10 minute read
Shih Tzu
Racerepræsentant: Ulla Hansen tlf. 2349 3938 (9 til 18) ulla-hansen@postkasse.com www.shihtzudanmark.dk Suppl.: Dorthe Knak Tornvig tlf. 2992 1613 - dortheknak@gmail.com
Kære alle
Advertisement
Jeg håber at I alle har det godt og passer på jer selv. Jeg kan oplyse at Merete i samarbejde med mig, er ved at opdatere en folder om Shih Tzu. Jeg er vild med at se de mange opslag om jeres vidunderlige hvalpe på facebook, og dejligt at så mange finder deres nye blivende hjem. Da jeg kan se at flere har spurgt til øjensygdomme i vores race, har jeg fundet denne artikel fra 2015, som fortjener at blive vist igen. Ulla
Artikel fra 2015 om Distichiasis/ektopiske cilier hos shih tzu
Af: Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, specialkonsulent i DKK og Tommy Hardon, Haslev Dyreklinik, øjenpaneldyrlæge og formand for DSVO (Dansk Selskab for Veterinær Oftalmologi). På den attest, der udfyldes i forbindelse med øjenundersøgelser (ECVO-attesten), findes der en diagnose med navnet ”Distichiasis / ektopiske cilier”. Nedenstående artikel beskriver sygdommen med særligt fokus på shih tzu.
Baggrund
Distichiasis udtales di – sti – ki – a – sis med tryk på tredje stavelse. Ordet kommer af græsk hvor ’di’ betyder to og ’stichos’ betyder rækker og betyder altså ”to rækker af øjenhår”. Betegnelsen ”ektopiske cilier” betyder at øjenhårene (cilierne) vokser ud andre steder end der, hvor de plejer (ektopos betyder ’ude af plads’ på græsk). Normalt vokser øjenhår/ øjenvipper ud af en række punktformede åbninger langs øjenlågskanten. Ved distichiasis vokser øjenhårene derimod ud gennem åbningerne fra de såkaldte ”meibomske kirtler”. Disse kirtlers funktion er at producere et olieholdigt sekret, der blander sig med tårevæsken og beskytter øjets overflade. Ektopiske cilier har også deres udgangspunkt i de meibomske kirtler, men i stedet for at vokse ud af kirtelåbningen, bryder de ud gennem bindehinden på indersiden af øjenlåget. Nogle hunde med distichiasis/ektopiske cilier har kun få fejlplacerede hår, mens andre kan have så mange, at de ligger som en sammenfiltret klump i kirtlen. Hårenes struktur varierer også – nogle er lange og bløde mens andre er korte og stive. De stive hår vil som regel give flere problemer end de bløde. Distichiasis er den hyppigste form for fejlplacerede øjenhår, men der er en vis sammenhæng, så hunde med distichiasis også er tilbøjelige til at have ektopiske cilier. Distichiasis/ektopiske cilier ses hos en række forskellige racer, f.eks. amerikansk og engelsk cocker spaniel, bulldog og shih tzu. I det følgende bruges alene betegnelsen ”distichiasis” for nemheds skyld.
Diagnostik og arvelighed
De typiske symptomer på distichiasis er øget tåreflåd, kløe, smerte, øjenbetændelse og irritation af hornhinden. I alvorlige tilfælde kan der dannes sår på hornhinden. Nogle gange kan man se de ekstra øjenhår med det blotte øje, men det kan også kræve besøg hos en øjendyrlæge, der råder over specialudstyr som f.eks. en spaltelampe, for at se hårene tydeligt. Tanja Petersen skrev i 2014 sit afsluttende speciale på dyrlægeuddannelsen om distichiasis hos spaniels. Her viste hun bl.a. at risikoen for at få afkom med distichiasis er næsten dobbelt så stor hvis begge forældre har diagnosen ”påvist”, sammenlignet med afkom efter to distichiasis fri forældre. Hendes studier viste desuden, at distichiasis har såkaldt polygen nedarvning (dvs. at egenskaben er styret af flere gener) med middelhøj til høj arvbarhed (heritabilitet). Resultaterne peger altså på, at det vil være muligt at reducere forekomsten af distichiasis ved hjælp af målrettet avl, og det
er Spaniel Klubben allerede gået i gang med. For racerne amerikansk og engelsk cocker spaniel er der indført en forsøgsordning, hvor distichiasis inddeles i graderne ”let”, ”middel” og ”udtalt” grad. Hunde med distichiasis i udtalt grad må ikke bruges i avl, og hunde med distichiasis i middel grad må kun parres med hunde der er fri, eller som har distichiasis i let grad.
