Coton de Tulear

Racerepræsentant: Jes Ryberg tlf.: 2074 5800 jesryberg@gmail.com Suppl.: Charlotte Sølvsten tlf.: 2164 4514 charlotte@madagaskarhunden.dk

Kære i skønne Coton ejere.

Nu nærmer tiden sig for vores Coton weekend i 2020, der afholdes på Terrassen Camping nær Silkeborg. Vi er i fuld gang med planlægningen og jeg er sikker på, at dette bliver en fantastisk weekend. Der vil være skue for DKK Cotoner om lørdagen, hvor Helle Bekker kommer og dømmer. Hun glæder sig til at have en skøn dag sammen med os alle. På skuet er der plads til alle, så længe at hunden har en DKK-tavle. Så kender I en, der kunne hygge sig med at komme og fremvise sin hund, så prik dem på skulderen og få dem til at melde til. Der vil være en klasse for klippede Cotoner, så selvom hunden ikke står i fuld pels, er den velkommen. Tilmeldingsfristen er den 1/6 2020 og der skal tilmeldes til jegum.gitte@gmail.com Der er oprettet en gruppe på Facebook der hedder: Coton Weekend 2020. Her vil der komme løbende info. Vi glæder os til at se jer alle. Husk at medbringe solskin og godt humør.  Husk at indlæg til bladet er meget kærkommen. Hvis I har en hyggelig historie, I har lyst til at dele så send den til jegum.gitte@gmail. com så den kan komme i bladet. Af Gitte Nygaard

En historie om at købe en ægte coton med stamtavle, men i den ’forkerte’ klub, og først mange år senere opdage, at hunden ikke er raceren, og hvorfor vi synes, DNAtest for ægthed er en god ide, når hunde skal overføres fra andre klubber til DKK og specialklubberne.

Af Anne-Mette Kristensen og Ole Nørgård, Kennel Coton de Mille

Ole, min mand, og jeg besluttede for nu 12 år siden, at vi ville have en coton de tulear, og planen var også, at vi på sigt ville starte et mindre opdræt af den skønne race, som især jeg havde forelsket mig i. Vi har stort set altid haft hunde i vores 39 år lange ægteskab , og en del af tiden har vi boet på landet på et mindre hobbylandbrug ved siden af vores arbejde som henholdsvis grafiker/fotograf og leder af en pædagogisk institution. Dyr har altid været en del af livet sammen med vores børn og plejebarn. Som pensionister bor vi igen på landet og har nu et mindre opdræt af coton de tulear under DKK. Vores første hund var en pyreneerhund, så havde vi cocker spaniel og dernæst en cairn terrier og næsten alle med DKK-stamtavler. Vi har altid villet have hunde med stamtavler, og vi er gået efter gode temperamenter, sundhed og et pænt udseende. Da vi så for 12 år siden skulle have en coton, var det med samme indstilling vi begyndte at lede. Vi fandt to kenneler – og den ene - som vi besøgte som den første – var en af de berømte hundefabrikker, men det vidste vi intet om dengang. Her mødte vi hvalpen Sisse, som skulle blive vores første coton de tulear. En lækker, sjov og meget tillidsfuld lille hval-

pe var, hvad vi så, da vi var på besøg hos opdrætteren. Vi undrede os godt nok over, at den tæve, der var sammen med Sisse i køkkenet, og som blev præsenteret som Sisses mor, overhovedet ikke gad hende eller os for den sags skyld, men der var intet i vejen med Sisses tillid til verden eller os, og så var hun flot, synes vi. En lille coton med lidt farve omkring hovedet, farve som nogle i racen jo også fødes med. Sisse har stamtavle i Dansk Deutsche Kennel Club, for som opdrætteren sagde til os den dag i køkkenet, så er DKK udelukkende for snobber. Hmmm nå, vi havde ingen erfaring med DKK, udover de fleste af vores andre hunde havde haft DKK-tavler. Dem var vi fint tilfredse med, men vi havde ikke rigtigt noget forhold til det der med snobberiet. Vi undersøgte, hvad Dansk Deutsche Kennel Club var og står for, og jeg ringede og snakkede med formanden, som fortalte mig en masse om klubben, hvordan hundene blev avlsgodkendt, og hvor de holdt udstillinger og så videre og så videre. Det lød alt sammen super fint og tillidsvækkende. Vi havde derfor ingen betænkeligheder ved, at Sisse blev vores, og hun var og er stadig en dejlig, glad og super dygtig hund. Vi og Sisse kom til at dyrke agility, rally og lydighed på højt plan sammen, og vi udstillede hende også i Dansk Deutsche Kennel Club med gode resultater. På udstillingerne mødte vi mange andre hunde og venlige mennesker – alt var sådan set meget fint. Da Sisse var godt to år, ville vi have hvalpe på hende, efter hun var blevet avlsgodkendt i klub-

ben og sundhedsundersøgt - også knæ og øjne. Det var dog lidt svært at finde en hanhund, men det endte med en privat hanhundeejer stillede sin DKK-hanhund til rådighed, og Sisse fik to kuld hvalpe med ham – i alt otte hvalpe fordelt på de to kuld. Når folk i hundeverdenen læser om den hundefabrik, vi købte fra, så er nærmest ingen her i tvivl om, at det er en hvalpefabrik af den tvivlsomme slags. Men som skrevet før, anede vi ikke uråd, og det er der stadig mange uerfarne hundeejere, som heller ikke gør. Desuden skal man huske at i 2009, hvor Sisse er født, er før både brugen af facebook og internettet i det hele taget tog fart som i dag. Vi undrede os godt nok over, når vi sendte billeder og hilsner fra os og Sisse, så hørte vi aldrig noget fra kennelmutter. Og ja, vi undrede os jo også lidt i køkkenet den gang vi besøgte Sisse første gang, men at stedet er en hvalpefabrik af den slemme slags, gik først op for os i 2013, da vi læste om, at kennelen havde været på Hjallerup marked med hundehvalpe, som jo er ulovligt, og sagen om hvalpefabrikker for alvor rullede i medierne. Vi besluttede derfor, at stoppe med at opdrætte på Sisse og begyndte at lede efter en hund med DKK-tavle, som vi fik i 2013, og i dag har vi fem cotoner, som vi elsker at udstille og også avler lidt på. Sisse blev hos os de første mange år, for hun var og er som nævnt en dejlig hund med rigtigt mange kvaliteter, men da vi fik vores 4. og 5. coton med DKK-tavler, besluttede vi at finde et udstationeringshjem til hende, (hun stressede over andre tævers hvalpe), og hvor hun lever i bedste velgående nu i sit 12. år. Vi har fortsat tæt kontakt til Sisse og ejer hende stadig, da vi vil være sikre på, hvis uheldet skulle være ude, og hun må skifte hjem igen, at det er os, der kommer til at beslutte, hvad der skal ske med Sisse. Sisse har aldrig fejlet noget – bortset fra en lille diskusprolaps ved haleroden for nogle år siden. Et prolaps som ikke krævede behandling, da den ikke generer hende, men da vi i cotongruppen her i KSS i 2019 og 2020 har været involveret i et forskningsprojekt på KU Sund, hvor to specialestuderende har undersøgt om en eksisterende DNA-test for diskusprolaps er brugbar i vores race, tilbød vi, at en blodprøve fra Sisse kunne indgå i studiet.

KU Sund har i dette studie undersøgt cotoner med DKK-tavler, så derfor besluttede de at lave en ægthedstest (DNA-test) på Sisse. Og nej, Sisse er ikke ægte men et gadekryds, viser det sig, og hun har derfor ikke indgået i forskningsprojektet, skal jeg skynde mig at sige. Sisse er, viser DNA-testen 50 procent coton de tulear, 25 procent löwschen, 12,5 procent havaneser og 12,5 malteser – hvem ville have gættet det, når man ser på billederne? Ingen, vil vi påstå. Om vi føler os snydt? Ja, det kan I bande på, vi gør! Uagtet Sisse er en fantastisk hund. Selvom Sisses hvalpe i dag er syv og otte år, så har vi kontaktet alle ejere og fortalt dem, hvordan det forholder sig. Alle har taget det pænt. Kun en af Sisses hvalpe er blevet brugt i avl og har fået to kuld hvalpe, ejeren af den tæve, har vi intet hørt fra, men disse hunde er jo heller ikke ægte cotoner. (De er ikke opdrættet under DKK). Vi har været meget heldige med Sisse både mht. fysisk og ikke mindst mental sundhed. Det er der mange andre, der desværre ikke har været, når de har købt hund samme sted eller hos andre hvalpefabrikker. Med vores historie vil vi gerne sige to ting: Vi kan godt forstå, det er let at blive ’snydt’, når man køber hundehvalp, men mest af alt vil vi med vores oplevelse gerne opfordre til, at klubberne også begynder at DNA-teste alle de hunde, der skal overføres fra andre klubber til DKK og specialklubberne for racerenhed, før de overføres. I dag er det meget nemt at gøre og forholdsvis billigt. Og på den måde behøver DKK/KSS ikke udelukke klubber, men kun hunde, der skulle vise sig at være blandingshunde. Lige her til sidst, skal vi huske også at fortælle, at vi selvfølgelig også kontaktede stedet, hvor Sisse er født, for at fortælle, hvad vi netop har opdaget. Det eneste svar har været: - Det kan jeg ikke forstå. Tjaaa. Men et er sikkert Sisse, er ikke den eneste hund fra det sted, der er solgt som en ægte coton de tuleár uden at være det – der er masser af dem derude – og måske også i andre racer – specielt de populære. Hvem ved?!