Team Vandkunstens forslag til udviklingsplan for Køge Kyst

DEN RØDE LØBER KØ G E K YS T D E N R ØDE L ØBE R t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

køg e , e ksi ste r e n d e fo r h o l d

DEN RØDE LØBER Indledende sammenfatning Med konkurrencen om Køge Kyst har udskriverne af konkurrencen formuleret en ambitiøs vision om: At skabe en enestående, attraktiv og bæredygtig bydel, der styrker Køges rolle som center i hovedstadsområdet, på Sjælland og i den samlede Øresundsregion For at opnå dette er det vores opfattelse, at udviklingen af Køge Kyst må: Som beskrevet i programmets krav til aflevering er vores projektmateriale opdelt i plancher, en A3 mappe, en række bilag og en powerpoint.

Vi har disponeret afleveringen så alle væsentlige og forklarende illustrationer og tekster er med på plancher og i A3 mappen. Vi har medtaget hovedteksten på plancherne for at tilfredsstille også de mere læselystne borgere.

A3 mappen er suppleret med uddrag af teksten fra de medleverede bilag, for at give en kort indføring i emnerne.

Særligt er det vigtigt at påpege økonomibilaget. For at få et samlet billede af den økonomiske strategi og de økonomiske konsekvenser er det nødvendigt at gennemlæse hele bilaget.

De øvrige bilag er karakteriseret ved i højere grad at indeholde baggrundsmateriale der understøtter de valg der er truffet i det endelige projektforslag.

God fornøjelse og velkommen endnu en gang til DEN RØDE LØBER

02 06

indledning illus t r at ion s p l a n o g s n i t

08 11 12 14

K ULT URE N DE TA I LHA N D EL I NF RA S T R U K T U R EN B Y UDV I K L IN G

18 20 22

s t at ions områ d e t c olls t r opgru n d e n s ø ndr e hav n

30 32

B O RG E RE B Æ RE DY G T IGH ED

42 48

et apedelin g ø k onom i

50

ef t er s k r if t

I N D L E D N I N G

Powerpointversionen er en kopi af A3 mappen lagt ind side for side.

• integrere de nye byområder med den eksisterende by. Den røde løber er vores bud på, hvordan det kan ske.

• bygge videre på det særlige ved Køge og styrke byens rumlige, funktionelle og sociale kvaliteter. Den eksisterende skala, de knudrede byrumsforløb, handel i byens centrum samt ikke mindste det store engagement fra borgere, foreninger og institutioner er for os at se nøglen til dette aspekt.

• udvikle de nye byområder, så de tilføjer kvaliteter, som Køge ikke har i dag. De centrale elementer er her adgangen til havet fra både byrum, boliger og erhverv, at bydelen inviterer til bevægelse og bliver et fyrtårn for hele Køges vision om at udvikle sig bæredygtigt, samt at kunst og kultur bliver en integreret del af byudviklingen.

• fremme funktioner, som kan styrke Køges regionale betydning.

En god, velfungerende bydel med attraktive byrum er en del af svaret, men den regionale betydning styrkes kun for alvor, hvis der fokuseres på at regionale funktioner som eksempelvis handel, uddannelse og videnserhverv placeres i de nye byområder.

Det konkrete sted, må være udgangspunkt for al ambitiøs og kulturbåren byudvikling. I udarbejdelsen af vores forslag har det derfor været vigtigt at forstå, hvilken form for både fysisk og socialt sted Køge er. Vil man arbejde visionært med en stedsbaseret byudvikling er denne kombination af det fysisk-rumlige og det sociale-kulturelle afgørende, ligesom det er afgørende, at se et sted som noget, der er i konstant forandring. Vores analyser har derfor været fokuseret på at finde de eksisterende kvaliteter, som skal fastholdes, og spotte de potentialer og drømme, der kan danne grundlag for fremtiden.

Fysisk er det vigtigste byens intime skala og de stemningsfulde og knudrede gader og byrumsforløb, som præger bykernen. Disse rumlige træk er blevet taget med til de nye byområder, hvor de har struktureret en bybygning, præget af moderne arkitektur og en byform, som sikrer mest muligt lys og luft. Den tætte kontakt til havnen er et andet væsentligt træk der skal understøttes.

02

02_collstrop

køg e , r e g i str e r i n g Der ligger en stor fysisk udfordring i sammenbindingen mellem by og havn og dermed i det mellemrum, der tegnes af de tre konkurrenceområder.

Københav n

01_stationsområdet

Busterminal - tæt på by og station

20 min til

P

KØS

forurening Køge kirke

den gamle by

Socialt har institutioner som KØS og Det Grønne Hus være vigtige for os, ligesom de mange mødesteder og den aktive handel i centrum er en vigtig kvalitet at styrke. Endelig er de mange kulturelle og idrætslige foreninger i og omkring Køge Havn tænkt ind som vigtige partnere i byudviklingen - i første omgang med fokus på 50 m in til midlertidige aktiviteter og byrum.

75 St DEN RØDE LØBER er det centrale element i forslaget, idet den strukturerer og sammenbinder de nye byområder, danner afsæt for udviklingsstrategien og er det konkrete udgangspunkt for inddragelse og kulturstrategi. Den røde løber vil med andre ord være det både fysiske og mentale greb, som på en og samme tid giver de nye byområder en særlig karakter og skaber forbindelse mellem nyt og eksisterende. Konkret henter den røde løber sin inspiration i den klassiske promenades karakter, hvor det ikke så meget er et konkret sted man bevæger sig hen; i stedet er målet de oplevelser man får, mens man bevæger sig.

Køge torv

Bym ilj

”nyhavn” havneliv

trafikal konflikt

øm

ed h

isto

rie o

parcelhuskvarter

Infrastrukturen bliver et aktiv for byen Vi har arbejdet ud fra en vision om, at skabe en bæredygtig urban mobilitet, som prioriterer gang- og cykeltrafik og kollektiv trafik, Synlige samtidig med, at barrierevirkningerne i videst muligt omfang ophæves. En ny bred underføring i en tunnelforbindelse under banen prioriterer den bløde trafik. Under den nye bebyggelse i stationsområdet laves en stor parkeringskælder, som gør det nemt at komme helt indtil centrum, stille bilerne og gå op i byens gader.

For de lokalkendte vil det tillige være muligt at bruge parkeringskælderen som direkte adgang til centrum.

Støj

mellemrum

teateret

o til Fe rebælts b mer nbro roen en

område afskåret fra byen

P P

til at kunne rumme de støre butikker, som Køge mangler i dag, og som er nødvendige for at Køge kan styrke sin rolle som regional handelsby.

Industri

P

P

Køge rådhus rå

ven sko

min

02

01

Køge musæum

Støj

P Køge station

havneliv

g hø

j kv alite

t

ØA

P

Ha ”skudehavnen” vet, s

tran

Banen som barriere og som Køges kontakt til region/Sjælland/KBH

den

og h

avn e

03 milj

ø

Køge roklub

havneområde

valkyrien

boligbebyggelse Tapperiet

etageboliger

parcelhuskvarter Den røde løber er det første element, der sættes i spil gennem midlertidige aktiviteter, og det vil derfor også være den, som i første omgang skaber forbindelser mellem den eksisterende by, KØS, Det Grønne Hus og de tre nye byområder. Det vil også være i forbindelse med den røde løber, at borgere, foreninger og institutioner inviteres til at sætte deres præg på den nye bydel. Gennem midlerDer ligger en udfordring i vægtningen mellem det tidige markeringer, kunstinstallationer og rum, der opfordrer til nye og det gamle og i ønsket om at udvikle en ny bevægelse, skal den røde løber fra starten gøre Køge Kyst til hele byskala, tilpasset Køge byens projekt og markere Køge Kyst som et attraktivt, bæredygtigt og sundt byområde.

kano og kajakklub

Denne adgang via P-kælderen har vi valgt bevidst, i stedet for en ny og bekostelig underføring af biltrafikken. Med mange flere mennesker og butikker vil det ikke være muligt at bibeholde den nuværende kultur, hvor man kører i sin bil direkte til den butik, som man køber ind i. Det er nødvendigt med en ny tilgang til centrum, hvor biler stadig er tilladt, men hvor det bliver meget nemmere at stille sin bil og gå rundt – som man gør det i mange byer sydpå og herhjemme i indkøbscentrene.

sammenknytte delområderne til byen og overvinde barriererne

stranden

Camping

parcelhuskvarter

kystlinie 1958 kystlinie 1842-1899

Der ligger en opgave i at udvikle nye fysiske og funktionelle tiltag der kan

VISIONERNE Som underpunkter til den ovenstående brede vision har Køge Kyst formuleret seks visioner for den kommende bydel .I arbejdsprocessen har vi fokuseret på hver enkelt af dem både hver for sig og som et samlet hele. I det følgende beskriver vi forslagets grundlæggende tilgang til hver af de seks visioner.

Kulturen som drivkraft i byudviklingen Det har i mange år været god byudviklingsfilosofi at starte med at etablere attraktive offentlige rum, som i næste omgang kan tiltrække developere. Med vores projekt vil vi gerne udvide denne tænkning til kulturen, og involvere kunstnere og kulturiværksættere i byudviklingen i alle relevante sammenhænge. I samarbejde med aktører som KØS, Det Grønne Hus og de forskellige foreninger i området og med udgangspunkt i den røde løber er det vores vision

byrum med stor kvalitet eller potentiale

områder med særlige udfordringer

eksisterende grønne potentialer

at kickstarte den nye bys kultur helt fra starten.

eksisterende kulturbærende bygninger og institutioner

områder med tæt relation til vandet

03_søndre havn

Midlet er midlertidige installationer og events i en proces, hvor der ved alle fysiske forandringer i området tages aktivt stilling til om kunstnere og kulturiværksættere skal inviteres til at være med i forandringerne og sætte deres præg på dem. Det gælder både når nye bebyggelser og byrum skal planlægges og når der fx skal renses forurenet jord, nedrives bygninger eller anlægges parkeringspladser.

derfor placeret detailhandelen i forbindelse med den eksisterende handel i centrum og lagt den ud i en gade- og strædestruktur, der bygger videre på de eksisterende kvaliteter. Ud fra en ide om, at et centrum godt kan lade sig inspirere af indkøbscentre har vi analyseret, hvordan de nye handelsområder kan kobles på de eksisterende handelsflows.

Detailhandel styrker Køge som handelsby.

En af Køges unikke kvaliteter er den livlige handel i centrum. Vi har

Resultatet er, at vi foreslår, at der åbnes en række slipper i centrum, så de nye og de eksisterende handelsområder kommer til at hænge sammen, og blinde gyder undgås. Endelige er bygningerne tænkt

03 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

Placeringen af busholdepladsen har vi arbejdet indgående med, og er nået frem til en løsning, hvor busserne stadig holder på vestsiden af jernbanen, idet vi mener at det giver de mest effektive linjeføringer videre ud i Køge, samtidig med nærhed til centrum. Vi indretter gaden langs jernbanen, som kombineret busholdeplads og gade, med stoppesteder for busserne på hver side af gaden.

Det giver gode omstigningsmuligheder mellem bus og tog og mellem forskellige buslinjer. Med denne løsning mener vi at, de fordele den nuværende placering har, er fastholdt, mens de ulemper som det store arealudlæg udgør, helt undgås.

Den røde løber er først og fremmest forbeholdt cykler og gående.

Den har sit mest centrale strøg fra åen over torvet og havnepladsen over Søndre Havn ud til den nye fremskudte strandmole. Ud fra dette strøg går der dels et loop op fra torvet, hvor det skaber forbindelse til KØS, den nye nordlige del af handelsområdet, stationen, busserne og Collstropgrunden, hvorfra den kobler ned til den røde løber ved Havnepladsen. I Søndre Havn udlægges en form for sildebensstruktur, hvor en række vejlommer udspringer af den røde løber og forbinder til strandengen i syd. På den måde væves den gamle by og de nye byområder sammen med fokus på den bløde

snit, nord -syd

trafik og gode bevægelsesmuligheder.

Byudvikling, byomdannelse og bybygning udføres varieret og i høj kvalitet Vores udgangspunkt for byudviklingen i de tre områder er områdernes respektive historie, karakter og skala. Samtidig søger vi at udvikle nye urbane strategier for alle tre områder, der tager udgangspunkt i de lokale forskelle, og binder områderne sammen i fleksible netværk omkring den røde løber. Vi respekterer programmets krav til funktionsfordeling i de tre områder, men vil gerne tilføje en vis funktionsblanding, for at opnå et mere varieret og levende bymiljø i alle tre områder.

Stationsområdet kobler sig direkte på den eksisterende bys mønstre med slipper og stræder, og vi tilfører et kroget parallelstræde til hovedgaden, og opnår en egentlig rundtur i hele kvarteret uden blinde ender. Bebyggelsen består overvejende af detailhandel i stueplan, med P-anlæg under, og boliger og liberalt erhverv over, som i den traditionelle by, men her med et twist, idet vi vinkler de øvre etager på stueetagen, og herved opnår en række grønne halvprivate uderum og en stor transparens mod havnen og de nye byområder mod øst.

På Collstropgrunden søger vi at få det bedste ud af en blakket fortid. Vi fastholder de asfalterede p-arealer, etablerer et hævet dæk der bliver til en ny byggegrund i første sals højde. Det løser forurenings problematikken på kort sigt, og muliggør en oprensning på et senere tidspunkt, når det bliver teknisk og økonomisk muligt.

Plateauet forbindes med stationspladsen med en bred ’pladsagtig’ forbindelse over banen, og med ’Nyhavn’, den nye Havneplads og den røde løber via en serie interne trappestræder. Bebyggelsen består af store voluminer på byggefelter af meget varieret størrelse, og vi foreslår at tilføje boliger på bygningernes tagflader som en slags aptering.

snit, ø st-ve st

Søndre Havn bliver en gave for Køge. De eksisterende store voluminer, skalaspring og industrielle spor kombineres med en grøn, tæt og meget varieret bebyggelse, omkranset af en opgraderet kajkant mod nord med det nye Kulturhus i ØA bygningen og flere nye pladsdannelser, dertil strandpromenade og strandeng mod syd og lagune og nyt strandanlæg mod øst. Bebyggelsen er en fortolkning af karréstrukturen, med en kroget og bevæget vejstruktur med store rumlige forskelligheder. Karréerne bygges op over forskellige typologier med varieret højde og tæthed. Husene varierer fra tre til seks etager med alle de muligheder det giver for særlige kvaliteter ved at arbejde differentieret med udsigt, lysindfald, klimaoptimering og visuelle kvaliteter både i skyline og i den varierede arkitektur tættere på. Området består primært boliger, en del erhverv samt en lang række kulturfaciliteter, vandsportsfaciliteter, og et mindre udvalg af hav- og strandorienteret detailhandel, samt is-udsalg og caféer.

Borgere og interessenter deltager aktivt i byudviklingen.

Borgere og interessenter er en del af vores brede opfattelse af stedet, som noget der ikke kun er fysisk-rumligt, men tillige socialtkulturelt. Vi bygger inddragelsen på tre principper: Vi kobler kultur, fritidsliv og bæredygtighedsdimensionen med dialog og samarbejde. Inddragelsen sker på deltagernes præmisser. Og vi baserer inddragelsen på samarbejder med lokale aktører – Det Grønne Hus, KØS og de mange aktive foreninger.

Det er vigtigt for os at inddrage de grupper, som det ofte er vanskeligt at mobilisere – de unge og børnefamilierne. Men vi vil ikke på forhånd gøre os kloge på, hvordan denne inddragelse organiseres optimalt. Det vil vi undersøge i samarbejde med netop borgere og interessenter.

freezones, som i defineret periode fungerer som ’laboratorium’. Her kan der eksperimenteres med forskellige midlertidige aktiviteter, og det er her inddragelsen får sit første fysiske udtryk.

Bæredygtighed er det overordnede princip for byudviklingen.

Miljømæssig bæredygtighed er et pejlemærke og skal være en værdi allerede i den første fase med fokus på bæredygtighed. Med nye forbindelser skal stationen og busserne være koblet tæt, ikke kun til de nye bydele, men også til den eksisterende by. Bybygningen udvikles med udgangspunkt i bæredygtighed og ud fra en filosofi om, at mest muligt at energiproduktionen og energibesparelsen skal ske i den nye bydel og ud fra den måde bystrukturen formes på.

Social bæredygtighed fremmes på to niveauer. Dels gennem et generøst udlæg af offentlige rum, som henvender sig til hele byen.

Alle skal være velkomne på Søndre Havn uagtet sociale og kulturelle forskelle. Dels gennem en bystruktur, hvor de enkelte karréer nedbrydes i mindre enheder og forsøges udbudt til udviklere, der for eksempel kan løfte en blanding af ejerformer – en model som er lykkedes i Teglværkshavnen og Ørestad i København. Økonomisk bæredygtighed nås ved først at fokusere på detailhandelsafsnittet, som der i absorptionsanalysen vurderes at være efterspørgsel efter. Indtægten herfra bruges til at skabe forbindelser på tværs af vej og bane og muliggøre at byggegrundene først i Søndre Havn og dernæst på Collstrup-grunden får ny attraktionsværdi.

Kulturpuljen bruges fra dag 1 til at kickstarte den gode og forankrede historie om de nye, attraktive og bæredygtige bydele i Køge.

I kick-off fasen vil vi afprøve en række inddragelsesmetoder, og teste hvad der fungerer særlig godt i Køge. Vi udnævner en række

04

kø ge marathon

ølsemagle revle

strandturen ca 15 km

med to nye broer på revlen

golfbane golfbane

tangmoseskoven

ådalen

byturen tunnelen

køge marathon 42,195 km

skovturen ca 20 km

slotsturen ca. 10 km golfbane

h a vn e p l a d se n

infobox

05 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

Hele området byder på mange naturværdier – det vil oplagt at kigge på mulighederne for at etablere løberuter i en større kontekst. Fra Den røde løber og videre ud i området der rigeligt tilbyder skove, strandenge, marker og strande.

stationsområde

collstrupområde

industripark

åen sønder havn strandeng

VANDRENDEN, OVERLØBSBASSIN OG UDLØB

BYRUM FREEZONES

BYGGEFELTER

diagram me r

OVERORDNEDE GRØNNE HOVEDELEMENTER LOKALE GRØNNE HOVEDELEMENTER

SLIPPER TRAPPESTRÆDER

VEJLOMMER

06

Niels Juels Gade

rampe til p

bus

busvendeplads

Værftsvej

Bjerggade

trappe til p

Ivar Huitfeltsgade

trappe

STRÆDET

Acissevej

affaldsplads sortering grøn taghave

rampe til p passage trappe til p

bus

Bjerggade

KØS

trappe lav mur

butikker

em C ej tv en

trappe til p skilt

solceller

lys

grøn taghave

j Østre Baneve

Nørregade

rampe

ovenlys

Bjergstien

boliger

lille plads

Ivar Huitfeltsgade

butikker

bus

TRAPPEGADE

trappe til p

gæsteboliger grøn pause

stor dagligvarebutik

cykel p

elevator

cykelsti

PILESKOVEN

coffee to go

bro

STATIONSPLADSEN

jernbanegade

cykel p

posetræer

trappe til p

cykel p under trappe

indkørsel til p

ovenlys til p

COLLSTROP PLADS

freezone boliger

trappe trappe til p

butikker

have

solceller

grøn pause

trappe til p indkørsel til p

gade

trappe til p

udsigt over industri

Nørre

boliger lys

trappe

trappe

TRAPPEGADE

gæsteboliger vandrende

banelegeme

STRÆDET rådhus

trappe

cykelsti

butikker

rådhusgården freezone

ovenlys

passage

boliger havehuset

skilt

trappe til p

grøn taghave

ekst. træer

turistinfo

indkørsel til p

ovenlys til p

trappe til p

pileskov - køge byfest spor

arkade

n

ekst. bygninger

tilbygning til rådhus grønne tage med solceller passage

rådhus ´den røde løber´ Det Grønne Hus grøn taghave

freezone

fremtidigt byggefelt

passage

skilt

legeplads

planudsnit collstrop grunden

teaterbygningen børnekulturhus

skilt

ophold

INDUSTRIPARKEN

butikker

freezone

udeservering

ekst. træer

mobilt lab rum ekst. bygninger

laser

SVOGERS GÅRD skilt

dumpstersport

springvand overløbsbassin lys

laser

legeplads

trappe til p cykelsti

sundhedshus

trappe

vandrende

Brog

ade

TUNNELEN ´nyhavn´ ´tinas fisk´

sundhedsplads ophold i solen

boliger

HAVNEPLADSEN

Tolbodvej

ionsvej ny stat

passage

skot lund

skilt

infobox

ekst. boliger

vandtrappe

bag haverne

trappe

lund

ny placering af statue

´infill´

shared space

grøn taghave

´den røde løber´

trædæk

planudsnit stationsområdet

betondæk trappe til p

STRÆDET

passage

butikker

rampe til p ´genvej´

snit

planudsnit sdr. havn

siddekant

´infill´

klapbro

KAJKANTEN

spor

Søndre Kajgade

skot

skot lys

løbebane

elevatorkran

udeservering

vandkant

lys

debatbænk

skilt gårdhave

bryggeriet

shared space

butikker

Ca

Fæ

rls

sv

port

erhverv

erhverv

værksteder

virtuelle baner

p erhverv

en

nded

kantine

p læring

ØA PLADS

freezone

mos mobilt lab rum

´den røde løber´

skilt

ej

iget

vandkant

erhverv

kran

MILJØ PLADSEN

græsser miljøformidling - energitjenesten

kulturhus

overløbsbassin

tårn

p erhverv

cementsilo freezone overløbsbassin

´slagter stig´

p

ekst. bygning

jollehavn

marhalm p

erhverv

erhverv

vandrende

grønt gaderum

lystfiskerne bassiner fiskeborde

siddekant

tårn

supermarked Søndre Molevej

dykkerklub freezone

bornholmsk røn

spilsport

skilt

tårn

VEJLOMME

tårn

p hus med sport på taget

institution

p

hævet grøn gård

p

´den røde løber´

erhverv

vandgennemstrømning

gård

kvartershus

VEJLOMME

´den røde løber´ kt:2.5

roklub og kajakklub

overløbsbassin

ÅENS PLADS

nyt kryds

små klitter

vilde roser

BÅDEPLADSEN

hævet grøn gård

boliger

grønt gaderum

se horisonten

bålplads

lund

VEJLOMME boliger

HORISONTENS PLADS

skilt p

Det Grønne Hus II

Søndre Havnevej

rampe til p

AA

flydedæk

´den røde løber´

hævet grøn gård

boliger

boliger

legeplads

boliger

mobilt lab rum ishus

se

omklædning bad toilet ´den røde løber´ kt:2.5

skilt

valkyrien

VANDSPORTSPLADS

kosanvejens forlængel

bro til strandøen gyde

port

vilde roser p

p boliger

vandrende

Kosanvej

vandrende

kiosk

kitesurfing wakeboard klub

jolleklub

siv og græsser strandbar

p fyrretræer

VEJLOMME hævet grøn gård

stangtennis surf ophal

vilde roser siv vilde roser

vejens badehus

p

passage p

trappe

fyrretræer

forhaver

trædæk

forhaver trædæk kt.2.5

ishus

´lockers´ omklædning

græsser

STRANDENGSPROMENADEN

scate p siv og græsser

TAPPERIET

forhaver

lagune

badehuse

STRANDENGEN

´lockers´ brusere

værksteder

an Str

strandhuse

badestrand

vilde roser

en

ad en

rom

dp evej

re

nd Sø

Bad

ekst. terræn forhaver

gyde

´orkideruten´ liggestoludlejning

Sveasvej spærres hævet grøn gård

ekst. strandkant

mobilt lab rum siddekant freezone

siv og græsser

boliger

trædæk kt.2.5

strandrestaurant

trædæk kt.2.5

en ad

en

rom

dp an

Str

snit BB

07 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

illustrationsplan, 1:5000

industrisamfundet

netvĂŚrkssamfundet

levestandart effektivitet produktivitet tvangsstrukturering

livskvalitet flexibilitet kreativitet byen frisĂŚttes

A

B A

C

D

C

B

free zone

D

pladsrum + bĂŚvegelsesrum

flowrum

K

U

L

T

U

R

E

N

kulturhu se t

08

elevator

kulturhuset planer og snit gangbro

foyer

info

garderobe/ toilet

gardrobe/ toilet

foyer

lærred

BIO

lærred

sal 1

mobile køkkener BIO sal 1

operatør

BIO sal 2

teknik

operatør

lærred

teknik

servering

Kulturhus 1:500_3.sal 1085m2

Kulturhus 1:500_stueplan 1255m2

Kulturhus 1:500_1.sal 925m2

operatør BIO

teknik

Kulturhus 1:500_4-5.sal 540m2

tr./elevator

teknik

operatør

spise

spise

toilet

teknik

Kulturhus 1:500_2.sal 685m2

Kulturhus areal ialt: ca.4500m2, heraf BIOGRAF 1085m2

flexible zoner

BIO teknik

foyer

gangbro

mobile køkkener café

sal

Kulturhus 1:500_snit

Kultur og fritidsliv Som beskrevet i indledningen foreslår vi, at kunstnere og kulturiværksættere inviteres med i alle relevante sammenhænge i byudviklingen og at dette sker i samarbejde med lokale aktører.

Vores vision er at gøre Køge Kyst kendt for kulturel byudvikling på en meget konkret måde, og samtidig give Køges borgere en bred vifte af oplevelser, overraskelser og udfoldelsesmuligheder.

Midlet er midlertidige installationer og events i en proces, hvor der ved alle fysiske forandringer i området tages aktivt stilling til om kunstnere og kulturiværksættere skal inviteres til at være med i forandringerne og sætte deres præg på dem. Når midlertidige kunst- oplevelses- og bevægelses-aktiviteter sættes i gang overvejes, hvordan kunstnere og kulturiværksættere kan inddrages for at styrke byudviklingen.

Det gælder både når nye bebyggelser og byrum skal planlægges og når der fx skal renses forure-net jord eller nedrives bygninger.

Sundhed spiller en central rolle både fysisk og mentalt. Idræt og andre fysiske udfoldelsesmulighe-der skal fremme borgernes fysiske sundhed og samarbejdet med kunstnere og kulturiværksættere, samt inddragelse af lokale aktører skal sikre oplevelser, inspiration og rum til fordybelse.

Vi arbejder på, at en mangfoldighed af funktioner og aktiviteter integreres i Køge by. Billedkunsten vil ikke kun kunne findes på museet eller idrætten i hallen, men fysisk aktivitet fusioneres med rum-lige installationer, der indarbejdes naturligt i byrum, erhvervsog boligområder.

Freezones Vi introducerer freezones, som er udvalgte områder i de nye bydele der i en periode stilles til rådighed for diverse eksperimenter i relation til kultur og fritidsliv. Indholdet i disse freezones vil have skiftende karakter, og de kan fungere som ’laboratorier’, hvor forskellige muligheder for oplevelser og udfoldelse bliver testet i 1:1.

Her kan de forskellige foreninger præsentere deres aktiviteter, og borgerne kan afprøve forskellige udfoldelsesmuligheder.

Kulturiværksættere og andre ildsjæle kan få stillet arealerne til rådighed for deres aktiviteter, andre gange er der tale om kunstneriske aktiviteter.

For at sikre en alsidig og realistisk planstrategi for kultur- og fritidslivet arbejder vi med midlertidige, sæsonbestemte og permanente aktiviteter. På den måde kan f.eks. midlertidige 1:1 forsøg gøres permanente, såfremt de viser sig at være en succes.

• De midlertidige aktiviteter er installationer og aktiviteter, der udfolder sig i de nye freezones eller indtager et allerede eksisterende byrum/bygning og tilfører det et ekstra lag. Nogle af de midlertidige aktiviteter udgøres af en ”dogme arkitektur”, der kan skifte placering og ind-hold samt skabe aktive rum mellem sæsonevents. En sådan aktivitet er f.eks. en eksperi-menterende bane til boldspil, eller en kunstnerisk installation med fx lyd eller lys.

• De sæsonbestemte aktiviteter er faste events, byarrangementer og muligheder for udfol-delse, der optager bestemte pladser og frirum i en given periode. Det kan være kulturelle arrangementer som koncerter, udstillinger, festivaller og events – fx en sandskulp-

09 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

flugttrappe

BIO sal 2

Kulturhus 1:500_3.sal 1085m2

tur kon-kurrence på den nye strand – eller idrætsarrangementer, som Køge allerede har en del af fx Tøserunden og Sjælland rundt.

Eller det kan være hverdagsaktiviteter som skøjtebaner, dansegulve, dufthaver eller soppebassiner.

operatør

lærred

ugttrappe

gangbro

teknik

Kulturhus 1:500_4-5.sal 540m2

borgernes ønsker til byrummenes indhold, hvor det specifikt undersøges, hvad der skal til for at få de ovennævnte grupper til at bruge Kulturhus areal ialt: nye faciliteter. ca.4500m2, heraf BIOGRAF 1085m2

• Endelig er de permanente aktiviteter installationer og faciliteter, der er i brug året rundt og i deres funktion og karakter er offentligt tilgængelige. Det kan både være kunstneriske instal-lationer, og aktiviteter der henvender sig til spontanidrætten og det organiserede foreningsliv, og byrum der tilbyder æstetiske, visuelle oplevelser.

Forankring og konkret inddragelse For at skabe ejerskab til aktiviteter og installationer skal de planlægges i samarbejde med kultur- og foreningslivet i byen, som f.eks.

KØS, Det Grønne Hus, HFB Køge, Køge Kajak og Kano Klub, Køge Roklub, vinterbaderne i Valkyrien, Tapperiet, Køge Cykel Ring og mange andre.

Vi arbejder med at alle boliger og institutioner i de nye områder har walkability. Dvs. adgang til et rekreativt område eller et aktivt byrum indenfor max. 15min gang og at vejen derhen opfylder kra-vene om sikkerhed og tryghed.

Målet er ikke, at de inviterede (igen) skal fremkomme med krav og ønsker om nye, flere eller bedre faciliteter, men at de bliver præsenteret for ideen om, at integrere og præsentere deres kunst/kultur/ idræt i byen på en ny, anderledes, udfordrende og kreativ måde.

Designstrategi og sammenhænge Designet af de enkelte aktivitetsfremmende byrum vil dels afhænge af det konkrete rums form, historie og potentiale, dels bygge på samarbejde med kunstnere og designere og dels udspringe af behovsafdækning blandt lokale aktører og borgere.

På borgerinddragelsesmøderne vil deltagerne blive præsenteret for de forskellige indsatsområder inden for sundhed, kultur og fritid. Det nye er, at vi ønsker at gennemføre 1:1 borgerinddragelse ude i de konkrete byrum. Redskaberne er helt simple såsom kridt, maling, papir, mv.

Designet skal tage udgangspunkt i stedets lokale identitet og skal prioritere tryghed, tilgængelighed, oplevelse og æstetik.

Organisering og kommunikation Organiseringen af arbejdet med byrummene er helt central, hvis strategien skal lykkes. Det er Kø-ge Kyst allerede godt i gang med, med ansættelsen af Siv Raun Andersen, der kan fungere som kulturel tovholder og iværksætter, skabe netværk og samtænke aktiviteter.

Aktivitetsrummene skal ikke betragtes som individuelle punkter i byen, men betragtes som et flow, der ”forbindes” af en grafisk sammenhængende skiltning, der beskriver, hvad man kan gøre på det pågældende sted. Skiltningen skal forstås som en ”repetition”, der forstærker forløbet. Kobling mel-lem punkterne kan også skabes – hvor det er muligt – gennem ensartet materialevalg, belysning eller beplantning.

Kunstnere og lokale aktører involveres i de konkrete designopgaver – både i den store og den lille skala – fra store byrum som tunnelen til de mindste elementer i skiltningen.

Målgrupper Det er vigtigt, at samtlige målgrupper repræsenteres. I forhold til bevægelse skal det ikke kun være den vanlige gruppe af unge drenge og mænd mellem 12 og 26 år der satses på. Vi ønsker at komme nærmere på, hvilke aktiviteter og rum, som appellerer til f.eks. unge piger (+7), unge kvin-der (+15) eller seniorer (+65).

Derfor skal der gennemføres en supplerende undersøgelse af

På den måde kan det sikres at der sker en struktureret og kontinuerlig planlægning, hvor inddra-gelse af kunstnere, kulturiværksættere, lokale aktører og borgere går hånd i hånd med en proaktiv kommunikationspraksis.

Vi foreslår at der udarbejdes en kommunikationsstrategi, der sikrer at der ved enhver aktivitet i området – det være sig større eller mindre – udarbejdes en kommunikationsplan. Kommunikationsstrategien fastlægger målsætninger for kommunikationen, definerer målgrupper, beskriver to-nen i kommunikationen og kerne budskaber, samt beskriver hvilke udfordringer der skal tages høj-de for. Kommunikationsplanerne styrer de enkelte kommunikationsindsatser.

Finansiering Helt overordnet foreslår vi, at der ved salg af byggeretter reser-

Udvalgte områder i de nye bydele udnævnes i en defineret periode som freezones, hvor borgere og interessenter kan eksperimentere og gennemføre diverse aktiviteter. Her realiseres vinderprojekterne fra årets konkurrence, og der eksperimenteres med forskellige udfoldelsesmuligheder, som beskrevet under kultur og fritidsliv.

midlertidigt infohus

Udpegningen af freezones skal følge projektets udvikling, således at de nye bydele først tilbyder midlertidige aktiviteter.

På den måde kan der eksperimenteres med både de enkelte byrum og områders potentialer, og med de enkelte tilbud og aktiviteters gennemslagskraft. Det gælder både aktiviteter der motiverer til bevægelse og motion, og andre kultur og fritidstilbud der omhandler oplevelser og sociale udfoldelsesmuligheder.

midlertidigt infohus midlertidigt midlertidigt infohus infohus jorddepot -cross midlertidigt infohus jorddepot -cross jorddepot jorddepot -cross -cross jorddepot -cross skovlegeplads -sti i trækroner skovlegeplads -sti i trækroner skovlegeplads skovlegeplads -sti -sti ii trækroner trækroner skovlegeplads -sti i trækroner børnedyrskue børnedyrskue børnedyrskue børnedyrskue børnedyrskue gynger, klatrevæg, mini bungee gynger, klatrevæg, mini bungee gynger, gynger, klatrevæg, klatrevæg, mini mini bungee bungee gynger, klatrevæg, mini bungee

nyttehaver byinstallationer boldspil cross

veres et mindre beløb til støtte af kulturinitiativer, på samme måde som der reserveres midler til bæredygtighedstiltag. På den måde vil midlerne i Kulturpuljen blive suppleret, og forhåbentlig række ud over den femårige periode. Vi tror på det kan lade sig gøre, fordi Kulturpuljens midler kan fungere som ’gulerod’ for kommende investorer, der vil se deres egen beskedne kulturinvestering blive mangedoblet via Kulturpuljen.

I vores kick-off scenarie foreslår vi en række initiativer, der skabes i samarbejder med kunstnere, kulturiværksættere og lokale aktører.

Mange af initiativerne vil være billige at gennemføre, men have et indhold der skaber markant interesse for at opsøge de nye områder.

Vi foreslår at bruge i størrelsesordenen 9–10 millioner af kulturpuljen i 2011 og 12.

Herefter foreslår vi, at Køge Kyst på baggrund af en evaluering af den første ’kulturindsats’ videre-kvalificerer, hvorledes kunstnere og kulturiværksættere kan indgå i byudviklingen, og ansøger Sta-tens Kunstfond og private nationale og lokale fonde om medfinansiering af de initiativer der involverer kunstnere i udviklingsplanens fase 1.

Denne evaluering skal også danne grundlag for beslut-ninger om hvilke kulturinitiativer der prioriteres med Kulturpuljens resterende 20 millioner i fase 1 frem til 2015/16.

Desuden mener vi også, at en succesfuld kick-off, der demonstrerer hvorledes involvering af kunstnere og kulturiværksættere kan give en høj grad af ’added value’ i byudviklingen kan bane vejen for samarbejder med lokale kommercielle aktører, der har en interesse i Køges udvikling.

Analyse af kultur- og idrætsfaciliteter Der findes relativt få data om Køge Kommunes kultur- og idrætsfaciliteter samt borgernes aktivitetsmønstre indenfor kultur- og idrætslivet i bred forstand. Før der fastlægges en endelig arealudlæggelse af de kommende aktiviteter, anbefaler vi, at der foretages en undersøgelse, kortlægning og analyse af Køge Kommunes faciliteter og borgernes aktivitetsmønstre.

Eksempler på konkrete kulturelementer Eksempler på konkrete initiativer i de nye og eksisterende byrum på den Røde Løber og de omkringliggende arealer fremgår af

byrumsoversigten. Det er vigtigt at understrege, at der her er tale om eksempler – hele idéen er at de enkelte byrums design og indhold planlægges og kvalificeres i samarbejde med kunstnere, kulturiværksættere, lokale aktører og borgere.

Byrumsoversigten omfatter de eksisterende Det Grønne Hus, Torvet, Slippen Svogers Gård, og de nye, Tunnellen, Havnepladsen, Kajkanten, Kulturpladsen, Miljøpladsen, Bådpladsen, Vandsportspladsen, Horisontens Plads, Stationspladsen, Strædet, Åens Plads, Collstrup Plads, trappegader på Collstrupgrunden, Industriparken, den nye Pileskov, vejlommer på Søndre Havn, Strandengs-promenaden, Tapperiet og Stranden.

I konkurrenceprogrammet efterspørges konkret stillingtagen til fremtiden for Kulturhus, Teaterbygningen, Tapperiet, De maritime klubber samt Søndre Strand. Vores forslag er: Kulturhus Vi foreslår at der indrettes Kulturhus i ØA bygningen, inklusiv en biograf på 1.000m2. På skitsen ses hvordan stueetagen kan etableres som ét stort samlet rum, hvor vi foreslår at man kobler de kulturelle tilbud med kommercielle, hvor fx det kulinariske kunne være det samlende tema.

Her kunne indrettes spisehus, med tilbud om madlavningskurser for forskellige målgrupper – fx børn, unge og ældre singler, og forskellige temaarrangementer i samarbejde med lokale aktører, fx Bryggeriet Braunstein, eller i samarbejde med inviterede virksomheder, hvor der fx kan arrangeres særlig sæsonbegivenheder - sommerens bær, efterårets vildt og svampe etc.

Kulturpladsen foran bygningen ud mod havneløbet kan inddrages i aktiviteterne, og her kan evt. arrangeres særlige markeder og udsalg der knytter sig til temaarrangementerne.

På den måde kan kulturhusets institutionelle indhold og de kommercielle aktører i biograf og spisehus gensidigt støtte hinandens aktiviteter og i fællesskab skabe mere liv i Kulturhuset, og udbrede anvendelsen af huset til grupper, som ellers ikke ville bruge kulturhusets faciliteter.

Vi ønsker ikke på forhånd at fastlægge det præcise indhold i Kulturhuset. Det skal gerne ’vokse nedefra’ og udvikles i samarbejde med lokale aktører.

Teaterbygningen Vi bevarer Teaterbygningen, men bringer den tilbage til sin oprindelige skikkelse. På planen ses bygningens fremtidige udstrækning.

Vi foreslår at indrette huset som et særligt Børnekulturhus. Også dette Kulturhus skal ’vokse nede-fra’ og udvikles via lokale samarbejder.

Tapperiet Vi bevarer det velfungerende Tapperiet hvor det er.

De maritime klubber Roklubben, og Kano- og Kajakklubben beholder sin placering, men får en ’opgradering’ med den nye Bådpladsen. Valkyrien flyttes til den nye fremskudte strand øst for den nye Lagune, tæt på Horisontens Plads.

På den nye Vandsportens plads tilbydes 1000 m2 til etablering af nye, supplerende klubfaciliteter tæt knyttet til strand og lagune.

Søndre Strand Vi foreslår en ny strandløsning der indebærer, at der etableres en lagune ved den nuværende strandlinie og en ny strand på den modsatte side af Lagunen.

På denne måde opnår vi adskillige fordele.

De nuværende strandenge kan bevares som de er i dag med de helt særlige kvaliteter de rummer, både som rekreativt område for mennesker og som en særlig og sjælden biotop for dyr og planter.

Både den nye Lagune og den nye strand vil give helt nye muligheder for vandbaserede oplevelser og udfoldelsesmuligheder.

Som vi kender det fra Strandparken i den nordlige del af Køge Bugt og Amager Strand giver den lavvandede Lagune nye muligheder for mange forskellige vandsportsgrene og de to strandtyper der opstår, vil supplere hinanden og tilbyde forskellige oplevelser og udfoldelsesmuligheder.

Det nye strandanlæg vil manifestere Køge som en helt unik by, med den historiske bykerne så tæt på et virkelig attraktivt rekreativt område. Anlægget vil også supplere Køges identitet positivt, som en rekreativ pendant og modvægt til de store industrielle havneanlæg.

10

shopping i Tokyo, Akihisa Hirata

hovedg

ade

ankerbutikker

detailhandel, princip for butiksfordeling og cirkulation

Køge skal være en unik destination for detailhandel, underholdning og oplevelser i et krydsfelt af historisk og moderne, småt og stort, lokalt og internationalt.

De største af de nye butikker skal placeres således, at de fungerer som ankerbutikker for bymidten og dermed sikrer et naturligt kundeflow rundt i hele bymidten.

Der er et stort uudnyttet handelspotentiale i Køge. Der er således en oplagt mulighed for at styrke bymidten som destination for handel og oplevelser i ét af de smukkest bevarede bymiljøer i Danmark.

De mindre nye butikker og caféer m.v. skal binde bymidtens udbud sammen, således at den besøgende opfatter bymidten som et ubrudt forløb af varierende og spændende oplevelser.

Af Køge bymidtes 168 butikker er knap 25 % dagligvarebutikker, 37 % er beklædningsbutikker, 11 % sælger boligudstyr, mens 28 % sælger øvrige udvalgsvarer.

For at sikre sammenhæng i udbuddet af butikker og anden kundeorienteret service vil det være nødvendigt at udvikle hele Stationsområdet på samme tid.

Den kommercielle succes skabes bedst ved at sikre det rigtige mix af butikker, caféer, restauranter og andre kundeorienterede servicefunktioner under ledelse af én operatør.

ankerbutikker

pladser butiksfacader / mod stræde + pladser primære bevægelser eventuelle butikker i eksisterende

detailhandel princip for butiksfordeling og cirkulation

D E T A I L H A N D E L

Butikkerne er med nogle få undtagelser karakteriseret ved at være forholdsvis små i forhold til deres branche ligesom andelen af butikker, der enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde er relativt lav i en by af Køges størrelse.

Med de senere års udbygning af detailhandelen i Greve, Roskilde, Ringsted og Næstved samt udbygningen i Københavnsområdet i øvrigt er konkurrencen om kunderne blevet skærpet mærkbart.

Det er derfor ikke blot en god idé – men en nødvendighed – at iværksætte en styrkelse af detailhandelen i Køge bymidte hurtigst muligt.

Det samlede forbrug af detailhandelsvarer vil i 2020 udgøre knap 6,8 mia. kr. i Køges naturlige handelsopland. Der er på denne baggrund megen sund fornuft i at tilføre bymidten ca. 21.000 m2 nye butikker og således øge detailhandelsarealet med omkring 50 %.

Det er meget væsentligt, at de ny butikker supplerer Køge bymidtes nuværende udbud og dermed er med til at fastholde de kunder, der i dag søger mod andre indkøbssteder og samtidig tiltrække andre, der i dag har fravalgt Køge bymidte som indkøbssted.

Det er oplagt at tiltrække nogle af de landsdækkende butikskæder, der indtil nu ikke har kunnet finde en lokalisering i Køge bymidte, bl.a. som en følge af de arealmæssige begrænsninger, som bymidten har haft.

Det er meget vigtigt – ikke mindst for bymidtens nuværende butikker – at de nye butikker lokaliseres i umiddelbar sammenhæng med de nuværende butikker, således at bymidtens detailhandel, caféerne og restauranterne og de øvrige tilbud opfattes som et hele.

11 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

Denne operatør kan naturligvis være et selskab, der er opbygget af en række interessenter, men det vil være en fordel, hvis hele området udbydes samlet.

Mulighederne for at opnå den største synergi mellem de nuværende og de kommende butikker og øvrige servicefunktioner i bymidten vil være størst, hvis alle (både de nuværende og de kommende) bliver medlemmer af en cityforening eller del af en handelsstandsforening, hvor alle betaler til en fælles markedsføring, der kan være med til at profilere Køge som en unik handelsby i et enestående miljø.

Erfaringerne og tankegangen fra driften af shoppingcentre kan overføres til en by, selvom der ikke etableres et egentligt shoppingcenter. se i øvrigt bilag.

kollektiv trafik

bustrafik / busterminal

overordnet princip for biltrafik

Oversigt over Køge busterminal

Kollektiv trafik omkring Køge 600 m zone om togstationer 350 m zone om busstop

IC Re

Shuttlebus 6 afg. pr. tim

Shuttlebus 6 afg. pr. tim

Overordnet princip for biltrafik

Bus #121

Bus #121

Væsentlige punkter omkring køge

Gennemfartsvej

Afstigning Jernbanen Shuttlebus (højfrekvent Bus #121 Bus #252 Bus #K2 Bus #208,#209, #253, #255

EUC

Hovedgader

Bus #K2

Lokalgader

3 afg. pr. tim

Shared space

lyngvej stadion

køge handelskole

køge sygehus regions hovedsygehus

Jernbanan

køge svømmeland

Bus #121 Bus #252

ølby station

4 afg. pr. tim

Jernbanen køge stadion

Bus #252

Bus #208, #209, #253, #255 4 afg. pr. tim

Bus #K2 #121 #252 #208, #209, #253, #255 11 afg. pr. tim

Shuttlebus

køge station

Bus #252

torvet

køge gymnasium

50% expantion til 2030 kursuscenter

Shuttlebus højfrekvent

Bus #208,#209, #253, #255

Bus #K2

Bus #208,#209, #253, #255

spærret

I N F R A S T R U K T U R

Bus #K2

12

cykelrute og cykelparkering

princip for ’genveje’ gennem p-kælder

princip for bilfri zone

Princip for flow og genveje gennem parkeringskældre

Irma

Eksisterende parkering

Ivar Huitfeldsvej

P

Princip for biltrafik og parkering om bymidten

Fremtidig parkering i kælder Værftsvej

Hovedadgangsveje CP

parkeringsdiagram

Forbindelse under baneterrænet gennem P-kælder

P

Fremtidig parkering i kælder Nyropstræde

Søgevej Laugshusgade

parkering i kælder

Irma

Eksisterende parkering

Ivar Huitfeldsvej

P

Værftsvej

parkering på terræn

Tilknytningsveje Kørsel for vareindlevering og erindekørsel

St. Gertrudsstræde

Laugshusgade

Collstrupgrunden

P St. Gertrudsstræde

Bilfri zone

P

CP

Vestergade

Vestergade

CP

adgang til p-kælder

P Collstrupgrunden

P

parkering i halvt nedgravet kælder

forbindelse via tunnel Blegdammen Regionalt cykelnet

CP

CP

P

Fændediget

Lokale cykelstier

Blegdammen Søndre molevej

Cykelparkering

Fændediget

Shared space

parkering på terræn

PRINCIP FOR PARKERING

Trafikstruktur og parkering I bilaget der omhandler infrastruktur redegøres nærmere for forudsætningerne for strategien i projektet.

I al sin enkelhed foreslår vi en fredeliggørelse af bykernen. Torvet er i dag en rodebutik med biler parkeret op ad cafébordene og for mange biler der leder efter parkeringsplads.

Vi støtter at der muligt at færdes i bymidten i bil, blot skal det besværliggøres og parkeringen skal placeres i en periferisk ring om byen – med gangafstand til centrum.

Den foreslåede tunnel forbinder til de nye bydele for cykler og fodgængere – men ikke for biler.

Vi foreslår at nedtone betydningen af en ’hurtig’ bilforbindelse fra Sdr. havn til bymidten af miljøhensyn og fordi gang- og cykelafstanden til torvet er max. 1200 m. Der etableres p-anlæg i kældre under hele det nye stationsområde og der er to steder mulighed for at angribe disse via nedkørsler placeret øst for banen – i den sydlige del fra Toldbodvej og i den nordlige fra p-pladsen på Collstropgrunden gennem den gamle fodgængertunnel der ombygges og genanvendes.

kældre er integreret i byggefelter og typologier, og betjener først og fremmest boligerne. Dækningen af erhvervsbehovet og behovet til kulturfaciliteter dækkes primært af stationsområdet og Collstrop.

Der er acceptabel gangafstand fra begge områder. En del gadeparkering spredt udover hele bydelen, muliggør gæsteparkering, afsætning og handicapparkering.

Vi foreslå et enkelt P-hus etableret i en eksisterende bygning, ombygget og transformeret til et trappesseret anlæg med haver på taget.

Rene trafikgader med cykelsti og fortov forefindes kun langs banen.

De øst-vestgående gadeforløb på Sdr. havn klassificeres som lokalgader med fortov. Øvrige vejarealer er shared space arealer hvor trafikken afvikles på cykel- og fodgængerpræmisser.

Ikke optimalt for bilfolket – men muligt og ikke mindst miljøvenligt.

Vi tror der ligger et potentiale for de nye beboere på Sdr. havn i at tage cyklen – selvom der skal handles stort.

Måske skulle man overveje en ny type indkøbsvogne med store gummihjul og mange standpladser, det vil give liv i gaderne og gøre det nemmere at transportere varerne hjem.

Man kan færdes i bil langs begge sider af banen i reelle vejforløb.

Parkeringsstrategien er tilsvarende enkel. Parkering i kælder under hele det nyudviklede stationsområde muliggør en overdækning og dermed et potentiale for de manglende pladser i bymidten. Den er rationel og maximerer udnyttelsen. På Collstropgrunden parkeres under den nye bygningsstruktur direkte på eksisterende terræn, også her med overkapacitet, jf. parkeringsskemaet.

stationsvejen, sydlige ende

På Sdr. havn er omfanget af p-pladser reduceret i forhold til den norm vi opstiller for området. De anviste pladser i halvt nedgravede

13 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

strædet, stationsområdet

vejlomme, søndre havn

lokalgade, søndre havn

stationsvejen ved busterminal

collstrop

søndre havn

B Y U D V I K L I N G

stationsomrĂĽdet

collage af luftfoto og model

14

bygningsstrukturen

køge fra vandet

stationspladsen

KONTEKST

Byudvikling – omdannelse og bybygning indledning Vores forslag respekterer grundlæggende det vi kalder Køgeskalaen. Den tætte, lave og rumligt intense by hvor alene bevægelsen i mellemrummene er en fornøjelse – også selvom det arkitektoniske niveau ikke overalt er i klasse A. Vi introducerer tre forskellige typologier til de tre områder der alle tager deres afsæt i et beskedent ønske om at leve op til niveauet, og samtidig tilfører byen nye byrumselementer og forhåbentlig nye arkitektoniske kvaliteter.

Det er vores målsætning at alle delområder baserer sig på en robust og langtidsholdbar strategi der er i stand til at optage de næste 20 år uden at miste styrken og genkendeligheden i grundidéen.

Lever planen op til dette bør det være en enkel sag for Køge kyst at fastholde fokus på kvalitet og kreativitet i hele forløbet.

De tre delområder danner tilsammen en ny samlet bystruktur og udgør sammen med det eksisterende Køge en funktionel helhed. Vi har i forslaget ønsket at pirre til den håndfaste udmelding om funktionsfordeling og peget på at alle udviklingsområder nødvendigvis må indeholde et minimum af funktionsblanding. De tre områder har hvert sit særkende funktionelt – detailhandel i stationsområdet – erhverv / campus på Collstrupgrunden – boliger på Søndre havn. Vi foreslår boliger på Collstrup og i stationsområdet og vi foreslår en mindre andel detailhandel på Søndre havn, men i et mix hvor alle områder bevarer deres særlige identitet funktionelt. Alle områder indeholder rum for det midlertidige i varieret omfang og der opstår i den endelige plan en blanding af funktioner og midlertidige aktiviteter der er funderet på et ønske om både variation og mangfoldighed i byrummene, og en klar identitetsopfattelse i forhold til de tre udviklingsområder.

Forbindelsen Det er oplagt at få klarlagt forbindelsen mellem de tre områder. Vi peger på en tunnel – selvom den er forholdsvis bekostelig. Grunden er enkel – visuelt er der en meget stærk og flot forbindelse mellem by og havn i dag. Det er usædvanligt smukt i dag, at stå i skumringen i Svogers gård og se skibene ligge til kaj i forgrunden og i baggrunden ane den horisontale linie der tegnes af havet og horisonten.

Med en tunnel fastholdes dette view og der tilføres et byrumspoten-

tiale med store muligheder og for os at se store rumlige kvaliteter.

En tunnel skal være bred og den skal være lang hvis den skal være rar. Vi har lavet den så lang at kørestole følges med alle andre og så bred så ingen behøver føle sig utrygge.

I tunnelen kan man løbende følge udviklingen i bæredygtighedsregnskabet på interaktive fladskærme – så en dag i regnvejr vil det være det oplagte mødested når der skal dates.

Når man kommer op på den nye havneplads er der fuldt udsyn til de nye bydele – Sdr. havn udfolder sig med stor forskellighed i silhuetten og Collstrop anes bag slipperne i Køge’s ’Nyhavn’.

For os er det en trossag – en bro vil sætte en stopklods i den visuelle forbindelse uanset øvrige potentielle kvaliteter – og vi tror med de gode eksempler fra f.eks Malmö i baglommen, at en tunnel må være svaret i Køge – en masse grønt langs kanterne og serielle forløb af siddetrapper er blot ekstra gevinster.

Koste hvad det koster – vi tror det er den altafgørende beslutning for Køge kyst og Køge kommune at sammenhængen, både visuelt og funktionelt, kan bringe byen til havnen og havnen til byen.

Den røde løber Den røde løber er tilsvarende svaret på det samlende element der kæder et væld af nye kulturelle og kommercielle tilbud sammen og på samme tid koncentrerer den offentlige infrastruktur.

Som den fremstår i forslaget er den hovedpulsåren i en flydende serie af offentlige byrum og pladser.

Undervejs introduceres en række nye byrum, Tunnelen der udmunder i Havnepladsen med de mange restauranter. Herfra ledes man videre til Kajkanten på Sdr. havn. På turen langs havnekajen møder man Kulturpladsen og Miløpladsen og fortsætter man videre ud mod vandet passerer man Bådpladsen og den lille havn for at nå til Vandsportens plads. Længst ude slutter man på Horisontens plads hvor der er frit udsyn og Valkyrien holder til.

Det er pladser med forskellige størrelser og identiteter og med vekslende funktionelt indhold.

Nogle ’fine’ og rolige, andre rå og aktive.

I den anden ende af den røde løber ligger byens fine gamle torv og Det grønne hus.

Den røde løber er byens flydende samlingssted – et nyt flowrum i Køge.

I kick-off scenariet peger vi på betydningen af at få iscenesat forløbet med infostandere, røde streger og anden aptering skabt af de første indsatser.

15 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

Byrumsstrategi Frem for at reproducere de eksisterende byformationer, søger vi at udvikle nye urbane strategier for alle tre områder. De tager udgangspunkt i de lokale forskelle og sammenbinder dem i nye fleksible netværk. En bystruktur der gerne vil fremme kreativiteten, fællesskabet og mødet.

Vi introducerer med helhedsplanen en udviklingsstrategi, der tilstræber rum for en række forskellige fællesskaber, der kan styrke det lokale tilhørsforhold på flere niveauer.

For at strategien kan fremstå robust i sin grundsubstans, har vi valgt at fokusere på det offentlige rum som det afgørende element.

Tesen er, at et klart overskueligt hovedgreb - en vision for det offentlige rum som identitetsskabende element - kan binde byens øvrige elementer sammen og dermed give plads til en fleksibel etapevis udbygning.

Gennem den overordnede strukturering af retninger og forløb på de offentlige rum, gader, stræder og passager tilstræbes således både en visuel og funktionel sammenhæng mellem nyt og gammelt.

En serie af større og mindre pladser integreres i de enkelte byudviklingsområder og er lokale og intime i deres karakter. De større mere offentlige pladser er beskrevet i byrumsdiagrammet.

Vores helhedsplan udstikker en række rammer for de offentlige rum. Rammerne skal ikke forstås som en facitliste, men snarere som et redskab under konstant udvikling. De skal sikre udviklingen af bydelen som et hele og samtidig udvide handlerummet for de arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter, interessegrupper, beboere etc., der sammen skal skabe den nye bydel.

Stationsområdet Hovedstrukturen i den nye bydel følger ret konsekvent den gamle by’s mønstre. De krogede stræder forlænges og der etableres et parallel stræde til hovedgaden, der sikrer et flow i bevægelsesmønsteret og er med til at integrere den nye detailhandel. Samtidig styrkes de eksisterende butikker fordi der skabes en egentlig rundtur i bydelen. Princippet følger hele strækningen og i den nordlige ende opnås et nyt og mere naturligt flow der forbinder til stationstorvet, kirken og ikke mindst Køs der har ligget lidt i ’udkanten’ af byen.

Strædet er formet og bevidst bevæget og vil give rumlige oplevelser der svarer til dem man kender fra den eksisterende by – små kroge,

nicher, porte, et træ på en skyggefuld plads og masser af handel en gågade med mulighed for ærindekørsel.

Her skabes den første grundsten i den visuelle sammenhæng mellem gammelt og nyt – og via smøgerne skabes visuel forbindelse til de nye områder øst for banen.

I det nord-sydgående stræde implementeres en vandrende der leder regnvand til åen og synliggør tiltaget i overgangen til den gamle bydel.

Byggefelterne i den nye del udfyldes principielt i hele stueplanen – med detailhandel. Forskellige feltstørrelser muliggør forskellige opdelinger i butiksstørrelser fra garnbutikken over H&M til en potentiel Føtex.

Søjlebjælkekonstruktioner vil kunne sikre stor fleksibilitet på sigt og muliggøre at butikkerne kan åbne sig mod de relevante strøg.

Under butiksniveauet er placeret en P-kælder i en etage og vi forestiller en rationel modulering af hele byggefelter, der tager afsæt i5+7.

Oven på detailhandelsetagen placeres, vinkelret på strædet og hovedgaden, en serie 12.5m brede stænger der kan indeholde boliger - og eller liberalt erhverv. Strukturelt følger de en øst -vestgående retning der åbner byen mod havnen og sikrer stor transparens mod vandet og de nye byområder øst for banen.

Orienteringen er optimal for placering af solceller på de sydvendte og derfor skråtstillede tage.

Boligerne og de liberale erhverv gives adgang fra stræderne via udvendige trapper der fører op til et adgangsniveau placeret på taget af detailhandelen. Taget udgør samtidig det halvprivate fællesopholdsareal for boligerne og fremstår som en beplantet og frodig, grøn haveflade. En tilstrækkelig afsætning til konstruktionshøjde skal sikre at dette er muligt.

Der integreres elevatorer der giver direkte adgang til dækket fra Pkælder – blot ønsker vi at befolke byrummene mest muligt og skabe en direkte kontakt mellem gade og hævet gård. Mellemrummene skal fremstå åbne og meget grønne i karakteren. Mod banen er der mulighed for at etablere nødvendigt støjværn.

Vi vil gerne pege på det generelt anvendelige som et vigtigt element i en ny opfattelse af konstruktiv bæredygtighed og peger på nødvendigheden af at stille krav til det konstruktive så dette muliggøres.

Ikke anderledes end hvad den eksisterende by formår.

i byu

pr i

æft

3

marked

restaurant

detailhandel

2

del

han

etail

nd inge

n inge

l

k kaja o og ien r y valk

nde

ilha

deta

klub

kan

røg

urst

kult

1

ØDE LØBER

den

ena

prom

detailhandel

isbod

røg

urst

kult

Havet, stranden og havnemiljø

lab lab

lab

café

strandbar

VANDSPORTEN

loppemarked

PROMENADEPLADSEN

kultur og havnerelateret handel

KULTURPLADSEN

KAJKANTEN

HAVNEPLADSEN

detailhandel

KOBLINGEN

SLIPPERNE

TORVET

ÅENS RUM

Bymiljø med historie og høj kvalitet

Collstropgrunden Forslaget peger på en særlig og stedsrelateret struktur på Collstropgrunden. Grunden er forurenet udover det sædvanlige og vi peger på at fastholde ’låget’ i form af de asfalterede p-arealer. Et hævet dæk udgør en ny byggegrund i ’første’ sals højde. Plateauet forbindes via en central torvedannelse til stationsbyen med en ny hævet pladsdannelse over banen, en ny cykel-og fodgængerforbindelse til stationen og den gamle by. Selve konstruktionen udføres som en transformation af den eks. Stationsbygning – vi forestiller os at anvende de eksisterende stålkonstruktioner.

I syd skabes forbindelse til Sdr. havn og den røde løber via et net af interne trappestræder der ender i en serie markante trappeforløb der fører direkte ned til havnen via fem eksisterende passager i den fine gamle lave bebyggelse der ligger ud til havnen.

Placeringen af det primære gadenet vinkelret på den røde løbers forløb sikrer de lange kig og den visuelle kontakt til havnen og de ny områder på Sdr. havn.

Strukturen er ortogonal for at sikre høj grad af rationalitet i forhold til den underliggende p-plads, men opblødes via en række knækkede forløb til en rumligt varieret struktur der muliggør en stor variation i størrelsen af byggefelterne.

Løsningen muliggør samtidig en senere oprensning af arealet.

Der tegnes et mønster der retter sig både mod den eksisterende by og mod de sydlige bydele i Sdr. havn. I den forbindelse peger vi på en mulig struktur i områderne syd for Collstropgrunden og etablering af en mellemzone i form af en ’Industripark’ anlagt på de gamle sporarealer.

er / rant stau

er

cafè

re

l nde ilha el deta and ailh eret t r t e n d t ce e l r e r kon t nde cen ilha kon deta dre eret r t min n ce kon dst min

modelfoto af samlet plan

Vi ser Collstropgrunden anvendt optimalt som campus for uddannelsesinstitutioner – et oplagt alternativ til den valgte placering uden for byen – placeringen er helt central og den afledede effekt af studerende ungdom vil være berigende for byens udvikling, ikke mindst på kultursiden.

Vi er klar over at der er truffet en anden beslutning, men vil alligevel pege på denne nærliggende mulighed. Alternativt kan typologien anvendes til mere traditionelt kontorerhverv, måske afledt af behov skabt af det nye supersygehus, eller bare almindeligt domicilbyggeri.

Vi har udviklet en type med stort volumen og lidt overflade, med stort potentiale for energioptimering. Solceller er i stor udstrækning integreret både på tag og facader.

Som et funktionelt tilskud til området peger vi på mulighed for at

16

integrere boliger på tagfladen, som en slags aptering på grundstrukturen – det kan være kollegieboliger eller gæsteboliger til forskere eller de kan fungere som mødelokaler med udsigt og adgang til de grønne tage.

De er trukket tilbage fra de potentielle støjkilder og kunne få stor herlighedsværdi og som boliger være et potentielt tilskud til livet på Collstrup i alle døgnets timer.

Byrummene er varierede stræder der samles i den store centrale plads, en plads der samtidig peger mod øst og mod en langsigtet indtagelse af de store industriarealer.

I stæderne indgår lange ståltrapper der fører boligerne på taget direkte til ’gadeniveau’ og samtidig fungerer som flugtveje. Store posetræer understreger det hævede dæk der samtidig potentielt giver mulighed for at anderledes rumlige oplevelser – man kigger delvis ned på pileskoven og havnen og får de særlige kig. Vandrender sørger for synlig opsamling som i de øvrige kvarterer.

Søndre havn Kvaliteterne i Sdr. havn er indlysende. De store voluminer og skalaspring og de mange industrielle spor må være drivkraften.

Funktionelt er hovedvægten lagt på boliger og kultur, men vi introducerer også en del erhverv og en smule detailhandel der er havnerelateret. Herudover er der selvfølgelig kiosker og caféer m.m – funktioner der skal til for at skabe en ’hel’ bydel.

Strategien er en struktur der grundlæggende er en traditionel karrédannelse – de offentlige rum er tydelige og der skabes rum til det halvprivate. I forlængelse af strategien for stationsområdet og Collstropgrunden introducerer vi et gadenet der rumligt er bevæget og nuanceret, med forskellige bredder og få gennemgående stræk.

De øst-vestgående gader er placeret i de eksisterende vejtracéer og udgør den trafikale forsyning til området. De nord-sydgående vejlommer er interne vejrum, krogede og bevægede og med store rumlige forskelligheder. Disse vejlommer er områdets nye offentlige rum og er tænkt grønt og som shared space areal på tværs af karrédannelserne. De mimer strukturen fra den eksisterende by og ønsker i en ny kontekst at genskabe de rumlige kvaliteter der er så indlysende. Der opnås en variation i oplevelsen og et optimalt mikroklima i udeopholdsarealerne.

Alle karréer er struktureret med et åbent hjørne der skaber et lokalt byrum og åbner den traditionelle karré. En port i modstående hjørne muliggør passage og genfortæller bevægelsesmønstret fra stræderne i den historiske by.

De bevarede bygninger og belægninger på små pladser koblet med de historiske spor, ligger spredt i kvarteret og er med til at sætte stemningen.

Parkering er disponeret delvist nedgravet delvist under de enkelte gårde, som gadeparkering og i et enkelt P-hus indrettet i en eksisterende bygning der transformeres.

I vejlommerne er der synlige vandrender der opsamler regnvand og transporterer det til de sydlige strandengsarealer. Små pladser med opsamlingsbassiner fortæller om årstidernes skiften og er en del af byrumsoplevelsen. I vejlommerne er der mulighed for udeophold i det offentlige rum.

Den rumlige strategi erkender kvaliteten i det ’tilfældige’ og søger kontekstuelt at lægge sig ind i en Køge kontekst der ingen steder afspejler den klassisk ortogonale byplan.

Vejlommerne skifter karakter gennem forløbet med varierende vegetation der formidler forløber fra havnen i nord til strandengen i syd. Alle byggefelter har en relation til vejlommerne der bliver det primære adgangsgivende offentlige byrum.

Planen på Sdr. havn er homogen og slutter mod herlighedsværdierne på stranden strukturelt på samme måde som den starter. En strandpromenade laver overgang og skaber en særlig stemning i de yderste blokke.

Det er strategien at der skabes attraktive rammer i hele planen – og at den afspejler en stor variation og samtidig en klarhed i strukturen der giver Sdr. havn til en samlet identitet.

alle med en træbeplantning der er stemningssættende som i Berlin.

Nedkørsel til de halvt nedgravede p-kældre sker vinkelret på bygningskroppen gennem porte i udvalgte huse.

Som en pointe fremhæves nødvendigheden af den blandede by – det kræver mod at insistere på denne strategi – vi har selv medvirket i et projekt i Teglværkshavnen hvor en almennyttig og en privat bygherre er gået sammen og har lavet en bebyggelse hvor kvaliteten er homogen og man bor blandet. Det kan lade sig gøre!

Etapedelingerne muliggør salg af større klumper i hver etape og det kræver blot en kvalificeret styring at fastholde konceptet over flere byggefelter.

Sdr. havn kan blive det største blandede byområde en spytklat fra Øresund, der er set i nyere byudviklingshistorie.

På Sdr. havn har vi bevaret stort set alle bevaringsværdige bygninger - nogle som de forefindes, andre transformeret og omdannet. Det er en oplagt mulighed for at udvikle et blandet kvarter hvor de historiske spor får en særlig betydning. Det samme gælder belægninger hvor vi gerne vil bevare så meget som muligt. Der er afsat et relativt beskedent beløb til opgradering af kajpromenaden og de mindre pladser, der er lokaliseret omkring de eksisterende og bevarede bygninger for at fastholde denne ambition. Der er mange spor og fine stoflige kvaliteter i disse belægninger.

De enkelt karréer opbygges over et antal forskellige typologier af varierende højde og drøjde. Det ligger os på sinde at det er de enkelte programmer der skaber variationen. Gennemsnitshøjden er 4.2 etage men husene varierer fra 3 til 6 etager. Det betyder en meget varieret skyline og store potentialer for at skabe særlige kvaliteter inde i strukturen. Man kan bo ’bagerst’ på femte og have udsigt til Sverige.

Det muliggør også en blanding af ejerformer og typer – forskellige adgangssystemer fra opgange til brede opholdsaltangange over rækkehuse blandet i samme karré. Her ligger efter vores opfattelse nøglen til den mangfoldighed og variation der er så efterspurgt i moderne bybygning. Og ikke mindst nøglen til lokalplanteksten.

De forskellige højder muliggør differentieret placering i forhold til lys og solindfald og muliggør en energioptimal placering af de enkelte typologier – trods de varierede orienteringer. Solceller placeres synligt på de flade tage og giver bydelen sin egen profil.

Kulturhuset og teaterbygningen Vi peger meget nærliggende på at anvende ØA bygningen til kulturhus. Det er vores ambition at ’rense’ bygningen ved at fjerne de lavere liggende bygninger 4 og 5, delvist bygning 2 og halvtaget.

Herved muliggøres en række pladsdannelser i direkte forbindelse med bygningen og samtidig tydeliggøres anlæggets skala og arkitektoniske ’storhed’.

En lavere, ny bygning indrammer og præciserer Kulturpladsen og skaber et scenerum for projektering på den store lukkede facade på silobygningen.

Vi har lavet et skitsemæssigt oplæg til anvendelsen der godtgør at bygningen kan indeholde en biograf med to sale og samtidig generere en række interessante rumligheder og flexible dæk.

En lysende glaselevator fører op til den eks. kranbro der ombygges til en svævende adgangsvej til biografen.

Bygningsanlægget perforeres i stuetagen med respekt for de eks. konstruktioner.

Planen anviser forskellige typer vejrum med forskellige karakterer –

Teaterbygningen foreslår vi delvist nedrevet til den oprindelige form.

Det muliggør en stor pladsdannelse i forbindelse med tunnelens afsæt og bygningen fremstår efter vores opfattelse som en smukt proportioneret byhus indrammet i en helt ny rumlig kontekst.

Vi foreslår huset anvendt til børnekulturhus. Det vil muliggøre et byrum der summer af en særlig slags liv på mange tider af døgnet og i weekender.

Miljøcenter og sundhedshus Et besøg i det grønne hus har overbevist os om potentialerne i organisationen. Man har et tæt samarbejde med kommunen og de lokale aktører, kombineret med et klart regionalt sigte.

Dette forhold muliggør som vi ser det en opgradering af lokaliseringen i Køge der på sigt kan opnå særstatus på kompetenceområdet.

Vi foreslår derfor at der afsættes midler over byggeretssalget til etablering af et nyt, inspirerende og eksperimenterende center for miljø placeret på den røde løber vis a vis kulturhuset. Den store smukke cisterne indgår i centret dels som historisk spor, dels som eksperimentarium. Det er målet at placeringen kan trække mange besøgende og supplere de allerede tilstedeværende aktiviteter i det eksisterende hus. På sigt selvfinancierende og omdrejningspunkt for miljørådgivning i regionen.

Sundhedshuset ser vi indrettet i en mindre bygning i forbindelse med en lille plads hvor der i dag er et eksisterende fiskeudsalg der bevares. Det nye supersygehus kunne få en minifilial hvor man koncentrerer en oplysningsindsats omkring sundhed.

Industriparken kan være det nære udendørs areal for fysiske eksperimenter.

