Bichon Frise

Racerepræsentant: Inge N. Selsmark tlf. 2588 2540 inge.nybo@gmail.com Suppl.: Kolla Ævarsdottir tlf.: 3053 3236 inge.nybo@gmail.com

Aflysning af årskonkurrencer

Vi har i vores Facebookgruppe stillet spørgsmålet, om vi trods de mange coronaaflyste udstillinger skulle gennemføre vores årskonkurrencer eller ej. Der var bred opbakning til, at vi aflyser vores interne konkurrencer i år. Der er jo ikke noget ved at blive guldhund, hvis der på årsbasis er halvt så mange udstillinger som normalt – eller færre. Vi glæder os til at genoptage konkurrencerne i 2021.

Kolla og Inge

Operationer med krævende genoptræning

Med præcis et års mellemrum fik Missy en korsbåndsoperation i først venstre, så højre bagben. Heldigvis med godt resultat. Af Kolla Ævarsdottír Missy fik hvalpe 3. februar 2019. Da hvalpene var fire uger, begyndte hun at gå på tre ben. Først tænkte jeg, at der sad noget i klemme, men da det fortsatte, tog jeg selvfølgelig til dyrlægen efter et par dage. Dyrlægen var ikke helt sikker, men tænkte, at det kunne være korsbåndet. Derfor besluttede jeg at få en ortopæddyrlæge til at kigge på hende. Det blev Lars Langerhuus fra Anicura i Aarhus, som jeg fik en tid hos tre dage senere. Han tog røntgenbilleder, som viste, at korsbåndet var beskadiget, men ikke revet helt over. Jeg kunne nu vælge mellem at få hende opereret, inden korsbåndet blev revet helt over for at mindske risikoen for, at menisken blev beskadiget. Eller at vente – med risiko for, at menisken blev beskadiget. Problemet var jo, at Missy havde de fire uger gamle hvalpe! Vi besluttede, at når hvalpene var seks uger, kunne hun blive opereret, fordi det hvalpene så kunne blive vænnet fra. Hun skulle jo have smertestillende efter operationen, så hvalpene måtte ikke die ved hende efter det. Missy blev så opereret, da hvalpene var seks en halv uge i slutningen af marts. Heldigvis var der ikke sket skade på menisken – og korsbåndet var stadig ikke revet helt over. Jeg sørgede også for at skåne hende meget i ventetiden. Når vi gik tur, havde vi klapvognen med, så hun ikke gik for meget. Det var anbefalingen fra ortopæddyrlægen. Vi passede selvfølgelig også på, at hun ikke hoppede op i og ned fra sofaen. Ellers gjorde vi ikke andet. Vi kunne vælge mellem to forskellige opera-

Røntgenbilleder af Missys knæ før og efter første operation. Man kan se skaden i venstre knæ, når man sammenligner med billedet af det dengang raske højre knæ

