Team Grontmij Carl Bros forslag til udviklingsplan for Køge Kyst by Køge Kyst

Livets by GÅ OVER TOGET - DER KOMMER SPOR

Team Livets by:

Livets by GÅ OVER TOGET - DER KOMMER SPOR

INDHOLD:

PROLOG: LIVETS BY ............................................................................................................................

HOVEDGREB: KØGE I HJERTET...........................................................................................................

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN: KOMPAS TIL FREMTIDEN.......................................................

DE 6 VISIONER: KULTUR OG FRITIDSLIV: NÅR KULTUREN LEVER - FLYTTER BYEN IND.....................................

BEBYGNING: BYEN BYGGES IMELLEM BYGNINGERNE......................................................................

INFRASTRUKTUR: GÅ OVER TOGET - DER KOMMER SPOR...........................................................

DETAIL OG ERHVERV: KØB LOKAL - KONKURRER GLOBLAT.........................................................

INDDRAGELSE: LAD BYEN AFSPEJLE HVEM DU ER.........................................................................

BÆREDYGTIGHED: GRØN BY - I ALLE FARVER.................................................................................

ØKONOMI: SAMMENHÆNG OG AFKAST................................................................................................

FYSISK HOVEDSTRUKTUR: EN BY TIL ALLE - ALLE TIL BYEN......................................................

PROCES OG ETAPEPLAN: ...............................................................................................................

STATIONS KVARTERET: FLOW I UNDERGRUNDEN - BYLIV I GADEN..........................................

COLLSTROP KVARTERET: GRØNT ERHVERVSKVARTER - MED HØJT TIL LOFTET.................

HAVNE- OG STRAND KVARTERET: KUNST I SILOEN OG IRONMAN PÅ MOLEN.....................

PROLOG LIVETS BY

BYEN

HAVNEN

TOGBANEN LÆGGES UNDER JORDEN. BYEN TRÆKKES NED TIL VANDET.

EN MODERNE KØBSTAD Køge Kyst har igangsat en vision om at skabe nye og forbedrede rammer om det gode liv i Køge. En drøm hvor alle skal kunne leve hele livet i en moderne købstad, hvor livet gror, gødes og blomstrer gennem alle livets årstider. Køge vil være Livets By. Den gamle middelalderbys fysiske begrænsninger skal ophæves og vandet skal føres tilbage til byen. Nye boliger skal tilføre fornyet byliv og et mangfoldigt kulturliv skal have nye levevilkår. Nye rammer for erhvervslivet og synergi med omverden skal gennem et nyt regionalt super-hospital, nye arbejdspladser, ny bæredygtig infrastruktur og nye grønne løsninger i verdensklasse være kendetegn for fremtidens Køge. Det er en ambitiøs drøm om det gode liv for alle. Køge skal over en årrække tiltrække godt 5000 nye borgere og skabe rammerne om 5000 nye arbejdspladser, som skal fremtidssikre Køge som Livets By. Det kræver nytænkning, parathed og åbenhed. Det nye skal smelte sammen med det gamle i en moderne købstad tæt på København, tæt på naturen, tæt på vandet, tæt på verden, tæt på hinanden! Teamet bag forslaget til Livets By har sat sig for at gøre drømme til virkelighed. Men som i alle store eventyr er der tre forhindringer, som skal overvindes for at indfri drømmen om Livets By.

1. Den fysiske barriere. Den eksisterende jernbane midt i byens hjerte er af både borgere, interessenter og rådgivere udpeget som Køges største fysiske barriere. Den bremser synergi og tilgængelighed mellem byen og havet – mellem den eksisterende by og den nye bydel. Vi har valgt at tage livtag med denne centrale barriere, fordi vi tror på, at der bag de største udfordringer også gemmer sig de største potentialer, og dermed muligheden for at udfolde byens liv og indfri de største ambitioner. 2. Den økonomiske barriere. Store løsninger, hvor tung togtrafik nedgraves under byens gader, har længe syntes som en utopi med henvisning til negativ økonomi og rentabilitet. Men temaet bag Livets By vil gøre utopi til virkelighed. Vi har taget livtag med den økonomiske barriere, så en nedgravning af jernbanen sammen med en solid byudviklingsplan er omsat til en bæredygtig investering for hele byen. 3.Den mentale barriere. Den måske største barriere af alle for at vælge den rigtige bæredygtige og levedygtige løsning for Køges fremtid kræver mere end tørre tal og solide byplaner. At turde række ud efter de store drømme og indløse de største gevinster kræver mod, beslutsomhed og ikke mindst tålmodighed fra alle parter – fra beslutningstagere til borgere og brugere. Vi ønsker at overvinde disse tre barrierer, så drømmen om en by, hvor der er plads til familie, arbejde, fritid og nærhed til vandet, de næste mange år udfolder sig i Køge som Livets By.

- TEAM LIVETS BY

OVERSIGTS BILLEDE

HOVEDGREB HJERTET I KØGE

TOGBANEN LÆGGES UNDER JORDEN. KØGE FÅR ET NYT HJERTE

ÉT VISIONÆRT HOVEDGREB Byudvikling i verdensklasse er kendetegnet ved at tage afsæt i ét velfungerende og visionært hovedgreb, som på én gang kan løse en perlerække af problemer, udfordringer og behov for en hel by. Nedgravningen og overdækningen af jernbanen i hjertet af Køge er et sådant afgørende hovedgreb, der både løser en række problemer og forener og forløser Køges unikke potentialer. Nedgravningen af jernbanen er ikke et mål i sig selv, men et middel til at skabe en helt ny levende, åben og imødekommende by, med et unikt og levende byrum i ”Byens Hjerte”.

FRA BANELEGEME TIL BÆREDYGTIG HANDELSBYDEL Forbindelsen mellem den gamle og den nye by henover det nye centrale byrum suppleres med en hel ny handelsbydel. Det nedgravede banelegeme og det gamle stationsområde frigiver nye afgørende potentialer til at bygge en levende handelsbydel, der fortsætter, der hvor det eksisterende handelsliv slutter og kobler sig til det nye Collstropkvarter. Den fysiske fortætning mellem de adskilte bydele skal understøtte en øget social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed til glæde og gavn for hele byen.

GENOPFIND BYENS HISTORISKE IDENTITET Købstaden Køge har historisk nydt godt af placeringen ved kysten - en strategisk beliggenhed, som har bidraget til levende handel og interaktion på tværs af hele byen. Industrialderens bidrag i form af jernbane og vejanlæg betød fornyet vækst, men det betød også at historiske og naturlige livgivende forbindelser på tværs af byen blev kappet over, og havnen blev skilt fra byen. Forbindelsen mellem byen og havnen er derfor vigtig at genskabe for at genoprette Køges historiske identitet.

COLLSTROPKVARTERET & SØNDRE HAVN Flytningen af stationen til byens hjerte og den nye busterminal giver langt flere mennesker direkte adgang til kollektiv transport. For Søndre Havn er nærheden til stationen afgørende for brugen, salget og udviklingen af den nedlagte havn. Stationsnærheden, også før banen graves ned, vil være en afgørende dynamo for udviklingen og være tillokkende for de mange nye borgere og brugere. Collstropkvarteret vil ligeledes være placeret tæt på tog og bus, og i den fulde udbygning lige ved siden af et pulserende handelsog indkøbsstrøg, hvor arbejde, indkøb, logistik og transport kan forenes.

SPOR TILBAGE TIL FREMTIDEN Hovedgrebet med overdækningen af hele banelegemet i byens centrum fører med ét greb både Køge tilbage til byens oprindelige kvaliteter og ind i fremtiden. Vi vil åbne byens hjerte, og genoptage Køges spor, passager, handelsstrøg, forbindelser og mødesteder, som har gjort Køge til en levende by ved havnen. Samtidigt tilfører det nye centrale kollektive trafikknudepunkt Køge en attraktiv profil som en tilgængelig og grøn by med hurtig, bekvem og bæredygtig adgang til verden. NY PLADS Ved ankomsten til Køge vil den besøgende, pendleren og den handlende træde direkte op fra den nye perron og ind i hjertet af Køge på den nye plads. Der hvor den gamle by er blevet genforenet med havnen, havet og den nye by. Hvor middelalderbyen og det gamle torv vil virke tillokkende til den ene side, har den nye Rådhusplads fundet sin naturlige placering med et direkte blik ned mod aktiviteterne på Havnepladsen. Her mødes pladsen med molen for enden af havnen, der hvor havet og himlen møder hinanden.

FREMTIDEN BEGYNDER I DAG Store løsninger kræver store tiltag og stor tålmodighed. Det betyder ikke, at byen skal sidde på hænderne frem til den sidste flise er lagt på den nye station om tyve år. Rom blev ikke bygget på en dag, men Køge kan allerede i dag igangsætte en bred vifte af tiltag, inddragende processer, kulturelle initiativer og midlertidige byaktiviteter, som bidrager til at udvikle en stærk og forankret Køge-identitet og -kultur, mens byen udbygges i afmålte etaper. Mange aktiviteter vil med tiden blive til stærke bytraditioner og involveringen vil sikre, at dette sker i takt med at byen udvikles.

STRUKTURPLAN

100m

200m

KULTUR KULTURELTNETVÆRK MULIGHEDSFELTER BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER 7

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN KOMPAS TIL FREMTIDEN

KVALITETER OG POTENTIALER Livets By styrkes ved at bygge nyt i Køge og ikke ved at opføre nye idealbydele. Livets By handler om at få øje på de stemninger, aktiviteter og potentialer, som allerede findes og udvikle disse. De landskabelige kvaliteter, som strandengen, stranden og mødet mellem havn og å, og de variationsrige og karakterstærke byrum i Køge, skal modnes og forbindes med omhu. Med udgangspunkt i dette skaber forslaget til Livets By en fleksibel og robust struktur for byudviklingen, med identitet fra dag ét. En sammenhængende by For at styrke en logisk byrumskobling mellem middelalderbyen og de nye udviklingsområder udnytter Livets By potentialet i nedgravningen af banen, frigivelsen af det nye centrale byrum i hjertet af byen og etableringen af niveaufri forbindelser i hele bymidten. Med et enkelt greb samles hele Køge, og dette greb bliver katalysator for fremtidens byudvikling, også efter 2030. Nedgravningen er et stort anlægsarbejde, som kræver, at byens udviklingsfaser tænkes tæt sammen med økonomien. Byudviklingen sker med udgangspunkt i Køges levende handels-, kultur- og fritidsliv og i byens landskabelige og bymæssige kvaliteter. Sammen med en ny detailhandelsstrategi giver flytningen af stationen og overdækningen af banen Køge et nyt hjerte, som genererer mere liv og handel og bedre forbindelser mellem det der er, og det der kommer. Køge-kvarterer med identitet Udviklingsplanen for Livets By arbejder med de 4 identitetsskabende kvarterer, som hver har deres særlige egenskaber og kvaliteter, og som bygger videre på det eksisterende Køge og tilføjer nye muligheder. • • • •

Collstropkvarteret – viden, business og entreprenørskab Stationskvarteret – handelsliv, byliv, transport & fødevarekultur. Havnekvarteret (den nordlige del af Søndre Havn-området) - kunst, kultur, sport, havneliv Strandkvarteret (den sydlige del af Søndre Havn-området) – bolig, fritid, aktivitet og strandliv

Kvarterne styrker den positive forskellighed. Ved at have de forskellige kvarterers identitet og kultur for øje, kan man arbejde differentieret med byudviklingen og fokusere ressourcerne optimalt. Ved at have fokus på de forskellige kvarterers fremtidige kvaliteter kan både fysiske, kulturelle og formidlingsmæssige initiativer skabe klare billeder af Køge Kysts potentialer for såvel investorer som nuværende og fremtidige beboere. Forankret udviklingskultur: Køges laug Udgangspunktet for udviklingen af Livets By er Køges eksisterende by-, fritids- og kulturliv. Udviklingsstrategien faciliterer relationer og samarbejder mellem lokale aktører, interessenter og borgere og lader nye ting vokse derfra. Samtidig sikres en tæt kobling mellem inddragelse, kulturinitiativer, fysiske planer og formelle planprocesser, så processen hele tiden er på højde med byudviklingen. Det organisatoriske omdrejningspunkt er etableringen af en række laug, og ved at arbejde med flere laug, som er knyttet dels til kvarterer i den fysiske plan og dels til forskellige temaer i byudviklingen, skabes et solidt udgangspunkt for en udviklingskultur, hvor relevante aktører bidrager til at udvikle nye løsninger for byen.

Laugene bidrager til udviklingen af både midlertidige identitetsskabende tiltag (Kulturpuljen) og til den langsigtede udvikling af den Livets By. Laugene arbejder tæt sammen med fokus på fælles værdiskabelse og synergieffekt, og organiseres omkring et fælles sekretariat under Køge Kyst. Sekretariatet sikrer et tæt samarbejde og et koordineret udviklingsforløb, så inddragelsen kobles til udviklingen af den fysiske plan. Køge Kommune inddrages, så de som myndighed kan følge arbejdet. Kommunens viden om udviklingsprocessen er vigtig i forbindelse med det efterfølgende plan- og godkendelsesarbejde. Desuden inviteres investorer og andre udefrakommende aktører med til laugenes arbejde, når det er relevant. Som udgangspunkt foreslår vi, at følgende laug etableres: Collstropkvarteret Collstrop-lauget, som består af developere, lejere, Køge Erhvervsudviklingsråd og Køge Kommunes Erhvervs- og Direktionsstab. Laugets vil fokusere på erhvervsudvikling, viden, fællesskab, bevægelseskultur. Stationskvarteret Stationslauget, som består af Handelsstandsforeningen, aktører i bymidten (KØS, Turistbureauet m.fl.) Lauget vil fokusere på udvikling af handelskultur, byliv, events, fødevarer, integrering af kulturarv. Havnepladslauget, som består af aktører i bymidten, Movia, DSB, Lokalbanen. Lauget vil fokusere på udvikling af infrastruktur, ophold, sammenhæng Havnekvarteret Kulturlauget, som består af KØS, K-huset, Kulturforvaltningen, Det Grønne Hus, øvrige kultur- og bæredytighedsaktører. Lauget vil have fokus på kultur, kunst, kreativitet, bæredygtighed Molelauget, som består af Køge Kajak Klub, Valkyrien og andre maritime aktører. Lauget vil have fokus på vandsport, kystliv, fritidsliv, vandkultur, fritidsliv Strandkvarteret Strandlauget, som består af grundejere / naboer, developere, udvalgte kulturaktører, foreninger med interesse i miljø og natur. Lauget vil fokusere på strandliv, hverdagsliv, natur, miljø. Udviklingskultur og udviklingsplan Udviklingen af Køge Kyst er frem til nu allerede foregået med inddragelse af politikere, borgere, foreninger og professionelle aktører. Denne udviklingskultur skal videreudvikles, så den understøtter og løbende opdaterer den fysiske plan. Kulturen består af de processer og samarbejder, som får planen til at ske på den rigtige måde. Ligesom planen er den dynamisk og fleksibel for at kunne svare på fremtidens udfordringer, men i sit udgangspunkt bygger den videre på Køges eksisterende identitet og kvaliteter. I Køges skala og i de seks visionspunkter finder vi det kompas, der sikrer en attraktiv udvikling af Køge i det 21. århundrede.

DE 6. VISIONSPUNKTER

1 - KULTUR OG FRITIDSLIV

2 - BEBYGNING

3 - INFRASTRUKTUR

4 - DETAIL OG ERHVERV

5 - INDDRAGELSE

6 - BÆREDYGTIGHED 9

VISION 1 - KULTUR OG FRITIDSLIV NÅR KULTUREN LEVER -FLYTTER BYEN IND

NYE OG EKSISTERENDE KULTURELLE FUNKTIONER FORBINDES AF KULTURFORBINDELSERNE.

