Magasinet
STATSINDKØB Til indkøbere i staten, regionerne og kommunerne
NUMMER 3 / MAJ 2014 / ÅRGANG 32
GRIBSKOV FÅR PRIS FOR DANMARKS BEDSTE UDBUD
NY TELEAFTALE GØR DET GRATIS FOR KOMMUNERNE
AT RINGE SKI ER PÅ RETTE VEJ - SIGER SKI
Målrettede nyheder, regler og retspraksis Med Karnovs Offentlige indkøb Online får du et praktisk opslagsværk med udførlig gennemgang af gældende regler
PRØV GRATIS
i 14 dage på www.karnovgroup.dk/ offindkob
Offentlige indkøb Online giver dig overblik over relevante regler og retsafgørelser. Reglerne gennemgås fra en praktikers vinkel, og du bliver opdateret med månedlige nyheder om den seneste udvikling på området. Opslagsværket henvender sig til ordregivere, tilbudsgivere, rådgivere og andre, som i praksis arbejder med offentlige indkøb Læs mere om opslagsværket på www.karnovgroup.dk/offindkob
Ny udgave i bogform Redaktøren på Offentlig indkøb Online, Jesper Fabricius, er også klar med 3. udgave af bogen Offentlige indkøb i praksis. Bogen er en praktisk gennemgang af reglerne for indgåelse af aftaler om anskaffelser til den offentlige sektor og tager højde for både EU’s udbudsdirektiv samt reglerne i tilbudsloven. Bestil bogen i onlinebutikken på www.karnovgroup.dk allerede i dag
www.karnovgroup.dk
Nyhed
LEDER
Magasinet
STATSINDKØB
Til indkøbere i staten, regionerne og kommunerne
Ansvarshavende: John Mäenchen .. . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 21 20 00 Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk John Mäenchen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 93 20 01 E-mail: info@statsindkoeb.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: Chefkonsulent Steffen Petersen. . . . . . . 27 84 31 20 Ekspedition og sekretariat: Gl. Jernbanevej 48 2500 Valby Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 93 20 01 Telefax . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 21 42 42 E-mail: info@statsindkoeb.dk E-mail: annonce@ann-eksp.dk Design og tryk: KLS Grafisk Hus, Hvidovre Oplag: 7.500 32. årgang Medlem af:
Samarbejdspartner
ISNN 0901-6090 Distribution og modtagere: Magasinet ”Statsindkøb” distribueres 6 gange årligt til: Abonnenter på rammeaftaler i Statens og Kommunernes lndkøbsService. Medlemmer af IKA. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v. Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret. Statslige og fælleskommunale virksomheder. Region- og kommunaldirektører. Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer. Region- og kommunale tekniske forvaltninger. Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handelshøjskoler og seminarier. Social- og sundhedssektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m. Leverandører til offentlig virksomhed. Abonnementspris: For modtagere udover målgruppen, kr. 210.-/år (incl. moms og porto i Danmark) Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar kildeangivelse. Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig accept fra redaktionen. Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.
Balancen
mellem smarte indkøbsaftaler og monopoler er hårfin
D
e smarte indkøbsaftaler har sparet danske skatteborgere for hund redevis af millioner, og på scenen står de til enhver tid siddende politikere klar til at høste applaus - for det hele er sket på deres op
fordring. På Statsindkøb ser vi i dag et utal af pressemeddelelser – også til dette num mer – hvor den underliggende melodi netop er, hvor meget de smarte ind købsaftaler har sparet af penge, CO2-udledning, besvær og meget mere. Måske er det tid at trække vejret blot et lille øjeblik? For hvad er det, som de smarte indkøbsaftaler fører os ud i? Kan man helt udelukke monopollignende strukturer? Tag blot et eksempel fra dette nummer, som er hyldet af såvel KL, SKI og Netplan: Det gælder Danmarks hidtil største teleaftale med mere end 100.000 mobilabonnementer, som er gået til storleverandøren TDC. Det gamle og forhnværene statslige monopol, TeleDanmark, har i sin nye, rendyrkede kommercielle form netop vundet kontrakten på den forpligtende aftale om telefoni og data: 65 kommuner kan derfor se frem til gratis telefoni på abonnementer til særdeles attraktive priser, ligesom de får dækning, der er skræddersyet til deres behov. Aftalen skal bruges de kommende fire år af de 65 kommuner, som er på aftalen. Netplan, som er et førende konsulentfirma inden for telekommunikation, har på vegne af SKI benchmarket priserne fra TDC op mod SKI’s frivillige teleaftale. Samlet set viser prisanalysen et besparelsespotentiale på tværs af telefoni, data og telefoner på 52 pct. Det svarer til en forventet besparelse på 72 mio. kr. årligt eller 290. mio. kr. i aftalens løbetid. Jo, det er meget svært t argumentere imod aftalen, men det er omvendt også meget sundt, at ikke alle landets 98 kommuner er med på den galej. Tænk hvis TDC løb med hele butikken i samtlige kommuner – ville den øvrige konkurrence så ikke ligge lidt underdrejet? Ikke alene inden for tele, men med stort set al forsyning til offentlige ind købere, er der heldigvis stadig en skov af leverandører fra de helt store til de helt små. Men hvor længe, når kæmpe, offentlige og vigtige indkøb puljes på den måde? Balancen mellem de smarte indkøbsaftaler og monopoler er der for hårfin, men den er svær at diskutere, når eksempelvis KL-formand Martin Damm jubler over de store besparelser. Vi skyder os selv i foden i det offentlige husholdningsbudget, hvis vi ikke finder mekanismer for offentlige indkøb, som også de små- og mellemstore virksomheder kan være i med på sigt. Fire års bindingstid er trods alt lang tid. Computere, kontorvarer, rengøring og meget mere samler også indkøbene hos enkelte, store leverandører, og i hvert fald SKI forstår at sælge varen. Så godt, at SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S - kommer ud af 2013 med et positivt resultat på 1,3 mio. kr. før skat. Det er første gang i fire år, der er sorte tal på bundlinjen, lyder meddelelsen i dette blad, hvor SKI hel digvis også kan meddele, at de er på rette vej. Med de nye og bedre tider i såvel SKI, staten og kommunere, hvor de offentlige indkøb er strømlinet på den måde, er det også på tide at tage debat ten om, hvordan vi fortsat sikrer os en stor underskov af leverandører, så vi også sikrer lave priser på sigt.
maj 2014 / STATSINDKØB / 3
NEMT. GRØNT. 2.995 KR.
Alt inklusiv: Spritny Nissan LEAF Acenta-elbil Ingen førstegangsydelse Skades- og tyveriforsikringer Integreret navigation Sommerdæk Ingen binding eller krav til antal biler Ingen administration v. skader, syn osv. Ingen risiko ved endt leasing/ejerskab Ingen bekymring om bilens restværdi Pris pr. måned kun 2.995 kr. ekskl. moms.
Bestil ved at skrive til elbil@avis.dk eller læs mere på avis.dk/elbil
avis.dk/elbil
LÆS I DETTE NUMMER
Ny teleaftale gør det gratis for kommunerne at ringe
6
Danmarks hidtil største teleaftale med mere end 100.000 mobil abonnementer er gået til TDC, som netop har vundet kontrak ten på en forpligtende aftale. 65 kommuner kan derfor se frem til gratis telefoni på abonnementer til særdeles attraktive priser. Aftalen betyder, at det bliver gratis for kommunerne at ringe til både fastnet og mobiltelefoner. Det er kun abonnementerne, kommunerne skal betale for. fysiske rammer, siger KL’s formand Martin Damm.
Gribskov får pris for Danmarks bedste udbud Gribskov Kommune er blevet tildelt prisen for ”Danmarks bed ste udbud” af Forum for Offentlig Privat Samarbejde Kommu nens udbud på social- og sundhedsområdet omfatter kontrakter for samlet ca. 2,6 mia. kroner i de kommende seks til ni år. Bag beslutningen, truffet i sidste byrådsperiode, stod et enigt byråd.
8 SKI er på rette vej – siger SKI Der er glæde i SKI over et årsresultat på 1,3 mio. Kr. For de se neste år har givet underskud. Men nu mener SKI-direktør Signe Lynggaard Madsen, at SKI er på rette vej. SKI kommer ud af 2013 med et positivt resultat på 1,3 mio. kr. før skat. Det er første gang i fire år, der er sorte tal på bundlinjen.
10 KL: Anlægsniveau skal videreføres I forhandlingerne mellem regeringen og KL om kommuner nes økonomi indledes vil kommunerne gerne beholde niveauet på indkøb af anlæg. Kommunerne har i de senere år reduce ret medarbejderstaben med ca. 18.000 fuldtids personer. Det er afgørende, at kommunerne også til næste år kan have et højt anlægs-niveau og investere i bedre
17 maj 2014 / STATSINDKØB / 5
Ny SKI-aftale gør det gratis for 65 kommuner med telefoni-taletid på abonnementer til særdeles attraktive priser, ligesom de får dækning, der er skræddersyet til deres behov. Dermed skal kommunerne bernytte TDC til indkøb af telefoni de kommende fire år.
NY TELEAFTALE gør det gratis for kommunerne at ringe
Danmarks hidtil største teleaftale med mere end 100.000 mobilabonnementer er gået til TDC, som netop har vundet kontrakten på den forpligtende aftale 50.48 Telefoni og data. 65 kommuner kan derfor se frem til gratis telefoni på abonnementer til særdeles attraktive priser, ligesom de får dækning, der er skræddersyet til deres behov. Aftalen skal bruges de kommende fire år.
A
ftalen betyder, at det bliver gratis for kommunerne at ringe til både fastnet og mobiltelefoner. Det gælder al samtaletrafik samt sms og mms – også til andre 6 / STATSINDKØB / april 2014
teleleverandørers netværk. Det er kun abonnementerne, kom munerne skal betale for, og de kan vælge mellem abonnemen ter med forskellige datapakker til særdeles attraktive priser.
Netplan, som er et førende konsulentfirma inden for tele kommunikation, har på vegne af SKI benchmarket priserne fra TDC op mod SKI’s frivillige teleaftale 02.08. Samlet set viser
prisanalysen et besparelsespo tentiale på tværs af telefoni, data og telefoner på 52 pct. Det svarer til en forventet besparelse på 72 mio. kr. årligt eller 290. mio. kr. i aftalens løbetid.
- 50.48 er den største, billigste og bedste telefoniaftale på det danske marked. Det skyldes ikke mindst den store volumen med mere end 100.000 mobilabon nementer, fastnet og mobilte lefoner, samt selvfølgelig at 65 kommuner har forpligtet sig på aftalen, siger Netplans vicedirek tør Benjamin Salamon.
Kan TDC i enkelttilfælde ikke løfte dækningsbehovet, er det muligt at skifte til aftalens standby-leverandør Telenor A/S på enkelt mobil- og mobilbred bånd-abonnementer. Aftalen forventes at træde i kraft medio juli 2014, hvor den første kommune skal migrere til aftalen.
Dækning på alle prioriterede lokationer Den forpligtende teleaftale er skræddersyet til kommunerne. Det betyder, at TDC tilbyder dækning på alle de kommunale lokationer, hvor kommunerne – i forbindelse med tilslutnin gen - har prioriteret indendørs dækning. På øvrige kommunale lokationer vil TDC samlet set for alle kommuner levere inden dørsdækning på 98,4 pct. af lo kationerne.
KL tilfreds - Kommunerne har opnået historisk gode priser, fordi 65 kommuner på tværs af landet har samlet sig om et forpligtende udbud. Det har de gjort ud fra en tro på, at de største besparel ser opnås ved, at man handler i fællesskab, siger KL’s formand, Martin Damm. - Udover de skarpeste priser er det med aftalen lykkedes at sikre kommunerne bedre mo bildækning. Men skulle det ske,
at en medarbejder i hjemmeple jen eksempelvis ikke kan finde dækning i et bestemt område, kan medarbejderen skifte til aftalens anden teleleverandør. Og der er opsat mindstekrav på 98 pct. udendørsdækning på de bebyggede arealer i hver enkelt af de 65 kommuner,” siger Martin Damm. Tele er ikke det første område, hvor kommunerne opnår be mærkelsesværdige resultater med bindende indkøbsaftaler. Kom munerne har se seneste par år skabt store besparelser med fæl les aftaler på otte andre område. Fx computere og kontorvarer. -Der er virkelig grund til at glæde sig over de flotte resultater, vi opnår med vores forpligtende indkøbsaftaler. For de penge, kommunerne sparer ved at købe billigere telefoni eller computere, kan prioriteres til bedre service
over for borgerne. Og det er vig tigt i en tid med stram økonomi, siger Martin Damm. Som nævnt har 65 ud af landets 98 kommuner valgt at tilslutte sig aftalen. Dog har 15 af de 65 kommuner valgt ikke at forpligte sig på telefoner, men udelukkende på telefoniydelser. Netplan vurderer, at aftalen vil give besparelser til de delta gende kommuner på 52 %. Det svarer til en forventet besparelse på ca. 72 mio. kr. årligt eller 290 mio. kr. i aftalens løbetid. Aftalen giver en forventet omsætning på 560 mio. kr. over de fire år, den løber. På aftalen kan kommunernes købe fastnet telefoni, mobiltelefoni og mobilt bredbånd samt telefonivarer, som omfatter telefoner, mobilt tilbehør og mobile modemmer. n
Health & Rehab Scandinavia 9. - 11. september 2014 · Bella Center · København Besøg messen og oplev en verden af muligheder Gå ikke glip af Nordeuropas vigtigste mødested, når social- og sundhedssektoren sætter fokus på: Rehabilitering Teknologi Kost & trivsel Aktivt Liv Fremtidens Byggeri
Slip for at stå i kø Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så får du direkte besked, når vi åbner for den gratis besøgsregistrering.
Deltag i workshops, produktfremvisninger, oplæg mv. og bliv opdateret på alt inden for hjælpemidler, velfærdsteknologi, sundhedsteknologi, serviceydelser samt pleje- og hospitalsudstyr.
Arrangør:
Læs mere på:
www.health-rehab.com
maj 2014 / STATSINDKØB / 7
Gribskov Kommune fik for ”Danmarks bedste udbud” af Forum for Offentlig Privat Samarbejde for deres udbud på social- og sundhedsområdet.
GRIBSKOV får pris for Danmarks bedste udbud Den nordsjællandske kommune vinder fornem pris for udbud på social- og sundheds området til en samlet pris på 2,6 milliarder kroner.
G
ribskov Kommune er blevet tildelt prisen for ”Danmarks bedste udbud” af Forum for Offentlig Privat Samarbejde. Kommunens udbud på socialog sundhedsområdet omfatter kontrakter for samlet ca. 2,6 mia. kroner i de kommende seks til ni år. Bag beslutningen, truffet i sidste byrådsperiode, stod et enigt byråd. - Prisen som Danmarks bedste er vi meget glade for og stolte over. Vi ved, der har væ 8 / STATSINDKØB / maj 2014
ret en række meget spændende udbud i 2013, som vi har væ ret oppe imod, så det gør det ekstra stort,” sagde borgmester Kim Valentin ved prisoverræk kelsen på SAS Radisson Blu i København.
Fire kriterier Der er fire kriterier, som har været afgørende for, at Gribs kov vandt prisen: Kommunen har været ny tænkende i den måde, arbejds opgaverne er defineret på. Det
hænger bl.a. sammen med, at kommunens borgere nu hjæl pes via en aktiverende tilgang, hvor de ressourcer, borgerne har, udnyttes aktivt sammen med den service, kommunen tilbyder. Der er i udbuddet skabt rum for, at de forskellige le verandører har kunnet skabe merværdi. Konkret er der fx oprettet et forum for innova tion på området, hvor gevin sterne ved ny teknologi ind drages.
Der er lagt vægt på, at der i udbuddet var balance mellem kvalitet og økonomi. I Gribs kovs udbud blev vinderne fun det ved at vægte pris 50 procent og kvalitet 50 procent. Udbuddet har været vel tilrettelagt og velgennemført. I Gribskov begyndte den politi ske proces helt tilbage i novem ber 2012 og kulminerede med kontraktunderskrivelse i marts 2014. n
DERBIGUM MILJØVENLIGE TAGPAP-LØSNINGER Vi leverer innovative og bæredygtige tagpap-løsninger, for at spare energi og omkostninger, producere vedvarende energi, øge bæredygtigheden samt reducere bygningers udslip af CO2. Ønsker du at blive klogere på traditionelle tagpaptage, reflekterende hvide tage eller grønne bevoksningstage, så er det os, du skal have fat i.
Kontakt os på tlf. 70 15 15 17 eller send en mail til info@derbigum.dk for at høre mere
Danmarks stærkeste kæde af tagdækkere
SKI er på rette vej – siger SKI Der er glæde i SKI over et årsresultat på 1,3 mio. Kr. For de seneste år har givet underskud. Men nu mener SKI-direktør Signe Lynggaard Madsen, at SKI er på rette vej.
S
tatens og Kommuner nes Indkøbs Service A/S (SKI) kommer ud af 2013 med et positivt resultat på 1,3 mio. kr. før skat. Det er første gang i fire år, der er sorte tal på bundlinjen, og SKI ser nu frem mod at kunne bi drage endnu mere til den pro fessionalisering af det offent 10 / STATSINDKØB / maj 2014
lige indkøb, som sker i disse år. SKI har præsenteret årsregn skabet for 2013, og overskuddet på 1,3 mio. kr. er 15,7 mio. kr. bedre end resultatet i 2012. Overskuddet kommer samti dig med, at den samlede omsæt ning for SKI i samme periode faldt fra 78,8 mio. kr. til 74 mio. kr. Overskuddet skyldtes derfor
primært, at SKI har effektivise ret organisationen og tilpasset udgifterne til det nye indtægts grundlag. Bestyrelsesformand Jørgen Clausen peger på det omfat tende kursskifte, som SKI har været igennem de seneste år, som årsag til årets resultat. - I 2011 måtte vi opsige
halvdelen af alle rammeafta lerne, hvilket kastede SKI ud i dyb krise. Vi har på vejen mod en sund forretning reorganise ret hele organisationen. Det har skabt en moderne og professio nel samarbejdspartner for den offentlige sektor, hvor overskud det på 1,3 mio. kr. er en vigtig markør, siger Jørgen Clausen
tentiale for yderligere bidrag til effektivisering af det offentlige indkøb.
Barren sættes højere Administrerende direktør Signe Lynggaard Madsen blev ansat i starten af 2011 som led i SKI’s kursskifte. Den efterfølgende ef fektivisering og reorganisering af SKI, har nu ført til sorte tal på bundlinjen. Men på trods af en positiv bundlinje for første gang i fire år kommer SKI ikke til at lade stå til. - At vi har fået balance i økonomien er på ingen måde en sovepude. Vi vil i SKI fortsat fokusere på at gøre det nemmere at bruge vores rammeaftaler, og vi vil have fokus på at få bruger tilfredsheden med vores aftaler i vejret. Vi vil arbejde hårdt for, at SKI er den offentlige sektors foretrukne samarbejdspartner, når det gælder indkøb, siger Signe Lynggaard Madsen. Selvom SKI har reduceret udgifterne, er produktiviteten steget markant i samme periode. SKI har efter opsigelserne i 2011 nu genetableret sin brede porte følje med omkring 50 ramme aftaler. Samtidig er SKI godt på vej til at honorere regeringens SKI-direktør Signe Lynggaard og KL’s beslutning om, at SKI Madsen fastslår, at selv om der skal være operatør på de 15-20 er kommet balance i økonomien, fælleskommunale, forpligtende så er det på ingen måde en indkøbsaftaler, der udvikles frem sovepude mod 2015. Samlet tilvejebringer de nye aftaler et årligt besparel sespotentiale på 800 mio. kr. for den offentlige sektor. Signe Lynggaard Madsen siger: - Vi er lykkedes med at redu cere udgifterne markant sam tidig med, at vi har udviklet en række nye aftaler, der kan hjælpe og forklarer uddybende, at SKI’s til at opfylde de massive krav til udgifter i 2013 var 47 mio. kr. la professionalisering og besparel vere end i 2010. Det svarer til et ser, som det offentlige indkøb fald i udgifterne på 40 procent. bliver mødt med i disse år. Det Jørgen Clausen fortsætter: glæder vi os selvfølgelig over, for - Selvom det er glædeligt, at SKI skal måles på dets evne til at SKI har fået vendt udviklingen, skaffe besparelser på de varer og er vi os særdeles bevidste om, ydelser, som den offentlige sek at der er lang vej til målstregen. tor har brug for. Der er stadig et uforløst po n
TILBUD! S C 4 0 0 G U LV VA S K E R
SC400 - FLEKSIBEL OG KOMPAKT MED FLERE FUNKTIONER
SC400 giver dig rengøringskapacitet og fleksibilitet som en stor gulvvasker, bygget ind i en lille handy maskine, der er nem at betjene og effektiv at bruge.
SPAR 19.504,SC400 - KOMPLET BATTERIDREVET GULVVASKER
REN PRIS 21.995,VEJL. NORMALPRIS 41.499,-
Nilfisk-Advance Danmark A/S Sognevej 25 2605 Brøndby www.nilfisk.dk De anførte priser er vejledende og alle anførte beløb er ex. moms og WEEE afgift gældende til 30.06.2014. Produkter kan være vist med tilbehør, anførte køretider afhænger af underlaget. Forbehold for trykfejl og prisændringer.
DK 90x270 - STATSINDKØB SC400 2014.indd 1
maj 2014 / STATSINDKØB / 11
15-05-2014 11:47:26
En nyudviklet robot fra et offentlig-privat innovationsprojekt (OPI) skal hjælpe mange rygere, når de har pådraget sig rygerlunger også kaldet KOL.
Ny robot kan hjælpe 200 millioner patienter Region Hovedstaden er ved at udvikle en robot, der skal sikre patienter med lungesygdommen KOL bedre behandling
L
ider du af hoste eller åndenød og ér eller har været ryger, kan du meget vel være en af de 400.000 dan skere, der har Kronisk Obstruk tiv Lungesygdom (KOL), heraf har 40.000 sygdommen i svær grad. Men nu er et offentligprivat innovationsprojekt (OPI) i gang med at udvikle en robot til KOL-behandling. Robotten, O2matic, er en verdensnyhed, som sikrer patienter med KOL bedre behandling og sparer per sonalet for rutineopgaver. I dag foregår arbejdet manuelt, når sygeplejersker mange gange om dagen sørger for, at den enkelte patient får den rigtige dosis.
12 / STATSINDKØB / maj 2014
Tre hospitaler med i udvikling Det er tre hospitaler i Region Hovedstaden, DTU og det pri vate firma Pactor A/S der sam men udvikler robotten, O2matic, som overvåger og justerer den livsvigtige behandling med ilt. Region Hovedstaden satser mas sivt på forskning og innovation, og iltrobotten er netop et pro dukt af det udviklingsarbejde der foregår i Region Hovedstaden. På verdensplan er der mere end 200 millioner KOL-patienter, og der findes i dag ikke et til svarende produkt. O2Matic kan tidligst være på verdensmarkedet i 2016.
- Foreløbige resultater viser, at behandlingskvaliteten er hø jere end ved manuel regulering,” siger, Ejvind Frausing Hansen, overlæge i lungemedicin og projektleder på OPI-projektet.
Giver mening hele vejen rundt - Det her er et af de projekter der giver mening hele vejen rundt og som kan blive alle pengene værd. Vi udvikler no get til gavn for regionens pa tienter, men kan ende med at redde liv i hele verden. Det giver god mening, siger regionsråds formand, Sophie Hæstorp An dersen (S).
Næsten halvdelen ved ikke, at de har den kroniske lunge sygdom. KOL medfører årligt 20.000 indlæggelser á gennem snitligt fem dage. Ilt er hjørne stenen i behandlingen, og det er afgørende for kvaliteten af behandlingen, at iltmætnin gen i blodet holdes inden for et bestemt, snævert interval. Der skal hverken gives for meget el ler for lidt.
Forsigtig beregning Region Hovedstaden har fore taget en forsigtig beregning af, hvad en mere effektiv KOLbehandling med O2Matic kan betyde i Danmark. Status er, at
der i dag bruges 100.000 senge dage årligt på KOL-indlæggelser. Med O2Matic skønnes det at mindst hver tredje patient kan udskrives én dag tidligere. Det sparer 7.000 sengedage og ca. 25 mio. kr. Med O2Matic frigøres samtidig mindst 0,5 time pr. dag pr. patient for sygeplejerskerne. Det svarer til 50.000 timer årligt og ca. 12,5 mio. kr. Den samlede årlige besparelse er altså mindst 37,5 mio. kr. For hospitalet betyder robot ten højere kvalitet i behand lingen. Knap en tredjedel af patienterne kan forventeligt komme én dag tidligere hjem fra hospitalet - til gavn for både patienter og samfundsøkonomi. Samtidig sparer personalet tid brugt på trivielle rutineopgaver, som i stedet kan bruges på an det arbejde. Med O2Matic vil ansvaret for behandlingen stadig ligge hos lægerne, og sygeplejersker overvåger fortsat behandlin gen. Personalet bliver tilkaldt af alarmer, hvis patientens tilstand kræver opmærksomhed. OPI-projektet har udviklet en prototype af det nye udstyr. DTU har leveret robotten, mens it-konsulenthuset Pactor A/S har stået for projektudvikling og kravspecifikation. Personale på Hvidovre, Gentofte og Herlev Hospitaler har bidraget med læge- og sygeplejefaglig viden og tests. Region Hovedstaden udførte i 2012 sundhedsforskning for næsten to milliarder kroner, hvoraf ca. halvdelen er finansie ret af eksterne midler. Forskning udført på regionens hospitaler fører årligt til mere end 3.400 videnskabelige artikler, og ar bejdet foregår i tæt samarbejde med Københavns Universitet med flere end 180 delte profes sorater. Sammen står regionen og universitetet for mere end halvdelen af Danmarks sund hedsvidenskabelige forskning. I øjeblikket er der mere end 60 innovationsprojekter i gang. De laves i samarbejde med over 100 forskellige private virksomheder og har et samlet budget på over 250 mio. kr. n
Viborg affaldsbeholder, stol, Metro affaldsbeholder - plante kumme og bænk.
BYRUMSINVENTAR produceret i Danmark
V
iborg kommune har fået nyt inventar til deres gågade ,designet af Anne Kristine Jensens teg nestue i Århus og produceret i tombak. Tombak er en mes sing/kobber legering som pati nerer smukt til en nøddebrun farve. Serien består af bænke, stole, plantekummer, pullerter, affaldsbeholdere og cykellæn. Hele serien er udviklet i tæt samarbejde mellem arkitekt, bygherre og producent. Metro stationerne i Køben havn oplever en større affalds mængde end tidligere, sam tidigt ønsker Metro selskabet at kunderne kan kilde sortere, derfor har Inventarrum udvik let en affaldskurv som i design og kvalitet, lever op til Metro’s behov i dag og i fremtiden.
Århus Mediaspace begyn der at tage form og her skal der, hen over sommeren, leve res bænke, pullerter og cykel stativer, alle produkter som er designet af Anne Kristine Jen sens tegnestue, Århus. Bænkene bliver udover at være praktiske, smukke møb ler også meget i øjne faldende, då de største bænke måler 30 meter, med siddeplads på begge sider, så man kan vælge at nyde udsigten ud over hav nen eller ind mod byen. Det vigtigste i udvikling eller valg af byrumsinventar er den meget tætte dialog og sparring mellem producent og kunde. Inventarrum besidder unikke kompetencer i virk somheden, både når det gæl der produktion og rådgivning.
Inventarrum A/S har pro duceret gade- og parkinven tar fra 1999 og er siden 2008 ejet af Klaus Tønder Jensen og Torben Gundsø. Et af deres vigtigste mål med virksom heden er, at mest muligt skal produceres i Danmark, så i dag producere 7 fuldtidsan satte i Erritsø, Fredericia ho vedparten af Inventarrum A/S produkter. De fleste produkter er designet og udviklet i sam arbejde med danske arkitekter. n
maj 2014 / STATSINDKØB / 13
Klimaminister Rasmus Helveg Petersen. Foto Ulrik Jantzen
Klimaministerens nye krav skal reducere bygningers energiforbrug med 35 % Krav til vinduer og andre byggematerialer, bedre rådgivning af boligejerne og en forbedret energimærkningsordning skal være med til at begrænse energiforbruget i vores bygninger. Strategien viser også en forståelse fra statens side om, at kommunerne har brug for vejledning og værktøjer, mener KL.
K
lima-, energi- og byg ningsminister Rasmus Helveg Petersen har præ senteret 21 initiativer, som for ventes at kunne reducere energi forbruget til varme i eksisterende bygninger med 35 pct. De 21 initiativer står i en strategi for energirenovering af bygninger. Strategien er en del af energiforliget fra 2012. - Energirenoveringsstrategien er den største samlede stra 14 / STATSINDKØB / maj 2014
tegi nogensinde for at reducere forbruget af energi i eksiste rende byggeri i Danmark. Den er en væsentlig milepæl i vores omstilling til et energieffektivt samfund. Med initiativerne i strategien forventer regeringen at kunne reducere varmeforbru get i eksisterende bygninger med 35 pct. inden 2050. Vi sender et vigtigt signal til både bygnings ejere og byggeindustrien. Det håber jeg, at branchen vil bruge
som grundlag for en langsigtet indsats og investeringer i nye teknologiske løsninger, siger klima-, energi- og bygningsmi nister Rasmus Helveg Petersen. Strategien retter sig mod for skellige dele af bygningsmassen og forskellige aktører – lige fra profesionelle aktører til alminde lige boligejere. Regeringen læg ger op til at opgradere energikra vene til vinduer og andre dele af bygningernes klimaskærm.
Regeringen foreslår også at indføre frivillige energiklasser for eksisterende bygninger. Det kan give bygningsejerne kon krete sigtepunkter at gå efter ved energirenovering, og det kan give mere plads til nytænkning og innovation, når fremtidens energiløsninger i hjemmene skal udvikles.
Bedre energimærker Energimærkningsordningen skal
styrkes, så den skaber et større incitament til at energirenovere. Om kort tid kan boligsøgende gå direkte fra boligannoncerne til det konkrete digitale energi mærke og på den måde danne sig et hurtigt overblik over boligens samlede økonomi. Rådgivningen skal forbedres gennem ordningen ”BedreBolig”, der giver den enkelte boligejer mulighed for at få samlet rådgiv ning hos én aktør gennem hele renoveringsprocessen. ”Bedre Bolig”, som lige nu kører som en pilotordning i ni kommuner, skal bidrage til at gøre energire noveringen mere overskuelig for boligejeren. Energirenoveringsstrategien er blevet til gennem et tæt samar bejde med over 40 organisatio ner inden for bygge-, energi- og finansieringsbranchen samt en række videninstitutioner. De er sammen kommet med en række konkrete bud på, hvordan dan skerne kan sænke energiforbruget i eksisterende bygninger gennem nye rammer og initiativer.
- Jeg vil gerne kvittere for alle de gode input, vi har modtaget fra Netværk for energirenovering. De mange forslag har bidraget til, at diskussionen om, hvad vi gør ved den eksisterende bygnings masse, er blevet meget konkret. Strategien er en vigtig del af re geringens indsats for at omlægge energiforsyningen,” siger Rasmus Helveg Petersen.
KL hilser strategi for energirenovering velkommen KL glæder sig over den nye stra tegi for energirenovering, som klima-, energi- og bygningsmi nisteren har offentliggjort. Den er længe ventet og indeholder mange positive tiltag. Det siger formanden for KL’s Teknik- og Miljøudvalg Jørn Pedersen i en kommentar. - Jeg glæder mig over, at mini steren udtrykker anerkendelse for det arbejde, som kommunerne allerede gør og har sat i gang, for at opnå energibesparelser. Stra tegien viser også en forståelse fra
statens side om, at kommunerne har brug for vejledning og værk tøjer for at komme endnu hurti gere ud over stepperne, siger Jørn Pedersen. Han peger især på, at reno veringsbehovet i kommunernes bygninger er stort, og at det der for også er væsentligt, at kom munernes anlægsramme ikke bliver beskåret i de igangværende forhandlinger om næste års kom munale økonomi: - Mange kommuner står på spring for at investere, med ud sigt til blandt andet energibe sparelser på længere sigt. Derfor er kommunernes anlægsramme afgørende for, hvor store investe ringerne i energirenovering kan blive og dermed for, at de gode hensigter i strategien bliver reali seret, siger Jørn Pedersen. Finansieringen er desværre ikke præsenteret i strategien, ligesom der mangler et bedre overblik over de nødvendige in vesteringer. Strategien indeholder heller ikke en samlet oversigt eller tidsplan for implementeringen.
Jørn Pedersen understreger, at KL også ser frem til, at tiltaget om at udvikle et digitalt værktøj, som kan synliggørelse energiforbru get i alle offentlige bygninger – og at det er tænkt som et redskab, som kommunerne kan bruge i administration af deres ejendom sporteføjle. - Det er relevant, at valide data indgår som et element i helheds vurderingen af kommunernes bygninger, og det er positivt, at ministeriet vil understøtte tvær gående samarbejder med fokus på offentlig ejendomsdrift. En forbedret digital energimærk ningsordning vil kunne bidrage til at støtte op om dette arbejde med regelforenklinger og redu cerede omkostninger. I kom munerne ser vi frem til at indgå i samfundspartnerskaber om bæ redygtig bygningsrenovering og i partnerskaber om tilrettelæggelse af informationsindsatsen, siger Jørn Pedersen. n
maj 2014 / STATSINDKØB / 15
Miljøminister Kirsten Brosbøl VIL EFFEKTIVISERE VANDSEKTOREN. En rapport fra Deloitte har vist, at der kan hentes op mod 1,3 mia. kroner ud af de omkring 14 mia. kroner, som vandselskaberne samlet omsætter for.
RENT VAND skal leveres mere effektivt Som en del af vækstpakken vil regeringen effektivisere vandsektoren for hundredvis af millioner, uden at det går ud over drikkevandets kvalitet, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
D
anskernes drikkevand skal fortsat være i ver densklasse, men den danske vandsektor kan blive mere effektiv. Dermed kan pri sen blive holdt i skak, samtidig med, at der fortsat bliver råd til, at vandselskaberne kan in vestere i for eksempel klimatil pasning og ny teknologi. Regeringen lægger derfor i sin vækstplan op til at øge fleksibiliteten og nedbringe bureaukratiet for forsynings selskaberne. En rapport fra Deloitte har vist, at der kan hentes op mod 1,3 mia. kroner 16 / STATSINDKØB / maj 2014
ud af de omkring 14 mia. kro ner, som vandselskaberne sam let omsætter for. - I Danmark har vi noget af verdens bedste og reneste vand i hanerne. Sådan skal det selv følgelig også være fremover. Men når vi kan se, at nogle vandselskaber kan blive mere effektive, skal vi også kræve det af dem. Hvis alle bliver lige så effektive som de dygtigste vandselskaber, vil der kunne spares 1,3 mia. kroner for for brugere og virksomheder, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
Ingen privatiseringer Vandsektorloven er en del af et forlig, men miljøminister Kir sten Brosbøl afviser på forhånd at gå på kompromis med kvali teten, ligesom der ikke bliver tale om privatiseringer. - Vi har en tradition for, at håndteringen af drikke- og spil devand er et fælles anliggende, som der ikke skal tjenes penge på, og det er et godt og fornuf tigt princip. Men vi kan se, at forsyningsselskaberne har po tentiale til at effektivisere, uden det går ud over kvaliteten, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
Vandsektorloven har med ført, at vandselskaberne er blevet udskilt i selvstændige selskaber, og der er skabt en fornuftig ad skillelse af kommunernes rolle som myndighed og forsyninger nes driftsrolle. - Det har været en fordel, at drift og myndighed er blevet ad skilt, konkluderer evalueringen fra Deloitte. Forligskredsen bag vandsek torloven består af alle partier i Folketinget med undtagelse af Liberal Alliance. n
KL: Anlægsniveau skal videreføres Forhandlingerne mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi indledes mandag, og kommunerne vil gerne beholde niveauet på indkøb af anlæg. Kommunerne har i de senere år reduceret medarbejderstaben med ca. 18.000 fuldtids personer.
D
et er afgørende, at kommunerne også til næste år kan have et højt anlægs-niveau og inve stere i bedre fysiske rammer. Det siger KL’s formand Martin Damm forud for de første mø der i forhandlingerne mellem KL og regeringen om næste års kommunale økonomi. KL-formanden peger også på, at den borgernære velfærd skal prioriteres i den samlede offentlige vækst. Og kommu nerne skal sikres finansiering, så de kan opretholde en til fredsstillende offentlig service. - KL har gennemført tre regionale møder med kommu nalpolitikere fra hele landet,
og meldingerne efterlader in gen tvivl: Kommunerne har et højt anlægsbehov også i 2015. Det er derfor vigtigt, at vi får mulighed for at køre med an lægsudgifter på mindst samme niveau som i år, siger Martin Damm. - Offentlige investeringer i Danmark ligger forholdsvist lavt sammenlignet med andre lande. Der er derfor skabt et efterslæb, og samtidig skal man huske, at anlægsudgifter ofte er en for udsætning for, at kommunerne kan effektivisere og modernisere deres drift. Når man fx ener girenoverer, koster det nogle investeringer, men det er godt for miljøet og pengepungen, når
man bare kigger et par år frem, siger KL’s formand. Han peger på den kommu nale likviditet og finansierings behovet i 2015 som et andet hovedtema i forhandlingerne. En række kommuner har van skeligt ved at finansiere udgifter inden for den nuværende ser viceramme. - Mange kommuner kan kun lige få enderne til at mødes, når økonomien skal hænge sam men. Kommunerne har derfor de sidste par år fået et ekstraor dinært finansieringstilskud. Det vil føre til besparelser mange steder, hvis de penge ved årsskif tet bare forsvinder, siger Martin Damm.
Han understreger, at kom munerne skal have del i den samlede offentlige vækst på 0,5 pct., som der ifølge regeringens økonomiske politik er plads til i 2015. - Kommunerne har i de se nere år reduceret medarbejder staben med ca. 18.000 fuldtids personer, mens staten har ansat i omegnen af 2.600 og regio nerne knap 2.800. Så det er kun rimeligt, hvis den borgernære velfærd, vi står for i kommu nerne, får del i den samlede vækst i de offentlige udgifter,” siger Martin Damm. n
maj 2014 / STATSINDKØB / 17
DEBAT
Vækstplan bør ruste Danmark til GRØNT OPSVING En vækstplan, som sår tvivl om Danmarks klimaambitioner og udskyder de nødvendige forandringer vil være gift for dansk erhvervsliv og et usikkert grundlag for velfærden, mener Thomas Færgemann, direktør i den grønne tænketank CONCITO.
I
den aktuelle debat om regeringens kommende vækstplan hævder både oppositionen, flere erhvervsor ganisationer og dele af fagbe vægelsen, at Danmarks høje klimamål, og særligt de høje energiafgifter, er en af de mest afgørende hindringer for øget vækst og beskæftigelse i Dan mark. Det kalder på en nøgtern vurdering. For det første er energi i Danmark nemlig relativt billig. For det andet udgør energireg ningen kun en brøkdel af langt de fleste familiers og virksom heders omkostninger. For det tredje er Danmarks omstilling til vedvarende energi et naturligt og uundgåeligt skridt på vejen til et tåleligt klima i fremtiden samt en grøn og robust energi forsyning til danske virksomhe der og husholdninger. Der synes at være stor forvir ring i debatten om energifor liget i øjeblikket. Især domine rer spørgsmålet om, hvorvidt PSO’en (Public Service Obliga tion, som bl.a. går til at betale for vindmøller, biogas og solcel ler) er for høj i den forstand, at den ødelægger dansk erhvervslivs 18 / STATSINDKØB / maj 2014
konkurrenceevne i forhold til resten af Europa. Konsekvensen er, at der blandt politikere breder sig en stemning af, at vi er ”tosse grønne” – altså at vi, sammenlig net med andre lande, bruger alt for mange ressourcer på at prøve at være klimavenlige. Fakta viser imidlertid noget andet: En kilowatttime (kWh) strøm i Danmark – inklusive PSO - er billigere end gen nemsnittet i EU inden vi læg ger afgifter på. Vi er således ret dygtige til at producere billig energi. PSO’en er ganske rigtigt ste get og udgør nu lidt over 15 øre per kWh. Dette skal sammen lignes med en samlet pris for en privat forbruger på 220 øre per kWh, hvilket betyder, at PSO’en udgør mindre end syv procent af en almindelig danskers elreg ning. Stigningen i PSO skyldes én ting: Elprisen før afgifter er fal det. Når elprisen falder, betyder det, at eksempelvis vindmølle ejerne får mindre i kassen ved at producere el, og så har de behov for mere støtte, fordi de fra star ten er blevet garanteret en mini mumspris. Er elprisen omvendt
høj, ja så er støttebehovet lavt. I sidste ende får forbrugerne fuldstændig samme elregning – eller faktisk en smule billigere jo mere vedvarende energi vi har. Ikke desto mindre klager visse politikere, erhvervsorgani sationer og fagforeninger over, at danske virksomheder er me get værre stillet end deres kon kurrenter. Det er også rigtigt, at der kan være en konkurrence mæssig skævvridning for særligt energiintensive virksomheder som cementfabrikker og gartne rier, men lad os lige slå fast: På Danmarks største eksportmar ked lige syd for grænsen betaler virksomhederne mindst ligeså meget PSO som de danske virk somheder. Til gengæld slipper svenske og norske virksomhe der billigere. Dansk Energi når i en nylig analyse frem til, at det er omkring 7 procent af danske virksomheder, der kan have et problem med, at PSO’en i Dan mark er høj i forhold til andre lande, og det kan være ganske fornuftigt at hjælpe disse virk somheder specifikt. Den nuværende forvirrende debat skyldes nok ikke mindst, at De Økonomiske Råd tidligere på året kom frem med, at det er en dårlig ide at støtte vedva rende energi så meget som vi gør i Danmark. Og deres kritik har en vis klangbund: I den ideelle verden ville am bitiøse europæiske eller globale klimamål mejslet i sten kombi neret med et effektivt CO2-kvo tesystem betyde en høj pris på at udlede CO2. Det ville utvivl somt være den optimale og mest effektive vej til at sikre de driv husgasreduktioner, der ifølge
klimaforskerne i IPCC skal til for at bevare et tåleligt klima her på kloden. Men så længe prisen på EU’s CO2-kvoter er i bund, og EU’s stats- og regeringsle dere ikke kan blive enige om, hvordan de i fællesskab skal tackle klimaudfordringen frem mod 2030, må vi leve med de nationale – og mindre optimale – virkemidler. Først og fremmest fordi vi har en bunden opgave med at afværge katastrofale klimafor andringer. Og i den sammen hæng bør Danmarks rolle være at vise omverdenen, at det fak tisk kan lade sig gøre at indrette et attraktivt samfund med høj beskæftigelse, social sammen hængskraft og livskvalitet uden en stor udledning af drivhus gasser. Dernæst fordi investeringer i energisektoren er så langsigtede som de er. Hvis man bygger et kulkraftværk, et atomkraftværk eller en vindmøllepark i dag, så står de der også om 25 år. Der for er der nødt til at være en sik ker ramme om energipolitikken. Og endeligt vil regulering efter laveste fællesnævner ikke skabe den fremdrift, som dansk erhvervsliv har brug for, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence om energieffektive og klimavenlige løsninger på verdens udfordringer samt sikre, at et eventuelt nyt opsving ikke resulterer i øget CO2-udledning. Endnu en vækstplan, som sår tvivl om Danmarks klimaambi tioner og udskyder de nødven dige forandringer vil være gift for dansk erhvervsliv og et usik kert grundlag for velfærden. n
Forsvarets Materieltjeneste svarer René Gyldensten, pressechef for Forsvarets Materieltjeneste, tager her til genmæle over Statsindkøbs artikel i sidste nummer om de historiske indkøbsskandaler i Forsvaret. Jeg finder artiklen noget tenden tiøs og baseret på gamle data. Og desuden virker det underligt at basere sin viden på genbrug fra piopio.dk, som bestemt ikke kan betegnes som et uafhængigt medie. Ud af de 7 eksplicitte ”skan daleindkøb” nævnt i artiklen er 1, 2, 4, 5 og 7 relateret til mate rielområdet, men der er for alle disse 5 sagers vedkommende tale om indkøb, der er gennem ført før FMT blev etableret i 2007. Disse indkøb ligger således for de flestes vedkommende mere end 10 år tilbage i tiden. ”Statsindkøb” regner galt i artiklen, når I skriver at 272 mio. kr. (som er den erstatning Forsvaret fik for DACCIS) ud af 456 mio. kr., er noget mere end 1/3 - faktisk er der tale om godt 59%. Dermed er tallene målt i tredjedele noget tættere på 2/3 end på 1/3. Selv hvis vi fratræk ker renterne på de 72 mio kr. så er 200 mio. kr. ud af 456 mio. kr., så er det stadigvæk mere end 1/3 - faktisk godt 43% - hvilket som brøk mere retvisende burde beskrives som knap 1/2. Forsvaret har ikke siddet på hænderne i forhold til ”les sons learned”, som følge af disse skandaleindkøb. Her er blot et kort uddrag af iværksatte tiltag: • FMT blev etableret 1. januar 2007 ved sammenlægning af HMAK, SMK og FMK • FMT har implementeret PRINCE2 som projektsty ringsværktøj. • FMT har implementeret en indkøbspolitik, der baserer sig på anskaffelse af hyldeva rer.
• FMT har forbedret doku mentation og risikostyring i materielanskaffelsesprojek terne jf. anbefalingerne fra McK. Et godt eksempel herpå er dokumentationen i f.m. beslutning om anskaffelse af skibsbaserede helikoptere. • Rigsrevisionen har ved to be retninger om FSV større ma terielanskaffelser/materielan skaffelsesprocesserne i 2009 og 2013 konstateret, at der er sket væsentlige forbedringer på disse områder. Det korte af det lange er, at det billede som ”Statsindkøb” tegner efter min opfattelse passer på Forsvaret anno 2006 - og ikke på Forsvaret anno 2014. Det ville derfor have klædt ”Stats indkøb” at forholde sig lidt mere nuanceret til sagen. Og igen, det ville være noget mere sagligt at bygge artiklen på interviews med FMT frem for at gengive piopio.dk. Så giv gerne et kald næste gang - og overvej evt. en opdate ret version af artiklen.
Skimmelangreb efter vandskader. Hvad gør man så? Prøv vores
Special
Læs mere om dette effektive produkt på vores hjemmeside: www.lavtox.dk
RETTELSE:
København ude af samarbejde
Statsindkøb Annonce størrelse: 132 mm x 90 mm svarer:
I den rubrik, som Statsindkøb hidtil har kørt om historieske indkøbsskandaler på forskellige områder, er det naturligvis ikke rart, når fortidens skeletter rasler ud af skabene. Vi har netop beskæftiget os med fortiden, og artiklen skal ses i det lys. Det er korrekt, at Rigsrevisionen har konstateret forbedringer de senere år, og det kan alle kun være glade for, hvilket Statsindkøb burde have noteret. Redaktionen.
Kristina Wirk, Fuldmægtig hos Center for Økonomi, kom menterer sidste nummers artikel ”Store klimakrav ved ud bud af hotel- og konferenceophold til det offentlige” i ”Stats indkøb” nr. 2 april 2014, årgang 32. Der står, at Århus, Odense og Københavns kommune har et indkøbssamarbejde vedr. fælles udbud af kursus – og kon ferencefaciliteter. Dette er ikke korrekt. Københavns kom mune deltager ikke i det samarbejde, men har et selvstændigt udbud på konferencefaciliteter, påpeger Kristina Wirk.
ERHVERVSSTYRELSEN HOLDER MØDE OM SAMFUNDSANSVAR I O FFENTLIGE INDKØB Hvert år køber det offentlige ind for ca. 300 mia. kr. Offentlige indkøb er derfor også en motor for vækst og beskæftigelse. Men der er også særlige udfordringer forbundet med at tage samfundsansvar, når man er offentlig ind køber. Mødet afholdes mandag den 2. juni kl. 13-16 i Erhvervsstyrelsen møde om samfundsansvar I offentlige indkøb. Det sker i Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Formålet med mødet er oplysning, erfa ringsudveksling og debat om samfundsansvar i offentlige indkøb, og der vil være oplæg om:
SMP Magasinpost ID-46709
• Erfaringer med leverandørstyring i COOP v/ afdelingschef CSR Ulla Riber, COOP Dan mark • Arbejdet med samfundsansvar i Århus Kom mune v/ indkøbschef Anette Juhl Winther, Århus Kommune • Arbejdet med samfundsansvar i SKI v/ ud budsjurist Anne Dorthe Baunerhøj, Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S • Etisk handel og leverandørstyring i den nor ske sundhedssektor v/særlig rådgiver Grete Solli, Det statslige sundhedsvæsen i SydøstNorge.
UDBUD I 9. FASE AF STATENS INDKØBS-PROGRAM FOR BL.A. PAPIR, TRYKKERI OG HOTELUDBUD
TIL MOBILE ENHEDER Moderniseringsstyrelsen har udsendt bekendt gørelse om udbud af kontrakt om sikkerheds software til mobile enheder og tilknyttede tjenesteydelser. Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud, hvormed potentielle ansøgere skal anmode om prækvalifikation.
Der er holdt orienteringsmøde om prækva lifikationen tirsdag den 19. maj 2014 kl. 10.00 hos Moderniseringsstyrelsen på Landgreven 4 i København. Frist for indgivelse af prækvalifikationsan modning er tirsdag den 10. juni 2014 kl. 12.00.
e-post: info@statsindkoeb.dk
UDBUD AF SIKKERHEDSSOFTWARE
Ved adresseændring kontakt venligst Magasinet Statsindkøb
Rammekontrakterne udbydes med henblik på at standardisere og koordinere større fællesstatslige indkøb. De statslige myndigheder er endvidere forpligtede til at anvende rammekontrakterne, når de køber varer og tjenesteydelser, som er
omfattede af de pågældende aftaler. Udbudsbe kendtgørelser forventes offentliggjort i perioden maj - juni 2014. Udbudsforretningerne forven tes gennemført med henblik på kontraktstart 1. januar 2015. Rammekontrakternes kontraktperiode for ventes at være fire år inklusive eventuelle optio ner på forlængelse. I forbindelse med Moderniseringsstyrelsens indledende analyse af mulige udbudsområder i niende fase er det endvidere besluttet at under søge mulighederne ved et udbud af tablets. Det bemærkes, at der endnu ikke er truffet ende lig beslutning om gennemførelse af udbud for tablets. Afsender: Magasinet Statsindkøb, Gl. Jernbanevej 48, 2500 Valby
Moderniseringsstyrelsen sender i løbet af 2014 rammekontrakter i udbud inden for følgende indkøbsområder: • Papir i ark (EU-udbud) • Forbrugsstoffer og datatilbehør (EU-udbud) • Trykkeri-, kopi- og printydelser (EU-udbud) • Sikkerhedsprogrammel til mobile enheder (EU-udbud) • Hotelophold i Danmark