Shih tzu har høj forekomst
Der er ikke krav om øjenundersøgelse af shih tzu før avl, men der er tilsyneladende forholdsvis mange hunde, der har øjenproblemer – ikke mindst distichiasis. Over de sidste 10 år (før 2015) har DKK kun registreret øjenundersøgelser på 17 shih tzu’er, men ni af disse hunde har distichiasis. De danske øjenpaneldyrlæger diagnosticerer og behandler også forholdsvis mange shih tzu’er for gener som følge af fejlplacerede øjenhår. Ud fra forsikringsselskabet Agria’s data, kan man se, at øjensygdomme er en meget hyppig årsag til dyrlægebesøg – som i værste fald kan ende med aflivning - hos shih tzu. Statistikkerne fra Agria er beregnet på svenske data, men de vil med stor sandsynlighed også være repræsentative for den danske hundepopulation. Risikoen for at blive aflivet pga. af øjensygdomme er mellem 5 og 6 gange så stor for shih tzu sammenlignet med alle andre racer. Risikoen for aflivning pga. specifikke problemer med hornhinden er mere end 25 gange så stor for racen shih tzu (Figur 1). Ser man på årsagen til at forsikrede shih tzu’er kommer til dyrlægen, er øjenlidelser også langt den hyppigste årsag. Den relative risiko for et dyrlægebesøg pga. øjensygdomme er lidt over 4 gange så stor sammenlignet med andre racer (Figur 2). Endelig har de europæiske øjendyrlægers faglige selskab (ECVO – European College of Veterinary Ophthalmologists) en fælles database, som DKK også bidrager med data til. Knap hver femte – eller 18,24 % - af de undersøgte shih tzu’er i denne database har distichiasis, hvilket må siges at være en høj forekomst.
Hvad kan man gøre?
Sammenlignet med f.eks. cocker spaniels, er de ekstra øjenhår hos shih tzu’er ofte korte og stive. Det betyder at hundene har flere smerter og oftere må i behandling. Der findes flere forskellige metoder til at fjerne hårene, men desværre er ingen af metoderne 100 % effektive. Selvom man fjerner hårene, kan der alligevel godt vokse nye hår ud med tiden. Behandlingen kan bestå af frysning, brænding eller forskellige former for kirurgisk fjernelse af øjenhårene. Hos de hunde, der har fået skader på hornhinden som følge af de fejlplacerede hår, kan det også være nødvendigt med medicinsk eller kirurgisk behandling. I betragtning af hvor mange shih tzu’er, der tilsyneladende lider af distichiasis, vil det være en fordel at flere hunde blev øjenundersøgt og fik resultatet registreret på hundeweb. DKK og DSVO vil derfor gerne opfordre til at problemet bliver diskuteret i racen – evt. med henblik på at indføre øjenundersøgelse med ECVO attest som en avlsanbefaling eller en avlsrestriktion for racen. Ps. I 2016 og 2017 er der 1 undersøgt. I 2018 og 2019 er der 32 undersøgt og 12 var påvist I 2020 og 2021 er der 18 undersøgt og 8 var påvist
Fra fødsel til flytning
Det startede for mange år siden, hvor jeg tog en beslutning om at mine hvalpe blev hos mig til de er ca. 12 uger. Og det kommer jeg aldrig til at ændre på Det er noget af det første jeg fortæller de hvalpekøbere som ønsker sig en hvalp fra mig. Hvis man ikke er indforstået med det, så er det jo ikke mig de skal vælge deres nye familiemedlem fra. De første 8 uger bruger jeg meget tid på at aktivere hvalpene herhjemme, hvor de bliver socialiseret og oplever en masse. Hvalpene bliver nøje udvalgt til deres familie når de ca. 8 uger, så jeg kan se dem godt an og se hvilket sind de har. Det hjælper jo ikke at sende en forsigtig hvalp til en børnefami-
lie osv. Selvom hvalpekøberne ikke ved med 100% sikkerhed, hvilken hvalp der bliver deres, så er de mere en velkomne, ligeså snart jeg åbner op for besøg. Her starter en ny del af socialiseringen. For mig er det vigtigt at de får en god start på livet, og derfor er min socialiseringsproces også en af grundene til, at hvalpene er her længere end de 8 uger. De prøver alle lidt af hvert og hvis det er muligt, besøger jeg gerne deres kommende hjem. Her får de set en masse, lærer andre lyde og dufte at kende, og dermed har de jo også besøgt deres kommende hjem. Det kan være med og uden mor eller de andre fra flokken. Det skaber nogle selvsikre og viljestærke små hunde, så de ikke ser noget som farligt når de flytter hjemmefra. Når familien er valgt til hver enkelt hvalp, sendes der en mail med “ Når hvalpen flytter ind”, lidt vigtig information om hvad der skal være i huset ved indflytning. Derudover modtager de en mappe med alt fra ormekur, vægtskema, fodervejledning, pelsplejen og en masse andet. Maria Højlund Jørgensen
Hvalpe og deres udvikling
Jeg er så glad for at kunne følge alle de dejlige hvalpe som Shih Tzu opdrættere lægger på facebook. Det er så berigende at se hvordan opdrættere socialiserer sine hvalpe til et godt liv fremover i deres nye hjem. Det er heldigvis blevet et godt redskab, som beriger hvalpene til et godt liv. Hvalpe vokser og udvikler sig hurtigt. En af de fundamentalt vigtige udviklingsfaser kaldes prægningsfasen, som begynder, når hvalpene er tre uger og varer, til de er otte til tolv uger - altså det meste af den tid, hvalpene er hos dig som opdrætter. Flere opdrættere vælger at have hvalpene til de er 10 eller 12 uger gamle, hvor de bruger uendelig meget tid på prægning af hvalpene. Hvalpene bør hver dag være i nær fysisk kontakt med mennesker, fordi det er igennem denne nære kontakt, at hvalpene præges på mennesker, så de kommer til at opfatte os som artsfæller, så de får en masse med i livet inden deres nye familier modtager dem. Denne proces er en forudsætning for det nære forhold mellem hund og menneske. Uden denne prægning kommer hvalpene aldrig til at fungere i en familie, og det kan ikke
Køretur til byen hvor hvalpene oplever en masse, bl.a. en tur gennem en tunnel og bylivet.
Hvalpetur rundt i deres nye familier, som spændt venter på at få deres hvalp hjem. De er alle ventet med længsel. På disse ture har de bl.a. fået mødt en robot, katte, stjålet sko og leget max.5
Hvalpetur rundt i deres nye familier, som spændt venter på at få deres hvalp hjem. De er alle ventet med længsel. På disse ture har de bl.a. fået mødt en robot, katte, stjålet sko og leget max.5
lade sig gøre at indhente det forsømte på et senere tidspunkt. Derfor råder DKK hvalpekøberne til, at man køber hvalp et sted, hvor hvalpen er præget godt på både børn og voksne. Hvalpe er meget nysgerrige, og de har et vældigt behov for at undersøge deres omgivelser. Fra 4-5 ugers alderen vil de gradvis udvide deres aktionsradius i deres trang til at opleve og gøre erfaringer. Disse tidlige oplevelser har Hvalpe hos opdrætter
stor betydning for deres fremtidige udvikling. Opholder kuldet sig på et begrænset område, f.eks. en hvalpegård eller lignende, er det afgørende vigtigt, at de hver dag, i mindst nogle timer, får mulighed for at færdes i et mere stimulerende miljø. Når hvalpene er 8 - 12 uger, er det tilsvarende væsentligt, at hvalpene socialiseres, dvs. kommer ud og gør erfaringer i andre miljøer end det hjemlige, kommer regelmæssigt ind til byen og oplever trafik, mange mennesker og byens specielle lugte etc. De skal hilse på fremmede voksne og børn i alle aldre, møde andre hunde og andre husdyr - kort sagt opleve en masse.
Jeg har netop fulgt en opdrætter som besøger deres nye familier i perioden fra 8 til 12 uger, så man også får set det nye hjem som hvalpen skal til. Det er en fantastisk god idé. Det er opdrætterens ansvar at give hvalpene disse oplevelser. Det er vigtigt at hvalpene hyppigt skal tages med uden for hjemmet, så de kan udvikle sig. Tak for de dejlige billeder og videoer af jeres dejlige hvalpe på facebook. Bliv endelig ved med det.
Ulla
Opdrætter Nova Høj Gustavson er så stolt at sit opdræt, skønne Mailo, søn af Lady og Ludwig, er blevet den bedste servicehund i verden. Nova er selvfølgelig mega stolt over at kunne få skabt pelsbørn, der kan gøre den største forskel i andre menneskers liv. Ejer er Suzi Bybjerg Bjerge og jeg håber at modtage historien om Mailos vej til at blive servicehund til næste blad. Ulla