begyndelse. Og hvis det skal lykkes at overholde målet

hedebølger, tørke eller skybrud. Find så

på 2 °C, bliver udledningen af drivhusgasser nødt til at

en konkret situation, hvor man har været

toppe i 2020 - og blive ved med at falde de næste

ramt af vejrfænomenet. Lav en præsentation

mange årtier frem. Det kan blive ret svært, især fordi

om, hvordan det ekstreme vejr opstår, og fortæl om det konkrete eksempel: Hvad skete der, hvem blev ramt, hvad blev der gjort? Brug f.eks. powerpoint, prezi,

koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren i 2013 nåede et rekordhøjt niveau - og den lader fortsat til at stige.

video, tegninger, plancher el.lign. 69

Internationalt er man blevet enige om, at den globale gennemsnitstemperatur max. må stige med 2°C over, hvad temperaturen var før Udledningerne topper i år 2020

industrialiseringen. Videnskabelige undersøgelser viser, at for at øge udledninger nødt til at toppe i 2020, og derefter skal de falde. Og så er udledningerne i 2050 nødt til at være 40-70% lavere end i 2010, og i 2100 skal de være faldet til 0 % (eller lavere).

Verdens   drivhusgasudledning

40 % reduktion i forhold til udledningen i år 2010

70 % reduktion i forhold til udledningen i år 2010

Kilde: EEA

Gigaton CO2e

vores chancer for at nå 2°C-målet, så er de globale

Selvom man over flere omgange har forsøgt at få en global klimaaftale i stand, så er det ikke lykkedes. Og

Scenarier

man kan ikke spore nogen politisk indsats, når man ser

I FN’s klimapanel arbejder man med fire forudsigelser

på den globale udledning af drivhusgasser - som faktisk

om, hvordan klimaet vil se ud i år 2100. De kaldes for

accelererer! Fra 1970-2000 steg udledningen f.eks. med

‘fremtidsscenarier’, og de går fra det mest optimistiske til

1,3 % om året, mens den steg med 2,2 % om året fra

det mest pessimistiske klimascenarie. Scenarierne

2000-2010.

beskriver sandsynlige udviklinger for Jorden, afhængigt

I december 2015 kommer COP21, som afholdes i Paris,

af hvor mange drivhusgasser vi kommer til at udlede.

hvor verdens lande skal forsøge at nå til enighed om en

I det tempo, vi udleder drivhusgasser med i dag,

global aftale.

bevæger vi os mod det mest pessimistiske scenarie, mener klimapanelet, og hurtige reduktioner er nødvendige for at nå ned på de optimistiske scenarier.

- - - - Højdepunkt for   udledninger - - - - 50 % af 2020-   udledningerne

KLIMAFORANDRINGER

På figuren til højre kan man øverst se det mest

optimistiske scenarie, hvor der kommer til at

Det mest optimistiske scenarie 2081-2100

ske en kraftig opvarmning af Arktis og mindre markante ændringer i resten af verden. I det mest pessimistiske scenarie ses en stor

OPGAVE:

opvarmning i landområderne - og

Se den interaktive figur over scenarierne fra

hele 6-12 °C i den nordligste del af

FN’s klimapanel. Hvorfor tror

Det mest pessimistiske scenarie 2081-2100

kortet.

I, klimapanelet arbejder med flere forskellige scenarier? Hvad menes der med “CO2-budget”? Og hvornår overskrides dette budget i de forskellige scenarier?  Hvordan tror I, at man kan undgå det mest pessimistiske scenarie? Hvad skal der f.eks. ændres i almindelige menneskers hverdag? Tænk på de ting man køber, der bruger energi, og at ting kræver energi for at blive produceret. Indtænk også produktion af de fødevarer, vi spiser - og transporten af dem osv. For alle disse faktorer udleder jo CO2.

Historisk set er det de rigeste landes udledning af

På næste side kan man se et verdenskort,

drivhusgasser, som udgør den største del af menneskets

hvor landenes størrelse ikke svarer til

samlede udledning. Men samtidig er det de fattigste

deres areal men til deres udledning

lande, som rammes hårdest:

af CO2.

• Verdens mest velstående landes udledning er den største, fordi de i flere hundrede år (siden den

OPGAVE:

industrielle revolution) har brændt fossile brændstoffer

Kig på verdenskortet på næste

af for at få energi. Et stort antal af de fattigste lande i

side. Hvilke lande bliver større, og

verden har ikke haft samme mulighed. • Fattigdom gør det sværere at tilpasse sig et anderledes og voldsommere klima.

følge af klimaforandringer som f.eks.

rigtige verdenskort? Er der noget, der

bliver sværere at dyrke jorden. Det kan få enorme konsekvenser for dem, der er

Gå derefter ind på Globalis.dk under ‘statistik’siderne: Vælg “CO2-udslip” under “Klima og Miljø”

oversvømmelser eller hedebølger, fordi det så

overleve.

hvilke bliver mindre i forhold til det undrer jer?

• Udbyttet af landbrug bliver mindre i fremtiden, som

afhængige af landbrug for at

og se på grafen. Hvad viser den?   Klik bagefter på “sammenlign” (i menuen) og vælg “Ekstrem fattigdom” som indikator. Se på hvor meget CO2 de fattigste lande udleder. Hvorfor udleder de den mængde, de gør? Sammenlign så det samlede CO2-udslip for landet med CO2 pr.

indbygger. Er der forskel? Hvis ja, hvorfor?  Find selv andre kategorier, der kunne være gode at sammenligne i forhold til klima og fortæl resten af klassen, hvad I har fundet ud af.

Den globale CO2-udledning

KLIMAFORANDRINGER

Kilde: Views of the World

Udledningen af drivhusgasser fra lande med lav

den økonomiske vækst. Og det vil gøre drastiske

indkomst har faktisk været ret konstant og lav de

reduktioner af drivhusgasser ekstra udfordrende.

seneste år, mens middelklasselandenes udledning, især i Asien, er steget voldsomt siden 1970.

Se grafen på grafen over udledningen af drivhusgasser fra 1970-2010 fordelt på landenes indkomst:

Udledningen for lande med høj indkomst er stor men er stabiliseret inden for de sidste 20 år. En del af stabiliseringen skyldes dog, at mange rige lande har rykket deres produktion af ting og sager til lande med

International transport

lavere indkomst, og at international transport (som de

Lav indkomst

Lavere middelindkomst

Højere

Høj indkomst

middelindkomst

Den store femtidige udfordring er, at den globale middelklasse forventes at vokse eksplosivt frem mod 2030, fra knap 2 milliarder mennesker til 5 milliarder mennesker. Det sker især fordi, denne gruppe bruger mange penge på ting og sager, der udleder drivhusgasser.

Drivhusgasudledninger

rige lande i høj grad står for) ikke tæller med her.

Samtidig ventes jordens befolkning jorden at vokse til ca. 10 milliarder i 2050. Samlet vurderer IPCC, at knap halvdelen af den øgede udledning af drivhusgasser skyldes befolkningstilvækst, og godt halvdelen skyldes

KLIMAFORANDRINGER

Når temperaturen på Jorden stiger, så fordamper der mere vand fra Jordens overflade. Dampen bliver en del af luften i atmosfæren, og vandet kommer ned igen som regn. Så jo varmere det bliver, des mere vand fordamper, og vi får flere og kraftigere regnskyl. Havene bliver også varmere, og det giver flere og voldsommere storme, fordi det er forskelle i luftens temperaturer, som skaber vind. Det kan især kan mærkes ved kystområder.

AFSNIT 4.2

I Danmark har vi hverken flodbløger eller tyfoner, som man

KONKRETE FORANDRINGER

ellers kan opleve andre steder i verden. Men når det bliver varmere, kommer her i stedet til at være mindre sne om vinteren, kraftigere regn året rundt og flere stærkere storme. Et nogenlunde stabilt klima er afgørende for, at vi har gode levevilkår på Jorden - altså et klima der ikke varierer alt for meget i forhold til, hvordan det plejer at være. For en stor del af de ting, som vi foretager os, som f.eks. dyrkning af fødevarer, er nøje tilpasset det lokale klima, så det giver størst muligt udbytte under de vejrforhold, man har i området. Hvis vejret af den ene eller anden grund afviger KLIMAFORANDRINGER

OPGAVE: TILPASNING

voldsomt fra det, man er vant til eller forventer (f.eks.

Kan I komme på andre ting fra jeres hverdag, der

ved pludselig oversvømmelse, tørke, varme eller kulde),

er tilpasset det lokale miljø og klima, og som

så kan man risikere at få en dårligere høst end forventet.

evt. skal ændres under nye og anderledes

Og det kan ende med at få konsekvenser både lokalt,

klima-forhold? Brug 5 min. på at

nationalt og i værste fald globalt, hvis der er mindre mad

brainstorme: Skriv ALLE de ting

tilgængelig end normalt: • lokalt, kan det ramme bondemanden økonomisk, hvis udbyttet er mindre end forventet, og så kan det gå ud over naboerne, hvis de er afhængige af de fødevarer. • nationalt, er det et problem, hvis man ikke kan sikre sin befolkning mad.

rent vand til at drikke og til

ned, I kommer på og snak derefter om dem i

at vande forskellige

klassen.

afgrøder, som vi dyrker for at få mad. Og så har vi brug for vand til at overleve.

• globalt, kan det være problematisk, hvis man som land

I Danmark har vi rent vand i

er økonomisk afhænging af at eksportere fødevarer til

tilstrækkelige mængder. Så heldige er

andre lande. Og det kan på den anden side blive

man ikke alle steder i verden. Og når

problematisk for de lande, der er afhængige af at

temperaturen stiger, fordamper mere vand, og

importere mad, hvis fødevarerne pludselig ikke er der.

de tørre områder i verden bliver endnu mere tørre. For mange mennesker vil det derfor blive sværere at

Vand og klimaforandringer

finde mad til sine dyr, dyrke afgrøder og skaffe rent

Vand er essentielt for vores liv på Jorden. Vi bruger f.eks.

der vil i fremtiden være brug for endnu mere vand.

drikkevand. Og verdens befolkningstal stiger kraftigt, så

KLIMAFORANDRINGER

Kilde: Flickr, Bioversity International

Havstigninger

Hvor store havniveaustigningerne kommer til at være i

En af de klimaændringer, som vi tit hører om i

fremtiden er usikkert. Men FN’s klimapanel mener, at

dagligdagen, er en stigende vandstand i verdenshavene.

hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter i samme

En stigning i havniveauet kan føre store problemer med

tempo som nu, kan et globalt komme til at stige op mod

sig, specielt i lavtliggende områder, fordi der oftere vil

74 cm. ved afslutningen af dette århundrede.

komme oversvømmelser. Nogle områder kan endda

Men man skal huske på, at klimaændringerne ikke

komme til at blive vedvarende oversvømmet.

rammer på samme måde alle steder i verden. I forhold til

Helt overordnet, skyldes den stigende vandstand tre

havstigninger, så kommer den lokale stigning an på

primære faktorer:

havstrømme, stemperaturer og endda også tyngdekraften. Ved Grønland kan man eksempelvis

1. Efterhånden som havene bliver varmere, udvider

forvente en faldende eller uændret vandstand, mens

vandet sig, og det kommer til at fylde mere.

man langs de amerikanske kyster kan forvente

2. Iskapperne på Antarktis og Grønland smelter, så

havstigninger over gennemsnittet. Hertil kommer

vandet løber ud i havet, og havniveauet stiger - det

vandstandsændringer i grundvand, søer og vandløb

samme sker for mange gletsjere i bjergområder.

pga. ændrede nedbørsmønstre, og også stomfloder

3. Der pumpes mere grundvand op til både drikkevand

som følge af ændrede vindforhold.

og vanding af landbrugsarealer, end hvad der siver

Også i Danmark vil vandstanden variere fra sted til sted.

ned i jorden igen (fra regn og vanding mv.). Det

DMI vurderer f.eks., at havniveauet omkring Nordjylland

overskydende vand ender i havet.

vil stige mellem 0 til 1,2 meter frem mod år 2100, mens havet vil stige mellem 0,2 til 1,4 meter i Syddanmark. KLIMAFORANDRINGER

OPGAVE: Figuren herunder viser vandstanden i havene for det mest optimistiske (bål linje) og pessimistiske (rød linje) scenarie i 2100. Hvor meget vil vandstanden være steget med i 2100 fra industrialiseringens begyndelse i midten af 1700tallet i det mest optimistiske scenarie? Hvor meget stiger vandstanden i det mest pessimistiske scenarie? Hvor stor er forskellen på de to scenariers havstigninger?

Kilde: Flickr, Trey Ratcliﬀ

OPGAVE: VANDSTAND

Den is, som findes på verdens

Når havene stiger, kommer det især til at gå ud over de lande, der

bjergtoppe, bliver i dag mange

allerede ligger lavt som f.eks. Bangladesh og Maldiverne. Men også i

steder i dag brugt til drikkevand.

Europa kan det få konsekvenser, hvor Holland f.eks. vil blive særlig udsat.

Men når isen begynder at smelte,

Læs artiklen fra DR:

kan man ikke nå at opsamle

Varmere vejr: Havet kan stige med op til 1,8 meter.

drikkevandet, og nogle steder

Se på det interaktive kort herunder og find ud af, hvilke konsekvenser det

kommer der endda

kan have for henholdsvis Lolland, Holland, Bangladesh og Maldiverne

oversvømmelser, så landsbyer og

ved nogle af de forskellige vandstigninger, som kortet kan vise:

marker kommer til at stå under

Start ved 1 meter. Diskutér hvad man kan gøre for at holde vandet ude,

vand. På den måde kan man

eller hvordan man kan tilpasse sig. Er jeres løsning realistisk alle steder i

miste meget af fremtidens

verden? Hvilke andre udfordringer kan der være?

drikkevand.   På dette kort kan man definere vandstandsnivea uet (i meter)

Faktisk kan man sige, at der både bliver for lidt og for meget vand: For lidt at drikke og vande med og for meget, når områder oversvømmes. Derudover bliver vi flere og flere mennesker på Jorden, og når vandressourcerne forbliver de

samme på Jorden, vil det nogle steder blive sværere at

store søer. På bare én dag faldt der mellem 30-90

få adgang til vand. FN mener, at verdens samlede

millimeter vand i Hovedstandsområdet. Til

vandforbrug vil stige med 30 % frem mod 2030, og at

sammenligning falder der normalt ca. 69

vandmangel kan komme til at ramme 3 milliarder

millimeter i hele juli måned i alt. Botanisk

mennesker. Men verden vil ikke løbe tør. Problemet er

Have blev hårdest ramt, hvor der

bare, om vandkvaliteten er god nok, og om man kan få

den dag faldt 135 millimeter,

fat i tilstrækkelige mængder, når og hvor der er behov

altså næsten dobbelt så

for det.

meget regn, som normalt falder i juli.

Regn over Danmark I Danmark skal vi også vænne os til, at klimaet bliver

VIDSTE DU, AT

mere uforudsigeligt fremover. Vi kan især forvente en større variation i nedbøren (regn, slud, sne eller hagl) og mere ekstremt vejr som storme, skybrud og tørkeperioder.

Der fordamper hele tiden vand fra Jordens overflade. Vanddampen stiger til vejrs og danner skyer. På den måde flytter

Et fingerpeg om, hvad der er i vente, kom med

skyerne vand rundt på kloden. Når skyerne

skybruddet i sommeren 2011, som især ramte

kommer tilstrækkelig højt op i atmosfæren, køles de

Sjælland og Hovedstadsområdet. Her stod veje og kældre under vand, og mange lavtliggende marker blev omdannet til

ned, og vi får regnvejr. Jo varmere det er, des mere vanddamp kan luften indeholde. Det er netop derfor, at vi i fremtiden kan forvente flere og mere voldsomme regnskyl, når klimaet bliver varmere.

