Coton de Tulear

Racerepræsentant: Jes Ryberg tlf.: 2074 5800 - jesryberg@gmail.com Suppl.: Charlotte Sølvsten tlf.: 3054 0892 charlotte@madagaskarhunden.dk

Racemøde i Vejen og status på ryggene

Af Charlotte Sølvsten

På racemøde i Vejen var der en kort opdatering på rygprogrammet. Vi snakkede også racekompendie, som vi simpelthen nu skal have lavet. Jeg ser på det i løbet af de kommende måneder. Vi har bl.a. fået inspiration fra det kompendie, som Svein Bjørnes (dommer og tidligere opdrætter af racen) har fået oversat til engelsk fra de norske opdrættere til brug for dommere. Mere om det senere. Desuden snakkede vi racestandart og hvor vi er på vej hen blandt andet med meget kortnæsede hunde. Et emne jeg synes er helt relevant at tage op også på næste racemøde.

Status på rygprogram

Der er lige røntgenfotograferer 37 cotoner efter gravhundeprogrammet og indgivet lige så mange blodprøver i forbindelse med undersøgelserne. Merete Fredholm på KU SUND vil fortsat meget gerne have røntgenbilleder og blodprøver af vores hunde til brug i den igangværende forskning. Så hvis du har overvejet at benytte metoden i dit avlsarbejde, så gør det endelig. Det er et brugbart værktøj, og der er behov for det forskningsmæssigt. Forskningsprojektet er støttet af Agria, som det eneste danske projekt i år, og det løber over to år. Det tog fart ved årsskiftet 2021/2022. Håbet er som bekendt at komme nærmere en virksom DNA-test – eller i det mindste en bedre markør end den eksisterende til at lokalisere den arvelige form for diskusprolaps, Hansen Type 1, som findes i vores race og i en del andre små racer – de mest ’berømte’ er gravhundene. KU SUND laver lige en genomsekventering - dvs. de kortlægger ALLE gener hos både cotoner og gravhunde (alle de ni varianter), og det tager laaang tid. Håbet er, som skrevet mange gange, at komme endnu nærmere en forståelse af de arvelige anlæg, der giver denne diskusprolaps, og ikke mindst, hvis vi er heldige, en anvendelig DNA-test - eller en enklere metode til at avle os væk fra lidelsen. Husk IKKE at udelukke fgf4-hunde - det er et røntgenbillede, der kan vise, om din hund er ramt af forkalkningerne - ikke den eksisterende DNA-test. Hvis man konsekvent udelukker fgf4-hunde i avl, så kommer vi med stor sandsynlighed på spanden på andre måder, for så udelukker vi helt sikkert for godt DNA-materiale = hunde, der ikke bliver syge, og genpuljen bliver alt for lille, og så kan andre sygdomme/problemer stå i kø.

Flere af jer talte om på racemødet, at det kan være svært at fortælle om denne arvelige form for diskusprolaps til udenlandske kolleger. Helle Friis Proschowsky har lavet en forholdsvis let forståelig artikel, som er udgivet i Hunden marts 2019 på dansk. Den er oversat til engelsk og begge ligger i vores FB-gruppe under filer, og du kan også finde den på den engelske gravhundeklubs hjemmeside. De er nemlig begyndt at screene deres gravhunde

Aiko på udstilling

efter den danske metode. Der står udelukkende beskrevet gravhunde, men den er skrevet før, vi kom i gang. Det er nøjagtigt den samme lidelse hos cotonerne. Desuden ligger der en fin beskrivelse på DKK’s hjemmeside om screeningen, hvor cotonerne er medtaget. Den er en fin information til K-tal, hvad degeneration i ryggen er, samt hvad røntgenundersøgelserne rent faktisk viser, og så tænker jeg, man kan få en forholdsvis ok oversættelse i google translate.

På vores nye hjemmeside vil der også komme til at stå beskrivelser af projektet.