RAMMER FOR HVERDAGSKULTUR Kultur- og fritidsstrategien for Livets By udtrykker en ambition om at skabe rammer for en levende og mangfoldig hverdagskultur med udgangspunkt i Køges særlige kvaliteter, kultur- og byliv, bygninger, spor og aktiviteter. Strategien lægger vægt på at integrere kultur i bredeste forstand i hverdagen. Det sker ved skabe forudsætninger for, at miljøer kan vokse frem og komme til udfoldelse, fx som kunstneriske og kreative projekter, en stærk vand- og strandkultur og en kvalitetsorienteret handelsog fødevarekultur. Kulturaktiviteter koncentreres, fx i det nye kulturhus i ØA-bygningen, K-huset, for at skabe tyngde og kvalitet i tilbuddene og styrke de forskellige kvarterers egenart. (se i øvrigt bilag D)

Værdiskabende kulturøkonomi Udviklingsstrategien lægger vægt på, at investeringerne i kulturelle initiativer og projekter er værdiskabende på sigt. Det midlertidige udvikles som et fundament for blivende kvaliteter og aktiviteter. Kulturmidlernes værdi understøttes gennem inddragelse af aktørerne i de relevante udviklingslaug. Gennem et stærkt fokus på kvarterernes kvaliteter bliver det enklere at styre kulturmidlerne og tiltrække midler fra private investorer, foreninger og regionale samarbejdspartner. I Stationskvarteret kan kulturmidler suppleres af midler fra handlende og investorer og skabe en stærk fødevare- og handelskultur, i Havnekvarteret er der potentiale for partnerskab mellem kulturinstitutioner og maritimt orienterede aktører.

Kultur- og fritidsstrategien har et gennemgående fokus på tre indsatsområder: • • •

Kultursteder – den fysiske programmering af kultur- og fritidsdestinationer Kulturforbindelser – aktiviteter og attraktioner, der får gang i udviklingskulturen på tværs af byen Kulturværktøjer – strategiske redskaber til at styrke kultur- og fritidsliv.

Kultursteder Kultur- og fritidsdestinationer, der tiltrækker borgere og brugere er afsættet for sammenhængende kultur- fritids- og oplevelsesområder. Programmeringen lægger vægt på at skabe synergi mellem beslægtede aktiviteter. De kreative og levedygtige miljøer opstår, når forskellige kulturaktører er tæt på hinanden – samtidig med, at de er forankrede forskellige fysiske steder, hvor identitet og aktiviteter kan komme til udtryk. Kulturforbindelser Kulturruter forbinder byen på tværs, både under udviklingsprocessen og i den færdige by. Kulturruter skaber levende forbindelser fra Stationskvarteret ned mod Havnekvarteret, Strandkvarteret og Collstropkvarteret. På ruterne integreres bevægelses- og aktivitetsmuligheder, kulturhistorisk formidling og kunstnerisk udsmykning. Ruterne etableres midlertidigt ved hjælp af skiltning, maling og lys og udvikles over tid til permanente forbindelser præget af aktivitets, bevægelses- og udstillingsmuligheder. De nye forbindelser medvirker til ny bevidsthed om havnen som et offentligt tilgængeligt byrum. Kulturværktøjer Kulturværktøjerne udgør de strategiske redskaber til at styrke by-, kultur- og fritidslivet. Teamet introducerer en række forskellige værktøjer, policies, konkurrencer og aktiviteter, der kan styrke byudviklingen på lang sigt: • • • •

Begivenheder med identitet – hvor aktiviteter styrker byudviklingen Konkurrencer for kreativitet – der skaber rammer for kreative eksperimenter Organisationer med ejerskab – laug hvor aktører effektivt kan skabe sammen Policies for byliv og bæredygtighed – der ansporer til nye, kreative og bæredygtige løsninger

Kulturpuljen Kulturpuljen bruges målrettet mod aktiviteter der har to hovedsigter: • understøtter de nye kvarterers særlige identitet og karakter • opdyrker samarbejder mellem kultur-, bæredygtigheds-, detailhandel og maritime aktører Stationskvarteret og Havne- og Strandkvarterene er fyrtårnene i profileringen af Livets By. Kulturpuljen prioriterer derfor aktiviteter her og langs kulturruterne, så midlerne ikke spredes for tyndt. Parallelt prioriteres midler til mindre, midlertidige, bottom-up projekter med hurtig sagsbehandling og fokus på at styrke den lokale kultur. (Københavns Kommunes ”Snapslanten” er godt forbillede.) Kulturpuljens midler søges i alle tilfælde parret med eksterne midler. I puljens 5-årige tidsperspektiv forventes en (midlertidig) udvidelse af KØS på Søndre Havn samt græsrodsopstart af K-huset (kommunalt finansieret). (se i øvrigt bilag G) Overordnet fordeling af kulturpuljens 30 mio. Generelle investeringer - 7. mio. • Infobox og formidling af byudvikling • Igangsættelse af udviklingslaug • Midlertidige bottom-up projekter Havne- og Strandkvarteret - 12 mio. • Kulturforbindelser (K-promenaden, stierne / forbindelserne) • K’Art (bykunstkonkurrence langs kulturforbindelserne) • Green Lab (mødested for bæredygtige initiativer) • Aktiviteter og events på Havnepladsen og Havnetrappen • Maritime events og begivenheder • Profilering af Køge som stranddestination Stationskvarteret - 7 mio. • Etablering midlertidige legepladser og lommeparker • Etablering af midlertidigt fødevaremarked (tæt ved stationen / Havnepladsen) • Andre aktiviteter med fokus på byliv, handel og fødevarekultur Collstrop - 2 mio. • Udvikling af netværk og samarbejde • Udvikling af bevægelseskultur

LEGE

K ØG

ETO

PL A D

BEVÆGELSESKULTUR

KULTURPUNKTER

MM LO

H US FØDEVA R EM A R K ED

R ÅD

AR EP

HAVNEP

L A D S EN

OB INF

K-PROMENADEN

KULTURHUS

T SIG

U SP

GREEN LAB

K´ART

MO N VA

U DK

UR LT M AR

A TR

P TA

PE RI ET

Kultursteder Kulturforbindelser Kulturværktøjer 11

DE EKSISTERENDE SPOR BLIVER EN DEL AF KØGES NYE KULTURELLE OG REKREATIVE FORBINDELSER

VISION 2 - BEBYGNING BYEN BYGGES I MELLEM BYGNINGERNE

BYEN BYGGES OP OMKRING KULTURFORBINDELSERNE.

FORBINDELSER SOM BYENS SKELET Hovedgrebets fokus på nedgravningen af banen og dermed frigivelsen af det nye centrale byrum i hjertet af byen, er sammen med de nye byrums- og landskabsforbindelser den fysiske ramme for den fremtidige bybygning i Livets By. De nye kulturelle forbindelser er byens skelet, det som byen udvikler sig omkring. I begyndelsen har de en midlertidig karakter, men omlægges til permanente byrum og stiforbindelser i takt med byudviklingen. Forbindelserne er en organisk struktur, der har afsæt i Køges middelalderstruktur, Køge Å og strukturerne i havnen. De forbinder nye og eksisterende funktioner og herlighedsværdier og trækker således vandet og naturen tilbage til byen. Forbindelserne samler destinationer, kulturfunktioner og nye by- og landskabsrum. Livets By vil udvikle sig dynamisk og vil spire allerede i sommeren 2011. Rent fysisk starter udviklingen omkring Køges fremtidige centrum, hvor Havnepladsen er i dag. Nye forbindelser, events og øvrige tiltag i området bliver startskuddet til udviklingen af Køge Kyst. Herefter vil strukturen, i takt med den videre udvikling, skabe flere forgrenede forbindelser til byrum med købstadens tæthed og menneskelige skala, kombineret med industrihavnens pirrende variationsrigdom og åbenhed. Forbindelserne tager udgangspunkt i rumlige kvaliteter og aktiviteter, som allerede findes, og er tilpasset Køges bymæssige skala. Dermed bliver udviklingsplanen til en videreudvikling og fornyelse af det eksisterende Køge, i stedet for en helt anderledes, fremmed by. Langs med forbindelserne udvikles bykvartererne med kontakt til vandet, stranden, grønne rum og den øvrige by. Målet er at skabe en by, der står som et fyrtårn for fremtidig bæredygtige byudvikling i resten af Europa, og som danner rammen for både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Forbindelserne sikrer sammenhæng mellem den gamle bymidte og den nye bydel, både funktionelt og visuelt, samt blanding af funktioner og aktiviteter. Forbindelser og byrum bliver samlingspunktet i Livets By, det demokratiske rum, hvor alle har adgang. Livets by og havnens klima Livets By er udviklet med værdifuld erfaring fra aktuelle havneomdannelser i Europa. Flere af disse har fokuseret unuanceret på sol og udsigt fra boligerne, og er dermed blevet til golde, vindblæste bydele uden byliv eller langsigtet attraktionsværdi. Derfor tager Livets By udgangspunkt i de kvaliteter, som allerede præger Køge og Søndre Havn - det er spændende at gå på opdagelse i Køge, og det skal det blive ved med at være. For rumligt at understøtte det gode byliv arbejder vi med forskydninger i bebyggelsesstrukturen inden for alle 3 delområder. Det betyder, at man kan skabe læ og sol i byrummene og undgå skygge og vindkorridorer. Herudover ønsker vi at udpege og udvikle byrummene, før bygningerne realiseres, for således at sikre variation i funktioner, størrelser og placering af de attraktive offentlige rum.

De nye bebyggelser De nye bebyggelser er kendetegnet ved 3 forskellige arkitektoniske udtryk. I Stationskvarteret bygges en ny type byhus, som er en nutidig videreudvikling af de eksisterende byhuse med skrå tage, grønne gårdrum og en blanding mellem butik og bolig. I Collstropkvarteret bygges ny type erhvervsområde, hvor kontorlandskabet virkelig er et 3-dimensionelt landskab, og hvor ude og inde smelter sammen. I Havnekvarteret og Strandkvarteret bygges ”kompakthuse”, som er et slags konglomerat af forskellige kompakte bebyggelsestyper, placeret mellem eksisterende bevaringsværdige strukturer. Den tætte bebyggelse skaber en differentieret boligmasse, hvor det er muligt for alle økonomier at være med. I udvalgte områder bygges præfabrikeret modulbyggeri i max. 3 etager, som f.eks. BoKlok. Dette minimerer byggeomkostningerne og sikrer, at der er boliger for alle. Boliger for alle over tid Målgruppen for nye beboere i Køge Kyst afspejler i høj grad den befolkningssammensætning, som Køge har i dag. Køge er ikke en klasseopdelt by og det er en kvalitet, som vores udviklingsplan arbejder ud fra Livets By er en by for alle. Vores strategi for boliger er derfor at prioritere blandede boligformer og –størrelser, fra kollegieboliger på 25 m2 til enfamilies-huse på op til 200 m2. Dette spænd vil understøtte varieret liv i byrummene, da variationen vil tiltrække forskellige målgrupper. Ialle kvarterer findes såvel store som små boliger for at understøtte mangfoldigheden og give lige adgang til byens rekreative tilbud. Den varierede boligsammensætning sikres ved at stille krav herom i lokalplanen og ligeledes til forskellige ejer- og lejeforhold. Med en gennemsnitlig boligstørrelse på 85 m2 tilstræbes en tæt by med liv på gaden. Det samlet boligareal bliver på ca. 170.000 som giver ca. 2000 nye boliger i Køge. Den fleksible by Over tid kan beboersammensætningen ændre sig, og for at bydelens bygninger kan tilpasse sig dette, tilgodeser udviklingsplanen multifunktionelle indretninger. Det indebærer, at byggerier har fleksible rumstørrelser og rumhøjder, hvor det er muligt at ændre ruminddelingen over tid, ligesom modul- og elementbyggeri giver mulighed for facadeudskiftning, så bygninger tilpasses efter den givne funktion. Styringsmæssigt skal lokalplaner følge disse anvisninger og stille krav til multifunktionelle indretninger. På den måde er også muligt, at det samme byggeri over tid både kan indeholde boliger og erhverv eller andre funktioner.

KULTURFORBINDELSER

K ØS

KIR

COLLSTROPS

K ØG

TIEN COLLSTROP PLADSEN

ET O RV

R Å DH

U S ST

I EN IEN FÆRGEST

R Å DH U PL A D S S EN HAVNEPLA

D S EN

K-PROMENADEN

I ST

STIEN

I EN

ST R A N D

ØA -STIEN

P TAP

VISION 3 - INFRASTRUKTUR GÅ OVER TOGET - DER KOMMER SPOR

JERNBANE

BILTRAFIK

NEDGRAVES

BANEN OVERDÆKKES For at styrke bylivet og for at skabe en logisk byrumskobling mellem middelalderbyen og de nye udviklingsområder vil vi udnytte det enorme potentiale, der ligger i at overdække banen, flytte stationen mod syd og samle tog og busser over hinanden. Det tilfører byen helt nye forbindelseslinjer i form af de kulturelle spor, og infrastrukturelle muligheder. En ny station sammentænker byfunktioner og tværforbindelser og resulterer i et helt unikt byrum, som forener fortid og fremtid. Overdækning af banen og etablering af en ny station er en stor operation, der naturligvis kræver sin investering. Det samlede regnskab viser sig imidlertid både på bundlinjen og i ”bylinjen”, at være et så overbevisende hovedgreb som afsæt for en ny ”gammel” by, der både forretningsmæssigt og bylivsmæssigt vil være hele investeringen værd. Kollektiv trafik og bløde trafikanter i fokus Infrastrukturen i Livets By er udviklet med sigte på at skabe optimale trafikale forbindelser for alle transportformer. I modsætning til klassiske bymodeller foreslår vi en fokuseret indsats på at fremme den bæredygtige mobilitet i form af god kollektiv trafik i kombination med unikke faciliteter for cykel- og gangtrafik. Dette opnås dels ved flytning og etablering af en ny station, som skaber niveaufri sammenhæng mellem den nye og den gamle by. Desuden ligger de nye byområder i en attraktiv afstand til det kollektive trafikcenter, hvilket sammen med direkte og gode cykelveje og -stier, og forbindelser til fodgængere, vil sikre, at cykel- og gangtrafik altid vil være det foretrukne valg. Dette skal understøttes af tilstrækkelig og let tilgængelig cykelparkering i byen, samt over og under den nye station. En velfungerende kollektiv trafik er et centralt omdrejningspunkt, også for bylivet. Den nye trafikterminal med bus og tog sikrer, at der er gode forbindelse mellem de komplementære transportformer. Trafikterminalen bliver et bindeled til attraktive byfunktioner på begge sider. De lette trafikanter vil være de primære aktører i bylivet på den nye Havnepladsen og Kulturpromenaden.