Taastrup, 2011

KLIMAFORANDRINGER

Kilde: Flickr, Comrade Foot

Skybruddet var en såkaldt 100-års hændelse; et fænomen der statistisk kun optræder én gang hvert hundrede år. Men med klimaforandringerne kan vi

OPGAVE: KLIMATILPASNING LOKALT Undersøg hvad jeres kommune gør i forhold til klimatilpasning. Start med at

forvente langt flere 100-års hændelser - men

gå ind på http://klimatilpasning.dk

inden for en kortere periode, i takt med at CO2-indholdet i atmosfæren øges. Selvom 2011 er året, der huskes for det voldsomme skybrud, så havde vi faktisk endnu flere skybrud i 2014, dog

VIDSTE DU, AT...

ikke lige så kraftige.

og find evt. andre hjemmesider. De fleste klima-

Lav en video på 1-2 min,

modeller peger på,

der beskriver

at man i den danske

forskellige tiltag.

sommerperiode vil komme til at opleve endnu flere kraftige regnskyl, afbrudt af længere tørre

Der har fra 1874 til 2010

perioder. Mængden af regn, der falder i

været en tendens til stigende

sommerhalvåret, vil sandsynligvis komme til

nedbør i Danmark, både når det

at svare til den, som falder i dag og måske lidt

gælder mængden og intensiteten af

mindre. Vinteren vil derimod blive lidt varmere og

regnen. Det er denne tendens, der ifølge

vådere. Generelt set får vi et svagt tiltagende

klimamodeller vil fortsætte med den globale

skydække, en højere vandstand i havene omkring landet

opvarmning. En af udfordringerne bliver at tilpasse sig den mere ekstreme nedbør (fordi det vil påvirke både by og land, økosystemer og infrastruktur

og flere kraftige storme. Læs om Europas forebyggelse af, og tilpasning til, klimaforandringer på næste sides grafik.

(kloakker, veje og jernbaner)). 85

Kilde: EEA

Er Europa klar til klimaforandringerne? Klimaforandringerne påvirker vores sundhed, økosystemer og

Tilpasning forbereder samfundet på klimaforandringer, mens vi kan

økonomi. Og det bliver en beskostelig aﬀære inden for alle tre

forebygge forandringerne ved f.eks. at udlede færre drivhusgasser.

områder, hvis vi ikke gør noget ved forandringerne.

En kombination af de to ting kan mindske de fremtidige påvirkninger.

CO2 BNP UDEN TILPASNING OG

Skovbrande kan ramme

Oversvømmede floder

EU’s udledning af

EU’s totale ressource-

Flere større ingeniør-

FOREBYGGELSE

et område på omkring

kan give skader på op

drivhusgasser er faldet

forbrug er faldet19 %

virksomheder får op mod

med 19 % (uden import)

siden 2007, og vi er

40 % af deres indtægt

siden 1990, selvom vi er

blevet bedre til at

fra miljø-projekter.

blevet rigere.

genbruge.

INDEN 2100 I EU:

800.000 hektar hvert år. mod 75 mia. kr. hvert år.

Antallet af mennesker

Økonomisk tab pga.

Varme-relaterede

Materialeforbruget er

Beskæftigelse i

Fra 1990-2000 erden

påvirket af tørke kan

havstigninger kan blive

dødsfald kan komme op

inden for EU’s grænser

miljøindustrier er steget

vedvarende

blive forøget med 150

tredoblet til 313 millioner

på 200.000 om året.

faldet med 10 % fra

med 47 % fra 2000-2012

energiproduktion

millioner om året.

kr. om året.

2000-2012.

(1,4 millioner nye jobs).

fordoblet i EU.

SELVFORSTÆRKENDE EFFEKTER

reflekerer hvide overflader solens lysstråler, mens mørke overflader absorberer solens lys og holder på varmen. Is

Klimasystemet er komplekst, og der findes en række

og sne er jo hvidt, og derfor reflekterer det solens

‘selvforstærkende processer’, som ved stigende

lys. Men når det bliver varmere og smelter, så

temperaturer vil føre til, at der kan komme pludselige og

dukker den mørke jordoverflade frem, som

klimaændringer, der forstærker sig selv, og som bliver

opfanger solens stråler, der bliver til

svære at stoppe igen:

varme. Og med mere varme vil mere

Det ses f.eks. i permafrosne områder i Sibirien, hvor

is og sne vil smelte, flere mørke

frosten optør ved opvarmning. Og ved optøningen

overflader dukke frem osv.

mener man, at der frigives store mængder af

Det er den såkaldte

drivhusgassen metan, som ellers har været fanget under

‘albedo’-effekt, der

jorden. Den øgede mængde metan i atmosfæren gør

på den måde

klimaet endnu varmere - så endnu mere permafrost

forøges.

VIDSTE DU, AT Der er siden 1873 foretaget temperaturmålinger over hele Danmark. Målingerne viser, at den

risikerer at optø. Den selvforskærkende effekt kan også ses ved, at et varmere klima får mere vand til at fordampe fra Jorden og havene. Og så kommer der mere vanddamp i atmosfæren, der også fungerer som drivhusgas, og drivhuseffekten forøges igen.   Som vi har været inden på i kapitel 2, så

årlige gennemsnitstemperatur i Danmark er steget med cirka 1,6 °C de sidste 140 år. Det er lidt mere end den gennemsnitlige globale temperaturstigning i samme periode, der er steget med ca. 1 °C. Den kraftigste opvarmning i Danmark har fundet sted gennem de sidste 30 år, hvor temperaturstigningen har været på 0,9 °C Kilde: klimatilpasning.dk

OPGAVE: FØR/EFTER-BILLEDER

og områder som Danmark og

Download app’en “Images of Changes” fra iTunes Store. Følg evt. linket her. App’en viser før/efter-billeder af større forandringer i

Nordeuropa vil opleve endnu mere regn. Det kan mange steder komme til

naturen.

at betyde, at floder vil gå over deres

Kig billederne igennem og vælg 5 forandringer ud, der har

breder, og større områder vil blive

noget med klima at gøre. Find ekstra information om de pågældende forandringer og skriv en kort tekst

oversvømmet fra tid til anden. Samtidigt vil tørre tropiske egne tæt på ækvator (som Afrika og

på 7-10 linjer om hver. Brug derefter et par

Mellemamerika) opleve mindre regn med vandmangel

linjer på at argumentere for, hvorfor I har

eller tørke til følge.

valgt netop de situationer ud, som I har

Over længere tid vil mange bjerggletsjere blive mindre

(f.eks. hvad der gør dem spændende

eller helt forsvinde, og det vil skabe problemer for de

og relevante for jer).

millioner af mennesker, der i dag får deres drikkevand fra

OVERORDNET Helt generelt, så vil

klimaforandringerne gøre, at våde områder bliver mere våde, og tørre områder mere tørre. Men konsekvenserne er forskellige fra verdensdel til verdensdel.

gletsjernes afsmeltning om foråret og sommeren.  I havene vil koralrev, der udgør vigtige økosystemer, blive væsentligt sjældnere. Den stigende mængde CO2 som optages i havet gør, at havet bliver mere surt, og at muslinger og andre skalbærende dyr vil få svært ved at danne skaller. Nogle frygter derfor et kollaps af store marine økosystemer allerede i dette århundrede.

FN’s Klimapanel mener, at fugtige tropiske egne KLIMAFORANDRINGER

Europas klima under forandring Klik på de firkantede bokse og læs hvordan klimaforandringerne rammer forskelligt inden for Europas grænser. I mange dele af Europa vil der komme regn oftere, og den bliver mere intensiv, som kan skabe oversvømmelser. Andre steder vil man få højere temperaturer og mindre regn, som kan betyde, at flere områder rammes af tørke.

€

Eksempler på konsekvenser af klimaforandringerne: • Ændringer i balancen af arter og økosystemer kan have vidtrækkende konsekvenser for miljøet. • En reduktion af regn i Sydeuropa kan gøre det umuligt at dyrke visse afgrøder Kilde: EEA

• Højere temperaturer kan give fremmede invasive arter, der bærer sygdomme, til at migrere nordpå.

Forbrugsmønstrene Hvis vores udledning af drivhusgasser skal reduceres, peger FN’s klimapanel på, at det er nødvendigt at ændre vores i forbrugsmønstre. Det dækker bl.a betydelige kostændringer, brug af produkter med længere holdbarhed, bedre håndtering af affald, ændringer i mobilitetsmønstre (f.eks. flyvning) og tiltag omkring befolkningstilvækst. Det er netop nogle af de emner, vi vil komme ind på i løbet af de næste kapitler.

Kilde: Flickr, Ian

5 SUSTAINABLE 2.0

KLIMA FORBRUG

Kilde: Flickr, Phil Thomas

”Spar på vandet, sluk lyset, skru ned for varmen og drop bilen!” Sådan lyder det ofte, når vi får gode råd om miljøvenlighed og om at leve mere klimarigtigt. Men faktisk er det slet ikke her, de allerstørste udledninger af drivhusgasser sker. Klimavenlig adfærd handler nemlig ikke kun om at huske at slukke computeren efter sig, tage kortere bade og bruge

AFSNIT 5.1

VORES FORBRUG OG KLIMAET

cyklen, når man skal i skole. Faktisk kommer kun omkring 15 % af den enkelte danskers udledning fra sit forbrug af el, varme, benzin og diesel.  Selvfølgelig er vanerne stadig vigtige at huske på. Men i virkeligheden hænger vores største CO2-udledninger sammen med de ting og sager, vi køber, med vores flyrejser til udlandet og med al den mad, vi spiser - især kød. I alt udleder en dansker i gennemsnit 17 ton CO2 om året (inklusiv de ting og sager vi køber, som er produceret i udlandet). På næste side kan du på den interaktive figur se, hvordan vores udledning fordeles.

FORBRUGETS ROLLE

OPGAVE: CO2-FODAFTRYK

Lav en brainstorm i klassen over, hvad kategorien

‘ting og sager’ dækker over. Find bagefter ud af, hvad ‘service og kultur’ dækker over. Hvorfor tror I, ‘service og kultur’ er mere klimavenligt end ‘ting og sager’?

Gå tilbage i gruppen. Tag tallene fra cirkeldiagrammet om danskernes CO2-fodaftryk. Udregn hvor meget de 6 kategorier hver især fylder i procent. Udledningen på 17 ton er 100 %. Hvor meget fylder ‘mad og drikke’, ‘flyrejser’ og ‘ting og sager’ samlet i procent? Sammenlign ‘Mad og drikke’ med ‘Energi’. Hvilken kategori er størst? Overrasker det jer? Hvorfor?   OBS: Tallene i cirkeldiagrammet er for en dansker i   gennemsnit - men udledningen varierer   selvfølgelig fra person til person.

Kilde: Flickr, Jay Parker

Den skjulte udledning Man regner med, at vi i år 2050 vil komme til at være 10 milliarder mennesker på kloden. Hvis man antager, at alle mennesker har ret til (og mulighed for) at udlede lige meget CO2, vil det svare til, at hver person i 2050 højst må udlede 2-3 ton om året, hvis ikke vi skal komme over temperaturstigningen på 2 °C (se sidste kapitel). Det er altså et godt stykke under de nuværende 17 ton.

eller på din mobiltelefon. Det udslip, der sker under produktionen af udenlandske ting og sager tæller altså ikke med i Danmarks CO2-regnskab men i produktionslandets. Hvis man vil regne en danskers egentlige CO2-aftryk ud, er det derfor vigtigt også at tælle den udledning med, som vi er med til at skabe i andre lande: Den udledning, der er skjult, og som vi inddirekte er ansvarlige for. Og så når vi op på

Man kan udregne en danskers gennemsnitlige CO2-aftryk

et CO2-aftryk på de 17 ton

på flere måder. Ofte tager man udgangspunkt i

pr. person som vist i

Danmarks udslip inden for landets grænser, divideret

cirkeldiagrammet.

VIDSTE DU, AT Produktionen af en

med antallet af borgere. På den måde kommer den enkelte danskers udslip i gennemsnit op på 12 ton CO2 om året.   Men når man udregner udslippet på den måde, bliver der ikke taget højde for det CO2-udslip, som vi inddirekte er med til at skabe, når vi køber ‘ting og sager’ importeret fra andre lande: For en stor del af de ting, vi køber herhjemme, er produceret i udlandet. Det kan du f.eks. se, når der står “Made in China” i dit tøj

bærbar computer udleder lige så meget CO2 som det strømforbrug, der kræves for at holde computeren tændt 8 år. Mange udskifter deres computere oftere end hvert 8. år, og der er derfor gode klimafordele i at købe kvalitetscomputere, der kan opgraderes og holde i lang tid i stedet for hele tiden at skulle skifte de billige computere ud. 95

Verdenskortet nederst viser, hvordan forskellige ‘ting og

forbrugere. Tallene, som man kan se på kortet, er de

sager’ rejser på tværs af verden: Varer produceres og

megaton CO2, det har krævet at fremstille de ting, som

udleder CO2 i ét land, mens forbrugere køber dem et

transporteres fra produktionsland til forbrugsland.

andet sted i verden - uden at udledningen følger med. Eksempelvis vil et produkt, der er fremstillet i Kina, men som sælges her i Vesten, tælle med i det kinesiske CO2regnskab, for det er dér, udledningerne er kommet op af skorstenen. Pilene på kortet går fra det land, hvor CO2’en udledes under produktionen, til det land, hvor tingene købes af

• De blå lande (f.eks. Kina, Rusland og Mellemøsten) producerer ‘ting og sager’ billigt og eksporterer dem til de røde landes forbrugere. • De røde lande (f.eks. Europa, USA, Japan) importerer varer, som har udledt CO2 andre steder i verden. Det er lande, hvor indbyggerne har et højt forbrug af materialle ting og sager.

Kilde: PNAS

Hvis man igen tager Kina som eksempel, så udleder

Så selvom der i dag er store stigninger i CO2-

landet store mængder CO2, fordi mange forbrugere i

udledningen fra lande som Kina og andre asiasiske

Europa og USA får ting og sager herfra. Kinas CO2-

lande, så kommer meget af det i virkeligheden fra

udledning pr. person bliver altså rigtig høj, fordi et højt

produktionen af ting af sager, som vi

forbrug af ting og sager i Danmark er med til at få Kinas

efterspørger.

udledning op - også selvom en kinesers forbrug er

Mange rigere lande her i vesten flytter

forholdsvis lavt i forhold til vores (Kinas voksende

en del af deres produktion til de

velstand bidrager dog til, at kinesernes eget forbrug

steder i verden, hvor det er

vokser).

billigt og effektivt at producere. Og udledningerne følger med.

OPGAVE: Energiforbruget er tit det, der fokuseres på, når man taler om klima. Men faktisk fylder det kun 15 % af en danskers CO2aftryk i gennemsnit. Derfor er der rigtig

mange andre steder, hvor man kan sætte ind https://flic.kr/p/Egh5P

for at nedbringe sin udledning.

Et tøjfirma markedsfører sig som amerikansk, mens vareproduktionen foregår i Kina. Kina er på den måde ansvarlig for en udledning, som til en vis grad     skyldes den amerikanske efterspørgsel.

Hvad vil I kunne gøre for at mindske jeres CO2udledning? Lav en video på mellem 1:30 - 2:00 minutter der fortæller, hvad gruppen kan gøre for at mindske den skjulte udledning.

Energiforbrug

ud med et nyt, der har energimærke A+++, som umiddelbart kunne lyde mere klimavenligt, så er der

Selvom vores direkte (ikke-skjulte) energiforbrug (el,

ikke taget hensyn til den udledning, der sker ved selve

varme, brændstof) ikke fylder så meget for vores samlede CO2-aftryk, som man måske skulle tro, er det selvfølgelig et rigtig fint sted at skære ned. Men man skal passe på, at reduktionen her ikke fører til, at den skjulte udledning stiger i stedet: • Hvis man f.eks. begynder at skrue ned for radiatorerne oftere end før eller at slukke for alle stikkontakterne, når man tager hjemmefra, så skærer man ned på sit energiforbrug og får et lavere CO2-aftryk, regningerne bliver mindre, og man sparer penge. Men hvis man så går ud og bruger de optjente penge til at købe en ny computer eller en flybillet, vil det ikke være en fordel for ens CO2-aftryk - tværtimod.

produktionen af det nye køleskab. Skjult udledning kan være svær at gennemskue. Specielt når vi står nede i butikken og skal købe forskellige ting og sager, kan det hurtigt blive ret kompliceret at overskue klimapåvirkningen, når udledningen hænger sammen med, hvordan de produceres et helt andet sted i verden. Men det er værd at tænke over, inden man går ud og køber nyt. For ens CO2-aftryk bliver hurtigt højere, hvis man bliver ved med at købe nye ting i stedet for f.eks. at få sine gamle ting til at holde lidt længere tid. Der er altså et rigtig stort potentiale i at reducere sit CO2udslip, hvis man bare er villig til at lave om på sit forbrug. Læs de to artikler:

• Et andet eksempel er, hvis man vil skifte gammelt elektronik eller hvidevarer ud for at få noget nyt, der er mere energirigtigt, for det kan også påvirket CO2aftrykket negativt. Skifter man f.eks. sit gamle køleskab

• Hvem har ansvaret for brug og smid væk-kulturen?  • Politikere og miljøfolk: Slut med varer, der har indbygget forældelse

FORBRUGETS ROLLE

OPGAVE:   Hvad er problemet med ‘forbrug og smid væk’kulturen og varer med ‘indbygget forældelse’ i forhold til CO2-aftrykket? Hvorfor er det bedre at købe ting i bedre kvalitet, der holder længere? Til højre kan kan man se et billede af et teenageværelse. Der er enormt mange ting derinde, og der er brugt rigtig meget energi på at producere det hele. Hvis man skal lave et CO2regnskab, er man er nødt til at tælle alle sine ting med fra værelset.  Ligner billedet jeres værelse? Hvordan adskiller det sig? Hvad kunne undværes? Hvis man skulle skære det helt ind til benet, hvad har man så egentlig brug for, for at kunne leve som en helt almindelig teenager i dag?