Stranden og øen Vi foreslå at man genovervejer strandudvidelsesprojektet. Der er muligheder for at skabe helt nye værdier omkring stranden hvis man forestiller sig en undersøgelse af potentialerne for en lagunestrand. Eksemplerne fra Amager strandpark og Køge bugt taler deres eget sprog. Nye muligheder og store kvaliteter er forbundet med denne model. Der kan udfoldes helt nye vandsportsaktiviteter og den eksisterende strandeng kan bevares og endog styrkes.

Overskæringen af molen ud til Valkyrien vil muliggøre en gennemstrømning og ’forære’ byen en ny bro – broer fortryder man aldrig – der kunne blive et særligt punkt på den røde løber.

Den nye ’Ø’ får sin egen identitet med Vandsportspladsen og nye klubfaciliteter, og Horisontens plads vil blive udflugtsmål og stedet hvor man falder ned efter en lang dag i byen. Måske kan man se Valkyriens hårde kerne på slap line en vinterdag!

snit gn. tunnel

17 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

stue

1. sal

2. sal strædet

eksisterende rådhus

erhverv

slippe

solceller på tag taghave slippe

boliger

lab solceller på tag

eksisterende teaterbygning

solceller på tag butik i stueetager

børnekulturhus vandrende

nyt træ skilt butik i stueetager

eksisterende træer

springvand overløbsbassin

adgang fra p-kælder

trappe

rampe til tunnel

butik i stueetager trappe

erhverv

solceller på tag

arealfordeling, stationsområdet

trappe elevator

tagterrasse

grønt tag netto

slippe

eksisterende bebyggelse strædet

udsnit 1:200

eksisterende boliger

boliger solceller på tag elevator trappe støjskærm fælles hævet have vandrende slippe

snit 1:500

planudsnit 1:500_stationsområdet

planudsnit 1:1000, stationsområdet

stationsområdet lille skala, slipper og små gårdrum 01

Stationsområdet Hovedstrukturen i den nye bydel følger ret konsekvent den gamle by’s mønstre. De krogede stræder forlænges og der etableres et parallel stræde til hovedgaden, der sikrer et flow i bevægelsesmønsteret og er med til at integrere den nye detailhandel. Samtidig styrkes de eksisterende butikker fordi der skabes en egentlig rundtur i bydelen. Princippet følger hele strækningen og i den nordlige ende opnås et nyt og mere naturligt flow der forbinder til stationstorvet, kirken og ikke mindst Køs der har ligget lidt i ’udkanten’ af byen. stræde i stationsområde

S T A T I O N S O M R Å D E T 18

snit, boliger/liberalt erhverv, stationsområdet

eksisterende by

solceller på tag

støjzone

hævet taghave erhverv

slippe

butik

lager

set fra syd

butik

parkering

planudsnit stationsområde 1:200 _boliger/liberalt erhverv

vær arbejdspladser

vær vær

t/b

vær servicezone

vær vær

t/b

ophold

adgangszone støjzone

kontorer

overdækket solceller

vinterhave db. højt

vær

depot

ophold

vinterhave db. højt

depot

trappe

overdækket trappe solceller

taghave

ophold

taghave

ophold

karnap vandrende

erhverv_etage 1

snit 1:200

rækkehus_etage 1

rækkehus_etage 1

støjfacade arbejdspladser

vær

servicezone køkken

arb. plads

vær hjemmearbejde

trappe

køkken vinterhave støjzone

adgangszone støjzone

terrasse

vinterhave

vinterhave støjzone

køkken/ alrum

terrasse adgang

terrasse

tagterrasse

adgang

elevator

trappe

køkken/ alrum

adgang

erhverv_etage 0

t/b

hjemmearbejde

terrasse

elevator

elevator

vær t/b

trappe

trappe

vær

t/b

køkken/alrum servicezone

strædet

vær

t/b

cellekontorer

rækkehus_etage 0

taghave

butikker i stueetage

slippe

boligerne varierer fra 60 - 120 m2

planudsnit etageplan 1:200 _boliger/liberalt erhverv

19 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

adgang

rækkehus_etage 0

planudsnit boliger/liberalt erhverv, stationsområdet

solceller

bro til stationsområdet

undervisning/erhverv café

undervisning/erhverv

hul til parkering

vandrende

hul til parkering

adgang fra parkering

vandopsamling redningsvej/brandkørsel

møderum fælleshus lysgård adgang fra parkering

atrium

studieboliger

undervisning/erhverv

plads

grønt tag atrium

vandrende solceller

arealfordeling, collstropgrunden

studieboliger

udsnit 1:200

trappe til studieboliger

atrium

undervisning/erhverv

adgang fra parkering

have

studieceller

solceller

trappe til studieceller

trappe studieceller

studieboliger

grønt tag

grønt tag solceller på tag trappe til studieboliger

undervisning /erhverv værksteder

lysgård

have vandrende

park

solceller

trappe til studieboliger

solceller

adgang fra parkering

studieboliger atrium

værksteder eksisterende jernbanespor

solceller

terrasse

grøn planudsnit 1:500_collstrop

snit 1:500

planudsnit, 1:1000, collstropgrunden

atr

collstrop forurenet jord, støj, afskåret fra byen af jernbane og veje 02

Collstropgrunden Forslaget peger på en særlig og stedsrelateret struktur på Collstropgrunden. Grunden er forurenet udover det sædvanlige og vi peger på at fastholde ’låget’ i form af de asfalterede p-arealer. Et hævet dæk udgør en ny byggegrund i ’første’ sals højde. Plateauet forbindes via en central torvedannelse til stationsbyen med en ny hævet pladsdannelse over banen, en ny cykel-og fodgængerforbindelse til stationen og den gamle by. Selve konstruktionen udføres som en transformation af den eks. Stationsbygning – vi forestiller os at anvende de eksisterende stålkonstruktioner.

collstrop grunden modelfoto

C O L L S T R O P G R U N D E N 20

fælleshus/mødelokale alrum toilet

køk

elevatro adgangsdæk

grønt tag

snit 1:200

spis indg.

køkken

bad toilet

ophold

terrasse

alkove

studiebolig

trappe

fælleshus/mødelokale alrum toilet

solceller køk

elevatro læseplads adgangsdæk

grønt tag

spis indg.

køkken

bad toilet

ophold

toilet

studiecelle

lysgård

collstroppladsen

terrasse

alkove

køk

industriparken, kig mod collstropgrunden erhverv/undervisning

studiebolig

trappe

studieboliger/-celler er 32 m2 solceller

planudsnit 1:200 _studieboliger

læseplads toilet

køk

studiecelle

studieboliger lysgård erhverv/undervisning

fælleshus fælles terrasse

grønt tag

studieboliger/-celler er 32 m2 planudsnit 1:200 _studieboliger atrium atrium aula

studieboliger

trappe

parkering

fælleshus

snit 1:200_collstrop undervisning/erhverv/studieboliger

fælles terrasse

nt tag

parkering

udsnit 1:200 studieboliger

rium

undervisning/ erhverv

adgang fra parkering

aula

studieceller

atrium

trappe

møderum undervisning/ erhverv

parkering

trappe parkering

trappe

undervisning/ erhverv park

parkering snit 1:200_collstrop undervisning/erhverv/studieboliger

snit 1:500_collstrop

21 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

havnebassin

kulturflåden

`spring i` den røde løber lysstriber mellem eksisterende skinner

lysstriber mellem eksisterende skinner søndre kajgade erhverv solceller på tag

søndre havn eksist. og nye bygninger

søndre havn arealfordeling og funktioner

kontor

shared space

kulturpladsen

vandrende tagterrasse

virtuelle baner

altan

vandrende

solceller

parkering

grønt tag

5 1,5

3 5

4,5

8 3 2 3

2

5 4

4

2 2

4

4

3

3

1 2 3

6

2 3

3

3 4

3

3 5

5

3 6

Etager 7+ 6 5 4

søndre havn arealfordeling og funktioner

3 2 1

4

3

7

4

3

4

2 1,5 3 2 3 4

3

2 3

3 3 6 2

4

2

5

3 4 2

6 4

3

2

5 3

3

3 23

4

1 1

4

7 4

3

5 5 4 2

5

3 2 3 4

4 6

3

4

2 3

6 56

3

vandrende

4 7

8

5

4 6 3 6

3 4

4

7

nedkørsel til parkering

5

5 6 3

2

solceller

1

parkering

1

solceller på tag

5

3

6

hævet gårdrum trappe til boliger

7

terrasser

4 2

5

4

4

3 2

søndre havn bygningshøjde, antal etager

freezone

overløbsbassin

shared space

3 4 2

shared space

1

1 1

søndre havnevej grønt tag

7

1 1 1 1

4 3

5 4

2

4

4

3

5

4 3

1 5

4

6

1

6

7

2 3

5

4

3

6 2 5 3

4

4

7 5

3 4

4 3 4

4

5

2,5

5 3

5

2 3

7

1

2

3

3

4

5

4

4

4

3

3

vejlomme

kulturhus

4

2

5

3 2

1

3

4

6

4

3

5 3

8 4

2

7 3

6 3 4

4

4 3 4 2 3

3

1

3

6 2

3 4

5

1,5

5

3 2 4

6

2

6

6,5 2

altan

terrasser

hævet gårdrum

solceller på tag

solceller

altan parkering

trappe til boliger hævet adgangsdæk

vejlomme

solceller på tag

grønt tag grønt tag tagterrasser

shared space butik i stueetage søndre molevej eksisterende trærække

vejlomme

nedkørsel til parkering

udsnit 1:200 eksisterende trærække

bornholmsk røn

overløbsbassin

solceller på tag

parkering under terræn grønt tag vandrende

hævet gårdrum

vandrende

snit 1:500

søndre havn eksisterende bebyggelse, store volumener i forskellige former 03

planudsnit 1:500_søndre havn

planudsnit, 1:1000, søndre havn

Søndre havn Kvaliteterne i Sdr. havn er indlysende. De store voluminer og skalaspring og de mange industrielle spor må være drivkraften.

Funktionelt er hovedvægten lagt på boliger og kultur, men vi introducerer også en del erhverv og en smule detailhandel der er havnerelateret. Herudover er der selvfølgelig kiosker og caféer m.m – funktioner der skal til for at skabe en ’hel’ bydel.

søndre havn og strand modelfoto

S Ø N D R E

H A V N 22

pe

l

tårnhus

udsigt

penthouse

rækkehus altan

adgangsdæk netto i stueetage

hævet gårdrum

gade parkering

tårnhus snit 1:200_søndre havn udsigt

penthouse

vejlomme ved miljøpladsen, søndre havn

rækkehus altan

snit 1:200

vandrende udsigt ophold køkken altan

parkering vær

grønt

netto i stueetage

hævet t/b gårdrum entré trappe

gade

vær

elevator

vær

indgang stueetage

trappe

elevator

port

indgang

t/b

køkken

t/b

køkken

tårnbolig _normaletage

ophold

vær

post

terrasse

vær

køkken trappe

db.højt

t/b

ophold

vær

fransk altan

rækkehus_etage 0

db. højt

_stueetage

vær

grønt

t/b

trappe

vær

ophold

vær

elevator

vær

indgang stueetage

indgang

t/b ophold

køkken

tårnbolig _normaletage

arb.pl

vær

bad

elevator

bad

vær

vær

ophold

entré

t/b

t/b db.højt ophold

altan

ophold

køkken

db. højt

vejlomme

køkken

trappe

db. højt

tårnhus

kontor

trappe t/b

t/b

ophold

ophold

fransk altan

fransk altan

rækkehus_etage 0

stablede rækkehuse

kulturflåden

søndre havnevej

snit AA_1:200

den røde løber

rækkehus

port stueetage

parkering

boligerne varierer fra 60 - 120 m2

ophold

tårnbolig _penthouse etage 1

parkering

trappe

indgang

udsigt

tårnbolig _penthouse etage 0

tagterrasse

rækkehus_etage 1

trappe

ophold

vær

køkken

ophold

tårnbolig _stueetage

elevator

t/b

vær

snit AA_1:200

terrasse

vær

vær vær

t/b

vær entré

terrasse

planudsnit_etageplan 1:200 søndre havn

trappe

post

t/b

t/b

køkken

vær

elevator

db.højt

trappe

adgangsdæk på 1.sal

vær

trappe

ophold

altan

port

køkken

boligerne varierer fra 60 - 120 m2

vær

t/b entré

entré

altan

port stueetage

stueetage hævet over terræn

terrasse køkken mod gårdrum

vær

hævet gårdrum

tårnbolig _penthouse etage 1 udsigt

entré

fransk altan

ophold

ophold

altan

t/b

udsigt

tårnbolig _penthouse etage 0

ophold vejlomme

køkken

parkering trappe

rækkehus_etage 2

planudsnit, søndre havn

ophold

parkering

trappe

indgang

trappe

db. højt

t/b

skur

t/b

t/b

køkken

altan

køkken

t/b

vær

ophold

ophold

vandrende tårnbolig

elevator vær

trappe

bad

vær entré

ophold

bad

elevator

vær

snit 1:200

vær/ophold

trappe

ophold

vær

terrasse

adgangsdæk på 1.sal

ehus_etage 1

vær entré

trappe

trappe

vær

t/b

t/b

køkken

vær

snit 1:200_søndre havn

entré

altan

hævet gårdrum

altan

entré

db.højt

ophold

t/b

terrasse køkken mod gårdrum

vær vær

stueetage hævet over terræn

ophold

adgangsdæk

kulturplads planudsnit_etageplan 1:200 søndre havn

23 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

kulturhus

hævet gårdrum

søndre molevej

rækkehus

kvartershus

parkering snit, søndre havn

snit 1:500_søndre havn

BYRUM PÅ DEN RØDE LØBER DET

GRØNNE

HUS

TUNNELEN

S L I P P E N `S V O G E R S G Å R D`

TORVET

HAVNEPLADSEN

rådhus

lund

sun

Nørr ega de

skilt

legep

planudsnit collstrop

teaterbygningen børnekulturhus

turistinfo

ØA PLA

KAJKANTEN

age

p

udeservering

´nyhavn´

trappe til p

lys

cykelsti t skilt Det Grønne Hus

ophold

SVOGERS GÅRD skilt

freezone

laser

ny placering af statue

trappe

ekst. træer

freezone

skilt

butikker

TUNNELEN

æk

skot

ophold i solen

t

vandrende

´den røde løber´

vandtrappe

boliger

betondæk

shared space

hældning, niveauforskel og overgang et stort åbent rum

mobi

elevatorkran l

evej

siddekant skilt

´den røde løber´

forbindelse mellem by og havn at fjerne byens store barriere under jorden, mørke - ovenlys multimedie, lyd + lys forberedes som fast teknik byens brede gulv føres under jorden duften af havn toget kører ovenpå evt. faciliteter under banen man kan cykle igennem opholdszoner i solen, læ

store eksisterende træer det gamle teater, oprindelig villa første udsigt mod vandet visuel kontakt til havnen nedstigning til tunnelen nyt og gammelt sammenknytning af ´strædet´ nye butikker

lys

Søndre Kajgade

skilt

lund

skilt

køges handelscentrum, markedsplads café og ophold bymæssig lokal og historisk event og publikum

skot

udeservering

Tolbodvej

ny statio nsvej

´infil

KAJKANTEN

spor

trædæk

verv

flydedæk

infobox

en røde løber´

passage

planudsnit sdr. havn

HAVNEPLADSEN

´nyha

laser springvand overløbsbassin lys

klapbro

´den røde løber´

´nyhavn´, maritim fiskeriudsalg hav og havn fiskere industri udsigt, vidde og rum opholdszone ned til vandet broklappen komme i kontakt med vandet info sted eller hus/box/campingvogn stor flade - ret tomt grønne forbindelser spisesteder - tage gæster med

bryggeriet

red space flyded

KAJKANTE

Ca

virtuelle

p erhverv

rls

en

freezone

sv

ØA PLAD

ej

biograf/driv café/spiseh værksteder aftensol, ko vandet industrikultu teater kultu opholdszon gl. silo, de s alles hus korn, histor klatring, hø særligt pun

langstrakt pladsrum vandtrappe/ophold i sol overgang vand/land industrikultur skibe ligger til komme i kontakt med vandet det er ikke grønt men groft og rustikt de gamle belægninger renovering af kajkant oversvømmelsessikring i kt:2.5

haverummet ved åen haverumme

køges store byrum

skyggebilledet juni kl 17 skyggebille

tilgængelig natur, siv, åkander, sikkert vand is, turisme, romantik, intimt grønt pauserum ikke forbrugsrelaterede oplevelser gratis opdagelser badebro, kano og kajak udlejning rutemarkering og rutekort stoppesteder ved særlige naturrum styrke tilgængeligheden til vandet for alle

løb/marathon/cykelstart aktive skulpturer multifunktionel møblering scene trafikomlægning begrønning? aktivitetskalender

se! havnen...

byens brede gulv under bane og vej tracé

FREEZONE: LAB, instant urbanism, mobilinfobox, speakers corner o.s.v.