EXPRESSRUTER FOR FODGÆNGERE OG CYKLISTER LANGS KULTURFORBINDELSERNE

Vores forslag fokuserer på den lette og den kollektive trafik, men biltrafikken er ikke glemt. Bilerne vil fortsat have god adgang til bymidten, og der vil være direkte adgange til det overordnede vejnet uden om Køge. Adgangen til bymidten vil være koncentreret omkring en række moderne parkeringsanlæg, placeret dels tæt på det kollektive trafikknudepunkt, dels tæt på detailhandlen, og i periferien af bymidten på begge sider af banen. Gennemkørsel af bymidten i såvel nord-sydgående retning som øst-vestgående retning vil være mulig, men vil foregå i gaderum, hvor trafikken er indrettet som shared spaces, så muligheden for et attraktiv byliv opprioriteres. Reduceret parkeringsnorm Vi foreslår en parkeringsnorm, der reducerer behovet for parkering med ca. 2000 pladser i forhold til den norm, som Køge kommune pt. arbejder med. Baggrunden for dette er for det første, at hele byudviklingen er stationsnært placeret og dermed velforsynet med kollektiv trafik, og desuden har gode forbindelser for lette trafikanter. For det andet viser erfaringen, at en stor del af de eksisterende p-pladser i området ikke bliver benyttet fuldt ud. Endelig kan det samlede antal parkeringspladser reduceres med ca. 2000 pladser via en planlagt dobbeltudnyttelse af parkeringspladserne i forhold til byområdets funktion, således at parkering til boligformål i dagtimerne kan anvendes til kontor- og handelsformål og omvendt i aften- og nattetimerne. Parkering indrettes i henhold til Køge Kyst’s forventninger om 50 % under jorden, 30 % i konstruktion og 20 % på terræn. Parkeringspladserne under jorden placeres fortrinsvis i Stationsområdet vest for banen under den eksisterende busterminal og under den eksisterende parkeringsplads Bag Haverne. På disse lokaliteter kan der ligeledes, ligesom i Collstropkvarteret, placeres parkering i konstruktion, mens parkeringen i Søndre Havn er en blanding af parkering på terræn og parkering i mindre underjordiske p-anlæg, der er tilknyttet de enkelte bebyggelser. (se iøvrigt bilag A og E)

TRAFIK OG PARKERINGSSTRUKTUR

VÆRFTSVEJ NIELS JUELSGADE

NÆRBUSDEPOT

CEMENTVEJ KYS&KØR

j E

BA N E V Ø ST R E

IVAR H UIT

FELDTS VEJ

TAXI

SØNDRE MOLEVEJ

SØNDRE ALLÉ

STRANDPROMENADEN

NY VEJFORBINDELSE

BUSTERMINAL

NY STATION

NEDGANG TIL PERRONER EKSISTERENDE STATION PARKERING I KONSTRUKTION OVER TERRÆN

STRANDVEJEN

NYE GADER

PARKERING I KÆLDER

SHARED SPACE

OVERFLADEPARKERING

EKSISTERENDE VEJE 17

VISION 4 - DETAILHANDEL OG ØVRIGT ERHVERV KØB LOKALT - KONKURRER GLOBALT

BUSTORVET

URBAN LEGEPLADS

KØGE TORV RÅDHUSPLADSEN

HAVNEPLADSEN

BUTIKS-LOOP SIKRE EN OPTIMAL BUTIKSSTRUKTUR.

primære kendetegn. Vi vil nemlig udvide for at bevare Køges sjæl, som livets by. MERE DETAILHANDEL Udvidelsen af Køge bymidte vil sammen med overdækningen af stationen og banen skabe mulighed for udvikling af mere handel og liv i Stationskvarteret. Det eksisterende handelsliv kan forbindes med det nye, den kollektive trafik og de nye parkeringsanlæg gør det enkelt at komme til og fra butikkerne fra oplandet og de nye borgere i Søndre Havn får masser af butikstilbud indenfor cykel- og gangafstand. Strategien for udvikling af handelslivet i Livets By er, at den historiske bymidte udvides med et stort antal kvadratmeter til udvalgsvare- og detailhandel. Det giver byen mulighed for større butikstyper og et større vareudbud. Den nye og den eksisterende detailhandel integreres i byens nuværende struktur på en måde der sikrer, at borgere og gæster oplever mange naturlige forløb rundt i hele bymidten. På denne måde styrker de nye typer detailhandel det eksisterende handelsliv. Der etableres et ”butiks -loop”, hvor nyt og eksisterende forenes. Handelsoplevelser i centrum Fremtidens Køge vil rumme et handelscentrum lige ved stationen og busterminalen, der fremstår som et klart alternativ til forstadens centre, og som byder på tæthed, bæredygtighed, oplevelser, convenience, kultur og meget mere af det, som skaber værdi i dag, nemlig byliv. I udlandet er det stadig centerdannelse, som driver hovedparten af detailhandlen. Men billedet er ved at skifte fra at placere centre i periferien til at lægge disse i bykernerne. Samtidig overdækkes centrene ikke nødvendigvis, men indgår i stedet i et dynamisk samspil med gadeplansbutikker og indkøbsstrøg. Sådan vil vi også gøre i Køge, og på den måde bidrage til at bygge videre på Køges identitet som købstad og handelsby. Køges nye handelskvarter forlænger det eksisterende og tilføjer nye trækplastre, som skal gøre byens position inden for detailhandel stærkere og mere synlig. Butikkerne bliver større, får højere til loftet og store glasfacader med plads til markante vinduesudstillinger. Samtidig bliver de nye gader snævre og snørklede, akkurat som Slipperne er det i dag. Det giver en spændende bystruktur uden vindtunneler eller døde hjørner. I stedet vil det tætte, det grønne og det hyggelige fortsat være Køges

Køges grønne businesspark Udover fornyelse af det eksisterende handelsmiljø vil Køge Kyst-udviklingen skabe et nyt og attraktivt erhvervsmiljø i Collstropkvarteret Collstrop Green Park. Mulighederne her er mange og med udgangspunkt i Køges gode arbejdskraftsopland, som vil blive yderligere forstærket med den nye jernbaneforbindelse fra Ringsted til København, vil kvarteret uden tvivl have et stort potentiale. Strategisk foreslår vi, at der i udviklingen af erhvervsbyggeriet her fokuseres på tre bærende principper: ’grønne løsninger’, ’udviklingsmiljø’ og ’fællesfaciliteter’. Dvs. at bygningerne bidrager til en mere bæredygtig by, udvikling giver plads til kreative miljøer og virksomhederne deler en række faciliteter som reception og kantine. Det første princip er gennemgående for at sikre et nedsat energiforbrug i alle bygninger, mens de andre to principper kan variere i de enkelte bygninger. Det at dele fællesfaciliteter sikrer effektiv kvadratmeterudnyttelse, og giver selv mindre virksomheder mulighed for at tilbyde gode arbejds- og servicevilkår. Desuden kan ’fællesfaciliteter’ fremme samarbejde på tværs af virksomhederne og skaber herved optimale rammer for mindre rådgivnings- og servicevirksomheder – ikke mindst de nystartede og iværksættere. Undersøgelser har netop vist at Køge mangler iværksætteri og fokus på erhvervsudvikling inden for nye (grønne) erhverv. Målgruppen for Collstrop Green Park er mindre rådgivnings- og servicevirksomheder inden for sports- og sundhedserhverv samt advokater, ejendomsmæglere, revisorer, marketingbureauer, rådgivende ingeniører og lign. Det nye supersygehus gør det muligt at udvide målgruppen med salgs- og servicekontorer for underleverandører til sygehuset. For at sikre en lang fleksibilitet i anvendelse og tid udformes stueetager i erhvervsbygningerne, så de tilgodeser flere forskellige anvendelser og flere forskellige målgrupper – ikke nødvendigvis samtidig, men over en årrække, hvor arealanvendelsen kan skifte. Hvert mulighedsfelt skal indeholde mindst to, og gerne flere firmaer, for at sikre diversitet og understøtte fællesskabstanken. Den erhvervsmæssige diversitet spænder fra at leje et arbejdsbord i et kontorfællesskab og op til ca. 14.000 m2. (se i øvrigt bilag C)

ELDSV

E TO

HUITF

K ØG

COLLSTROP PLADSEN

FACADER MED UDADVENDTE FUNKTIONER

M A DH

US E T

HAVN

EPL A

D S EN

K-HUSET

N VA

R TU UL

NYE UDADVENDTE FACADER EKSISTERENDE UDADVENDTE FACADER 19

VISION 5 - INDRAGELSE LAD BYEN AFSPEJLE HVEM DU ER

OPRETTELSE AF LAUG SIKRE INDDRAGELSE.

BORGERNE SKAL VÆRE MED Livets By bygger på et ambitiøst hovedgreb og et langsigtet udviklingspotentiale for alle aktører i Køge. Derfor er det en afgørende forudsætning og et succeskriterium at alle borgere, brugere og interessenter er en integreret og forankret del af hele udviklingsplanen

•

Den åbne dør ’Den åbne dør’ er et mødested for alle de parter, som bidrager til udviklingen. Vi foreslår, at der etableres et udviklingslaboratorium, som både rummer Køge Kyst’s sekretariat og de lokaler, som benyttes i forbindelse med inddragelsen. Et fælles hus, der kobles med infoboxen, og bidrager til at der skabes en stedsforankret udviklingskultur, som med tiden bliver til ’The Køge Way’. Et øget samarbejde mellem Køge Kyst, rådgivere, borgere og interessenter, vil bidrage til at udvikle nye tilgange, nye værktøjer og nye metoder til det videre arbejde med udviklingsplanen. ’Den åbne dør’ bringer sekretariatet og beslutningstagerne i tættere kontakt med interessenter og borgere, og giver alle parter en større forståelse for kompleksiteten og de nødvendige processer i forbindelse med byudviklingen.

•

Fra observatør til ambassadør Inddragelsen skal engagere, være resultatorienteret og bidrage til opkvalificering af udviklingsplanen og planprocesserne omkring denne. Inddragelsesprocessen skal derfor kunne bevæge deltagerne gennem fire stadier fra observatør (passiv), til aktør (deltagende), til volontør (medarrangør) og til sidst at være ambassadør (medfortæller) for projektet. Den forudgående inddragelsesproces har allerede engageret en del af aktørerne, men det er vigtigt løbende at være opmærksom på, hvilken form for engagement de enkelte grupper har på et givet tidspunkt i dialogen.

Både Køge Kommune og Køge Kyst har gennemført ambitiøse inddragelsesprocesser i forbindelse med udviklingen af visionerne for parallelkonkurrencen. Livets By er således allerede igangsat. Den eksisterende viden og opbakning til den kommende byudvikling er en afgørende løftestang for den videre proces, hvor drømme skal gøres til virkelighed – fra konkurrenceforslag til fysisk realitet. Demokratiske udviklingslaug Fremtidens fysiske plan genoptager byens oprindelige kvaliteter, forbindelseslinjer og bevægelsesmønstre. På samme måde bygger inddragelsesstrategien på at Køges oprindelige tradition for laug genoptages og unikke interessenters interesser varetages i en fælles forståelsesramme. De nye udviklingslaug skal sikre et demokratisk overskud og skal temamæssigt gå på tværs af de tre delområder. De enkelte udviklingslaug vil organiseres med relevante interessenter og aktører. For at sikre et konstruktivt flow i processen og at inddragelsen bidrager med en reel værdiskabelse for projektet vil vi i inddragelsesprocessen helt overordnet tage afsæt i 3 principper: •

Ikke mere snak – nu skal der handles. Vi prioriterer at inddragelseskulturen bliver konkret og handlingsorienteret, at den foregår på stedet og i sin form bliver mere værkstedspræget. Rådgivere, borgere og interessenter fokuserer på at bidrage til udviklingen ’by doing’. Den handlingsorienterede involvering bidrager med input til den samlede udviklingsplan.

Inddragelsen vil bidrage til at borgere og interessenter i højere grad bliver ambassadører for projektet. Også potentielle investorer og aktører skal inddrages og bidrage, så de i en bredere forstand bliver ambassadører og garanter for de kvaliteter og visioner, der er udgangspunktet for hele byudviklingen.

KVARTERSINDELING MED LAUG

COLLSTROPLAUGET

STAIONSLAUGET

HAVNEPLADSAUGET

KULTURLAUGET

MOLELAUGET

STRANDLAUGET

VISION 6 - BÆREDYGTIGHED GRØN BY - I ALLE FARVER

VINDMØLLE LEVERER ENERGI. KØGES NYE BÆREDYGTIGE VARETEGN.

LIVETS BY ER BÆREDYGTIG Køge Kyst er bæredygtighed i bredeste forstand på alle niveauer og i alle faser. Den bæredygtige by er Livets By, hvor sundhed, miljø og økonomi i fælles treenighed skaber og fastholder rammerne for det gode byliv. Aktiverende arkitektur og byplanlægning sætter den sociale dimension i centrum. Byens fysiske rammer som stationsnærhed og tilgængelighed til blå og grønne byrum skaber det aktive, sunde og mangfoldige byliv. Økonomisk bæredygtighed er forudsætningen for realiseringen af Livets By. Det kræver plus på bundlinjen og Livets By er kendetegnet ved et økonomisk overskud, som betyder flere nye borgere, flere arbejdspladser, større forbrug og højt velfærdsniveau. Nye potentialer med bæredygtige løsninger Livets Bys differentierede byrum indbyder til byliv, fritidsliv og arbejdsliv med mulighed for spontane og organiserede aktiviteter, sport og kultur, både på uformelle aktivitetsområder og på egentlige sportspladser og kultursteder. Byens placering ved grønne naturområder og ved vandet tilfører en unik dimension. Vandet bringes tilbage til byen gennem aktiv, rekreativ udnyttelse af havnebassinet. I den nye by opsamles regnvandet og bruges til at skabe nye bymæssige oplevelser. Regnvandet håndteres i et åbent system med tilbageholdelse og fordampning via grønne tage, samt afledning og infiltration til jorden. Den åbne regnvandshåndtering i de grønne byrum indgår i byen som forskønnende og rekreative elementer, der skaber stor biodiversitet for byens planter, dyr og mennesker. Resultatet er et imødekommende bymiljø med bedre mikroklima, færre luftpartikler, lavere temperatur, højere luftfugtighed og mindre vind. Bæredygtig energi Livets By er suverænt selvforsynende med energi og er CO2-neutral på el- og varmeforsyning. El-forbruget dækkes af grøn vindmøllestrøm fra én vindmølle, som placeres i Køge Bugt, ud for den nye bydel, som byens bæredygtige vartegn. Borgernes investering i anparter i byens vindmølle signalerer engagement og miljømæssig ansvarlighed. Byens samlede energiforbrug er reduceret med 50 % i forhold til normalt nutidigt nybyggeri i Danmark. Varmeforbruget dækkes af bæredygtig jordvarme, hvor varmepumper drives af vindmøllestrøm.

Energiforbruget til lys, ventilation, opvarmning og køling reduceres fordi bygningerne placeres optimalt i forhold til sol, skygge og vind. Bygningerne designes efter dagslyset, og der benyttes jordvarme, havvandskøling og hybridventilation. Eksisterende bygninger, strukturer og elementer genbruges og integreres i nye miljøer der,, hvor de tilføjer kvalitet og identitet til byen. For eksempel bevares flere siloer i Søndre Havn delvist og bearbejdet og beplantes, så de bliver til grønne byrum og parker. Det hele bæredygtige liv Fremtidens Køge, frigiver nye potentialer, nye forretningsmuligheder, nye kulturaktiviteter, som skaber rammerne for det hele bæredygtige liv. Byens nye hjerte ved stationen, åbner sammen med variationen i byens funktioner og byrum, op for et mangfoldigt og varieret byliv i hele Køge by, hvor byens mosaik bindes sammen af et netværk af stier og forbindelser. Byens transport er hurtig, direkte og bæredygtig. Stationsnærheden og det nye centrale terminalområde har en positiv effekt på øget transport med kollektiv trafik. Direkte ruter sikrer den daglige transport for gående og cyklister imellem bolig og station, indkøb, institutioner m.m. Bæredygtige transportløsninger vil minimere behovet for bilkørsel og opfordrer til aktivitet, bevægelse og sundhed. Attraktive gang- og cykelforbindelser med belægningstyper, inventar og belysning, som skaber trygge rammer, skaber og dermed større motivation til at færdes som let trafikant. Samtidig etableres ordninger for delecykler og delebiler, samt gunstige forhold for el-biler, som får strøm fra byens vindmølle Livets By er for alle og tilbyder derfor boliger i alle størrelser og prislag og har et bredt udbud af en-familieboliger, fler-familieboliger, kollegie-/ungdomsboliger, beskyttede boliger, bofællesskaber og ældreboliger. Blanding af størrelser og ejerformer, samt vekslen mellem bolig, erhverv, detailhandel og kultur sikrer stor dynamik og mangfoldighed. (se i øvrigt Bæredygtighedsværktøjet)

5 MIN BYEN. KORT FODGÆNGER- OG CYKEL AFSTAND TIL STATION

C O L LS

R ÅD

H US

T RO P

ST I E

STIEN

BUSTERMINAL

FÆ

STATIO

ES T

TIEN

ST I

ST R A N D S

ER I

ØA-STIEN

P TAP

FODGÆNGERFORBINDELSER LANGS KULTURFORBINDELSER HOVEDADGANGE TIL STATION OG BUSTERMINAL STATIONSNÆRHED

VISION 6 - BÆREDYGTIGHED

-50%

PC, server, kopi... TV, køleskab, tøjvask... Ventilation Køling Belysning (kun erhverv) Varmt vand Rumopvarmning Nybyggeri DK

Køge Kyst

30120 MWh/år

14470 MWh/år

Årlig vindproduktion 14470 MWh/år

25.600 ton co2/år

12.800 ton co2/år

0 ton co2/år

REDUKTION I ENERGIFORBRUGET OG PRODUKTION AF CO2-NEUTRAL ENERGI.

KØGE KYST

Varmtvandsbeholder (producerer varme ved overskudsproduktion af strøm) Intelligente køleskabe/frysere/ tøjvask/tørretumblere (kun tændte ved overskudsproduktion af strøm) Ladestationer til elbiler Brinttanke / elektrolysestationer

Ved overproduktion af vindenergi fra Køge Kysts vindmølle kan energien lageres i forskellige former for ”batterier” lokalt på området.

Når vindmøllen ikke producere nok el kan” batterierne” tages i brug.

Tryksætte eksisterende siloer med vand (eller andet væske eller gas) Underjordisk pude med tubine

“BATTERI” Hvis disse bliver fyldte kan resterende el sælges til resten af elnettet til dagspris.

Når batterierne er afladet købes el til dags pris fra elnettet

RESTEN AF DK ELNET ENERGIPRINCIP FOR KØGE

OVERSIGTS FOTO

ØKONOMI SAMMENHÆNG OG AFKAST

+116 mil. kr. 2033

POSITIVT CASHFLOW FRA A TIL Z.

ØKONOMISK SAMMENHÆNG OG AFKAST Livets By er økonomisk sammenhængende og udviser et markedsmæssigt afkast i 2033 i nutidsværdi på ca. 116. mio. kr. Nutidsværdien på de 116 mio. kr. er udtryk for at de totale indtægter er højere end de totale omkostninger.

STATIONSKVARTERET BEBYGGELSESPROCENT: 136%

COLLSTROPKVARTERET BEBYGGELSESPROCENT: 207%

Resultat af Cash-flow for Køge Kyst

Indtægter / omkostninger

Nutidsværdier

Totale indtægter (nutidsværdi) Totale omkostninger (nutidsværdi) Projektets nutidsværdi

1.391.538.953 1.275.534.712 116.004.241

Der er sammenhæng mellem omkostninger og indtægter i de enkelte etaper i Livets by, hvilket vil sige, at der ikke på noget tidspunkt gives penge ud til omkostninger før de er i kassen i form af indtægter.

SØNDRE HAVN BEBYGGELSESPROCENT: 125%

Resultat af cash-flow fordelt på etaper

Nutidsværdi

OVERDÆKNING

Etape 1

Etape 2

Etape 3

Etape 4

Etape 5

Etape 1-5

2010-2014

2015-2019

2020-2024

2025-2029

2030-2033

2010-2033

132.932.000

191.696.000

185.017.000

-473.161. 000

79.519.000

BEBYGGELSESPROCENT: 199%

116.024.000

I Livets By akkumuleres der et positivt cash-flow i hele udviklingsforløbet.

FORDELING AF FUNKTIONER OG BEBYGGELSESPROCENT: 125%

Omkostninger Vi har beregnet de samlede omkostninger i Livets By til 1.275.535.000 kr. hvoraf nedgravningen af banen lægger beslag på lidt under halvdelen af de samlede omkostninger. Vores omkostninger baserer sig på nøgletal og egne vurderinger. (se bilag B) Indtægter Der er indtægter for 1.391.538.953 kr., hvilket udelukkende baseres på grundsalg. Vores forudsætninger til hvor mange etagekvadratmeter der kan bygges beror på, at attraktiviteten for Livets By vil stige mere end Køge Kyst har forudsat. Dette baseres på 2 forhold: For det første har Folketinget med anlægsloven af 28. maj 2010 truffet beslutning om en ny jernbane mellem København og Ringsted over Køge, hvilket vil øge attraktiviteten for bosætning og erhverv i Køge. For det andet har Regionsrådet i Region Sjælland den 16. marts 2010 besluttet ”Sygehusplan 2010”, der betyder, at Køge får hovedsygehuset i Region Sjælland, hvilket formentlig betyder, at der etableres 1000 nye arbejdspladser i Køge. Det er vores vurdering, at de ovennævnte 2 forhold tilsammen kan øge absorberingspotentialet i Køge Kyst arealerne med ca. 43.600 etagemeter. (se i øvrigt bilag B og F)

BOLIG KONTOR DETAIL KULTUR OFF./PRIVAT SERVICE

64.424.310

Akkumuleret cash-flow primo år Rente

Akkumuleret cash-flow ultimo år inkl. renter

år inkl. renter - Nutidsværdi (2010)

Akkumuleret cash-flow ultimo

Cash-flow pr. år

2010

0 0

5,79%

Indtægter i alt Udgifter i alt

Cash-flow analyse

Rente ved nutidsværdi på 0 kr.

116.004.241

-1.275.534.712

Udgifter nutidsværdi (2010)

Projektets nutidsværdi (2010)

-2.663.898.298

38.473.952

67.000.000

580.000.000 32.500.000 61.000.000

256.560.760

240.000.000

Udgifter i alt

- Køb af grunde - Stationsområdet - Collstrupgrunden - Søndre Havn - Byggemodning - byggemodning, grundareal - Særskilte veje - Plads sf. Terminalen - Havne- /strandpromenade - Nedgravning af bane - Busterminal - Jordforurening - Søndre Havn - Stationsonrådet - Collstrupgrunden - Ekstrafundering - Søndre Havn - Stationsonrådet - Drift

Udgifter

32.765.030

36.123.446

34.403.282 1.720.164

34.403.282

57.771.482 -23.368.200

2011

-22.255.428

-23.368.200

123.554

6.666.667

8.236.902

7.228.307

55.020.459

64.725.302

74.927.627

71.359.645 3.567.982

35.236.199

59.909.026 -24.672.828

2012

Etape 1

-22.378.982

-24.672.828

247.107

6.666.667

8.236.902

7.228.307

54.339.253

95.889.247

116.553.980

111.003.790 5.550.190

36.076.163

62.125.660 -26.049.498

2013

-22.502.535

-26.049.498

370.661

6.666.667

8.236.902

7.228.307

53.666.481

132.931.864

169.658.488

161.579.512 8.078.976

45.025.532

64.424.310 -19.398.777

2014

-15.959.422

-19.398.777

494.214

8.236.902

7.228.307

53.002.039

169.359.773

226.958.294

216.150.756 10.807.538

46.492.268

93.026.444 -46.534.175

2015

-36.460.744

-46.534.175

2.105.263 1.928.571 647.203

209.732.263

295.114.355

281.061.291 14.053.065

54.102.997

96.468.422 -42.365.425

2016

-31.613.732

-42.365.425

2.105.263 1.928.571 800.191

1.894.737

2.000.000

1.894.737 5.000.000

10.199.236 551.650

8.241.919

3.892.165

71.986.222

96.468.422

10.199.236 551.650

8.241.919

3.892.165

72.888.653

93.026.444

249.060.505

367.975.800

350.453.142 17.522.657

55.338.787

100.037.754 -44.698.966

2017

Etape 2

-31.766.721

-44.698.966

2.105.263 1.928.571 953.180

1.894.737

2.000.000

10.199.236 551.650

8.241.919

3.892.165

71.094.964

100.037.754

43.886.722 4.383.053 2.191.526 2.697.263 2.360.105

7.569.240 11.353.860 19.421.077 1.991.905 4.183.001

2017

Etape 2

287.355.536

445.782.752

424.555.002 21.227.750

56.579.202

103.739.150 -47.159.948

2018

-31.919.709

-47.159.948

2.105.263 1.928.571 1.106.168

1.894.737

2.000.000

10.199.236 551.650

8.241.919

3.892.165

70.214.740

103.739.150

45.510.530 4.545.226 2.272.613 2.797.062 2.447.429

7.849.302 11.773.953 20.139.657 2.065.606 4.337.772

2018

324.628.253

528.785.218

503.604.969 25.180.248

57.822.218

107.577.499 -49.755.281

2019

-32.072.698

-49.755.281

2.105.263 1.928.571 1.259.157

1.894.737

2.000.000

10.199.236 551.650

8.241.919

3.892.165

69.345.415

107.577.499

47.194.420 4.713.399 2.356.700 2.900.553 2.537.984

8.139.726 12.209.589 20.884.824 2.142.033 4.498.270

2019

363.543.131

621.782.125

592.173.452 29.608.673

63.388.235

104.361.922 -40.973.687

2020

-25.154.290

-40.973.687

1.431.372

2.105.263

1.894.737

11.480.999

8.241.919

64.069.167

104.361.922

82.496.620 8.239.099 4.119.550 5.070.215 4.436.438

2020

401.492.556

721.022.946

686.688.520 34.334.426

64.906.395

108.223.313 -43.316.918

2021

-25.326.505

-43.316.918

1.603.587

2.105.263

1.894.737

11.480.999

8.241.919

63.275.930

108.223.313

85.548.995 8.543.946 4.271.973 5.257.813 4.600.586

2021

438.486.350

826.831.409

787.458.485 39.372.924

66.435.539

112.227.575 -45.792.037

2022

Etape 3

-25.498.720

-45.792.037

1.775.802

2.105.263

1.894.737

11.480.999

8.241.919

62.492.513

112.227.575

88.714.308 8.860.072 4.430.036 5.452.352 4.770.808

2022

Etape 3

69.518.387

120.686.055 -51.167.668

2024

-25.843.150

-51.167.668

2.120.232

2.105.263

1.894.737

11.480.999

8.241.919

60.954.659

120.686.055

95.400.617 9.527.846 4.763.923 5.863.290 5.130.379

2024

474.534.212

509.645.721

939.545.280 1.059.516.851

894.805.029 1.009.063.668 44.740.251 50.453.183

67.973.620

116.379.996 -48.406.376

2023

-25.670.935

-48.406.376

1.948.017

2.105.263

1.894.737

11.480.999

8.241.919

61.718.796

116.379.996

91.996.737 9.187.894 4.593.947 5.654.089 4.947.328

2023

388.497.797

848.041.969

807.659.018 40.382.951

-251.857.833

117.343.115 -369.200.948

2025

-177.591.969

-369.200.948

2.105.263 1.928.571 2.231.684

1.894.737

145.000.000

7.430.130 4.867.500

8.241.919

3.892.165

56.444.045

117.343.115

63.309.714 6.322.865 3.161.433 3.890.994 3.404.620

7.498.054 7.498.054 18.468.891 1.578.538 2.209.953

2025

266.539.590

610.913.622

581.822.497 29.091.125

-266.219.471

121.684.810 -387.904.281

2026

-177.703.421

-387.904.281

2.105.263 1.928.571 2.343.136

1.894.737

145.000.000

7.430.130 4.867.500

8.241.919

3.892.165

55.745.214

121.684.810

65.652.173 6.556.811 3.278.406 4.034.961 3.530.591

7.775.482 7.775.482 19.152.240 1.636.944 2.291.721

2026

143.779.752

346.023.116

329.545.825 16.477.291

-281.367.797

126.187.148 -407.554.945

2027

Etape 4

-177.814.873

-407.554.945

2.105.263 1.928.571 2.454.588

1.894.737

145.000.000

7.430.130 4.867.500

8.241.919

3.892.165

55.055.035

126.187.148

68.081.303 6.799.413 3.399.707 4.184.254 3.661.222

8.063.175 8.063.175 19.860.873 1.697.511 2.376.515

2027

Etape 4

3.976.828

10.049.247

9.570.712 478.536

-336.452.405

130.856.073 -467.308.478

2028

-194.176.325

-467.308.478

2.105.263 1.928.571 2.566.039

1.894.737

145.000.000 16.250.000

7.430.130 4.867.500

8.241.919

3.892.165

54.373.401

130.856.073

70.600.312 7.050.991 3.525.496 4.339.072 3.796.688

8.361.512 8.361.512 20.595.725 1.760.318 2.464.446

2028

73.212.523 7.311.878 3.655.939 4.499.617 3.937.165

8.670.888 8.670.888 21.357.767 1.825.450 2.555.630

2029

36.484.445

96.804.095

92.194.377 4.609.719

82.145.129

206.692.886 -124.547.757

2029

-49.287.777

-124.547.757

2.105.263 1.928.571 2.677.491

1.894.737

16.250.000

7.430.130 4.867.500

8.241.919

3.892.165

81.795.394

206.692.886

62.125.660

42.320.850 4.226.666 2.113.333 2.601.025 2.275.897

7.299.171 10.948.756 18.728.136 1.920.834 4.033.752

2016

1.391.538.953

40.810.849 4.075.859 2.037.930 2.508.221 2.194.694

7.038.738 10.558.106 18.059.919 1.852.299 3.889.829

2015

2.592.679.776

59.909.026

7.624.179 50.319.579 2.973.430 762.418 2.744.704

2014

Indtægter i alt

57.771.482

7.352.149 48.524.184 2.867.338 735.215 2.646.774

2013

Indtægter i nutidsværdi (2010)

7.089.826 46.792.849 2.765.032 708.983 2.552.337

6.836.862 45.123.287 2.666.376 683.686 2.461.270

2012

Etape 1

2011

8.319.743 23.849.929 34.154.734 583.842 4.086.891

137.802 25.231 3.882 15.527 11.645

5.912 47.297 1.182 1.182 3.547

kvm i alt 22.182 21.042 15.733 6.435 8.167

2010

Diskonteringsrente

4.992 14.110 9.845 656 3.282

- Grundsalg stationsområdet - Boliger - Kontor - Detailhandel - Kultur - Off./privat service - Grundsalg Collstropgrunden - Boliger - Kontor - Detailhandel - Kultur - Off./privat service - Grundsalg Søndre Havn - Boliger - Kontor - Detailhandel - Kultur - Off./privat service - Grundsalg over banen - Boliger - Kontor - Detailhandel - Kultur - Off./privat service

Indtægter

Investeringsanalyse

Centralt skøn

Beregningsmodel for Køge Kyst

BEREGNINGSMODEL FOR KØGE KYST

54.549.378

151.972.526

144.735.739 7.236.787

47.931.644

137.895.555 -89.963.911

2030

-33.906.452

-89.963.911

2.105.263 1.928.571 2.705.811

68.250.086

199.649.297

190.142.187 9.507.109

38.169.661

142.997.691 -104.828.030

2031

2032

92.482.418

284.061.944

270.535.185 13.526.759

70.885.888

148.288.605 -77.402.717

2032

-26.460.109

-77.402.717

2.105.263 1.928.571 2.871.587

1.894.737

5.525.866

8.241.919

3.892.165

50.692.441

148.288.605

9.277.825 26.596.431 38.087.913 651.075 4.557.528

19.803.447 1.977.809 988.905 1.217.113 1.064.974

Etape 5

-37.627.221

-104.828.030

2.105.263 1.928.571 2.788.699

1.894.737

11.250.000

1.894.737

5.525.866

8.241.919

3.892.165

51.327.929

142.997.691

8.946.793 25.647.475 36.728.942 627.845 4.394.916

19.096.863 1.907.241 953.621 1.173.687 1.026.976

23.008.048 12.549.844 4.293.368 1.100.864 1.541.209

23.859.346 13.014.189 4.452.222 1.141.595 1.598.234

Etape 5 2031

1.887.985

8.241.919

3.892.165

51.971.385

137.895.555

8.627.573 24.732.377 35.418.459 605.444 4.238.106

18.415.490 1.839.191 919.596 1.131.810 990.334

22.187.124 12.102.068 4.140.181 1.061.585 1.486.219

2030

116.004.241

374.125.271

356.309.782 17.815.489

72.247.838

153.775.284 -81.527.446

2033

-26.542.997

-81.527.446

2.105.263 1.928.571 2.954.475

1.894.737

5.525.866

8.241.919

3.892.165

50.064.820

153.775.284

9.621.104 27.580.499 39.497.165 675.165 4.726.157

20.536.174 2.050.988 1.025.494 1.262.146 1.104.378

24.742.141 13.495.714 4.616.955 1.183.835 1.657.368

2033

STRANDENG. ET NYT REKREATIVT LANDSKAB FOR KØGE OG OPLAND

FYSISK HOVEDSTRUKTUR EN BY TIL ALLE -ALLE TIL BYEN KULTURELLE FORBINDELSER De kulturelle forbindelser er det byen bygges op omkring. De sikre byen bliver strukureret på fodgængernes og cykellisternes præmisser.

ROBUST OG DYNAMISK STRUKTUR Udviklingen af en et så stort byområde som Køge Kyst over 20 år sker bedst med en klar og robust hovedstruktur som kan optage både forskelligheder og forandringer over tid. Den fysiske udvikling understøttes en særlig udviklingskultur, som er det, der er med til at drive udviklingen af det nye Køge. I Livets By består udviklingsplanens hovedstruktur af en række enkle landskabelige og bymæssige hovedgreb i stor skala - nedgravning af banen, frigivelse af det nye centrale byrum og de nye forbindelser mellem den eksisterende og den nye by. Overdækningen af banen skaber en unik mulighed for knytte Køge sammen, så den eksisterende bys kvaliteter forbindes med ’Byens nye hjerte’, der pumper nyt liv i Køge. Byrum og forbindelser Livets By opbygges omkring en række præcist definerede byrum og forbindelser, som etablerer klare afgrænsninger mellem offentlige og private rum. Byrummene har en størrelse, der sikrer tryghed og godt mikroklima og som tilpasser sig Køges skala. Meget byliv er bevægelse gennem byen og ved at sikre optimale forhold for fodgængere og cyklister, sikres det at Livets By har et synligt byliv hele året rundt. Livets By opsøger og dyrker de byrumsmæssige kontraster mellem nyt/gammelt, naturlig/ kunstig, orden/ uorden, åben/tæt og høj/lav – både for at integrere nyt og gammelt og skabe identitet, men også for at skabe varierede oplevelser i byen. Nogle bebyggelser er ombyggede siloer, andre relaterer sig til havet, strandengen eller de nedlagte togskinner langs havnen, mens andre igen forholder sig til en særlig plads. En tur gennem Livets By vil være en tur gennem et netværk af skiftende byrums- og landskabsoplevelser. Nye byrum og eksisterende landskaber modnes på stedets præmisser og indbyder til forskellige typer aktiviteter, der skifter med døgnet og året, men altid opfordrer til ophold og bevægelse. Livets By er rammen om mangfoldige aktiviteter som fx at spille basket, ro kajak, ride, skate, solbade, spise udendørs, dufte til blomster og eller bare hvile sig og se på livet i de offentlige rum.

Planen som mulighedsfelter Som strukturplanen viser, er Livets By opbygget af ’mulighedsfelter’, som underordner sig de bevaringsværdige bygninger, eksisterende matrikelskel, tidsbegrænsede lejemål og de by- og landskabsrum, som udviklingsplanen udpeger og som udgør både planens spillebræt og rygrad. Ved at lade mulighedsfelterne tage udgangspunkt i områdets strukturer, spor og retninger, får man en meget pragmatisk, men dynamisk udviklingsplan, hvor hvert felt repræsenterer et muligt bebyggelsesareal, der sælges, planlægges og etableres over tid. Felterne ligger så vidt muligt forskudt for hinanden for at optimere mikroklimaet i byrummene og varierede rumlige oplevelser. Mulighedsfelterne varierer i størrelse og kan underopdeles i flere bebyggelsesfelter. I Livets By tegnes og udvikles mulighedsfelterne af komplementære developere og arkitekter for at skabe den bymæssige og arkitektoniske variation, der kendetegner den mangfoldige by. Der fastlægges guidelines for hvert af de fire nye bykvarterer, som en slags designmanual eller kvalitetsprogram, som beskriver overordnede krav til, hvordan der bygges. På denne måde sikres det, at de lokale kvaliteter og udfordringer, såsom vind, sol-orientering og blanding af funktioner, indtænkes i de enkelte bebyggelser, og så der opnås en homogenitet, samtidig med variation. De enkelte kvarterer og felter kan endvidere underopdeles i en række zoner med en given maksimalhøjde og bebyggelsesprocent. Denne styringsmodel sikrer en fleksibel udviklingsplan, som både understøtter både helhed, og frihed, variation og eksperimenter i Livets By. Fælles for kvartererne vil være, at der bliver bygget tæt. Tætheden giver området puls og nerve, og herudover sikrer tætheden et grundlag for kollektiv transport og en bæredygtig by. Variation og mangfoldighed Livets By skal sikre variation i bolig- og erhvervstilbud og dermed også variation i social beboersammensætning. En designmanual eller kvalitetsprogram kan bidrage til at sikre arkitektonisk kvalitet, klarhed mellem private og offentlige rum, gode byrum, optimale lysforhold og godt mikroklima, mens bestemmelser i lokalplanerne kan sikre en varieret blanding af boligtyper- og størrelser, blandende funktioner og ejerforhold, som Københavns Kommune fx har gjort i forbindelse med udbygningen af nye byområder på Islands Brygge og Amerika Plads.

PLANENS LAG

MULIGHEDSFELTERNE Mulighedsfelterne sikrer at byrummene står præcist og vigtige forbindelser fastholdes. Afhængigt af kvartet giver mulighedsfeltet mulighed for at bebygge med forskellige bygningstypologier.

EKSISTERENDE KULTURELLE OG LANDSKABLIGE SPOR Sporende indgår som styringsværktøj ved dannelsen af Kulturforbindelserne og arkitektonisk og landskabligt i mødet mellem nyt og gammel. De eksisterende træk bevares og nyfortolkes.

DEN BLÅ BY

DEN GRØNNE BY

Vandet indgår i Køge Kyst fra den store skala til den lille skala - Fra havets store skala over vådområder i strandengen til permeable arealer der afleder vandet i byrummene sikre vandelementer i byrummene.

Det grønne indgår i Køge Kyst fra den store skala til den lille skala - Fra strandengens store skala til grønne rum langs de kulturelle forbindelser til små lommeparker i staionskvarteret.

OVERSIGTS FOTO

Akkumuleret cashflow

ØKONOMI

UDBYGNING

PERMANENTE TILTAG

Kulturværktøjer

Kulturforbindelser

Kultursteder

MIDLERTIDIGE TILTAG

INFO / INDDRAGELSE

Konkurrencen afgøres

Profilering af Køge som stranddestination

Det Grønne Hus flytter

+30 mio.

Færgestien

Badeanstalt

Silopark

Rådhusstien

Stationskvarteret udbygget 50%

Søndre Havn udbygget 30%

Butiksloopet udbygget 60%

ØA-stien

Vandkulturhus

Lystbådhavn

Strandlegeplads

Gadesport og boldbaner Husbådpladser åbner

Strandstien

ETAPE 4

Siloparken indvies

+510 mio.

Søndre Havn udbygget 70%

Det Grønne Hus indvies

KØS Annex

K-pladsen indvies

K-promenaden

ETAPE 3

Rådhuspladsen indvies

Molestien Kulturplatforme Vandscene indvies

Køge Madhal

Tapperistien

Køge Beach Party Vol. 2

Bykunst i Collstropkvarteret

ØA-stien markeres

Strandstien markeres

K-huset indvies

Ny strand Urban legeplads

Collstropkvarteret udbygget 100 %

Collstroppladsen

Havnetrappen

Collstrop Sports- og Aktivitetsplads

Vandaktiviteter ved Søndre Havn

Events og aktiviteter ved havnen

KØS Modelsamling

K-huset åbner i lille format

K’art Kunstkonkurrence

K-promenaden markeres

Tapperistien, Rådhusstien, Færgestien

Køge Madmarked

Buttom-up projekter

Stationslauget sættes i gang

Kulturpuljen igangsætter midlertidige tiltag

Collstropstien

ETAPE 2

Kulturlauget, Molelauget og Strandlauget sættes i gang

Havnepladslauget sættes i gang

Collstroplauget sættes i gang

Bylivslaboratorium

Formidling af udviklingsplan

Infobox på Havnepladsen

ETAPE 1

Butiksloopet udbygget 100%

Stationskvarteret udbygget 75%

Søndre Havn udbygget 95 %

Havnepladsen indvies

+116 mio.

Stationskvarteret udbygget 100%

Søndre Havn udbygget 100%

Ny busterminal indvies

Ny station indvies

Overdækning etableret

Banen er nedgravet

Stationslauget fortsætter med events og traditioner

Kulturlauget, Molelauget og Strandlauget fortsætter med events og traditioner

Havnepladslauget fortsætter med events og traditioner

Collstroplauget fortsætter med events og traditioner

Infoboxen bliver gennem alle etaper, men med variende indhold

ETAPE 5

PROCES OG ETAPEPLAN 2035 2034

2033

2032

2031

2030

2029

2028

2027

2026

2025

2024

2023

2022

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

PROCES OG ETAPEPLAN KULTUR Kulturpuljen igangsætter midlertige tilag fra dag 1, som igangsætter og underbygger byudviklingen. Undervejs bliver inititativerne til permanente kultursteder og –destinationer.

FORBINDELSER Kulturruterne er byens skelet – de skaber levende forbindelser og stier mellem middelalderbyen og den nye by allerede fra første etape. Først som midlertidige ruter, senere som permanente stier.

BYRUM I takt med udviklingen etableres flere og mere permanente byrum. Byrummene har forskellige karakterer og lægger op til mangfoldige aktiviteter.

GRØN STRUKTUR I takt med udviklingen fletter grønne strukturer sig længere og længere ind i byen. Når planen er fuldt udbygget kan man bevæge sig fra a-z i rekreative omgivelser

BYGGEFELTER Byggefelterne udvikles langs med kulturforbindelserne. Byggefelterne udvikles altid i afsluttede enheder for at skabe kvalitative byrum fra dag 1.

BLØD TRAFIK Den bløde trafik følger kulturforbindelserne fra dag 1. Med tiden bliver forbindelserne mere og mere permanente og når plan er fuldt udbygget vil det være muligt at komme fra a-z på 5 min.

HÅRD TRAFIK Den hårde trafik udbygges løbende i takt med udviklingen af bebyggelsesfelterne.

ETAPE 1

ETAPE 2

ETAPE 3

ETAPE 4

ETAPE 5

STATIONS KVARTERET FLOW I UNDERGRUNDEN - BYLIV I GADEN

STATIONSKVARTERET

SLIPPER FRIHOLDES OG INDGÅR I KULTURFORBINDELSERNE

ÉN SAMMENHÆNGENDE BY Livets By får et helt nyt kvarter omkring stationen og busterminalen – et kvarter, der samler Køge centrums mange funktioner og byrum. Stationskvarteret bliver byens hjerte og med nedgravningen af banen frigives det centrale byrum til handel, byliv og andre aktiviteter. De eksisterende, labyrintiske købstadsgader og -slipper kombineres med et nyt, tæt gadeforløb, og skaber et såkaldt ’butiksloop’ med ny detailhandel, som styrker det eksisterende handelsliv. De nye gader og butikker bidrager til, at bylivet siver naturligt ind og ud mellem den historiske by og den nye by og Havnepladsen gør Køge til én sammenhængende by. BYBYGNING Stationskvarteret tager udgangspunkt i den eksisterende bystruktur, hvor slipperne og smøgerne forsætter fodgængerforløbet fra gågaden ud mod havnen og Collstropkvarteret. Nye by- og gaderum skaber sammen med den eksisterende gågadestruktur et nyt centralt byrumsnetværk. Ved Rådhuset reserveres der plads til en kommende udbygning og syd for Rådhuset etableres en ny Rådhusplads. Sammen med den gamle teaterbygning skaber rådhuset et nyt centralt byrum i Køge, midt i et område, hvor eksisterende bygningsstrukturer videreføres og nyfortolkes ud fra bl.a. med en række funktions- og bæredygtigheds- parametre: • •

•

• •

Bebyggelsesstrukturerne ligger øst/vest som den eksisterende bystruktur i Køge. Det nye byggeri spænder fra 3 til 5 etager og er tilpasset den eksisterende bebyggelse – dvs. højest ud mod Collstropkvarteret og lavest ind mod middelalderbyen. I stueetagen placeres detailfunktioner, som styrke livet i byrummene, som man kender det fra torvet og handelsgaderne i det øvrige centrum. Fra første sal og opefter placeres erhverv og boliger, og omkring den nye station placeres enkelte kulturelle funktioner, så mangfoldighed og bylivet styrkes på alle tider af døgnet og året. Lokaler til erhverv ligger i skygge af boligerne, så behovet for køling i erhvervsbygningerne minimeres. Der indarbejdes lysåbninger ned til banetunnelen i dækket over banen, så der sikres et behageligt miljø på den nye station.

UDPEGNING AF BYRUM I FORHOLD TIL SOL OG VIND

FORTÆTNING OG FORBINDELSER SKABER SAMMENHÆNG I BYEN.

INFRASTRUKTUR Stationskvarteret har begrænset biltrafik, men et stort flow af fodgængere og cyklister, der færdes til og fra stationen eller bruger området som ”transit” mellem den nye bydel og middelalderbyen. Stationskvarteret har gode parkeringsforhold med underjordiske p-anlæg placeret ved Bag Haverne og Ivar Huitfeldtsvej, samt i Collstropkvarteret. På strækningen over banen er Ivar Huitfeldtsvej indrettet som et såkaldte ’shared space’, med begrænset biltrafik, dvs. primært vareindlevering og ærindekørsel, i nord-sydgående retning. Parallelt med overdækningen løber Østre Banevej, som også er et ’shared space’ med bus- og biltrafik til Collstropkvarteret, og kiss’n ride til stationen. Stationskvarteret trafikbetjenes via den eksisterende infrastruktur i perioden frem til banen overdækkes, hvorefter trafikstrukturen ændres markant og understøtter bylivet og den direkte adgang til de nye områder.

