Statsindkøb 1-2016 by KLS Grafisk Hus

Magasinet

STATSINDKØB Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner

NUMMER 1 / FEBRUAR 2016 / ÅRGANG 34

NY TENDENS: MILLIARDINDKØB AF KONFERENCER

SKÆRPER FOKUS

PÅ UDBYTTE

GRIB INDKØBENES

VÆRDIKURVER

PÅ VEJ OP

NYT REJSEHOLD FOR OFFENTLIGE

GRØNNE

INDKØB

Hele Da nmar mødeste ks d

OVER 80%

AF VORES KUNDER SER VI IGEN Nogle ta’r endda deres børn med til konference*

*Som det eneste konferencested i Danmark har Nyborg Strand tilknyttet en børnehave, så familiens mindste kan blive passet, mens du er på konference.

BOOK I DAG

Dagmøde

597,-

DET FÅR DU HOS OS

kr.

• Beliggenhed midt i landet – tæt på motorvej og banegård

Konferencedøgn i stort enkeltværelse

• Fantastisk beliggenhed nær skov og strand • 36 møderum og et stort auditorium med plads til 200

kr. 1.880,-

• 426 værelser & 650 overvågede, gratis P-pladser • Restaurant, bistro og stjernebar med noget for enhver smag

Priser er inkl. moms.

Nyborg Strand er aktiv partner i Destination NYBORG - konferencehoteller centralt i Danmark

Østerøvej 2 5800 Nyborg 65 31 31 31 nyborgstrand.dk

LEDER

Magasinet

STATSINDKØB

Til indkøbere i staten, regionerne og kommunerne

Ansvarshavende: John Mäenchen Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk John Mäenchen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 93 20 01 E-mail: info@statsindkoeb.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: Chefkonsulent Carsten Nordholt. . . . . . 27 84 31 20 E-mail: cn@statsindkoeb.dk Ekspedition og sekretariat: Gl. Jernbanevej 48 2500 Valby Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 93 20 01 E-mail: info@statsindkoeb.dk E-mail: annonce@ann-eksp.dk Design og tryk: KLS Grafisk Hus A/S, Hvidovre Oplag: 7.500 33. årgang

Medlem af:

Samarbejdspartnere

ISNN 0901-6090 Distribution og modtagere: Magasinet ”Statsindkøb” distribueres 6 gange årligt til: Abonnenter på rammeaftaler i Statens og Kommunernes lndkøbsService. Medlemmer af IKA. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v. Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret. Statslige og fælleskommunale virksomheder. Region- og kommunaldirektører. Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer. Region- og kommunale tekniske forvaltninger. Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handelshøjskoler og seminarier. Social- og sundhedssektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m. Leverandører til offentlig virksomhed. Abonnementspris: For modtagere udover målgruppen, kr. 210.-/år (incl. moms og porto i Danmark) Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar kildeangivelse. Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig accept fra redaktionen. Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

Derfor holder vi konferencer …

år Statsindkøb i dette nummer fortæller om, at storindkøb for samlet over 20 milliarder om året af konferencer og møder skærper fokus på udbytte og bundlinje, så er det ikke for sjov. Prøv en lille øvelse: Tæl, hvor mange konferencer og stormøder, som du har deltaget i det seneste år. Og se så på, om tiden du brugte på det, også var det værd i udbytte som ny viden, ny innovation, gode ideer og nyt netværk, som du kan udbygge dit videre arbejdsliv omkring? Det kan være et ganske nedslående regnestykke. Der kan selvfølgelig i nogle tilfælde også være nødvendig ”spildtid” for at vise flaget, og at man stadig har noget at rive i – og er interessant for sine samarbejdspartnere. Men med nedskæringer i stat, regioner og kommuner, og fokus på lean og andre effektiviseringer, så må tiden nødvendigvis også komme til at se på møder og konferencer, som langt mere end chancen for få god mad, ordentlige senge og ”se noget andet”. Det må være helt fair over for dem, der skal betale (eksempelvis skatteyderne), at man kan præsentere klare mål ved at deltage i en konference. Det må også være helt fair, at man bagefter kan gøre rede for, om de mål blev opfyldt. Skal man være helt ærlig, så er møder og konferencer ”væk fra kontoret” ofte noget, som bliver betragtet som en bonus eller et frynsegode, der kan børste støvet lidt af dagligdagen. Men med de nye tendenser med fokus på udbytte, så ser den tid ud til at rinde ud, og møde- og konferenceudbyderne indretter sig heldigvis på det, fremgår det her i Statsindkøb. Først og fremmest skal den danske afdeling af MPI (Meeting Professionals International), som er en ledende organisation inden for den internationale møde- og konferencebranche, have ros for at have taget bestik af de nye tider, og have reageret på dem: I år får MPI Awards både et nyt navn, nye kategorier og nye jurymedlemmer, når branchefesten finder sted den 27. april. MPI´s begrundelsen for skiftet sker i klar forlængelse af den ny tendens: Udgangspunktet vil være at påvise, hvad udbyttet har været af den møde/event aktivitet, der indstilles (til prisen, red.), og hvilken reel merværdi et møde/en event har bidraget med, lyder det i begrundelsen for kursskiftet, der får det nye navn, Danish Events & Meetings Awards 2016. Det er vigtigt, at der bliver ledestjerner og prisvindere med det fokus. Ikke mindst er det vigtigt for offentlige indkøbere, når de skal bruge offentlige penge på at købe udenbys møder og konferencefaciliteter. De skal nemlig understøtte et godt råd, som også er nævnt her i Statsindkøb: Intet møde eller konference bør afholdes, hvis man ikke på forhånd kan definere, hvad formålet med det er. Ellers kan man heller ikke bagefter måle, om målet er nået. Og så er der kun den nytteløse evaluering tilbage - om maden var god osv. Men hvad betyder det, at udbydere af møde- og konferencefaciliteter skal understøtte nye krav om udbytte hos deltagerne? Udover det indlysende – at sørge for de rigtige rammer – så betyder det også langt større opmærksomhed på den nye tendens, og vilje til at samarbejde med indkøberne om at få konferencernes mål opfyldt. Hvordan bliver programmet sammensat? Kan aktiviteter understøtte pointer undervejs? Kan vi med frisk luft, gåture som ”walk the talk” sikre, at folk ikke falder i søvn eller oplever ”death by PowerPoint”? Er der elektronisk udstyr til at involvere publikum i eksempelvis relevante afstemninger undervejs? Der er ingen tvivl om, at både indkøbere og udbydere skal blive skarpere til at kunne uddybe denne sætning: ”Derfor holder vi konferencer…” februar 2016 / STATSINDKØB / 3

Sankt Helene har

STATSAFTALE Kontakt os for mere information

Sankt Helene i Tisvildeleje Højt til himlen – mellem skov og strand VELKOMMEN

FYSISKE RAMMER

• • • •

Vi er gode til individuel behandling – fortæl os jeres behov Professionelt værtskab i afslappet stemning Nærvær og flexibilitet Grøn og sund menu – tilberedt fra bunden i eget køkken

80 enkelt- og dobbeltværelser 8 møderum – største plenum til 250 personer 6 aftenhyggelokaler til socialt samvær Restaurant og Café

BRUG NATUREN

VÆRDISKABENDE

• • • • •

• • • •

Unik placering på 12 hektar naturgrund i Tisvildeleje Spændende ”frikvarter” og udendørsaktiviteter Leg & Læring – Walk & Talk Store, lyse værelser med direkte adgang til naturen Tag naturen med ind – udsigt fra alle mødelokaler

Langt fra byens puls Fred og ro til det væsentlige Professionelle partnere, der skaber high performance teams Lækre, grønne og sunde menuer – til dig, der ikke vil gå ned på energi

Booking eller spørgsmål? Kontakt os på tlf. 48 70 98 50 / booking@helene.dk / www.helene.dk

LÆS I DETTE NUMMER

NY TENDENS: Milliardindkøb af konferencer og møder skærper fokus på udbytte og bundlinje

Ordren er klar til indkøberne: Få det bedste ud af dine møde- og konferencepenge. I den tocifrede milliardindustri er den klare tendens lige nu en langt større fokus på, at udbyttet af møder og konferencer skal være i orden – og ikke alene omgivelserne. Derfor boomer branchen nu af råd samt eksempler på gode som dårlige sager, der skal sikre både udbytte og bundlinje. Om et par måneder indretter brancheprisen MPI Award sig på den nye tendens.

Grib indkøbenes værdikurver på vej op

SKI´s årsmøder den 7. og 9. marts i Aarhus og København er voldsomt aktuelle i kølvandet af finansloven besparelser og især den nye udbudslovs implementering og muligheder for merværdi: Ressourceanvendelse, gevinstrealisering, kontraktstyring m.m. er på dagsordenen. Indkøbschefer og andre økonomiansvarlige får nok at diskutere. Den gode nyhed er, at der er værdi at hente på bl.a. it, kontraktstyring, TCO – og den nye udbudslov.

Få hjælp fra nationalt rejsehold for offentlige grønne indkøb Miljø- og Fødevareministeriet har nedsat et ”Rejsehold for grønne indkøb”, der skal gøre det nemmere for kommuner og andre offentlige institutioner at købe grønt ind og samtidig sikre, at den offentlige efterspørgsel efter grønne leverandører og produkter bliver styrket. Og hjælpen er endda gratis.

februar 2016 / STATSINDKØB / 5

NY TENDENS:

MILLIARDINDKØB

af konferencer og møder skærper fokus på udbytte og bundlinje Ordren er klar til indkøberne: Få det bedste ud af dine møde- og konferencepenge. I den tocifrede milliardindustri er den klare tendens derfor lige nu en langt større fokus på, at udbyttet af møder og konferencer skal være i orden – og ikke alene omgivelserne. Derfor boomer branchen nu af råd samt eksempler på gode som dårlige sager, der skal sikre både udbytte og bundlinje. Om et par måneder indretter en branchepris sig endda på den nye tendens: MPI Awards skal netop have udbyttet af konferencer og møder som fokuspunkt. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

Uventede omgivelser og gimmicks, hvor fantasien får frit spil, er blevet en konkurrenceparameter i en ny tendens, hvor udbyttet af møder og konferencer har topprioritet.

6 / STATSINDKØB / februar 2016

ffentlige indkøbere er vigtige kunder i milliardindustrien for møder og konferencer, som Visit Denmark har opgjort til at omsætte for i alt over 20 milliarder kroner om året. Lægger man dertil værdien af egne møder og konferencer, så bliver beløbene endnu mere svimlende. For indkøberne af konferenceydelserne handler det derfor ikke bare længere om, hvorvidt sengene er rimelige, atmosfæren i orden, maden god til prisen - og om mødelokalerne har det fornødne udstyr og den rigtige komfort. I dag handler det i lige så høj grad om at optimere det input, som konferencedeltagerne får – eller med andre ord, hvad der sætter sig fast på indersiden af hovedet efter mødet eller konferencen. Indehaverne af møde- og konferencestederne er meget opmærksomme på den nye tendens. Selv om det ikke direkte er deres forretning at stå for indhold, så er de rammer, der sikrer, at ny viden og nye netværk bliver resultatet, et nyt og stort fokusområde. I øjeblikket eksploderer branchen nærmest med gode råd, worst & best practises og nye typer prisuddelinger – for alle vil være forrest på de nye tendenser. Et klart tegn på den nye tendens ses netop i år hos den danske afdeling af MPI (Meeting Professionals International), som er en ledende organisation inden for den internationale møde- og konferencebranche. I år får MPI Awards både et nyt navn, nye kategorier og nye jurymedlemmer, når branchefesten finder sted den 27. april. MPI´s begrundelsen for skiftet ligger i klar forlængelse af den ny tendens med fokus på udbytte: - Udgangspunktet vil være at påvise, hvad udbyttet har været af den møde/event aktivitet, der indstilles, og hvilken reel merværdi et møde/en event har bidraget med, lyder det i begrundelsen for kursskiftet, der får det nye navn, Danish Events & Meetings Awards 2016.

