2 minute read

Japanese

Next Article
Biewer

Biewer

Racerepræsentant: Jeanne Tribler tlf. 4230 0357 - jeatri@gmail.com Suppl.: Mette Mortensen tlf. 2066 4262 - mette@japanell.dk Japanesegruppens kontonummer er 7622-2243065

Håber alle er kommet godt ind i det nye år, og at vi snart for mulighed for at ses igen på udstillingerne. Da jeg jo ikke har udstillet, har jeg haft tid til andre ting, bl.a. at få lavet nogle sundhedsundersøgelser på Japanell’s Albertino. Først patella 0/0, det var super dejligt. Derefter gik turen til Ålborg dyrehospital, hvor Mette Landbo laver hjernescanninger. Personligt syntes jeg hun er utrolig dygtig. Da vi ankom, kom de ud for at hente Albert på p-pladsen, da vi ikke måtte komme med ind. Den næste times ventetid var nervepirrende, man kan jo aldrig være sikker, men Mette kom ud og sagde han er godkendt, men du bør måske få taget en Boastest på ham. Lars Langeskov på Århus dyrehospital laver dem. Jeg var noget uforstående over det, hvorfor dog det? Hun sagde, at da vi tog ham ud af sin transportkasse og lagde ham på bordet for at scanne hans hjerte, blev han blå og hev efter vejret, så vi måtte give ham ilt og så var han ok igen. Jeg blev noget rystet over denne besked, for han var nok den sidste jeg ville have tænkt på kunne have Boas, for han snorker ikke og han kan nemt gå 3 timer sommer og vinter, og jeg syntes han har næsebor som en kæmpe schæfer. Igen tænker man, åh nej har han det ikke godt, er der noget jeg har overset. Så vi fik en tid hos Lars på dyrehospitalet i Århus. Vi kom først ind i et samtalerum hvor han kiggede på Albert og lyttede til ham og vi snakkede om hans dagligdag. Derefter sagde Lars, at han var næsten 100% sikker på at han IKKE har Boas, men lad os få ham i narkose og kigge på det, så vi måske får svar på hvad der skete ved hjertescanningen. Igen 1 times ventetid og så kom Lars med en glad hoppende Albert, og sagde han aldrig havde set så flot et svælg m.m. Han viste mig billeder fra undersøgelsen som han havde taget med sin egen mobil, for som han sagde, så

Advertisement

flot kan en fladnæsede hund altså godt være, og jeg kunne være stolt af ham og det var jeg også. Så hvad der skete under hjertescanningen ved vi ikke, måske han har været stresset over at det var fremmede hænder som tog ham ud af kassen, og jeg ikke var der. Jeg ved det ikke, men som Lars sagde, sådan noget sker bare engang imellem og vi finder ikke ud af hvorfor. Men hvor var jeg glad for resultatet, og måtte straks ringe til Mette fra kennel Japanell hvor jeg har købt ham. Hun blev ligeså glad, og så manglede jeg kun øjenlysningen. Der blev bestilt tid hos Gunnar Gram. Albert var i strålende humør da vi ankom, og Gunnar kom ud og dryppede hans øjne, så ventede vi lige 10 min. inden vi kom ind til undersøgelse. Gunnar forklarede undervejs hvad han kiggede efter, og han sagde clear, clear, clear på det hele. De tog billeder af ham til deres Instagram. Vi har kørt nogle kilometer til alle disse sundhedsundersøgelser, men det var det hele værd, så nu kan Albert forhåbentlig være med til at lave nogle sunde dejlige søde hvalpe.

Mange hilsner fra Albert og Jeanne

This article is from: