Tibetansk Spaniel

Racerepræsentant: Jeane Sørensen tlf: 2232 3185 - cimcill@gmail.com Suppl.: Anja Julie Arnergård tlf. 2383 7272 - anja@kennelarnergaard.dk

Når hvalpen er født med gummiben

Af Jeane Sørensen

Temperaturen sagde 36,4, og glæden over et kommende kuld var stor. De sidste ting blev gjort klar til, de små hvalpe skulle melde deres ankomst.

Det starter jo to måneder før, hvor man får parret sin tæve med den nøje udvalgte hanhund. Heldigvis var tæven og hannen glade for hinanden, og parringerne gik godt. Spændingen over de næste uger – for var tæven nu også er drægtig. Der er jo ingen garanti for noget her i livet. Og selvom man har gjort sit forarbejde ordentligt, så kan alt jo ske. En scanning viste heldigvis, at tæven var drægtig.

Mens tæven vokser og vokser, glæder man sig bare mere og mere til den store dag. Man kan finde flere drægtighedskalendere på nettet, hvis man altså ikke har en bog, hvor dette er beskrevet. Her følger man uge for uge, hvad der sker i drægtigheden. Dette er altid utroligt spændende at følge med i. Den sidste tid af drægtigheden er utrolig dejlig. Man kan mærke de små bevæge sig derinde. Kan man overhovedet blive træt af at mærke på sådan en tæves mave? Nå, men tilbage til start og temperaturen. Alt forløb jo normalt, og vi var helt klar til at tage imod de små hvalpe. Hvalpene blev født uden problemer en efter en. Tæven nærmest spyttede dem ud. En af hvalpenes bagben var ikke som de skulle være. Det var som om, de var lavet af gummi og vende lidt forkert. Dette havde vi aldrig set før hos os, og hvordan ville hvalpen udvikle sig? Skulle vi køre ned og får hvalpen aflivet, eller hvad skulle vi gøre med den lille hvalp? Efter dialog med dyrlægen og en anden opdrætter lod vi hvalpen overleve. Dyrlægen mente, at hvalpen havde ligget i klemme, og at den blot skulle styrkes i muskulaturen. Men vi var mildest talt overbevist om, at det aldrig ville ende godt. Men en chance skulle hvalpen have.

Nyfødt hvalp

Vi lod hvalpen selv arbejde sig til patterne. Det var ellers fristende at hjælpe sådan en lille nyfødt hvalp med gummiben. Faktisk var vi overrasket over, hvordan hvalpen selv kunne bevæge sig frem til patterne med disse bagben. Den var nemlig stærk. Dagene gik, og hvalpen blev faktisk stærkere i sine ben. Blot en uge gammel så begge bagben helt anderledes ud, og lignede stort set alle de andre i kuldet. Det havde vi ikke turdet håbe på. Som tiden gik blev hvalpen kun stærkere og stærkere. Hvalpen løb, legede og hoppede rundt ligesom de andre. Alle bekymringer var næsten væk. Man sidder dog altid med en bekymring om, at der senere kan vise sig noget i de ben. Hvalpen 2 uger gammel

Otteugersundersøgelsen nærmede sig, og vi var spændte på, om dyrlægen kunne mærke noget på hvalpens ben. Vi ved jo godt, man ikke altid kan finde noget i den alder, men dyrlægens ord betyder jo alligevel en del. Hvalpen gik fint igennem sundhedsundersøgelserne uden den mindste bemærkning - heller ikke på dens bagben.

Hvalpen 12 uger gammel

Et år gik, og vi oplevede ikke yderligere udfordringer med hende. Hvalpen, som jo ikke var hvalp længere, skulle til dyrlægen og have sine sundhedsundersøgelser. Knæ og ben blev

Hunden 2 år gammel atter undersøgt, uden at dyrlægen kunne finde noget. Dette har været en lærerig oplevelse og som viser, at naturen nogle gange har kræfter, vi ikke kan forstå. Normalt ville vi have aflivet sådan en hvalp, og vi har ikke skænket det en tanke, at sådanne ben kan blive normale. Nogle gange skal man bare give de små hvalpe en ekstra chance.Tal taget ud fra hundeweb, som er registreret fra d. 01.01.2021 til d. 31.12.2021.