”Death by PowerPoint” er en dødssynd blandt konferenceudbydere. Kedelige konference bremser udbyttet for deltagerne, og det gør man op med i ny tendens.

Med navneskiftet og et helt, splinternyt koncept på vej, ønsker MPI Denmark at skabe en mere markant og nutidig platform i forlængelse af tendensen, så awardshowet bliver en kraftigere løftestang for hele branchen. Derfor er der nu sat yderligere fokus på udvikling, innovation og best practice med 10 nye og skarpe kategorier til prisfesten. En splinterny jury med Steen Møller fra Business Events Denmark i spidsen er ligeledes på trapperne med et panel på otte nye personer - samt dertil hørende relevante fagprofessionelle. De byder ind med viden inden for de forskellige kategorier.

Striber af råd for tilrettelæggere Mange af de råd, der er i forlængelse af den nye tendens hos brancheorganisationer og fagfolk, er dog ikke ligefrem raketvidenskab. I lige så høj grad er de tit et spørgsmål om sund fornuft. I en klumme har Lars Blicher Hansen, mangeårig chef for Kursuslex´ Møde & Eventmagasin, eksempelvis samlet fem gode råd, der ligger lige til højrebenet for enhver mødeplanlægger. De råd (her i forkor-

tet form) afspejler også, hvad mødestedet skal leve op til for at give deltagerne udbytte. 1) Tag udgangspunkt i virksomhedens værdigrundlag. Hvis det er ”innovativ” og ”fremsynet” er skal det også afspejles i den måde, som møderne foregår på. 2) Intet møde bør afholdes, hvis man ikke på forhånd kan definere, hvad formålet med det er. Ellers kan man heller ikke bagefter måle, om målet er nået. Og så er der kun den nytteløse evaluering tilbage om maden var god osv. 3) Mødestedet skal signalere virksomhedens ånd og formål med mødet. Eksempelvis om det er 5-stjernet luksus eller et miljømærket, højteknologisk kursuscenter, der skal til. 4) Afklar vægtningen mellem virtuelle og de fysiske face-toface-møder. 5) Sæt regler for afviklingen af møder. Kræv at deltagerne involveres og høres, og at fysiske rammer anvendes fantasifuldt. Andre råd fra tilrettelæggere handler om noget mere udefinerbart: Nemlig hvordan vi begår os i de rammer, som udbyderne af møde- og konfe-

rence stiller til rådighed. Den er sværere, for her kommer vi ind på personligheder, men ekspertblogger om strategi, ledelse og netværk på Amino, Soulaima Gourani, gør et forsøg på at give gode råd: - Er du træt af, at du ikke altid får det optimale ud af den tid, som du investerer i møder, frokoster, seminarer, receptioner og konferencer? spørger hun på sin blog. Skal man koge hendes råd ned, så handler de i høj grad om forberedelse, som udbyderne af konferencefaciliteter kan hjælpe med til: Før mødet er der nemlig oplagte spørgsmål at finde svar på: Hvem forventes at deltage? Kender du personen eller personerne? Hvad ved du om dem? Hvor stærk er jeres relation til hinanden? Det gælder altså her om, at deltagerlisten er up to date, og at kontakterne kan skabes. Når det kommer til selve mødet eller konferencen, så handler det om at få en ligeværdig dialog. Og her handler det om den attitude, som man møder op med. - Undgå at være for upersonlig, professionel, uvildig og distanceret. Vær kreativ, så I ikke februar 2016 / STATSINDKØB / 7

›

altid kun mødes i mødelokaler eller på ligegyldige cafeer, hvor I sidder over for hinanden. Møder med en høj emotionel frekvens (EF) huskes bedre end møder, som kun er fagligt orienterede, påpeger Soulaima Gourani. - Flere konferencer kan være spild af tid, hvis den eneste årsag, at til man tager af sted, er at høre på talere og foredragsholdere, eller hvor du kun taler med dem du i forvejen kender, mener Soulaima Gourani.

Striber af råd for udbydere For udbyderne af møder og konferencer er der ikke alene striber af råd og hente, men også en stadigt stigende og benhård konkurrence for at opfylde kravet om målbart udbytte. Hvis man både skal sikre, at folk møder hinanden, og får en oplevelse af netværk ud over at sidde at høre på talere i timevis med ”Death by PowerPoint”, så skal fantasien i spil. I branchen ved man, at noget af det værste, der kan ske, er at kede folk. Ofte får stedet for konferen-

cen helt uforskyldt balladen for, at tiden er spildt. For at undgå det, så har masser af konference steder nu en stribe aktiviteter, som deltagere kan indgå i, samt forslag til, hvordan fantasien kan få konferencens indhold til at glide ned. Aktiviteterne er derfor netop noget af det, som præsenteres, når indkøberne af konferenceog mødelokaler skal gøres sultne for at booke et sted. Tilbuddene kan være alt fra en fredelig ”walk the talk” – altså hvor konferenceindholdet præsenteres under en gåtur i omgivelserne med deltagerne – og så til svævebaner og teltlejrpladser. Det er ikke tosset set midt i den nye tendens: Førende forskere indenfor indlæringspsykologi har påvist, at koncentrationsevnen og evnen til indlæring er langt større, når man opholder sig i grønne omgivelser. Det sænker pulsen, og bringer blodtrykket ned på et mere sundt niveau. ”Naturen er stressfri zone,” kan man ligefrem omskrive mange reklamer for konferencesteder til.

Ordstyrere og elektronik i høj kurs Andre muligheder for aktiviteter er alt fra teambuilding til morgensang. Og endelig er det nye tegn på jagten på udbytte af konferencer, at markedet for ordstyrere er vokset voldsomt. TV-kändisser er i høj kurs, men også andre, som kan sætte sig ind i kompliceret stof og formidle det til en konference, er eftertragtede. Det nyder bureauer som ordstyrer.dk, Athenas, moderator.dk, Blue Art Booking samt DR Booking (som booker egne DR Tv-værter til møder) rigtigt godt af. Alle kneb bruges – også mobilen Med andre ord bruges alle kneb for at fastholde deltagernes interesse og sikre udbytte. En af de mere avancerede metoder skal undgå ”nomofobi”, dvs. falske nerveimpulser, hvor man tror eller forventer mobiltelefonen ringer eller sender besked – ganske enkelt fordi man keder sig.

Nomofobien blandt konferencedeltagere kan man derfor ligeså godt kapitalisere, og skabe produkter under konferencen, som aktiverer mobiltelefonen. Nogle har allerede prøvet SMS-afstemninger om et bestemt konferenceemne, eller quizzer undervejs i forløbet, hvor man svarer på SMS og får resultatet på et minut. Det holder både konferencen i gang, fjerner nomofobien – og skærper indlæringen og udbyttet af konferencen. Produkternes udvikling er derfor langt fra afsluttede, og denne skribent har eksempelvis alene inden for det seneste år været udsat for aktiv og integreret brug af mobiltelefonen til at skærpe udbyttet af en konference hele tre gange. Hvis dette ret nye set up til at involvere mobiltelefoner allerede er klar på et konferencested, så er det dermed også endnu en konkurrenceparameter i den nye tendens, der skal skærpe udbyttet for deltagerne. n

Konv e State ntum er e Kom ns og Kø n del af mu be for u nes ram nhavn nikke mea ftal ko facil nferenc e eitete r.

Hold møder og konferencer

blandt dansk design, kunst og arkitektur i verdensklasse ...kun 45 min fra København Konventum • Gl. Hellebækvej 70 • 3000 Helsingør • Tlf 49 28 09 00 • konventum.dk • booking@konventum.dk

8 / STATSINDKØB / februar 2016

• Har fokus på kundernes sikkerhed • Gratis parkering • Bymosegård er ny-renoveret • Masser af udenomsplads til ”Leg og læring” • Er en del af Statens, Københavns Kommunes og Region Hovedstadens rammeaftale

Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Har vi ikke plads, så prøv Brogaarden i Middelfart! Ring på 64 40 17 00 eller læs mere på brogaarden.dk

www.bymosehegn.dk | bymose@bymosehegn.dk | Tlf. 48 79 84 00 | 3200 Helsinge | Bymosegårdsvej 11

Grib indkøbenes værdikurver på vej op SKI´s årsmøder den 7. og 9. marts i Aarhus og København er voldsomt aktuelle i kølvandet af finansloven besparelser og især den nye udbudslovs implementering og muligheder for merværdi: Ressourceanvendelse, gevinstrealisering, kontraktstyring m.m. er på dagsordenen. Indkøbschefer og andre økonomiansvarlige får nok at diskutere. Den gode nyhed er, at der er værdi at hente på bl.a. it, kontraktstyring, TCO – og den nye udbudslov. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

Hvilke værdikurver i indkøbene er på vej op? SKI´s årsmøder i marts sætter fingeren på det.

10 / STATSINDKØB / februar 2016

å måneder efter ”den sorte dag for kommunerne,” som KL’s formand, Martin Damm, kaldte finansloven lige før nytår, retter SKI ganske belejligt sine årsdage i starten af marts ind på, hvad der SÅ giver værdi og besparelser i offentlige indkøb. Den gode nyhed er, at der er værdi at hente. Ikke mindst på it og kontraktstyring, fokus på TCO (totalomkostninger) samt på den nye udbudslov, hvis udgangspunkt er at gøre det hele lidt mere enkelt. Behovet for merværdi i indkøb skyldes blandt andet, at Folketinget besluttede at skære én procent af de kommunale budgetter årligt fra 2017 til 2019 – det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det svarer til 2,4 milliarder kroner i 2017, stigende til 4,7 milliarder i 2018 og til godt syv milliarder kroner i 2019. ”Av!” lød det enstemmigt fra kommunerne. Også staten er ramt af årlige besparelser på op mod 2 procent, mens regionerne mere trues af stigende medicinpriser og mere avancerede behandlinger end af besparelser: Et markant løft af sundhedsområdet med fokus på ældre på i alt 2,4 mia. kr. i 2016 er resultatet af seneste finanslov. Lige nu kan regionerne se frem til hurtigere udredning og behandling, indsats for demente og ældre medicinske patienter, løft til fødeafdelinger og tryghed for akuthjælp i hele landet. Bent Hansen, formand for Danske Regioner, finder det glædeligt, at regionerne med finanslovsaftalen for 2016 får midler til at nedbringe overbelægningen. Men bundlinjen er, at alle offentlige indkøbere skal finde mere værdi indkøbene. Nu vil SKI´s årsdag fokusere på netop værdiskabelse ved at invitere talere fra regioner, ministerier, styrelser samt private virksomheder i et forsøg på at komme hele vejen rundt om mulighederne for merværdi i offentlige indkøb.

Kontraktstyring og It-understøttelse Kombinationen af it og kontraktstyring er vigtig for at hente mere værdi, vurderer en af de kommende talere, Troels Hjelm Hirtshals, Region Hovedstadens sektionschef for Kontrakter og Analyse. Region Hovedstaden får nemlig deres kontrakter til at skabe værdi i praksis ved bl.a. en solid itunderstøttelse af kontraktstyringen, og fokus på TCO-betragtninger. - Vi er en produktionsvirksomhed med en enorm mængde varer. Vores systemer skal både kunne bestille og genbestille, for en god aftale eller kontrakt er ikke god før den kan implementeres i systemer – og det reducerer omkostninger, påpeger Troels Hjelm Hirtshals over for Statsindkøb. - Vi kan ikke sige præcis, hvor meget mere værdi det giver, men forestil dig processen: Vi havde før strukturreformen i 2007 (hvor 14 amter røg ud og fem nye regioner blev oprettet, red.) fem indkøbssystemer, som skulle køres sammen. Herunder tre fra Hovedstadens Sygehusfællesskab. Nu er det hele lagt sammen, og vi har de seneste år gennemført et større zap-system. Nu kører vi cirka 160.000 ordrelinjer om måneden. Vi driver det godt fremad, selv om der altid vil være småting, som man kan rette, fortæller Troels Hjelm Hirtshals. Ny udbudslov giver værdi Den nye udbudslov har bl.a. krav om offentliggørelse af evalueringsmetoder. Niels Christian Beier, som er vicedirektør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, vil på årsdagene blandt andet fortælle om, hvordan kravet om offentliggørelsen af evalueringsmetoden understøtter en hensigtsmæssig udbudsproces og kontraktindgåelse. Men hvorfor giver kravet om offentliggørelse af evalueringsmetoder øget værdi?

- Udbudslovens regler om offentliggørelse af evalueringsmetoden i udbudsmaterialet giver tilbudsgiverne meget bedre muligheder for at indrette deres tilbud, så de opfylder ordregiverens ønsker. Det skaber en bedre konkurrence ved udbuddet, når tilbudsgiverne ved udformningen af deres tilbud har præcise oplysninger om, hvad det er, ordregiveren ønsker sig. Og bedre konkurrence mellem tilbud, som bedre matcher ordregiveres ønsker, giver bedre resultater og mere værdi for skattekronerne, forklarer Niels Christian Beier til Statsindkøb. Hvorfor giver offentliggørelsen af evalueringsmetoden en mere hensigtsmæssig udbudsproces og kontraktindgåelse? - Det gør det på flere måder. En af virkningerne er, at det forstærker behovet for en god og grundig forberedelse af udbuddet. Det kan for eksempel ske ved mere dialog med mulige leverandører forud for udbuddet. En bedre forberedelse af udbuddet kan på en række måder føre til en mere effektiv proces og et bedre indkøb. En anden virkning er, at de nye regler om evalueringsmetoder vil føre til færre klager, og mere fokus på det forretningsmæssige i de offentlige indkøb, fastslår Niels Christian Beier. Og måske netop ham er det værd at spørge om merværdi som følge af en nye udbudslov: Til daglig har Niels Christian Beier ansvaret for det lovforberedende arbejde, offentlig konkurrence, forbrugerrettigheder, kommunikation og sekretariaterne for private ankenævn og Forbrugerombudsmanden. Niels Christian Beier har desuden en ph.d.-grad i økonomi og en mastergrad i matematisk økonomi og økonometri fra London School of Economics, og kom fra et job i Nationalbanken.

Mere compliance Andre steder, som offentlige indkøbere skal hente merværdi

fra, handler bl.a. om en øget compliance, som skal sikrer, at udbud og aftaler bidrager til konkrete og vedvarende effektiviseringer. Case-historien bliver her Rigspolitiets arbejde med compliance på udvalgte indkøbsområder, herunder erfaringer med forankring i en kompleks organisation. Frederik Glerup Juul, koncernindkøbschef, samt Casper Hilligsøe Heinig, Sektionsleder Operationelt Indkøb & Analyse i Rigspolitiet, vil guide på den ”compliancerejse”, som Rigspolitiet har været ude på. Her er det værd at huske, at compliance ikke er en entydig tilstand. Oversat til dansk betyder det “efterlevelse af krav”, uden at der refereres til nogle specifikke krav. Disse krav kan være opstillet af lovgivning, regulative krav, omverdenen eller virksomheden selv.

Forsvarets management En anden stor offentlig arbejdsgiver, som skal finde merværdi, er Forsvaret. Her vil deltagerne i SKI-årsdagene høre om implementeringen af Facility Managementstrategien i Forsvaret med fokus på bl.a. effektivisering af ressourceanvendelsen. Facilities Management er et begreb, der dækker over rådgivning om styring, organisering og forvaltning af de fysiske rammer for en virksomhed. Senita Vaizovic, Kontorchef for Udbudsafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, giver indsigt i de mål og resultater, som Forsvaret vil opnå med Facility Managementstrategien, herunder muligheder og udfordringer med udbuds- og kontraktstyring. Indlægget hænger godt sammen med en anden case fra Bane Danmark, der også har brug for gevinstrealisering. Nina Uldal, Områdechef Indkøb hos BaneDanmark vil fortælle, at det arbejder BaneDanmark systematisk med i udbud og implementering af projekter, så BaneDanmark skaber februar 2016 / STATSINDKØB / 11

›

maksimal værdi i de enkelte udbud.

E-handel og eindkøb Fælles for mange indlæg vil være digitaliseringen af indkøbene som middel til merværdi. På DTU – Danmarks Tekniske Universitet har man haft de første fire år med E-handel. Mikkel Husby, Koncern Indkøbschef, og Jens Sørensen, teamleader for e-handel, vil fortælle i hvor høj grad DTU nåede målet, og hvad har overrasket. Herunder om DTU har den rigtige orga-

nisering og om et nødvendigt sporskifte og ny vision, for erfaringen fra de første år har givet anledning til at nytænke den samlede løsning. Og hvis man tror merværdi i indkøb blot er en sag for det offentlige, så vil Steen Karstensen, Chief Procurement Officer hos A.P. Møller – Mærsk fortælle, at den tendens kan de private firmaer også genkende: Indkøb er nemlig blevet en strategisk del af forretningen hos Mærsk i København. n

Tid & sted for SKI´s årsdage for offentligt indkøb 2016 • A arhus: 7. marts 2016, Radisson Blu Scandinavia Hotel Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus. • K øbenhavn: 9. marts 2016, DGI Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V. • Indkøbsdage • Å rsdagene for offentligt indkøb 2016 er for indkøbs chefer, indkøbskonsulenter, udbudskonsulenter, økonomi ansvarlige og jurister - udelukkende fra den offentlige sektor.

Kommune sparer masser af penge på bedre telefoni Herning Kommune har sparet mere end halvanden million kroner på ny aftale om telefoni. Samtidig er mobildækningen forbedret.

ormalt siger man, at pris og kvalitet hænger sammen. Men sådan er det ikke, når det gælder Herning Kommunes aftale med Telenor om telefoni. Her er kvaliteten forbedret - samtidig med at skatteborgerne slipper langt billigere. Seks midt- og vestjyske kommuner, herunder Herning, gik sidste år sammen om at udbyde opgaven med at stå for kommunernes telefoni. Udbuddet løb i efteråret med prisen som Danmark Bedste Offentlige Udbud 2015. Blandt andet fordi udbuddet specifikt hævede kravene til mobildækning. Og fordi udbuddet også på andre områder var nytænkende og et resultat af godt samarbejde mellem de seks kommuner. Nu skal regningen så betales - og den er helt som forventet mindre end hidtil. Men den er også endnu mindre, end selv de mest optimistiske havde forudset, inden udbuddet gik i gang.

Det kan betale sig Før udbuddet betalte Herning Kommune således ca. 2,8 mio. kr. om året for telefoni og data. Nu lyder den

12 / STATSINDKØB / februar 2016

årlige regning på cirka en mio. kr. En besparelse på ikke mindre end 63 procent. - Det viser, at det kan betale sig for os som kommune at se nøje på, hvordan vi udbyder vores opgaver. Her gik vi sammen med en håndfuld andre kommuner, som også gerne ville gøre noget ved mobildækningen. Det er lykkedes, og samtidig har vi altså sparet ganske mange penge, siger Poul Venø, IT-chef i Herning Kommune. Kommunerne i udbuddet gik utraditionelt til værks og havde dialog med leverandørerne, inden de satte udbuddet i gang. I udbuddet var blandt andet et krav om, at der skal være mobildækning på mindst 98,5 procent af alle bebyggede matrikler i den enkelte kommune. Det normale har ellers været at kræve dækning i mindst 98 procent af et geografisk område.

Kontaktinformation Poul Venø, IT-chef i Herning Kommune, 3044 5220

e r e Vi

a l e nd

ts a t fS

n e l a aft

Med udsigt til fordybelse, nærvær og kreativitet

•

13 moderne konferenceog mødelokaler med AV-udstyr i topklasse

•

Sea-side værelser med altan eller terrasse

•

Kapacitet for op til 135 personer i ét lokale

Kun 1-times kørsel fra København

•

Masser af hyggekroge og lounge områder

• • •

•

Hjemmelavet mad med fokus på økologi og lokale råvarer

•

• •

Optimale rammer for udfordrende teambuilding øvelser

Dagslys i alle lokaler

• •

Moderne træningsfaciliteter og sauna

58 værelser

Gratis parkering Gratis HR-værktøjskasse med spændende øvelser

Slyngelstue med bar og billard

S ø n d e r v e j 8 • 4 6 7 3 R ø d v i g S t e v n s • T. : 5 6 5 0 6 8 0 0 • k l i n t e n @ k l i n t e n . d k • w w w . k l i n t e n . d k

Offentlige grønne indkøb får nu hjælp fra et rejsehold.

FÅ HJÆLP fra nationalt rejsehold for offentlige grønne indkøb Miljøstyrelsen lancerer et ”Rejsehold”, der skal hjælpe til med at gøre de offentlige indkøb endnu mere grønne. Danmarks nye udbudslov giver et nyt og bedre grundlag for at stille miljø- og energikrav i udbud.

iljø- og Fødevareministeriet har nedsat et ”Rejsehold for grønne indkøb”, der skal gøre det nemmere for kommuner og andre offentlige institutioner at købe grønt ind og samtidig sikre, at den offentlige efterspørgsel efter grønne leverandører og produkter bliver styrket. Derfor er hjælpen gratis, understreger Mikkel Stenbæk Hansen, funktionsleder i Miljøstyrelsen, der koordinerer rejseholdets indsats. - Vi håber, at mange vil tage i mod tilbuddet. Jo flere der er med på den grønne indkøbsbølge, jo større er efterspørgs14 / STATSINDKØB / februar 2016

len efter grønne produkter og tjenesteydelser. Det gavner ikke kun miljøet og pengepungen men også danske virksomheder, der er gode til at udvikle grønne løsninger, siger Mikkel Stenbæk Hansen. Det offentlige har en enorm købekraft, som kan være med til at skubbe markedet i en grønnere retning, og der er hele baggrunden for Rejseholdet, som man ansøger om at få til at komme. Ud over generel rådgivning om værktøjer inden for grønne indkøb og totalomkostninger kan Rejseholdet hjælpe med grønne krav i konkrete udbud og nye arbejdsgange, po-

litikker og metoder, der kan føre til grønnere indkøb.

Udbudsloven hjælper Rejseholdet ledes af Dansk Standard i tæt samarbejde med Force Technology og advokatkontoret Bird & Bird. Dansk Standard glæder sig til at komme i arbejdstøjet: - Danmarks nye udbudslov giver et nyt og bedre grundlag for at stille miljø- og energikrav i udbud. Det bliver muligt at medregne totalomkostninger, stille krav om miljømærker og indgå i innovative partnerskaber. Vi glæder os til at understøtte det offentlige i flere

grønne indkøb og i at bruge de nye muligheder i udbudsloven, siger Jens Heiede, kommerciel direktør i Dansk Standard. Rejseholdet kan søges på hjemmesiden: www.rejseholdforgrønneindkøb.dk Her kan du ansøge om at få besøg med gratis konsulentbistand. Rejseholdets rådgivningsforløb kører i to runder. Første runde foregår i Jylland og på Fyn fra februar til oktober 2016. Anden runde kører fra november 2016 til juni 2017 på Sjælland og Bornholm. Der er 8 pladser i første runde og 8 pladser i anden runde – i alt 16 pladser. n

Sig JA til det lille ekstra I HUSET åbner vi en verden af inspiration for dig og dine gæster. Her kan du bryde hverdagen med udfordrende events, anderledes faciliteter og bæredygtig gastronomi. Hos os kan du f.eks. holde møder i en træhytte, workshoppe i et orangeri eller sætte gang i endorfinerne med en åndeløst smuk vandretur over toppen af Den Gamle Lillebæltsbro.

Vi hjælper dig med at give dine gæster lidt ekstra med hjem – og noget at tale om bagefter. Vores konferenceteam, 20 inspirerende mødelokaler, 70 moderne hotelværelser, en hyggelig restaurant og 30 glade medarbejdere står klar til at tage godt imod dig og dine gæster.

