Bichon Havanais

Racerepræsentant: Helle Bekker tlf. 2424 3132 - bekker.helle@gmail.com Suppl.: Maria Dige Andersen tlf. 2840 0106 - maria_dige@hotmail.com

Præsentation af suppleant:

Hej alle!

Mit navn er Maria Dige og jeg er 26 år. Trods min unge alder har jeg haft Bichon Havanais i 9 år og har to af dem. Mit kendskab til racen startede hos min farmor, som har haft racen i nogle flere år. Jeg vil betragte mig selv som en garvet udstiller og er troligt, at finde på samtlige udstillinger året rundt. Jeg har overtaget rollen som racesuppleant, og har allerede god kommunikation med Helle. Jeg glæder mig til, at se hvad dette bringer og håber at I tager godt imod mig.

Køb af hund I Corona perioden.

Jeg har haft Bichon Havanais siden 1998. 2 dejlige - og krævende hanhunde og nu en dejlig lille ny tævehvalp. Jeg har arbejdet i udlandet i mange år og i det meste af hanhundenes levetid. Jeg har indhøstet mange både gode og dårlige erfaringer igennem årene i forskellige kulturer og også i forskellige hundemiljøer. Det var med stor sorg at jeg måtte sige farvel til min hanhund (nr. 2) i august 2020, midt i Corona tiden. Allerede en svær tid, og tabet af min bedste ven var ubærligt. Det satte skub i mange overvejelser: skulle jeg overhovedet have en ny hund, skulle det være en hvalp, skulle det være en ”genbrugs-hund”, skulle det være samme race. Jeg kastede mig ud i at studere hunderacer og ringede rundt til internater og diverse opdrættere. Min situation er ændret fra da jeg sidst fik hundehvalp. Nu bor jeg i lejlighed, godt nok ud til store naturområder, men stadig lejlighed, og jeg er blevet 12 år ældre siden sidste hvalp og med et helt andet helbred end tidligere. Og tiden har ændret sig! Det er Corona tid og alle vil have hund. Det var ualmindeligt nedtrykkende at ringe rundt og snakke med internaterne. Jeg fik indirekte at vide, at jeg var/er for gammel (62), og når jeg ikke boede i hus med stor have, og ikke fx kunne løbe med hunden ville jeg ikke blive taget i betragtning. Og så fik jeg lige den sidste afskedssalut: ” men du kan jo stille dig i kø ude på gaden - sammen med de andre 300 interesserede når vi indimellem får en selskabshund ind!” Jeg kiggede på diverse opdrætteres hjemmesider og skrev nogle spørgsmål til nogle vedr. deres race. (det var mens jeg stadig overvejede at skifte race). På grund af Corona situationen i landet, var det umuligt at rejse rundt og besøge opdrættere. Jeg havde fået gode snakke med opdrættere, men de fleste vendte aldrig tilbage på mine henvendelser! Jeg har dog været meget glad for de få gode samtaler, og glad for blot at blive taget alvorligt. Tak til jer! For langt de fleste små hunderacer, står der ofte på opdrætteres hjemmeside, at der ikke skrives flere op på ventelister. Jeg er et menneske som tager sådan en meddelelse alvorligt og derfor ikke skrev til dem, der enten frabad sig henvendelser eller ikke skrev flere op. Jeg fandt også at rigtig mange hjemmesider for BH, slet ikke var opdaterede, og det kostede en del tid på nettet. Jeg indså, efter et stykke tid, at jeg selvfølgelig sagtens kunne skrive til opdrættere alligevel, (det er dog deres forretning og mig der er kunden). Jeg lærte også at meget kommunikation nu tilsyneladende foregår via Facebook og ikke på opdrætters hjemmeside. Dermed følger et helt nyt sæt problemer, som jeg ikke vil gå nærmere ind på her. Jeg har benyttet DKK’s køb hund side. Det har været en meget frustrerende oplevelse. Jeg anbefaler fortsat, de der søger hund at konsultere denne side, velvidende at siden ikke fungerer særlig godt, dog kan man finde opdrætternes navne og kontaktdetaljer der ( langt flere end hos KSS) Men det er voldsomt irriterende, at skrive sig op til at modtage e-mails når der er hvalpekuld, når man så finder ud af at opdrætter er nødt til at registrere, men reelt ikke har hvalpe til salg, og som potentiel køber, sidder

