Magasinet
STATSINDKØB Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner
NUMMER 3 / JUNI 2016 / ÅRGANG 34
REGIONER SPARER NY
MILLIARD
- MEN POLITIKERNE BESTEMMER OM DEN DRUKNER
SMÅ ÆNDRINGER OG MERE FLEKSIBILITET AF OPS EFTER UDBUDSLOVEN
GUIDE: TING DU SKAL HUSKE SOM LEVERANDØR I ET OPS
56747
Vi er altid åbne for idéer, vi ikke selv har tænkt Når vi taler om fremtidens energiformer, er de offentlige indkøbere blandt Danmarks mest innovative. Derfor bliver vi hver eneste dag klogere på det, vi ved – og det, vi ikke ved endnu, så du får den helt rigtige løsning. Vi er der, hvor vores kunder er Hos OK samarbejder vi tæt med vores kunder, så det grønne fokus også bliver økonomisk bæredygtigt. I dag kan vi byde på både brint-, metanol- og biogastankstationer, svanemærkede vaskehaller, certificeret vindmølleenergi, klimavenlige varmepumper og meget andet, som sikrer, at du får lige præcis dén energi, du har brug for. Det forpligter at være kundeejet Vi er et 100 % danskejet energiselskab. Og vi ved af erfaring, at det kræver erfarne specialister og dygtige udbuds-
www.ok.dk/offentlig
konsulenter at levere løsninger, der passer præcist til dine energikrav og ønsker for fremtiden. For uanset hvor kloge vi hver især er, tænker flere hjerner bedre end én.
Charlotte Holze Udbudskonsulent 30 70 59 76 chl@ok.dk
Ring og få en god dialog Har du en god idé, eller vil du høre mere om dine muligheder på markedet, er du meget velkommen til at ringe til os. Louise Seehausen Udbudskonsulent 21 39 51 29 lss@ok.dk
LEDER
Magasinet
STATSINDKØB
Til indkøbere i staten, regionerne og kommunerne
Ansvarshavende: Dan Morrison Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk Dan Morrison . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: info@statsindkoeb.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: E-mail: info@statsindkoeb.dk . . . . . . . . . 43 43 31 21 Ekspedition og sekretariat: Thyrasvej 33 4684 Holmegaard Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 E-mail: info@statsindkoeb.dk
Design og tryk: KLS PurePrint A/S, Hvidovre Oplag: 5.500 34. årgang
Medlem af:
Samarbejdspartnere
ISNN 0901-6090 Distribution og modtagere: Magasinet ”Statsindkøb” distribueres 6 gange årligt til: Abonnenter på rammeaftaler i Statens og Kommunernes lndkøbsService. Medlemmer af IKA. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v. Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret. Statslige og fælleskommunale virksomheder. Region- og kommunaldirektører. Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer. Region- og kommunale tekniske forvaltninger. Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handelshøjskoler og seminarier. Social- og sundhedssektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m. Leverandører til offentlig virksomhed. Abonnementspris: For modtagere udover målgruppen, kr. 210.-/år (incl. moms og porto i Danmark). Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar kildeangivelse. Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig accept fra redaktionen. Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.
OPS-toget viser vejen frem
F
or 16 år siden sang Britney Spears et smash-pophit (for dem der kan lide den slags) med titlen ”OOPS – I dit it again”. Underforstået – det var ikke så godt! Nogenlunde samtidig undgik danske indkøbere et ”O” så vi fik et OPS – og de har siden gjort det igen og igen. Og DET er rigtigt godt! OPS – offentligt privat samarbejde – er nemlig vejen frem. Der er store potentialer for danske virksomheder i de muligheder, som et stort offentligt marked giver. Også det offentlige står med chancen for at udnytte mulighederne i samarbejdet med de private endnu mere. Det offentlige har ikke råd til at gå glip af gode ideer og mere effektive måder at gøre tingene på. Her i dette nummer af Statsindkøb har vi fokus på OPS efter den nye udbudslov – og vi ser desuden på, hvad det egentlig betyder, når regionerne skal spare en ny milliard frem mod 2020 - efter de allerede havde sparet en anden milliard frem mod 2014. De to ting hænger faktisk sammen. Når vi skal spare, så er et vigtigt element i det et tæt samarbejde mellem offentlige og private for at få skabt de nødvendige effektiviseringer, og den innovation af offentlig service, der er hårdt brug for at bringe omkostningerne ned. OPS er ikke nyt. Det nye er derimod, at det er inde i en spændende udvikling med den nye udbudslov, som åbner op for mere forhandling og mere tæt samarbejde i en ny form for fleksibilitet, som vi ikke har set før. Det fortæller Rikke Thorlund Haahr om i dette blad. Hun er chef for Udbudsportalen.dk samt chef for offentlig-privat samarbejde i KL og formand i Forum for Offentlig-Privat Samarbejde. OPS-begrebet dækker over vigtige sager, som vi kun gør os selv en tjeneste ved at samle flere erfaringer om i mange af dets former som eksempelvis offentlig-privat aktieselskab, samlede udbud og offentlig-Privat Innovation (OPI). Måske behøver vi ikke så mange flere erfaringer om, hvordan vi gør det i den mere avancerede form for Offentligt Privat Partnerskab (OPP), for det skrev Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om i 2012. Den gang talte de om et potentiale på 377 milliarder – men hvad ville tallet ikke være i dag, hvis man lavede en ny rapport? Der er derimod grund til at analysere videre på flere andre planer af OPS. Det skal derfor hilses velkommen, at FTF og Dansk Erhverv vil have samlet flere erfaringer om det bredere begreb - OPS - fordi alt for mange gode erfaringer om offentlig-privat samarbejde ikke kommer uden for bygrænsen, og det gør det svært for nye ideer at spire. Løsningen er ifølge de to organisationer en OPS-enhed. Den skal samle viden og kompetencer, skabe overblik, sikre volumen og åbne døre på området for offentlig-privat samarbejde. Samtidig skal enheden være udviklingsmotor for nye typer af samarbejder, hvor man tænker totalomkostningerne ind fra starten. Den skal være et sted, hvor offentlige myndigheder og virksomheder, som har brug for en hjælpende hånd til at komme i gang, kan få hjælp, og hvor også medarbejderne med de gode idéer kan finde den nødvendige hjælp. En national OPS-enhed vil ikke blot skabe langt bedre løsninger i Danmark. Den vil også etablere mulighed for eksport af danske velfærdsløsninger. Salget af til offentlige kunder kan simpelthen skabe et innovativt fundament for udvidelse af markedet til andre private og til offentlige myndigheder i udlandet. Der er også brug for, at virksomhederne gør de mange innovative løsninger mere synlige, for de er hver dag med til at gøre den offentlige sektor endnu bedre. Derfor er dette nummer af Statsindkøb også en opfordring til både de private leverandører og de offentlige myndigheder til, at endnu flere springer på OPS-toget for det venter ikke. juni 2016 / STATSINDKØB / 3
Annonce
INNOVATION I KAFFEKOPPEN
Flydende kaffe udfordrer konservative kaffevaner og den klassiske filterkaffe på offentlige arbejdspladser.