FREEZONE: dyrkning, den bæredygtige have nyttehaven - kom godt i gang. drivhuset året rundt o.s.v.

skyggebilledet juni kl 17

scate og inliners gynger i træerne vand soppe børnekulturhus ophold og siddepladser under træer udstrækningspost ´nu kommer grisen igen´ - trainspotting

aktiviteter ved det grønne hus

skyggebilledet juni kl 14 skyggebilledet juni kl 17

lys og lyd skiftende kunstinstallationer info om byudvikling billeder fra events, beach party highlights tunnelen som byens galleri (KØS) siddeplads på trappen i solen begrønnede vægge bedde, lys og tilgængelighed = tryghed

plads med terrasseringer til vandet info vogn, infobox stemmebox - voxpop - hvad vil du med havnen? kort over havnen aktiviteter for børn siddekant i kt:2.5 mekanisk skot ved oversvømmelse belysning med spots i havnen statuen flyttes

møbler på kanten opmålt løbe og rulleskøjtebane 100, 200, 400 m maling på asfalt siddekant i kt:2.5 trapper til vandet flydende flader diodeløb, tidsintervalmarkering mødesteder øl de gamle skinner ‘genbruges’ i belægningen

virtuel plads sportspong virtuelle ban gpsskatteja udlån af ud udendørs o boldvæg overløbsba klatrevæg

FREEZONE Køge talen teatersport

FREEZONE: BørneLAB, lege, boldspil, hinkeruder, midlertdig legeplads

b yr u m p å de n r øde l øbe r 24

ANDRE BYRUM ØA PLADS - KULTURPLADSEN

MILJØPLADSEN

BÅDPLADSEN

HORISONTENS

VANDSPORTSPLADSEN

PLADS

ÅENS

STRÆDET

S T A T I O N S P L A D S E N (og KØS)

´den røde løber´

e

passage

antine

skilt

port værksteder

virtuelle baner verv

port

læring

mobilt lab rum

kulturhus

BÅDEPLADSEN erhverv

tårn

cementsilo freezone overløbsbassin

ØA PLAD

trappe

e

planudsnit stationsområdet

trappe til p

trappe

valkyrien

dæk

butikker

surf, jolle, vandcykler luftmadrasser, badedyr kitesurfing ishus omklædning sejlklub, jolleklub ungdomsliv, badeshorts, solcreme beach volleyx5 grill

sankt hans horisont, ro udsyn, verden, himmel valkyrien shipspotting, bål aftentur, kyssebænk, udsigtspunkt klitter, marehalm, vilde roser, guitar blæst, isskruninger ´verdens ende´

Fæ

nde

rejse, på vej effektivitet cykler (bycykler) billetter, ur bro transit, ventesal jernbanegade og forbinde til KØS ankomst, afgang tog, bus, s-tog

dig

et

nordlige del af strædet

skyggebilledet juni kl 17

skyggebilledet juni kl 18

det grønne hus rådgivning og læring phytorensningsforsøg i tønden - den runde pileskov cykl/løb energien frem - friluftsfitness prinsipper for vandrensning i sdr. havn energitjenesten

centrale del af strædet

siddekanter ned til vandet sejlsport introducere vandsportspladen

kajakhol endestat mulighed ned til åe

skyggebilledet juni kl 16

udsigt mod by og strand gang i den for alle frirum halvandet/luftkastel stemning kajakpolobane brusere vandforhindringsbane lockers og omklædning tørrestativer til våddragter surfboards overdæknng med sejl

cykeludlejning, cykelparkering bycykler - køge kyst cyklen kort over den røde løber scate/streetsport coffee to go take away sidde på trappen i solen

BYRU M PÅ DE N RØ DE LØ BER cykelsti krydser pladsen forbindelsesrum til KØS

sydlige del af strædet

Bjerggade

skyggebilledet juni kl 17

bro sydvend udsigt til grøn åka siv kanohold et lidt sti

kommersielt, nyt handelsstræde tæt en serie af små rum og forløb ærindekørsel gårdhaver oppe trappeanlæg til gårdhaver infill sive mellem stræde, slipper og hovedgade nyt og gammelt skiltepolitik

morgenyoga sidde med fødderne i vand siddepladser podie/udsigtsplatform drikkefontæne/vandpost flydende scene lav belysning bålplads og guitar vindposer

virtuel plads på vægge og flade sportspong virtuelle baner/projektion gpsskattejagt i havnen udlån af udstyr udendørs oplæg og fordrag boldvæg overløbsbassin - skøjtebane, soppebassin klatrevæg

rampe ´genve

gårdhave cykel p u

p

kano og kajak, eksisterende fritidsaktivitet børn og pagajer, redningsvest dåbdritualer interesseguppe, ildsjæle sport tradition, historie at bruge vandet, noget at se på værksted

passage

butikker

STATIONSPLADSEN cykel p

boliger

hævet grøn gård

cykel p

coffee to go

surf ophal

p

grøn taghave

´infill´

cykelsti

KØS

skyggebilledet juni kl 16

FREEZONE: LAB , eksperimenter, genbrugsideer, ‘gør det selv LETH, lav ‘restemad’ biotræf o.s.v.

skilt

lys

FREEZONE: LAB , nye vandsportsgrene, strandfester, badedyr, massage, friluftsfitness o.s.v.

butikker

boliger

25 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

Bjergstien

FREEZONE: LAB , åben scene, Køge talent eller vis hvad du kan, poetry slam, instant teatersport o.s.v.

Nørregade

det juni kl 14

bag haverne

STRÆDET stor dagligvarebutik

holmsk røn

genbrugsplads, byttecentral bæredygtighed, energitjenesten solceller hands on energioptimeret bygning ,gl. tønde vandopsamling læring, ildsjæle

ekst. boliger

kitesurfing wakeboard klub

jernbanegade

tårn

institution

biograf/drive inn café/spisehus værksteder aftensol, kontakt til havnen og vandet industrikultur teater kultur byens samlingssted opholdszone ned til vandet gl. silo, de store hvide huse alles hus korn, historie klatring, højt hus særligt punkt

lille plads

bus

trandbar

VEJLOMME virtuelle

´den røde løber´ kt:2.5

vandrende

skilt p

boliger

trappe til p

jolleklub

roklub og kajakklub

Det Grønne Hus II

evej

boliger ´den røde løber´ kt:2.5

skilt

MILJØ PLADSEN

græsser miljøformidling - energitjenesten

grøn taghave

bro til strandøen

p

erhverv

lys

bålplads

VANDSPORTSPLADS

kantine kran

mobilt lab rum ishus

se horisonten

butikker

omklædning bad toilet

´den røde løbe

skilt p

skot

jollehavn

EJLOMME

erhverv

erhverv

mos

l

vandgennemstrømning

debatbænk

ØA PLADS

freezone

p

vandkant

lys

sdr. havn

skilt

esten

løbebane

elevatorkran

freezone

Ivar Huitfeltsgad

skot lys

HORISONTENS PLADS

dykkerklub vandkant

erhverv

Bjergstien

planudsnit sdr. havn

ny statio nsvej

trappe til p

lille

‘butikscenter’ i det fri pocketpark legeskulpturer, legezoner vandopsamling gågadeliv cafeer og barer gademusikanter

ANDRE BYRUM HORISONTENS

PLADS

COLLSTRUP PLADS

ÅENS PLADS

STRÆDET

S T A T I O N S P L A D S E N (og KØS)

INDUSTRIPARKEN

TRAPPEGADER

PILESKO

trappe til p

grøn taghave butikker

bålplads

lille plads

´den røde løber´ kt:2.5

nsvej

nde

dig

et

rampe til p

ekst. boliger

Bjergstien

boliger

´den røde løber´ kt:2.5

boliger

Fæ

Østre Banevej

lys

boliger

bag haverne

Ivar Huitfeltsgad e

se horisonten

ny statio

passage

HORISONTENS PLADS

dykkerklub

ator

trappe

grøn taghave

posetræer indkørsel til p passage

rampe ´genve

ÅENS PLADS

ovenlys til p

COLLSTROP PLADS

ovenlys til p

nde

rejse, på vej effektivitet cykler (bycykler) billetter, ur bro transit, ventesal jernbanegade og forbinde til KØS ankomst, afgang tog, bus, s-tog

pe til p

fremtidigt byggefelt

indkø

solceller

grøn pause

trappe til p

INDUSTRIPARKEN

trappe til p

ovenlys

trappe

pe til p freezone mobilt lab rum

ud

legeplads

trappe

sundhedshus

butikker

Fæ

nlys til p

trappe til p

dumpstersport trappe til p freezone

solceller

trappe

grønne tage med solceller

ovenlys

gårdhave cykel p u

valkyrien

indkø

bro

trappe til p

STATIONSPLADSEN trappe til p

boliger

sankt hans horisont, ro udsyn, verden, himmel valkyrien shipspotting, bål aftentur, kyssebænk, udsigtspunkt klitter, marehalm, vilde roser, guitar blæst, isskruninger ´verdens ende´

freezone

ovenlys til p

legeplads overløbsbassin

coffee to go cykel p

trappe til p

butikker

cykelsti

jernbanegade

COLLSTROP PLADS

gæsteboliger

trappe til p

planudsnit stationsområdet

cykel p

ovenlys til p

grøn pause

trappe til p stor dagligvarebutik

posetræer indkørsel til p

ator

STRÆDET

kitesurfing wakeboard klub

trappe til p

erhverv

´infill´ bus

ekst. bygninger

bro

TRAPPEGADE

grøn pause

TRAPPEGADE trappe til p

gæsteboliger vandrende

sundhedsplads

dig

´

nde

et

bro sydvendt udsigt til byvillaer grøn åkant siv kanoholdeplads et lidt stille sted

kommersielt, nyt handelsstræde tæt en serie af små rum og forløb ærindekørsel gårdhaver oppe trappeanlæg til gårdhaver infill sive mellem stræde, slipper og hovedgade nyt og gammelt skiltepolitik

spor

ikke røre jorden, jorden er giftig bilfrit oppe bilfuldt nede plateau, udsigt over industri uddannelsesliv, studerende og/eller kontorfolk gæsteboliger og/eller kollegier kantine fitness reception adgang til p arkader grønt, artificielt

jernbanespor juletog (manden med et flag) selvsået birk og pil vild park sundhedshus gamle bygninger dressine pause

lange brandtrapper varieret forløb pladstrapper mod syd kontakt til nyhavn og den røde

grøn indkør forurening træbroer hæ transit forhindrings jorden er gi energilands overgang ti

skyggebilledet juni kl 14

morgenyoga sidde med fødderne i vand siddepladser podie/udsigtsplatform drikkefontæne/vandpost flydende scene lav belysning bålplads og guitar vindposer

nordlige del af strædet

recycle park dumpsterpool og bordtennis træklatring, slacklines udefaciliteter ved sundhedshus løbesti ved skinnerne dirtbane BMX

centrale del af strædet

kajakholdeplads endestation, kort over kajakruter mulighed for opbevaring mens man er på kajaktur ned til åen, vandopsamling, soppe, ‘bibliotek’ i det grønne o.s.v.

skyggebilledet juni kl 16

cykeludlejning, cykelparkering bycykler - køge kyst cyklen kort over den røde løber scate/streetsport coffee to go take away sidde på trappen i solen

labyrintskov dæmpet be løbe og cyk forhindrings orienterings undervisnin

skyggebilledet juni kl 12

multifunktionelle p-pladser fitness i stueplan skæve små sportspladser parkourtræning posetræer bogladen kantine i stueplan udsigt til byen udsigt til industrihavnen

E POOL ECYCLLE_PO RECY R RECYC

REEEC R CY C YC YC CLLE LEE_PLAY PLA P PL PLAY L

cykelsti krydser pladsen forbindelsesrum til KØS

FREEZONE: sundhes og motions LAB, kroppen, sund sjæl i et sundt legeme, rygestop, pileflet, yoga, vitaminkurser o.s.v.

Bjerggade

sydlige del af strædet

KØS

skyggebilledet juni kl 16

skilt

lys

ester,

Nørregade

boliger

lille

skyggebilledet juni kl 14

vandtrapper soltrapper scate

Bjergstien

butikker

‘butikscenter’ i det fri pocketpark legeskulpturer, legezoner vandopsamling gågadeliv cafeer og barer gademusikanter

a ndr e by r um 26

PILESKOV

vejens badehus

grønt gaderum nlys til p

ishus

vild

trædæk

p

STRANDENGSPROMENADEN tårn

passage forhaver

ser

p

badehuse

scate

gård hævet grøn gård

r

forhaver

trædæk

´lockers´ omklædning

bornholm

spilsport

VEJLOMME

elt

TAPPERIET

lagune

´lockers´

legeplads

STRANDENGEN

brusere pe til p

strandhuse gyde

port

indkørsel til p

værksteder

p

udsigt over industri

Str

vandrende vandrende

en ad en rom dp an

dsplads

trappe forha trædæk kt.2.5

supermarked

indkørsel til p

pe til p

STRANDENGEN p

hævet grøn gård

fyrretræer

overløbsbassin

PILESKOVEN

STRANDEN

TAPPERIET

STRANDENGSPROMENADEN

VEJLOMMER

ekst. terræn r

p

VEJLOMME

´orkideruten

ludlejning

vilde roser

re

nd

Sø

vej

de

Ba

gyde

hævet grøn gård ´

nde

ekst. bygninger

grøn indkørsel til byen forurening træbroer hævet over terræn transit forhindringsbane jorden er giftig energilandskab, phytorensning overgang til industri

Sveasvej spærres

vilde roser

pileskov - køge byfest

fy

hævet grøn gård

p

små lokale pladser legepladser, aktiviteter, grillpladser grønne vejrum vandopsamling, über grønt forskellig karakter eksistrende bygninger sporadisk parkering overgang til boliger strandengen ind i byen

ekst. strandkant

mobilt lab rum

ungdom musik, fest workshops skate, bmx, parcour udstilling øvelokaler, værksted café, billig aftensmad hockey

badehuse strandbar trædæk promenere løberute café, ishus trappeanlæg mos syd, udsigt aftendukkert

ekst. strandkant

sandlandskab køge jorddeponi lagune, vandgennemstrømning badebroer, flydedæk kote 2,5 klitter ishus, kaffevogn løberute

frokost i det grønne trådte stier siv orkidéruter botanisere tursted ligge i grønne enge

naturstier botanik skilte der fortæller

labyrintskov dæmpet belysning løbe og cykelsti forhindringsløb orienteringsløb undervisningsrute

frisbeegolf løberute med pitstops kunst på stranden festival mobil strandservice sandslotsfestival

skyggebilledet juni kl 17 skyggebilledet juni kl 14

lokale mødesteder opholdsmuligheder leg løberute forhaver liggestole

ekst. faciliteter og aktiviteter lokalt mødested opholdsmuligheder scaterpark, streetsport øvecontainere grafitti

jæl r

AN DRE

FREEZONE: LAB for strandsport , fitness i det fri, tai chi, strandmarked, stensamling, krabbejagt o.s.v.

lokale mødesteder, opholdsmuligheder leg i gaden, fodboldbure hinkeruder, legelommer flerfunktionelle p pladser

27 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

BY RUM

H collstrup stationsområdet

kt:2.5

skot A

kt:2.5 D

skot B

skot C

kt:2.5

Det grønne hierarki Vi ser Køge som en grøn by – en by med mange træer og små gårdhaver med frugtbuske og æbletræer. En karakter vi gerne vil bygge videre på.

I den nye stationsby indtages de flade tage ovenpå butikkerne til fælles taghaver og bliver dermed en del af byens frodighed – i 1.sals niveau og dermed på en anderledes måde end byen kender det i dag. Vi forestiller os at der skal stilles faktuelle krav til opbygningerne og højden af konstruktionerne, så der reelt gives mulighed for at plante mindre træer og dyrkes små haver – frodigt og grønt.

Collstropgrundens store voluminer fremtræder med grønne tage enten som klassiske græstage eller med mos-sedum der skifter farve efter årstiderne. Boligerne har små træterrasser og udsigt til det grønne. I trappestræderne og på den store plads sættes en lang række posetræer der er med til at fortælle historien om den underliggende p-plads og samtidig er stemningsgivende på en anderledes og moderne måde.

På Sdr. havn er ligger de overordnede grønne træk i vejlommerne, der tænkes udviklet til en ny vejtype med store udsparinger af grønt og tilplantet med mange træer – også flere end der er vist på planen - det er bydelens blå og grønne rum der fører ned til strandengen.

F

Eks. beplantning i de øst-vestgående vejrum bevares og styrkes så der skabes ’alléstemning’.

På pladserne bevares og –eller plantes større solitære træer der giver karakter til byrummene og kan fungere som nye, skyggefulde mødesteder.

søndre havn

kt:2.5

kt:2.5

stranden

E

Generelt vil vi gerne pege på at facaderne begrønnes. Det er selvsagt vanskeligt at hævde et princip på dette niveau, men der kunne i en mere detaljeret planlægning af de enkelte byggefelter udpeges særlige gavle og - eller facadepartier der kræves udført vinduesløse og forberedt for egentlig begrønning.

kt:2.5

Overordnet anviser vi en pileskovsbeplantning syd og øst for Collstropgrunden og enkelte områder i planen plantes til med træbeplantning der skaber små lunde i byen. Åen og dens grønne karakter understreges så den fremstår med en homogen frodighed helt ned til den lille inderhavn.

strandengen G

Vi ønsker nye bydele med grøn mangfoldighed og stor variation i skala, bydele der gør en dyd af tætheden og intensiteten, bydele hvor nyt og gammelt kan mødes til gensidig befordring og bydele hvor der er plads til både det frodige og det grønne men også til den store, rå betonflade uden så meget som et græsstrå. det grønne hierarki

7

2 5

1 6

4 3

det grønne hiearki: rekreation; skov og strand - 1 større grønne byrum - 2 mindre grønne pladser - 3 grønne nicher - 4 private grønne haver - 5 grønne tag - 6 grønne vægge - 7

28

A: havnepladsen: mekanisk skot sikrer mod overløb ned i tunnelen under banen.

B: klapbroen: mekanisk skot sikrer mod overløb videre op i køge å C: kulturpladsen: mekanisk skot sikrer mod overløb og muliggør en plads ned til vandet D: renoveret kajkant, se snit A E: strandengspromenaden, se snit B F: den nye strand: markeret med rødt er højdepunktet i kt:2.5, resten kan oversvømmes G: langs strandstuen mod syd: jordvold eller foldning i landskabet H: ndr. havn: kt:2.5 etableres succesivt med havneudvidelse i kajkanter. kt:2,5 foldet betonbeklædning ny spunds

langsgående trapper

siddetrin ekst. kaj

kt:1,75 ekst. terræn

ponton eller flydedæk tagterrasse

kt:2,5 siddetrin langsgående trapper ny spunds

Vandstandsstigningsregulering Der henvises til de viste diagrammer der i princippet anviser en linieføring i kt.2.5. Langs kajkanten på Sdr. havn etableres på sigt en ny spuns og vi introducerer et siddetrappeelement der kan blive en del at det samlede byrumsinventar. Der er mulighed for at integrere trapper der kan koble til vandet og forskellige mindre opholdsplateauer. Et nyt møbel der tjener flere formål.

evt. lys

kt:1,75 ekst. terræn

ekst. kaj

boliger

kt:2,5 foldet betonbeklædning foldet betonbeklædning

ny spunds

For at friholde kigget ud i havneløbet fra Havnepladsen laves en Ole opfinder løsning med en serie jernplader der kan hejses op til kt.2.5 via en mekanisk anordning. Tilsvarende løsning foreslås anvendt ved Kulturpladsen hvor et stort siddetrappeanlæg flankerer pladsrummet og fører helt ned til vandet.