HAVNEPLADSEN

STATIONS KVARTERET

SKRÅ TAGE SKABER SAMMENHÆNG MED EKSISTERENDE HISTORISK BEBYGGELSE

KULTUR OG FRITIDSLIV Stationskvarteret har fokus på handelsliv, byliv og fødevarekultur, samt kulturarv. Her skabes rammerne for en kvalitetsorienteret og familievenlig shoppingkultur, som understøtter en enkel og oplevelsesrig bevægelse gennem gaderne, hvor de større kæder og indkøbsmuligheder forbindes med de mindre butikker og bymæssige oplevelser. Stationskvarteret kombinerer handelsmuligheder med tilbud om med offentlige pladser, opholds- og legemuligheder. Legepladser og andre og opholdsvenlige oaser supplerer bylivet sammen med et stærkt og aktivt restaurationsliv. Kultursteder: Stationskvarterets legeplads. En moderne, kreativ legeplads i nærheden af café og indkøbsmuligheder med fokus på børn og unge, bevægelse og oplevelse. Køges oaser. Midt i byen findes små grønne lommeparker, som forbinder shopping og oplevelser med ophold og ro. Køge Madhal. Et kvalitetsorienteret fødevaremarked, der ligger centralt placeret ved stationen og styrker bymidtens position som kvalitetsorienteret og tilgængelig indkøbsdestination. Havnetrappen. Ved bunden af havnepladsen ligger havnetrappen som en skulpturel byrums-destination, hvor man kan mødes og opleve events og byliv, tæt på restaurations- og havnelivet. Havnepladsen – byens hjerte. Havnepladsen, ved stationen og havnen, udgør byens hjerte i Livets By. Visuelt, infrastrukturelt og aktivitetsmæssigt samler pladsen og torvet det gamle og nye Køge, kultur og handelsliv, havneliv og middelalderby og bliver det nye samlingspunkt i Køge. Her er handels-, restaurations- og kulturtilbud repræsenteret, både i form af konkrete funktioner og events, men også som visuelforbindelse til andre kvarterer. Kulturværktøjer: Kultur- og madsamarbejde. Kulturpuljen støtter samarbejdsprojekter, hvor handelsog kulturtilbud integreres og er med til at styrke helhedsoplevelsen af Stationskvarteret. Kriterierne for projektstøtte er, at aktørerne kan sandsynliggøre, hvordan et samarbejdsprojekt vil skabe merværdi for bylivet generelt.

Events om fødevarekultur. Midlertidige markeder og aktiviteter med fokus på kvalitetsorienterede fødevarer, opdyrker billedet af Køge som et hjemsted for god madkultur og gode handelsmuligheder. Disse peger frem mod etableringen af en egentlig Køge Madhal i den nuværende Teaterbygning. Køge Back Alley shopping Kulturmidler afsættes til at opdyrke unikke shopping, café- og oplevelsesmuligheder i Køges baggårde og gyder, både midlertidigt og mere permanent. At handle i Køge er mere end bare shopping – det er en sammenhængende kulturoplevelse.

DETAILHANDEL OG ERHVERV I Køge har det nuværende handelscentrum en central beliggenhed og det vil det også have i fremtiden. Det ligger tæt ved den travle station, de nye erhvervsområder og kulturpromenadens start. Detailhandlen styrkes i fremtiden endnu mere med permanente torvehaller med lokale råvarer, restauranter osv. Regionens fødevareudbud præsenteres i torvehallen for den travle pendler og lørdagsforbrugeren. I hver ende af Stationskvarteret placeres supermarkeder, som øger flowet i igennem de smalle og tætte handelsgader. Flere butikker appellerer til teenagerne, børnefamilierne går i H&M og legetøjsbutikker, og de ældre generationer slentrer rundt i et kvarter med et varieret butiksbillede. I Livets By bevares Køges helt unikke stemning og suppleres med de handlemuligheder, man finder i andre store byer i Danmark. Vi fortætter Køge og skaber en handelsby med samme nærhed mellem butikkerne som i et shoppingscenter. Men byens kulturarv, historie og havnen inddrages i handelsmiljøet og skaber en helt unik oplevelse af detailhandel i Stationskvarteret.

BEBYGGELSESPLAN

25m

50m

STATIONS KVARTERET

URBAN LEGEPLADS SKABER LIV I STATIONS KVARTERET

INDDRAGELSE Inddragelsen i Stationskvarteret kobles op på kvarterets to udviklingslaug, Stationslauget og Havnepladslauget. Inddragelsen handler om udviklingen af handel og byliv, om udvikling i forhold til infrastruktur, flows og sammenhænge, samt om synergieffekten mellem disse temaer.

BÆREDYGTIGHED Transport i den sunde by er et af de centrale bæredygtige temaer i Stationskvarteret, hvor den nye infrastruktur i og stationsnærheden sikrer rammerne og andre tiltag bidrager til bæredygtig transport, mindre forurening og mere motion og sundhed.

Stationskvarteret Stationslauget udvikler bylivet og skaber sammenhæng og synergi mellem det eksisterende og det nye handelsliv i Køge Vigtige temaer er: • Kombinationer mellem detailhandel, restaurantliv og permanente og midlertidige aktiviteter • Integrationen med det gamle Køge, kulturarven og de eksisterende kulturinstitutioner • Tilgængelighed til parkering og offentlig transport.

Efter nedgravningen af banen vil det nye stationsområde og trafikterminal ligge centralt placeret med kortest mulig afstand til boliger, butikker og erhverv. Attraktive gang- og cykelarealer, adskilt fra biltrafik og overdækkede cykelparkeringsfaciliteter i byen og ved stationsområdet, understøtter brugen af cykel til og fra de offentlige transportmidler. Drive-in ekspres service på cykelreparationer og lånecykel i reparationstiden kan, ligesom tilbud ombycykler, lånebiler og ladestationer til el-biler, underbygge den bæredygtige by. Centrale parkeringsmuligheder, som enten er i konstruktion eller nedgravet, bidrager ligesom attraktive forbindelser på tværs af banen, til at flere vil benytte den kollektive transport.

Stationslauget bidrager desuden med input til den fysiske plan, så de nye områder styrker de eksisterende kvaliteter i det eksisterende Køge. Dette gælder både arkitektur og byrum, men også den dynamik, der gør, at Køge også i fremtiden vil være en attraktiv handelsby med arrangementer og events knyttet til købstadens byrum. Inddragelsen sætter rammerne for, hvordan de fremtidige aktører kan bidrage til dette, i samarbejde med de eksisterende. Stationslauget består af lokale handelsdrivende (Handelstandsforeningen), potentielle nye butiksejere og eksisterende kulturaktører fx KØS, Turistbureauet og museet.

Havnepladsen og Rådhuspladsen designes med fokus på byliv som både ophold og bevægelse. Der indarbejdes fx siddemuligheder, udført af gode materialer og placeret i solen med udsyn over de enkelte områder, og forskellige aktiverende elementer, som underlag og elementer, der motiverer til fysisk aktivitet, fx løbebaner, meterangivelser, mål, net og boldbaner. Aktiviteterne kan være mange forskellige - spil på pladsen, leg på gaden, kravl på facaden eller yoga i parken. Pladserne er overskuelige rum, som er lette at indtage, og som tilbyder gode bevægelsesmuligheder, også for de, som bare passerer forbi. God belysning skaber følelse af tryghed, og lyset kan integreres i belægninger eller elementer som små lysspots i belægningen, baner, ruter eller mål.

Havnepladsen – byens hjerte I Havnepladslauget fokuserer inddragelsen på, hvordan torvet og pladsen bliver et attraktivt forbindelsesled mellem den gamle by og den nye by og til verden uden for Køge centrum. Vigtige temaer vil være: • Bevægelse, transport og velfungerende ’flows’ • Gode opholdsmuligheder • Helhed og sammenhæng Havnepladsen er det rum i Livets By, der samler Køge og byder på noget helt nyt. Spørgsmålene vil være, hvad pladsen skal indeholde udover transport og restaurantliv for at blive det nye centrale værested, som peger både på den gamle købstad og den nye by ved havnen. Havnepladslauget bidrager med input til pladsen og bylivet, så pladsen supplerer de byrum, der allerede findes i Køge. Havnepladslauget samler mange interesser og funktioner, og indeholder bl.a. de store trafikaktører som DSB, Movia og Lokalbanen. De to laug, Stationslauget og Havnepladslauget, har et tæt samarbejde om udviklingen af Byens hjerte.

Livets By bliver en frisk by med optimale lokale klimaforhold og godt mikroklima i byens rum. Sol, skygge, vind og luftfugtighed optimeres ved det rigtige design af bystruktur og -elementer. I Stationskvarteret, sikrer planens forskudte grid og i kombination med bygningshøjder og -orientering, at der ikke opstår vindturbulens og kastevinde på pladser og imellem bygninger. Planen sikrer at byens pladser og grønne henover døgnet og året får en optimal fordeling af sol og skygge, så det bliver rart at færdes i byrummene. Den blå profil med håndtering og forsinkelse af regnvand på overfladen i kanaler, trug og bassiner, sikrer en kølende effekt i byen, samt en behagelig luftfugtighed. Byens grønne profil med grønne tage, grønne mure og grønne byrum er også med til at sikre en kølende effekt i byen og en behagelig luftfugtighed, idet de grønne flader holder på vandet og sørger for en langsom af afdampning. Masser af træer og grønt i byrum, langs veje og som afskæmning mod industrihavnen, filtrerer luften og sikrer en friskere og bedre luftkvalitet i byen. COLLSTROPKVARTERET

BOLIGER OG ERHVERV

NY BEPLANTNING

NYE UDSTILLEDE BUTIKKER VARER

ADGANG TIL GRØN GÅRD

NY BUTIKSGADE

NYE BUTIKKER

KØGE MADHAL

STATIONS KVARTERET

TAXI GRØNNE TAGE

CYKELVÆRKSTED

CAFÉER NY STATION

ØSTRE BANEVEJ

GRØNNE TAGE

INFOBOKS

HAVN

SNIT AA

STATIONSOMRÅDET

Solfanger

Grønnen tage til forsinkelse af renvand

bolig erhverv

Passiv solvarme

inddirekte dagslys

dagslys unden overopvarmning

detailhandel

Vandboring

Jordvarme

SYD

havvandskøling

NORD

vindenergi

BÆREDYGTIGHEDS DIAGRAM

COLLSTROPGRUNDEN

FOR STATIONS KVARTERET

2-3 ETAGER ERHVERV FUNKTIONER SKÆRMER AF TIL BANEN Smalle øst/vest vendte bygningskroppe mec inddirekte dagslys dagslysfaktor max 2%

-1-4 ETAGER erhverv

JERNBANE & STATION UNDER JORDEN

Grønnen tage til forsinkelse af renvand

RÅDHUS

STØRRE BUTIKKER I STUEETAGEN

erhverv

BOLIGER OG ERHVERV FRA 1-4 ETAGE

1-3 ETAGER Parkering MINDRE“batteri” BUTIKKER I STUEETAGEN

BOLIGER FRA 1-3 ETAGE o

-1-4 ETAGER JERNBANE & STATION UNDER JORDEN FLAGSHIPSTORES I STUEETAGEN BOLIGER OG ERHVERV FRA 1-4 ETAGE

Vandboring

Jordvarme

ØST

VEST

havvandskøling

vindenergi

SØNDRE HAVN

Grønnen tage til forsinkelse af renvand

SOLCELLER

HAVNEPLADSEN

SOLFANGER

BOLIG ERHVERV

PARKERING

Passivhuse med vinduer mod syd

Mulighed for solceller

SOLFANGER KØGE MADHAL BOLIG

TAGTERRASSE

RÅDHUSSTIEN

BOLIG

STATIONS KVARTERET

SOLFANGER

COLLSTROPSTIEN

SOLFANGER Information om bydelens energiforbrug

0KWh

BOLIG

TAGTERRASSE ERHVERV

SOLFANGER

ERHVERV ERHVERV

ANKERBUTIK

Parkering “batteri” BAG HAVERNE

LYSGÅRD

STATIONSOPGANG

CAFÉ

SNIT BB

LYSGÅRD

STATIONSOPGANG

Intelligente hvidevare

LYSGÅRD

Energikonsulent

LYSGÅRD

BUTIKKER

STATIONSOPGANG

BUSTERMINAL

COLLSTROP KVARTERET GRØNT ERHVERVSKVARTER - MED HØJT TIL LOFTET

COLLSTROPKVARTERET

EKSISTERENDE SPOR OG

NYE MULIGHEDSFELTER UDLÆGGES SE DE SIKRE OPTIMAL SOL OG LÆ I BYRUMMENE

VIGTIGE FORBINDELSER

BÆREDYGTIG BUSINESS Med nærheden til stationen har Collstropkvarteret de optimale betingelser for at udvikle sig til et nyt moderne og bæredygtigt erhvervsområde i Livets By. Kvarteret kan udvikles hurtigt og bidrager dermed til finansiering af den øvrige byudvikling. Collstropkvarteret bliver et dynamisk erhvervs-, bolig- og fritidsmiljø, tæt på stationen, og som med nedgravningen af jernbanen, bliver en fuldt integreret del af Køges centrum.

I Livets By bygges generelt højest mod nord og lavest med syd, så lyset bliver udnyttet optimalt, både i bygninger og byrum. Bygningerne i Collstropkvarteret er opbygget omkring en særlig struktur for erhvervsbyggeri, der tager udgangspunkt i byggeriets funktioner, samt en række bæredygtigheds parametre: • •

Collstropkvarteret er Køges nye businesspark. Med fællesfaciliteter og en høj grad af fleksibilitet i kontorstørrelser og udvidelsesmuligheder skabes en ”Green Village”. Her er der plads til både store kontorer og mindre på 1000-3000 m2, som kan skabe rammerne om et bæredygtigt og kreativt miljø for bl.a. nystartede virksomheder. Bebyggelsen i Collstropkvarteret tættere og lidt højere end i de øvrige by-kvarterer og karakteriseret af synergi og sammenhæng mellem erhverv, sport og iværksætteri. Udover Collstropkvarterets byggemuligheder findes tre yderligere ’mulighedsfelter’ mod Søndre Havn, som på sigt kan bebygges i 3-5 etager. BYBYGNING I Collstropkvarteret etableres en kompakt bebyggelse på 4 til 7 etager, som er tilpasset både middelalderbyen og storskala bygningerne i Søndre Havn. Bydelen er opbygget som et tredimensionelt grønt bylandskab, som er tæt og dermed støjafskærmende ud mod den nordlige del af havnen. Indeni er strukturen mere åben med grønne byrum og taghaver. I stueetagen og på første sal findes et sports- og iværksættercampus, der kan styrke et attraktivt byliv i det nye kvarter. Stueetagen og første sal udlejes favorabelt, men med krav om aktiviteter, der bidrager til, at Collstropkvarteret bliver et kvarter, hvor lampen brænder længe. Den høje stueetage rummer udadvendte og fælles funktioner som kantine, konferencecenter, sportsfaciliteter og mindre butikker og cafeer, der især ligger koncentreret omkring det centrale grønne byrum. Fra anden sal og opad findes kontorer og en mindre andel boliger på de allerøverste etager.

NYE PLADSDANNELSER

• • • • •

Bygningerne designes som en række smalle syd-nord orienterede bygningskroppe, da dette er optimalt for kontorerhverv og mest energibesparende Bygningerne er fleksible åbenplan-konstruktioner, hvor lejemålene kan underinddeles efter lejers behov Bygninger designes efter en dagslysfaktor på 2% på alle arbejdspladser Facaderne har fokus på vinduesstørrelsen og den optimale udnyttelse af dagslyset Bygningerne har fælles tæt base med plads til arealkrævende fællesfaciliteter Bygningerne producerer mere energi, end der bruges Bygningerne bidrager til bedre luftkvalitet

INFRASTRUKTUR I den færdigt udbyggede Livets By er Collstropkvarteret trafikbetjent via Cementvej og Værftsvej. Derudover er der trafikafvikling på tværs af banen via vejforbindelse over den overdækkede banestrækning, således at der er forbindelser direkte til middelalderbyen og Niels Juels Gade. I udbygningsperioden, frem til banen lægges ned i tunnelen, trafikbetjenes Collstropkvarteret af det eksisterende vejnet Cementvej og Østre Banevej, dog primært Cementvej. Collstropkvarteret har et større parkeringsanlæg i konstruktion til delvis dækning af parkeringsbehovet til kontorerhvervene, og parkeringsbehovet til detailhandlen og stationen. Det er vigtigt, at Collstropkvarteret allerede i de første faser indrettes med særligt fokus på gode forhold for de lette trafikanter, så der fra starten opstår transportvaner, som underbygger de langsigtede visioner om bæredygtighed og dermed mest muligt cykel- og gangtrafik.