Der er næsten født dobbelt så mange kuld hvalpe som året forinden. Med hensyn til at overholde avlsanbefalingerne, er det jo gået den rigtige vej, hvilket jo er rigtigt dejligt. Antallet af fødsler der er endt i kejsersnit er steget med det dobbelte. Dog skal man lige vide, at tallene dækker over fødsler, der er endt i kejsersnit. Det vil sige, at der også fødsler, som er startet med normal fødsel af hvalpe, men er end i kejsersnit. Disse tæller også med i registreringen. Jeg skal, lige for en god orden skyld, gøre opmærksom på, at det ikke er alle hunde, der er insemineret, som også er endt i kejsersnit. Dette gør sig kun gældende for et enkelt kuld hvalpe. Det er rent tilfældigt, at det er ens tal. Jeg har en rettelse fra bladets sidste års registrering. Der stod at kuld, som ikke overholder avlsanbefalingerne var 8. Det var selvfølgelig 18. Mange hilsner Jeane Sørensen

Årlig hvalperegistrering År 2019 2020 2021

Hvalpekuld i alt Antal hvalpe i alt Fødte hanner Fødte tæver Kuld med kennel navn Kuld uden kennel navn Naturlig parring Insemineret Naturlig Fødsel Endt i kejsersnit Kuld som overholder avlsanbefalingerne Kuld som ikke overholder avlsanbefalingerne 38 28 55 145 110 213 66 63 99 79 47 114 30 22 50 8 6 5 31 25 42 7 3 13 33 24 42 5 4 13 18 20 44 20 18 11

Billedet viser Iris Hypoplasi på en hvalp på 12 uger af anden race.

Iris Hypoplasi hos Tibetansk Spaniel

Af Jeanne Sørensen

I de seneste par år har vi fået kendskab til Iris Hypoplasi i vores race. Iris Hypoplasi betyder, at øjets pupil-udvidelse ikke fungerer optimalt. Hvor udbredt sygdommen egentlig er vides ikke med sikkerhed Første tilfælde vi har kendskab til, blev fundet i år 2013, og det var dengang årsagen til, at vi året efter begyndte at øjenlyse hunden, man dryppede hundene i øjnene med pupil-udvidelses, for bagefter øjenlyse hundene efter drypningen, som normalt. Dette skal kun gøres ved hundens første øjenlysning og ikke hver eneste gang. Ikke alle øjendyrlæger har fuldt ECVO øjenlysningsvejledning om dette, så derfor kan man ikke vide, hvor mange der rent faktisk er med denne sygdom. Denne øjensygdom skal findes før, dyrlægen drypper hunden med pupil- udvidelsesvæske. Siden det første tilfælde i år 2013 og frem til år 2019 er der ikke registeret nogle tilfælde af sygdommen. Et enkelt tilfælde blev dog fundet i år 2020 på en import. Jeg har gennemgået alle øjenlysninger, der er registeret på hundeweb fra år 2014 og frem til slutningen af januar 2022. Har vi været heldige? Måske - måske ikke. Det kan vi jo rent faktisk ikke vide. Sidste år skete der noget på dette område. I år 2021 fandt man syv tilfælde af Iris Hypoplasi. Nogle tilfælde er registeret, mens andre ikke er. Det er noget af et spring i antallet af hunde ramt af Iris Hypoplasi. Jeg har efterfølgende kontaktet Specialdyrlæge i Øjensygdomme, Claus Bundgaard Nielsen, hos AniCura Aarhus Dyrehospital. Claus Bundgaard Nielsen sendte i første omgang, og uden at være gået ind i sagen, en skrivelse, der også vises nedenfor i denne skrivelse. Efterfølgende har Claus Bundgaard Nielsen og jeg gennemgået stamtavler på de kendte, påviste hunde, mulige bærer og en mulig arvegang. Dette venter vi dog lidt med at udtale os om, da dette område ikke er færdigundersøgt. Selv har jeg gennemgået samtlige øjenlysninger for samme årrække både i Norge og Finland, idet disse data ligger tilgængeligt for alle.