Kan man som offentlig indkøber spare penge på kaffebudgettet uden at få kollegaerne på nakken? Erfaringer fra landets kommuner og regioner tyder på det. Flydende kaffe fra JDE Professional er hastigt ved at udfordre gammeldags filterkaffe i den offentlige sektor i Danmark. Arbejdslivet er for kort til dårlig kaffe og sure kollegaer. Af samme grund er ændringer i organisationens kaffeindkøb sjældent et lystbetonet projekt for indkøbsfolk og kantineledere. Alligevel har det flydende kaffekoncept Cafitesse Quantum på kort tid skabt opbrud i konservative kaffevaner. Senest har 11 ud af 14 jyske og fynske kommuner i et KomUdbud åbnet op for, at kaffen kan leveres flydende. – ”I Odense Kommune har vi valgt at tilbyde certificerede cafitesse-produkter, for derved at sikre, at kaffen dyrkes under ordentlige forhold,” siger Sune Bjørn Nancke, Contract manager i Odense Kommune. De 11 kommuner er dog langt fra de første. Flere regioner og hospitaler, skoler, universiteter og andre har allerede i nogle år fået
leveret den livsnødvendige kaffe i flydende form. JDE Professional, der før hed Merrild Professional, oplever nu flere steder i det offentlige, at den flydende kaffe overgår – eller udfordrer salget af deres ristede kaffe. – ”Bæredygtighed og kaffens gode smag er en del af forklaringen, men især også økonomi. Når alle omkostninger tælles med, koster en kop Cafitesse cirka det halve af klassisk filterkaffe. Besparelserne hentes især på drift, vedligehold, rengøring af maskinerne samt mindre ventetid for medarbejderne. Til gengæld sparer vi bestemt ikke på kaffekvaliteten, bæredygtighed og bøndernes vilkår,” siger Kim Ørnbo, ansvarlig for JDE Professionals offentlige kunder. Det er svært at gennemføre revolutioner uden folkelig opbakning. Heldigvis er med-
arbejderne lige så glade for konceptet som sparelystne indkøbere. – ”Medarbejderne har taget rigtig godt imod kaffen. Der er god økonomi i det og folk kan godt lide smagen. Det er samtidig meget lettere for kantinepigerne. Ikke et eneste driftsproblem, og så er der kun fem minutters rengøring om dagen,” fortæller Jesper Deurell, kantinechef hos VIA University College i Horsens. Det flydende kaffekoncept gør ikke blot rengøring nemmere, men forbedrer også hygiejnen. Så måske betyder den igangværende kafferevolution også færre sygedage for sarte maver blandt kontoransatte, læger, sygeplejersker, lærere og de mange andre offentlige ansatte.
FLYDENDE FAKTA: – GOD SMAG
- GOD SAMVITTIGHED
Cafitesse fra JDE Professional er 100 procent ren kaffe. De friske kaffebønner ristes og kværnes straks. Det giver maksimalt udbytte af kaffens aromastoffer. Umiddelbart herefter brygges en meget stærk kaffe – ti gange stærkere end espresso – som pakkes i lufttæt emballage og fryses ned. Når kaffen vælges i automaten, tilsættes den nødvendige mængde vand. Resultatet er en kande kaffe på blot 14 sek. og ifølge fagfolk en fin og velsmagende kaffeoplevelse.
Kaffen produceres forsvarligt og anstændigt såvel socialt som sundhedsog miljømæssigt. En stor del af Cafitesse-varianterne er produceret efter UTZ-modellen, hvor farmerne uddannes til at skabe en økonomisk holdbar og bæredygtig produktion. Produktionen opfylder den internationale standard for miljøledelse; ISO14001. Halvdelen af kaffevarianterne er økologiske eller bæredygtige. Hele processen er styret af en miljøtankegang lige fra transport, emballage – både plast og pap – og genbrug af kaffegrums.
Kaffens aromastoffer beskyttes i processen fra friske kaffebønner til flydende og færdig kaffe.
Hovedparten af Cafitesse-varianterne er produceret efter UTZmodellen, som sikrer kaffebønderne en bæredygtig produktion.
LÆS I DETTE NUMMER
Regionerne sparer sammen en ny milliard - men politikerne bestemmer om den drukner
6
Med det kun to år gamle RFI, Regionernes Fælles Indkøb, er målet nu besparelser på yderligere én milliard kroner frem mod 2020. Indkøbschefen for den største region, Region Hovedstaden, mener nu det er realistisk, men ikke nemt. Og i sidste ende bestemmer politikerne om pengene skal bruges på bedre behandlinger - eller den sparede milliard drukner i regeringens og regionernes øvrige besparelser.
Små ændringer og mere fleksibilitet af OPS Den gode nyhed er, at det er ”business as usual” i OPS, men dog med et par undtagelser – og mest i forhold til at udbudsloven giver mere fleksibilitet. Statsindkøb har derfor talt med Rikke Thorlund Haahr, chef for Udbudsportalen.dk samt chef for offentligprivat samarbejde i KL og formand i Forum for Offentlig-Privat Samarbejde: Udbudsloven ændrer lidt på den måde, som man etablerer samarbejder med private på, fortæller hun.
10
OPS
Guide: Ting du skal huske som leverandør i et OPS Sådan kommer du bedst ind på OPS-markedet – i følge Udbudsportalen.dk – men der er mindst seksforskellige OPS-udgaver, et væld af regler og direktiver, men alligevel er der generelle guidelines som trin for trin viser, hvordan du kan blive del af et OPS. Statsindkøb har forsøgt at skabe orden i kaos.
12
Region får leverandører med på roadshows Region Syddanmark giver medarbejderne mulighed for at møde leverandøren og få et indtryk af nye produkter, som regionen køber for fire milliarder af om året. Det skaber loyalitet blandt medarbejderne for nye produkter, viser den nye praksis, som indkøbsafdelingen i Region Syddanmark har udviklet for at udbrede viden om de produkter, der vinder i udbud.
