1 minute read
Kromfohrländer
Racerepræsentant: Anita Hawwa Tlf.: 28 59 42 15 anita.hawwa0@gmail.com Suppl.: Christina Spangsberg christina@spangsberg.org
Hej alle sammen
Advertisement
håber i nyder genåbningen af Danmark og alle aktiviteterne der sættes i gang. D. 5.6.21 sendte jeg 9 glathåret Kromfohrländere afsted til deres nye hjem, - alle på en gang og det har jeg ikke prøvet før, men det kunne også kun lade sig gøre, fordi jeg gennem 1.6 år har haft et tæt samarbejde med de skønne familier der så trofast har ventet på netop dette kuld. Ava At Bournonville blev scannet til 8 hvalpe. Hele drægtigheden gik som den skulle. Fødslen gik i gang og de første 4 hvalpe kom som de skulle, men så skete det som ikke måtte ske - Ava gik lidt i stå og efter noget tid og snak med dyrlægen blev vi enig om, at komme til klinikken. Her fik hun kalk og ve stimulerende indsprøjtning og fødte selv de næste 4 hvalpe. Vi besluttede at scanne hende igen for en sikkerheds skyld og minsandten om der ikke gemte sig en lille kromi mere. Ava fik lidt mere kalk og ve stimulerende og var ude at gå et par gange. Da hun ikke havde hun mere at give af, scannede vi hende igen, og hvalpen havde det ikke godt - så vi valgte et kejsersnit og det gik godt. Dette kuld har været helt fantastisk - flotte, harmoniske, og flotte fødselsvægte - alle familier har været helt fantastiske og over lykkelige. Jeg valgte at få hele kuldet mentaltestet af Helle Mulvad. Det var en helt fantastisk oplevelse at se hvalpene klare sig så godt og blev igen bekræftet i, at det var et harmonisk og velstimuleret kuld. Nu er de så kommet hjem til deres familier, er landet på alle 4 poter og tilbage meldingerne og en masse billeder fortæller mig at alt går som det skal.
Anita