Kilde: Flickr, Gennie Staﬀord

OPGAVE: Gode råd

Find flere eksempler på, hvad reuse, reduce og recycle kan være. Find

Der er tre hovedpointer, som man først og fremmest kan

på 5 konkrete ting inden for

tænke over, hvis man vil leve mere klimavenligt i hverdagen:

hver kategori. Lav en visuel   flaskeautomaten,

præsentation over

så ressourcerne kan

eksemplerne.

genbruges. Og så køber

jeg altid noget, der kan

repareres, hvis det går i stykker.”

Man kan opstille mange gode råd til at

få skåret ned på sin CO2-udledning i

Her er forskellige eksempler på de tre pointer:

hverdagen. Her er nogle af dem:

• Reducér: “Behøver jeg virkelig at købe denne her

Køb service: Som vi har set i cirkeldiagrammet

bluse, og kunne jeg rejse mere lokalt end at flyve til Thailand?”

tidligere, så udgør ‘service og kultur’ en ret lille del af vores udledninger, også selvom en gennemsnitsdansker

• Genbrug: “I stedet for at smide de her cowboybukser

oven i købet bruger hele 20 % af sine penge her. Så det

ud, kan jeg måske reparere lynlåsen eller købe nogen,

er en af de kategorier, der udleder mindst CO2 i forhold

der allerede er brugt.”

til, hvor mange penge vi bruger. Derfor kan vi ofte bruge

• Cirkulér: “Jeg afleverer pantflaskerne i

mange penge på sevice og kultur, uden at det udleder FORBRUGETS ROLLE

100

særlig meget CO2. Man kan f.eks. tage i biografen, til koncert eller på restaurant lidt oftere i stedet for at købe ting og sager, som man måske alligevel ikke skal bruge til noget. Service er også at købe ydelser som rengøring, vinduespudsning, håndværkere osv.

Smid ikke mad ud: Det samlede madspild i Danmark svarer til en udledning på godt 0,5 ton CO2 per dansker om året. Det svarer til et almindeligt elforbrug uden elvarme. Og fordi mad helt generelt har en meget høj udledning per krone, vil det være effektivt for sit CO2-

Køb kvalitet: Kvalitetsvarer indeholder normalt mere innovation, håndværk og service end andre varer - og holder for det meste også længere. Samtidigt er kvalitetsvarer ofte mulige at videresælge, og de er på den måde generelt mere ressourcebesparende. Så det er en god idé at købe ting af bedre kvalitet, som man har råd til, og i det hele taget at købe færre ting.

aftryk at smide mindre mad ud (kapitel 8 giver flere eksempler på, hvorfor det er en dårlig idé at smide mad ud).

Flyv mindst muligt: Flyrejser er blandt de aktiviteter der udleder allermest CO2, og det kan derfor være vigtigt for sit CO2-aftryk at overveje, om man f.eks. ville kunne nyde sin ferie i et sommerhus i Norden i stedet for at flyve

Spis mindre kød: Noget af det bedste, man ellers kan

sydpå eller tage en smuttur til London.

gøre for klimaet, er at spise mindre kød, især det fra køer

Køb og sælg brugt: Som det fremgår handler

og grise, som vi kommer nærmere ind på i fødevarekapitlet, kapitel 8. Så et mindre kødforbrug en effektiv vej til at mindske sin udledning. Danskerne er nemlig blandt de mest kødspisende folk i verden (se evt. kapitel 8), så der er et stort potentiale i at skære ned her.

klimavenlig adfærd meget om at mindske sit ressourceforbrug. Køb og salg af brugte ting og sager, forlænger levetiden på varerne, hvilket fører til mindre ressourceforbrug og en lavere udledning.

FORBRUGETS ROLLE

101

Kilde: Flickr, USDA

Når man bor i Danmark, er der stor forskel på, hvad man køber og bruger sine penge på. Derfor er der også rigtig stor forskel på vores CO2-aftryk. I dette kapitel skal I møde fire husstande, som, med udgangspunkt i rådene fra sidste afsnit, er blevet fulgt tæt og har fået kortlagt deres CO2udledning ud fra deres forbrug. Husstandene dækker over to børnefamilier, et ældre ægtepar og en studerende:

AFSNIT 5.2

FIRE FAMILIERS  CO2-AFTRYK

• De velhavende bedsteforældre • Den kreative byfamilie • Den studerende • Den aktive forstadsfamilie De tre familier og den studerende blev bedt om at registrere, hvad de brugte deres penge på. På den baggrund blev deres CO2-aftryk opgjort. Det viser sig, at de har vidt forskellige forbrugsmønstre og udleder mellem 13 og 31 ton CO2 pr. person. Alle familierne har et unikt forbrug, men de fire husstande repræsenterer nogle generelle tendenser i det danske samfund. FORBRUGETS ROLLE

103

De velhavende bedsteforældre Den første husstand er de velhavende bedsteforældre, som bor nord for København i en stor landejendom på 275 m2 lidt uden for Helsinge. Der er en landlig idyl med udsigt til marker på husets ene side, mens der på den anden side ligger et hyggeligt lille villakvarter. Begge bedsteforældre er pensionerede, men meget aktive: Bedstemoren passer ofte nogen af deres ni børnebørn, der bor i Hovedstadsområdet, og bedstefaren er frivillig i forskellige projekter i København. Men i og med at de bor landligt, og fra tid til anden laver ting hver for sig, har de også to biler, så de kan komme rundt i landet. Men de tænker miljøbevidst, og derfor kører bilerne langt på literen i benzin. Når de skal handle ind, køber de økologiske varer. Alligevel har de hver især et CO2-aftryk, der er næsten dobbelt så stort som en gennemsnitsdanskers. For de rejser en længere tur med fly en gang om året, køber masser af gaver til børnebørnene, og elsker at nyde livet.

FORBRUGETS ROLLE

Kilde: Flickr, Steven Feather

Det at ‘nyde livet’ forbinder de i høj grad med at bruge

Samtidig er huset rigtig stort til to personer, for deres

penge på forbrug af ting og sager. Og deres største

børn er jo voksne og er flyttet hjemmefra for mange år

udledning kommer da også fra, at de har rigtig mange

siden, men bedsteforældrene har ikke lyst til at flytte til

penge til forbrug, efter deres faste regninger er betalt.

noget mindre. Så huset kræver en del energi at opvarme,

Bedsteforældrene har nemlig sparet op til deres

når man ikke bor flere, og det skal også vedligeholdes.

alderdom og kan i dag stadig opretholde det forbrug,

Havde det været en større familie, der boede i huset, ville

som de havde, mens begge arbejdede.

udledningen skulle deles ud på flere personer, og den

CO2-udledning pr. person i ton

Bedsteforældrenes

enkeltes CO2-aftryk ville blive mindre.

Den enkelte husstands CO2-aftryk er delt op i de kategorier, som også var med i cirkeldiagrammet i begyndelsen af sidste afsnit. Kategorierne bliver her vist i søjlediagrammer, fordi det på den måde er lettere at sammenligne familiernes aftryk med hinanden. HUSK: Udledningen er ikke et udtryk for husstandens samlede udledning men er opgjort pr. person i husstanden.

105

Til gengæld bruger bedsteforældrene mange penge på

lejlighed på 120 m2 i hjertet af København. Familien har

service og kultur, og det er ikke lige så klimabelastende

et meget lavt CO2-aftryk i forhold til

som at købe ting og sager. For service er ikke noget, der

gennemsnitsdanskeren.

skal produceres. F.eks. spiser bedsteforældrene ofte ude, de tager i teateret og går i biografen med

De har et lille sommerhus på 45 m2, som netop er blevet udvidet med 30 m2 ekstra. Udvidelsen er lavet af

børnebørnene.

håndværkere; så i stedet for en gør-det-selv-løsning, er

Selvom bedsteforældrene ser sig selv som miljø- og

det en serviceydelse, de har købt, og det er godt for

klimabevidste, har de i bund og grund et stort CO2-

deres CO2-aftryk, fordi det er kvalitet, der ikke skal laves

aftryk, fordi de har mange penge at bruge af. Faktisk

om: Hvis man vælger en gør-det-selv-løsning, kan man

kunne bedsteforældrenes CO2-aftryk på køb af ‘ting og

nemlig risikere, at det man har bygget efter bare få år

sager’ have været langt højere, hvis de købte flere billige

ikke holder længere. Så skal det hele skal laves om, og

og uholdbare varer i stedet for kvalitet, som holder

det kræver ofte nye materialer, der skal produceres.

længere tid.

Familien har en gammel bil, som de har været bange for

Fordi bedsteforældrene er meget ressourcestærke og

ville bidrage negativt til deres CO2-udledning. Men fordi

har mange penge at købe ting for, så er deres samlede

de kun kører omkring 12.000 km. om året, fylder den

udledning høj.

ikke meget i deres samlede CO2-aftryk.

Den kreative byfamilie

De flyver heller ikke. Sidste gang, de var ude at flyve, var

Den kreative byfamilie består af et forældrepar og deres to børn. Begge forældre er skuespillere, og de bor i en

til Sydamerika for fem år siden, og det er rigtig godt for deres CO2-aftryk. Når de skal på ferie, tager de i stedet

FORBRUGETS ROLLE

106

rundt i Danmark - for det meste i deres sommerhus eller

klimaet, fordi de undgår madspild, som ellers er et

på Bornholm.

udbredt problem i Danmark.

Derudover er moren vegetar, og selvom faren og

Selvom familien har mange penge at kunne forbruge af,

børnene godt kan lide at spise kød en gang imellem, så

så køber de ikke særlig mange ting og sager. Og de ting,

spiser familien ca. 75 % mindre kød pr. person, end en

de køber, er af rigtig god kvalitet. Derfor holder det også

dansker gennemsnitligt gør. Og kødforbruget er noget,

længere, og det gavner klimaet, fordi de ikke hele tiden

der virkelig har betydning for det samlede klimaaftryk,

skal ud at købe nyt.

fordi produktionen af kød udleder rigtig meget CO2. De smider heller ikke ret meget mad ud men gemmer det i

CO2-udledning pr. person i ton

Byfamiliens

stedet, så de kan spise det en anden dag. Det gavner

107

Den højtflyvende studine Den studerende går på Journalisthøjskolen i Århus, hvor hun bor alene på et lille kollegie-værelse. Hendes energiforbrug er meget lavt, hvis man sammenligner med gennemsnitsdanskerens, fordi hun bor småt og ikke skal bruge meget energi på opvarmning og el. Hun er på SU, så hun har et ret lavt beløb til forbrug om månededen, og hun køber stort set ikke andet end mad, tøj og sminke. Men hun køber ret meget tøj, og faktisk mere end hun får brugt, og det bidrager negativt hendes CO2-aftryk. Til gengæld spiser hun ret klimavenligt. Alligevel er hendes madudledning stadig tæt på gennemsnitsdanskerens, fordi hun har svært ved at købe mad i mængder, der passer til en husstand på én person. Mange ting sælges nemlig billigere i større mængder, som passer til en familie: “Køb 6 æbler for 3 æblers pris” eller “Køb 2 kg. oksekød og spar 50 kr.” osv. Derfor kan mange, der bor alene, ende ud med at have FORBRUGETS ROLLE

Kilde: Flickr, Farrukh

et ufrivilligt stort madspild, både fordi det er billigere at

oplevelser, men på den anden side er det meget

købe store mængder, og fordi nogle varer slet ikke er

problematisk, fordi det udleder mange drivhusgasser.

mulige at købe enkeltvis.

Pga. hendes lave indkomst og hendes mange flyrejser, er

Hun rejser også meget. Faktisk rejser hun så ofte, hun

hun den af alle husstandene, der udleder allermest CO2 i

kan komme til det, og med fly hver gang. Det giver

forhold til, hvor mange penge, hun har til rådighed om

hende en rigtig stor udledning!

måneden.

Hun er et eksempel på en tendens, der ses hos mange

Den aktive forstadsfamilie

unge i dag, som er meget internationalt orienterede og gerne vil rejse. På den ene side er det positivt, fordi man

70‘er-hus på 148 m2 i Værløse. Familien består af et

CO2-udledning i ton

Den studerendes

kan åbne sit verdenssyn og få nogle nye kulturelle

Fjerde husstand, den aktive forstadsfamilie, bor i et

109

forældrepar og deres to børn: En dreng og en pige.

De køber for det meste kun de mest nødvendige ‘ting og sager’ - som i deres tilfælde især er udstyr til deres

Familien har en gammel stationcar, som de kører landet

fritidsaktiviteter, som de går meget op i - og så er det

tyndt i, og den sluger rigtig meget benzin. Og de har i det

ofte af høj kvalitet, og en del er købt brugt. Men ellers

hele taget et ret højt energiforbrug.

køber de ikke så meget.

Alligevel har familien et lavt CO2-aftryk i forhold til

Læs artiklen om familien:

gennemsnitsdanskeren. Familien spiser begrænsede mængder kød og køber økologiske fødevarer af god kvalitet. Det giver en lav CO2-udledning fra mad. Derudover flyver de næsten

“Familien Asholt sparer seks ton CO2 pr. familiemedlem”.    Og farens egen kronik “Opgiv pakkekalenderen”.

CO2-udledning pr. person i ton

Forstadsfamiliens

aldrig, fordi de ofte holder ferie i Skandinavien.

110

Familieforskelle

hun har en ret høj udledning, fordi det, hun bruger penge

Når man sammenligner familierne, skal man huske på, at udledningerne er delt ud pr. person i den enkelte husstand. Så selvom både den kreative byfamilie og den aktive forstadsfamilie lever ret klimavenligt, er en anden grund til deres relativt lave CO2-aftryk også, at begge familiers samlede udledning skal deles ud til 4 personer. Så den energi, der bruges til opvarmning eller til at holde køleskabet i gang, fordeles altså ud på flere personer, når man er en større familie, der sammen bruger tingene.

på, er meget energikrævende: F.eks. flyrejser. Omvendt har den kreative byfamilie et stort forbrug, men de ikke bruger så mange penge på ting og sager (og det, de nu engang køber, er kvalitet), og de flyver ikke. Så i alt udleder de kun halvt så meget CO2 pr. person som den studerende. På næste side ser man CO2-udledningerne for familierne og for gennemsnitsdanskeren. De er vist i et søjlediagram, så man let kan sammenligne dem.

