2 minute read

Chihuahua

Next Article
Lhasa Apso

Lhasa Apso

Racerepræsentant: Susanne Johansen tlf. 3054 0892 susanne@dkk-chihuahua.dk

Suppl.: Sarah Rosenqvist Wejlemann tlf. 6069 0408 fogelbergsarah@gmail.com

Advertisement

Som opdrætter har man fornøjelsen, at opleve forventningens glæde, når en familie komme og afhenter deres nye bedste ven. Lige så svært, som det er at aflevere en lille hvalp, lige så dejligt er det at vide, at den er ønsket der hvor den skal hen og at den vil sprede glæde hver dag i mange år. Nogle hvalpe får man fornøjelsen af at følge hele livet. Andre hører man ikke meget til efter at de er flyttet. Personlig elsker jeg at få en lille hilsen bare engang i mellem, uanset om den er kort eller lang. Det er så sjovt, at se om de ender med det sind og udseende, som man har spået. Spændende at se små detaljer gå igen generation efter generation. At kunne genkende måde at gå eller fjolle på, tandstilling eller neglenes måde at krumme på, fra tidligere generationer. Som hos os mennesker så går den slags i arv. Hos hundene når man bare hurtigere 3 generationer, som man kan sammenligne. Forud for afhentning af hvalpen, har der været besøg og en masse af snak om hårvariant, køn og farve. Fordele og ulemper med hanner og tæver, gode og dårlige vaner, tips og tricks til fodring, luftning og opdragelse. Hver gang gør man sit bedste for at klæde familien på så godt på som muligt, så de får maximal fornøjelse af deres nye familiemedlem. Min mest benyttede sætning er ”lad være med at ynke den”. Den er ikke lavet af glas. Giv den muligheden for at få succes i, at stå på egne ben”. Som racerepræsentant, får man engang i mellem et opkald fra kommende Chihuahua ejere, som skal ud og kikke på en hvalp, som de har fundet på Købhund.dk. Tilbage til 2012 kendt jeg alle opdrætterne, da udstilling var et avlskrav, for at få hvalpene stambogsført. I dag er jeg desværre nød til nogle gange at indrømme, at jeg hverken kender opdrætter eller de linjer, som der ligger hvalpe efter. Når spørgsmålet kommer. ”Vi har set at ’x’ har hvalpe, er det et godt sted at købe en hvalp?”, forsøger jeg, at være så neutral i mine udtalelse, som muligt. Bliver man direkte spurgt ”Kender du opdrætteren?”, svarer jeg ærligt med et kort ja eller nej. Herefter drejer vi samtalen over på, hvad de bør ligge vægt på. Mine råd lyder; Tag altid ud og kik på mere end 1 kuld. Alle hvalpe er nuttede og det topper, når de er 7-8 uger gamle. Kik på forældrene til hvalpene. Er de ikke, som du havde håbet på, så lad hvalpen være og find en anden. Hvalpene komme altid til at ligne et mix af forældrene på udseende og sind. Spørg ind til sundhed. Er der tjekket for patella og evt. hvorfor ikke. Mærk forældrene oven i hovedet. Der må ikke være noget blødt punkt. Det må der gerne på hvalpene. Tjek mavefornemmelsen. Er der kemi med opdrætteren. Bliver der efterfølgende noget med hvalpen, vil I så kunne samarbejde om at løse problemet? Susanne Johansen

This article is from: