Kilde: Flickr, Vijay Sonar
3 VERDENSMÅL KLIMA SUSTAINABLE 2.0
RESSOURCEKNAPHED OG BÆREDYGTIGT FORBRUG
Vi bliver flere mennesker på kloden - i dag er vi omkring 7 milliarder, og i 2050 regner man med, at Jordens befolkningstal er nået helt op på 10 milliarder (Kilde: FN). Samtidig rykker millioner af mennesker fra fattigdom og op i middelklassen. Umiddelbart kan udviklingen ses som en positiv ting, fordi uligheden, især i Asien, bliver mindre. Allerede i dag forbruger vi som aldrig før, og med flere mennesker med flere penge mellem hænderne, vil der komme en endnu større efterspørgsel på alle mulige ting og
AFSNIT 3.1
INTRODUKTION
sager, man køber og bruger i sin hverdag. Det betyder, at flere mennesker får del i de ting, som det tidligere kun var de mere velstående, der havde adgang til. Men der er en negativ side. For jo mere folk køber, des mere skal der også produceres. Og når forskellige ting
I kapitlet vil du blive klogere på...
produceres, bruges der rigtig meget energi. Energien
• hvordan vores forbrug påvirker klimaet
kommer i høj grad fra afbrænding af fossile brændsler, som
• hvad begrænsede og ubegrænsede ressourcer er • hvordan du kan genbruge og genanvende dine ting og
udleder meget CO2. På den måde udledes store mængder
sager for at mindske presset på klimaet og de
CO2, når noget produceres. En almindelig computer skal
begrænsede ressourcer
f.eks. stå tændt otte år i træk for at bruge lige så meget energi, som der er blevet brugt til at producere den. Vores RESSOURCEKNAPHED OG BÆREDYGTIGT FORBRUG
2
forbrug har derfor rigtig stor effekt på klimaforandringerne, som rammer verdens fattigste lande hårdest (se kapitel 1). I dette kapitel vil du bl.a. lære mere om, hvordan vores forbrug af ting og sager i Danmark er årsag til store drivhusgasudledninger og på den måde påvirker klimaet. Vi vil også komme ind på, hvad naturressourcer er, og hvad forskellen på begrænsede og ubegrænsede ressourcer er. Til sidst vil vi undersøge, hvordan vi gennem genbrug og genanvendelse kan hjælpe til belaste klimaet lidt mindre og deles om de begrænsede ressourcer der findes i verden.
Efter kapitlet vil du kende til følgende fagbegreber: • Produktion • Naturressourcer • Begrænsede og ubegrænsede ressourcer • Genbrug og genanvendelse • At cirkulere
Verdensmål 12 handler om vores høje forbrug og om klodens begrænsede ressourcer. Samtidig er det dét mål, hvor
ØVELSE: QUIZ-QUIZ-BYT Tid: 20-30 min
vi i Nord har størst potentiale for selv at
Lær: I denne øvelse skal I snakke med hinanden om forskellige ord og
gøre noget, der kan opfylde målet.
begreber forbundet med ressourcer og ressourceforbrug. Det gør ikke
Danmark er bagefter, når det gælder et
noget, hvis ikke man kender ordene på forhånd. Snak med hinanden
ansvarligt forbrug af naturressourcer.
og gæt jer frem til, hvad de kan betyde.
Derfor har vi en stor opgave i at begrænse
Gør: Skriv ordene nedenfor på små stykker papir, så alle i klassen har
vores ressourceforbrug.
et papir med et ord på. I får nu 2 minutter til at snakke med en makker
Målet indebærer:
om hver jeres ord. Når de 2 minutter er gået, bytter I papir og finder en
• at der genbruges flere ressourcer og
ny makker. Læreren holder styr på tiden.
skabes et bæredygtigt forbrug hos både
Del: Til sidst samler I op sammen i klassen og finder ud af, hvad de
virksomheder og privatpersoner.
forskellige ord i virkeligheden betyder.
• at der udvikles teknologiske løsninger, der understøtter et bæredygtigt forbrug. • at udviklede lande skal gå forrest.
Ord: Naturressourcer, at producere, drivhusgasser, CO2, energi, klimaforandringer, efterspørgsel, forbrug, madspild, genbrug, genanvendelse, at gendanne, cirkulær økonomi, at cirkulere, begrænset ressource, ubegrænset ressource, at nedbringe, bæredygtigt forbrug, udledninger, forarbejde, silicium, minedrift, fossile brændsler, udviklede lande, understøtte, tungmetaller, ressourcekrise, elektronik, kredsløb, ubæredygtigt, gendanne, teknologisk løsning.
“Sluk lyset, spar på vandet, og tag cyklen i skole”. Det er nogle af de ting, som mange forbinder med at være mere klimavenlig. Men i virkeligheden skal der meget mere til. Vores elforbrug fylder nemlig ikke så meget i vores samlede CO2-regnskab, som man umiddelbart skulle tro. På den interaktive figur på næste side kan du se, hvordan en gennemsnitlig danskers drivhusgasudledning fordeler sig på
AFSNIT 3.2
FORBRUG
forskellige kategorier. Klik på de forskellige ikoner i toppen for at læse om vores udledninger.
OBS. Kategorien “Fælles-udledning” dækker over ting som veje, skoler, offentlig transport osv., som vi betaler til gennem vores skat, men ikke har direkte indflydelse på.
RESSOURCEKNAPHED OG BÆREDYGTIGT FORBRUG
5
ØVELSE: Hvor stort er dit CO2-aftryk Lær: Hvor meget belaster en gennemsnitlig
?
dansker belaster klimaet, og hvad du selv kan gøre for at mindske din klimabelastning?
På figuren kan man se, at vi faktisk udleder rigtig mange drivhusgasser gennem vores forbrug. ‘Ting og Sager’ fylder omkring en fjerdedel af en gennemsnitlig danskers udledning. Det er først og fremmest fordi, der bruges rigtig meget energi
Gør: Se på figuren med din sidemakker og svar på
i produktionen af forskellige varer. Det er en udledning, der
spørgsmålene:
sker allerede inden varerne bliver sendt til Danmark og købt.
• Hvilken kategori udleder flest drivhusgasser?
Der er flere ting, man skal huske på, når man kigger på
• Hvilken kategori udleder færrest drivhusgasser?
udledningen fra kategorien ‘ting og sager’. Først og fremmest
• Hvorfor tror I det fordeler sig sådan? • Kan I komme på en kategori, hvor det ville være let at udlede lidt mindre, så ikke vi belaster klimaet så meget?
er det vigtigt at vide, at den energi, der kommer ud af stikkontakten, når du f.eks. bruger din computer, tælles med under kategorien el. I stedet svarer udledningen til alt det, der sker i hele ‘livscyklussen’, inden man får computeren hjem på
List de seks kategorier op som overskrifter og brainstorm
værelset, f.eks.:
over, hvad I gør/køber i jeres hverdag, som udleder CO2.
• udvinding af metaller i miner rundt om i verden.
Skriv det ind under overskrifterne. For hver kategori, skal I også finde mindst én ting, I kan gøre for at mindske jeres
• tilpasning af metaller
udslip af drivhusgasser. Skriv dette ind.
• samling af smådele
Del: Snak sammen i klassen om, hvad I er kommet på og
• transport af dele til computeren på kryds og tværs af
lav en samlet mindmap på tavlen. Diskutér også om der er nogen, f.eks. politikerne eller virksomhederne, der kan
landegrænser • produktion, hvor delene samles
gøre noget særligt. 7
Kig på din mobiltelefon eller computer og find ud af, hvor
Kortet herunder viser et eksempel på, hvordan alle de
den er produceret henne. Der er stor sandsynlighed for,
metaller, der indgår i en typisk computer, kommer fra
at det er et sted i Asien. Selvom det er en lang rejse, den
forskellige steder i hele verden og bliver sendt videre til et
skal ud på fra Kina til Danmark, så er transporten faktisk
land som f.eks. Kina, hvor mange computere samles og
kun for en lille del af det samlede energiforbrug og af de
produceres.
samlede CO2-udledninger. For langt det meste af energien bliver brugt før og under produktionen, altså inden den sendes af sted mod Danmark.
RESSOURCEKNAPHED OG BÆREDYGTIGT FORBRUG
8
Først og fremmest skal metallerne hives op af jorden. Det
De fleste metaller skal på vejen nemlig tilpasses på
er en proces som, kræver rigtig meget energi og er
forskellige måder, før de kan bruges i computeren, og
forbundet med mange drivhusgasudledninger. Men i virkeligheden viser kortet kun en lille del af, hvad der egentlig sker fra, at et metal graves op i en mine, til det havner i det land, hvor
?
computeren samles og produceres.
ØVELSE Tal med din sidemakker: Åbn kortet her og klik på de grønne pletter for at se, hvilke metaller der kommer fra det land, hvor pletten er.
det kræver også energi. For eksempel udvindes metallet silicium bl.a. i Brasilien og bliver efterfølgende transporteret på kryds og tværs af fabrikker i Tyskland, USA, Japan og Malaysia, inden det når til Kina. Det er fordi, silicium skal forarbejdes på mange forskellige måder, inden man kan bruge det i en computerchip. Mange af de andre materialer, der bruges i computeren, har lignende historier. Der bruges altså store mængder energi, allerede inden din elektronik (og mange andre ting) når hjem på skrivebordet. Og da energien i mange tilfælde kommer fra afbrænding af fossile brændsler, der udleder CO2, påvirker det klimaet.
• List nogle af de lande op, hvor der kommer metaller fra? • Hvor mange forskellige metaller kan I finde på kortet? • Hvilke metaller skal ud på den længste rejse til Kina? 9
VIDSTE DU, AT I en kobbermine skal der i gennemsnit knuses 1 ton sten for at udvinde 20 kg kobbermalm, som i sidste ende bliver til 6 kg kobber.
!
Kobber er en begrænset ressource, så jo mere kobber vi bruger i vores ledninger og kabler, des mindre kobbermalm vil der være tilbage. Derudover ændrer minedrift på landskabet. Nogle steder kan det betyde, at drikkevand bliver forurenet, og at der slipper tungmetaller og andre former for forurening ud. Arbejdsforholdene omkring minerne er også ofte meget dårlige. Det er især noget, man oplever i udviklingslande i Syd.
Kobber. Kilde: Flickr, Corey Holms
Det er ikke nogen hemmelighed, at ressourcer som guld, olie, zink og platin ikke ikke gendannes og derfor er begrænsede. Men vores forbrug er i høj grad er baseret på at bruge store mængder af disse begrænsede naturressourcer. Og fordi vi bruger flere ressourcer, end Jorden kan nå at danne, betyder det, at de ressourcer benyttes ubæredygtigt, og at der kommer et pres på dem. Vi er mange mennesker om at dele en begrænset mængde ressourcer. Især i verdens rigeste lande bruger vi mange af
AFSNIT 3.3
BEGRÆNSEDE RESSOURCER
disse ressourcer, fordi de er en del af alle de ting, vi køber. Smartphones, computere, kabler, gryder, iPads, jetmotorer og vindmøller er bare få eksempler på ting, der er afhængige af begrænsede ressourcer for at kunne fungere. F.eks. indeholder en smartphone over 40 forskellige metaller, og der er en del plastik i, som er lavet af olie. I det lange løb risikerer vi altså, at nogle ressourcer bliver så sjældne, at de ikke er til at få fat på. Fortsætter vi f.eks. med at udnytte ressourcerne i samme tempo som nu, kommer vi snart til at opleve en ressourcekrise, der kan have store konsekvenser for fremtidens generationer og for deres
RESSOURCEKNAPHED OG BÆREDYGTIGT FORBRUG
11
levevilkår, fordi der ikke vil være lige så mange ressourcer
dækker f.eks. over træ, kul, jern, korn, vand, bomuld,
til rådighed.
tomater og guld.
Der findes også naturressourcer, såsom vand og skov,
Sagt på en anden måde: Naturressourcer indgår i stort
der kun er begrænsede nogle steder i verden, men ikke i
set alt, hvad vi anvender og omgiver os med. De har
andre. De ressourcer vil vi komme nærmere ind på i
derfor en stor betydning for vores dagligdag og trivsel, og
kapitlerne herom.
vi bruger enorme mængder af dem.
Mennesket bruger naturressourcer til rigtig mange ting i
Nogle naturressourcer er uendelige og fornyer sig selv.
hverdagen. I bund og grund er naturressourcer alt det, vi
Andre er begrænsede og forsvinder over tid. De
får fra Jorden, og som vi kan bruge til et eller andet.
begrænsede ressourcer er altså dem, der udtømmes
Eksempelvis bruger vi træ og fossile brændsler til at
hurtigere, end de kan komme igen.
producere energi, vi bruger metaller, når der skal
Nogle ressourcer kan bruges igen og igen uden, at de
fremstilles computere og cykler, og andre
forsvinder (genbrug/genanvendelse), mens andre kun
naturressourcer spiser vi for at få energi. Naturressourcer
kan bruges én gang. Klik på ikonerne herunder:
RESSOURCEKNAPHED OG BÆREDYGTIGT FORBRUG
12
Kilde: Flickr, Benny B Photography
VIDSTE DU, AT Helt konkret oplever vi herhjemme presset på ressourcerne, når det gælder kriminalitet. Det går bl.a. ud over Banedanmark, der fra tid til anden udsættes for tyveri af kabler til togene, fordi de indeholder kobber. Kobber er nemlig en begrænset ressource, der bliver sværere og sværere at få fat i.