F.eks. deler man tit ét TV i en husstand på fire, mens

Hver dansker udleder i gennemsnit 17 ton drivhusgasser

man i en husstand på én person ikke deler CO2-

om året inklusiv forbruget af importerede varer. Og vi ved,

udledningen fra TV’et med andre. Udledningerne fra

at det tal skal ned på 2-3 ton pr. år inden 2050, hvis vi

produktionen af TV’et fordeles derfor i fire dele hos den

skal leve op til anbefalingerne fra FN’s klimapanel om at

større familie, mens den enlige står for udledningen

holde temperatur-stigningen under 2 °C. Udvikling og ny

alene.

teknologi kan få os et godt stykke hen ad vejen, men der

Den store forskel i de fire familiers udledninger viser, at det ikke alene er størrelsen på ens forbrug, der har

vil også være behov for store adfærdsændringer i det kommende årti.

betydning, men også hvad man forbruger. Den studerende har et lavt forbrug, fordi hun er på SU. Men FORBRUGETS ROLLE

111

112

CO2-udledning pr. person i ton

De fire familier og gennemsnitsdanskerensâ&#x20AC;¨

OPGAVE: FAMILIERNE Hvad er det, der gør, at de forskellige husstande hver især har højt/lavt CO2-aftryk? Kom med eksempler fra teksten. Hvorfor er dyre kvalitetsvarer bedre for klimaet end billige uholdbare varer?   Hvad kan den studerende gøre for at mindske sit madspild?  Forklar hvorfor bedsteforældrene har et lavere CO2-aftryk pr. krone end gennemsnitsdanskeren.  Hvad kan de fire husstande hver især gøre for at mindske deres CO2-aftryk?

? FORBRUGETS ROLLE

Kilde: Flickr, Marcie Casas

113

6 SUSTAINABLE 2.0

KLIMA NATURRESSOURCER

Kilde: Flickr, K.H.Reichert

Vi køber i stigende grad mere eller mindre unødvendige ting og sager: iPads, sko, mærkelige gadgets, møbler, mad, havenisser, flere par sko, nyt tøj der måske kommer til at ligge bagerst i skabet, computere osv. Det hele kræver naturressourcer til både at producere og at transportere rundt i verden. Vi forbruger mere, og så bliver vi samtidig flere og flere mennesker på kloden: I 2050 regner man med, at Jordens

AFSNIT 6.1

PRES PÅ RESSOURCERNE

samlede befolkningstal er nået helt op på 10 milliarder - og med den stigende vestand er det især middelklassen, der vokser. På den måde får flere mennesker i verden råd til at købe endnu flere ting og sager. Så antallet af forbrugere stiger altså, og de efterspørger flere produkter, der kræver flere naturressourcer at producere. Det er et problem, fordi mange naturressourcer er begrænsede. Vi kan altså risikere at løbe tør, hvis vi bruger alt for mange af dem. Især mange råstoﬀer er under pres, som vi vil se senere i afsnittet.

NATURRESSOURCER

115

Hvad er naturressourcer? Mennesket bruger naturressourcer til rigtig mange ting i hverdagen. For i bund og grund er naturressourcer en overordnet betegnelse for alt det, vi får fra Jorden, og som vi kan bruge til et eller andet. Eksempelvis bruger vi træ og fossilt brændsel til at producere energi, vi bruger metaller, når der skal fremstilles computere og cykler, og andre naturresourcer spiser vi for at få energi. Naturressourcer er f.eks. træ, kul, jern, korn, vand, bomuld, tomater, guld osv. Sagt på en anden måde: Naturressourcer indgår i stort set alt, hvad vi anvender og omgiver os med. De har derfor en stor betydning for vores dagligdag og trivsel, og vi bruger enorme mængder af dem. Nogle naturressourcer er uendelige og fornyer sig selv. Andre er begrænsede og forsvinder over tid (de begrænsede ressourcer er altså dem, der udtømmes hurtigere, end de kan regenereres).   Nogle ressourcer bliver brugt igen og igen (genbrug/ genanvendelse), mens andre går til spilde, efter at man har brugt dem første gang.

Kilde: Flickr, Mr Thinktank

NATURRESSOURCER

116

Her er nogle eksempler på begrænsede og

ikke umiddelbart begrænsede ressourcer, fordi de

ubegrænsede ressourcer:

løbende fornyes. Vand er dog en begrænset ressource

• Metaller gendannes ikke. Så når metallerne ikke længere findes i jorden, eller bliver for dyre at udvinde, må de hentes i allerede brugte ting eller i affald.

Derfor er de begrænsede.

OPGAVE:

•Kul, olie og naturgas dannes af gamle dyre- og planterester. Men fordi det sker over en periode på flere millioner år, ses de også som

Forestil dig, at der

begrænsede ressourcer.

skal laves et glas jordbærmarmelade. Hvilke naturressourcer skal man bruge

•Træer, planter og drikkevand er

nogle steder i verden: Selvom 88 % af verdens befolkning har en forsyning af rent vand, så har godt 750 millioner mennesker ikke adgang til rent drikkevand (kilde: Udvikling).   Det samme gælder for træer, fordi der mange steder fældes og afbrændes flere træer og skov, end der plantes: Hvert år forsvinder ca. 5,2 millioner hektar skov på globalt plan. Det er et areal, som svarer til lidt mere end Danmarks samlede størrelse - og det er selvom man medregner ny skovbeplantning (Kilde: Sustainable.dk). Mange samfund i verden er baseret på at bruge enorme

til at producere det? Oplist de

mængder råstoffer, også flere end hvad naturen

vigtigste ressourcer, og indtænk

producerer - specielt i de rigeste lande. Det betyder, at vi

både marmeladen, glasset, låget og

udnytter naturressourcerne ubæredygtigt, og at der

transport. Hvilke af ressourcerne er

kommer et pres på de ressourcer, som ikke kan nå at

begrænsede, og hvilke er ikke? Kan nogle af

blive gendannet, så de kan ende med at slippe op.

ressourcerne genbruges? Find selv et eksempel på en anden ting der består af forskellige naturressourcer og forklar det lignende forløb.

117

HVAD EN AMERIKANER I GENNEMSNIT FORBRUGER Nikkel (Ni)

AF RÅSTOFFER GENNEM SIN LEVETID

58,4 kg

(77,8 år)

Når noget er bæredygtigt, betyder det, at vi udnytter en

Tin (Sn)

15 kg

Antimon (Sb)

Tantal (Ta)

ressource eller et råstof på en måde, så det for fremtiden

Sølv (Ag)

7,13 kg

1,58 kg Galium (Ga)

180 g

Kobber (Cu)

vil være lige så tilgængeligt som det nu. Hvis man Bly (Pb)

410 kg

Guld (Au)

48 g

Rhodium (Rh)

Indium (In)

32 g Uran (U)

5,96 kg Germanium (Ge)

10 g

vilkår. Hvis noget er ikke-bæredygtigt, så udtømmes ressourcen med tiden, og den vil blive sværere og sværere at få fat på: Man nedslider naturen, så man er

Zink (Zn)

349 kg

nødt til at flytte andre steder hen for at finde nye forekomster af ressourcen - eller finde på et alternativ. Langt de fleste ting og sager, vi køber, er sat sammen af

Krom (Cr)

Fosfor (P)

som bæredygtigt. Bæredygtighed betyder altså, at omfang, så fremtidige generationer kan have de samme

Hafnium (Hf)  Ingen data

630 kg

f.eks. fælder et træ men planter et nyt, så kan det ses nulevende generationer opfylder sine behov i et

Platin (Pt)  45 g

Bæredygtighed

mange forskellige råstoffer, og råstofferne er igen sat

131 kg

sammen af forskellige kemiske grundstoﬀer - som vi kender fra det periodiske system. På næste side kan

8322 kg

KILDE: Klimaambassaden,

* Proportioner er ikke

efter NewScientist

korrekt målestoksforhold

Aluminium (Al)

du se, hvordan vi gennem tiden har brugt flere og

1576 kg

flere grundstoffer i takt med den teknologiske udvikling. 118

ANTALLET AF GRUNDSTOFFER, DER BRUGES I INDUSTRIEN, ER STEGET I TAKT MED DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING

Kilde: Klimaambassaden, efter geus.dk

ÅRSTAL

119

Slipper ressourcerne op? Det er ikke nogen hemmelighed, at råstoffer som guld, olie, zink, og andre råstoffer som platin (der bruges i biler) og tantal (i elektronik) ikke vil vare evigt. Så man er nødt til at tænke over, hvor længe råstoﬀerne vil holde, når vi bruger dem i det tempo, som vi gør nu.  På næste side er en infografik, der viser forskellige naturressourcer, som ikke kan gendannes, og som vi ikke forbruger bæredygtigt. De har en begrænset levetid, og på grafikken kan man se, hvor mange år den enkelte naturressource ca. har tilbage, inden vi løber tør. Hver søjle i diagrammet repræsenterer et råstof og viser, hvor mange år ressourcen har tilbage, hvis vi fortsætter med at forbruge den i samme hastighed, som vi gør nu. Figuren tager udgangspunkt i de nuværende råstofreserver, så der tages ikke hensyn til, at man kan finde nye reserver i fremtiden. Der tages heller ikke hensyn til, at fremtidige teknologier kan kræve flere/færre råstoffer. Klik på figuren for at få den i fuld skærm. NATURRESSOURCER Kilde: Flickr, Keoni Cabral

120

Hvor mange år er der tilbage?  Klik på figuren og zoom ind I en kobbermine skal der i gennemsnit knuses 1 ton sten for at udvinde 20 kg kobbermalm, som i sidste ende bliver til 6 kg af metallet kobber. Der skal altså være 0,6 % kobber i et område, før det kan betale sig at udvinde det.  Kobber er en begrænset ressource. Så jo mere kobber vi bruger i vores ledninger og kabler, des mindre vil forekomsten og tætheden af kobbermalm blive i verden, og så skal der knuses endnu flere sten for at få den samme mængde kobber. Det vil kræve rigtig meget energi. Derudover er minedriften et indgreb i landskabet, som ofte er ledsaget af forurening af drikkevand, udslip af tungmetaller og andre former for forurening. Som det ser ud nu, er der på verdensplan en eksplosiv vækst i vores ressourceforbrug, og det lægger et stort pres på ressourcerne. Derfor er det vigtigt, at vi genbruger flest mulige af de begrænsede ressourcer.

OPGAVE: Linkene nedenfor viser eksempler på nye former for ressourcemotiveret kriminalitet. Læs disse artikler:  • 400 kilo kobberkabel stjålet i nat: Problemer for S-togene  • Der bliver stjålet flere og flere kabler • Skrottyve har fået smag for skulpturer Argumenter for hvordan det kan være, at det i dag er blevet attraktivt for kriminelle at stjæle ressourcer, som der ikke tidligere har være et incitament for at stjæle? Hvordan forsøger DSB at komme tyverierne til livs? Hvad bestemer, hvor meget en ressource skal koste? Inddrag cirkeldiagrammet fra sidste side i besvarelsen. 122

OPGAVE:

Et ‘økologisk fodaftryk’ er en målemetode til at vise, hvor meget af naturens ressourcer et menneske bruger ud fra den måde, vi lever på. Læs artiklen:   Fra i dag kører vi med overtræk på jordens ressourcer. Find en computer (linket herunder fungerer ikke på iPad) og gå ind på hjemmesiden, hvor du kan beregne dit økologiske fodaftryk: http://footprintnetwork.org/en/index.php/GFN/page/ calculators/ Beregneren er på engelsk, så hjælp evt. hinanden i gruppen med at oversætte. Vælg Schweiz som hjemland (der er kun få lande med på kortet, og Schweiz’ forhold er det land, der minder mest om Danmarks af dem, man kan vælge). Diskuter i gruppen, hvordan I kan få jeres økologiske fodaftryk længere ned.

NATURRESSOURCER

123

OPGAVE: Når man står nede i en butik, kan det være umuligt at gennemskue hvilke naturressourcer, der er blevet brugt til at fremstille de ting, som står på hylderne. Noget af det, der kræver rigtig mange ressourcer at producere, er elektronik: For at producere en bærbar computer, bruges der f.eks. omkring 49 forskellige råstoffer! Råstofferne udvindes fra miner rundt omkring i verden, og så skal de forarbejdes, inden de kan bruges i computeren, der

AFSNIT 6.2

ET PRODUKTS  LIVSCYKLUS

samles i Kina, som man kan se på kortet på næste side. På kortet ser det ud til, at råstofferne sendes direkte fra det enkelte land, hvor råstofferne er udvundet, og videre til Kina. Men i virkeligheden er det slet ikke så simpelt. Silicium, der udvindes i miner i Brasilien, bliver f.eks. transporteret på kryds og tværs mellem fabrikker i Tyskland, USA, Japan og Malaysia, inden det når til Kina. Det er fordi, råstoffet skal forarbejdes på mange forskellige måder, inden man kan bruge det som en computerchip.

NATURRESSOURCER

124

Kortet her giver et overblik over de forskellige rĂĽstoffer, der skal til for at producere en bĂŚrbar computer, og hvor de kommer fra i verden. NATURRESSOURCER

125

Og chippen er jo kun en

OPGAVE:

mikroskopisk del af hele

Kig på kortet igen og

computeren. Der er

udvælg to råstoﬀer (ikke

også hundredevis af

silicium), der indgår i

andre dele, som

produktionen af en bærbar computer, og svar på spørgsmålene (brug internettet for at svare på de sidste spørgsmål): • Hvor mange år gammel er din computer, og var den ny eller brugt, da du fik den? • Hvorfor er det godt at få en computer til at holde så lang tid som muligt frem for at købe en ny, der ikke sluger så meget strøm? • Hvad bruges råstoffet til i computeren? • Hvilke andre formål har råstoffet? • Hvordan udvindes råstoffet?

skal produceres, før man har en hel computer: F.eks. harddisken, batteriet, andre mikrochips, printkort, ledninger, selve kabinettet (der består af metal og plast), blæsere, osv. Og det er vigtigt at huske på, at det kræver enorme mængder energi både at udvinde råstoffet, at skulle forarbejde det (op til flere gange) og transportere det rundt i verden, indtil det ender i den bærbare computer. Alle de andre råstoffer, der bruges i computeren, har lignende historier. Så kortet ville blive fyldt ud med pile, hvis det skulle fortælle den samlede historie om, hvordan råstofferne bevæger sig rundt i verden, inden de havner i computeren. Derfor er

Et mere detaljeret kort kan findes her: http://free.sourcemap.com/view/744

computerens skjulte energiforbrug rigtig højt. Som vi ganske kort har været inde på før, så bruges der så meget energi under hele fremstillingen af computeren, at 126

energimængden ville svare til, at man lod den være

En computers livscyklus er altså alle

tændt uafbrudt, 8 år i træk.

de processer produktet går igennem fra start til slut, hvor

Derudover er der jo kun en begrænset mængde af rigtig

hovedområderne er

mange naturressourcer, så selvom man køber en mere

fremstilling, anvendelse

energivenlig computer, der ikke bruger så meget strøm,

og bortskaffelse.

så skal der alligevel bruges den samme mængde ressourcer i selve produktionen. Og selvom vi måske ikke skulle løbe tør for silicium lige med det samme, så er der mange andre metaller i computeren, der er mere sjældne og kun findes få steder i verden.

VIDSTE DU, AT Meget af den elektronik vi smider ud, indeholder rigtig mange eftertragtede metaller. For

eksempel ender 300 ton guld hvert eneste år på lossepladser rundt i verden og bliver ikke genanvendt. Og det samme sker med

Men det her er bare begyndelsen på en computers

sølv, platin og palladium, der bruges i vores

livscyklus. Bagefter transporteres computeren ud til

elektronik, og som smides ud i ét væk.

distributører og forhandlere, og når man har købt

På verdensplan bliver genanvendelige ressourcer til en

den, bliver brugen en del af dens livscyklus. Til slut ender den som affald eller bliver genbrugt, som du kan se på grafikken på næste side, og som uddybes i næste kapitel.

værdi på 358 milliarder kr. smidt ud hvert år, og Danmark er det land i verden, der har den 4.-største aﬀaldsmængde af elektronik. Derfor er det vigtigt at tænke over, om forskellige ting skal smides i skraldespanden, eller om det kunne være bedre at aflevere dem til genbrug. Og så er det måske ikke altid nødvendigt at købe de nyeste elektroniske gadgets. I stedet kan man tænke over, om det ville være bedre at

låne af andre - eller reparere eller opgradere det, man har i forvejen. Kilde: Experimentarium

Ved en livscyklusanalyse undersøger man trin for trin,

COMPUTERE OG GENBRUG

hvordan et produkt skader miljøet i løbet af dets liv: 1. Man kigger på, hvilken skade det gør at anskaffe de forskellige råstoffer, som for eksempel metaller eller olie. 2. Så kigger man på hvert enkelt led i produktionen af produktet: Omsmeltning af metallet, omdannelse af olie til plastik, og produktets tilblivelse. 3. Bagefter undersøges selve brugen af produktet: Strømforbrug, udslip af røg, kemikalier eller andre uønskede effekter. 4. Til sidst ser man på, hvordan produktet afskaffes, når det er affald: Kan det brændes og blive til energi? Eller kan det skilles ad og blive til nye produkter, eller skal det på lossepladsen?

