4 minute read
Biewer
Racerepræsentant Hanne Vogelius Mikkelsen Tlf. 41105898 Mail: hanne.v.mikkelsen@gmail.com
Af Hanne Vogelius Mikkelsen, racerepræsentant
Advertisement
Jeg glæder mig rigtig over at have fået opgaven som racerepræsentant, og jeg har allerede taget fat på de første punkter, jeg nævnte i min præsentation i sidste nummer af Lille hund. Jeg glæder mig således rigtig meget over at kunne præsentere racens fine vindere fra 2021.
Årets racevinder 2021 blev Berta Klan-Biewer Rott, der ses herunder med sin stolte ejer Betina Christensen fra Næstved. Årets Københavnervinder 2021 blev Nevskaya Otrada Dasha, der ses herunder med sin stolte ejer Erika Christensen fra Bornholm.
Og denne lille skønhed Nevskaya Otrada Zhannina, der også tilhører Erika Christensen, blev Nordisk Juniorvinder 2021.
Og herunder Betina Christensen med sine tre vindere. Fra venstre Deniz Klan-Biewer Rott KLBTW 2021, Klub toy vinder og KIMBRE vinder
For udstillere, der har fulgt Berta og Betina i ringen, har det, fra hendes første udstilling, været tydeligt, at denne lille fine Biewer-tæve kunne være en kandidat til årets racevinder.
2021, i midten Nevskaya Otrada Zhordan ll Titel 2: KBHJV21 KBHV21 NORDV21 NORDJV21 DKJUCH, Titel 3: KIMBJV 2021 KIMBV 2021, og til højre Berta Klan- Biewier Rott Racevinder 2021.
2022 bliver helt sikkert et spændende udstillingsår. Jeg glæder mig til at følge alle de skønne vindere.
Et netværk for Biewer- ejere.
Bieweren fortjener opmærksomhed. En af vejene hertil er netværk, der giver en let og gennemskuelig kommunikation. Der er således allerede oprettet en gruppe på Facebook for Biewer-ejere i KSS. Så snart jeg har listen over Biewer-medlemmer, vil I derfor modtage en invitation til både at blive medlem af denne gruppe, og et par andre relevante grupper. I er også velkomne til at følge linket, eller scanne QRkoden for at finde grupperne, og melde jer ind.
Se præsentationen af grupperne her.
Gruppen er oprettet så vi hurtigt og let kan kommunikere omkring, hvad der sker i vores race i klubben for små selvskabshunde. Dvs. her er det information der på en eller anden måde vedrører vores race i Klubben for små Selvskabshunde. Her i gruppen foregår der selvfølgelig aldrig private snakke og diskussioner om andre medlemmer og deres hunde. Her i gruppen kan man heller ikke sælge hunde- udstyr eller hvalpe- der findes masser af andre fora her på FB, hvor man kan den slags. Gruppen er privat og er udelukkende for Biewer- medlemmer i KSS. Hvis man ikke er betalende medlem i KSS, så kan man heller ikke være medlem i denne gruppe. Hvis man ikke længere er medlem af KSS, melder man sig også ud af gruppen. https://www.facebook.com/groups /392642882300578/?ref=share
Husk at oplyse medlemsnr. i KSS, når du ansøger gruppen.
Gruppen er en international gruppe for
Biewer- ejere, hvis hunde har stamtavle i en FCI- kennel klub. I gruppen, der har over 440 medlemmer, kan man få og dele viden med Biewer- ejere fra mange andre lande.
https://www.facebook.com/groups /342940747202225/?ref=share Gruppen er, en international gruppe, til opdrættere og ejere af Biewer-avlshanner registreret i X- registre under FCI- kennelklubber. Da racen er rimelig ny, ikke bare i KSS, men også i andre landes FCI- klubber, så kan det være svært at finde den rette avlshan til sin tæve. Gruppen er derfor beregnet til opslag om avlshanner, som tæveejere kan søge på. Gruppen er i sin spæde opstart, men den skal nok vokse med tiden, så det bliver nemmere for opdrættere med interesse i at udvidede racens genvariation. https://www.facebook.com/groups /993855844686329/?ref=share
Status på Bieweren fra 1.1.2019 til start 2022
Der var i starten af 2022 registreret ca. 130 Biewere i DKX-registret. Det er tydeligt at racen stille og roligt vokser i antal. Her illustreret i et diagram. I 2021 blev der født 12 kuld hvalpe med i alt 44 hvalpe, heraf var 25 hanhunde og 19 tæver. Til sammenligning blev der i 2020 født 8 kuld med i alt 30 hvalpe, heraf var 17 hanhunde og 13 tæver. I 2019 var der 2 kuld med i alt 7 hvalpe, heraf 5 hanner og 2 tæver.
Suppleanten
En racerepræsentant har naturligvis også en suppleant, og her er jeg glad for at kunne præsentere Betina Christensen, som jeg kender fra udstillingsverdenen. Betina bor i Næstved med sin dejlige flok af skønne Biewere. Jeg selv bor i Odense, så på den måde repræsenterer vi både øst-, og vest- Danmark.
En opfordring
Jeg modtager rigtig gerne ideer til emner, I ønsker belyst her i bladet, eller som I ønsker taget op til drøftelse. Fotos af jeres dejlige Biewere er også meget velkomne. Det kan både være fra dagligdagen, fra træning, udstilling eller andet. Bieweren er jo en herlig race, der elsker spilopper, så sjove historier er også velkomne.