14 juni 2016 / STATSINDKØB / 5
Regionerne sparer sammen en ny milliard - men politikerne bestemmer om den drukner I 2010-2014 hentede regionerne én milliard i besparelser på indkøb ved at styrke regionalt samarbejde. Med det kun to år gamle RFI, Regionernes Fælles Indkøb, er målet nu besparelser på yderligere én milliard kroner frem mod 2020. Indkøbschefen for den største region, Region Hovedstaden, mener nu det er realistisk, men ikke nemt. Og i sidste ende bestemmer politikerne om pengene skal bruges på bedre behandlinger - eller den sparede milliard drukner i regeringens og regionernes øvrige besparelser. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk
I
nden for 3-4 år frem mod 2020 skulle der gerne stå en bundlinje og blinke med det famøse tal: Én ny milliard er (forhåbentlig) sparet på de fem sygehusregioners indkøb til den tid. En del regionspolitikere slikker sig formentlig allerede nu om munden, for hvad kan en ekstra milliard dog ikke bruges til i sparetider? Andre vil måske spørge, om den sparede virkelig vil gå til at optimere sundhedsvæsenet som forudsat? Det vender vi tilbage til. Forhistorien er, at regionerne er gået sammen om indkøb i
Regionernes Fælles Indkøb (RFI) med den største – Region Hovedstaden – i en vigtig rolle. Allan Åge Christensen, Indkøbschef fra Region Hovedstaden Center for Økonomi og Indkøb, er her et års tid efter det blev sat i gang ganske optimistisk med hensyn til realiteterne i det store projekt – selv om man i regionerne allerede i 2010-2014 hentede den første milliard i besparelser på indkøb blot ved at styrke regionalt samarbejde. Med dannelsen af RFI presser regionerne nu priserne i bund en ekstra gang på alt fra engangsservietter til mere sofistikerede healthcare produkter såsom medicinsk udstyr i form af blandt andet pacemakere og ultralydsscannere. Med andre ord alt det, som ikke er medicinindkøb, der er overladt til indkøbsorganisationen Amgros. Men der er stadig en kæmpe luns penge at lege med for de fem regioner og RFI: Det gælder samlede ind-
Indkøbschef Allan Åge Christensen, Region Hovedstaden, er klar på, at den første milliard i besparelser var nemmere end den næste vil blive. ”Vi tror selvfølgelig på, at det kan lade sig gøre,” siger Allan Åge Christensen til Magasinet Statsindkøb.
6 / STATSINDKØB / juni 2016
køb for svimlende 35 milliarder kroner årligt – og heraf kan de 25 milliarder konkurrenceudsættes, da resten er faste udgifter som eksempelvis husleje, regionale afregninger og andre ”køb,” der ikke kan konkurreres om at få.
Realiteter bag besparelser Hvorfor er det realistisk at spare én milliard mere, når I allerede har været i gang med at hente den første milliard, Allan Åge Christensen? - Den første milliard i besparelser var afgjort nemmere end den næste vil blive. Det er et ambitiøst mål, som vi har i RFI. Vi tror selvfølgelig på, at det kan lade sig gøre ud fra vores faglige vurderinger, men der skal arbejdes og bruges meget knofedt for at opnå det. Vil besparelserne på indkøb virkelig gå til bedre behandling og optimering af sundhedsvæsenet, som I forudsætter i RFI – eller stryges gevinsterne ikke bare af spare-ivrige politikere, så det hele drukner i budgettet? - Det er et godt spørgsmål for det svarer til forsøget med at skille koldt og varmt vand ad - efter det er blandet, vel at mærke. Vi vil aldrig kunne se ud af budgetterne om en besparelse virkeligt er gået direkte til at ansætte otte nye sygeplejersker. Vi er derfor nødt til at se anderledes på
det: Vores besparelser er bidrag til regionerne, hvor økonomien skal hænge sammen. Hvis vi nu IKKE skaffede besparelserne, så skulle vi se på, om vi så ville få flere penge i stedet. Det ville næppe være tilfældet. Det handler også om, at vi skal købe fornuftigt ind. Hvis vi ikke sparer én milliard mere, vil vi ganske enkelt have mindre at rutte med i det øvrige system. Vi skal også huske på, at det er et politisk valg, hvad pengene skal bruges til. Politikerne bestemmer uanset vore intentioner om, hvad besparelserne skal bruges til.
Flere udbud og mere innovation, hvis…. - Er det virkeligt muligt som formålet i samarbejdet er, at RFI skal sikre endnu flere fælles udbud på tværs af regionerne? Man kunne tro, at det modsatte ville være tilfældet, så vi får færre udbud, når I går sammen? - Vi kan selvfølgelig reflektere over, hvordan vi siger det her, men det er rigtigt, at der kommer flere udbud. Forklaringen er, at ved at gå sammen i RFI kan vi med større styrke og volumen nå ud i endnu flere hjørner ved at udbyde endnu mere specifikt fremfor at samle flere ting i store enkeltudbud. Den mekanisme vil give flere udbud. Omvendt
kan man argumentere med, at når fem regioner laver ét udbud om den samme ting frem for fem udbud, ja, så giver det altså færre udbud i antal. Til gengæld får udbuddene større volumen. Hvordan sikrer vi fortsat innovation af bedre produkter og bedre adgang til kliniske forsøg og tests, hvor det kræves i udviklingen af nye medtech-produkter, når priserne samtidig presses? - Der er som bekendt kommet en ny udbudslov, som giver bredere rammer for forhandling som middel til innovation. Vi forventer typisk at benytte forhandlinger ved komplekse indkøb, hvor der er vanskelige kravspecificeringer og behov for innovative produkter. Dertil har vi fokus på totalomkostninger, TCO. Til gengæld forventer vi ikke at forhandle i markeder med høj konkurrence og høj grad af standardisering. Der er ikke så stor grund til at forhandle og skabe innovation på helt almindelige hyldevarer. Lad os blive ved totalomkost-
ningerne, TCO: Er hele øvelsen med RFI blot et spørgsmål om at spare penge – eller er der mere indhold i RFI? - Det gælder netop ikke kun besparelser. Det er en væsentlig ting, men ikke den eneste parameter. Meget få udbud tildeles ef-
ter laveste pris, men pris betyder noget og vi vil gerne tildele efter TCO. Det giver både muligheder og udfordringer: Vi skal kunne sammenligne tilbud og se på, hvornår det bare er lovprisninger - og hvornår der er reelt indhold i varebeskrivelserne. Vi har behov
for dokumenterede effekter og garanti for performance, holdbarhed osv. - især hvis påstandene ikke er dokumenteret klinisk. Her er netop forhandlinger i den nye udbudslov en mulig vej til at finde ud af alt det, siger Allan Åge Christensen. n
Fakta om RFI - Regionernes Fælles Indkøb: • RFI er en samarbejdsmodel for fælles tværregionale indkøb. RFI’s formål er at styrke det fælles samarbejde om at gennemføre endnu flere fælles udbud på tværs af regionerne. • RFI har forskellige formål med hvert af deres indsatsområder: 1) RFI skal muliggøre frigørelse af ressourcer gennem effektive fælles indkøb 2) RFI skal medvirke til effektivitet i de regionale fællesindkøb ved at arbejde for lave total- og transaktionsomkostninger 3) RFI skal medvirke til effektivitet i fælles drift og kontraktopfølgning på fællesudbud 4) RFI skal arbejde for udvikling af fuld digitalisering af den tværregionale indkøbsproces. • Regionernes forskellige strategiske indsatsområder i RFI er, at regionernes købekraft skal give stordriftsfordele gennem fælles udbud. Det skal ske ved: 1) Strategisk konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser. 2) Integration af indkøbs- og forsyningslogistikken. 3) Standardisering af kategori- og leverandørstyringen. 4) Styrkelse af digitale processer fra ordreafgivelse til betaling. 5) Målrettet kompetenceudvikling på indkøbsområdet. • RFI er nødvendigt fordi den offentlige sektors økonomi er presset og Finansministeriet har et stift blik rettet på offentlige indkøb, herunder regionernes indkøb. • Indkøbsafdelingerne skal bidrage til reducerede udgifter og effektiviseringer, herunder minimum 1 mia. kr. frem imod 2020 i direkte besparelser. • Der kan spares på: Logistiske effektiviseringer, lager, distribution, transportydelser, logistik- og administrationsprocesser samt selvfølgelig varer og tjenesteydelser.