COLLSTROP PLADSEN

COLLSTROP KVARTERET

GRØNNE FACADER

UDADVENDTE BEBYGGELSESTYPER

KULTUR & FRITID Fokus for Collstropkvarteret er at skabe et stærkt videns- og businessmiljø. Der lægges derfor vægt på at skabe de bedst mulige fysiske rammer for, at virksomheder deler funktioner som kantiner, mødelokaler og konferencefaciliteter. Vi foreslår ikke egentlige kulturfunktioner i kvarteret, men lægger vægt på initiativer, som bidrager til at opdyrke en bevægelsesorienteret arbejds- og fritidskultur i området. Collstropkvarteret udvikles som et moderne, bæredygtigt og netværksorienteret erhvervsområde med dertil hørende services og tilbud. Samspillet mellem områdets aktører skal sikres, så det bliver til et af regionens mest effektive og kreative erhvervsclusters. Collstropkvarterets brugere kan desuden benytte sig af de mere klassiske kulturtilbud som kulturhus, udstillinger o.lign. i det nærliggende Havnekvarter. Kultursteder: CCC - Collstrop Conference Center. Fælles mødelokaler og konferencefaciliteter, som skaber synergi mellem aktører i området med effektive og netværksstyrkende rammebetingelser. Mødefunktioner placeres så vidt muligt i stueniveau for at bidrage til udvekslingen og til bylivet. Collstrop Wellness. Et attraktivt fitness- og wellnesscenter, der giver virksomheder og medarbejdere tilbud om medarbejderpleje, sundhed og velvære. Centret ligger i stueplan for at styrke bylivet og integreres med udendørs bevægelsesaktiviteter. Kulturværktøjer: Collstrup Network. Potentielle tilflyttere til området inddrages i et netværk med fokus på at kvalificere faciliteter i området.

BYRUMSAKTIVITET

kvarterets beboere, der styrker byliv og netværksdannelse DETAILHANDEL OG ERHVERV Collstropkvarterets gode beliggenhed og de fleksible åbenplans-kontorer vil tiltrække vidensservicevirksomheder, fx advokater, ejendomsmæglere, revisorer, marketingbureauer og rådgivende ingeniører. Kvarteret ligger optimalt for de videnservicevirksomheder, der betjener Region Sjælland. Det nye Køge kombinerer nem adgang for ansatte bosat i Hovedstadsområdet og Region Sjælland og nem adgang til kunder og virksomheder i begge regioner. Herudover tiltrækker Collstropkvarteret, med sin stationsnære beliggenhed og attraktive arkitektur, også salgs- og marketingsfunktioner for eksempelvis transport- og logistikvirksomheder, som allerede i dag befinder sig omkring Køge, samt for underleverandører til det nye supersygehus. De delte faciliteter som reception og kantine mv. i Collstropkvarteret, sikrer en effektiv kvadratmeterudnyttelse, faciliterer samarbejde på tværs og skaber konstruktive rammer for mindre rådgivnings- og servicevirksomheder. Erhvervsområdet tiltrækker samtidig iværksættere og innovative virksomheder, som drager nytte af de fleksible rammer og rimelige huslejer, skabt gennem det, at mange faciliteter deles. Collstropkvarteret indeholder ikke udvalgsvare- og detailhandel, da dette koncentreres omkring Stations-kvarteret for at opnå tilstrækkelig koncentration og centersynergi. Kvarteret kan rumme enkelte serviceerhverv med et begrænset detailsalg, som har en naturlig relation til de omkringliggende virksomheder, fx renserier, kopiservice, kontorartikler og IT salg og service.

INDDRAGELSE Collstropkvarteret indgår i første fase af byudviklingen og udvikles primært af et udviklingslaug bestående af Køge Kyst, Køge Kommunes Erhvervs- og Direktionsstab samt evt. Køges Erhvervsudviklingsråd. Udviklingslauget involverer potentielle aktører (investorer og virksomheder) i udviklingsprocessen.

Collstrop Cantina. Et sammenhængende kantine- og frokostkoncept for CollstropEt sæt fælles kvalitetskrav for kvarteret og det fremtidige samarbejde samles i et kvalitets- og designmanual for Collstropkvarteret, som alle parter forpligter sig til at realisere. Kvalitetsprogrammet indgår som et bilag i den efterfølgende lokalplanproces og er det dokument, som benyttes hele vejen frem mod realiseringen af kvarteret. Kvalitetsprogrammet indeholder desuden rammerne for det fremtidige samarbejde, realisering og drift. Borgere eller en bredere kreds af interessenter informeres løbende om udviklingen af Collstropkvarteret.

BEBYGGELSESPLAN

25m

50m

COLLSTROP KVARTERET

KULTURFORBINDELSERNE LINKER COLLSTROP KVARTERET MED RESTEN AF BYEN

BÆREDYGTIGHED Collstropkvarteret udvikles og driftes ud fra de principper, som er beskrevet i bæredygtighedsværktøjet. For at sikre et sundt miljø i kvarteret håndteres tidligere jord- og grundvandsforurening med såkaldt intelligent håndtering. Det betyder, at den værste forurening, som udgør en risiko, fjernes under byggeprocessen. Øvrig forurening fjernes ved bæredygtige, in-situ oprensningsmetoder kombineret med en hensigtsmæssig placering af boliger, butikker og erhverv i forhold til forureningens type og koncentration. Fx forbruger forureningsoprensning ved nedpumpning af atmosfærisk luft i jorden, kaldet bioventilering, kun små mængder grøn vindmøllestrøm og underbygger visionen om den bæredygtige og CO2-neutrale Livets By. Ved at håndtere jord- og grundvandsforureningen intelligent, sikres det, at der stadig er et økonomiske råderum til at skabe en ny by af høj kvalitet, efter forureningshåndteringen.

For at spare på energien stilles der krav om, at alle erhvervsbygninger i Collstropkvarteret opføres under BR2015, svarende til lavenergiklasse 1, som medfører et betydeligt reduceret energiforbrug i erhvervsbygninger. Det betyder bl.a. følgende: • Retningslinjer for bygningsudformning, skygger og bygningsplacering minimerer kølebehovet. • Det resterende kølebehov dækkes af energieffektiv havvandskøling • Retningslinjer for bygningsudformning medfører, at erhvervsbygningerne er smalle, og facaderne designet til at udnytte dagslys og begrænse behovet for belysning. • Opvarmning foregår ved lav temperatur og ved jordvarme, som er drevet af vindmøllestrøm.

BOLIG OG ERHVERV

Hybridventilation er etableres i udvalgte dele af kvarteret, hvor udendørs støj ikke medfører gener. Hybridventilation kombinerer mekanisk ventilation og naturlig ventilation, som sammen med en effektiv varmeveksler, er meget energieffektivt. Collstropkvarteret er en mangfoldige erhvervsbydel med tværkulturelle aktiviteter, der opstår gennem fællesfaciliteterne. Disse bidrager til at skabe sammenhængskraft og social kapital. Bebyggelsens principper om deling bidrager også til muligheden for at skabe kulturelle aktiviteter på tværs af firmaerne, fx sportsforeninger, kunstforeninger mv. Forhåbentlig vil denne tankegang om at dele faciliteterne blande sig med Køges stærke foreningsliv, så både arbejdslivets kulturelle tilbud blandes med fritidslivet og bliver en del af det gode Køge-liv Økonomisk bæredygtighed er forudsætningen for realisering af både Collstropkvarteret og de øvrige dele af det nye Køge. Økonomisk bæredygtighed er kendetegnet ved overskud, så et højt velfærdsniveuau i form af bl.a. god børnepasning, skole og ældreomsorg, men også flere, attraktive arbejdspladser til byens borgere. Set i det lys vil Collstropkvarteret både bidrage med nye arbejdspladser og med økonomi til at realisere offentlige attraktioner i de øvrige kvarterer.

STATIONS KVARTERET

IVAR HUITSFELDTSVEJ

TAGLEJLIGHED BUSTERMINAL

BOLIGER

ØSTRE BANEVEJ

TAGLEJLIGHED GRØNNE GÅRDRUM

COLLSTROP KVARTERET

GRØNNE GÅRDRUM

TAGLEJLIGHED GRØN FACADE

BASKET

TAGTERRASSER

ERHVERV

ERHVERV ANKERBUTIK MOD NØRREGADE

NY BEPLANTNING OG GADEINVENTAR

URBAN LEGEPLADS

BUTIKKER

TIL BUSTERMINAL TAXI

JUICEBAR

COLLSTROP WELLNESS

COLLSTROP PLADSEN

COLLSTROP CANTINA

PARKERING

CEMENTVEJ

SNIT CC

Vandboring

Jordvarme

SYD

NORD

havvandskøling

vindenergi

havvandskøling

vindenergi

COLLSTROPGRUNDEN

Smalle øst/vest vendte bygningskroppe mec inddirekte dagslys dagslysfaktor max 2% Grønnen tage til forsinkelse af renvand

erhverv

Parkering

Vandboring

erhverv

“batteri”

Jordvarme

ØST

VEST

SØNDRE HAVN

BÆREDYGTIGHEDS DIAGRAM FOR COLLSTROPGRUNDEN

K-HUSET

Grønnen tage til forsinkelse af renvand

Passivhuse med vinduer mod syd

Mulighed for solceller

Information om bydelens energiforbrug

0KWh

INFOBOKS

Parkering “batteri”

2-3 ETAGER o

Intelligente hvidevare

BOLIGER & KREATIVT ERHVER

Energikonsulent 2-7 ETAGER

UDADVENDT STUEETAGE / COLLSTROP CANTINA IVÆRKSÆTTERCAMPUS FRA 0-1 ETAGE ERHVERV FRA 1-6 ETAGE PARKERING I KONSTRUKTION OVER TERRÆN

Vandboring

Jordvarme

SYD

NORD

2-5 ETAGER

Underjordisk pude med turbine

vindenergi

UDADVENDT STUEETAGE / WELLNESCENTER IVÆRKSÆTTERCAMPUS FRA 0-1 ETAGE ERHVERV FRA 1-5 ETAGE

2-5 ETAGER KONFERENCECENTER & ERHVERV

2-7 ETAGER IVÆRKSÆTTERCAMPUS FRA 0-1 ETAGE ERHVERV FRA 1 - 6 ETAGE PARKERING I KONSTRUKTION OVER TERRÆN

HAVNE OG STRAND KVARTERET KUNST I SILOEN OG IRONMAN PÅ MOLEN

SØNDRE HAVN OG SØNDRE STRAND KVARTERENE

EKSISTERENDE SPOR, MATRIKLER OG FORURENINGSFORHOLD DANNER UDGANGSPUNKT FOR INDDELINGEN AF MULIGHEDSFELTER OG ETAPEDELING

ET MANGFOLDIGT MULIGHEDSRUM Med nedgravningen af banen og etableringen af de nye forbindelser og det nye centrale byrum i hjertet af Køge får Søndre Havn en nærhed til resten af Køge, samtidig med at kvarterne her har nærheden til vandet. Dette skaber helt unikke kvaliteter og herlighedsværdier, som er centrale for udviklingen af Livets By. Udviklingen i Søndre Havn bygger videre på den eksisterende struktur, de industrielle spor, strandengen og nærheden til vandet. Her er udeservering, kajakpolo og midlertidige events, der knytter sig til kulturen og til havnen. Her promenerer hele familien, til hverdag og til fest. I Livets By forbliver Søndre Havn et mangfoldigt mulighedsrum, der modnes i takt med nye og gamle beboere og brugeres skiftende behov og drømme. Kulturelle aktiviteter og strategisk placerede byrumsattraktioner langs promenaden fungerer som invitation og mødested og gør havnen åben og tilgængelig for alle køgegensere. Langs kajen ud til den nye strand ligger K-promenaden. Langs promenadeforløbet placeres kultur-, sports- og detailfunktioner i stueetagen, som trækker folk til havnen og er tilgængelige for alle, både borgere og besøgende. For enden af promenaden, ved den nye strand, etableres et større område for vandkultur. Kulturpromenaden er det samlende byrum i det nye kvarter, Havnekvarteret. Bag promenaden ligger Strandkvarteret, som er en tæt bebyggelse, der orienterer sig mod grønne, mere intime byrum, og mod den nye strandeng. Kvarteret forbindes med resten af Køge gennem en række nye byrumsforbindelser, der tager afsæt i de eksisterende jernbanespor og dermed tegner den gamle struktur og fortæller om tidligere brug. Disse rum bliver gradvist grønnere jo længere væk, man bevæger sig fra byen. BYBYGNING I Havnekvarteret og Strandkvarteret tager bebyggelsesstrukturerne udgangspunkt i eksisterende matrikelstruktur, lejeaftaler, sikkerhedszoner og postindustrielle spor, og i en række bæredygtighedsparametre. Langs K-promenaden virker en bebyggelsesstruktur på op til 5 etager som en støjmur for resten af området. For at sikre gode lysforhold i bygninger og byrum langs promenaden trækker bystrukturen sig tilbage og skaber en række mindre byrum. Ud mod Strandengen findes en lavere og tættere bebyggelse Her etableres mere intime byrum, som lægger op til det lokale miljø og til det daglige liv i boligerne her. De indre byrum bearbejdes, så de fremstår frodige, men med spor af det tidligere industrielle landskab og er dermed med til at styrke Søndre Havns identitet og særlige karakter.

STRANDENG OG MULIGHEDSFELTER FLETTES SAMMEN

MULIGHEDSFELTERNE TILPASSES EKSISTERENDE FORHOLD, LÆ OG SOL

Følgende parametre defineres for udviklingen af Havnekvarteret og Strandkvarteret: •

• • • • •

Bebyggelsen spænder fra 2 til 6 etager, så den harmonerer med de eksisterende omgivelser - højest mod nord og lavest mod syd. Dette optimerer desuden bebyggelsesstrukturen og giver byrummene læ og lys. Der bygges kompakt og tæt med facader og vinduer mod syd. Bebyggelses højde mod nord fungerer som støjafskærmning for resten af området. Strukturen rummer store og små boliger og forskellige ejerformer. Ved at bygge tæt, og i dele af området op til max 3 etager, opnås en god byggeøkonomi, da facadearealer og konstruktioner minimeres. De tættebygningsstrukturer kan bygges som fx træmodulbyggeri. Dermed, minimeres anlægsomkostningerne yderligere og det sikres, at der kan bygges boliger i alle prisklasser.

INFRASTRUKTUR Infrastrukturen i Havne- og Strandkvarterne er primært forbeholdt de lette trafikanter, men med mulighed for bilkørsel til og fra alle bebyggelser. Al trafik foregår på de lette trafikanters præmisser og byrummene er indrettet, så de understøtter dette og dermed det sociale udeliv. Biltrafikken har adgang til det overordnede vejnet via Carlsensvej og ved overdækningen af banen. Søndre Molevej er rygraden i infrastrukturen for biltrafik og via denne er der adgang til de østligste arealer og herfra er der igen, via de som ’shared-space’ udformede gaderum, adgang til de enkelte parceller. Endelig findes en ny vejforbindelse, der forbinder Strandvejen med Strandpromenaden og Søndre Badevej, så der etableres en god forbindelse til Søndre Viaduktvej. I Søndre Havn og Søndre Strand-kvarterne kan man parkere i en række decentrale parkeringsanlæg, tilpasset parcellerne. Derudover er der parkering på terræn og i byrummene. Området ligger tæt ved stationen og resten af Køge, og dermed godt placeret for brug af kollektiv trafik. Eftersom behovet for bilkørsel reduceres, er parkeringsnormen også reduceret.