Konserveringsmidler, planteekstrakter og kontaktallergi hos vores hunde

Af Bente N. Michaelsen, opdrætter Kennel Coton Malgaches

Allergi opdeles i 3 hovedgrupper Fodermiddel-allergi: hvor immunforsvaret reagerer allergisk overfor det protein foderet er baseret på (okse-kylling- m.v.) Atopi/inhalationsallergi: forårsages af bestemte allergener, som er umulige at undgå, da de indåndes eller optages gennem huden (husstøv- og lagermider, pollen og svampesporer) Kontaktallergi: forårsages af kemiske stoffer, som hunden ikke kan tåle. Der sker en ophobning af de hvide blodlegemer, hvilket forårsager en allergisk reaktion. Ved kontaktallergi er det ikke antistoffer, men celler, der udløser den allergiske reaktion. Foderallergi og luftbårne allergier er velkendte blandt hunde af alle racer. Der ses en vis arvelighed i disponeringen for disse allergityper. ….men hvor opmærksomme er vi på kontaktallergi? Kontaktallergi er mindst 6 mdr. om at udvikle sig, og ses primært første gang hos voksne hunde på mellem 1-3 år. Symptomerne opstår, hvor huden er i direkte kontakt med det allergifremkaldende stof. Har hunden først fået kontaktallergi, så er det en livslang lidelse. Der findes ingen mulighed for helbredelse. Hunde kan på et hvilket som helst tidspunkt af deres liv udvikle kontaktallergi. Der findes et stort antal stoffer, som man ved kan fremkalde kontaktallergi hos hunde. Det er bl.a. formaldehyd, konserveringsmidler, parfumer og planteekstrakter. Ved kontaktallergi forårsaget af konserveringsmidler, parfumer og planteekstrakter er der tale om allergi, som er påført hunden gennem de påvirkninger, vi som hundeejere udsætter den enkelte hund for – arvelighed kan ikke umiddelbart påvises, da kontaktallergi kan erhverves ved gentagen eksponering for det pågældende allergen. De fleste af os med Coton’er anvender sikkert på daglig basis en form for udredningsspray til vores langhårede hunde, og alle disse leave-on produkter indeholder et konserveringsmiddel. Parabener er et konserveringsmiddel, som vi er blevet vant til at undgå, men hvis vi som forbrugere tror, at vi skåner vore hunde ved at undgå parabener, så må vi nok desværre tro om igen, da erstatningerne for parabener ofte er allergifremkaldende. Parabener har siden 1920 været anvendt som konserveringsmiddel i kosmetik, og er i dag det mest veldokumenterede middel på markedet - i modsætning til afløserne, hvor man endnu ikke kender langtidsvirkningerne. Parabener er effektive som konserveringsmidler, og de fremkalder ikke allergiske reaktioner hos hverken mennesker eller dyr. Der findes et utal af parabener, men i 2005 fik man mistanke om, at enkelte parabener kunne virke hormonforstyrende, og i dagspressen blev advarslerne mod parabener slået så stort op, at de fleste producenter følte sig truet på deres levebrød, hvis de ikke kunne reklamere med, at deres produkter var ”parabenefri”. At blot 5 parabener (Isopropylparaben, Isobutylparaben, Phenylparaben, Benzylparaben, Pentylparaben) efterfølgende i 2013 blev forbudt i EU til anvendelse i kosmetiske produkter alene på grund af mistanke om hormonforstyrrende påvirkning, ændrede

intet. Prædikatet ”parabenefri” havde sat sig grundigt fast i vores bevidsthed, så derfor har producenterne følt sig nødsaget til i stor udstrækning at anvende alternativ kemi som konserveringsmiddel i kosmetiske produkter. Ofte er det (til human brug) nødvendigt at anvende flere forskellige konserveringsmidler i samme produkt, for at minimere risikoen for allergiske reaktioner overfor de enkelte stoffer. Professor dr. med Klaus Ejner Andersen SDU har udtalt, at industrien ”har skudt sig selv i foden” ved at bandlyse parabener i en sådan udstrækning, at det har fået folk til også at tage afstand fra de ufarlige parabener. Han siger bl.a.: citat ”Nogle parabener er absolut sikre, og det er problematisk, at industrien ligefrem bruger det som markedsføringsargument, at et produkt er fri for parabener ”

Alternativet til parabener er nemlig langt fra problemfrit. Astma-og allergiforbundet og miljøstyrelsen har siden ”parabene-forskrækkelsens” indtog registreret en eksplosiv stigning i antallet af allergiske reaktioner, som med sikkerhed kan henføres til nogle af de nye konserveringsmidler, som har erstattet barabenerne. Nogle forskere taler om en kosmetik-epidemi. Allergi hos hunde har også oplevet en markant stigning, det har blot ikke nydt samme bevågenhed. Der advares især mod 4 typer af konserveringsmiddel/tilsætningsstoffer, som påviseligt er allergifremkaldende eller under stærk mistanke: Methylisothiazolinone (MI) er et stærkt allergifremkaldende konserveringsmiddel, som siden feb. 2017 er blevet forbudt i leave-on produkter til human brug i hele EU. Alligevel findes det i flere Tangle Remover Sprays (udredningssprays) til vore langhårede hunderacer. Chlorphenesin, kan give allergi ved hudkontakt (som ikke kan undgås med en Coton uden underpels) Cinamyl alcohol er stærk mistænkt for at give allergi Imidazolidinyl Urea, frigiver formaldehyd, som også er allergifremkaldende (Atopi-allergi) Foruden de 4 ovenstående konserveringsmidler er også de såkaldte naturlige dufte fra æteriske olier årsag til mange tilfælde af kon-

taktallergi. De fleste af vore hundeprodukter indeholder Fragrance, som blot er en anden betegnelse for parfume/aroma fra æteriske olier (ofte naturlige planteolier). Iflg. miljøstyrelsen er netop planteekstrakter noget af det mest allergifremkaldende, der kendes - så ikke alt ”naturligt” er godt. Alle disse stoffer findes også under et utal af andre betegnelser - al kemi kan tjekkes på Miljøstyrelsens hjemmeside eller hos Astma Allergi Danmark og Videncenter for Allergi. Der er foreløbig 26 æteriske olier på EU’s liste over allergifremkaldende planteekstrakter. Vi er mange hundeejere, som er begyndt at lave vores egen flåt- og loppemiddel, hvor vi anvender bl.a. æteriske olier – og det er fint, men husk lige at tjekker listen over de 26 allergifremkaldende olier først. Såvel konserveringsmidler som parfumer findes også helt lovligt i de almindelige gulvvaskemidler, som vore hunde udsætter for i stort omfang efter vi er gået over til at have fortrinsvis hårde gulve i boligen frem for tæpper. Vore hunde går jo altid på gulvene med ”bare fødder”. Jeg har af Miljøstyrelsen fået bekræftet, at forbuddet mod MI og grænseværdierne for såvel konserveringsmidler som æteriske planteekstrakter/parfumer ikke gælder leave-on produkter til dyr, og at de i 2018 planlagte 85% nedsættelser af grænseværdierne for MI i alle øvrige kosmetiske produkter (shampoo m.v.) også kun gælder produkter til human brug– desværre! Nogle vil jo nok mene, at vi så blot kan gå efter de ”Allergivenlige” produkter til vore hunde. Helt så enkelt er det ikke! Producenter kan nemlig fint reklamere med