DOSOMETHING.ORG

Scroll ned gennem grafikken til højre og få forskellige facts om det sidste trin i computerens livscyklus: afskaffelsen.

ELEKTRONISK AFFALD IDAG NATURRESSOURCER

128

Selvom vi bruger uanede mængder naturressourcer ubæredygtigt, så er mennesket gennem tiden alligevel blevet bedre og bedre til at udnytte dem: Vi har udviklet teknologier til at udføre forskellige opgaver bedre, hurtigere, billigere og mere effektivt. Det er teknologier, som har gjort kæmpe fremskridt mulige på mange områder. Men der er også negative effekter, som ikke umiddelbart var tænkt ind i brugen af teknologierne, som vi vil se på næste side.

OPGAVE: Sammenlign kurverne på næste side. Hvad viser de? Hvis tendensen for kurverne fortsætter, hvad tror I så, konsekvenserne kunne være? Kilde: Flickr, Keoni Cabral

Den store acceleration Klik på graferne for at se dem i fuld skærm og zoom ind 12 kurver over udviklinger i naturen

12 kurver over menneskelige udviklinger

Figuren oversættes til dansk inden længe.  Kilde: Steﬀen et.al: The Trajectory of Anthropocene: The Great Acceleration

NATURRESSOURCER

130

7 SUSTAINABLE 2.0

KLIMA AFFALD OG GENBRUG

Kilde: Flickr, epSos.de

Affald er noget, som alle kender til, lige meget hvor i verden vi kommer fra. I Danmark producerer vi rigtig meget af det hver eneste dag! Affald kan være alt fra bananskræller, bøger, flasker, plastikskeer og tøj til maling, mobiltelefoner, computere, batterier osv. I bund og grund er affald alle de uønskede eller ubrugelige ting, eller dele af et produkt, som man ikke vil have længere og smider ud. Men det er svært helt klart at definere, hvad det egentlig er: For hvad der er

AFSNIT 7.1

AFFALDETS HISTORIE

affald for nogen, kan være brugbart for andre. I sidste kapitel så vi på, hvordan mennesket udnytter store dele af Jordens naturressourcer ubæredygtigt. Det sker, fordi ressourcerne bliver brugt hurtigere, end de kan nå at forny sig selv (hvis de da overhovedet kan fornyes). Ressourcerne bliver omdannet til et fysisk produkt eller brændsel, og så købes produktet og bruges. Senere hen kan det ikke måske ikke anvendes af forbrugeren længere, og så bliver det til affald (hvis det altså ikke genbruges). For affald er det, der er tilbage, når forbruget er færdigt, og produktet skal smides ud. AFFALD OG GENBRUG

132

Affaldets historie

En stor del af de ting, som mennesket køber og forbruger, efterlader en eller anden form for affald, og sådan har det stort set altid været. Men fra at man for mange hundrede år siden havde en lille mødding til ben og kartoffelplanter, som blev komposteret, så har man i dag en langt større mængde affald, der skal bortskaffes både organisk og uorganisk. Mange af de ting, som førhen ville blive genbrugt, ses i dag som affald. I dag forholder vi os ofte hverken til produktionen af en vare, eller til hvad der sker, efter vi har smidt den ud. Men bortskaffelsen af affald kan være en stor belastning for klimaet og miljøet. Så der er rent

problemer med ophobning af affald. I 1600-tallet havde der længe været problemer med store mængder affald, der enten lå og flød i gaderne eller blev begravet i jorden - en krævende proces uden maskiner og sundhedskadeligt. Derfor begyndte man at undersøge mulighederne for at bruge affaldet til at lave nye produkter. F.eks. lavede man genbrugspapir ved hjælp af fibre fra stof og papir, som ellers blev smidt ud, og i tiden efter opfandt man flere og flere genbrugssystemer. Menneskets forbrug tog til med industrialiseringen: Varer

faktisk grund til at være ressourcebevidst, når man smider ting ud og tænke over, om det kan genbruges, om det skal smides i skraldespanden og brændes, eller havne på lossepladsen.

Rundt om i verden har man næsten altid kunnet opleve

blev billigere, og man begyndte at kunne købe ting, som man ikke selv vidste, hvordan blev produceret, og som man heller ikke nødvendigvis selv var i stand til at reparere, hvilket ellers tidligere var almindeligt. Derfor begyndte flere ting at blive smidt ud, og affaldet hobede sig op i gader og stræder i byerne, fordi der ikke var nogen regler for afhentning af skrald, og hygiejnen var helt i bund.

AFFALD OG GENBRUG

133

I slutningen af 1800-tallet blev verdens første

spild af mad, som under krigen.

forbrændingsanlæg bygget i England, hvor man begyndte at brænde affald af og producerede varme.

Gennemgå propaganda-plakaterne:

Introduktionen af både genbrugspapiret og forbrændingsanlæg var begyndelsen på de to mest udbredte måder at bruge affald på: genanvendelse og generere energi. Under Anden Verdenskrig (1939-1945) blev der i England og USA brugt enorme mængder ressourcer på at producere våben, kampvogne og ammunition. For at vinde krigen mod Tyskland og Japan, blev alle derfor bedt om at arbejde for det fælles bedste: Hvis man ikke udnyttede ressourcerne godt nok derhjemme, ville man ikke have ressourcer nok til patroner og mad til soldaterne, lød det. Det ses tydeligt på propagandaplakaterne, hvor man bad befolkningen om at arbejde længere, spare mere og smide mindre ud, så man kunne bruge flere ressourcer på at vinde krigen. I mange lande har man aldrig haft en så effektiv udvinding og brug af ressourcer, og så lille et AFFALD OG GENBRUG

134

Efter de allierede vandt krigen, forsvandt krigens

som fange i sit eget hjem uden hverken at have mulighed

bekymringer, og folk kunne nyde friheden uden at skulle

for at shoppe eller se sine venner, fordi hendes mand jo

tænke på at spare på ressourcerne. Samtidigt havde

skal bruge bilen for at komme på arbejde. Derfor er det

landene fået udviklet nogle ekstremt effektive

helt nødvendigt at have to biler.

produktionssystemer - men der var ingen krig at producere til mere. Propagandaen erstattedes derfor mange steder i verden med reklameindustrien: ‘At spare for fællesskabet’ blev byttet ud med ‘friheden til et individuelt forbrug’ og ‘retten til at realisere sig selv’ –

gennem køb af produkter. Se f.eks. bil-reklamen overfor: Her lægger den hjemmegående husmor vægt på, at hun uden sin egen bil føler sig

OPGAVE: Tag udgangspunkt i

YouTube-video: “1956 Ford Customline Victoria & Ranch Wagon Car Commercial”

propaganda-plakaterne, og lav selv to forskellige plakater, der kan få folk til at sænke forbruget af ressourcer i dag.

AFFALD OG GENBRUG

135

Den såkaldte ‘brug og smid væk’-kultur blev markedsført som et symbol på frihed og overskud, og mange varer begyndte i endnu højere grad end før at blive masseproduceret i billige materialer som plastik. På den måde havde man råd til at købe mere - og mange ting kunne bare smides ud efter brug (så man f.eks. begyndte at bruge plastikbestik og -tallerkener i stedet for at skulle vaske op). I parkerne og andre grønne områder i USA var det helt normalt, at græsset flød med plastikbestik, servietter og madrester, efter at familier havde været på picnic. På motorvejene lå der bunker af skrald i vejkanten, fordi det var almindeligt at kaste

YouTube-video:The Crying Indian

tomme dåser og anden emballage ud af bilvinduet, hvis man havde spist eller drukket i bilen.

Det blev langt dyrere at reparere sine ting end at købe

Se kampagne-videoen fra 1971, der sætter

nye, også i Danmark, og man begyndte at se mange

affaldsproblemet i USA på spidsen:

‘ting og sager’ som noget midlertidigt, der nemt kunne kasseres efter endt brug. Det blev for mange et statussymbol at have råd til at smide ud frem for at gemme og genbruge sine ting.

AFFALD OG GENBRUG

136

Selvom man i dag ikke i samme grad som i 50’erne ser det at smide væk som en værdi i sig selv, så lever tendensen med at smide ud frem for at reparere stadigvæk. Læs artiklerne herunder, der handler om, at det i rigtig mange tilfælde ikke kan betale sig at få et produkt sendt til eftersyn eller reparation frem for at anskaffe sig et nyt. •Dyre reparationer skaber overforbrug

•Opgør med ‘brug og smid væk’ kulturen

OPGAVE: Hvor meget har I (ca.) smidt ud inden for det seneste års tid, der kunne være blevet repareret. Og hvor elektronik har I liggende, som I ikke bruger? Diskutér om I har et overforbrug, og om der kan gøres noget ved det.

AFFALD OG GENBRUG

Kilde: Flickr, Geoﬀ Livingston

137

Rundt omkring i de danske hjem ender enorme mængder affald i skraldespanden hver eneste dag. For både når vi laver mad, gør rent, læser avis eller foretager os en masse andre ting, så danner vi affald.  I alt smider vi i Danmark omkring 2,4 millioner ton affald ud om året i husholdningerne, og det er rigtig meget. Faktisk er vi det land i EU, der producerer allermest affald pr. indbygger, hvis man ser på vores husholdningsaﬀald.   En stor del af de ting, vi smider ud, bliver ikke sorteret

AFSNIT 7.2

ordentligt men ryger direkte i skraldespanden og køres til

AFFALDSHÅNDTERING

forbrænding - også selvom de faktisk kunne være blevet brugt igen af andre, eller man kunne have genbrugt ressourcerne i et nyt produkt. Derfor er det vigtigt at gøre en indsats for ikke at generere alt for meget unødvendigt affald derhjemme - og huske at sortere det, der smides ud. Selvfølgelig er der mange ting, vi skal af med, hvis det ikke kan bruges det længere. Men det allerbedste er, hvis tingene på den ene eller anden måde kan genbruges (f.eks. alt det der kommer på loppemarked) i stedet for at blive smidt i skraldespanden. Det, der ikke kan genbruges direkte, skal

AFFALD OG GENBRUG

138

Fordeling af hvad der ender i så vidt muligt omdannes til ressourcer, der kan bruges i nye ting. F.eks. er der i 333 leverpostejs-bakker nok aluminium til at producere et nyt cykelstel, hvis de

skraldespanden til forbrænding hos en gennemsnitlig dansk enfamiliebolig.

sorteres ordentligt. Og hver gang man genanvender 1 ton papir, sparer man 17 træer fra at blive fældet.  Alle de ting, der ikke kan genanvendes, skal så vidt muligt i skraldespanden og afbrændes. Kun hvis affaldet er for farligt eller ikke kan brændes af, skal det deponeres på en losseplads. Som man kan se på figuren til højre, så er der rigtig mange ting, der ender til forbrænding, uden at det er blevet sorteret, inden det smides ud - også selvom meget af det i virkeligheden godt kan genanvendes. Klik på figuren og se den procentvise inddeling af affaldet. Man smider altså ressourcer ud, der kunne være blevet brugt igen. F.eks. udgør madaffald og papir tilsammen to tredjedele af det affald, der havner i skraldespanden og ender med at blive brændt - selvom de kan genanvendes som biogas og pap. Meget affald kan altså ses som ressourcer, som er på afveje og går op i røg. AFFALD OG GENBRUG

Kilde: mim.dk

Affaldet går op i røg

Der er stor forskel på, hvordan lande håndterer deres affald: I nogle lande ender størstedelen på

lossepladsen, mens man andre steder afbrænder rigtig meget for at producere el

Alene i København blev der i 2011 indsamlet 7.400 ton glas via glascontainere og – beholdere. 25 % af glasset var ikke gået i stykker og blev skyllet og fyldt igen. Det svarer til 3,7 millioner flasker.

og fjernvarme. Og så er der de lande,

Det ødelagte glas sendes til

hvor man genbruger og

omsmeltning, så det kan

genanvender en stor del. Danmark er det land i EU, der producerer

OPGAVE:

VIDSTE DU, AT...

allermest affald, og

samtidig er vi dårligere

laves til nyt glas.

til at genanvende vores

Kilde: amfor.dk

affald end de lande, vi normalt sammenligner os med.

Brainstorm i gruppen: Hvor

I Danmark forbrænder vi i dag 52 % af

meget aﬀald smider I ud om dagen

vores husholdningsaffald, og ifølge EU

derhjemme? Hvor meget smider I ud

skal det tal i 2018 ned på 45 %. Så vi skal

på skolen? Hvordan sorterer i aﬀaldet

blive endnu bedre til at aflevere alt, der kan

derhjemme og i skolen? Diskuter om mere af

genanvendes, i de rigtige beholdere til papir, pap,

jeres aﬀald evt. kan sorteres.  Vær kreative, og lav en digital planche/slideshow over, hvad der smides ud, men som egentlig ville kunne blive genbrugt.

metal, hård plast, elektronik, glas osv.  Lidt under 5 % ender på lossepladsen, mens resten genanvendes eller komposteres. 140

Kilde: EEA

UndgĂĽ at deponere affald pĂĽ lossepladsen pga: Mistede muligheder: Naturressourcer, energi, innovation og jobs Metan-udslip og andre drivhusgasudledninger Spildt udnyttelse af plads Forurening af jord Forurening af overfladevand Forurening af grundvand

Foto: Flickr, Ishikawa Ken

Når affald afbrændes foregår det oftest på et kraftvarmeværk (se afsnit 2.3), hvor affaldet brændes af og varmer store vandkedler op. Dampen bruges til at

VIDSTE DU, AT... Hvis alle danskere sorterede alt deres husholdningsaﬀald i stedet for at sende det til forbrænding, så vil atmosfæren årligt blive

drive en turbine, der producerer el, mens varmt vand

sparet for 589.000 ton CO2-udledning.

føres ud til radiatorerne i de danske hjem. Vi bruger altså

Det svarer omtrent til CO2-udledningen

varmen fra afbrændingen til at generere energi. Se evt.

ved afbrænding af mere end

videoen her. Men når man brænder ting af som f.eks. plastikemballage eller lignende, så kan det få

negative konsekvenser for miljøet. For røgen indeholder skadelige stoffer og CO2. Heldigvis er kraftvarmeværker blevet gode til at rense røgen for mange af de skadelige stoffer - men

OPGAVE:

CO2 kan endnu ikke fjernes effektivt.

200.000 ton kul. Derfor er det vigtigt, at vi genbruger

Kilde: kendditaﬀald

og genanvender de ting, der ikke er gode for klimaet og miljøet at brænde af. Det kan også mindske vores brug af de begrænsede ressourcer, og det vil være mere bæredygtigt: Ved at genvinde en

Undersøg på nettet: Er der

aluminiumsdåse sparer man f.eks. 95 % af den

aﬀaldssortering i din by?

energi, som det kræver at fremstille en dåse af nye

Hvordan anvendes skraldet efter

naturressourcer. På den måde genbruger man også

indsamling? Hvad sker der med

aluminium i stedet for at skulle udvinde mere fra jorden.

elektronik? Find ud af hvad sorteret skrald kan genanvendes til (kom med 3 eksempler).

AFFALD OG GENBRUG

143

Tænk f.eks. bare på plastik: Plastik er lavet af olie, og det

Hvor bliver plasten af?

udleder derfor CO2, når man brænder det af. Da en ret

Mennesket vil altid producere affald. Og når man får

stor del af vores husholdningsaffald er plastik, bliver

energi fra at brænde det af, kan det umiddelbart

meget af det kørt til et forbrændingsanlæg for at blive

ses som en vedvarende energikilde, der ikke

brændt. Kun omkring 4 % af den plast, der er i vores

slipper op. Men i modsætning til mange andre vedvarende energikilder (som solceller og vindmøller), udleder

OPGAVE:

afbrændingen af affald

Vi er det land i EU, der

drivhusgasser.

husholdningsaffald, frasorteres til genbrug i Danmark. På verdensplan ender størstedelen af plasten på lossepladser: Der graves store huller, som fyldes med plastik og andet affald, som man ikke har planer om at genanvende eller brænde af. Men plastik har meget

forbrænder mest aﬀald pr.

svært ved at blive nedbrudt: Det kan f.eks. tage op til

indbygger, og umiddelbart er det

500 år at nedbryde en plastikflaske, en plastikske eller en

jo positivt, fordi vi på den måde

plastikpose. Så der er et rigtig stort potentiale i at

producerer energi. Men samtidig går

genanvende plastik, frem for at brænde det eller køre det

værdifulde materialer tabt, som kunne

på lossepladsen.

være genanvendt til nye produkter. I EU vil man gerne have, at vi i Danmark skal genanvende endnu mere, end vi gør nu - og forbrænde mindre. Kom med kreative forslag til, hvordan man kan opfordre folk til at genanvende flere ting. Lav f.eks. en folder eller en plakat, der enten beskriver én eller flere typer aﬀald, som kan bruges igen.