man der på nåle og søger i det øjeblik man får en e-mail med meddelelse om, at der er en hvalp på køb hund. Det er der bare ikke, for den er taget af siden med det samme, men den automatiserede e-mail sendes øjeblikkeligt når en registrering noteres. Jeg vil gerne anbefale DKK at kigge på deres system således at siden programmeres således, at der ventes x antal minutter førend den automatiserede e-mail sendes ud. Det er jo virkelig irriterende for både potentielle hvalpekøbere såvel som opdrættere. Det er også på Køb Hund siden tydeligt, at de fleste opdrættere ikke oplyser deres priser når de skriver kuld ind. Jeg går tur hver dag - også i perioden efter min hanhund var løbet til hundehimmelen. Jeg ville gerne klappe og snakke med alle hunde på min vej, som kompensation for mit tab. På disse ture mødte jeg rigtigt mange første gangs hundeejere, som var ude at gå med deres nye hundehvalp. Jeg mødte en del, hvor jeg tænkte mit både mht. den hund de sagde de havde købt (hvor det ikke lignede iflg. de racebeskrivelser jeg kendte og nogle som bare ikke vidste, hvad der var op og ned på hunden). Jeg har mødt virkelig mange mennesker som drømmer om en BH og som har surfet rundt rigtigt længe. På Facebook møder man dagligt det samme spørgsmål, ”hvordan bliver man skrevet op til en Havaneser”, mange er helt desperate og synes de har ventet i årevis. Det er en sand jungle. Det virker som om, at der er en sand eksplosion af både godt og skidt i hundeverden her under Corona tiden. Efterspørgslen er så voldsom og forvirringen hos hvalpekøbere er stor. Og når meget foregår via Facebook sker der også let en fordrejning og misforståelser, samt at mange ikke nås. Man søger og søger og spørger og spørger, men en del jeg har talt med udtrykker, at det virker som om de få og pengestærke er de der kommer gennem nåleøjet. Jeg kan sådan set godt forstå, at opdrættere kan blive lidt trætte af at blive overrendte af forespørgsler. Men…. Det er jo en forretning for opdrættere, så må man jo tage spørgsmålene med. Der er de erfarne som har opdrættet i årevis, og tilsyneladende nu - grundet efterspørgslen - også mange som avler på hunde uden at vide meget om avl. Nogle køber tilsyneladende tævehvalpe fordi de tror de kan avle nemme penge samtidig med det vrimler ind over grænserne med ”fabriksfabrikerede” østeuropæiske hunde. Mange af de som brændende ønsker sig en BH, kommenterer ofte priserne som både ekstremt høje og alt for svingende. Nogle snakker om urent trav om aftaler, som sprænges og pludselig er hunden flere tusinde kr. dyrere end først meddelt. Folk som omtaler, at de forfærdelig gerne vil have en BH, men ikke kan rumme de 20.000 kr. i deres budget, for at købe en. Da jeg endelig efter intense studier af hunderacer endte med at beslutte mig for, at hvis jeg skulle have en ny hund, (når sorgen var bedre bearbejdet,) skulle det selvfølgelig være en ny havaneser. Jeg havde virkelig gode snakke med racerepræsentanten for BH og er meget taknemmelig for den professionelle behandling jeg fik af dig. Tak. Ingen tvivl om, at jeg var forfærdelig påvirket over tabet af min hund (aldrig har jeg tudet så meget i mit liv) og at det oveni viste sig, at mange ikke ville acceptere mig som ny hundeejer, var simpelthen forfærdeligt. Så jeg var bestemt uligevægtig! Det viste sig med al tydelighed, da jeg efter nogle måneder og endnu en ny runde hhv. ringen og skriv rundt til havaneser opdrættere (hvor jeg fulgte opdrætterlisten fra DKK) pludselig fik tilbudt en havaneser hanhundehvalp. Hold da op en ruchetur jeg kom på. Jeg havde lige brugt megen tid på at gennemtænke og indstille mig på, at jeg gerne denne gang ville have en tæve (overvejelser som gik på størrelse og temperament) og nu fik jeg tilbudt en hanhund. Der var dog krav med, hunden måtte ikke kastreres og hunden skulle holdes som langhårs etc. Nu er jeg sådan en person, som ikke lover noget som jeg måske får svært ved at holde. Så efter