?
Som det ser ud
ØVELSE Gå sammen to og to. På 4 minutter skal i brainstorme over, hvilke forskellige slags naturressourcer der findes inden for de nedenstående kategorier. Se, hvor mange I kan få med! Skemaet kan f.eks. starte sådan her: Vand
Ubegrænsede naturressourcer Begrænsede naturressourcer
nu, er der en stor stigning i vores ressourceforbrug, og det giver pres på de naturressourcer, der ikke fornyer sig selv.
!
På figuren på næste side kan man se, hvor mange år forskellige ressourcer har tilbage at leve i, hvis vi bliver ved med at bruge dem i
... Guld
samme hastighed som i dag. Det er naturressourcer, som har en begrænset levetid, og som vi ikke forbruger bæredygtigt:
Saml op sammen i klassen. 13
14
ØVELSE: HVOR MANGE ÅR? Tal med din sidemakker: • Hvilke metaller kan vi risikere at løbe tør for i
?
jeres levetid?
modsætningsforhold mellem de indtægter, minedriften får ind og de miljømæssige og sociale omkostninger, der sker. F.eks. arbejder minearbejdere nogle steder under meget dårlige arbejdsforhold, hvor mindstelønnen ikke
•Hvilke metaller kan vi risikere at løbe tør
overholdes. Derudover er der mange eksempler på, at
for i den næste generations levetid? •Har I nogen ideer til, hvad man kan gøre for, at vi ikke løber tør for metallerne lige så hurtigt?
værdifulde ressourcer, er der i flere lande et stort
Afrika spiller en vigtig rolle, når det gælder de
begrænsede ressourcer. Rundt på kontinentet udvindes mange af de naturressourcer, som ender i vores elektronik, og der ligger stadig rigtig mange ressourcer gemt under jordens
overflade. Det gælder f.eks. guld, jern, kobber og chrom. Men ud over at det ikke er bæredygtigt og samtidig kræver store mængder energi at hive
vandet og naturen tæt på minerne forurenes. Miner i Mozambique I Mozambique blev 736 familier i 2010 forflyttet af regeringen og mineselskaber til byerne Cateme og Mualadzi for at kunne bruge området til koksminedrift. Koksen bruges som brændsel i europæisk stålproduktion. Desværre er der dårlig adgang til både vand og fødevarer de nye steder, og det er derfor et brud på menneskerettighederne. Desuden har de forflyttede folk heller ikke de samme muligheder for at arbejde. Tidligere kunne de drive landbrug eller sælge mursten, kul og brænde, men det har de ikke mulighed for de nye
metallerne op af jorden, er der også andre problemer
steder. Der er rigtig mange eksempler på dette over hele
forbundet med minedriften. For selvom Afrika er fuld af
den sydlige del af Afrika (danwatch).
RESSOURCEKNAPHED OG BÆREDYGTIGT FORBRUG
15
Selvom vi bruger mange naturressourcer ubæredygtigt, er det vigtigt at nævne, at mennesket gennem tiden er blevet bedre og bedre til at udnytte dem. Vi får altså mere ud af den samme mængde ressource end man gjorde tidligere. Men med en voksende befolkning, som hele tiden forbruger mere og mere, er vi stadig langt fra i mål. Dog findes der forskellige løsninger på ressourceudfordringen, hvilket vi vil komme ind på i det kommende afsnit
Kilde: Flickr, CIFOR
16
Metaller og råstoffer hives op af jorden og ender eksempelvis i de mange ting og sager, vi køber og bruger derhjemme. Når man ikke har brug for tingene mere, smides de i skraldespanden, og ressourcerne går til spilde. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Affald er nemlig ikke altid bare affald. For mange af de ting, der smides ud, kan bruges igen af andre mennesker, eller måske kan ressourcerne genbruges i et nyt produkt. F.eks. er der i 333
AFSNIT 3.4
RESSOURCERNE SKAL BRUGES IGEN - OG IGEN
leverpostejsbakker nok aluminium til at producere et nyt cykelstel, hvis bare de sorteres rigtigt. Selvfølgelig er der ting, vi bliver nødt til at smide ud, hvis det ikke kan bruges længere. Men det allerbedste er, hvis de på en eller anden måde kan genbruges i stedet for at blive smidt ud. Derfor er det vigtig at gøre en indsats for ikke at lave alt for meget unødvendigt affald derhjemme - og huske at sortere det, der smides ud.