Tota leveran ldør på de stat slige af taler

KONFERE CER, MØDERN& OPHOLD

HUSET – stedet hvor ALT og ALLE bare klapper

Følg os på Facebook og få nyt om tilbud, arrangementer, udstillinger, konkurrencer

Hindsgavl Allé 2 5500 Middelfart 70 12 36 00

huset-middelfart.dk

›

Det ser ikke så skidt ud for vindindustrien, hvis man alene ser på det danske forbrug: Her er der Danmarksrekord.

Danmark sætter verdensrekord i vindstrøm Vindmøller leverede i 2015, hvad der svarer til 42,1 procent af danskernes elforbrug, og det er verdensrekord.

2015 slog danske vindmøller alle tiders verdensrekord. Samlet set leverede vindmøllerne, hvad der svarer til 42,1 procent af det samlede danske elforbrug, og det er det højeste tal nogensinde og den største andel for noget land i verden. Sidste år var tallet 39,1 procent – også det var verdensrekord. Verdensrekorden glæder energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, som mener, at vindprocenten kan få betydning for udlandets syn på Danmark. - Verdensrekorden betyder, at Danmark vil være et ud-

16 / STATSINDKØB / februar 2016

stillingsvindue for resten af verden. Vi viser, at man både kan have en ambitiøs grøn politik med en høj andel af vindenergi i vores energiforsyning, samtidig med at vi har meget høj forsyningssikkerhed, siger Lars Chr. Lille holt. Han mener desuden, at vindrekorden er en optimal platform for de danske virksomheder, der skal ud i verden og vinde markedsandele i den globale grønne omstilling væk fra fossile brændsler til blandt andet vindenergi. - Vi skal fortsætte omstillingen med grøn realisme, så vi fortsætter med at være

foregangsland med større fokus på at få omkostningerne ned. Det er godt for klimaet, og giver danske virksomheder gode muligheder for at øge eksporten, skabe vækst og danske arbejdspladser ovenpå klimaaftalen på COP21 i Paris, for nu skal hele verden i gang med den grønne omstilling, som Danmark har over 40 års erfaring med, siger Lars Chr. Lilleholt.

Kommer over 50 % Forventningen er, at vindenergi i 2020 vil udgøre over 50 procent af vores elforbrug. Og der er ikke så langt igen , når man ser vindstrømmens

andel af strømforbruget de seneste fem år: • 2015: 42,1% • 2014: 39,1% • 2013: 32,7% • 2012: 30,0% • 2011: 28,3% Man skal dog huske, at en vindandel på 42 procent betyder ikke, at 42 procent af det, der kom ud af danskernes stikkontakter, kommer fra vind. Danmark er tæt forbundet med nabolande, og strøm handles på kryds og tværs hele tiden. n

KONFERENCE DØGN FRA

2.245,-

MED FLY T/R CPH/RNN (BESTILLES SEPARAT)

35 MINUTTER FRA KØBENHAVN 1 TIME OG 10 MINUTTER FRA JYLLAND I Green Solution House kan du afholde dine møder og konferencer lige midt i en verdensnyhed. Green Solution House er et banebrydende bæredygtigt byggeri, som viser fremtidens byggeri – i dag. Du har mulighed for at holde et lille eksklusivt møde for 2 eller en konference for 350 deltagere. Uanset hvad, så bliver du og dine gæster forkælet – med mad fra vores gourmet restaurant, som er baseret på lokale og økologiske råvarer, med skov og strand lige uden for døren eller med en tur i vores nyanlagte park. Varmt vand og energi producerer vi selv, og vores gæster kan se og høre om bæredygtighed – eller bare nyde, at vi har tænkt over sunde materialer og smarte løsninger.

Green Solution House Strandvejen 79, DK-3700 Rønne +45 5695 1913 info@greensolutionhouse.dk www.greensolutionhouse.dk

februar 2016 / STATSINDKØB / 17

Hvidovre Hospital er blandt de hospitaler, der har sparet voldsomt på energiregningen med mange forskellige tiltag. Herunder har Hvidovre Hospital netop indviet et solcelleanlæg.

Hospitalerne har sparet 86 millioner kroner

PÅ ENERGIFORBRUG Energiregningen på fem år reduceret med 86 millioner kroner, viser en ny opgørelse fra NIRAS over regionernes energiforbrug til trods for stigninger i behandlinger og undersøgelser. Isolering og solceller er en del af forklaringen.

iden 2009 har regionerne reduceret forbruget af vand, varme og el. I alt er energiregningen på fem år reduceret med 86 millioner kroner, viser en ny opgørelse fra NIRAS over regionernes energiforbrug Fra 2009 til 2014 har regionerne reduceret vandforbruget med 17 procent, forbruget af varme med 11 procent, og elforbruget har været nærmest konstant. Reduktionen er sket på trods af, at antallet af undersøgelser og behandlinger på sygehusene i samme periode er steget 23 procent. Det viser en opdateret statistik over regionernes energiforbrug for 2014, som er udarbejdet i et samarbejde med NIRAS. 18 / STATSINDKØB / februar 2016

Det lavere forbrug ses tydeligt på regionernes årlige energiregning. Fra 2009 til 2014 skønnes, at hospitalerne i alt har sparet 86 millioner kroner på energiforbruget - heraf er langt størstedelen sparet på varme (59 millioner kroner), på vand (27 millioner kroner), mens der har været et lille merforbrug på elforbruget (knap 1/2 millioner kroner). Regionerne har blandt andet opsat solceller, lavet genanvendelse af spildevand og isoleret ældre bygninger for at få en mindre varmeregning.

Fremtidens sygehuse tænker på energiforbruget Det er et stort fokus for de nye

sygehusbyggerier at bygge til fremtiden via fleksibelt og bæredygtigt byggeri. Derfor kommer mange af sygehusene også til at leve op til 2020-energistandarder på trods af kravet om blot at skulle efterleve energistandarderne for 2015. DNV-Gødstrup har eksempelvis allerede opført en vindmølle, der er med til at dække energibehovet under selve opførelsen af sygehuset, og Hvidovre Hospital har i år indviet et solcelleanlæg, der har en tilbagebetalingstid på maks. 10 år. Disse tiltag er med til at reducere sygehusenes Co-2 udledning og omkostningerne til elektricitet. Derudover får flere af sygehusene dækket deres energibehov gennem ikke-fossile

energikilder. Sygehus Lillebælt får eksempelvis grønt strøm fra vandkraft i udlandet. Flere og flere af sygehusbyggerierne vælger at blive bygget efter den ambitiøse certificeringsordning for bæredygtigt byggeri - DGNB. Senest har Nyt Aalborg Universitetshospital også valgt at blive DGNBcertificeret. DGNG-certificeringen vurderer alle bæredygtighedsparametre så som økonomi, det sociale og klimaet i selve projekteringsfasen for byggeriet. Dette er eksempelvis med til at sikre, at byggerierne bliver energieffektive, og hermed reducere den miljømæssige påvirkning samt effektivisere driften. n

#godt-kongres -konferencemødecenter Sjællands største kongrescenter udenfor København, Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena har de helt perfekte rammer til konferencer, kongresser og møder fra 20 til 2500 personer. Her tilbydes personlig og professionel afvikling af al teknik til dit arrangement og udvalget er så godt som ubegrænset.

• 5 min fra motorvejsafkørsel • 10 min fra Roskilde station • 2 min fra busstoppested • 750 gratis P-pladser Scan nedenstående QR kode og se videoen om kongrescentret. Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena Møllehusvej 15 4000 Roskilde Tel: + 45 46 35 40 72 info@rkic.dk www.rkic.dk februar 2016 / STATSINDKØB / 19

De fleste kommuner presset på deres budgetter. Beskæftigelsesrådet mener, at inden for 2-3 år vil kommunernes økonomi crashe, hvis ikke vi gør noget drastisk.

Kommuneøkonomi under pres Der skal gøres noget snart, hvis flygtningepres, flaskehalse på arbejdsmarkedet og store grupper offentligt forsørgede ikke skal sprænge kommunernes økonomi. Det vurderer Beskæftigelsesrådets formand. Økonomien presser dermed også de offentlige indkøb.

t er, at offentlige indkøbsbudgetter presses, men det står i direkte forbindelse med den generelle økonomi især i kommunerne. Beskæftigelsesrådets formand, Carsten Koch, lagde heller ikke fingrene imellem, da han gav de omkring 1.000 deltagere på Kommunaløkonomisk Forum sit blik på det danske arbejdsmarked anno 2016. - Hvis vi fremskriver worst case for flygtninge på arbejdsmarkedet og sammenholder det med refusionsomlægningen, der er født i en tid med andre forudsætninger, så er min prognose, at inden for 2-3 år vil kommunernes økonomi crashe, hvis ikke vi gør noget drastisk. Oven i udfordringen med flygtninge lagde Carsten Koch 20 / STATSINDKØB / februar 2016

i sit indlæg også vægt på, at der er stor fare for flaskehalse på arbejdsmarkedet, samtidig med at vi har en stor gruppe på overførselsindkomst. Jobcentrene blev af flere i debatten nævnt som en central aktør i at få de svage ledige i arbejde. De skal være langt mere offensive i deres kontakt med virksomhederne, lød det fra både Carsten Koch og administrerende direktør i ISS Danmark Martin Gaarn Thomsen.

Katalog skal inspirere til drøftelser - ISS har fundet ud af, at det kan betale sig at være en mangfoldig virksomhed med også svage grupper ansat. Men kommunerne kunne gøre mere ud af at placere flere sælgere ude i virk-

somhederne i stedet for at sidde og vente på, at virksomhederne ringer, sagde Martin Gaarn Thomsen. KL’s formand Martin Damm var langt hen ad vejen enig, men mente, at en del af problemet skyldes, at jobcentrene oprindeligt ikke skulle tage sig af rekrutteringen. - Jeg fornemmer, at transformationen er i gang, men vi må erkende, at der mangler nogle virkemidler til at få dem ind, der ikke helt leverer. Det gøres bedst ude i virksomhederne, men vi mangler nogle mekanismer, som man forhåbentlig kan finde i trepartsforhandlingerne, sagde Martin Damm. I udspillet ”Mere arbejdskraft” peger KL også på, at mobiliteten og rådigheden blandt de ledige

skal styrkes, ligesom uddannelsesudbuddet i højere grad skal matche virksomhedernes behov.

Arbejdsmarkedet er nøglen til integration KL’s formand Martin Damm oplever, at det kan knibe med mobiliteten blandt ledige. - Vi har et problem omkring mobiliteten, hvor vi kan se, at især nogle af de højtuddannede bliver hængende i de store byer, sagde Martin Damm, inden han afsluttede sit indlæg med at pointere, at KL tager udviklingen meget alvorligt: - Det er ikke et valg, om vi gider at gøre noget ved det, for hvis vi ikke gør det, så mister vi alt råderum i dansk økonomi. n

Brug for lokaler dine arrangementer? Brug Konference.dk og søg blandt flere end 200 møde-, konferenceog eventsteder – eller søg specifikt efter utraditionelle steder, steder med statsaftaler, steder med miljødiplom og meget, meget mere. Send uforpligtende forespørgsler og få svar på om der er plads til dine arrangementer inden for få timer.

Søg på steder m statsaf ed taler

Flere end 200 mødesteder

Gratis bookingservice

Sammenlignelige priser

Brugervenligt system

Spar tid og penge

Professionel rådgivning

Konference.dk er Danmarks største bookingportal for dig, der skal finde steder til dine arrangementer. Vi sidder også klar til at hjælpe ved personlige henvendelser.

88 83 20 99

www.konference.dk

Kursuslex • Bregnerødvej 144 A • 3460 Birkerød Konference.dk er skabt af Kursuslex i samarbejde med Info-Connect A/S.

Slukningsgranater sikrer bevaringsværdige huse Et af landets større vagt- og sikringsselskaber, Vasik, investerer som de første i nyt brandslukningsmateriel, der kan holde ilden i skak indtil brandvæsenet når frem.

f og til fører renoveringen og ombygningen af den ældre og bevaringsmæssige bygningsmasse desværre til brande, der helt eller delvist ødelægger bygningerne. I bestræbelserne på at hindre en brand i at brede sig, har vagt- og sikringsselskabet Vasik, som de første herhjemme, indkøbt slukningsgranater, der kan være med til at holde en brand i skak indtil brandvæsnet når frem. -Et af vore specialer er at fungere som brandvagter ved ombygning af kendte og bevaringsværdige ejendomme eksempelvis i det indre København. Når der indendørs svejses eller arbejdes med anden form for “varmt værktøj og udstyr”, er vi til stede, og klar til at gribe ind, hvis der blot opstår en mindre brand. Med de nye granater kan vi sørge for, at en brand ikke udvikler sig, og samtidig give slukningskøretøjerne ekstra

værdifulde minutter til at nå frem og slukke ilden, siger eksamineret sikringsleder Bo Larsen fra Vasik i Ballerup. Det er ikke blot selskabets brandvagter, der udstyres med slukningsgranater. De installeres også i selskabets biler. Ud af de flere tusinde alarmopkald Vasik håndterede i fjor, var det heldigvis kun under 10, der handlede om ildebrand. -For os er det vigtigt at gøre lidt mere end kunderne forventer. Ved at udstyre vores biler med en kuffert med to granater, har vores medarbejdere hele tiden mulighed for hurtigt og effektivt at gribe ind og begrænse en skade, uanset hvor de færdes. Det giver tryghed, siger Bo Larsen. Slukningsgranaten er helt ny på det danske marked. Den er introduceret af det sønderjyske firma Lotek i Sønderborg. Selskabet er specialist i levering af sikkerheds- og brandbekæm-

Eksamineret sikkerhedsleder Bo Larsen, Vasik

pelsesudstyr både til lands og til vands. Slukningsgranaten er et rundt rør indeholdende et brandhæmmende stof. Som på en håndgranat trækkes en sikkerhedssplit ud, og granaten trilles, så

Som på en håndgranat trækkes en sikkerhedssplit ud og granaten trilles ind mod ildens arnested, hvor den udløses. Det hæmmer ildens udvikling og giver brandvæsnet værdifulde ekstra minutter til at redde værdier.

22 / STATSINDKØB / februar 2016

tæt som muligt, ind på ildens arnested. Her udløses den og det kaliumholdige stof udløses og er med til øjeblikkelig at reducere varmen i lokalet. Derved hæmmes ildens hærgen, og brandvæsnet får værdifulde minutter til at nå frem. Siden introduktionen af slukningsgranaten for en uge siden på Beredskabsstyrelsens Brandog Redningsskole i Tinglev, har både brandog redningsspecialister fra både private virksomheder og offentlige institutioner, vist stor interesse for det nye værktøj.

For evt. yderligere information kontakt: Eksamineret sikringsleder Bo Larsen, Vasik, tlf. 23 83 79 00 eller Driftsdirektør Allan Nykjær Pedersen, Lotek, tlf. 25 36 05 44

Blomstrende nytænkning kan spare 60% - til fordel for økonomi og miljø

Innovative varmepumpe tørretumblere med store fordele • Reducer energiforbruget med op til 60%* med varmepumpe-teknologi • Skånsom tørring i patenteret SoftCare-tromle • Optimalt tørreresultat med patenteret PerfectDry restfugtighedsmåling • Kort tilbagebetalingstid på investering Ved udskiftning af en ældre tørretumbler til en ny med varmepumpeteknologi kan energibesparelsen være mere end 60%. Mieles tørretumblere med varmepumpe-teknologi fås i 3 størrelser og kræver ingen aftræksinstallation. Yderligere info 43271500 www.miele-professional.dk *Sammenlignet med en tilsvarende ny el-opvarmet Miele tumbler.

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Dækningsafgiften er stort set et fænomen for hovedstadsområdet

I 2016 opkræver 41 kommuner dækningsafgift. Ud af dem er 26 placeret i Region Hovedstaden. Derved bliver virksomhederne i Region Hovedstaden hårdest ramt af dækningsafgiften. Af de resterende 15 kommuner med dækningsafgift, ligger de fleste i Region Sjælland eller Syddanmark. I Region Nordjylland opkræver kun Aalborg Kommune dækningsafgift.

En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe Figur 1: Regional oversigt over dækningsafgiften dækningsafgiften i kommunerne næsten er gået100% i stå i 2016. Én kommune har valgt at 1 3 90% 6 5 afskaffe dækningsafgiften og 13 kommuner har sænket dækningsafgiften marginalt i 2016. 80% 41 70% Sammenlagt forventes der en afgiftsnedgang på 60% ca. 3126mio. kr. Der opkræves stadigvæk 50% 10 16 40% 2.4 mia. i dækningsafgift. 16 12 30%

iddelfart Kommune har som den eneste kommune valgt at afskaffe dækningsafgiften i år, mens 13 andre kommuner har sænket dækningsafgiften marginalt. Samtidig har ingen kommuner valgt at hæve dækningsafgiften. I hovedstadsområdet betaler virksomhederne typisk den maksimale dækningsafgift. Københavns Kommune står for 40 % af de samlede opkrævede dækningsafgifter. Den samlede opkrævning af dækningsafgifter hos landets virksomheder forventes i 2016 at beløbe sig til 2,4 mia. kr.

20% 10% 0%

Ingen afgift

Dækningsafgiften er stort set et fænomen for hovedstadsområdet I 2016 opkræver 41 kommuner dækningsafgift. Ud af dem er 26 plaKilde:i Danmarks Statistik ceret Region Hovedstaden. Derved bliver virksomhederne i Region Hovedstaden hårdest ramt af dækningsafgiften. Af de resterende 15 Samlet set aftagende trend i dækningsafgifterne – dog ikke i København kommuner med er dækningsafgift, ligger fleste Region Sjælland Dækningsafgifterne faldet betydelig over de de senere år.iFra 2007 til 2008 vareller der 11 kommuner, som ændrede deres dækningsafgift. I den efterfølgende årrække fra 2008-2013 ændrede kun et minSyddanmark. I Region Nordjylland opkræver kun Aalborg Kommune dre antal kommuner deres dækningsafgifter. Fra 2013 til 2015 har fem kommuner fjernet dækningsdækningsafgift. afgiften og 24 kommuner har sænket den, mens der i 2016 er 13 kommuner, som har sænket afgiften og én kommune, der helt har valgt at afskaffe den.

Figur 2: Provenu af dækningsafgiften i løbende priser, mio. kr. Mio. kr.

3.284 Analysens resultater 3.400 3.200 • 41 kommuner opkræver dækningsafgift i 2016. Kommunen Middelfart 3.000 har som den eneste afskaffet dækningsafgiften fuldstændig i sammen2.851 2.789 2.800 ligning med sidste år 2.532 2.600 2.416 2.385 • I 2016 opkræver 10 kommuner den maksimale dækningsafgift på 10 2.400 promille. Det er én kommune mindre end sidste år. Der er tale om Dra2.200 gør Kommune, som har reduceret dækningsafgiften fra 10 promille til 2.000 2011 2012 2013 2014 2015 2016B 9,5 promille. Alle de 10 kommuner er placeret i Region Hovedstaden Kilde: Danmarks Statistikbudgetteret provenu for 2016 er hentet fra KL • I 2016 forventes det samlede provenu for dækningsafgifter at udgøre 2,4 mia. kr. Det er et fald på 1,3 % i forhold til de faktisk opkrævede dækSamlet set aftagende trend i dækningsafgifterne ningsafgifter sidste år. Sammenlagt vil det betyde en afgiftsnedsættelse – dog ikke i København på 31 mio. i forhold til sidste år. Dækningsafgiften er stort set et fænomen for hovedstadsområdet • I 2016 Siden 2011 er41der sket et fald på 27,4 %.Ud Niveauet er26 dog stadigi Region meget Hovedstaden. Dækningsafgifterne er faldet betydelig over de senere år. Fra 2007 til opkræver kommuner dækningsafgift. af dem er placeret Dervedhøjt bliver virksomhederne i Region Hovedstaden hårdest ramt af dækningsafgiften. Af de2008 resterende var der 11 kommuner, som ændrede deres dækningsafgift. I den 15 kommuner med dækningsafgift, ligger de fleste i Region Sjælland eller Syddanmark. I Region efterfølgende årrække fra 2008-2013 ændrede kun et mindre antal komNordjylland opkræver kun Aalborg Kommune dækningsafgift. muner deres dækningsafgifter. Fra 2013 til 2015 har fem kommuner n er stortFigur set 1: etRegional fænomen forover hovedstadsområdet oversigt dækningsafgiften fjernet dækningsafgiften og 24 kommuner har sænket den, mens der i ommuner dækningsafgift. Ud af dem er 26 placeret i Region Hovedstaden. Der100% 2016 er 13 kommuner, som har sænket afgiften og én kommune, der t fænomen for hovedstadsområdet 1 3 90% erne i Region Hovedstaden hårdest ramt af 6 dækningsafgiften. 5i Region helt har valgt at afskaffe den. safgift. Ud af80% dem er 26 placeret Hovedstaden. Der- Af de resterende 41 ækningsafgift, ligger de fleste i Region Sjælland eller Syddanmark. I Region edstaden hårdest Siden 2011 er kommunerne blevet opkrævet knap 28 % mindre i 70% ramt af dækningsafgiften. Af de resterende Kommune dækningsafgift. 60% rkun de Aalborg fleste i Region Sjælland eller Syddanmark. I Region dækningsafgifter, og i 2016 forventes kommunernes samlede provenu 26 Har afgift 50% mune dækningsafgift. 10 at falde med omkring 31 mio. kr.. Dette skal dog ses i forhold til at virk16 Ingen afgift 40% oversigt over dækningsafgiften 16 12 somhederne i 2015 blev opkrævet omkring 2,4 mia. kr. i dækningsafgif30% 57 ækningsafgiften 20% ter. I forhold til 2014 er det et fald på 116 mio. kr. Udviklingen går derfor 1 3 10% 3 6 5 i den rigtige retning, men niveauet er stadig betydeligt højt. 0% 1 41 3 I 2015 opkrævede Københavns Kommune 959 mio. kr. i dækningsaf6 41 gift. Københavns Kommune forventer i 2016 at opkræve 961 mio. kr. i Har afgift dækningsafgifter, svarende til 54 % af de samlede dækningsafgifter i Re10 16 Kilde: Danmarks Statistik gion Hovedstaden og 40 % af de samlede dækningsafgifter på landsplan. Ingen afgift Har afgift 16

Har afgift

10 16 Ingen 57 afgift Samlet set aftagende trend i dækningsafgifterne – dog ikke i København 57 Dækningsafgifterne er faldet betydelig over de senere år. Fra 2007 til 2008 var der 11 kommuner,

som deres dækningsafgift. 24 / ændrede STATSINDKØB / februar 2016I den efterfølgende årrække fra 2008-2013 ændrede kun et mindre antal kommuner deres dækningsafgifter. Fra 2013 til 2015 har fem kommuner fjernet dækningsafgiften og 24 kommuner har sænket den, mens der i 2016 er 13 kommuner, som har sænket afgiften

Side 2 af 5

›

56715

Foretrækker du at spare i dag eller hver dag? Skal du spare i dag, skal du gå efter den billigste indkøbs pris. Men har du større ambitioner om at spare hver dag, er der flere faktorer, du skal tage højde for. Arbejdstiden er for eksempel en af de indirekte omkostninger, som du typisk først forholder dig til, når du laver det endelige regnestykke. Lidt mere uden det koster ekstra Hos OK kan du frit ringe til vores 24 timers kundeservice. Også i weekenden. Du får også direkte adgang til vores onlinesystem Min OK, hvor du selv kan tilpasse dine tankkort individuelt, når det passer dig og dine kollegaer. Det er også her, du kan få korrekte, overskuelige rap porter – helt automatisk. På den måde sparer du ekstra tid hver dag, og det kan hurtigt gå hen og blive meget værd.

www.ok.dk/offentlig

Vi er altid lige i nærheden OK er Danmarks største leverandør af robuste energiløsninger til blandt andre det offentlige. Uanset om det gælder tankkort til Danmarks største benzinkæde, marinediesel, fyringsolie, smøremidler, varmepumper, dieselolie, energistyring og energimåling, så får du altid lidt mere, uden det koster ekstra. Ring og hør mere Vil du vide mere, så ring direkte til Charlotte på 30 70 59 76 eller Louise på 21 39 51 29, og start med en god markedsdialog.

Danskernes energiselskab 100 % danskejet energi selskab, der giver tilbage Danmarks største benzinkæde med flere end 670 tank stationer Tilbyder bl.a. tankkort, fyrings olie, marinediesel, dieselolie, smøremidler, varmepumper, energistyring og måling 24 timers kundeservice, hele året

perioden 2011-2016, hvorimod de andre kommuner i gennemsnit har reduceret afgift promille i perioden.

Ud af de 41 kommuner, der opkræver dækningsafgift, opkræver i alt 10 kommuner de dækningsafgift på 10 promille. Alle de 10 kommuner er som nævnt placeret i hovedst Den gennemsnitlige dækningsafgift er på 7,3 promille, når der ses bort fra de kommu opkræver det.

›

Det er dermed Københavns Kommune, der i høj grad påvirker kommu- Dækningsafgiften Dækningsafgiftenregionalt regionalt fordelt fordelt nernes samlede provenu. Kommunernes samlede provenu for dækningsafgifter er steget marSiden kommunerne blevet opkrævet knap 28 mindre dækningsafgifter, og i 2016 forvenkant 2011 sidenerår 2000. Udviklingen fra 2000 og%frem tili 2011 skyldtes dels tes kommunernes samlede provenu at falde med omkring 31 mio. kr.. Dette skal dog ses i forhold til periodens stigning i ejendomsværdierne, beskatningsat virksomhederne i 2015 blev opkrævet omkring 2,4hvilket mia. kr. øgede i dækningsafgifter. I forhold til 2014 er det et fald på 116 kr. Udviklingen går Dels derforer i den retning, men niveauet er stadig betydegrundlaget formio. dækningsafgiften. derrigtige i samme periode sket stigligt højt. ninger i dækningsafgiften. Yderligere kan antallet af anvendte erhvervsIejendomme 2015 opkrævede Københavns Kommune 959 mio. kr. i dækningsafgift. være steget i perioden, hvilket også bevirker enKøbenhavns stigning iKommune forventer i 2016 at opkræve 961 mio. kr. i dækningsafgifter, svarende til 54 % af de samlede dækningsbeskatningsgrundlaget. afgifter i Region Hovedstaden og 40 % af de samlede dækningsafgifter på landsplan. Det er dermed Udviklingen i perioden til 2013 skyldtessamlede hovedsageligt Københavns Kommune, der i højfra grad2011 påvirker kommunernes provenu. fald i beskatningsgrundlaget, mens sænkninger af satserne i specielt 2014 og Kommunernes samlede provenu for dækningsafgifter er steget markant siden år 2000. Udviklingen 2015 også hartilbidraget til faldet i provenuet af idækningsafgiften over de fra 2000 og frem 2011 skyldtes dels periodens stigning ejendomsværdierne, hvilket øgede beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften. Dels er der i samme periode sket stigninger i dækningsafseneste år. giften. Yderligere kan antallet af anvendte erhvervsejendomme være steget i perioden, hvilket også Dertil det, at udviklingen virker aftagende. En forklaring bevirker en bemærkes stigning i beskatningsgrundlaget. kan være, at beskatningsgrundlaget har forbedret sig i de kommuner, Udviklingen i perioden fra 2011 til 2013 skyldtes hovedsageligt fald i beskatningsgrundlaget, mens som stadigaf benytter sig af dækningsbidraget, der ikke er nogen komsænkninger satserne i specielt 2014 og 2015 også harda bidraget til faldet i provenuet af dækningsafgiften de har seneste år. dækningsafgiftssatsen i perioden 2012-2016. muner,over som hævet To ud af fem kommuner opkræver fortsat dækningsafgift i 2016. I Dertil bemærkes det, at udviklingen virker aftagende. En forklaring kan være, at beskatningsgrundlaår har 14 kommuner dog sænket dækningsafgiften, hvoraf Middelfart get har forbedret sig i de kommuner, som stadig benytter sig af dækningsbidraget, da der ikke erMetode nogen kommuner, som har hævet dækningsafgiftssatsen i perioden 2012-2016. Kommune helt har valgt at afskaffe afgiften. De 14 kommuner har i genDækningsafgiften kan generelt betragtes som skatten på forretningsnemsnit sænket afgiften med 0,8 promille. I 2016 erIder kun 10 kommuejendomme. Kommunerne beslutter selv, om de vil opkræve afgiften, To ud af fem kommuner opkræver fortsat dækningsafgift i 2016. år har 14 kommuner dog sænket dækningsafgiften, Kommune helt har valgt at afskaffe afgiften. De 14 har kan udgøre mellem 0 og 10 promille af forskelsværdien1. Dækner tilbage, derhvoraf stadigMiddelfart opkræver en dækningsafgift på de maksimale 10kommuner som i gennemsnit sænket afgiften med 0,8 promille. I 2016 er der kun 10 kommuner tilbage, der stadig promille, derpåi de 2011 var hele kommuner. ningsafgiften opkræves som et tillæg til den egentlige ejendomsbeskatopkræver enhvorimod dækningsafgift maksimale 10 24 promille, hvorimod der i 2011 var hele 24 kommuner. ning. Provenuet fra dækningsafgiften kan variere på to måder; enten ved Figur 3: Provenu af dækningsafgiften siden 2000 i mio. kr. ændringer i satserne eller ved ændret beskatningsgrundlag. Ændringer Mio. kr. 3.500 i beskatningsgrundlaget kan forekomme ved ændrede ejendomsvurde3.000 ringer eller ændringer i antallet af virksomheder i kommunen. 2.500 Der er en vis forsinkelse i forhold til vurdering og beskatning af for2.000 retningsejendomme. Værdien af forretningsejendomme vurderes hvert 1.500 andet år, og denne værdi bliver opgjort pr. 1. oktober i de lige år. Den 1.000 nye værdi ligger dog først til grund for beskatningen over et år senere. Det vil sige, at ejendomsvurderingen fra 2012 ligger til grund for beKilde: Danmarks Statistik, kommunernes budgetterede provenu for 2016 er hentet fra KL skatningen i 2014 og 2015, mens vurderingen fra 2014 først anvendes i beskatningsgrundlaget i 2016 og 2017. Eksempel på udregning af dækningsafgiften Store regionale forskelle Hvis en ejendom er vurderet til 2.000.000 kr., og grundværdien Side 3 af 5 I det følgende ses den geografiske fordeling af satserne for dækningsafgifudgør 500.000 kr., bliver forskelsværdien 1.500.000 kr. Der fratrækkes ten. Der er en klar tendens til, at kommunerne i hovedstadsområdet gør altid 50.000 kr. fra forskelsværdien inden udregning af dækningsafgifstørst brug af muligheden for at opkræve dækningsafgiften. ten, således at der ved en forskelsværdi på under 50.000 kr. ikke skal be26 af kommunerne i Region Hovedstaden opkræver således dæktales dækningsafgift. I dette eksempel giver det et beregningsgrundlag ningsafgift i 2016. Dette udgør over halvdelen af antallet af kommupå 1.450.000 kr., som satsen for dækningsafgiften ganges med. Ved en ner på landsbasis, der opkræver afgiften. Kun tre kommuner i Region maksimal dækningsafgift på 10 promille, betyder det en ekstra udgift Hovedstaden opkræver ikke dækningsafgift. I 2011 havde 22 af kompå 14.500 kr. om året. munerne i Region Hovedstaden en dækningsafgift på de maksimale 10 Tabel 1: Udregning af dækningsafgift promille. I 2016 er det kun 10 kommuner. I perioden 2011-2016 har kommunerne i Region Hovedstaden i gennemsnit reduceret dækningsVærdi af erhvervsejendom 2.000.000 kr. afgiften med 0,98 promille. Grundværdi 500.000 kr. Det er hovedsageligt kommuner på Sjælland, der benytter sig af Forskelsværdi 1.500.000 kr. dækningsafgiften. Der er dog nogle få jyske kommuner, som stadig har Beregningsgrundlag 1.450.000 kr. dækningsafgift. Det drejer det sig om, Horsens, Randers, Fredericia, KolMaksimal dækningsafgift 10 promille ding, Vejle, Aarhus og Aalborg. Aarhus og Aalborg har ikke ændret på dækningsafgiften i perioden 2011-2016, hvorimod de andre kommuner Årlig dækningsafgift til betaling 1.450.000 kr. 0,010 = 14.500 kr. i gennemsnit har reduceret afgiften med 2,95 promille i perioden. Datagrundlag Ud af de 41 kommuner, der opkræver dækningsafgift, opkræver i alt 10 kommuner den maksimale dækningsafgift på 10 promille. Alle de 10 Satserne for dækningsafgiften er hentet fra Danmarks Statistik og kommuner er som nævnt placeret i hovedstadsområdet. Den gennemØkonomi- og Indenrigsministeriets nøgletalsdatabase. Data for prosnitlige dækningsafgift er på 7,3 promille, når der ses bort fra de komvenuet af dækningsafgiften i 2016 er indhentet fra KL og er budgettemuner, som ikke opkræver det. rede tal, mens tallene for de foregående år er faktiske tal.

26 / STATSINDKØB / februar 2016

›

KO NF E RE N C E V E D HAV E T

HVAD KAN AFSLAPPET LUKSUS GØRE VED JERES NÆSTE MØDE...? * NB * TISVILDELEJE STRANDHOTEL HAR STATSAFTALE

www.strand-hotel.dk, Tisvildeleje Strandhotel, Hovedgaden 75, 3220 Tisvildeleje, tlf. + 45 48 70 71 19, kontakt@strand-hotel.dk

februar 2016 / STATSINDKØB / 27

›

Dækningsafgifter for forretningsejendomme Regioner - Kommune 1 - Nordjylland Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg 2 - Midt- og Vestjylland Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing - Skjern Skive Struer Viborg 3 - Østjylland Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Århus 4 - Sydjylland Billund Esbjerg Fanø Fredericia Haderslev Kolding Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa 5 - Fyn Assens Faaborg - Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg

Afgift i 1.000 kr 87.254 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 87.254 0 0 0 0 0 0 0 0 0 218.372 0 0 11.312 0 0 27.609 0 0 0 0 179.451 133.845 0 0 0 41.150 0 53.774 0 0 0 0 38.921 0 63.711 0 0 4.404 0 0 0 1.731

Promille 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 5,35 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1,5 0 0 4,5 0 0 0 0 5,75 0 0 0 8,7 0 5,8 0 0 0 0 4,25 0 0 0 3,4 0 0 0

Regioner - Kommune Odense Svendborg Ærø 6 - Lolland-Falster Guldborgsund Lolland 7 Sjælland Faxe Greve Holbæk Kalundborg Køge Lejre Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse0 Solrød Sorø StevnS Vordingborg 8 - Nordsjælland Allerød Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal 9 - Hovedstadsområdet Albertslund Ballerup Brøndby Dragør Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rødovre Tårnby Vallensbæk 10 - Bornholm Bornholm

Afgift i 1.000 kr 57.576 0 0 0 0 0 110.894 0 15.624 0 12.347 0 0 24.274 0 13.598 45.051 0 0 0 0 0 173.424 18.081 6.081 11.802 2.736 13.240 0 0 15.710 38.244 19.947 47.583 1.597.380 25.760 86.961 49.322 2.842 31.300 64.000 69.820 34.380 28.984 39.929 61.898 12.268 961.000 67.800 24.280 30.498 6.338 0 0

Promille 3,6 0 0 0 0 0 4,5 0 5 0 0 5 0 5 7,54 0 0 0 0 9 5,31 9 1,25 6,5 0 0 6,9 9,4 10 10 10 10 9,7 9,5 5 10 9,6 9,9 10 10 9,15 9 9,8 10 10 10 9,8 0

28 / STATSINDKØB / februar 2016

Konferencer med indhold Use it or loose it

Her holder vi gang i de små grå og giver dig tid til reflektion

Lidt at tænke over

Hvilken dag er det, når overmorgen er i går og i dag ligger ligeså langt fra søndag som i dag er fra søndag, da dagen før i går var i morgen? Få svaret på www.fænøpark.dk/gade

På konferencecenter Højstrupgård kombineres sjæl, varme og historie med de nyeste tekniske faciliteter og et spændende kreativt køkken. Konferencecenter Højstrupgård er et ideelt valg til mange varierende arrangementer. • KONFERENCE • GOLF • STRATEGIMØDE • KOKKESKOLE • VINSMAGNING • BRYLLUP Ejler Jensens Vej 1 · 3000 Helsingør Tlf. +49 76 66 66 · www.hojstrupgaard.dk info@hojstrupgaard.dk

Indsigt • Udsigt • Læring ’’Her leger vi os til nye løsninger’’ Maria Klausen

Fænø Park ApS Oddevejen 8 5500 Middelfart Tlf. +45 63 40 19 06 CVR: 36444568 reception@fnpark.dk

’’Det gælder om at bruge hovedet’’ Heidi Andersen

w w w . f æ n ø p a r k . d k

februar 2016 / STATSINDKØB / 29

IKAs Dialogpris gik i år til Aarhus Kommunes Indkøb og Udbud Traditionen tro blev dialogprisen uddelt på foreningen af offentlige indkøberes årskonference d. 4. februar 2016 Dialogprisen gives til en offentlig myndighed, brancheforening, institution eller privat leverandør til det offentlige, der har skabt et godt resultat på baggrund af dialog. Årets vinder: Aarhus Kommune, Indkøb & Udbud Aarhus Kommunes Indkøb og Udbud blev nomineret af en leverandørkreds med følgende begrundelse: ”Aarhus Kommune har ændret strategi for, hvordan man fremtidigt vil anvende sine ressourcer i Indkøb & Udbud. Kort sagt handler det for Aarhus Kommune om, at man har ændret sit fokus og tidsforbrug fra gensidig kontrol til gensidig forretningsudvikling. Det er fra leverandørernes side oplevelsen, at Aarhus Kommune Indkøb & Udbud mener det de siger. Aarhus Kommune har stillet sig selv følgende spørgsmål: ”Århus Kommunes årlige indkøbsvolumen er kr. 7,8 mia. – HVAD mon det koster at bruge dem”? Primo 2014 var Aarhus Kommune den første kommune i Danmark, som implementerede en Punch-Out (OnLine e-katalog/ web) løsning. Århus Kommune gjorde dermed op med at bruge MANGE ressourcer, hos leverandører og i egen organisation, på at håndtere statiske e-kataloger. En strategisk beslutning der iflg. Aarhus Kommune har frigjort ressourcer i

Indkøb & Udbud, der nu kan bruges på forretningsudvikling i stedet for simpel drift. Indkøb & Udbud stiller gerne op til leverandørdialog og workshops, og det er oplevelsen på leverandørsiden, at der efterfølgende bruges de nødvendige ressourcer på at arbejde aktivt videre med de udviklingsforslag og den viden, der er fremkommet via dialogmøderne. Aarhus Kommune Indkøb & Udbud står i forreste række, når det gælder udvikling af udbud der ikke blot kører på ”laveste pris”, og flere leverandører oplever, at Århus Kommune lever op til målsætningen om at gennemføre udbud, der giver mening for brugere, kommunen og leverandøren.”

Dialoggruppen Dialogprisen uddeles af IKAs dialoggruppe. En netværksgruppe bestående af leverandører og offentlige indkøbere. Udover at uddele dialogprisen mødes gruppen også for at diskutere hvordan man via dialog kan skabe bedre offentligt indkøb. Foreningen har ud over Dialoggruppen en lang række ”tænketanke”, hvor Controllernetværket, Ledernetværket,

Visionsgruppen for leverandører og Tænketanken for funktionsudbud blot er nogle af de nyeste. IKA opretter jævnligt nye tænketanke på opfordring fra medlemmerne.

Det er i 2016 fjerde gang dialogprisen uddeles. Tidligere har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Region Syddanmarks indkøbsafdeling og firmaet Processio modtaget IKA«s Dialogpris.

For yderligere oplysninger om IKAs Dialogpris: Formand for Dialoggruppen Ib Thyge Christensen tlf. 41 89 71 01 http://www.ika.dk/netvaerk/taenketanke/ika-dialoggruppe/

› 30 / STATSINDKØB / februar 2016

IKA Årskonference og generalforsamling 2016 Alle deltagerrekorder blev slået, da IKA afholdt sin Årskonference i starten af februar. 600 var samlet under overskriften ”Sammen skaber vi bedre offentlige indkøb”. Der var en masse inspiration, og indlæggene bød på alt fra seneste retspraksis til nudging, når indkøbsaftaler skal implementeres.

onferencen bød bl.a. indenfor i indkøbsafdelingerne, og der blev talt om fremtidens offentlige indkøb. Under hele konferencen var der rig lejlighed til, at leverandører og offentlige indkøbere kunne mødes i de opstillede stande, hvor der blev talt om stort og småt inden for indkøb i en uformel atmosfære. Her var ingen kontrakter der skulle lukkes, men plads til inspiration og erfaringsudveksling. Som et ekstra scoop havde IKA i år fået besøg af Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, der mødte med et hold af eksperter i den nye udbudslov. Der var god mulighed for en dialog om de nye regler, og blandt andet blev det nye ESPD-dokument og pointmodeller livligt diskuteret. Til generalforsamlingen blev den siddende bestyrelse genvalgt og fik dermed mandat til at fortsætte sit arbejde. Jeanet Vandling, IKA’s formand, fremlagde samtidig foreningens fremtidige strategi og helt nye vision: ”IKA vil

være knudepunktet for offentligt indkøb”. Dette betyder, at IKA fremadrettet vil arbejde med tre fokusområder: Kompetenceudvikling, En klar stemme og Fremadsynethed/Innovation. Generalforsamlingen bød også på en række vedtægtsændringer, der bl.a. betyder, at leverandørerne går fra at være medlemmer af foreningen, uden stemmeret på generalforsamlingen, til at være med i IKA leverandørnetværk: ”Ændringen sker, fordi vi ønsker at styrke gennemsigtigheden

omkring leverandørernes rolle i IKA. Når vi inviteres til at sidde med i udvalg eller til at afgive høringssvar, er det som repræsentanter for ordregiversiden. Derfor bør vores medlemsstruktur også afspejle denne virkelighed. De tilbud og betingelser, der fulgte med det tidligere medlemskab følger uændret med til IKA-netværk for leverandører. Der er i praksis derfor alene tale om et navneskift. IKA vil fortsat arbejde aktivt for, at dialogen mellem ordregivere og tilbudsgivere styrkes”, fortæller IKA’s formand Jeanet Vandlig.

IKA tilbyder arrangementer og uddannelse med højaktuelle emner og erfarne indlægsholdere Offentliggørelse af evalueringsmodel (den 14. marts) Rasmus Horskjær Nielsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Majse Jarlov fra Rønne og Lundgren samt Katja Høegh fra Klagenævnet for Udbud kommer hver med deres perspektiv på offentliggørelse af evalueringsmodel. Deltagerpris ekskl. moms: 995,00 (for IKA-medlemmer) / 1.995,00 (øvrige) Kontraktstyring og det gode samarbejde (den 12. april) IKA og DI Service inviterer til eftermiddagsarrangement med fokus på det gode samarbejde. Hør, hvordan kontrakten understøtter det gode samarbejde, og få svar på, hvordan I udvikler det gode samarbejde, når kontrakten er trådt i kraft. Gratis for medlemmer af IKA og DI Service IKA College (marts/april/maj) Henvender sig til nye medarbejdere i indkøbsafdelingen og er et samlet forløb bestående af tre moduler, der hvert består af to dag med overnatning. Uddannelsen udbydes i samarbejde med Tolstrup & Hvilsted. Dagene er opbygget ud fra de udfordringer, man som indkøber har i løbet af en udbudsproces. Deltagerpris ekskl. moms: modul 1-3; 4.995,00 per modul (rabat på 985,00 ved samlet tilmelding) IKA Akademi (holdstart den 12. april) Er en kompetencegivende uddannelse i indkøb. Faget giver 10 ECTS point, gennemføres på endags- og flerdagsmoduler og afsluttes med mundtlig eksamen. Når du vælger IKA Akademi, får du bl.a.; Viden om indkøbets organisatoriske placering og om strategisk, taktisk og operationel indkøb, Indblik i kontraktforhold samt miljø og kvalitet (CSR/ISO), Viden om leverandørvalg og -vurdering samt forhandling. Deltagerpris ekskl. moms: 13.995,00 Se alle IKA’s arrangementer i vores aktivitetskalender på www.ika.dk/aktivitetskalender/

februar 2016 / STATSINDKØB / 31

VITALISING SPACE AND RELATIONS

RBM Noor

Designet til kærlighed ved første blik RBM Noor er en livlig kollektion af behagelige stole, der skaber en god stemning. En moderne stol, hvis kendetegn er atmosfære, funktionalitet og høj anvendelighed, der skaber positive møder og glade øjeblikke. En kollektion med en skandinavisk identitet og præget af en miljøorienteret tankegang. RBM Noor markerer en ny begyndelse indenfor vitalisering af rum og relationer.

www.rbmfurniture.dk • tlf 99 50 55 00

FØR

Trænger din belægning til en grundig rensning eller blot en opfriskning? Vi renser belægningen med en specialfremstillet og miljøvenlig EPDM sæbe. Behandlingen giver ikke a lene en flot og ren overflade. Den sikrer også en længere levetid på din belægning.

EFTER

32 / STATSINDKØB / februar 2016

Mobil: 8230 4066

Web: www.dalea.dk

E-mail: info@dalea.dk

KORT NYT

Nyt specialiseret udbuds juridisk rådgivningsfirma Efter 9 år hos Horten har Martin Stæhr pr. 1. januar etableret sit eget udbudsjuridiske rådgivningsfirma - Udbudsjura.dk. Det nye rådgivningsfirma vil levere udbudsjuridisk rådgivning til såvel offentlige ordregivere som private tilbudsgivere. Udbudsjura.dk vil have særlig

fokus på varetagelse af klagesager samt rådgivning omkring komplekse udbudsjuridiske problemstillinger. Se mere på www. udbudsjura.dk . For IKA-medlemmer vil Martin Stæhr fortsat stå til rådighed for besvarelse af hotline-opkald på telefonnummeret 4242 6622.

Regionernes budgetter for 2016 lever op til økonomi aftalerne Danmarks Statistik har netop offentliggjort den endelige opgørelse regionernes budgetter for 2016. Opgørelsen viser, at budgetterne for regionerne for 2016 lever op til økonomiaftalerne med regeringen. Regionerne har for 2016 budgetteret med driftsudgifter, svarende til 107,4 mia. kr. på sundhedsområdet inkl. løftet af psykiatrien fra satspuljeaftalen om psykiatri (juni 2014) og 3,0 mia. kr. til det regionale udviklingsområde. For bruttoanlægsudgifterne er der budgetteret med 7,2 mia. kr.

Dermed ligger regionernes budgetter samlet set inden for det aftalte niveau for 2016. På den baggrund kommer det betingede bloktilskud på samlet set 1,5 mia. kr. til udbetaling. Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler: - Det glæder mig, at regionerne med deres budget for 2016 overholder det aftalte niveau fra økonomiaftalen i sommer. Det er vigtigt, at der er fokus på styringen af økonomien i en tid, hvor der er stramme rammer.

Erik Nielsen ud som KL-næstformand, og Jacob Bundsgaard er ny næstformand KL’s næstformand Erik Nielsen fratræder næstformandsposten i KL efter eget ønske. Efter en årrække som først udvalgsformand, derefter formand og i de seneste to år næstformand i KL har Rødovre-borgmesteren besluttet at sige farvel til de allerhøjeste poster i KL. Men han fortsætter dog som medlem af KL’s bestyrelse. KL-formand Martin Damm

fremhæver Erik Nielsens kolossale arbejde for kommunerne og glæder sig over, at KL’s bestyrelse fortsat kan trække på Erik Nielsens erfaring og store kompetencer. Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard ser frem til den nye post og udtrykker stor anerkendelse for det arbejde, som Erik Nielsen har udført i KL på kommunernes vegne.

Udbud af syv ramme kontrakter i ellevte fase af Statens Indkøbsprogram Syv nye rammekontrakter er på vej i Statens Indkøbsprogram. Den danske stat v/Moderniseringsstyrelsen sender nemlig i løbet af 2016 rammekontrakter i udbud inden for følgende indkøbsområder: Kontormøbler (EU-udbud). Netværkskomponenter (EUudbud). Rengørings – og forbrugsartikler (EU-udbud). Flytteydelser (EU-udbud). Kontorartikler (EU-udbud). Kontrolcentral (EU-udbud). AIA-anlæg (EU-udbud) Ramme kontrakterne udbydes med henblik på at standardisere og koordinere større fællesstatslige indkøb. De statslige

myndigheder er endvidere forpligtede til at anvende rammekontrakterne, når de køber varer og tjenesteydelser, som er omfattede af aftalerne. Udbudsbekendtgørelser vedrørende de ovenstående indkøbsområder forventes offentliggjort i perioden maj- juli 2016. Udbudsforretningerne forventes gennemført med henblik på kontraktstart 1. januar 2017. I forbindelse med genudbuddet af Kontrolcentral og udbud af AIA-anlæg lægges der som udgangspunkt op til, at de to kontrakter udbydes samlet for at realisere positive synergieffekter.

TæT på cenTrum. LangT fra forsTyrreLser. Book dit næste møde til særlige statspriser • Dagsmøde incl. AV-udstyr og fuld forplejning kun 525 kr. pr. person. • Overnatning i enkeltværelse kun 825 kr. pr. person.

Hebron

Københavns Hovedbanegård

Tivoli

Kun 3 minutter fra Hovedbanegården

BEST WESTERN

+45 33 31 69 06 · www.hebron.dk · Book allerede i dag februar 2016 / STATSINDKØB / 33

KORT NYT

Ny portal hjælper kommuner Overblik: Gang i udflytning til at genanvende mere affald af statslige arbejdspladser Miljøstyrelsen har lanceret en ny portal – www.genanvend.mst.dk - som skal dele viden om genanvendelse af husholdningsaffald på tværs af hele landet. Den nye portal for vidensdeling er målrettet landets kommuner, forsyningsselskaber og affaldsselskaber. På portalen kan fagmedarbejdere mødes med andre fagmedarbejdere og dele viden, erfaringer og finde inspiration og værktøjer til nye affaldsløsninger, der kan øge genanvendelsen af husholdningsaffald i landets kommuner. Portalen er startet på baggrund af et fælles ønske fra kommuner, affaldsselskaber og forsyningsselskaber om mere videndeling og bedre muligheder for at koordinere indsatserne for genanvendelse af husholdningsaffald.

Miljøstyrelsen vil løbende holde portalen opdateret med projektrapporter, analyser, faktaark, værktøjer og andet materiale, men derudover skal portalen først og fremmest fungere som et forum for sparring mellem fagmedarbejdere i landets kommuner, forsynings- og affaldsselskaber. Derfor har portalen et netværksområde, hvor fagmedarbejdere på tværs af hele landet kan mødes med hinanden i et lukket forum og dele materialer, artikler, cases og ideer. Hver måned udkommer portalen med et elektronisk nyhedsbrev, som bl.a. vil indeholde nyheder om resultater og erfaringer fra de mange kommunale, lokale projekter, Miljøstyrelsen har støttet under kommunepuljen (Puljen for implementering af ressourcestrategien).

Jakob Hald ny direktør for Konkurrencestyrelsen som afløser for udbudslovens mor Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har udpeget ny direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det bliver den 51-årige cand. polit. Jakob Hald, der skal afløse Agnete Gersing som direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Agnete Gersing er blevet ny departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, og hun er i offentlige indkøberkredse især kendt som ”udbudslovens mor”, da hun sad for bordenden, da kuglerne til den nye udbudslov skulle støbes. Afløseren Jakob Hald har bl.a. været afdelingschef i Finansministeriet og var op til jobskiftet afdelingschef i Skatteministeriet. Den nye direktør er udpeget af erhvervs- og vækstministeren efter høring af Konkurrencerådet. Formanden for Konkurrencerå34 / STATSINDKØB / februar 2016

det, Christian Schultz, siger: - Jeg er glad for, at det bliver Jakob Hald, der indtræder som direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Jakob Hald nyder stor faglig respekt på det økonomiske område og med hans indgående kendskab til området, bliver han en gevinst for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen håndhæver konkurrencelovgivningen i Danmark, og er sekretariat for Konkurrencerådet. Herudover varetager styrelsen også opgaver for Forbrugerombudsmanden, Forbrugerklagenævnet og Stormrådet samt Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde og Vandforsyningssekretariatet.

Medarbejderne på en lang række statsejede institutioner har ventet i spænding. Det samme har en række kommuner, der har håbet på at få statslige jobs til byen. Nu flytter regeringen 3900 arbejdspladser ud til 38 forskellige byer for at skabe en bedre balance mellem hovedstaden og provinsen. Ifølge tal fra Moderniseringsstyrelsen er der i alt 184.886 statslige arbejdspladser i Danmark. Regeringen vil bruge 400 millioner kroner på udflytningen (men forventninger fra kritikere er, at det langt fra holder vand). De skal flytte ud: Arbejdsskadestyrelsen, Statens Adminstration, Søfartsstyrelsen, Geodatastyrelsen, Dansk Institut for Internationale Studier, Civilstyrelsen, Naturstyrelsen, Færdselsstyrelsen, Danmarks Evalueringsinstitut, Spillemyndigheden, Danmarks akkrediteringsinstitution, Børnerådet, Danida Fellowship Centre, Nationalt Center for Undervisning I Natur, Teknik og Sundhed, Jagt- og Skovbrugsmuseet, Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Statens Værksteder for Kunst, Rådet for Socialt udsatte, Taksationssekretariatet. Hertil enkeltdele af

styrelser bl.a. dele af NaturErhvervstyrelsen, Dele af Banedanmark flyttes til to byer, Dele af Skat fordeles i byer rundt om i landet, Socialstyrelsen samles på én lokation, Diverse klagenævn samles i ”Klagenævnenes Hus”, herunder Natur- og Miljøklagenævnet og Forbrugerklagenævnet, Dele af Styrelsen for Patientsikkerhed (ny styrelse) flyttes, Dele af Miljøstyrelsen flyttes, Dele af Arbejdstilsynet flyttes, Dele af Energinet.dk flyttes til to byer, dele af Energistyrelsen flyttes, dele af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering flyttes, Dele af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (ny styrelse) flyttes til to byer, dele af Patent- og Varemærkestyrelsen flyttes, dele af Bygningsstyrelsen flyttes, dele af Erhvervsstyrelsen flyttes til to byer, dele af Skatteankestyrelsen flyttes. Disse byer får noget ud af det Her skal de statslige arbejdspladser ligge: Næstved: 395, Sønderborg: 392, Odense: 286, Ringsted: 281, Hjørring: 257, Viborg: 248, Aalborg: 219, Aarhus: 201, Korsør: 190, Holbæk: 119, Slagelse: 121, Esbjerg: 105. Kilde: Statsministeriet

Aftale sikrer hurtigere sagsbehandling i kommunerne Som opfølgning på økonomiaftalen for 2015 har regeringen og KL nu sat konkrete mål for sagsbehandlingstiden på både miljøgodkendelser, husdyrgodkendelser og byggesager. Det kan skabe vækst i virksomhederne og være til gavn for borgerne. Aftalen er en opfølgning på økonomiaftalen for 2015 og definerer en række konkrete

servicemål for sagsbehandlingstiden, der skal opnås i løbet af 2016. For eksempel bliver målet for behandling af miljøgodkendelser for mindre miljøbelastende virksomheder 130 dage, mens miljøgodkendelser af store VVM-pligtige husdyrbrug skal klares inden for 180 dage.

Hold kursus, konference, ferie eller fest på charmerende herregård med afslappet atmosfære VÆRELSER & RESTAURANT 102 dobbeltværelser alle med bad, tv og gratis WIFI. Hovedbygningen rummer den hyggelige restaurant som består af flere rum. Herfra er der en flot udsigt over sø og voldgrav. KONFERENCER (Vi har statens konferenceaftale) 16 lyse konferencelokaler med plads til op til 450 personer. Priser fra kr. 1545,- for 1 konferencedøgn i enkeltværelse. Dagmøde fra kr. 575,SELSKABER 8 selskabslokaler med plads til fra 20 til 400 i et lokale. Helaftensarrangement fra 875,- per kuvert. WEEKENDOPHOLD Velkomstdrink Dagens menu 3 retter eller buffet efter køkkenchefens valg. Kaffe/te Overnatning i dobbeltværelse Næste morgen: Stor morgenbuffet Pris per person i dobbeltværelse kr. 895,PÅSKE- samt PINSE- & KR. HIMMELFARTSFERIETILBUD 2016 PÅSKEFERIE: 16. marts til 3. april PINSE & KR. HIMMELFARTSFERIE: 19. april til 8. maj MINIFERIE: 2 nætter 3 dage kr. 995,- per person for: 2 x overnatning i dobbeltværelse, 2 x stort morgenbord, 2 x dagens menu 3 retter eller buffet efter køkkenchefens valg. Tillæg til de ovenstående ferietilbud: Enkeltværelsestillæg kr. 195,- pr. nat Børn under 12 år halv pris i ekstraseng på forældres værelse. Børn under 6 år overnatter gratis i forældres seng. Vi har børnemenuer. STOR INDENDØRS SALTVANDSPOOL

Sørupvej 26 · 4100 Ringsted Tlf.: 57 64 30 02 · www.sorup.dk · hotel@sorup.dk

T E N R E 4-STERJ ENCECENTER KONF E N N Ø K S I NATUGRIVELSER

SMP Magasinpost ID-46709

TIL MØDET

HUSK SKIFTESKO! TIL DANMARKS AKTIVE HOTEL OG KONFERENCECENTER

Med en placering som nr. 2 i Region Syddanmark er vi med på rammeaftalen vedrørende indkøb af konferencefaciliteter.

VINGSTED hotel & konferencecenter · Vingsted Skovvej 2 · 7182 Bredsten · vingsted.dk

e-post: info@statsindkoeb.dk

Vælg en aktiv pause og skab ny energi og dynamik hos mødedeltagerne!

VI ER STOLTE AF AT VÆRE KOMMET PÅ PODIET...

Ved adresseændring kontakt venligst Magasinet Statsindkøb

BOOK JERES NÆSTE MØDE, KURSUS ELLER KONFERENCE HOS OS!

TIL PAUSEN

Afsender: Magasinet Statsindkøb, Gl. Jernbanevej 48, 2500 Valby

RING PÅ 7586 5533 ELLER LÆS MERE PÅ VINGSTED.DK