at have forklaret, hvorfor jeg evt. ikke kunne overholde de krav, selvom jeg gerne ville forsøge på det, sagde jeg til sidst nej tak. Min egen reaktion over at sige nej til en hundehvalp overraskede mig. Jeg blev fuldstændig knust over, at jeg havde sagt nej tak. Jeg mødte mange, som synes jeg var en idiot. De sagde til mig: ”at man da bare siger ja til opdrætter og derefter gør lige nøjagtig som det passer en! ” Men sådan er jeg ikke. Jeg vil gerne have et godt og ærligt forhold til min hunds opdrætter. Desværre begyndte jeg at tænke, at jeg nu aldrig ville få en hund- med de absurde ventelistetider, der er på racen, og de krav som kunne følge med. Hvis der er krav om mobilitet og alder, så bliver jeg jo ikke yngre om et eller to år, som flere påpegede sagtens kunne være ventetiden. Efter gode snakke med racerepræsentanten, fik jeg igen overskud til at kontakte seriøse opdrættere, som gerne ville sælge til en med tidligere erfaring fra racen - uanset min alder, og det har været mit enorme held. Jeg er nu den heldige ejer af en fantastisk tævehvalp, og er ovenud lykkelig. TAK! Jeg har igennem hele processen snakket med mange om min bekymring med hensyn til det stigende salg fra hvalpefabrikker, eller blot useriøst opdræt. Når der er så stor interesse for racen og kæmpe efterspørgsel begynder folk at lugte fortjeneste (penge). Jeg ser gerne at både DKK og KSS går aktivt i gang med at definere, hvilke konkrete tiltag man kunne sætte i vandet for at få reguleret området. Ud fra mine egne erfaringer i denne proces, med at finde en BH, som en forholdsvis ressourcestærk person, med god økonomi, erfaring med hunde siden barndommen (og BH i næsten 25 år) forstår jeg egentligt godt at mange falder i kløerne på hundefabrikanter og useriøse opdrættere. Jeg tror, det handler både om pris, men også om hvordan man forholder sig til hvalpekøbere fra opdrætters side. Det kan være svært at definere, hvad det at behandle folk ordentligt er, og at det selvfølgelig er tovejs fra både hvalpekøber og opdrætter. Men man kan måske afhjælpe nogle misforståelser ved at være gennemsigtige fra starten af. Således, vil jeg anbefale at alle opdrættere i al deres kommunikation både på hjemmesider Facebook, e-mails etc., gør det superklart og gennemsigtigt, hvad deres krav til hvalpekøbere er. Selvfølgelig skal der sættes fornuftige krav til nye hvalpekøbere ligesom der sættes krav om at være en seriøs opdrætter. Lige nu er det opdrætters marked, men det kan skifte

i morgen! Det kunne være rart, hvis de krav I har til hvalpekøbere, også gælder i morgen! Specielt for første gangs hundeejere, mener jeg det er en vigtig opgave at kommunikere godt og klart så potentielle købere kan forholde sig til, hvad det reelt indebærer at have en hund. Der bliver gentaget mange ting og folk hører ikke efter, vil mange sige. Rigtigt! – alt vigtigt skal gentages rigtigt mange gange, derfor er det vigtigt at gentage jeres krav og gode råd til købere virkelig mange gange og ikke blot henvise til jeres hjemmeside. Men husk, at der er forskel på at kommunikere og at holde inkvisitoriske interviews af en potentiel hvalpekøber. Hele processen bør selvfølgelig foregå respektfuldt. At prisen for en hundehvalp svinger mellem 10.000 til 25.000 er, udover at det er helt uacceptabelt efter min mening, også et område, som man kunne forsøge at regulere på. Hvordan udregnes prisen, hvorfor er nogle hunde dyrere end andre burde forklares til købere. Folk har jo ret til at vide, hvad man betaler for, det er almindelig god forbrugerøkonomi. Når man køber hund er der ingen beskrivelse af, hvad man betaler for udover hvad der står i købsaftalen. (Hvor det ikke er forklaret hvad fx er forskel på en familiehund, en udstillingshund, en brugshund og en avlshund). Eftersom der er så kæmpestore forskelle kunne det være godt, hvis man fra opdrætters side kan forklare på en forbruger og - for racen acceptabel både hvordan prisen er endt som x antal kr. Almindelige mennesker har ingen forudsætninger for at forstå hvor meget arbejde/tid der lægges fra opdrætters side i avlsarbejde etc. At man modtager en købskontrakt, indeholder ikke en forbrugervenlig måde at informere og kommunikere om, hvad prisen dækker over. Jeg har også bemærket, at det er ganske få opdrættere som er åbne om deres priser, måske man kunne stille krav om at prisen skal fremgå – og forklares på hjemmesiden? Jeg ved også at opdrættere ofte ikke bryder sig om når potentielle købere starter med at spørge om hvad prisen er. Det kunne opdrættere måske selv gøre noget for at undgå. Der kan være flere grunde til at potentielle hvalpekøbere spørger til prisen som det første. Nogle spørger selvfølgelig fordi de er nærige, mens andre (og jeg tror de fleste) gør det fordi det er en stor udskrivning og ens økonomi skal jo hænge sammen, også med en hund. Hvis man får indtryk af, at opdrætter putter med prisen, læger det lidt op til at man måske kan prutte om prisen. At der er nogle, der vil acceptere en hvalpekøber hvis vedkommende lægger et par ekstra tusinde for at sprænge en venteliste, findes med al sandsynlighed også. Jeg synes det er useriøst. Men jeg er også sådan en person, som ikke bryder mig om at prutte om prisen. Jeg går ud fra at man i et veludviklet og velorganiseret land som Danmark har ordnede pris og lønforhold. Jeg foretrækker at betale en pris som er ordentligt udregnet – og forklaret. Alternativt at man melder ud, at her er det et marked hvor der kan pruttes. Havaneseren er en fantastisk dejlig race. Og der er jo mange gode grunde til, at det er blevet sådan en populær hund. Personligt synes jeg, det er vigtigt, at det ikke kun er velstillede (yngre) mennesker som kan få glæde af en BH. Med hensyn til, den nuværende Corona krise, kan det være en frygt (specielt for enlige), hvad man skal gøre med hunden, hvis man bliver alvorligt syg. Og forhåbentlig vil de seriøse opdrættere tage en ordentlig respektfuld diskussion om løsningsmuligheder med en potentiel køber. For alle hunde er jeg bekymret for, at der med fuld genoplukning af Danmark ender med at være mange hunde som kan blive ladt i stikken eller sendes på internat. Det ville være rigtigt dejligt, hvis opdrætterne kunne være på forkant og skrive til deres hvalpekøbere med gode råd og evt. råd om, hvor man kan henvende sig i tilfælde af problemer med sin BH når en mere almindelig hverdag melder sig.

Dorte Geckler Ellehammer April 2021