Langs nordsiden af havnebassinet kan på sigt udføres et tilsvarende trappe-opholdselement.

evt. lys

ekst. kaj

bolig

kt:1,75 ekst. terræn

forhaver

kt:2,5

trædæk

siddetrin etrin

tagterrasse

Mikroklima Vi mener at planen i alle tre byudviklingsområder dokumenterer optimale mikroklimaforhold.

Der skabt stor variation i mønstret og de bevægede gadeforløb sikrer gode læforhold og optimerer orienteringerne. Der er generelt anvist mulighed for både grønne gårde og grønne gader der indbyder til ophold.

kt:2,5 stormflod skot oppe

foldet betonbeklædning kt:1,75 ekst. terræn

trædæk siddetrin trædæk

Vi tror på reduktionen af p-pladser og vi er overbeviste om at de nye generationer har et andet syn på bilen – at man ikke betragter den som et statussymbol men i højere grad som et nødvendigt onde og et transportmiddel man kan vælge til og fra efter behov – derfor plæderer vi for en planlagt og ’lovbefalet’ delebilsordning på Sdr. havn.

29 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

vandtæt pakning

teknikrum ny spunds

Støjproblemer langs banen foreslås i stationsområdet løst med typologier der samtidig tilbyder nye kvaliteter til boligerne i form af glasinddækkede klimazoner og adgang til hævede grønne gårdrum.

Regnvandet er overalt gjort synligt og viser de nye generationer en vej.

trædæk

udadvendt funktion i stueetage teknik skot nede

kt:2,5 siddetrin

vejlomme ca kt:1,75 ekst. terræn

trædæk

instrumenter

rum

B

O

R

G

E

R

E

temaer

30

borger og interessent inddragelse:

medierf.eks. lokale og årlig avis

‘FREEZONES’

bæredygtighed byudvikling

T

for borger og interessent inddragelse

kultur

RU laboratorier ‘LAB’

trafik

Borger- og interessentinddragelse Strategien for borger- og interessentinddragelse bygger på tre grundprincipper.

Det ene er at koble kultur, fritidsliv og bæredygtighedsdimensionen med dialog og samarbejde. Konkret betyder det, at information, dialog og inddragelse indtænkes i alle de sammenhænge hvor det er hensigtsmæssigt og muligt.

Det andet princip er at tage udgangspunkt i deltagernes præmisser – aktiviteterne skal baseres på deltagernes krav og ønsker til inddragelsens form og indhold. Samtidig prioriteres grundig planlægning, kontinuitet, opfølgning og forventningsafstemning. Borgere og interessenter skal vide, hvornår de kan forvente at blive inddraget i byudviklingen, og hvilke konkrete elementer de kan få indflydelse på.

Det tredje er at basere hele inddragelsen på samarbejder med de lokale aktører, der i forvejen spiller en aktiv rolle i Køge. Her er særlig samarbejdet med Det Grønne Hus vigtigt, men også de mange foreninger skal spille en central rolle.

I det lange tidsperspektiv byudviklingen har, er det en stor udfordring at fastholde engagement og ejerskab blandt borgere og interessenter. For at opnå det skal deltagernes ønsker til inddragelsen undersøges gennem hele udviklingsforløbet.

Inddragelsen skal henvende sig til alle relevante målgrupper, og der skal udvikles dialog- og samarbejdsstrategier for alle byudviklingsprojektets visionspunkter. Vi skal vide hvad borgere og interessenter i Køge drømmer om og forventer i forhold til kultur og fritidsliv, detailhandel, trafik, bæredygtighed og udviklingstakt.

Fx skal detailhandelen inddrages i konkretiseringen af den strategi for udbygning af detailhandelen som vi foreslår.

Information, dialog og samarbejde skal følge takten i byudviklingen og kobles med udviklingen af de nye bydeles byrum og særlige faciliteter.

Den nye Infobox på havnepladsen kommer til at spille en vigtig rolle i inddragelsen – huset bliver det første konkrete sted i de nye bydele, hvor der gives information om byudviklingsprojektet, og hvor idéer udvikles og forslag sættes til debat.

På deltagernes præmisser Dialog og inddragelse skal ske på deltagerne præmisser. Den

?

‘HUSENE’ INFO MILJØ SUNDHED

KULTURHUS (KULTURPLAD SI DE TIDLIGE FASER)

allerede gennemførte interessentanalyse skal suppleres med undersøgelser af, hvordan borgere og forskellige interessentgrupper ønsker at blive inddraget, og der skal udvikles arrangementer og aktiviteter der matcher ønskerne. Også mediepræferencer undersøges, således at der hele tiden stræbes efter det optimale match mellem målgrupper og mediemiks.

Eksempler på aktiviteter Som nævnt skal alle aktiviteter udvikles i samarbejde med og på deltagernes præmisser, de nedenstående eksempler på aktiviteter skal derfor ses som idéer, der skal videreudvikles og målrettes i samarbejde med Køges borgere. I kick-off scenariet er der desuden en række forslag, hvor inddragelse spiller en central rolle.

Der skal gøres en særlig indsats for at få unge og børnefamilierne med, baseret på deres egne krav og ønsker til inddragelsens form.

Alle informations-, dialog- og inddragelsesaktiviteter evalueres af deltagerne, og udvikles løbende i overensstemmelse med evalueringernes resultater.

Information: Dialog og samarbejde skabes på basis af en informationspraksis, der er tilpasset de lokale forhold. Det skal være nemt at følge med i byens udvikling – uden at blive ’overlæsset’ med information.

Elementerne i en kontinuerlig information kan være:

En levende inddragelseskultur I Køge udvikles en ny inddragelseskultur, der holdes i live gennem kampagner. I koncentrerede perioder gennemføres der mange forskellige informations- dialog - og inddragelsesaktiviteter, samtidig med andre midlertidige kultur- og fritidslivsaktiviteter. Aktiviteterne kan både koble sig på eksisterende aktiviteter og traditioner som fx Køge Festival og bidrage til at der etableres nye traditioner.

Vi foreslår en årligt tilbagevendende konkurrence, hvor alle borgere kan byde ind med idéer til byudviklingen

• En permanent og levende hjemmeside med nyhedsbreve, debatog chatforum, idéboks, og eksempler fra andre byer. Et element i hjemmesiden kan være et virtuelt projektgalleri der fortæller helt konkret om byudviklingen.

• ’Pegepinde’ i byens rum i form af infobokse og markeringer (lys, fodspor etc.) fra det nuværende centrum ud i udviklingsområdet.

• Spektakulære udstillinger/installationer i udviklingsområdet, som integrerer kunst, information/dialog og byudvikling.

• Køge Kyst kunne overveje om en årlig husstandsomdelt avis eller anden form for publikation der vækker nysgerrigheden og fortæller om projektet og det kommende års aktiviteter, vil være et givtigt element i en koncentreret kampagne.

• Når tunnelen er etableret fungerer væggene som digitalt informationscenter

Freezones Som nævnt i afsnittet om Kultur og fritidsliv udnævnes udvalgte områder i de nye bydele i en defineret periode som freezones, hvor borgere og interessenter kan eksperimentere og gennemføre diverse aktiviteter. Her realiseres vinderprojekterne fra årets konkurrence, og der eksperimenteres med forskellige udfoldelsesmuligheder, som beskrevet under kultur og fritidsliv. Det er her borgerinddragelsen får sit første konkrete fysiske udtryk.

Forandringsagenter Forandringsagenter er med til at sikre kontinuiteten. Det er særligt interesserede/ildsjæle - Det Grønne Hus, foreningerne og diverse interesseorganisationer - samt personer med en professionel og/ eller kommerciel interesse i udviklingen.

De mobiliseres i særlige følgegrupper, råd eller udvalg der fungerer som ideudviklere, tænketanke og sparringspartnere for Køge Kyst. ’Uddannelse’ – øjenåbnere Borgere og interessenter skal kvalificeres til at deltage og inddrages i byudviklingen gennem foredrag, debatarrangementer, aftenskolekurser og oplevelsesaktiviteter.

31 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

UMEN TR for borger og interessent inddragelse

KLUBBERNE

fritidsliv

detailhandel

‘information’ web pegepinde mv.

for borger og interessent inddragelse

Idèudvikling og konkurrencer: Gennem hele udviklingsperioden afholdes der åbne workshops for alle, hvor idéer og forslag samles i inspirationskataloger. Idéworkshops kan hvert år være startskuddet til den konkurrence, der kulminerer med at et eller flere vinderforslag realiseres i udvalgte byudviklingsområder (freezones).

Den første konkurrence er en del af kick-off scenariet.

Køges BySaloner og Bæredygtige ByAftenskole Foredrag og debatarrangementer skal kvalificere engagementet og deltagelsen i byudviklingen.

Køges BySaloner afvikles som et logisk led i byens udvikling og bruger de forskellige nye byarealers potentialer. Temaer kan både være specifikke ’Køge temaer’ og mere generelle byudviklingstemaer, fx Køges historie, udvikling, og fremtid, og gode eksempler fra andre byers erfaringer. Arrangementerne kan både være populære, der retter sig mod brede målgrupper og mere specifikt rettet

dialog f.eks. workshops

forandringsagenter advisory board

R TE

AER M E

BYRUMMENE

M

udviklingstakt

borger og interessent inddragelse:

INS

borger og interessent inddragelse:

uddannelse f.eks. aftenskole saloner foredrag eksisterende aktiviteter f.eks. Køge festival

mod forskellige målgrupper, hvor de seks visionspunkter tages op, fx fremtidens detailhandel, kunsten i byen – byen i kunsten, bæredygtig byudvikling, bevægelse i byen – byen i bevægelse etc.

En mulighed er også åbne aftenskolekurser med byudvikling og bæredygtighed som tema, evt. afsluttet med studierejse. Her er der mulighed for en mere dybdegående behandling af de temaer der tages op i Køges BySaloner.

32

B Æ R E D Y G T I G H E D

33 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

34

35 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

36

37 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

38

39 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

40

41 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

1.etape 2012 - 2015

1.ETAPE 2012 - 2015 off. priv. service ca.

4350 m2 kultur og fritid (heraf 500m2 i eksisterende bygning) 5400 m2 erhverv 7600 m2 detailhandel 20.000 m2 boliger 18.000 m2 IALT 1.etape

55.350 m2

(generelt anvendelige arealer delt 50/50 mellem bolig og erhverv - ialt 15.175 m2) (off. priv. service markeret som detailhandel) PARKERING 1.etape i kælder 1020 p -pladser (heraf 200 til erstatning for kommunalt behov)

midlertidig `iscenesættelse`af byrum færdige byrum

SLIPPEN FREEZONE

bebyggelse

Vores forslag til etapedeling følger nøje absorptionsanalysen.

Udbygningstakten følger en jævn fordeling af erhverv og boliger gennem perioden. Vi tror det er vigtigt at sende klare signaler fra starten og peger på en første etape der koncentrerer sig detailhandelen i stationsområdet. Her opnås en kommerciel koncentration og en markant byarkitektonisk synlighed. Etableres tunnelen i denne etape er forbindelsen skabt og byen har fået helt nye rumlige og visuelle forbindelser til havnen.

billig udlejning til kreative erhverv kultur/borgerinddragelse

1.ETAPE 2012 - 2015 1. stationsområdet med slipper (uden rådhus) 2. vej øst for baneværket 3. busstation mod nord 4. undergrund til parkering 5. tunnel 6. kulturhuset (eksisterende bygning) 7. miljøhuset 8. plante skov

De næste etaper følger udviklingen i fraflytning på Sdr.havn og muliggør en deling af byggefelterne på Collstropgrunden – her vil det selvfølgelig være optimalt hvis hele grunden kunne udbygges under et, jf. campustanken.

off. priv. service ca.

3.875 m2 (heraf 200 m2 i eksisterende bygning) kultur og fritid 50 m2 erhverv 22.400 m2 detailhandel og fastfood 0 m2 boliger collstrop boliger stationsområdet boliger søndre havn C

1.600 m2 10.125 m2 29.000 m2

IALT 3.etape

67.050 m2

PARKERING 3.etape i kælder i konstruktion på terræn

500 p -pladser 575 p - pladser 39 p - pladser

I ALT 3. etape

1314 p -pladser

midlertidig `iscenesættelse`af byrum færdige byrum bebyggelse

billig udlejning til kreative erhverv

CEMENTSILO FREEZONE

kultur/borgerinddragelse

ÅENS PLADS

Den sidste og femte etape er området langs kajpromenaden – i 2027 må man forvente at eksisterende risikoforhold er afviklet helt.

3. ETAPE 2021 - 2025

E T A P E D E L I N G

På Sdr. havn er der taget højde for risikovurderingerne i relation til udbygningstakten – derfor ligger udbygningen i de østlige dele af området sent i processen. Omvendt kan man forestille sig en opgradering af byggeretterne når de første etaper af planen er blevet en succes.

3.etape 2021 - 2025

3.ETAPE 2021 - 2025 1. boliger øst på søndre havn 5 karréer 2. erhverv (+lit boliger) collstrop, nord 3. bolig og erhverv på stationsområdet nord og syd

42

2.etape 2016 - 2020

2.ETAPE 2016 - 2020 off. priv. service (inkl.rådhus) kultur og fritid (inkl. nyt kulturhus + strandhus) (heraf 1100 m2 i eksisterende bygning) erhverv detailhandel og fastfood

4.425 m2 19.200 m2 200 m2

7.100 m2

boliger collstrop boliger søndre havn A boliger søndre havn C

2.700 m2 30.500 m2 9.600 m2

I ALT 2. etape

73.725 m2

PARKERING 2.etape i konstruktion på terræn i halvt nedgravet kælder I ALT 2.etape

420 p - pladser 75 p - pladser 303 p - pladser 798 p - pladser

midlertidig `iscenesættelse`af byrum færdige byrum

billig udlejning til kreative erhverv kultur/borgerinddragelse STRANDPROMENADEN FREEZONE

TAPPERIET

COLLSTROP PLADSEN

RÅDHUS

DET GRØNNE HUS PLADS

bebyggelse

2.ETAPE 2016 - 2020 1.boliger syd på søndre havn 8 karréer 2. strandbar 3. nyt ekstra kulturhus 4. rådhus 5. erhverv (+lit boliger) collstrop, midtdelen 6. bro fra collstrop til byen

5.etape 2030 - 2033

4.etape 2026 - 2029

4. ETAPE 2026 - 2029

5. ETAPE 2030 - 2033

off. priv. service ca.

4.750 m2 (heraf 500 m2 i eksisterende bygning) kultur og fritid 1000 m2 erhverv 28.400 m2 detailhandel og fastfood 650 m2

off. priv. service ca. kultur og fritid erhverv detailhandel og fastfood

4.400 m2 3.320 m2 22.600 m2 1.300 m2

boliger søndre havn B boliger søndre havn C

20.300 m2 3.600 m2

boliger collstrop boliger stationsområdet boliger søndre havn C

1.800 m2 21.900 m2 7.500 m2

IALT 4.etape

66.000 m2

IALT 5.etape

PARKERING 4.etape i konstruktion på terræn i halvt nedgravet kælder

105 p -pladser 51 p - pladser 360 p - pladser

I ALT 4. etape

516 p -pladser

53.520 m2

PARKERING 5.etape ipå terræn i halvt nedgravet kælder

72 p - pladser 200 p - pladser

I ALT 5. etape

272 p -pladser

FULDT UDBYGGET 2030 off. priv. service ca. kultur og fritid erhverv flex bolig/erhverv detailhandel og fastfood

24.475 m2 14.195 m2 98.200 m2 5.700 m2 22.150 m2

boliger (4.25 i gennemsnitlig etageantal)

20.300 m2

I ALT

315.645 m2 3920 p - pladser

færdige byrum

bebyggelse

bebyggelse

billig udlejning til kreative erhverv

billig udlejning til kreative erhverv

kultur/borgerinddragelse

kultur/borgerinddragelse

LUND

4.ETAPE 2026 - 2029 1. boliger vest på søndre havn 6 karréer 2. “Ø” + start på lagune 3. erhverv (+ lit boliger) collstrop, syd

