Bichon Frisé

Racerepræsentant: Inge N. Selsmark tlf. 2588 2540 - inge.nybo@gmail.com Suppl.: Kolla Ævarsdottir tlf.: 3053 3236 kollaslillekennel@gmail.com

Indkaldelse til racemøde 2022 Kære alle

Vi forestiller os at holde et racemøde i forbindelse med udstillingen i Aars den 15.-16. oktober 2022. Det bliver den dag, vi er tidligst på i ringen. Punkter til dagsordenen kan sendes pr. mail til inge.nybo@gmail.com senest 1. oktober. Dagsordenen offentliggøres derefter i facebookgruppen ’Bichon Frisé KSS-regi’.

Bedste hilsener - Inge Nybo Selsmark

Lidt statistik-nørderi

Af Kolla Ævarsdottír og Inge Nybo Selsmark

I sidste nummer af Lille Hund bragte vi en artikel om matadoravl med en masse god avlsstatistik (med lidt småfejl), som fortjener lidt flere perspektiver. Her er noget af det, statistikken også kan fortælle os. Langt de fleste kombinationer han/tæve er ikke gentaget. Der er altså en stor variation i kombinationerne. Der er dog tre tilfælde, hvor samme han er brugt til samme tæve henholdsvis fire, fem og seks gange! Kun to af de tæver, der har fået hvalpe i perioden januar 2020 til starten af maj 2022, har fået mere end det anbefalede maksimale antal kuld på fem i deres avlstid. Og kun tre af tæverne har fået det anbefalede maksimale antal kuld på fem. Selvfølgelig er flere af de oplistede tæver så unge, at de uden problemer kan få flere kuld, men vi må formode, at de tæver, der har fået fem eller seks kuld, ikke får flere hvalpe. Kun fem af de oplistede avlshunde er hverken udstillet eller eksteriørbedømt (ikke avlsgodkendt). 11 er eksteriørbedømt og 24 er udstillet. Det bemærkes, at listen over avlshanner kun omfatter de 10 mest brugte i perioden. Vi forestiller os, at der på grund af corona i netop denne periode er et stort antal hunde, der er eksteriørbedømt og ikke udstillet. Uanset hvad, er eksteriørbedømmelse en god mulighed for at få udvidet antallet af avlshunde. Langt de fleste hunde med stambogsførte hvalpe efter sig er patella-tjekket – i kun tre tilfælde med andet end status 0/0. Kun i ét tilfælde overskrider en kombination han/tæve anbefalingerne for basis+ stambog mht. patella. Der er ganske mange, der øjenlyser deres avlshunde, men ikke helt så mange som for patella. Kun tre af de oplistede hunde er ikke patella-tjekket (eller status er ukendt), mens det for øjenlysning gælder fem hunde. De fleste hunde brugt i avl i den nævnte periode er også øjenlyst i perioden. Der er kun et par hunde, der har været brugt i avl mere end et-halvandet år efter deres seneste øjenlysning. Den hyppigste øjendiagnose er distichiasis (øjenhår). Almindelig praksis er, at hunde med øjenhår kan anvendes i avl, hvis partneren er fri. Når det drejer sig om diagnoser som katarakt eller cornea eye, afhænger anbefalingerne – og praksis – af, hvilken type, det drejer sig om. Ikke alle danske øjendyrlæger registrerer typen. Eksempelvis må en hund med y-sømskatarakt ifølge blandt andet svenske øjendyrlæger, der har forsket på området, gerne bruges i avl. En anbefaling, Norsk og Svensk Kennelklub tilslutter sig, mens der i Danmark ikke er nogen retningslinjer. Det anbefales, at man bruger en partner, der er fri. Der er også forskel på, om diagnosen er konstateret tidligt eller sent i hundens levetid. Pointen er, at det er vigtigt, at vi øjenlyser. På den måde kender vi udfordringerne ved recessive gener og kan tage højde for dem. Vi hverken kan eller skal udelukke ellers raske individer fra avl. Alt i alt tyder statistikken på, at både opdrættere og hanhundeejere er ganske ansvarlige i forhold til avlsarbejdet. Faktisk siger tallene, at det ikke ville være et problem at gøre kravene til basis+ stambog til basiskrav – gerne tilføjet øjenlysning.