Jeg har ikke kunnet finde nogle med denne sygdom i alle de år, hvilket jo er lidt underligt, da vi i DK umuligt kan være de eneste med hunde, der er registeret med denne sygdom. For at finde en årsag til dette, har jeg kontaktet fire forskellige opdrættere i Finland for at høre, hvordan dyrlægen øjenlyser deres hunde. Kun én enkelt skrev, at de fulgte ECVO øjenlysningsvejledning, ved undersøge hunden inden pupil-udvidelsesvæske blev dryppet i øjnene. De andre tre opdrætter gjorde ikke. Således ved vi, at der er flere dyrlæger, som ikke kigger efter denne sygdom i Finland. Det samme har gjort sig gældende blandt de norske opdrættere, jeg har kontaktet. Her blev også fire tilfældige opdrættere kontaktet. Tre ud af fire af disse opdrættere oplyste mig, at de ikke får deres hundes øjne kigget igennem før, de er blev dryppet. Ind til videre er dette blot en information til jer om denne sygdom. Vi er langt fra færdige med at undersøge hundene og arvegangen på sygdommen. De nordiske lande, samt dem som bruger EVCO-attesten, vil i fremtiden blive bedt om at følge EVCO anbefalingerne, så vi bedre kan kortlægge sygdommen og muligvis finde en arvegang. Ligger du inde med nogle oplysninger, som kan være relevant i forhold til denne sygdom, så kontakt mig venligst på mail.

Iris hypoplasi – Ny øjensygdom hos Tibetansk Spaniel? Af Claus Bundgaard Nielsen, Specialdyrlæge i Øjensygdomme, AniCura Aarhus Dyrehospital

Iris hypoplasi defineres jf. European College of Veterinary Ophthalmology (ECVO), som en medfødt udtynding af iris eller evt. totalt mangel på væv i iris (tidligere kaldet iris colobom).

Defekten skyldes mangelfuld udvikling i fosterlivet og kan ses alene, i ét eller begge øjne, eller der kan samtidigt ses andre medfødte defekter, f.eks. colobom i synsnerven. Den mest almindelige placering er området ind mod næsen; men kan også ses andre steder i iris.

Tilstanden medfører nedsat pupil bevægelighed, uregelmæssig og evt. vedvarende stor pupil, hvilket ikke påvirker hundens syn; men kan give ubehag og sammenknibning af øjet, specielt i skarpt lys.

Iris hypoplasi er beskrevet hos flere racer, f.eks. Australian Shepherd, Dalmatiner og Rottweiler og betragtes som formodet arvelig. Arvegangen kendes ikke.

Man graddeler typisk iris hypoplasi og definerer ”udtalt” (severe) som de tilfælde hvor der er totalt mangel på væv og regulært ”hul” i iris.

I Danmark er der indenfor de sidste par år diagnosticeret flere tilfælde af iris hypoplasi hos Tibetansk Spaniel og man skal derfor være opmærksom på denne sygdom og ikke mindst den mulige kobling med andre former for medfødte misdannelser i øjnene, hvor der f.eks. er diagnosticeret mindst ét tilfælde med samtidigt colobom i synsnerven hos racen.

Man kender som sagt ikke arvegangen på iris hypoplasi. Avlsrådgivningen fra ECVO er ”Optional” for iris hypoplasi, dog ved ”udtalt”: ”No breeding”.

Sygdommen diagnosticeres ved den almindelige øjenlysning og noteres på ECVO attestens punkt 7. Det er vigtigt at øjnene undersøges før pupil-udvidelse, da det er hér man bedst diagnosticerer iris hypoplasi. Jeg kan kun opfordre til, at man lader ikke bare avlsdyr, men også afkom, der ikke nødvendigvis skal i avl, undersøge ved en øjenlysning da vi så måske kan begrænse udbredelsen og måske endda komme nærmere arveligheden. Tilstanden kan diagnosticeres også ved unge dyr, da den er medfødt.