3 minute read
Tibetansk Terrier
Racerepræsentant: Hanne Mathiasen tlf. 4036 3213 - mail@cheerio.dk Suppl.: Tine Boutrup - tlf. 2893 3511 tineboutrup@hotmail.com
” Vær venlig når det er muligt. Det er altid muligt”. Citat Dalai Lama.
Advertisement
In Memoriam Christel Hoppe - von LuKhang
31.12.1935 - 5.5.2022 TT- samfundet har mistet en stor kapacitet. Lørdag døde Christel Hoppe i sit eget hjem. Christel var en højt respekteret opdrætter, udstiller og dommer. TT’er med navnet ’von LuKhang’ har været kendt og anerkendt langt ud over de tyske grænser. Som en virkelig dedikeret opdrætter vidste hun, at det ikke er nok at kunne producere sunde og smukke hvalpe, man skal også træffe valg, der vil bevare racen bedst muligt. I mere end 30 år har Christel været en kær ven og min mentor. Jeg vil forblive evigt taknemmelig. Far-nu-vel Christel.
Arrangementer for TT folket
Det er vigtigt, at vi mødes - os tibbefolk. Derfor bliver Tine og jeg begejstrede, når nogen tager initiativ til ’et-eller-andet’. Så kom endelig ud af busken, hvis du vil samle en flok - stor eller lille til tibbe-kom-sammen. Tibbedag i Odense er snart - den 4.3. Der er fin tilslutning. Dag for opdrætsinteresserede på Sjælland, har Merethe lovet at arrangere.
Og hvad vil du stå for?
The Kennel Club - Ny dommervejledning
Den engelske Kennelklub har lavet nye instruktioner til dommere - foreløbig 39 racer. Heri blandt Tibetansk Terrier. Det er muligt at se dem ved at logge ind på The Kennel Club og derefter på The Academy.
LTV
Vi har fået en henvendelse fra Norge om en defekt hos TT, som de har haft nogle tilfælde af. De skriver: ”LTV Definisjon på overgangsvirvel/LTV (lumbalsakral overgangsvirvel): Unormal feilstilling/sammenvoksing mellom den siste normale lumbale virvelen og den første normale sakrale virvelen / bekkenet, enten komplett eller delvis (på en side). LTV er medfødt. Det skal forskes på årsaken, men både mutasjon på et gen/gener eller kromosom, og miljø i uterus (ved infeksjon eller medikamenter) blir sett på. Den har en familiær tendens, med 20-50% arvelighetsgrad”. Jeg har forhørt mig, men ikke fået svar om nogen, som skulle have hørt om dette. Jeg sender gerne den hele tekst, hvis nogen vil vide mere. Skriv blot til mail@cheerio.dk
Gulgates Mo-Khyi Mollie
Denne skønne gamle dame kom til Danmark for 12 år siden. Hun er opdrættet af nu afdøde Jill White i England. Man bliver glad af at se de gamle hunde i så flot kondition. Else Esper-
Foto Mollie
sen, som har haft TT i maaannnggeee år an kunsten til fulde. Send gerne foto og et par ord om andre skønne, modne, og velholdte TT.
Samsons sunde slik
Bendine Frederiksen har været sød at sende opskriften på lækre godbidder. 100g boghvedemel 100g kartoffelmel 3 æg 1 spsk kokosolie 30 ml vand 200g kød, fisk, pølse, ost, frugt, grøntsager eller babymos på glas Dejen skal være som en pandekagedej og alt efter hvilken hovedingrediens man vælger, skal der kun vand lidt vand i eller det hele. Derfor tilføjes vand til sidst og evt udelades det, hvis dejen har den rigtige konsistens. Alt efter hvilken hovedingrediens man vælger pilles, koges, fjerner kerne eller steger man det. Skæres i små stykker og røres ud til pure. Man kan evt lige bruge en stavblender. Tilsæt alle ingredienser, bortset fra vandet, og bland det sammen. Tilsæt nu vand så dejen bliver som pandekagedej. Fordel dejen i silikoneform med små figurer eller halvkugler. Alt efter valg af form og ovn bages de i 35-60 min på 150C varmluft. Velbekomme.
Tibetan Terrier World Congress
Udsat to gange pga. corona. De nye datoer hedder 24. - 25. september 2022 i Agnetz nord for Paris. Frankrig. Programmet er ikke offentlig gjort endnu. Lad os håbe, det lykkes denne gang.
Husk at bruge www.dkk-tt.dk
Bidrag til næste nummer modtages med tak.
Hanne Mathiasen