RH Mereo Kompromisløs ergonomi med innovation og design fra alle vinkler RH Mereo er designet med det formål at forbedre både din og hele arbejdspladsens arbejdspræstation. Den tilpasses nemt til alle personer, uanset fysisk fremtoning. Det gør den til en helt personlig stol og en stol, der passer i kontorlandskabet til alle. RH Mereo kombinerer innovation, funktionalitet og effektivt design. Fra inderst til yderst. Nu får du muligheden for at nyde godt af en perfekt siddestilling. Hele dagen, hver eneste dag.
www.rhstolen.dk • tlf 99 50 55 00
juni 2016 / STATSINDKØB / 7
Erhvervsministeren: Private virksomheder skal ikke udkonkurreres af det offentlige Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen vil arbejde målrettet for at undgå, at offentlig erhvervsvirksomhed skader private virksomheder.
K
onkurrencerådet har netop offentliggjort analysen ’Offentlige aktiviteter på kommercielle markeder’. Analysen indeholder blandt andet en række anbefalinger, som skal sikre, at offentlige aktiviteter ikke forvrider konkurrencen på de kommercielle markeder. Erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, siger: - I regeringen arbejder vi målrettet for at sikre ordentlige rammer og vilkår, som gør det let at starte og drive virksomhed i Danmark. Derfor er det naturligvis fuldstændigt uacceptabelt,
hvis offentlige aktører har en uberettiget konkurrencefordel, fastslår ministeren. - Jeg synes, at det er nogle meget interessante og relevante anbefalinger, som Konkurrencerådet er kommet med. Jeg vil nu drøfte med resten af regeringen, hvordan det bedst kan lade sig gøre i praksis at imødekomme anbefalingerne og få løst det her problem. Det er bestemt en dagsorden, hvor regeringen er klar til at handle. Det er vigtigt for regeringen, at offentlige aktører ikke kvæler eksistensgrundlaget for dygtige,
Det offentlige må ikke have konkurrencefordele, mener erhvervsog vækstminister Troels Lund Poulsen.
private virksomheder ved at gå ind på markeder på konkurrenceforvridende vilkår. Det skader
i sidste ende både forbrugerne, virksomhederne og væksten i Danmark. n
YOU
DU HAR BRUG FOR AT FORBEDRE SERVICEN FOR BORGERNE.
WE
VI HAR UDVIKLET EN UNIK BRUGERVENLIG SELVBETJENINGSLØSNING.
Forbedret borgerservice. Det er udgangspunktet for Konica Minoltas unikke scanningsløsning, der er en selvbetjeningsløsning for borgeren i borgerservice. Vores produktprogram er i tråd med kommunernes digitaliseringsstrategi med fokus på lav TCO. Kontakt os for et overblik over dine muligheder på konicaminolta.dk/borger eller på 72212121.
DIGITAL WORKPLACE
8 / STATSINDKØB / juni 2016
Vi glæder os til at byde jer velkommen. • Har fokus på kundernes sikkerhed • Gratis parkering • Bymosegård er ny-renoveret • Masser af udenomsplads til ”Leg og læring” • Er en del af Statens, Københavns Kommunes og Region Hovedstadens rammeaftale
Har vi ikke plads, så prøv Brogaarden i Middelfart! Ring på 64 40 17 00 eller læs mere på brogaarden.dk
www.bymosehegn.dk | bymose@bymosehegn.dk | Tlf. 48 79 84 00 | 3200 Helsinge | Bymosegårdsvej 11
- Udbudsloven ændrer lidt på den måde, som man etablerer samarbejder med private på. Det er blevet mere fleksibelt, hvilket giver bedre plads til dialog og innovation, siger Rikke Thorlund Haahr, chef for Udbudsportalen.dk samt chef for offentlig-privat samarbejde i KL og formand i Forum for Offentlig-Privat Samarbejde.
10 / STATSINDKØB / juni 2016
Små ændringer giver mere fleksibilitet af OPS-udbud efter ny udbudslov Den gode nyhed: Den nye udbudslov ændrer ikke meget, men giver mere fleksibilitet for OPS, som Statsindkøb også giver en guide for med Udbudsportalen som kilde. Statsindkøb har bl.a. talt med Rikke Thorlund Haahr, Udbudsportalen.dk, som er en offentlig portal, der vejleder private som offentlige i OPS - Offentlige Private Samarbejder, og alle de afledede former. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk
H
vordan vinder man et udbud i et offentligt privat samarbejde – også kaldet OPS? Det hjælper med et godt produkt (selvfølgelig), som i almindelige udbud, men leverandører har spurgt Statsindkøb, om vi kunne give en guide til OPS, og den har vi med her! Anledningen til vi leverer den nu er ikke mindst den nye udbudslov fra januar i år. Den gode nyhed er, at det er ”business as usual” i OPS, men dog med et par undtagelser – og mest i forhold til at udbudsloven giver langt mere fleksibilitet i OPS. Statsindkøb har derfor bedt Rikke Thorlund Haahr udlægge tekseten. Hun er chef for Udbudsportalen.dk samt chef for offentlig-privat samarbejde i KL og formand i Forum for OffentligPrivat Samarbejde.
Få konsekvenser Den nye udbudslov – har den slet ikke konsekvenser for OPS, Rikke Thorlund Haahr? - Udbudsloven ændrer lidt på den måde, som man etablerer samarbejder med private på. Det er blevet mere fleksibelt, hvilket giver bedre plads til dialog og innovation. Men strengt taget ændrer det ikke ret meget ved den type samarbejder. Man har stadig mulighed for at etablere
eksempelvis et OPP (Offentligt Privat Partnerskab), hvor private både står for anlæg, drift og evt. ejerskab af et større byggeri eller lignende. Den nye udbudslov indeholder dog desuden en ny udbudsform, Innovationspartnerskaber, hvor et udviklingsforløb er integreret i selve udbudsprocessen. Det er nyt, at det er skrevet ind i lovgivningen. Allerede for tre år siden spåede du i pressen, at der kom endnu mere OPP – er det gået som du forventede op til idag? - Ja, der er kommet mere. Man kan selvfølgelig diskutere, hvordan man måler det. Men man opgør en indikator for konkurrenceudsættelse, IKU, som måler hvor mange penge, man køber ydelser for hos private. Den andel stiger lidt hvert år. Social- og Indenrigsministeriet opgør tallet hvert år på baggrund af kommunernes regnskaber.
Stigende tal Statsindkøb har netop fået oplyst i Social- og Indenrigsministeriet, at de nye tal for IKU i 2015 er lige på trapperne. Men ser man for 2014 viste de seneste kommunale regnskabstal, at kommunernes samlede konkurrenceudsættelse igen er steget. Private aktører fik dermed også i 2014 mulighed for at blive inddraget i en stadig større del af de kommunale serviceopgaver. Og kommunerne lægger ifølge ministeriet i højere grad op til samarbejde med private leve-
randører, når opgaver som pleje af ældre og rengøring af kommunale institutioner skal løses. I 2014 blev 26,4 procent af opgaverne konkurrenceudsat, mens tallet i 2013 var 26,0 procent. Den beskedne stigning gjorde daværende økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard glad: ”Jeg glæder mig over, at der for tredje år i træk ses en tydelig stigning i konkurrenceudsættelsen,” fastslog han, og den nuværende liberale venstreregering vil formentlig også glæde sig over en fortsat stigning for 2015.
Erfaringer på plads Men hvad med erfaringerne fra OPS og især partnerskaberne i OPP? Ikke siden Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen i 2012 undersøgte erfaringerne med OPP er der lavet en status quo. Er det ikke på tide med et nyt erfaringskatalog med OPP, Rikke Thorlund Haahr? - OPP er jo en lidt særlig samarbejdsform – det meste andet offentlig-private samarbejde reguleres af mere simple kontrakter. OPP er ret komplekst at etablere, men man har efterhånden gjort sig en del erfaringer, og der er kompetente rådgivere, som man kan hente hjælp hos. Jeg tror ikke, at en ny analyse ville vise så meget andet, end det som man nåede frem til i 2012. Omfanget af OPP er nok steget lidt, og det er jo fint, siger Rikke Thorlund Haahr.
Hæv ambitionerne for offentlig-privat samarbejde FTF og Dansk Erhverv mener dog, at der er brug for at samle flere erfaringer om OPS’ mange andre former fordi alt for mange gode erfaringer om offentligprivat samarbejde ikke kommer uden for bygrænsen. Det er svært for nye ideer at spire. Resultatet er et værditab for borgerne, den offentlige sektor og virksomhederne. Det sker sjældent, at innovative løsninger spreder sig fra én kommune til andre. Det betyder et stort spild. Derfor er FTF og Dansk Erhverv gået sammen om at foreslå en national OPS-enhed. Den skal samle viden og kompetencer, skabe overblik, sikre volumen og åbne døre for offentlig-privat samarbejde. Samtidig skal enheden være udviklingsmotor for nye typer samarbejder, hvor man tænker totalomkostningerne ind fra starten. Den skal være et sted, hvor offentlige myndigheder og virksomheder kan få en hjælpende hånd til at komme i gang, og hvor også medarbejderne med de gode idéer kan få hjælp. En national OPS-enhed vil ikke blot skabe langt bedre løsninger i Danmark. Den vil også etablere mulighed for eksport af danske velfærdsløsninger, mener organisationerne, og fremhæver Falck og Danske Diakonhjem som to eksempler på virksomheder, der med afsæt i det danske hjemmemarked kom ud i verden. n juni 2016 / STATSINDKØB / 11
›
›
GUIDE:
Ting du skal huske som leverandør i et OPS’ seks udgaver Sådan kommer du bedst ind på OPS-markedet – i følge Udbudsportalen.dk – men der er mindst seks forskellige OPS-udgaver, et væld af regler og direktiver. Alligevel er der guidelines som trin for trin viser, hvordan du kan blive del af et OPS. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk
D
et er svært, men ikke umuligt at blive privat leverandør i et offentligt privat samarbejde (OPS). Man skal kende sagsgangene og faldgruberne, men gøre sig klart, at OPS kan betale sig. De offentlige myndigheder har penge selv i sparetider, de går ikke konkurs, de betaler deres regninger. Så læs bare videre: Fælles for godt seks forskellige udgaver af OPS er, at der ofte går et udbud af opgaven forud for samarbejdet: Den offentlige part inviterer private virksomheder til at give tilbud. Når man giver tilbud skal virksomhederne normalt gennem tre faser: Det gælder indledende overvejelser om at byde. Herefter afgivelse af tilbud samt overtagelse af opgaven og opfølgning.
Langt de fleste udbud er EU-udbud over tærskelværdierne. Ikke alle offentlige opgaver er dog i EU-udbud, og de mindre udbud er knap så restriktive.
10 klassiske fejl ved tilbud i et OPS
Udbudsprocessen kort fortalt Private virksomheder får at vide, at en kontrakt er under opsejling på bl.a. www. udbud.dk Hertil udarbejder den offentlige myndighed et udbudsmateriale. Det informerer, stiller krav og kriterier for udvælgelsen. Det er også ud fra udbudsmaterialet du kan vurdere, om din virksomhed måske er for lille til at løfte opgaven. I givet fald kan man overveje konsortier, hvor man slutter sig sammen med andre virksomheder om at løse en offentlig opgave, som ellers er for stor, hvis man tager den alene. Lidt forenklet er der to udbudsformer: • En, hvor det offentlige vælger virksomheder til at byde (gennem prækvalifikation). • En, hvor muligheden for at byde er åben for alle virksomheder.
Flere private virksomheder har begået nedenstående 10 fejl ved tilbud i et OPS. Lad derfor være med at: 1. Starte lige før deadline. 2. Sætte dig for dårligt ind i opgaven. 3. Vise dårlig koordinering og styring af tilbudsfasen. 4. Sætte uerfarne folk på tilbudsopgaven. 5. Tage let på formelle krav. 6. Genbruge tilbud fra sidste udbud. 7. Skrive fristil om, hvor fantastiske produkterne er. 8. Spørge til fakta uden at tjekke udbudsmaterialet først. 9. Udelade korrekturlæsning 10. Glemme at tjekke spørgsmål-/ svarliste.
12 / STATSINDKØB / juni 2016
Offentlige kunder mere besværlige. Offentlige kunder er underlagt flere regler end private. De er tit forpligtet til udbud, og kan ikke som en privat virksomhed bare indgå en kontrakt med en vilkårlig virksomhed. Det gør offentlige kunder mere besværlige, for de skal stå til regnskab for skatteydernes penge. Men hvis man én gang har haft en kommune som kunde, så har man lettere ved at sætte sig ind i den næste kommunes behov og ønsker. På den måde åbner der sig et nyt marked.
Tilbudsfasen indeholder også kommunikation mellem den offentlige myndighed og de private tilbudsgivere. Valget af leverandør skal offentliggøres via en udbudsbekendtgørelse i EU’s elektroniske database TED (ted.europa.eu). Men så er den også hjemme!
Seks forskellige rammebetingelser i OPS OPS kan have mindst seks forskellige udgaver som rammebetingelser: • Klassisk udbud: Klart beskrevne ydelser til faste priser. • Servicepartnerskab og partnering: Et samarbejde mellem en kommune og en privat. • Offentlig-privat aktieselskab: Kommunen går sammen med private virksomheder om et selskab, der kan sælge kommunal knowhow – og få løst kommunale serviceopgaver. • Samlet udbud: Integrerer etablering og drift af byggeri i en totaløkonomi. • Offentlig Privat Partnerskab (OPP): Adskiller sig fra samlet udbud ved at lade den private part stå for finansieringen af projektet og være ejer. Der er også risikodeling mellem kommunen og OPP-selskabet. Vær i øvrigt opmærksom på, at OPP dækker over en særlig samarbejdsform, hvor en privat part både opfører, driver, finansierer og ejer anlægget (fx en skole). Det meste samarbejde betegnes ikke OPP, men OPS. • Offentlig-Privat Innovation (OPI): Et samarbejde mellem offentlige og private for at udvikle offentlige løsninger. Kommunen får ny teknologi og viden, mens virksomheden får information om brugernes behov, som kan bruges i udvikling af nye ydelser.
spar
Kampagnetilbud
30% tilbuddet gælder indtil 31. august
CAFITESSE QUANTUM PENSIONER DIT GAMLE BRYGANLÆG Bryg en kande kaffe på 14 sekunder og lav en god kop kaffe på 3,5 sekunder! • Op til 700 kopper i timen • 5 minutters rengøring 1 gang om ugen • Ingen kaffegrums • Minimalt spild • Spar arbejdskraft • Mere økonomisk end filterkaffe pr. kop • Færre driftstop end friskbrygmaskiner. Bryggetid, tid til rengøring og opfyldning har alle en økonomisk side – og her er Cafitesse Quantum i en klasse for sig. Spar tid og spar arbejdskraft – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Det siger vores kunder:
HURTIGT!
STORE MÆNGDER! KVALITET!
”Hurtigt, hurtigt, hurtigt den skal hurtigt sprøjte kander igennem. Vi havde bryganlæg før og der var afsindig meget vedligehold og rigtig meget spild. Vi har nu mindre spild og 0% svind ” Jesper Deurell. Køkkenchef/VIA University Horsens
Hvad er Cafitesse kaffe? Det er 100% ren kaffe uden tilsætningsstoffer, fremstillet af kaffebønner udvalgt fra nogle af verdens fineste kaffeplantager. De friske kaffebønner ristes og kværnes straks for at få det fulde udbytte af aromastofferne. Umiddelbart herefter brygges en koncentreret kaffe. Den flydende kaffe pakkes i lufttæt emballage, så alle smagsnuancer bibeholdes og fryses straks ned for at bevare friskheden. Cafitesse tilsættes frisk vand i det øjeblik, man trykker på knappen. Og resultatet: Altid god og friskbrygget kaffe.
17
1/ tHE cORPORAtE MARK The corporate strapline
JDE Professional | Nyvang 16 | 5500 Middelfart | T: 79 31 38 25 | salg-dk@JDEcoffee.com
A coffee for every cup five short words can make a big statement. It’s a reminder that every person, every country, and every region is different. A celebration of the many household icons we offer. The external expression of our why
When to use our corporate strapline • It is used to articulate our story when telling the full story is not possible • It should always be used in direct conjunction with the corporate mark / divisional banner (either below, or beside it) • It should never be used without the
When to use the corporate mark versus the corporate mark + strapline? • Do use the combination to articulate the story or the companies relationship to our brands • Do use it on primary external communication material in conjunction with the corporate
REGION SYD får leverandører af nyindkøbte produkter med på roadshows til bl.a. sygehuslæger Region Syddanmark giver medarbejderne mulighed for at møde leverandøren og få et indtryk af nye produkter, som regionen køber for fire milliarder af om året. Det skaber loyalitet blandt medarbejderne for nye produkter, viser den nye praksis, som indkøbsafdelingen i Region Syddanmark har udviklet for at udbrede viden om de produkter, der vinder i udbud.
P
rodukter, som vinder i udbud, implementeres fremover på en ny måde i Region Syddanmark. Brugerne møder leverandøren på et roadshow ude på sygehusene, og det skal i højere grad sikre loyalitet over for nye produkter. Hvert år køber Region Syddanmark nye produkter til sygehusene og psykiatrien for knap fire milliarder kroner. Det sker blandt andet via udbud, hvor der tegnes nye kontrakter, men ikke altid viser produkterne sig at blive indkøbt i det ønskede eller forventede omfang af medarbejderne på sygehusene. Typisk fordi velkendte produkter i nogle tilfælde foretrækkes frem for nye og fremmede produkter. Når det sker, opnås den forventede økonomiske gevinst ikke, og derfor har indkøbsafdelingen i Region Syddanmark nu udviklet en ny måde at udbrede viden om de produkter, som vinder i udbud. - Vi ønsker, at medarbejderne skal blive fortrolige med de produkter, der vinder i udbud. Det er jo dem, der bruger produkterne til daglig. Der skal ikke være den mindste usikkerhed om de nye produkter, og derfor tager vi leverandøren, produkterne og den lokale indkøbsafdeling med ud på sygehusene til en demonstration, så alle parter kan møde hinanden og samtidig 14 / STATSINDKØB / juni 2016
se og mærke produkterne, siger Annette Bjørn, indkøbschef i Region Syddanmark.
Roadshow skaber tillid Hun mener, at det nye roadshow, som tiltaget kaldes, vil fjerne noget af den berøringsangst, nogle medarbejdere kan have over for nye produkter, og erfaringerne viser allerede, at initiativet skaber en større loyalitet hos medarbejderne for de nye produkter. - På roadshowet er vi fysisk til stede sammen med både leverandører og medarbejdere. Det betyder utrolig meget, at medarbejderne kan møde leverandøren og tage bestik af det nye produkt. Det skaber tillid og giver en højere loyalitet over for både produkt og leverandør. Det er lige præcis det, vi gerne vil have, siger Annette Bjørn. Synlighed gør en forskel Ideen om et roadshow er stadig ny for Region Syddanmark. I efteråret 2015 afholdt man det første roadshow, hvor repræsentanter fra indkøbsafdelingen fulgtes med leverandører rundt til demonstrationer på en række sygehuse i regionen. - Det har gjort en stor forskel for mig, at jeg fik mulighed for at se de nye produkter og tale med en person fra firmaet bag. De produkter, jeg fik demonstreret, føltes bagefter ikke så fremmede,
Også lægerne skal lære at bruge de nyindkøbte produkter via roadshows, som indkøbsafdelingen i Region Syddanmark har sat i gang.
som jeg nogle gange har oplevet det, når vi er blevet præsenteret for et nyt produkt, siger reservelæge Søren Venø, som deltog i roadshowet på Svendborg Sygehus. Pia Byskov Jensen, som er indkøbsområdeansvarlig i Region Syddanmark, står for udbuddet og afviklingen af roadshowet. Med en baggrund som sygeplejerske ved hun, hvordan man ude på de enkelte afdelinger kan være fristet til at fortsætte med at købe de gamle og velkendte produkter. - Vi mener, at denne måde er den rette til hurtigt at få gjort medarbejderne dus med de nye produkter. Da det er de enkelte afdelinger, der selv indkøber produkterne, er det vigtigt, at med-
arbejderne hurtigst muligt får vænnet sig til de nye produkter, og at de hurtigst muligt begynder at købe ind efter den nye aftale. I den sammenhæng spiller roadshowet en vigtig rolle, fordi det giver medarbejderne mulighed for en umiddelbar dialog med leverandøren, siger Pia Byskov Jensen. Region Syddanmark skal årligt spare 43 millioner kroner på indkøb som led i de fem regioners samlede besparelser på yderligere en milliard kroner på indkøbsområdet frem mod 2020. Alene i 2015 lykkedes det Indkøbsafdelingen i Region Syddanmark at spare 50 mio. kr. på indgåede aftaler efter udbud. n
Mørklægning af Rengøring til kommunale milliardforretninger PROFFER Dansk Byggeri har i den ny revisionslov fundet en ikke ubetydelig detalje, som med et fingerknips fjerner nysgerrige øjne fra de fælleskommunale §60-selskaber. Dansk Byggeri vurderer, at det bliver vanskeligt for offentligheden at få indblik i, hvad der foregår i selskaberne - alt imens den kommunale erhvervsaktivitet vokser i milliardselskaber.
D
en 19. maj blev §60-selskaberne yderligere mørklagt, mener Dansk Byggeri, for da blev lovforslag L146 vedtaget, som betyder, at §60-selskaberne nu fjernes fra listen over selskaber med særlig offentlig interesse. Det betyder så også, at regnskabskravene er blevet slækket. Dansk Byggeri vurderer, at det derfor bliver vanskeligt for offentligheden at få indblik i, hvad der foregår i selskaberne - alt imens den kommunale erhvervsaktivitet vokser. - Kommunerne klager over økonomien. I den sammenhæng er det interessant at tænke på, at mange kommuner faktisk driver milliardselskaber. Det er heller ikke nemt at vide, da selskaberne er mørkelagte, så hvorvidt, der med få justeringer i selskaberne kan hentes millioner til kommunal velfærd, er uvist, fortæller Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.
Rettigheder i et I/S Det handler om den praksis, hvor kommuner opretter et I/S, hvori de placerer alle pligter og rettigheder for en given opgave. Det vil ofte være økonomisk tunge opgaver som affald, energi, spildevand og transport, der gemmer sig bag §60-selskaberne. Der er altså tale om samarbejde om store opgaver, som Dansk Byggeri grundlæggende betegner som fornuftigt. - Det er dog offentlige selskaber, og derfor mener vi i Dansk Byg-
geri, at der skal være fuld gennemsigtighed, da selskaberne forvaltes med milliarder af skatteydernes penge i ryggen, siger Torben Liborius. Åbenheden omkring de kommunale §60-selskaber bliver ifølge Dansk Byggeri hele tiden indsnævret. Tidligere har §60-selskabere været forpligtet til at levere en årlig redegørelse til Folketingets Erhvervs- og Vækstudvalg, som gav offentligheden indblik i omsætningen og udviklingen blandt selskaberne. Denne fornuftige og betryggende indsigt i offentlige selskabers virksomhed blev fjernet med en lovændring i 2015. - Vi mener, at der er behov for at gå den anden vej. §60-selskaberne skal være omfattet af fuld offentlig indsigt i økonomien. Det er vigtigt, at der kommer gennemsigtighed om, hvordan borgernes penge forvaltes af kommunerne – og hvad kommunerne står økonomisk på mål for. Bedre indblik i besparelser ved udbud Det vil ifølge Torben Liborius samtidig give indblik i, hvor stort et besparelsespotentiale der eventuelt kan indkasseres ved at sende opgaverne i udbud. - Ikke mindst de kommunale politikere må da have et ønske om at opnå indsigt i, hvad der er af muligheder for at øge det økonomiske råderum til finansiering af de kommunale kerneopgaver indenfor service og velfærd, siger Torben Liborius. n
Danmarks bedste program i professionelle rengøringsmaskiner
SC500 gulvvasker - stor brugervenlighed og god økonomi SC500 KOMPLET BATTERIDREVET GULVVASKER
Tilbud
* v Le
1. /36 masing 32 dr 3, . -
39.999,Vejledende pris
69.999,SC500 forbedrer produktiviteten, og reducerer dine omkostninger med lavest mulige forbrug af vand og rengøringsmidler.