Men bevidstheden om at mindske brugen af plast fra olieprodukter vokser, og i Californien har man f.eks. forbudt engangsplastposer. Mange arbejder faktisk på at skabe plastprodukter baseret på biologisk materiale i stedet for på olie: Mange steder 144

bruger man allerede plastkopper og -bestik lavet af

VIDSTE DU, AT...

majsfibre. Hvis kopperne eller bestikket smides i naturen,

Der er så meget aﬀald, som ender i havet, at verdens

vil de nedbrydes på kort tid, og hvis de afbrændes i et

største losseplads rent faktisk er én stor ‘plastik-

forbrændingsanlæg, udleder de ikke mere flere

suppe’, der ligger midt i Stillehavet!

drivhusgasser end den mængde CO2, som majsen har

I havstrømmen ‘North Pacific Gyre’ mellem Japan og

optaget, mens den groede.

Californien, opsamles der en mængde aﬀald, der

På Roskilde Festival har man introduceret komposterbart engangsbestik, som knive, gafler og skeer, der kan spises. Se det korte klip med festivalens miljøgruppe:

svarer til et område, som er mindst dobbelt så stort som Tyskland (700.000 km2).   Mængden af aﬀald bliver større og større, især fordi plastik ikke er biologisk nedbrydeligt. I stedet brydes det ned til mikroskopiske stykker, det får et til at ligne en mørk suppe, som ikke kan ses med det blotte øje. Stadig kan man dog finde plastikkrus, gamle lightere, øldåseringe, flade plastikfodbolde, sodavands-låg, madpakkepapir, sammenfiltrede   fiskenet og et hav af plastikposer i suppen. Et problem er, når fisk spiser plasten, fordi de tror, det er plankton. For så bliver forskellige miljøgiftstoﬀer en   del af fødekæden, og udover at skade dyrelivet  kan de ende i os, når vi spiser fiskene.  Se evt. denne engelske video.

YouTube-video: Roskilde Festivals Miljøgruppe

AFFALD OG GENBRUG

Kilde: NOAA's Marine Debris Program

146

Klik pĂĽ billedet og lĂŚs om, hvad kilderne til affald i havet er, og hvilken indvikning det har.

Kilde: EEA

OPGAVE: Hvilke negative eﬀekter er der ved at deponere   plastik på lossepladsen eller i naturen? Hvilke   negative konsekvenser er der ved at brænde

VIDSTE DU, AT... Carlsberg er i gang med at udvikle en bæredygtig og nedbrydelig flaske, der består at træfibre, som kan bruges i stedet for grønne plastflasker for at undgå at bidrage negativt til

plastik af? Hvad forestiller I jer, man ellers kan gøre ved

forureningen. Det er især relevant i

plastikaﬀald som alternativ (se nedenstående video og

eksportlande, for i Danmark

søg inspiration på nettet)? Hvad kan man selv gøre for

genanvender vi allerede plast-

at nedbringe mængden af sit plastikaﬀald (f.eks. når

og glasflaskerne i stor stil

man handler ind)? Det er vigtigt, at man

via vores pantsystem.

som forbruger er

Kilde: Business.dk

ressourcebevidst og prøver at minimere sit affald så vidt muligt. Når mange ressourcer samtidig er begrænsede og bliver dyrere og dyrere (se kapitel 5), er det realistisk, at mange vil begynde at tænke mere over det. På næste side kan du se, hvordan man kan reducere

sit affald og udnytte det bedre.

YouTube-video: How Plastic Bottles Are Recycled Into Polyester

148

Hvordan vi kan reducere affaldsmĂŚngden og udnytte affaldet bedre?

Kilde: EEA

149

Rigtig mange af de ting og sager, som folk ikke kan bruge mere, bliver smidt ud i skraldespanden eller står og samler støv i skuffer og skabe. Men der er også meget brugt tøj, legetøj, bøger, computere, biler osv., som bliver solgt på loppemarkeder og på nettet eller givet til genbrugsbutikker over hele landet. Genbrug har over en længere periode vundet rigtig stor

AFSNIT 7.3

GENBRUG OG  GENANVENDELSE

anerkendelse, og det er noget, som flere og flere danskere i højere grad gør brug af frem for at købe nyt. Og det har faktisk en stor genvinst både for klimaet og pengepungen, hvis man køber brugt. Det gode ved at genbruge er først og fremmest, at andre får glæde af brugte ting, så tingene på den måde får et ‘nyt liv’, i stedet for bare at ende i containeren. Derudover så ‘koster’ det ressourcer både at smide ting ud og at købe helt nye varer, som vi også har været inde på i de seneste kapitler. Den mest effektive måde at reducere sit affald på er altså ved slet ikke at skabe affaldet i første omgang; især hvis det

AFFALD OG GENBRUG

150

kan være til gavn for andre. Især brugte ting, man kan knytte historier til, er i høj kurs, og så er det vigtigt for mange, at man kan få noget helt unikt, som ingen andre har udover hele oplevelsen i sig selv. Interessen for at købe brugt er steget. Hvis man f.eks. kigger på brugtmarkeder på nettet, så har DBA firdoblet deres trafik på hjemmesiden inden for de sidste 5 år, og der bliver sat 28.000 ting til salg hver eneste

dag. På hjemmesiden Trendsales sælger 800.000 danskere ud af deres ting. Også loppemarkeder skyder op rundt om i landet som aldrig

OPGAVE:

før: På Gul og Gratis blev der i 2013 annonceret 2000 loppemarkeder i Danmark, og det er uden alle de små private loppemarkeder, der ikke annonceres. Heller ikke de mange byttemarkeder er talt med, hvor man f.eks. kan bytte bøger, tøj og tallerkener væk til noget, man har mere brug for. At købe brugt handler i dag ikke alene om at spare penge. For selvom man kan gøre en god handel, så er det på mange områder begyndt at blive trendy både at være klima- og miljøbevidst ved at købe brugte ting, som stadig har en værdi, og det at man er god til at genbruge. F.eks. vinder genbrugstøj frem som modefænomen. Vi bruger i øjeblikket flere ressourcer, end Jorden kan nå at producere. Derfor er det en nødvendigt, at vi genbruger mere, så produktets fulde nytte bliver optimeret og flest muligt kan få nytte af dem. For når

Hvorfor ‘koster’ det

man producerer nye ting og sager, kræver det jo

ressourcer at smide ting ud og

ressourcer og energi: Råstoffer skal udvindes fra Jorden,

at købe nyt, frem for at genbruge?

produktet skal fremstilles på en fabrik, og så skal det

Hvad har det med klimaet at gøre? AFFALD OG GENBRUG

151

transporteres hen til et sted, hvor det bliver solgt. Derfor

Lineært forløb:

er både genbrug og reduktion af ens forbrug noget af det mest effektive i forhold til at spare på naturressorcerne,

Ressourcer udvindes

passe på miljøet og samtidig også spare nogle penge. Og jo mindre ressourceforbrug, jo mindre udledning.

Vare produceres

Når en ting får et ‘ekstra liv’ ved at blive genbrugt, erstatter genbrugsvaren potentielt en nyproduceret vare, hvor flere forbrugere kan nyde godt af et produkt i stedet for, at man alle skal købe nyt hver gang.   Købes og sælges varer brugt, forlænges levetiden på

Vare transporteres

dem altså, og CO2-udledningen bliver lavere, hvis det begrænser produktionen af nye ting.

Salg i butik

Genanvendelse Det er altså ikke godt for hverken klimaet eller miljøet bare at forbruge og så smide væk igen, hvor man har en form for lineært forløb, hvor ting har en begyndelse og

Brug af vare

slutning: Man udvinder de ressourcer, man skal bruge, producerer varen som sælges til forbrugere, som smider dem ud efter brug. AFFALD OG GENBRUG

Vare bliver til affald 152

Kilde: mst.dk

Men affald er ikke altid bare affald. For rigtig mange af de ting, man smider ud, indeholder faktisk naturressourcer, der kan genanvendes i nye

OPGAVE:

produkter.

Se på det lineære

Så i stedet for f.eks. bare at smide sin gamle mobiltelefon ud i skraldespanden (hvor den ender med at blive brændt), fordi den ikke virker mere, så kan den faktisk få et nyt liv: Man skal bare sørge for at aflevere den på genbrugspladsen, eller komme den i en container til elektronikaffald.

forløb på sidste side.

Det er altså allerbedst, hvis de ting, man køber, kan

Find for hvert ikon ud af,

cirkulere uden at have en decideret slutning (som man

hvordan der udledes CO2. Kom

kan se til venstre på tegningen ovenover). Og hvis en ting

med et eksempel på et lineært forløb

går i stykker, skal den nemt kunne repareres, så den kan

for et konkret produkt (som ikke har

cirkulere videre.

været oppe før). Tegn forløbet, og præsenter det for klassen. Brug evt. app’en “Comics Head”.

AFFALD OG GENBRUG

153

Det er idéen om at genanvende så meget

VIDSTE DU, AT...

som overhovedet muligt, og hvor affaldsprodukter bliver set som ressourcer, ligesom det også ses i naturen: Her bliver blade der

Hvis man sorterer sit aﬀald og afleverer det på en genbrugsstation, bliver 85 % af aﬀaldet genanvendt, og der bliver både sparet CO2 og ressourcer. En gammel metal-gryde kan f.eks. blive til et nyt cykelstel, mens trælister

falder ned fra træerne f.eks. til muld og næringsstoffer.

bliver til spånplader.

Det er altså ikke affald men giver liv (energi) til planter,

Meget aﬀald indeholder også miljøskadelige

træer eller dyr. Naturen genanvender altså også, og nye

stoﬀer (som f.eks. elektronik, batterier og

ting vokser op fra de ting, som blade, træer, dyr osv.

maling) og skal behandles specielt.

efterlader. Mange mennesker er dog blevet vant til tanken

Det er altså vigtigt, at det ikke

om, at vi bare kan forbruge og smide væk igen, så snart

kan nedbrydes

en ting ikke bliver brugt mere: Hvor ting (i modsætning til

i naturen,

i naturen) har en begrænset levetid.

genanvendes i et

Men det er vigtigt at udnytte alle de værdifulde ting i

lukket kredsløb. Hvor

vores affald og bruge dem igen, når vi producerer nye

restprodukterne fra én proces

produkter, i stedet for at lade dem gå til spilde. For hvis vi

kan bruges til noget i en anden

genanvender mere, vil der blive udledt mindre CO2 (fordi

proces, så der ikke bliver skabt affald.

tingene f.eks. ikke brændes), vi vil få flere ressourcer at

På næste side kan du se et eksempel på,

kunne bruge af i fremtiden, og det vil også være bedre

hvordan et cirkulært kredsløb ser ud, hvor man

for miljøet.

ikke skal udvinde nye naturressourcer eller sende

Det optimale ville selvfølgelig være, hvis ált det, der ikke

ting til forbrænding.

bliver brændt af, men f.eks. afleveres på en genbrugsstation. Kilde: amfor.dk

154

Hvordan kan vi skabe et cirkulært kredsløb, der er ressourceeﬀektivt? I øjeblikket bruger vi flere ressourcer, end jorden kan nå at producere.  Så det er godt at mindske mængden af det affald, vi genererer, og mængden af de materialer, vi udvinder.

Kilde: EEA

155

For at opsummere, er Jordens befolkning hurtigt

Derfor er det godt begrænse sit forbrug af nye ting og

voksende, og vi er i fuld gang med at opbruge flere af

sager ved f.eks. at tænke over, om man kan købe eller

Jordens ressourcer. Derfor er det godt, hvis man kan

bytte sig til brugte varer - og om de evt. kan cirkuleres.

forlænge levetiden for forskellige ting og sager og på den

Det genererer også mindre affald, som ellers skal

måde være med til at bremse den enorme udvinding af

behandles på et forbrændingsanlæg.

ressourcer, der bruges på at producere nye produkter. Se billederne:

Kilde: kendditaﬀald.dk

Se slideshowet på næste side, der gennemgår genanvendelsen af forskellige produkter.

OPGAVE: Se slideshowet på næste side. Find 2 ting du kan huske, du har smidt ud, som kan genanvendes (det må ikke være de samme ting, som allerede indgår i slideshowet). Tegn et simpelt cirkulært “Når man har brugt to dåser flåede tomater, står man ikke bare med en gang kødsovs til sin spaghetti. Man har også to tomme dåser af hvidblik. Det er materiale nok til at lave en ringeklokke til en cykel.”

kredsløb over de forskellige ting, hvor du indtegner mindst 5 punkter. Søg evt. information på nettet. Se også filmen på side 28.

Sortér affaldet, så det bliver til nye produkter. Gennemgå billederne: Kilde: kendditaﬀald.dk

GENANVENDELSE AF ALUMINIUM EFTER SORTERING

AFFALD OG GENBRUG

157

158

8 SUSTAINABLE 2.0

KLIMA MAD OG KLIMA

Kilde: Flickr, Michael Stern

Mad er en vigtig del af vores hverdag, og uden den ville vi ikke kunne overleve. Men meget af den mad, vi kommer i indkøbsvognen, påvirker også klimaet, fordi der udledes drivhusgasser, når maden produceres. I dag er vi omkring 7 milliarder mennesker på jorden, og vi bliver kun flere. Derfor skal der produceres rigtig meget mad, for at alle kan blive mætte. Men noget mad er mindre klimavenligt end andet. Når vi for eksempel spiser kød, køber grøntsager fra

AFSNIT 8.1

INDLEDNING

Sydamerika eller smider mad ud, belastes klimaet væsentligt. I Danmark er vi rigtig gode til alle tre ting: En dansker udleder i gennemsnit 17 ton CO2 om året, hvoraf mad og drikke udgør 18 %.

MAD OG KLIMA

Det er især drivhusgasserne CO2, metan (CH4) og lattergas (N2O), der udledes, når man kigger på drivhusgasudledningen for mad. Her er et nogle eksempler på, hvor udledningen sker: • Husdyr kræver foder, som skal produceres, og så udleder køer og lam methan, der er en kraftig drivhusgas. • Der udledes CO2 fra 1) fabrikker, som forabejder

lagre langt mindre CO2 end træerne. • Når man smider mad ud, går alle de drivhusgasser, der er blevet udledt gennem hele produktionen, til spilde. Derfor er de ting, du vælger at komme i indkøbskurven, med til at påvirke den globale opvarmning på forskellig vis. I kapitlet her vil vi blandt andet se på fødevarers livscyklus, vandforbrug transport, skovrydning og foder til de dyr, vi spiser. I sidste afsnit kommer vi ind på

fødevarer, 2) traktoren på marken, 3) fly, der

danskernes spisevaner og vores klimaaftryk for fødevarer.

transporterer fødevarer mv.

Der er fokus på, hvad vi kan gøre for at spise mere

• Hvis man rydder skov for at gøre plads til mere

klimavenligt.

landbrug, så kan den dyrkede landbrugsjord optage og

Kilde: Flickr, Clément Belleudy

I år 2050 vil vi være godt 10 milliarder mennesker på kloden, og med så mange munde at mætte, betyder det også, at der skal produceres langt mere mad end i dag. Samtidig er mange lande med vegetariske traditioner (f.eks. Indien) i økonomisk vækst, så efterspørgslen på kød stiger, fordi flere får råd til at købe det. Klimaet er under forandring, og det påvirker fødevareproduktionen i hele verden, hvor især udbyttet af

AFSNIT 8.2

LIVSCYKLUS FOR  FØDEVARER

hvede og majs vil blive påvirket negativt. Et lavere udbytte betyder, at fødevarepriserne stiger, så det bliver dyrere at købe mad. Eksempelvis kan kraftigere og flere pludselige skybrud i stigende grad komme til at oversvømme marker, mens længere perioder uden regn kan resultere i, at markerne tørrer ud. I fremtiden skal vi altså blive mere effektive til at producere flere fødevarer. Det bliver dog en kæmpe udfordring, fordi klimaforandringerne gør fødevareproduktionen mere ustabil, og fordi en øget fødevareproduktion vil bidrage yderligere til udledningen af drivhusgasser.