RESSOURCEKNAPHED OG BÆREDYGTIGT FORBRUG
17
Vi køber rigtig mange ting, der ender i skraldespanden, når vi ikke længere har brug for dem. Til højre ses en simpel figur over den lange proces, som mange produkter ofte går igennem - i hele deres levetid fra start til slut men som man sjældent tænker over. Gennem forløbet bruges der rigtig meget energi, så udledningen af drivhusgasser stiger. Og ender produktet så i skraldespanden, kan man sige, at udledningen går til spilde. I øjeblikket bruger vi flere ressourcer, end Jorden kan nå at gendanne. Derfor er både genbrug og et mindre forbrug noget af det mest effektive i forhold til at spare på naturressourcerne og være mere klimavenlig - for jo mindre ressourceforbrug, des mindre CO2-udledning. Samtidig kan man mange gange spare penge, fordi man kan køber noget brugt eller sælger noget videre, der ikke længere har værdi for én selv. Ved at genbruge kan ting få et ‘ekstra liv’ og måske endda erstatte en ny vare. Flere mennesker kan altså få glæde af det samme produkt i stedet for at købe nyt. Køber og sælger man varer brugt, forlænges levetiden altså, og CO2-udledningen bliver lavere, fordi det begrænser produktionen af nye ting, så naturressourcerne holdes i jorden. Det er altså allerbedst, hvis de ting, man køber, kan cirkulere - altså leve videre fra menneske til menneske og blive repareret, når det går i stykker i stedet for at blive smidt ud. RESSOURCEKNAPHED OG BÆREDYGTIGT FORBRUG
18
?
ØVELSE: EN VARES REJSE Tid: ca. 20-25 min
endda blevet et helt modefænomen, se f.eks. bare på tøjbranchen, hvor tøj købes i
Lær: om en vares rejse fra ressourceudvinding til affald. Gør: Vælg en vare og undersøg dens rejse gennem
genbrugsbutikker og på hjemmesider som aldrig før.
BRUG
det lineære forløb ovenfor. Undersøg, hvor ressourcerne udvindes, hvor varen produceres, transporteres, sælges, anvendes og bliver til affald. Tegn rejsen med pile ligesom vist ovenfor.
vigtigt at
Del: jeres tegninger med resten af klassen
CIRKULÆRT FORLØB
Det er udnytte alle værdifulde ting i vores
affald og så vidt muligt
PRODUKTION
GENANVENDELSE
bruge dem igen, når vi skal producere nye produkter - i stedet for at lade dem gå til spilde. Genbrug bliver mere og mere populært blandt mange danskere, og genbrugsforretninger og -hjemmesider boomer. Med nogle ting er det
RESSOURCER
RESSOURCEKNAPHED OG BÆREDYGTIGT FORBRUG
AFFALD
19
ØVELSE: Cirkulært kredsløb Det bedste ville være, hvis ált det, der ikke kan nedbrydes
Gå igen sammen to og to - med samme makker som i sidste øvelse.
i naturen, genanvendes i et
•Tag udgangspunkt i det produkt, I valgte i sidste øvelse. Hvad kan man
cirkulært kredsløb. Hvor
gøre for at sætte produktet ind i et cirkulært kredsløb, så det ikke
restprodukterne fra én proces kan bruges til noget i en anden proces, så der ikke bliver skabt affald: Et cirkulært forløb. Den mest effektive måde at reducere sit affald på er dog ved slet ikke at skabe affaldet i første omgang; især hvis det kan være til gavn for andre. AFSLUTNING
ender i skraldespanden, hvor energien, der er brug til at producere det, går tabt? Undersøg på nettet om det er muligt at cirkulere eller genanvende produktet og tegn produktets rejse gennem det cirkulære kredsløb. •Kan I komme på nogle eksempler på ting og sager, som vi i dag cirkulerer og på nogle ting, som vi i stedet brænder af eller kommer på lossepladsen?
For at opsummere er Jordens befolkning hurtigt voksende, og vi er i fuld gang med at opbruge flere af Jordens ressourcer. Derfor er det godt, hvis man kan forlænge levetiden for forskellige ting og sager og på den måde være med til at spare lidt på Jordensressourcer. Derfor er det godt begrænse sit forbrug af nye ting og
I dette kapitel er du blevet klogere på:
sager ved at tænke over, om man kan købe eller bytte
• hvordan vores forbrug påvirker klimaet
sig til brugte varer - og om de evt. kan cirkuleres.
?
• begrænsede og ubegrænsede ressourcer • genbrug og cirkulering