53 cm
45/45 liter
Vaskebredde Rent-/snavsevandstank
2650 m2/t
Produktivitet
SW750 fejemaskine - lydsvag og effektiv SW750 - KOMPLET FEJEMASKINE MED KØREMOTOR OG LADER
* v/ Lea
47 36 msding 2, r. -
Tilbud
13.499,Vejledende pris
21.999,SW750 er en alsidig, batteridrevet fejemaskine med køremotor til lette rengøringsopgaver.
72 cm
Arbejdsbredde
60
2880
Fejebeholder
Produktivitet
liter
m2/t
Nilfisk Danmark A/S Industrivej 1, 9560 Hadsund Tlf.: +45 43 23 40 50 kundeservice.dk@nilfisk.com www.nilfisk.dk De anførte priser er vejledende og alle anførte beløb er ex. moms og WEEE elskrot bidrag, og er gældende til 31.7.2016. De anførte køretider afhænger af underlaget. Der tages forbehold for ændringer af tekniske data, priser/trykfejl samt udsolgte/udgåede varer. Maskiner kan være vist med ekstra tilbehør. * Leasing pr. måned ved 36 måneder. Alle priser er baseret på en fast rente og en restværdi på 1000 kr. Alle priser inkluderer all-risk forsikring med en selvrisiko på 1000 kr. Etableringsgebyret er medfinansieret.
DK 90x270 - Statsindkøb - Season - maj 2016.indd 1
04-05-2016/ 15 10:48:45 juni 2016 / STATSINDKØB
KORT NYT
Ny håndbog om grønne indkøb fra EU-Kommissionen
SMP Magasinpost ID-46709
EU’s håndbog Buying Green! er blevet revideret og guider nu om grønne offentlige indkøb på baggrund af udbudsdirektivet fra 2014. EU-Kommissionen har netop sendt 3. udgave af ’Buying Green!’ på gaden. Udgivelsen er EU-Kommissionens førende udgivelse for offentlige myndigheder om grønne indkøb. Guiden har til formål at gøre det lettere for offentlige indkøbere at planlægge og implementere grønne offentlige indløb.
Den nye udgave af Buying Green! indeholder konkret vejledning om, hvordan miljøhensyn kan inkluderes i alle faser af udbudsprocessen. Du kan også finde praktiske eksempler fra ordregivere på tværs af EU og sektorspecifikke GPP-løsninger for bygninger, fødevarer, catering-services, køretøjer og ener-
giforbrugende produkter. Den nye version er blevet totalt revideret i forhold til de tidligere udgaver, hvilket ikke mindst skyldes udbudsdirektivet fra 2014, der satte nye rammer for offentlige indkøb. Det gælder eksempelvis brugen af mærkningsordninger, som også er beskrevet den nye udgave af Buying Greeen!
Sidste udkald for suppleringskøb af kontormøbler via SKI’s gamle aftale Er din kommune tilsluttet de nuværende forpligtende kontomøbelaftaler, og har du brug for at supplere dit eksisterende møblement, kan du med fordel bestille nu, da aftalerne udløber i juli 2016. De nuværende forpligtende aftaler på kontormøbler – 50.31 Forpligtende – Kontormøbler, øst - og 50.32 Forpligtende Kontormøbler, vest udløber den 15. juli 2016. Derfor er det ved at være tid for de tilsluttede kommuner til at foretage de sidste indkøb. Særligt, hvis du har behov for at modtage kontormøbler inden sommerferien eller umid-
delbart efter, da der er op til seks ugers leveringstid på aftalen. Det er især relevant for skoler og andre institutioner, der holder lukket i sommerferien. Kort om aftalerne På aftalerne kan du købe: Arbejdsborde, kontorborde, systemreoler til opbevaring, skærmvægge og bordskærme, bordlamper, mødeborde, mødestole til mindre mødelokaler
beregnet til 2 - 4 personer. Begge de nuværende forpligtende aftaler udløber den 15. juli 2016. Du kan bestille møbler helt frem til og med denne dato, men husk, at der er en leveringstid på op til seks uger fra bestillingsdatoen. Du finder kontaktinformation om leverandøren Duba-B8 på aftalesiden for den enkelte aftale på ski.dk.
løsninger. Det betyder, at lagring af data i fremtiden i højere grad kommer til at eksistere i skyen frem for på fysiske servere. Samtidig har en række af de tilsluttede kommuner valgt at købe serverudstyr på blandt andet SKI’s frivillige serveraftale. Den frivillige aftale, 02.03 servere og storage indeholder et bredere sortiment af producentmærker end den forpligtende aftale og omfatter desuden storage, tilbehør og tilknyttede ydelser.
Ny model for aftaledækning Styregruppen besluttede endvidere, at SKI i samarbejde med de kommunale it-chefer skal finde en model for, hvordan forpligtelsen på serverområdet kan tænkes ind i en kombination af SKI’s frivillige aftaler 02.03 servere og storage samt 02.22 It-drift. Formålet er at sikre, at de 66 kommuner, der er tilsluttet 50.45 Servere, ikke står uden aftaledækning, når den forpligtende aftale udløber.
e-post: info@statsindkoeb.dk
Styregruppen for de fælleskommunale forpligtende aftaler besluttede i 2014, at SKI generelt skal genudbyde de forpligtende aftaler i takt med, at de udløber. Når den forpligtende aftale 50.45 Servere udløber den 2. juni 2017, bliver den imidlertid ikke genudbudt ud fra det eksisterende udbudsdesign. Det besluttede styregruppen for de forpligtende aftaler på sit møde den 2. maj 2016. Begrundelsen er, at flere og flere kommuner går over til at bruge cloud-baserede
Ved adresseændring kontakt venligst Magasinet Statsindkøb
Styregruppen for de forpligtende aftaler har besluttet, at 50.45 Servere ikke genudbydes ud fra det eksisterende design, når aftalen udløber i juni 2017. I stedet skal der findes en anden model, der kan løfte forpligtelsen – og lagring findes i højere grad i ”skyen”.
Afsender: Magasinet Statsindkøb, Thyrasvej 33, 4684 Holmegaard
Ny model for genudbud af servere undersøges