”Allergivenlig” uden at oplyse indhold i produktet – når det altså drejer sig om produkter til dyr. Jeg har fundet såkaldte ”allergivenlige” leave-on produkter (udredningssprays), som indeholder både MI og formaldehydreleaserere. Det svar, jeg har modtaget fra forhandlere, når jeg har forelagt dem problemet, er blot: ”Vi har ikke haft nogen klager vedr. allergi! og vi har solgt produktet i mange år” Nej – og det er jo forståeligt, for når man sælger produktet som allergivenligt, så er det jo nok ikke lige det første, man som hundeejer får mistanke til, hvis hunden efter et halvt år udvikler en allergisk reaktion. For god ordens skyld skal dog nævnes, at jeg efter henvendelse direkte til én producent, har fået tilkendegivelse om, at man vil finde et alternativt konserveringsmiddel, og at man var bevidst om problematikken. En anden anerkendt producent, som ikke havde nogen deklaration på produktet, har oplyst mig, at deres konserveringsmiddel er Natriumbenzoat – et konserveringsmiddel der bl.a. anvendes i fødevarer under E nr. 211 – (bedre kendt som atamon). Her vil nogle måske sige, at atamon jo er mistænkt for at fremkalde ADHD hos børn – og det er korrekt, men så det er i ”rå” mængder til indvortes brug og ikke i kosmetiske produkter. Der er altså ikke noget, der hindrer producenterne i at anvende ikke-allergifremkaldende konserveringsmidler, men desværre er der ikke påbud om indholdsdeklaration på dyreprodukter, og på mange produkter findes de da heller ikke, og slet ikke med mængdeangivelse. Jeg er endnu ikke stødt på produkter, hvor det af en indholdsdeklarationen fremgår hvor stor en del, disse tilsætningsstoffer udgør af det samlede indhold. Dermed være ikke sagt, at de ikke findes. Så hvis vi vil vide helt præcist, hvad et produkt indeholder, og at det ikke overskrider grænseværdierne for human brug, så må vi spørge ind til det – enten hos forhandler eller producent. Jeg vil gerne opfordre til, at vi ikke udsætter vore hunde for kemi i mængder, som ikke er tilladt til human brug. Desværre er hundene jo ikke beskyttet af lovgivningen på samme måde som os, men så må vi - som forbrugere og hundeejere, tage initiativ til selv at beskytte dem i den udstrækning, det er muligt, og det kan vi bedst gøre ved at være kritiske og undlade at anskaffe produkter, som ikke har indholdsdeklaration med mængdeangivelse og produkter som indeholder de 26 æteriske olier på EU’s liste eller de 4 ovennævnte konserveringsmidler, hvor specielt MI er problematisk, da det kan udløse allergi ved selv meget små mængder. Der er jo en grund til, at det er blevet forbudt i EU til human brug i leave-on produkter. Hvis hunden først har fået MI allergi, så skal der tages rigtig mange forholdsregler i dagligdagen efterfølgende, da MI helt lovligt også findes i utallige andre produkter – i bl.a. maling, hvor en smule luftbåren MI i et nymalet værelse, kan udløse kraftige allergiske reaktioner, hvis hunden blot én gang tidligere har haft en reaktion. De fleste hunde kan sikkert fint tåle produkter, som overskrider grænseværdierne for human brug, men hvis man har en Coton med en allergi, der ikke umiddelbart kan tilbageføres til hverken foderallergi eller inhalationsallergi, så kan det være en god ide at overveje, om indholdet i de daglige soigneringsprodukter og øvrige rengøringsmidler i hjemmet er så allergivenlige, som de ofte giver udtryk for. Vi pelsplejer jo netop vores Cotoner mere end gennemsnittet, så derfor bliver kemipåvirkningen også massiv i forhold til andre racer. En anden vigtig pointe er, at det ikke kun er vore hunde, vi skal passe på – vi skal også passe på os selv. Hvis vi på daglig basis anvender hunde-produkter, hvor tilsætningsstoffer overskrider grænseværdierne for human brug, så udsætter vi også os selv for at udvikle kontaktallergi. Så – pas på vore hunde og jer selv.