MAD OG KLIMA

Soja-produktion (foder)

Fødevarers livscyklus Når fødevarer produceres, er der forskellige trin, de går igennem, før de ender i de danske hjem. Det kaldes en Olieindvinding

fødevares ‘livscyklus’. Det er eksempelvis fra det tidspunkt, hvor planten bliver sået eller kalven fødes, og så hele den lange vej til, at fødevarerne til sidst ender på vores tallerken derhjemme. Alle trin kræver energi.

Produktion af kunstgødning

Til højre ses en forsimplet grafik over mælks livscyklus,

mv.

hvor man kan klikke på ikonerne for at få mere information om, hvordan produktionen af mælk påvirker klimaet, for og der er der mange trin, man skal huske at tælle med. Eksempelvis importerer vi meget foder til køerne fra Sydamerika, mens landmanden bruger strøm

Landbrug

Mejeri

til sine malkemaskiner og benzin til sin traktor. Køerne udleder desuden rigtig meget metan (CH4). Supermarked

I alle livscyklussens led udledes der drivhusgasser, og der er faktisk mange flere led i virkeligheden end vist i eksemplet.

MAD OG KLIMA

CO2

N2O

CH4

CO2

SKOVRYDNING TIL MARKER

DYRKNING AF  FODER/KORN

TRANSPORT AF  FODER/KORN

KØER

HJEM

AFFALD

FORARBEJDNING

CO2

TRANSPORT

BUTIK

TRANSPORT

Eksempler på hvor i en fødevares livscyklus der kan udledes drivhusgasser.  Klik på ikonerne i figuren.

CO2

TRANSPORT

OPGAVE:

Gennemgå billedgalleriet:

Vælg 3 af ikonerne ud fra figuren på

sidste side. Forklar dem og kom med

kreative og realistiske forslag til,

hvad man kan gøre for at

begrænse udledningen i

livscyklussen?

Vand og fødevarer Mange af de aktiviteter, vi laver i løbet af en dag, kræver et forbrug af vand. Hvilken aktivitet, tror du, har det største forbrug? At tage et bad? Eller er det

når vi vasker hænder, eller måske vores toiletbesøg? Fatisk ligger svaret i vores mad, for der går rigtig meget vand til at producere forskellige

Når man udregner, hvor meget vand, der bruges gennem fødevarers fulde livscyklus, er det vigtigt at medregne både det direkte og det indirekte forbrug af vand: Det direkte vandforbrug er det vand, som man f.eks. bruger til at behandle, vaske og evt. koge grøntsager i, efter man har købt dem i supermarkedet. Men for at få det fulde billede, skal man huske også at inkludere det inddirekte vandforbrug: Alt det vand, der er blevet brugt til at producere fødevarerne.

fødevarer.

MAD OG KLIMA

Den mængde vand, man bruger i produktionen, er vigtig at tælle med i regnskabet, fordi det inddirekte  vandforbrug som regel er langt større end det direkte vandforbrug. Som sådan er det ikke noget problem, at forskellige fødevarer kræver meget vand. For mange steder i verden, hvor man dyrker jorden, eller hvor køerne græsser, falder der i forvejen en stor mængde naturlig nedbør. Og når vandet er brugt, fordampes det og indgår i vandets naturlige kredsløb. Problemet med et stort vandforbrug opstår, hvis man dyrker vandkrævende afgrøder i tørre områder, hvor der ikke falder meget nedbør, og man bliver nødt til at kunstvande. På næste side er der en interaktiv figur over det indirekte vandforbrug. Figuren viser, hvor meget vand der forbruges til at fremstille 100 gr af forskellige fødevarer. Tallene er dækker både vand der kommer fra naturlig nedbør og fra kunstvanding.

Kilde: AgriLife Today, Flickr

Kilder: IME og UNESCO-IHE

Billedet viser, hvad der engang var prærie i det sydvestlige Kansas. Normalt vil det være svært at dyrke afgrøder her, fordi det er så varmt og tørt. De grønne ringe er dog majs, hvede og durra, der dyrkes og den eneste grund til, at det kan lade sig gøre, Kilde: NASA er kunstvanding. Og der bruges rigtig meget!

VIDSTE DU, AT...

fødevarer. I stedet handles der hele tiden med fødevarer på kryds og tværs af grænser.

Californien har de seneste 4 år oplevet en enorm tørkeperiode: Januar 2015 var den tørreste måned

I Danmark producerer vi f.eks. rigtig meget svinekød

siden 1895, hvor man begyndte at registrere

og mange mejeriprodukter, som vi eksporterer i store

vejret. Det giver et årligt tab på omkring

mængder til udlandet. Til gengæld importerer vi bl.a.

14.800 mio. ltr vand, og vandpriserne er

rigtig meget soja fra Sydamerika som foder til alle

eksploderet. Så er landmænd er nødt

landbrugets grise, malkekøer og kyllinger. Vi importer

til at pumpe grundvand op, men

også rigtig mange grøntsager og frugter, som ikke kan

flere af brøndene er ved at være udtømte. Kilde: Guardian

Transport af fødevarer

Sydøstasien, ananas fra Mellem- og Sydamerika og agurker fra Spanien. Faktisk er ca. 25 % af de fødevarer,

En stor del af de fødevarer,

dyrkes i Danmark. Det gælder f.eks. bananer fra

som vi danskere køber i supermarkederne, importeret fra andre lande (Det Etiske Råd, 2010)

man kan finde i de danske hjem, har været en lang rejse

Nogle gange sker det også, at selvom en fødevare

undervejs. Forskellige grøntsager,

stammer fra ét sted i verden, kommer den rundt til flere

frugter, korn, fisk, mejeriprodukter og kød

andre lande for at blive forarbejdet, inden den sælges i

produceres alt sammen rundt omkring i

butikkerne. Det gælder for eksempel fisken i videoen på

verden: For både naturen og klimaet er forskelligt

alt efter hvor på kloden, man befinder sig, og derfor kan alle lande naturligvis ikke producere alle slags

næste side, der har været på en meget lang rejse fra den blev fanget i havet ved Esbjergs kyst og til den ender i køledisken i supermarkedet.

MAD OG KLIMA

YouTube-video: En fisks lange rejse

MAD OG KLIMA

De mest klimavenlige fødevarer kendetegnes ved at være

grøntsager, da det er vigtigt at tage i betragtning, når

friske, lokalproduceret og vegetariske. Det kan

man spiser mad, der kommer fra Danmark, og vil

eksempelvis være danske grøntsager og frugter eller frisk

være klimavenlig.

fisk fra danske farvande (der ikke er forabejdet i Kina).

Et stort problem ved kød er, at meget

Noget af det vigtigste at huske på, når man står i

foder til dyrene importeres fra

supermarkedet og skal vælge mellem forskellige fødevarer, er altså at købe det, som ikke har haft en alt for lang transport fra oprindelsessted til køledisken. For jo længere fødevarer er transporteret rundt i verden, des større sandsynlighed er der også for, at der er udledt flere drivhusgasser.

Sydamerika, og det kræver plads, så der fældes en del skov. Det er netop, hvad næste afsnit fokuserer på.

OPGAVE: Fisken fra Esbjerg ender med

I enkelte tilfælde er det dog ikke sådan: Hvis man f.eks.

at være en paneret fiskepind.

køber en dansk tomat i vintermånederne, hvor den ikke

Hvad kunne være et klimavenligt

er i sæson men er produceret i et varmt drivhus. For der

alternativ til de panerede fiskepinde?

går rigtig meget energi til opvarmning og lys. Faktisk kan det kræve så meget energi at vame op, at det klimaamæssigt bedre kan betale sig at importere frilands-tomater fra Spanien. Senere i kapitlet vil vi se på, hvornår der er sæson for forskellige danske frugter og

Hvad har du fået med på madpakken i dag? Undersøg, hvor i verden fødevarerne fra din madpakke/frokost kommer fra: Søg information på nettet. Lav et verdenskort over, hvor maden kommer fra. Udarbejd et søjlediagram over, hvor langt de forskellige madvarer har rejst vælg 10 varer ud.

Skovrydning og klimaet Når man skal producere kød, så kræver det rigtig meget plads: For dyrene skal have et sted at græsse, og samtidig kræves der et stort areal til dyrkning af foder til dyrene. Og da efterspørgslen på kød stiger verden over, så stiger efterspørgslen også på foder, og man er derfor nødt til at få mere plads til flere marker at dyrke foderet på. En gængs måde at få mere plads på er ved at fælde skov - og produktion af foder spiller faktisk en central rolle i forhold til rydningen af regnskov i Sydamerika. Og som vi har været inde på tidligere, er skovrydning ikke godt for klimaet: • Planter er afhængige af CO2 for at vokse og trives. De optager og binder CO2 fra atmosfæren og bliver på den måde et kulstofdepot, der opbevarer CO2 i blade og stængler. Fældes skoven, så vil der være færre træer til at optage CO2 og omdanne det til ilt. • Derudover frigives det kulstof, som allerede er bundet i træerne, når man brænder brænder dem af. Det er

Kilde: Flickr, Wagner T. Cassimiro “Aranha”

kulstof, som kan have været bundet i træerne i hundreder af år, som udledes og øger mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Skoven spiller derfor en meget vigtig rolle i det globale kulstofkredsløb. De største årsager til skovrydning sker primært for at give plads til soja- og palmeolieplantager, produktion af gummi og til kvægopdræt. Det vurderes, at op mod 12-20 % af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser stammer fra rydning af skov. Det svarer til mere end den samlede mængde CO2-udledninger fra alle verdens biler, fly, skibe og lastbiler - tilsammen. Indsatsen for at redde skovene er altså et vigtigt værktøj i kampen mod klimaforandringer. Skovrydning har dog ikke kun konsekvenser for klimaet. Plantes der f.eks. afgrøder som soja, kaffe og palmeolie på det forhenværende skovareal, kan det skabe eller forværre jorderosion, fordi de nye rødder ikke kan holde på jorden på samme måde, som træernes rødder kan. Da skoven holder på vandet og skaber nedbør, kan

Kilde: Flickr, CIFOR

rydningen også medføre ufrugtbare jordarealer, som

Årlig skovrydning:

tørrer ud. Forskere anslår faktisk, at omkring en tredjedel af verdens landbrugsjord er gået tabt siden 1960 netop på grund af skovrydning. Rydningen har også store omkostninger for de mennesker og dyr, som lever i og omkring skoven, da skoven er kilde til mad, tømmer, brænde, rent

Soja som klimasynder

drikkevand, medicin og ly. Mere end 1,6 milliarder mennesker er afhængige af skovene for at sikre deres

Soja er en bønne, som oprindeligt stammer fra Asien og

levebrød og beskæftigelse, og over 1/3 af verdens

er noget, som mange typisk forbinder med sojasauce og

befolkning bruger skoven hver dag som en direkte kilde

kinesisk mad. Men faktisk bliver soja brugt i produktionen

til at få mad og varme i deres hjem. Skovrydning betyder

af rigtig mange fødevarer; især til kødprodukter som

også, at man risikerer at miste plante- og dyrearter, som

grise, køer og kyllinger. Soja bruges nemlig som foder til

kun kan eksistere i skoven.

dyrene, fordi det er en af de allermest proteinholdige

Den gode nyhed er, at der er meget, man kan gøre for at bevare verdens skove, og at man ved, hvordan det skal gøres. Der skal dog gøres noget hurtigst muligt, for skovene ryddes med svimlende hastighed: Årligt bliver

afgrøder, som samtidig er billig at producere. Det er derfor også et af verdens vigtigste foderstoffer. På den måde indgår soja også, når der f.eks. produceres æg, ost, mælk og smør.

der ryddet så meget skov, at det svarer til 4,4 gange

Den verdensomspændende befolkningsvækst og

Danmarks areal.

økonomiske vækst har ført til, at forbruget af kød er MAD OG KLIMA

VIDSTE DU, AT...

blevet større, og det giver en stigende

Hvert år ryddes lidt over 4 millioner hektar

efterspørgsel på soja til dyrefoder.

regnskov i Sydamerika. Det svarer omtrent til

I dag produceres det meste af den soja, som vi

Danmarks areal.

importerer, i Sydamerika. Argentina er et af de lande, der

Ca. halvdelen af arealet anvendes til

er begyndt at producere rigtig meget soja, og det er

dyrkning af soja, og det har store

landets vigtigste eksportvare: Mere end halvdelen af den

negative eﬀekter for klimaet.

dyrkede landbrugsjord bruges til produktion af soja, fordi efterspørgslen på soja fra hele verden er så stor. Det har

mængde soja

bl.a. betydet, at Argentina nu importerer langt flere

i foderet for, at

fødevarer fra andre lande, fødevarer som de førhen ellers

kødproduktionen kan

selv har dyrket på markerne.

følge med.

En alt for stor produktion af soja bliver problematisk, fordi

Kilde: økologiske råd.2

• Danmark har en årlig import af

den store efterspørgsel bl.a. fører til rydning af

soja på omkring 1,5 millioner ton.

regnskove, så der bliver plads til marker at dyrke sojaen

Det kræver omtrent et areal på

på. Og det fører til et stort drivhusgas-udslip, fordi

Sjællands størrelse at dyrke så meget soja.

sojaplanterne ikke kan binde nær så meget CO2 som

I Danmark importerer vi store mængder soja fra

regnskoven.

Argentina og Brasilien, som bruges i foder til vores

• På verdensplan er sojaproduktionen tredoblet fra 1980

dyr. Den samlede udledning af drivhusgasser fra den

til 2009. I denne periode er verdens befolkning begyndt

danske import af soja er på 6 mio. ton CO2 per år. Det

at spise mere kød, og derfor skal der bruges en større

svarer til over 80 % af den udledning, der årligt kommer

MAD OG KLIMA

fra brændstofforbruget fra danske personbiler. Vi har

sojabønner), fordi det udleder mindre CO2 end

derfor en udfordring i at imødekomme den udledning af

produktionen af mælk og kød.

drivhusgasser, der følger med importen af soja - også selvom det er en skjult udledning, som ikke er en del af den formelle opgørelse af Danmarks

udledning.1

Når man kigger på forskellige fødevarer, kan man ikke umiddelbart se, hvor meget soja der indgår i produktionen. Herunder er nogle eksempler på madvarer,

Klimamæssigt skal man huske på, at det stadig er bedre

som mange af os spiser dagligt, hvor man kan se, hvor

at erstatte mælk og kød med soja, så man eksempelvis

mange gram soja der bruges til produktionen af en

drikker sojamælk og spiser tofu (fremstillet af

madvare.

2 Hvor meget soja bruges der til at producere 1 kg af forskellige fødevarer?

301

400

gram soja pr. kg

605

336

gram soja pr. kg

gram soja pr. ltr

gram soja pr. kg

MAD OG KLIMA

Danskerne er en af de befolkningsgrupper i verden, der spiser allermest kød. Samtidig producerer vi langt mere kød, end vi selv kan spise; især fordi vi eksporterer rigtig meget svinekød til andre lande: Omkring 80 % af vores svinekød eksporteres, og meget af det ender i lande som England, Japan, Tyskland og Kina. En danskers gennemsnitlige CO2-aftryk for mad og drikke er på 3 ton CO2e om året. Omtrent en tredjedel stammer fra

AFSNIT 8.3

FØDEVARERS CO2-AFTRYK

oksekød. Ser man på ét kilo oksekød, så udlereder det ca. 45 kg CO2e, hvis man regner det ud fra dets fulde livscyklus. Til sammenligning svarer det ca. til, hvad en gennemsnitlig nyregistreret personbil udleder gennem benzinforbruget efter at have kørt 35 km (mst.dk). Kød en af de fødevarer, der udleder allermest CO2e. Det sker især, fordi drøvtyggerne producerer metan (CH4), når de fordøjer deres foder, og at meget foder i høj grad baseres på soja importeret fra udlandet, som kræver meget plads at dyrke (T).

MAD OG KLIMA

(Det Etiske RĂĽd, 2010)

Klimaaftryk

købe babymajs, slikærter, bananer, mango, aubergine og

Gennem de fødevarer vi indkøber og spiser, er vi med til

Mellemamerika, Asien eller Afrika, hvor der er udledt CO2

at bestemme, hvor mange drivhusgasser, der udledes til

under transporten til Danmark. Grundlæggende er

atmosfæren. For der er stor forskel på, hvor meget CO2e

flytransport værst, mens det med lastbil er mindre slemt,

forskellige madvarer har udledt, inden de ender på vores

og med skib er mindst klimabelastende. Som

andet grønt, som er importeret fra Syd- og

middagstallerken. En person, der hver dag spiser kød eller fødevarer importeret med fly fra udlandet, vil have et større klimaaftryk end en person, der

f.eks. kun spiser kød et par gange om ugen og sørger for, at maden er produceret lokalt og ikke har været ude på en længere rejse. I de danske supermarkeder kan vi f.eks.

tommelfingerregel betyder transporten ikke voldsomt meget, når bare vi er inden for Europas grænser. Eksempler på grønt der flyves til Danmark, når vi importerer det fra lande uden for EU: • Babymajs, friske krydderurter, grønne bønner (Haricots verts), sukkerærter, hindbær, brombær, jordbær mv. Af andre fødevarer, der flyves til Danmark, kan bl.a. nævnes: Frisk tun (der ikke har været frosset ned),

OPGAVE:

kobekød, sorte levende hummere mv.

Diskuter i gruppen hvordan

Eksempler på grønt, vi importerer fra lande uden

det kan være, at der er så stor

for EU, som oftest sejles eller køres til Danmark:

forskel på de to grafer inden for nogle af fødevarekategorierne? Find

information på nettet.

• Mangofrugt, ananas, banan, vindruer, æbler, pærer, avocado mv. 21

Som vi har været inde på før, så påvirker fødevarer også klimaet på mange andre måder end bare transporten (se afsnit om fødevarers livscyklus), og så længe fødevarerne ikke kommer langvejs fra, fylder transporten faktisk en mindre del i det store billede: I et gennemsnitligt dansk aftenmåltid udgør transporten under 10 % af den samlede udledning. Noget, der betyder rigtig meget, er den store mængde methan (CH4), som udledes, når køer eller lam bøvser og prutter, og samtidig udledes der store mængder CO2e gennem mange dyrs foder; især hvis det er baseret på soja (se afsnittet om sojaproduktion), der kommer fra Sydamerika. 1 kg dansk okse- eller lammekød udleder omkring dobbelt så meget CO2e som 1 kg svinekød - og 3 gange så meget som 1 kg kyllingekød. Når CO2-aftrykket for fødevarer gøres op, skal man også være opmærksom på, hvad der ellers kunne have været på marken eller folden, hvis der ikke var blevet dyrket afgrøder eller holdt dyr. På de fleste steder ville der i Danmark højst sandsynligt have været skov. Og skoven Kilde: Flickr, Prasanth M J

er et økosystem, som er effektivt til at holde på kulstof både i træer og planter og i jorden. Så når der er man i stedet bruger jorden til landbrug, vil der ikke blive optaget nær så

VIDSTE DU, AT...

meget CO2. Det kaldes

Hvis man køber

for arealanvendelse.

For at mindske sit CO2-aftryk mest muligt, er det altså vigtigt at spise mindre kød, mens frugt og grønt helst skal være produceret i Danmark. På næste side er en interaktiv figur over forskellige fødevarers CO2e-udledning set i forhold til hinanden. Mængden af drivhusgasser, der udledes af de enkelte fødevarer, svarer til størrelsen på cirklerne. I udregningen

madvarer fra Spanien, så

af CO2e, er der taget højde for arealanvendelse,

transporteres de omkring 3000

produktion (redkaber, traktor, importeret foder),

km med lastbil. Kommer de i stedet

forarbejdning (nedfrysning, udskæring,

fra Danmark, så transporteres de

varmebehandling), transport, lagring og pakning samt

(f.eks.) 200 km.

forabejdning i hjemmene.

Hvis man vil ‘neutralisere’ virkningen af at køre fødevarerne fra Spanien i stedet for Danmark i et

Cirklerne har 3 forskellige farver: grøn, gul og rød. For at

aftenmåltid på 500 gr, så skal man reducere sin

mindske sit CO2e-aftryk skal man spise mest af det

kødmængde med: 4 gram oksekød, 7 gram svinekød eller 12 gram fjerkræ! Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal lade være med at købe lokale fødevarer, tværtimod. Men snarer at hvis man vil sænke sit klimaaftryk, kan det kan være meget eﬀektivt at skære i kødforbruget.    Kilde: Aarstiderne

grønne, mens man skal spise knap så meget af det gule, og rød skal man spise mindst af. Læg mærke til at der inden for de enkelte farver er forskelle på cirklernes størrelser (som svarer til fødevarernes udledning). 23

Krydderier, som f.eks. chili, kommer helt op i det røde felt, når man kigger på CO2-udledningen. Det er fordi,

Spis efter årstiderne

udbyttet ikke er så stort i forhold til, hvor meget plads

Årstiderne er typisk noget, vi forbinder med skiftende vejr

chilier kræver at dyrke. Men samtidigt er det vigtigt at

i løbet af året. Men faktisk har årstiderne også meget at

huske på, at der er tale om udledning af CO2 pr kg, og at

sige for, hvornår på året forskellige madvarer er i sæson

man sjældent spider 1 kg chili i middagsretten men kun

og er mest klimavenlige at spise. I sommerperioden og om efteråret er rigtig mange frugter og grøntsager i

få gram. Rejer fylder også rigtig meget. Det skyldes

primært, at der bruges meget energi til selve fangsten, hvor skibene brænder store mængder fossile brændsler af. Samtidig bliver rejerne ofte

OPGAVE:

frosset ned på bådene, og

Kig på figurerne fra de

det bruges der også en del energi til.

sæson herhjemme. Og noget af den frugt og grønt, der er i sæson om efteråret, kan gemmes og holde vinteren over, så det er i sæson en længere periode. Jordbær er f.eks. bedst at spise, når de er modne i sommermånederne - og æbler om efteråret/vinteren. Har du nogensinde tænkt over, hvornår det er sæson for forskellige frugter og grøntsager? I mange supermarkeder kan det virke som om, at sæsonerne

sidste sider. Lav en CO2-

stort set er forsvundet, fordi man kan få friske bær eller

madpyramide over

krydderurter året rundt. Men vælger man at spise frisk

fødevarernes klimapåvirkning.

frugt og grønt uden for sæson, er der stor chance for, at

Find derefter den almindelig

det enten er kommet med flyveren fra udlandet, som jo

madpyramide og sammenlign dem. Er

udleder rigtig meget CO2. Eller også kan man vælge

der forskel, og kan man stadig leve sundt, selvom man spiser klimavenligt?

dansk frugt og grønt uden for sæson, men så er det

er produceret i et opvarmet drivhus eller har været

højst sandsynligt dyrket i drivhus. Og drivhuse kræver

oplagret (f.eks. nedfrosset eller konserveret).

rigtig meget energi til varme og lys, og energiproduktionen udleder CO2. Derfor er det ikke kun vigtigt at købe lokalt men også at tænke over, hvornår fødevarerne sæson. Der er mange gode grunde til at vælge årstidens danske frugt og grønt: • Større variation: Sæsoner for frugt og grønt skifter

• Økonomi: Det er ofte billigere at købe årstidsbestemt, lokal frugt og grønt Figuren på næste side viser, hvornår forskellig frugt og grønt er i sæson i løbet af året herhjemme. Klik på figuren og zoom ind. Læs nederst om, hvornår der er sæson for de

med årstiderne, og hvis man følger dem, vil man

enkelte frugter og

komme til at spise varieret året rundt.

grøntsager.

• Smag, friskhed og sundhed: Når man spiser frugt

grønt, der er i sæson på forskellige

Samtidig er der også flere vitaminer i friske råvarer.

tidspunkter af året. Tag ned i jeres lokale supermarked og find mindst 15-20 stykker

• Klima-hensyn: Det er godt for klimaet at vælge lokale,

kommer langvejs fra eller at købe mad, eller der

Klik på figuren på næste kan man så se, hvilken frugt og

smag, fordi det er høstet kort tid inden, det bliver spist.

undgår man nemlig at importere frugt og grønt, der

OPGAVE: side og zoom ind. Nederst

og grønt, der er i sæson, har det en friskere og bedre

årstidsbestemte frugter og grøntsager. På den måde

frugt og grønt. Lav en liste over, hvilke der er i sæson. Hvis de ikke er i sæson, hvordan kan det så være, de sælges i supermarkedet (indtænk import og danske drivhuse, når i kigger på varer uden for sæson).

Kilde: sustainagraphics

MAD OG KLIMA

• Mere mad fra havet og søerne.

Ny Nordisk Hverdagsmad Ny Nordisk Hverdagsmad er nogle kostprincipper, som

• Kød af højere kvalitet - men mindre af det.

tager udgangspunkt i danske råvarer, der følger

• Mere mad fra de vilde landskaber.

sæsonerne, og at det samtidig skal være sundt, sjovt og

• Vælg økologisk, når du kan.

klimarigtigt at lave mad. Det er bl.a. noget, som har sat Danmark på det gastronomiske verdenskort, fordi flere danske restauranter, som Noma, Geranium, AOC og Frederikshøj, har vundet michelin-stjerner ud fra

konceptet. Principperne for Ny Nordisk Hverdagsmad er: • Mere frugt og grønt hver dag. Især bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og urter

OPGAVE:

• Mere fuldkorn. Især havre, rug og byg

• Undgå tilsætningsstoffer i maden. • Flere måltider tættere på sæsonen. • Mere hjemmelavet mad. • Smid mindre ud. Maden bygger på råvarer, som er særligt gode i de nordiske landskaber og vande, mens man lader så lidt gå til spilde som muligt og sørger for at behandle naturen godt. Det kan være råvarer, der findes i skoven; på træerne, forskellige rødder eller birkesaft: Ting der kommer fra naturen og som folk måske ikke

Tag ned i jeres lokale

nødvendigvis har kendt til tidligere eller ikke har spist

supermarked og find mindst

sidendet 16. århundrede i Norden. Ved i højere grad at

15 stykker frugt og grønt. Lav en

leve efter kostprincipperne, kan man både leve sundere,

liste over hvilke der er i sæson, og

mindske sit CO2-aftryk og være bedre mod miljøet.

hvilke der ikke er. 28

Madspild

spanden. Danskernes største udfordring med madspild

Hvert år smides omkring en tredjedel af al den mad ud,

fødevaregrupper, som sjældent smides ud er æg, fisk og

der produceres EU. Og som vi har været inde på før, er

fersk kød.1

er nemlig knyttet til middagsrester, der smides ud. De

der store CO2e-udledninger forbundet med produktionen af fødevarer - så når de ikke bliver spist, er udedningerne altså ‘spildt’.

Det er dog ikke al mad, vi smider ud, som tæller med som madspild. F.eks. indgår kartoffelskræller, æbleskrog, ben og knogler fra dyr, kaffegrums og æggeskaller ikke i

Madspild dækker over de fødevarer, der kunne være

regnestykket; det kaldes for madaffald.

spist, men i stedet er blevet smidt ud. Det kan f.eks.

I supermarkederne kan der være mange grunde til, at

være brød, frugt og grønt eller middagsrester, som sagtens ville kunne spises. Der kan være flere årsager til, at maden smides ud, alt efter om det er noget, vi selv er skyld i, eller om det sker hos supermarkedet eller hos

maden smides ud. Det kan både være, hvis en dåse med flåede tomater har fået en skramme og smides ud eller posen med æbler ender i containeren, fordi et æble er dårligt. Når man skal have bananer, vælger mange

dem, der producerer fødevarerne.

også at dele klasen med bananerne op og lade et par

Hvis man selv har et madspild, kan det f.eks. være fordi,

overskydende bananer ligge tilbage. Der er dog ikke

man har taget en større portion aftensmad, end man kan

mange, der vil købe enkelte bananer, så tit ender de

spise, og det overskydende smides ud. Eller hvis man

også i containeren. Det store fokus på at få friske varer

ikke når at spise den mad, der er i køleskabet, før det er

gør også, at det er et dårligt signal for supermarkederne

for gammelt. Det kan også være, man ikke synes, at

at sende, hvis der er ting på hylderne med kort

madpakken er så spændende, og den ender i skralde-

holdbarhed tilbage, og så sker det, at frisk mælk eller

MAD OG KLIMA

brød smides ud, inden holdbarhedsdatoen overskrides. Det samme sker for kød.

agurken eller guleroden er ‘forkert’. En gennemsnitsdansker smider omkring 63 kg mad ud

Hos dem, der producerer fødevarerne, kan madspildet

om året. Og udover at det er ærgerligt at smide mad ud,

f.eks. opstå, hvis icebergsalaterne eller broccoli-

som kunne være spist, så er det også en væsentlig

bundterne er for små. For så kan de ikke sælges videre

belastning for klimaet. Men hvis man planlægger sine

til supermarkederne. Det er fordi mange supermarkeder

indkøb og madlavningen, kan vi blive mere klimavenlige -

sælger iceberg og broccoli ud fra en pris pr. styk i stedet

og samtidig spare mange penge ved at smide mindre

for at gå ud fra vægten: Når prisen er den samme, for de

mad ud.

store og små broccoli-bundter, vil mange fravælge de små, fordi man ikke får lige så meget for pengene, når det er stykpris. Og så når de ikke en gang til køledisken men ender i containeren. Det er både et problem for producenterne, der smider frisk mad ud, og så kan det også hurtigt blive et problem for dem, der bor alene, fordi de kan blive nødt til at købe en større mængde broccoli, end de kan spise selv.

Så et par gode råd er: Køb kun den mad, du har brug for, tilbered kun den mad du kan spise og gem resterne enten i køleskab eller fryser, så de kan spises en anden dag. Kombinerer du det med den klimavenlige kost (grønne sæsonvarer der ikke har rejst med fly og et begrænset kødforbrug), er du godt på vej til at minimere din fødevarerelaterede klimabelastning.

Man ser også frisk frugt og grønt, der smides ud, pga. kosmetiske årsager, og som ender i containeren, inden det overhovedet har nået køledisken, og selvom det er fuldt ud spiseligt. Det kan f.eks. være, hvis formen på MAD OG KLIMA

Her kan du se, hvor meget der smides ud af forskellige fødevarer i Danmark: 45 % af frugt og grønt smides ud

Se videoen fra Roskilde Festival, 2011, der handler om festivalens spirende fokus på klimavenlig mad, fødevareproduktion og madspil:

35 % af fisk og skaldyr smides ud 30 % af kornprodukter smides ud

20 % af mejeriprodukter smides ud 20 % af kødprodukter smides ud

OPGAVE:

Undersøg forskellige tiltag eller organisationer der beskæftiger sig med madspil eller lokal klimarigtig mad. Vælg én konkret case og lav en planche over casens aktiviteter og præsenter så casen for klassen. Tag f.eks. udgangspunkt i FødevareBanken, Overskudsmad, Stop Spild af Mad, Roskilde

Festival, Spisehuset Rub & Stub, Østergro el.lign.

9 SUSTAINABLE 2.0

KLIMA OM MATERIALET

Kilde: Flickr, Sean MacEntee

Om materialet Redaktion:  Stefan Frank thor Straten og Synnøve E. Kjærland Udvikling:  Stefan Frank thor Straten Gennemlæsning:  Sophie Louise Gladov, Eva Theil, Tobias Johan Sørensen, Synnøve E. Kjærland Kilder:  Kilderegister er under udvikling men se her indtil videre: http://sustainable.dk/folkeskole/kilder/ Grafik:  Julie Stenstrøm Forsidebillede:  Flickr, Vinci Alongi Sustainable 2.0 opdateres løbende, og et kapitel om fødevarer er under udvikling.

OM MATERIALET

AFGRØDER Samlet betegnelse for de planter (korn, bønner, grøntsager, frugter), der dyrkes på markerne.