43 K Ø G E K YS T D E N R ØDE L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

MILJØPLADSEN

midlertidig `iscenesættelse`af byrum

færdige byrum

INDUSTRIPLADSEN

midlertidig `iscenesættelse`af byrum

VALKYRIEN

HORISONTENS PLADS

BÅDPLADSEN

KULTURPLADSEN

HAVNEPLADSEN

I ALT PARKERING

5.ETAPE 2030 - 2033 1. øvrig bebyggelse på søndre havn 2. kajkant

kunstnere inviteres til midlertidig byrumsindretning. borgerworkshop midlertidig skiltning

idéworkshop for

første spadestik KØS inddrages i planlægningen af tunnelens galleri for lys og lyd

dialogsalon

borgerkonkurrence

borgerkonkurrence

indtagelse af ØA og kulturhus

KØS kunstnere indvolveres i pladsens udformning vandkunst på pladsen koncert

kulturevent i ekst. bygning ved bådeklubber

vandsportspladsen

KØS idéworkshop for kulturiværksættere

udlejling til kreative erhverv

kulturhuset igangsættes

miniarkitektkonkurrence om infobox. bæredygtig prefab case

freezone etableres

infobox på havnepladsen

Det Grønne Hus KØS handelstandsforening sportsforeninger maritime klubber

tunnelen igangsættes

freezones igangsættes

oprustning af Det Grønne Hus

den røde løber rulles ud KØS

gallerier diskotek kulturelle iværksættere i ekst. bygninger på sdr. havn

det maritime museum etablerer udstilling om gamle skibe ´historier´ om skibsvrag i Køge Bugt. dykkerture

kulturiv events kulturhu

2019 - 2022 3.etape

Det Grønne Hus

kunstnere fletter pileskulpturer

alle mand på taget udsigtsmulighed kunstprojekt med solceller

havnepladsen indvies

landskabsarkitektkonkurrence om industriparken

lær at ro bibliotek i det grønne KØS

kulturpladsen

sundhedskampagne

legefest for børn børnekulturhuset og KØS holder event om legekunst

sturdie- og gæsteboliger på taget af Collstrop

udstilling om bæredygtighed

pileskov høstes

fest i p-huset sport og parcour

Åens plads

idéworkshop for borgere

legeplads i siloen

ekst. bygning bæredygtighedskultur

KØS poetryslam scateshow

p-hus sport på taget

KØS og kunstnere opgraderer og markerer den røde løber

2023 - 2026 4.etape

sundhedshus og industripark

parcour på broen kunstevent belysning af broen

tapperiet ny plads og belysning

den røde løber

s

en fest for alle køges borgere

broen til Collstropgrunden indvies

z-

2012 - 2014 1.etape

en fest for pileskoven

nce

2011 - 2012 KICK OFF

kulturfestival musik lys fest

grillfest havneba havnerun industrih

KØS - ev gang me vand

44

go cart og kultur i siloen

kulturiværksættere gratis og åbent hus værksted for alle

infoskærme tages i brug

madkulturfestival

borgerkonkurrence nyt boost til freezones KØS indvolveres

den røde løber

koncert og danseaften KØS og kunstnere synliggør strandengens nye rolle

broen til Collstropgrunden indvies

kulturanneks indvies

keramiker glaspuster

freezone igangsættes

kulturevent i ekst. bygning

kunstinstallation lys og lyd

strandpromenade

handelstandsforeningen inddrages KØS etablerer event i strædets forløb

udlejning til kreative erhverv

idéworkshop for borgere og personale udstilling og ´børnekunst´

bycykelløb KØS og kunst på pladsen

tunnelen indvies

borgerkonkurrence

åbning af det nye indkøbsstræde

kulturiværksættere events og første fest i kulturhuset

cykelrute og foreløbig etablering af stationsplads

teaterbygning børnekulturhus

skibsBugt.

midlertidig indtagelse af ØA og kulturhus

museum tilling om

2015 - 2018 2.etape

parcour på broen kunstevent belysning af broen

KØS og kunstn opgraderer og erer den røde

2027 - 2033 5.etape

45 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

strandskulpturfestival picnic køge iron(wo)man kitesurfkurser jolleklub indvies køge beachparty

giv din bedste ting væk plantebytte Det Grønne Hus

køges grønneste familie kåres udstilling om bæredygtighed Det Grønne Hus

havnecrossing alle mand ud på kajen dannebrog på besøg KØS event: aptering af kajkant

køge kyst afskedsreception / salut

KØS - event overgang mellem land og vand

idéworkshop for borgere skal vi blive ved med at have freezones i køge?

kajkanten renoveres og indvies

valkyrien inviterer til is fest åbent hus hos valkyrien ´lær at elske det kolde vand´

miljøpladsen indvies

bådpladsen indvies bådklubberne holder åbent hus ´kom og prøv en tur´

genbrugscentral

bro til horisontens plads bukke bruse champagnedåb broløbet

indvielse af strandpark

første spadestik til strandpark idéworkshop for borgere drømme om stranden og havet

freezone etableres

havnepladsen indvies grillfest havnebad havnerundfart til industrihavnen

evalueringsseminar blandt interessenter fest fyrværkeri

Kick off 2011 - 2012

Kick–off scenarie

UDSIGT

billig udlejning til kreative erhverv

VANDSPORTENS PLADS FREEZONE

KULTUR PLADSEN FREEZONE

INDUSTRIPARK FREEZONE

PILESKOVEN

TORVET FREEZONE

DET GRØNNE HUS FREEZONE

Kick-off etapen ligger i perioden 2011-2012 hvor udviklingen af plangrundlaget for hele byudviklingen finder sted. Vi foreslår, midlertidig at der i`iscenesættelse`af løbet af året byrum gennemføres en række events og konkrete tiltag der kan kickstarte udviklingen og skabe færdige byrum opmærksomhed om projektet. Både i forhold til borgere, i forhold tilbebyggelse de interessenter der skal bidrage til byudviklingen og i forhold til potentielle investorer.

Scenariet består af flere forskellige elementer – fra omkostkultur/borgerinddragelse ningsneutrale arrangementer til synlige, fysiske tiltag. Hele forløbet skal naturligvis detailplanlægges, men nedenfor er forslag til konkrete aktiviteter, der på overskriftsniveau forhåbentlig giver et billede af, hvordan en sådan kickstart kan skabe synlige forbedringer og forandringer nu og her, og sætte billeder på de langsigtede visioner for hele projektet.

Det gælder både de værdimæssige, de fysiske og de processuelle.

Investeringen ligger omkring 9 – 10 millioner kr., som for størstedelen hentes i Kulturpuljen. Pengene fra Kulturpuljen søges suppleret med midler fra lokale fonde, samt eventuelle investorer.

En fest for Pileskoven Det hele starter med en byfest hvor alle i Køge planter en pilekvist i den nye Pileskov, og skoven efterfølgende etableres.

Investering ca. 500.000 kr.

Den røde løber rulles ud Den røde løber igangsættes med inddragelse af KØS. Forskellige kunstnere inviteres og udvikler et scenarie for synliggørelsen af den røde løber over hele dens fulde længde. Der skal udvikles forslag til design og aktiviteter, af byrum og forløb, samt til skiltning eller anden markering af hele forløbet.

Investering ca. 2.000.000 kr.

Infobox på Havnepladsen Infobx med tilhørende trædæk etableres på Havnepladsen.

Infoboxen bygges som et eksempel på præfabrikeret og energioptimeret byggeri på ca. 150m2.

Investering ca. 2.000.000 kr.

Vandsportspladsen etableres Den næst yderste del af den røde løber, Vandsportspladsen, etableres som en stor betonplade og der opstilles et ishus og en lille omklædningsbygning.

Investering ca. 800.000 kr.

Kulturhuset igangsættes Der skal afsættes midler til rådgivning i forbindelse med indretning og omdannelse af ØA – bygningen. Borgere og kulturinteressenter i bred forstand skal inddrages helt fra starten, så huset ’vokser nedefra’.

Investering ca. 1.000.000 kr.

Oprustning af Det Grønne Hus Programmeringen af det nye regionale center for miljø v. Det grønne hus sættes i gang og mulighederne for anvendelse af cisternen undersøges.

Investering ca. 500.000 Free-zones og årets konkurrence Der udpeges fem byrum der kan fungere som freezones i etape 1. Det Grønne hus, KØS Handelsstandsforeningen, de lokale sportsforeninger, de Maritime klubber og andre relevante lokale kræfter inddrages i udviklingen af aktiviteter de fire steder.

Den første af de årlige borgerkonkurrencer handler om forslag til indretning og aktiviteter de fire steder.

Investering 5 x 500.000 plus konkurrencen = 2.500.000 kr.

46

søndre havn og strand

set fra syd

åløb

view_lagune

47 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

havneløb

collstrop grunden

set fra sydøst

søndre havn og strand

belægningskategorier

Den samlede økonomi for Køge Kyst projektet som det beskrevet i nærværende projekt Den samlede økonomi over indtægter og udgifter fremgår af bilag 1A og 1B med tilhørende underbilag 2A, 2B ,3A, 3B, 3C, 3D, 3E, 4, 5 og 6, hvoraf fastlæggelse af og forudsætningerne for de enkelte beløb i bilag 1A og 1B fremgår i detaljer af bilag 2A, 2B ,3A, 3B, 3C, 3D, 3E, 4, 5 og 6 Den samlede økonomi i periode 2012 til 2033 viser et ”overskud” på 74,8 mio. kr. med store variationer indenfor de enkelte etape.

Med de givne forudsætninger vil der kun være 4 til 5 år, hvor der vil være behov for tilførsel af lånekapital på max. 50 mio. kr.

vejtype A

Ø

K

O

N

O

M

I

vejtype B vejtype C vejtype D pladstype A pladstype B pladstype C strandpromenade

Vi mener det er forsvarligt, at budgettere med dette underskud i starten, da det er meget vigtigt allerede i etape1 at få påbegyndt den ønskede infrastruktur på tværs af baneanlægget . Dette vil medføre en større byggeretspris specielt for boliger på Søndre Havn i 2. etape, da køberne/investorer gerne vil betale lidt mere for at forholdene/faciliteterne/infrastrukturen er på plads inden boligerne tages i brug. Alt i alt vil det medføre en positiv økonomi for projektet .

Som det er alle bekendt er der meget store usikkerheder forbundet med fastlæggelse af den samlede økonomi også selv om der tages udgangspunkt i et ”normalmarked” med en ”gennemsnitlig efterspørgsel”.

Der er heller ingen tvivl om, at indtægtssiden er langt mere konjunkturfølsom end udgiftssiden. Der er jo en mindstepris for at få arbejder udført; men i princippet er der ikke en mindstepris for byggeretter.

Vi har derfor helt bevist, for at kunne arbejde med et budget, der er på den sikre side, hævet investorers krav til afkast en lille smule, hvilket medfører, at prisen på byggeretter formodentligt er lidt konservativ fastsat. Dette er samtidig sket med et ønske om, at Køge Kyst bliver en mere attraktiv investeringsmulighed end konkurrerende projekter andre steder på Sjælland/hovedstadsområdet således, at sandsynligheden for opfyldelse af absorptionsanalysens tal bliver større.

Principperne for fastlæggelse af prisen på byggeretten baseres på den såkaldte ”residualmetode”, som er nærmere beskrevet bilag 7

48

Udgifter til etablering af parkeringspladser har som øvrige anlægsudgifter stor indflydelse på værdien af byggeretter. Vi har derfor fastlagt hvilke forudsætninger der er taget m.h.t. udgifter til etablering af parkering for de enkelte områder. Dette fremgår af bilag 8 Besvarelse af udgiftsposterne i Appendix 1 fremgår dels af bilag 1 – Samlet økonomisk analyse for Køge Kyst konsortiet fra 2012 til 2033 og dels af Bilag 4, 5, 6 og 8.

For overskuelighedens skyld har vi valgt, på det nuværende projektstadie, ikke at fastlægge enhedspriser på f.eks. m2 / lbm. fortov eller cykelsti. Vi har i stedet fastlagt enhedspriser i m2 på forskellige kategori veje/stier og pladser.

Bilag 1 (A) Samlet økonomisk analyse for Køge Kyst konsortiet fra 2012 til 2033 Udarbejdelse af analysen er foretaget ud fra følgende model/forudsætninger • Salgspriserne på byggeretter er indtægtsført med 100% i det år den fysiske udnyttelse af byggeretten forventes påbegyndt • Udviklingsomkostningerne udgiftsføres i de år de pågældende arbejder forventes gennemført . Udgifterne fordeles jævnt over de år arbejderne pågår.

• Alle beløb er som udgangspunkt opgivet i 2010 priser excl. moms og indekseres med 2% p.a. frem til det år indtægten/udgiften er aktuel ( dog ikke accumulerende) • Den 240 mio. kr. som Køge Kyst har investeret i projektet forrentes løbende med 5 % p.a. for det aktuelle lånebeløbs størrelse.

Forrentningen påbegyndes først i år 2012.

• Overskud i investeringsanalysen ( fremgår som - i analysen) forrentes ikke.

• De 30 mio. kr. der er afsat til kulturelle formål er ikke medtaget i den samlede investeringsanalyse • Der er ikke afsat penge til drift af Køge Kysts evt. egen organisation Indtægter De samlede indtægter fastlægges med udgangspunkt i den etapeopdeling fordelt på de 3 områder som det fremgår af det udarbejdede projekt og fastlæggelsen af prisen pr. m2 byggeret.

Af bilag 2A fremgår den overordnede arealfordeling for de 3 områder og 5 etaper på henholdsvis detailhandel, boliger, kontorer/erh-

verv, kultur/fritid og offentlig/privat service. Da byggeretspriserne på boliger på Søndre Havn er afhængig af boligernes beliggenhed er boligområdet på Søndre Havn yderligere opdelt i område A, b og C. Af bilag 2B fremgår byggeretspriserne for alle de specificerede områder og etaper. Forudsætningerne for fastlæggelse af de enkelte byggeretspriser fremgår ligeledes af bilag 2B. Ved at multiplicere m2 og byggeretsprisen pr. m2 fås byggeretsprisen for de enkelte arealer på de forskellige anvendelses områder indenfor de enkelte etaper.

Af bilag 3A til 3E fremgår de samlede indtægter for salg af byggeretter for de enkelte etaper fordelt på de enkelte år og anvendelser.

Fordelingen af indtægterne på de enkelte år indenfor hver etage er skønnet bedst muligt ud fra de projektmæssige forudsætninger der foreligger.

De indtægter der fremgår af bilag 3A til 3E indarbejdes herefter i Bilag 1 reguleret med 2% pr. år.

Det skal bemærkes at byggeretten for Rådhusgrunden på Stationsområdet er værdisat til 0 kr. og Køge Kommune forventes selv at disponere over grunden.

Udgifter Infrastruktur Etape 1 Tunnel under vej og jernbane for cyklister og forgængere. Forventet udgift ca. 120 mio. kr.

Nedkørsel til P-kælder. Forventet udgift ca. 15 mio. kr Renovering af teaterbygningen. Forventet udgift ca. 10 mio. kr.

Etape 1 -2 Kultur-/miljøhus. Forventet udgift: 1200 m2 a 15.000kr. + et beløb til indretning af cisterne. I alt ca. 24 mio. kr. Forventes udført 4 -6 år efter projektets igangsætning.

Etape 2 Opgradering af havnepromenaden. Ca. 20.000 m2 á 100kr. I alt ca.

0,2 mio. kr.

Halvdelen af strandpromenaden. Ca. 1.400 m2 á 400 kr.. I alt ca.

0.55 mio. kr.

Renovering og ombygning af eksisterende fodgængertunnel. Forventet udgift ca. 5 mio. kr.

Broen til Collstrupgrunden over banen. 1.800 m2 á 15.000 kr. I alt ca. 27 mio. kr.

Etape 2 -5

49 K Ø G E K YS T DE N RØD E L ØBER t e a m v a n d k u n s t e n 2 0 1 0

For gennemførelse af diverse kulturaktiviteter ud hvad der kan dækkes af puljen på 30 mio. kr. afsættes i starten af hver etape 1,5 mio. kr. til disse formål.

Etape 3 Ingen specielle infrastruktur arbejder Etape 4 Halvdelen af strandpromenaden. I alt ca. 0.55 mio. kr.

Etape 5 Spunsning langs sydlige kajkant. 825 lbm. á 22.000 kr. I alt ca. 18 mio. kr.

Vandstandsstigningssikring. 826 lbm. á 2000 kr. I alt ca. 1.7 mio. kr.

Bro til ny ydermole samt frigravning af Ø. 350 m2 á 22.000 kr. + 3 mio. kr. til frigravning. I alt 10.7 mio. kr.

Fælles byggemodning Af bilag 4 fremgår de samlede udgifter til fælles byggemodning opdelt i de 5 etaper. Forudsætningerne for de fastlagte udgifter fremgår ligeledes af bilag 4.

Indenfor de enkelte etaper er udgifterne fordeling ligeligt over de enkelte år i etapen.

Ekstra fundering Fastlæggelse af de samlede funderingsudgifter fremgår af bilag 5 Ved fastlæggelse af byggeretspriser er det forudsat at grundkøberne selv betaler for ekstrafunderingen.

Ekstrafundering er derfor IKKE en del af de udgifter som Køge Kyst konsortiet skal indarbejde i den samlede økonomiske model.

Forurening Af bilag 6 fremgår hvordan jordforureningen forudsættes håndteret og hvem der forudsættes at betale for fjernelse af forureningen samt hvordan man forholder sig til jordforureningen i forhold til fastsættelse af prisen på byggeretter.

Udgiften til fjernelse af forurening på Søndre Havn, som Køge Kyst forudsættes at fjerne, fordeles således på de enkelte etaper i forhold til etapens etageareal og herefter ligeligt på de år der indgår i etapen Tilslutningsafgifter Køge Kyst har besluttet, at i nærværende økonomiske beregninger skal der IKKE tages hensyn til tilslutningsafgifter.

Projektudvikling Den interne projektudvikling i Køge Kyst og driften af Køge Kyst er IKKE medregnet i nærværende analyse.

For udvikling af projektet skal der i perioder ansættes eksterne rådgivere. Den samlede udgift til eksterne rådgivere skønnes til 15 mio. kr. fordelt med 3 mio. kr. i 1, 2 og 3 år samt 2 mio. kr. i 7, 8 og 9 år. Øvrige forhold – som ikke er incl. i den økonomiske analyse.

Etablering af den nye strand og opfyld incl. stensætninger m.v. udenfor Køge Kysts grundgrænser vurderes at beløbe sig til ca. 9.5 mio. kr., fordelt på 6.5 mio. kr. til frigravning, opfyld, stensætning m.v. og 3 mio. kr. til etablering af ny strand på ca. 85.000 m2 á 35kr.

Køge kyst projektet er stort – og ambitiøst udover det sædvanlige. Det har været både fornøjeligt og udfordrende at forsøge at komme med kvalificerede svar på de enormt mange spørgsmål der stilles i såvel program som bæredygtighedsværktøj.

Teamet har haft en fælles oplevelse af udfordringerne og det er, synes vi, lykkedes at udfolde samarbejdet på tværs af kompetencerne på en måde der har medført skarpere svar og udfoldet projektets mange lag mere nuanceret end sædvanligt.

E F T E R S K R I F T

Vi er klar over at der sikkert mangler svar hist og her og at alt ikke er målbart dokumenteret, men vi er overbeviste om at det er lykkedes at frembringe en masterplan der kan tåle mosten, er robust set i det lange perspektiv, og grundlæggende vil den gode, og ikke mindst bæredygtige byudvikling – og i al beskedenhed fremstår både levende og smuk i konteksten.

vandkunsten

Team Vandkunsten / 9.juli 2010

Claus Bech-Danielsen