K-PROMENADEN

HAVNE OG STRAND KVARTERET

KOMPAKTE BOLIGER

KULTUR OG FRITIDSLIV Udviklingen af kultur- og identitetspotentialerne i Havnekvarteret og Strandkvarteret har fokus på tre identitetsmarkører for området: • • •

Vand- og strandliv med fokus på bevægelseskultur, naturoplevelse og udeaktiviteter Det rå, industrielle miljø, industrikulturarvens samspil med kunst, kulturaktiviteter og kreative miljøer. Havne- og Strandkvartererne er kendetegnede ved at forbinde de to verdener – vandkultur og bykultur

Yderst i havnen er der fokus på at opdyrke et miljø for vandsport og havnekultur. Den tætte programmering af vandrelaterede aktiviteter bidrager til at gøre den ydre del af havnen mere attraktiv. Udviklingen af bevægelseskulturen ved vandet vil styrke Køges brand som en tidssvarende og sundhedsorienteret by, attraktivt placeret ved hav og strand. Omkring K-huset skabes et centrum for kultur, kreativitet og bæredygtighed. Byrummene omkring ØA-bygningen bruges af aktørerne – K-huset, Det Grønne Hus og KØ’ og andre, til udstillings- og publikumsaktiviteter. Den bredere biografkultur og finkulturelle tilbud kommer i dialog med hinanden, bundet sammen i et levende, grønt cafémiljø. Offentlige kulturaktører, kreative miljøer og vækstlag forbindes her til et summende byliv. Kultursteder i havnekvarteret K-Huset K-Huset er et tidssvarende bykulturhus, der kombinerer kulturproduktion og kulturoplevelse med bæredygtighed og grøn byudvikling. K-huset foreslås udviklet i etaper med fokus på først at skabe enkle rammer for vækstlag og kreative miljøer og siden udbygge rammerne for koncerter, konferencer mm. • KØS’ modelsamling – foranderlig og integreret i foyer og uderum. • Værksteder og produktionsmiljøer for vækstlag og kreative miljøer. • Foreningsaktiviteter for Køge-borgere. • Koncert-, teater- og konferencesale for det høje faglige niveau. • Café og restaurant. Det Grønne Hus ”Det Grønne Hus” flytter til havnen og indgår som central aktør i programmeringen af grønne aktiviteter – også udenfor på pladser og ruter i området. Køge Biograf En moderne biograf placeres sammen med K-Huset i havnen, tæt ved station og parkeringspladser. Søndre Kaj – K-promenaden Søndre Kaj markeres allerede i fase 1 som en midlertidig kulturpromenade, der løber som en central oplevelsesrute igennem Havnekvarteret, hvor bykunst, iscenesættelser og udstillingsmuligheder møder havne- og vandkulturen. Omkring centrale bygninger på ruten skabes stemning og opmærksomhed med grafik og lys. Igennem hele udviklingsforløbet udvikles permanente elementer og aktiviteter, gennem det

GENBRUG EF EKSISTERENDE KULTURARVS ELEMENTER TIL REKREATIVE FORMÅL

midlertidige. De eksisterende spor i havnen udnyttes til midlertidige og permanente byrumstiltag, fx ved mobile haver, udstillinger o.lign. i gamle togvogne, som kan flyttes rundt. I etape 2 etableres promenaden permanent. Tapperistien Det gamle jernbanespor, der fører til Tapperiet udvikles, så gade-idræt, bevægelse og ungdomskultur møder den industrielle kulturarv her. Åbnes med midlertidige elementer i fase 1 og udvikles permanent over tid. Molen Molen dedikeret til vandsport og havneliv. Her samles Køge Roklub, Køge Kano og Kajakklub og Valkyrien og andre maritime aktører. Samtidig udvikles et stærkere havnemiljø igennem etableringen af et husbådmiljø, et havnebad og en forbindelsesmole, der binder den eksisterende havn sammen med hele K-promenaden. Køge Vandkulturcenter Et moderne vandkulturcenter, hvor vandrelaterede sports- og lege- og udstillingsfaciliteter samles. Køges vandkultur kan her brede sig over hele året. Moletrappen På den yderste spids af molen skabes et markant udsigtspunkt - et åbent, attraktivt, sydvendt opholdssted, som ses fra Havnepladsen. Der etableres en offentlig trappe udenpå Vandkulturcentret, som giver adgang til udsigten for alle, også de som ikke er betalende gæster i bygningen. Kulturværktøjer i havnekvarteret K’ART: bykunst – i byen! Langs de gamle jernbanespor og i centrale uderum i Havnekvarteret udstilles bykunst og offentlig udsmykning. En årlig konkurrence om midlertidig indretning af udvalgte byrum i Søndre Havn gennemføres i samarbejde med KØS. M2 til kreative miljøer I Havnekvarteret, ved K-huset, tilbydes billige kvadratmeter for kunstnere og kreative vækstlag. Nye havne- og vandevents I Livets By støtter Kulturpuljen vand-, havne- og strandarrangementer, der integrerer nye oplevelsesorienterede tiltag. Ved at kombinere svømme- og sejlsportskonkurrencer med kvalitetsorienterede markedstilbud, udstillinger eller koncerter, skabes opmærksomhed om Køges aktiviteter blandt det bredere publikum. Køge Beach Party 2.0 En opdateret version af Køges Beach Party langs havneløbet styrker vandkultur, kvalitetsfødevarer, bæredygtighed og kreativitet. Festen støtter Søndre Havn og Søndre Strand-kvarterernes fokus på bæredygtighed, vand- og kulturliv.

BEBYGGELSESPLAN

25m

50m

HAVNE OG STRAND KVARTERET

STRANDENG OG NYT REKREATIVT RUM FOR KØGE OG OMEGN

INDDRAGELSE I Havnekvarteret og Strandkvarteret kobles inddragelse op på tre udviklingslaug: Kulturlauget, Molelauget og Strandlauget. Kulturlauget udvikler primært kultur- og boliglivet langs K-promenaden, Molelauget udvikler primært fritidsaktiviterne omkring Molen og Strandlauget udvikler byrum, boligliv og strandliv i Strandkvarteret. Laugene skal arbejde sammen, da samspillet mellem kultur- og fritidsaktiviteter og gode boligområder skal fungere konstruktivt, så kvarterets udvikles med alle sine potentialer. Udbygningen af kvartererne sker over en længere periode pga. de aftaler, der er tilknyttet de eksisterende lejemål i Søndre Havn og inddragelsen skal sikre en tæt dialog med ejere og lejere af lejemålene. Denne dialog er også vigtig i forbindelse med de midlertidige aktiviteter i havnen, så derfor er det vigtigt at kulturaktører og virksomheder opnår en konstruktiv dialog. Inddragelsen fokuserer på midlertidige aktiviteter i samarbejde med kulturstrategien og –puljen. I dette kvarter skal industri, byggeplads, boliger og kulturaktiviteter fungere side om side i gensidig forståelse i mange år og derfor bliver laugenes arbejde og indbyrdes samspil vigtigt. Inddragelsen afdækker og prioriterer alle mulighederne for aktivitet og bevægelse. Inddragelsen arbejder med midlertidige aktiviteter og med input til den langsigtede udvikling. På det lange sigt skal inddragelsen bidrage til, at kystens herlighedsværdi integreres fuldt ud i Livets By. Kulturlauget består bl.a. af eksisterende og nye kulturaktører, lejere og ejere, Det Grønne Hus, samt øvrige som er interesserede i at udvikle denne del af Livets By. Molelauget skal styrke og udnytte kystens muligheder og byens adgang til natur. Den herlighedsværdi, som kysten repræsenterer, er ét af de største aktiver for Livets By og skal videreudvikles og fremtidssikres, så vandet udnyttes bedst muligt. Lauget består derfor af de foreninger, som allerede bruger vandet, og de industrivirksomheder, der lejer sig ind i området. Desuden inviteres potentielle nye aktører og en bred gruppe af borgere, som er interesserede i at udvikle kyst-potentialet. Strandlauget skal bidrage til udviklingen af gode boligområder med rekreative aktiviteter, i et samspil med det øvrige kultur- og fritidsliv. Det består derfor af de aktører, som har interesser i strandlivet og naturen her, samt naboer og evt. kommende beboere. Bæredygtighed indgår som en integreret del af Livets By og derfor har vi placeret Det Grønne Hus i Havnekvarteret. Det Grønne Hus deltager i udviklingsprocessen med en særlig rolle som sparringspartner for udviklingslaugene her. DETAILHANDEL OG ERHVERV I Havne- og Strandkvartererne er der plads til de kreative og stemningsskabende små-erhverv, der knytter sig til og understøtter områdets maritime og kulturelle karakter. Fx små restauranter, cafeer og iskiosker, fiskehandlere og mindre butikker med salg og udleje af vandsportsudstyr. Ligeledes kreative erhverv som gallerier, atelierer og værksteder for kunsthåndværkere.

STRAND KVARTERET

TAGTERRASSE

GRØNNE GÅRDRUM

TAGTERRASSE

GRØNNE GÅRDRUM

BÆREDYGTIGHED I Havne- og Strandkvartererne indgår en mangfoldighed af byrum og pladser, som håndterer klimaforandringer på en bæredygtig måde. Fx opsamles regnvandet og indgår som oplevelser i byrummene. Oversvømmende regnvand eller havvand ledes tilbage til havnebassinet via et drænsystem, og normale regnmængder håndteres via tilbageholdelse i regnvandssystemet og fordampning via grønne tage. Desuden genanvendes en del af regnvandet til toiletskyl og afledes til infiltration i jorden via åbne render og bassiner. Langt hen ad vejen kan klimaforandringerne håndteres på denne måde, men på sigt, hvis havstigningen fortsætter, kan det blive relevant at etablere egentlig kystsikring med bølgebrydere ud for Køges kyst, beskyttende klitter på Søndre Strand, forhøjede bolværker, pumpesystemer til afledning af vand og sluseanlæg ved å-mundingen og havneindsejlingen. Et netværk af stier og veje sikrer bevægelse og mobilitet til byrum, strand og til vandet. Brede stier langs vandet med en jævn belægning er i stand til at rumme alle slags mennesker, ligesom en mangfoldighed af bænke, byrumselementer og picnic-platforme ved vandet indbyder til ophold og afslapning. Dele af havnens siloer bevares som fodaftryk fra industrikulturen og fremhæves i de nye byrum, som cirkelrunde vandbassiner eller ramme om byhaver med planter og fx danseplads, som tiltrækker liv og aktivitet. Havnekvarteret og Strandkvarteret tilbyder boliger i alle størrelser og i priser, så der opnås et bredt udbud af én-familieboliger, fler-familieboliger, kollegie-/ungdomsboliger, beskyttede boliger, bofællesskaber og ældreboliger. I delområder bygges ”Bedre Billigere Boliger”, som er præfabrikerede og i lavenergiklasse. Bebyggelsesprocenten i kvarterne er høj, med dertil følgende høj udnyttelse af grundarealerne, og derfor også bedre økonomi og lavere boligpriser. Lejlighedernes placering og størrelse gøres afhængig af byggerettens værdi, dvs at de dyreste lejligheder placeres øverst som penthouse, mens de billigere og mindre lejligheder placeres i etagerne under. I stueetagen er der mulighed for mere udadvendte aktiviteter, som bidrager til at skabe aktivitet i byrummene. Havne- og Strandkvartererne har et behageligt bymiljø, som ikke generes af ubehagelig støj- og luftforurening fra Nordre Kaj eller eksisterende industri på Søndre Havn. Dette sikres bl.a. ved en højere randbebyggelse langs kajkanten på Søndre Kaj som en slags støjafskærmning. I forhold til eksisterende industri på Søndre Havn etableres midlertidig og permanent afskærmende beplantning, en grøn barrierezone, som virker både visuelt og støjmæssigt, og som bidrager til renere luft og højere biodiversitet. Træer oprenser samtidig eventuel jordforurening ved phytoremediering. Køges historie og identitet er også afgørende for bæredygtigheden i Livets By. Nyt og gammelt tænkes sammen, så mange af de eksisterende strukturer som muligt genanvendes, spor og siloer bevares helt eller delvist og bruges på forskellige måder. Siloer eller deres fundamenter bevares og bearbejdes, så de bliver til små byrum eller havnehaver med relation til fortidens havneaktiviteter. Én af siloerne anvendes som vandreservoir til opsamling af regnvand til brug for fx toiletskyl. En anden silo anvendes til bæredygtig lagring af overskudsenergi fra byens vindmølle ved at pumpe vand ind i siloen. Når siloen tømmes, ledes vandet forbi en turbine, som laver strøm. Tidligere transportkorridorer og jernbaneskinner i havnen bevares og udnyttes som forbindelser til aktiviteter og transport og knytter dermed historien og nye tiltag sammen. ØA-bygningen bevares, men bruges til kultur- og aktivitetsformål, ligesom Teaterbygningen i Stationskvarteret får en ny anvendelse. HAVNE KVARTERET

EKSISTERENDE SILO SOM VARMELAGER

SYDVENDTE ALTANER TAGTERRASSE BOLIGER BUTIK

STRANDENG

BOLIGER

PARKERING

SIVEGADE

BOLIGER

SIVEGADE SILOPARK

BYGNINGER OP TIL 6 ETAGER SOM STØJBARRIER

SØNDRE MOLEVEJ

KULTUR PLATFORME

BOLIGER SILOPARK

PARKERING

K-PROMENADEN HAVN

SNIT DD

SØNDRE HAVN

Grønnen tage til forsinkelse af renvand

Passivhuse med vinduer mod syd

Mulighed for solceller

Information om bydelens energiforbrug

0KWh Parkering “batteri”

Vandboring

Jordvarme

Intelligente hvidevare

SYD

Energikonsulent

NORD

vindenergi Underjordisk pude med turbine

BÆREDYGTIGHEDS DIAGRAM FOR HAVNE OG STRAND KVARTERET

K-HUSET 5-6 ETAGER BOLIG OG ERHVERV SMÅ BUTIK MOD PROMENADEN PARKERING I KONSTRUKTION 3-4 ETAGER BOLIGBEBYGGELSE

2-3 ETAGER BOLIGBEBYGGELSE

TAPPERIET

1-2 ETAGER BOLIGBEBYGGELSE

BOLIGER

HAVNE KVARTERET TAGTERRASSE

BOLIGER

EKSISTERENDE ROKLUB

KOLLEGIUM

GRØNNEGÅRDRUM OPEN AIR BIOGRAF

BOLIGER SIVEVEJ

SILOPARK

SIVEVEJ

ØA-STIEN PARKERING

SNIT EE

EKSISTERENDE ØA-SILO

KØS ANNEX

TAGTERRASSE

K-PLADSEN

BIOGRAF

K-HUSET

IDRÆTSPLADSEN

OVERSIGTS FOTO

HAVNEPLADSEN MED VISUEL FORBINDELSE TIL DET YDERSTE PUNKT PÅ HAVNE MOLEN

OVERSIGTS FOTO

OFFENTLIGT UDKIGSPUNKT FRA TOPPEN AF HAVNENS SIDSTE BYGNING. KØGES KIG PÅ FORTIDEN OG UD I FREMTIDEN

Team Livets by: