Pekingeser

Dyrlæge Line med Albert og Frederik

Når det hele er overstået, så får man tegnet og fortalt alt hvad der er lavet, ja endda med foto. Det er bare så flot, for så kan man bedre se hvad der egentlig er lavet.

Dagen efter bliver man ringet op af dyrlægen eller veterinærsygeplejerskerne som spørger hvordan det går, det er bare så betryggende. Veterinærsygeplejerskerne er et kapitel for sig selv, de er alle så søde og man bliver mødt med et smil og et hej Frederik eller Big Bang, jeg fatter ikke hvordan de kan huske mine hundes navne, men det kan de, så vi kigger jævnligt forbi for lige at sige hej for det er altid hyggeligt, som i sikkert kan høre så elsker vi vores dyrlæge, og har ikke et sekund fortrudt at vi flyttede til Fyn.

Medlemsmøde for Japanese

Vejen lørdag d.20/7/19 lige efter racen er færdigbedømt. Emner til dagsorden bedes sendt inden 1/7/19 til Jeanne mail: jeatri@gmail. com mette@japanell.dk

05 - Pekingeser

Racerepræsentant: Jeanne Munch-Knudsen tlf. 2683 4529 jeannemunchknudsen@hotmail.dk Suppl.: Moni Mathiesen tlf. 2257 1687 - monidk2@gmail.com

Avl – Opdræt

af Marie Petersen Opdræt bliver man ofte lidt ”uforskyldt” kastet ud i. Som oftest anskaffer man sig en lille sød hund, for derefter at finde ud af, at man godt kan tænke sig at prøve at få et kuld hvalpe. Nogle gange er anledningen, at familiens børn ønsker at prøve et kuld hvalpe, nogle gange har dyrlægen sagt, at den nervøse hund, man har fået købt, bliver mere rolig af at få et kuld hvalpe, andre årsager kan være, at ”det jo er naturligt” for en hund at få hvalpe. Måske ja, men rigtig ofte ser man, at en familiehund bliver rigtig stresset af det, for den ved ikke, om det er hvalpene eller familien, den skal være loyal overfor. Når beslutningen om et hvalpekuld er taget, kigger man sig rundt og valget af hanhund falder på den han, som man går morgenluftetur med. Der kommer et kuld hvalpe. Og så er man enten færdig for altid med det hvalpehalløj, eller man finder ud af, at det er da både hyggeligt og sjovt at have sådan nogle små bæster i huset. Rigtig ofte beholder man så én af disse hvalpe. Denne hvalp er jo jordens 8. vidunder og man udbreder sig i øst og vest om den fantastiske hvalp. Måske man har en veninde, der kender en lille smule til hunde. Hun opfordrer så til, at hvalpen skal med på en udstilling. Får hvalpen så en rimelig god placering eller en pæn kritik, så kører det ….. NU skal man helt sikkert have en RIGTIG god hvalp købt, for det der med at komme ud blandt andre mennesker med den samme interesse, er jo bare så herligt. Man får vilde ideer om at få et kennelnavn og blive opdrætter af

den elskede race. Det her har været starten for langt de fleste opdrættere.

Fra nu af, går min forklaring på, hvad man så BØR eller KAN gøre, når man har besluttet sig for at blive opdrætter. En opdrætter bør altid tænke på racens fremtid: Dvs at der skal avles på sunde racetypiske hunde.

Tævelinien

Det vigtigste i ens opdræt er SUNDE TYPISKE tæver - gerne af god størrelse og masse. Tævelinien skal gerne være af den samme sunde type i generationer tilbage. Kig grundig på hendes stamtavle. Der skal helst ligge hunde bagved, som man ved eller har undersøgt har produceret gode sunde hunde. Det er vigtigt, at det er den samme type hunde i stamtavlen.

Under betegnelsen sundhed kommer: at tæven har et godt temperament, at tæven er sund og velskabt med korrekt bid, sunde øjne etc at hun har en normal god løbetid, at hun vil lade sig parre frivilligt, at hun føder godt, at hun får kuld af pæn størrelse, at hun passer sine hvalpe selv og producerer mælk nok. Derudover må hun jo gerne være så pæn, at hun kan placere sig godt på udstillinger. Det er rigtig mange ting at tænke på, når man står for at skulle anskaffe sig en tæve, som kan blive grundstammen i ens fremtidige opdræt!!! Hvis det nu viser sig, at den indkøbte tæve – trods alle odds – har en eller anden arvelig lidelse som f.eks. epilepsi, dårligt hjerte eller noget i den stil, så gør jer selv en stor tjeneste ved aldrig at tage hvalpe på hende. Jeg kender flere fra min årgang, som højt og flot ”overså” sådanne ting. Deres karriere er for længst stoppet. Hvis ikke opdrætteren vil erstatte og garantere erstatningshunden fri for denne lidelse, så glem det hurtigst muligt og kom videre. Det lønner sig at bruge tid på at kigge sig rundt og forhøre sig hos de bedste opdrættere. Selv om man er utålmodig, betaler det sig at vente til den rigtige tæve er der. Lad også være med at lade det komme an på prisen. Det koster mere at lave typiske sunde hunde end utypiske/usunde hunde eller fidushunde, som jeg kalder dem. I ens fremtidige avl er der store chancer for, at netop denne tæve kommer til at ligge flere gange bagved i stamtavlerne på ens fremtidige hvalpe, og derfor sparer man sig selv for mange problemer, såfremt denne tæve kan leve op til ovennævnte krav. For en ting er sikkert i opdræt: generne virker – om man ønsker det eller ej. Derfor bør man også hen ad vejen - og gerne i et tidligt stadium –begynde at interessere sig

lidt for genetik. Det kan virke uoverskuelig for en nybegynder, men Rom blev ikke bygget på én dag. Hvis man ikke læser sig til det, vil man på sigt komme til at betale dyre lærepenge. Mht til avl kan vi alle HÅBE, men det er så meget nemmere, lettere og billigere at VIDE.

Avlspartner

Når man skal vælge en avlspartner til sin nye dyrebare indkøbte tæve: Hvis man ikke har fundet/set hannen på en udstilling eller et andet sted, så kig på fotos/stamtavler af hanner med den samme baggrund i stamtavlen som din tæve – her tænker jeg gerne 3-7/8 generationer bagud, og hannen skal være samme type. Det er ikke så svært at finde samme type, når man finder ud af, hvilke opdrættere, der kører på de ønskede linier. Derudover skal den ikke have de samme fejl, som din tæve evt. har. Man skal ikke doble fejl op, men meget gerne doble de gode ting. Hvis man af en eller anden årsag ikke ønsker en han med de samme linier, så hold jer til den samme type. Hvis man både tager nye linier ind og en anden type, så er det i princippet det samme som at lave bastard-avl, og her vil nogle hvalpe ligne moderen, nogle faderen og andre nogle tredje hunde. Det kan tage flere generationer at få rettet op, hvis man går ud af typen. Så længe man er i opstartnings fasen i sit opdræt, skal man ikke gå på kompromis med avlspartneren. Nu om dage, er det ikke svært at komme rundt i verden for at få sin tæve parret. Derudover sendes der daglig fersk eller frossen sæd rundt omkring i verden.

Udvælgelse/selektion

Jeg taler videre som opdrætter, der laver et kuld hvalpe for at beholde nogle af hvalpene. Hvilken hvalp/hvalpe skal man så vælge at beholde. Det er i starten en rigtig god ide at alliere sig med en person, der har erfaring og viden om racen eller om hunde i almindelighed. Det kan være ens opdrætter, som ofte bliver ens mentor, men det kan også blot være en dygtig hundeperson, som ved hvordan man opdrætter og ved hvordan en god sund hund ser ud. Lad være med at sælge jeres hvalpe 8 uger gamle. Rigtig tit kan en meget lovende 8 ugers hvalp blive til noget helt andet end den tegnede til, og omvendt kan den jævnt gode hvalp udvikle sig til en stjerne. Derudover er det en god ide både at beholde den bedste og den næstbedste hvalp fra kuldet. Desværre kan der ske uheld med levende væsner, og det er rigtig ærgerligt at have solgt den næstbedste i kuldet, hvis man mister den bedste. Når man har et kuld hvalpe, vil der af og til i kuldet være en svag hvalp, som moderen skubber væk. Moderen er ALTID den klogeste mht sine hvalpe, og fortæller hun dig, at den ikke er sund, så er det, fordi det passer. Tit og ofte kan man med nutidens metoder redde sådan en hvalp, for så at opleve, at der på et senere tidspunkt er noget i vejen med hvalpen, og den derfor bør aflives. Selvfølgelig kan man give hvalpen en chance. Hos mig får den cirka et døgn, og hvis moderen stadig er af den samme mening, bliver hvalpen sendt til dyrlægen for at sove. Det giver ro i hvalpekassen, og opdrætteren får mindre stress. Sådan en hvalp ville aldrig have overlevet i naturen, og derfor bør man tænke på racens fremtid og ikke samle på svage hvalpe. Rigtig mange dyrlæger lever højt på hvalpe, som ikke skulle have haft et liv. Tænk også på hvalpekøberen, som får en hvalp, som har været/måske stadig er et lille skravl.

De 3 vigtigste ting for mig som opdrætter er:

Type, sundhed og selektion

At være opdrætter på denne ovenfor nævnte måde er ikke noget, man skal begynde på, fordi man tror, man kan tjene penge på det. Derimod kan man forvente at få så store glæder - og ind imellem sorger. Det er en dyr hobby men fornøjelsen ved at lave sunde pæne hunde er så meget større end en stor pose penge