tionsmetoder, TTA/TPLO og den traditionelle metode. Se faktaboksen nedenfor. Vi valgte den nye metode, som er den mindst omfattende, men samtidig dyreste metode. Til gengæld gav det os den tryghed, at det ændrede knæled kan holde resten af hendes liv. De første dage efter operationen holdt vi hende fra hvalpene, så hun kunne hvile mest muligt. Hvalpene var flyttet fra vores soveværelse til stuen, så Missy kunne være i soveværelset. Husets andre tæver og vores hanhund tog sig fint af hvalpene – og vi var selvfølgelig også med til at aktivere dem; måske mere, end hvis Missy selv havde kunnet passe hvalpene. Tre dage efter operationen begyndte vi på Missys genoptræningsforløb, som varede i 12 uger. Vi skulle lave en række øvelser flere gange om dagen, fx at gå langsomt, så hun var tvunget til at støtte på alle fire ben, og at gå i ottetaller, så hun brugte det opererede ben. Senere i forløbet gik vi på skrå – i zigzag op og ned ad bakker. Det vigtigste i genoptræningsforløbet var for mig at se, at Missy fik masser af hvile i løbet af dagen. Genoptræning kræver masser af tålmodighed og god tid, da alle øvelser skal gennemføres langsomt. Det er vigtigt, da man ellers gør mere skade end gavn! Også i denne periode tog vi Missy med i vognen, når vi gik tur. Hun var meget glad for at komme med på tur, selv om hun ikke måtte gå så meget. Ortopæden sagde, at hun efter genoptræningsperioden måtte leve et ganske almindeligt hundeliv, inklusiv at få hvalpe. Han mente ikke, at Missys korsbåndsproblemer havde noget med drægtigheden at gøre. De hormonelle forandringer, der sker, når en tæve er i løbetid eller drægtig, gør ikke i sig selv, at korsbåndet bliver revet over. Samtidig sagde han dog, at hun sandsynligvis senere ville få samme problem med det andet korsbånd. Det har noget at gøre med, at belastningen af kroppen ændrer sig. Ortopæden forventede, at der ville gå cirka et år – og det kom til at passe næsten på dato! Også på det tidspunkt havde Missy hvalpe, men de var denne gang syv uger, så vi ventede med operationen, til hvalpene var flyttet i starten af april. Vi opdagede det på samme måde som første gang: at hun begyndte at gå på tre ben. Heldigvis var korsbåndet heller ikke denne gang revet helt over, og minisken var heller ikke beskadiget. Det har stor betydning, fordi man ellers ville være nødt til at erstatte minisken med en kunstig, og det kan gøre helingen vanskeligere. Første gang var nødt til at få Missy passet i en del af genoptræningsperioden, da vi skulle til barnedåb i Island. Det betød desværre, at hun tog en del på. Anden gang var hun hjemme i hele forløbet. Jeg ville være på forkant med, at hun ikke skulle tage på, så jeg satte hendes fodermængde ned. Med det resultat, at hun tabte sig! Heldigvis vejede jeg hende regelmæssigt, så jeg fik hurtigt rettet op på det. Hun holdt samme vægt hele tiden efter det – og gør det stadig. Begge gange var vi hos hundefysioterapeut til kontrol. Første gang var det med fire ugers intervaller 8, 12 og 16 uger efter operationen. Anden gang var vi der først cirka fire måneder efter operationen, men denne gang havde jeg jo også min egen erfaring at trække på. Hundefysioterapeuten var imponeret over, hvor godt Missy var kommet sig. Måske har det noget med hendes alder at gøre – hun var kun 4,5 og 5,5 år, da hun blev opereret. Nu er der

Billede 4: Missy er limet pænt sammen efter operationen

Missy nyder at være med på tur i sin vogn

gået syv måneder siden operation nummer to. Missy har det super godt, hun hopper, leger og løber helt uden problemer. Selv om forløbene var hårde, så har vi i dag en glad og smertefri Missy.

Faktaboks

Operationsteknikker ved korsbåndsskader hos hunde TTA (Tiberal Tuberosity Advancement) og TPLO (Tibial Plateau Leveling Osteotomy) TTA og TPLO er en relativt nye operationsteknikker i forbindelse korsbåndsskader på hunde. Ved TTA og TPLO ændres selve dynamikken i knæleddet, og derved overflødiggøres korsbåndets funktion. Dette kan lyde drastisk, men selve indgrebet er mindre omfattende end den traditionelle metode, hvilket bevirker, at hunde kommer sig hurtigere ovenpå operationen. Teknikken sikrer også at knæet forbliver stabilt i fremtiden, og at hunden derved kan leve et friere aktivt liv, samtidig med at risikoen for følgeskader og slidgigt bliver væsentligt formindsket. Teknikkerne er særligt velegnede til meget aktive eller store hunde, men kan i princippet benyttes til alle hunderacer. Disse teknikker kan med fordel bruges tidligt i forløbet før korsbåndet rykkes helt over. Herved mindskes skaderne i knæet og hunden undgår at få rykket korsbåndet helt over. Vær derfor opmærksom ved selv mild gentagen halthed på et bagben og kontakt os.

Traditionel teknik

Med den traditionelle operationsteknik indopereres et nyt korsbånd i hundens knæ. Gamle ledbåndsrester fjernes og erstattes af et kunstigt ledbånd eller sener fra andre steder i kroppen. På denne måde genvinder knæleddet sin stabilitet, og kan fortsætte et ubesværet og smertefrit liv. Ulempen ved denne behandling er, at det nye ledbånd aldrig vil være lige så stærkt som det oprindelige, og derfor er risikoen større for at lignende skader opstår igen. Kilde: Anicura

Missy sidder i den ene vogn og hvalpene i den anden