Team Adepts forslag til udviklingsplan for Køge Kyst

DEN MANGFOLDIGE BY EN FUSION AF HISTORIE, TRADITIONER, UNIKKE BYKVARTERER OG KULTUREL DIVERSITET

HISTORIE OG TRADITION AKTIVERES OG ISCENESÆTTES

FORSKELLIGARTEDE BYKVARTERER FORBINDES VIA KULTURSTRØGET

KULTUREL DIVERSITET UDVIKLES I FLERE SKALAER

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

DEN MANGFOLDIGE BY - VISION OG HELHEDSGREB

1 - 10

Den Mangfoldige By - Vision Kulturstrøget - Helhedsgreb

DE URBANE PRINCIPPER - STRATEGI Strukturplan og urbane strategier Aktive kulturspor og unikke bykvarterer Diversitet og synergi Grønne landskabsrum Bæredygtig transport Mangfoldige byrum Fælles energi Intelligente byggefelter

BYKVARTERENE - INDLEVELSE Stationsområdet - en handelscirkel i den gamle bydel Søndre Havn -en ny bydel ved vandet Collstrop - en grøn erhversklynge ved stationen

ETAPEPLAN - SEMENTERING Overordnet strategi Fase 1 - 5

BILAG Bilag A - Økonomi Bilag B - Organisation Bilag B - Referencer

1-4 5 - 10

11 - 26 11 - 12 13 - 14 15 - 16 17 - 18 19 - 20 21 - 22 23 - 24 25 - 26

27 - 44 27 - 34 35 - 38 39 - 44

45 - 50 45 46 - 50

51 - 56 51 - 52 53 - 54 55 - 58

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

VISION OG HELHEDSGREB

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

GO NOISIV BERGSDEHLEH

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

DEN MANGFOLDIGE BY - VISION

DEN MANGFOLDIGE BY - VISION

PROJEKTETS INDHOLD

Køges placering ved Køge Bugt og udmundingen af Køge Å, samt byens mange kvalitative træk der stammer helt tilbage til tiden som købsstad, gør byen speciel. En række gamle byhuse placerer sig omkring Køge Torv, hvor bl.a. Danmarks ældste rådhus ligger side om side med smukke gamle borgerhuse. Bag torvet findes ’slipperne’, en række af byrum, der i gamle dage var med til at definere byens forskellige købmandslaug og forbinde disse til infrastrukturen på havnen. I dag er flere bygninger omkring disse ’slipper’ blevet overtaget af publikumsorienterede funktioner og de specielle langstrakte gårdrum skaber særlige bymæssige kvaliteter, som bliver indtaget af cafégæster i sommermånederne.

Ved et projekt af denne skala og kompleksitet er det afgørende at projektets vision understøttes af værktøjer der gør det muligt at udvikle tankerne kvalitativt i en lang og uforudsigelig planlægningsproces. For at imødekomme dette er projektet bygget op af 4 elementer som tilsammen sikrer visionens tilblivelse og teamets holistiske tilgang. De 4 elementer er følgende:

Ved siden af det gamle centrum, byder Køge dog også på et moderne bymiljø. Byen befinder sig ved de store motorveje, E20 og E47 / E55, og har en velfungerende industrihavn, som er under udbygning ved Køge jorddepot. Fra havnen er der færgeforbindelse til Rønne på Bornholm - og imellem by og havn findes en S-togslinje mod København, samt adskillige andre jernbaneforbindelser mod midt-, øst- og sydsjællandske byer i omegnen.

KULTURSTRØGET - HEDHEDSGREB I nærværende forslag mødes Køge by, bugtens blå vand og de omkringliggende grønne områder via en innovativ- og levende kulturel rygrad. Ved at tage udgangspunkt i eksisterende kvaliteter, aktiviteter og funktioner kan dette ‘Kulturstrøg’ etableres fra dag 1 og blive udviklet over tid i tæt samarbejde med byens interessenter og borgere.

Langs den kulturelle ryggrad vil forskelligartede skalaer, økonomiske profiler, karakterer og typologier over tid opstå, og transformere sig, i en symfoni af mangfoldige oplevelser.

Både den moderne havn og det historiske centrum er nøglen til forståelsen af Køges egenart. Begge rummer kulturværdier. Det er i dynamikken imellem de to modsætninger, at byens særlige identitet kan fornemmes.

Køge rummer på samme tid den mindre skala; forfinet, tæt og ordnet - og havnens store og springende skala; robust, rå og industriel. Forskelligheden og sammenstillingerne skal leve videre og skabe møder mellem nyt og gammelt, råt og forfinet, industrielt og landskabligt, åbent og tæt, dyrt og billigt.

DE URBANE PRINCIPPER - STRATEGI Drømmen om Den mangfoldige By handler ikke kun om, hvordan livet i byen vil blive. Visionen handler også om, hvordan en levende udviklingsstrategi kan føre os derhen. Intentionen er at lade Den mangfoldige By vokse i Køge Kyst gennem en fleksibel og instruerende planlægningsproces - en plan, der er åben og tilgængelig for andre drømmere.

Vores vision er at Køge i fremtiden er en by, hvor disse dualiteter konvergerer og lever sammen i en tæt og livlig enhed – fremtidens Køge er en mangfoldig by.

De urbane principper danner en ramme med nøjagtige mål og retningslinjer, der kan udvikles og manifestere sig fysisk på mange forskellige måder. Denne kombination af præcision og fleksibilitet er udviklet strategisk i forhold til en række faktorer, der tilsammen gør projektet til et robust planlægningsværktøj.

historie og tradition aktiveres og iscenesættes

BYKVARTERENE - INDLEVELSE Ved at udvikle tre forskelligartede bykvarterer styrkes Køges diversitet og det spændende forhold imellem den historiske bymidte og industrihavnen bevares. Det er i dette modsætningsforhold, i denne mangfoldige relation, at besøgende vil huske og beboere vil beskrive Køge som by.

ETAPEPLAN - SEMENTERING Strukturplanen er er udarbejdet med tiden som den fjerde dimension, med henblik på at undersøge, hvordan Den Mangfoldige By vil kunne vokse, fuldt færdig og konstant pegende mod sin egen fortsættelse. Den overordnede fasedeling bygger derfor på to hovedforudsætninger: For det første skal projektet efter hver etape kunne stoppes og fungere som en afsluttet helhed. For det andet skal udviklingen foregå som addition til den enhver tid eksisterende by. forskelligartede bykvarterer forbindes via kulturstrøget

kulturel diversitet udvikles i flere skalaer

DEN MANGFOLDIGE BY RELATERER BÅDE TIL DEN REGIONALE SKALA OG TIL VÆRDIER I ØJENHØJDE.

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 1

KULTURSTRØGET - HELHEDSGREB Lovparken KØS

Saint Nicolai Jernbanegade

Køge Station

Køge bibliotek Køge museum

Offentligt gårdrum Turistbureauet

Torvet Rådhuset Teaterbygningen

Det grønne Hus Nørregade

Grøn lomme Havne Pladsen

Slipperne Søndre kajgade og Havnekanten Træ stammer

ØA Åhavnen Køge Å

Udsigt over bugten

Bane spor

Ro klubben

Udsigtsområde

Bevaringsværdig kulturarv Sydlig Vandkant Køge Kano og Kajak klub

Kongsberg park

Valkyrien

Tapperiet

Søndre strand

KULTUREL DNA

HVORDAN?

I dag bliver både store og små byer mere radikale og fremadtænkende i deres strategi for at bevare og udvikle deres specifikke konkurrencemæssige kant. En varieret kulturel infrastruktur, veludviklede rekreative aktiviteter, generel livskvalitet og gode arbejdsmuligheder er afgørende ingredienser i den attraktive by.

Baseret på en værdikortlægning af Køge´s eksisterende bymæssige og kulturelle kvaliteter, udfordringer og aktiviteter udlægges Kulturstrøget, som udviklingens hovedåre i etapeplanens første fase. Ryggraden favoriserer gående og cyklister - og leder sikkert og trygt mennesker i bevægelse fra den ene ende af byen til den anden.

Disse parametre kalder vi stedets kulturelle DNA, eller stedets kulturelle stemning. Vi tror på, at byer skal være gode steder at leve i alle livets faser. Et sted, hvor det er godt at leve er også et sted, der er godt at besøge. Byers skønhed ligger i deres foranderlighed og vitalitet - gaderne, butikkerne, kulturen og måden, hvorpå borgerne er en del af de daglige aktiviteter i byen og i lokalområdet. Det er dette specifikke begreb: Dagligdagens kultur, som vi er interesserede i at bevare, udvikle og fremtidssikre med vores forslag.

Køge har et tæt netværk af forskelligartede kulturelle institutioner, som inkluderer et bredt spektrum af aktiviteter, fra roklubberne og Tapperiet på havnen, til Køge museum og KØS i middelalderbyen. Selvom kulturaktiviteterne tilsammen i dag skaber en udmærket profil, mener vi, at den kommende byudvikling kan være med til at sætte en helt ny standard for kulturliv i Køge og tilsvarende byer. Der er brug for at skabe et momentum via en række initiativer. Vi forestiller os festivaler, events, uformelle sportsaktiviteter og kunsthappenings, der alle indgår i brugerinddragelsesprocessen og den generelle aktivering af byudviklingen.

Yderligere foreslår vi initiativer for, hvordan kulturelle oplevelser og kulturel produktion kan understøtte hinanden via en række proaktive tiltag.

Strategien forbinder historien og nutiden i en række hybride (sammensatte) funktioner, der indeholder detailhandel, indlæring, kunst, foreningsliv, sundhed og forretninger, i en kombination, som muliggør multifunktionalitet og aktivitet over hele dagen.

Det er denne vision om en kompakt, tæt, økonomisk aktiv og levende by, som vi har sat i centrum af vores udviklingsstrategi. En holistisk og kulturel følsom strategi, hvor det særligt har handlet om at lade Køges kulturelle DNA definere projektets udgangspunkt og i hele processen væve det ind som en integreret del af mønstret i de nye udviklingsområder.

KULTURSTRØGET Kulturstrøget vil være ledetråd i en udviklingsproces der vil understøtte Køges nuværende egenart og skabe en klar identitet for hele byen. En identitet, der vil være med til at brande den nye byudvikling, såvel som Køge som helhed. Kulturstrøget og dets mangfoldighed vil tiltrække besøgende, borgere og investorer og fungere som inspiration for andre lignende byudviklinger.

Via midlertidige og mere permanente byrum, som inviterer kulturstrøgets bløde trafikanter på en tur igennem byen og ned til vandet. Fra de rekreative kvaliteter i Lovparken over den historiske by´s shoppinggyder og videre langs caféerne ved det indre havneløb. Forbi den industrielle kulturarv i Søndre Havn og ned til strandengens smukke landskabelige kvaliteter og bugtens fantastiske horisont mod det åbne vand.

Langs ryggraden vil forskelligartede skalaer, økonomiske profiler, karakterer og typologier af kultur skabe en symfoni af mangfoldige oplevelser. Midlertidige og permanente kulturelle aktiviteter vil kontinuerligt udvikles og transformeres i takt med at brugerinddragelse og events er med til at redefinere og udvikle brugen af kulturstrøget og dets omkringliggende oplevelser.

PRIMÆRE INTENTIONER: Lad Køge blive til et laboratorium og foregangseksempel for kulturel innovation Dette indbefatter en bred forståelse af kultur, der kombinerer kunst, kreative industrier, kultur-turisme, kulturarv, sport, foreningsliv - og dermed grundlæggende omfatter alle de aktiviteter, som defineres af den måde mennesker bor, arbejder og bruger deres fritid. Det er en tilgang, der handler om at skabe balance imellem kulturelle oplevelser og kulturel produktion. En tilgang, hvor attraktioner og turisme blandes med lokal rekreation, fritid, sport og foreningsaktiviteter.

Understøt diversitet i mange skalaer Historiske værdier, forskellige skalaer, skiftende lokalmiljøer og funktioner er sammen med til at definere nye bykvarterer fuld af diversitet og liv. Festivaler, events, inddragelses-happenings og prestigefyldte kultur og sportsaktiviteter vil sammen med de fysiske strukturer være med til at skabe mangfoldighed og ejerskab i mange skalaer og på flere niveauer.

Bevar, iscensæt og aktiver Kulturarven De nye områder skal bevare, iscenesætte og lade sig inspirere af eksisterende strukturer og dermed forbindes til den omkringliggende by - samtidig med, at kulturarven på særlige områder udnyttes aktivt til at skabe historiske lagdelte byområder.

Kulturstrøget er projektets helhedsgreb og har en række særlige egenskaber: • • • • • •

Kulturstrøget er den primære drivkraft bag hele byudviklingen.

Kulturstrøget definerer en række forskellige identiteter og dermed den brede mangfoldighed i det samlede projekt.

Kulturstrøget gennemtrænger den eksisterende barriere, som jernbanen skaber og forbinder de tre byområder med hinanden og vandet i Køge Bugt.

Kulturstrøget er rygraden og den bærende fysiske identitetsskaber af den mangfoldige by.

Kulturstrøget er en katalysator i udviklingen af Køge som et laboratorium for urban og kulturel innovation.

Kulturstrøget er en motorvej for bløde trafikanter, der forbinder regionale grønne forbindelser og områder, samt den offentlige infrastruktur

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 2

DEN MANGFOLDIGE BY

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 3

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 4

KULTURSTRØGET - HELHEDSGREB MULTIFUNKTIONELLE BYGNINGER OG BLANDEDE RELATIONER

KUNST OG REKREATION

ERHVERV, INKUBATION OG GRØNNE AKTIVITETER

2010 Lovparken

KØS

Pladsen mellem KØS og St. Nicolai Kirke St. Nicolai

Køge Museum

Havnecaféerne

Det Gamle Rådhus

Torvet

Slipperne

Picnic Park ved Køge Å

Stationen

Teater Bygningen

Nyt byrum forbinder under banen

Midlertidige sportsfaciliteter på parkeringspladserne

HC Andersen Land Art etableres

KØS samling eksponeres

Lysinstallation langs Kulturstrøget

KØS samling eksponeres

2015

Nyt byrum foran Teatret

Kunstmarked langs handelscirklen

Nyt transport hub og busterminal

Inkubator virksomheder

Kunstinstallation Kunstudstilling under banen

KØS udstiller installationer til de nye byrum i Søndre Havn Bymøbeludstilling

Grønne lommer etableres

Lyskunst

Sundheds Eksperimentarium etableres

Collstrop fælled etableres

Åhaven - en ny bypark

Bedre markedsfaciliteter

Grøn virksomhedsklynge omkring Collstrop fælled

Byen som scenografi

Offentlige høringer i forbindelse med byudviklingen

Naturen indrammes af kunst Flere og bedre Slipper

KØS bliver en installation

Den krydsende kunst

Lommepark der iscensætter KØS og kirken

2030 Kunstpark

Medborgerhus og Niché shopping KØS Festival i det offentlige rum

KULTURSTRØGET FRA DAG 1 Som et første trin i udviklingen af Kulturstrøget foreslås en strategi, der over de første 5 år via kulturpuljen, bruger Land Art installationer og offentlige kunstinterventioner som virkemidler til at sætte fokus på den nye udvikling og igangsætte brugerinddragelsesprocessen. Grunden til dette er, at Køge, via KØS, har Danmarks største og vigtigste museum og forskningscenter på dette område (30.000 besøgende om året). Museet har i øvrigt en enestående samling af mere end 3.000 skitser, som i dag er udstillet i en separat bygning, der ligger i Lellinge. Her kan man bl.a. opleve en model af Den Lille Havfrue, Poul Gernes‘ skitser til udsmykning af Herlev

Hospital og Peter Brandes’ skitser til udsmykning af Vejleå Kirke i Ishøj - og ikke mindst skitserne til Dronning Margrethe II´s Gobeliner.

LAND ART

DIALOG OG KUNST I DET OFFENTLIGE RUM

Periode for den kortsigtede strategi: 2010 til 2012 Kulturpuljefinansiering: 4.000.000 DKK

Periode for den kortsigtede strategi: 2010 til 2012 Kulturpuljefinansiering: 5.000.000 / 6.000.000 DKK.

STRATEGI: Det første skridt, vi foreslår, er en bestilling af to stykker Land Art - indgreb i to forskellige områder af Køge.

For mennesker, der ikke bor i Køge, vil de to anlæg fungere som en katalysator, der viser, at Køge aktiverer og sætter pris på byens styrker. Den ene er en tradition for kunst i det offentlige rum - og den anden er landskabet og havet. Desuden ville sådanne kommissioner til fremtrædende kunstnere profilere byen og skabe energi og stolthed, også ved den del af lokalbefolkningen, der normalt er mere interesseret i friluftsarrangementer end kunstudstillinger. Til sidst og ikke mindst vil det give byen en unik attraktion, som vil tiltrække besøgende fra både København, andre danske byer og udlandet.

STRATEGI: Vores forslag til Kulturstrøget arbejder på kort sigt med en serie på fem kommissioner af nye kunstværker, der interagerer med brugerne af de offentlige rum langs Kulturstrøget. En mulig model for en sådan inddragelse af interessenter er Mexico City´s “Dialogo en Bancas”. Vi mener at denne tilgang vil være en god måde at kombinere noget fysisk håndgribeligt med den kommende inddragelsesproces. Ved at skabe kunstinstallationer i form af bænke, eller mødesteder på fem strategiske steder i Køge, vil man bidrage til at kick-starte inddragelsesprocessen på en kreativ og interagerende facon.

MULIGE STEDER: Første projekt kunne placeres som ”driver” for den kommende Åhave (jvf. udviklingsstrategien). Grunden til at vælge bredden af Køge Å som startskud er, at dette sted har en stærk tilknytning til H.C. Andersen. Her skrev han historien “Under Piletræet” inspireret af stedets skønhed. Kommisionen kunne kaldes “Andersen”projektet. Forbindelsen med den danske forfatter vil fremhæve et centralt element i Køges historie og identitet. Kulturstrøgets anden installation kunne placeres ved afslutningen af jernbanesporet igennem Søndre Havn i forbindelsen til Strandengen. Temaet for installationen kunne her lade sig inspirere af både Søndre Havnens industri såvel som Strandengens landskab.

PERSPEKTIVER / LANGSIGTET STRATEGI: I de følgende år (f.eks. 2013-2018) kunne kommunen udbyde yderligere Land Art installationer, som en del af en langsigtet bredere strategi, der bygger på temaet ‘kunst i det offentlige rum’.

REFERENCER OG CASE STUDIES: Den Hollandske kunstner Lucien Den Arend afsluttede et stort Land Art projekt i 1980’erne (Den Pieter Janszoon Saenredam Project, 1985). Projektet omfatter en installation af piletræer til et reservoir i kommunen Barendrecht nær Rotterdam. Andre førende landskabskunstnere såsom: Robert Smithson, Christo & JeanneClaude, Andy Goldsworthy, Richard Long osv (Jvf. Bilag C).

KØS, og dets samling af skitser og modeller, er en unik ressource for Køge, som vi ønsker at fremhæve og mobilisere som en del af den bredere kulturelle strategi for udviklingen af Køge Kyst området og til udviklingen af Køge som helhed.

STEDER: Vi ser havnepladsen som en ideel indledende bemærkning til udstillingen af disse fem værker/objekter.

Grunden til at starte på dette specifikke sted er primært symbolsk, da pladsen er overgangsstedet mellem det nye og det gamle - og samtidig et symbol for forbindelsen mellem middelalderbyen, industrien og havet. Det næste skridt vil være at ændre værkernes placering og installere dem på fem forskellige områder i Køge. Idéen er at beslutte de nye steder sammen med Køge´s borgere. Det kunne blive steder som Collstrop Fælled, Torvet, Lovparken, ØA Pladsen (Kulturpladsen) og Strandparken (jvf. Udviklingsstrategi).

PERSPEKTIVER / LANGSIGTET STRATEGI: Kombinationen af kunst og dialog kunne blive et generelt redskab i kommunen og i Køge Kyst. Et redskab til at samarbejde med borgere og interessenter om de forandringer, der skal finde sted i Køge by og Køge Kyst området.

REFERENCER OG CASESTUDIES: Gävle i Sverige med byens 1 % regel (1% af byggeomkostningerne skal anvendes til kunstneriske formål) og Münster i Tyskland med den internationale skulptur festival, samt “Dialogo en Bancas” i Mexico City (Jvf. Bilag C).

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 5

KULTURFABRIKKEN PÅ SØNDRE HAVN

Havnetrapperne

Marinaen

Fabriksbygning ved Carlsensvej

ØA pladsen

De gamle spor

ØA bygningen

Ikke bevaringsværdige Industri bygninger

SPORT, REKREATION OG SUND LIVSSTIL

Lommerum

Promenaden

Siloerne

Det grønne område ved Tapperiet

Tapperiet

Roklubberne

Valkyrien

Dokken

Strandengen

Relationer mellem maritime klubber

Lyskunst på pladsen Festival: Køge on the Move

En ny svømme trappe

Kunst installationer Alternative sportgrene Midlertidig udleje af m2 til kreative sjæle

Historiske spor bevares

Fiske Festival Forelæsninger og poesi events

Fiske udflugter

Konkurrencer på vandet

Midlertidige øvestudier Nye vandsport aktiviteter

Fisketrappe Midlertidig dramaskole

Genbrugsmarked under åben himmel Dialogbænke skaber midlertidig plads

Etablering af svømme broer

Strandparken etableres Urban sport

Musik Festival

Frilufts ‘pladser’ etableres Vandkultur- og bevægelseshus etableres

Fiskemarked

Rekreativ forbindelse og landskab

Musikundervisning

Ny lommepark

24 timers bibliotek skabt af beboerne

Gallerier

Vandkultur- og bevægelseshus udvides

Nyt kulturelt byrum

Bygningen erstattes af nybyggeri

Den nye Havneplads etableres

Ny rekreativ forbindelse

Seminarer om sund livsstil

Havne promenade Udstillinger Koncert- og musikevents

Kunstfabrik

Hvis man tænker på, hvad der skaber den enestående by, hvad der gør en by karakteristisk, imponerende og attraktiv, findes det uden undtagelse i oplevelsen af byens offentlige rum og dets aktiviteter. Ved at bruge en stærk ressource som KØS til at iscenesætte og aktivere byens eksisterende bystrukturer/aktiviteter/kulturliv/ steder, agter vi at gøre Køge identitets stærkere, mere attraktiv og mere sammenhængende.

Målet er at koble de første skud af offentlige rum på Søndre Havn med de livlige gader i middelalderbyen.

Til dette formål foreslår vi, at Køge kyst arbejder med en kort og en langsigtet strategi, hvor kortsigtede og midlertidige initiativer fungerer som testområder og aktivering af den udvikling, der skal gennemføres i byen og Køge Kyst området inden for de næste 20 år og frem.

KATALYSATOR EVENTS

LYSSTRATEGI

Periode for den kortsigtede strategi: 2010 - 2012 Kulturpuljefinansiering: 1.000.000 / 2.000.000 DKK.

Periode for den kortsigtede Strategi: 2010 - 2011 Kulturpuljefinansiering: 10 000 000 / 15 000 000 DKK.

STRATEGI: Vi forestiller os at udvikle en plan for lanceringen af kunst i det offentlige rum gennem en særlig begivenhed eller festival. Festivalen kunne hedde: “Køge on the Move” og ville involvere personligheder fra sportens verden, medierne, erhvervslivet og ungdomskulturen, der interviewede beboere der sidder, spiller, eller på anden måde interagerer med de fem kunstværker placeret på forskellige nye steder, helt fra byens centrum til havnen og stranden.

STRATEGI: Som en del af Kulturstrøget foreslår vi på kort sigt at lave en belysningsstrategi og informationsstrategi langs hele kulturstrøget. Strategien vil indeholde en bestilling af fire specielle lysanlæg langs Kulturstrøget.

Anlæggene vil fungere som et medie til fremvisning af skønhed og potentiale i bygninger og friarealer, før de transformeres med nye anvendelser i løbet af udviklingen.

Vi forestiller os en festival, der finder sted over tre dage (en lang weekend), og at eventen bygger på eksisterende ekspertise fra byen ved tilrettelæggelsen af store begivenheder (f.eks. Køge Beach Party, eller Køge Festival, Køge Dragebådsregatta, eller cykelløbet Sjælland Rundt). ”Køge on the Move” vil skabe fokus på byens nye identitetsskabende kunstværker, samtidig med at det vil være en fremvisning af byens andre kulturelle elementer som vandsportsaktiviteterne, foreningerne og detailhandlen.

STEDER: Havnepladsen som startskud og fikspunkt/info point for de forskellige initiativer og steder, hvor festivalen vil være.

PERSPEKTIVER / LANGSIGTET STRATEGI: Med udgangspunkt i den midlertidige karakter af festivalen forestiller vi os at skabe en mere struktureret Biennale (fra 2015), der indeholder samlinger, konferencer, udstillinger, installationer, eller messer om emner som: kunst i det offentlige rum, by-innovation, bæredygtig by, den langsomme by, sport, sundhed og medborgerskab. Udover at eventen ville konsolidere Køge som livets by, ville Biennalen sende et signal om, at Køge (med dens udvikling i Køge Kyst og sin gode livskvalitet) er en seriøs spiller i ligaen for de danske mellemstore byer og at Køge er klar til at tiltrække nye funktioner, muligheder og anden infrastruktur til gavn for befolkningen.

Dynamisk belysning skaber interesse for offentlige pladser, parker og offentlige rum. Lys kan installeres både som fast tilbehør, der har en evig, fysisk tilstedeværelse og på langt sigt giver dramatiske effekter, men også som mere midlertidige installationer, der foreviges som spektakulære begivenheder. Disse kan bidrage til at omdefinere rum og strukturer, samt at binde os til dem gennem erindringen om en begivenhed. Det handler bl.a. om at ville anvende lys til at iscenesætte facader, skorstene og andre elementer på et udvalg af bestemte bygninger i havnen for at fremhæve kvaliteterne i industribygningerne og samtidig henvise til udviklingen der er på vej.

STEDER: Primært i Søndre Havn for at fremhæve detaljerne i tidligere industribygninger, som siloerne og ØA bygningen.

PERSPEKTIVER / LANGSIGTET STRATEGI: Senere kunne man overveje at udvide lys-kommissionerne til andre centrale offentlige rum eller bygninger øremærket til transformation (2011-2013) REFERENCER OG CASESTUDIES: Glasgow´s City of Light-strategi fra 2002. Lyon “Fete de Lumières” og Ruhr-områdets lysstrategi (Jvf. Bilag C).

REFERENCER OG CASESTUDIES: ’Dialog en Bancas’ i Mexico City, Slow Down London med formål at inspirere folk til at “forbedre deres liv ved at bremse op og gøre tingene godt, frem for så hurtigt som muligt” og festivalen for Slow Food i Torino, der fejrer ‘gode, rene og fair’ produktionsmetoder og stor smag fra hele verden (Jvf. Bilag C).

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 6

KULTURSTRØGET - HELHEDSGREB

DIALOGBÆNKE PÅ HAVNE PLADSEN

BORGERINDDRAGELSE – KØGE KYST Vores vision for Køge som den mangfoldige by understøttes af en særlig borger-inddragelsesstrategi. Denne strategi har to primære formål, nemlig: • At sikre, at planlægningen af Køge Kyst-området udtænkes og implemen-teres i samarbejde med lokale borgere og interessenter, på en måde hvor disses idéer, ønsker og bekymringer spiller en aktiv rolle i den konkrete planlægning, samt • Herigennem at sikre ejerskab og legitimitet til de byudviklingsaktiviteter, der knytter sig til Køge Kyst.

Vi foreslår, at disse formål indfris gennem oprettelsen af det, vi kalder et borgerpa-nel. Idéen om et borgerpanel udgør en nyskabelse i borgerinddragelsestænkning og har potentiale til at blive et nyt generelt redskab for ”urban governance” i Køge. Det borgerpanel, der nedsættes i relation til Køge Kyst, vil således også kunne aktiveres i senere byudviklingsprojekter.

Hensigten med oprettelsen af et borgerpanel er dels at tilvejebringe en metode for identificering og inddragelse af relevante borgere og interessenter, dels at sikre, at synspunkter, som normalt vil have en tendens til at blive overhørt, tildeles en vigtig plads i borgerinddragelsen. Her tænker vi navnlig på, at ikke alle borgere har lige store ressourcer til at ytre deres mening om byudvikling, hvorfor traditionelle former for borgerinddragelse vil have en tendens til at tilgodese dem, der råber højest. Vi ønsker med vores borgerpanel at udligne sådanne uligheder.

FUNKTION Kort fortalt tænker vi borgerpanelet som en form for repræsentativt organ: Det består af ca. 15-20 personer, der er udvalgt som repræsentanter for forskellige synspunkter eller interesser. Borgerpanelets funktion er at fungere som en rådgi-vende sparringspartner, som mødes jævnligt med arkitektteamet og repræsentanter for Køge Kyst, med henblik på at levere vigtigt input til den konkrete byplan-lægning.

UDVÆLGELSE Borgerpanelet udvælges på baggrund af en dobbelt metodologi, nemlig dels ved selvselektion, dels ved anbefaling. Selvselektionen sker ved, at der indrykkes annoncer i lokale medier, hvor vi efterspørger borgere og interessenter, som ønsker at deltage i panelet. Udvælgelse gennem anbefaling sker på baggrund af interviews, som teamet gennemfører, og har form af en sneboldmetode: Vi spørger på ga-den, i klubber mv., hvem der kunne tænkes at være relevante deltagere i borger-panelet og skaber på basis af denne sneboldmetode en liste over relevante anbe-falede personer. Tilsammen resulterer selvselektionen og anbefalingsstrategien i en bruttoliste, hvorfra teamet udvælger de 15-20 personer, som menes at have den bredeste repræsentative forankring. Hvis teamet vurderer, at bruttolisten savner mindre ressourcestærke repræsentanter, påbegyndes en særskilt proces for at udvælge 1-3 personer til at repræsentere mindre privilegeredes synspunkter.

Det er hensigten, at borgerpanelet skal indeholde repræsentanter for erhvervsin-teresser, kulturinteresser, potentielle investorer og almindelige borgere. Det er endvidere en ambition at sikre en bred geografisk dækning blandt panelets delta-gere, således at der er repræsentanter for de områder, der primært berøres af Køge Kyst-projektet (Stationsområdet, Søndre Havn og Collstrop). Udover disse rammer er det ikke muligt på forhånd at fastslå, hvem der skal deltage i panelet. Det afhænger som nævnt af, hvad selvselektionen og anbefalingsproceduren re-sulterer i. Paneldeltagelse er ulønnet.

Borgerpanelet kan undervejs suppleres med nye medlemmer, hvis det skønnes relevant i forhold til de konkrete tematikker, der diskuteres i forbindelse med by-udviklingen. Vi anbefaler, at borgerpanelet nedsættes hurtigst muligt efter konkurrencens af-slutning.

MØDER Der afholdes møder mellem borgerpanelet og arkitektteamet ca. hver fjerde uge. I begyndelsen kan mødeintensiteten være højere. Om muligt kan der etableres baglandsgrupper for de enkelte medlemmer af borgerpanelet, hvor de afstemmer deres synspunkter med de grupper af personer eller interesser, som de tænkes at repræsentere i panelet.

CO-DESIGN Inddragelsen af borgerpanelet i den konkrete byudvikling medfører en form for co-design, hvor panelet i praksis er med til at påvirke arkitekternes idéer og løs-ningsforslag. Temaet vil søge at sikre, at borgerpanelet så vidt muligt anlægger et holistisk blik på byudviklingen, således at særinteresser diskuteres under hensyntagen til helheden. Det tilstræbes, at panelets anbefalinger fremsættes under kon-sensus.

SAMMENHÆNG MED KULTURSTRATEGIEN Der er en klar sammenhæng mellem temaets kulturstrategi og borgerinddragel-sesstrategien. På kultursiden er det navnlig forslagene om dialog og kunst i det offentlige rum samt idéen om katalysatorevents, der kan bidrage til borgerinddra-gelsen, eftersom det for begge disse gælder, at de gennem konkrete interventioner inspirerer til debat om byens rum. I særdeleshed tænker vi os, at eventen kan generere nye idéer til byudviklingsarbejdet. Fx er det muligt, at ”Køge on the Move”-festivalen vil rejse debat om byen og den måde, hvorpå kultur og byliv interagerer. Dette kan producere input og forslag, som kan diskuteres i borgerpanelet, og som efterfølgende kan udmønte sig i konkrete forslag til arkitektteamet. Endvidere kan festivalen muligvis give en indikation af, hvem der kan inkluderes i panelet. Det er således tænkeligt, at interessenter, som markerer sig med interes-sante synspunkter om Køges kulturelle liv, kan blive inviteret til at deltage i panelet. Eftersom kulturfestivalen på denne måde kan bidrage til borgerinddragelses-processen, foreslår vi, at den organiseres og afholdes umiddelbart før, borgerpa-nelet nedsættes.

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 7

LYS STRATEGI PÅ SØNDRE HAVN

MIDLERTIDIG SPORT PÅ SØNDRE HAVN

LAND ART PÅ SØNDRE STRAND

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 8

KULTURSTRØGET - HELHEDSGREB EN STI, 5 IDENTITETER

KUNST OG REKREATION OMKRING LOVPARKEN

Kreative byer er også sunde byer. Eksisterende indekser for byer, der er egnet til at leve i, viser, at det er vigtigt at tilbyde et blandet udbud af muligheder for fritidsaktiviteter, sport og sund levevis koblet til en mangfoldighed af mindre fysiske og kulturelle tilbud. Køge har allerede mange af de vigtige ingredienser - en kompakt bymidte, museer og en industrihavn, samt en strand.

Kulturpuljefinansiering: 200 000 DKK - KØS til at udvikle en strategi for kunstparken.

Vi ser ikke byer som maskiner, men som mikroorganismer. For os er hardware og software, kultur og rekreation, samt produktion og konsumption sammenflettede og uadskillige dele af den samme helhed. At gøre Køge attraktiv over hele døgnet og over hele året er for os et afgørende parameter.

VISION: Lovparken udstråler en karakter af ro og afsondrethed fra tempoet i dagligdagen. I øjeblikket er parken imidletidigt ikke fuldt udnyttet. Vi mener, at der er mulighed for at lade temaet ’kunst i det offentlige rum’ skabe en serie af skulpturelle installationer, således at parken bliver en destination i sig selv fuld af overraskelser og oplevelser. Sammen med KØS museum vil det blive en ledende aktør til nogle af de første kulturtiltag - og senere vil KØS føre an i udviklingen af en fuld strategi til at animere parken. Lovparken som en rekreativ og grøn driver kan blive splejset med museet KØS og dermed blive omdannet til en hybrid imellem en park og et museum.

Et steds kultur opstår via en delikat balance imellem ’at bruge’ kultur og ’at producere’ kultur. Ofte vælger man i byudvikling at fokusere på at tiltrække besøgende, der konsumerer de kulturelle ressourcer. Dette medfører at lokale deltagere jages væk og stedets kultur derfor nedbrydes. Vi mener, at Køge Kyst har mulighed for at være et stærkt foregangseksempel for en urban strategi, som arbejder med et længere perspektiv ved netop at give næring til den lokale kulturelle produktionskæde, fremfor at investere udelukkende i kulturel konsumering. Vi er interesseret i en kulturstrategi der er defineret i fællesskab med køgegenserne.

Vores tilgang er at tage udgangspunkt i fem centrale rumlige strukturer i byen og lade kulturrelle interventioner indgå i disse således at eksisterende brug og potentialer komplementeres og fremhæver nye funktioner.

Vores vision er: • at forbinde kunst i det offentlige rum med rekreation i Lovparken og omkring KØS. • at blande læring og andre borgerfunktioner med detailhandel omkring teatret og en central handelscirkel.

• at skabe muligheder og rum for både det mere etablerede erhversliv og inkubation til nye virksomheder omkring en central park med udendørs aktiviteter på Collstropgrunden og det nye transport hub.

• at udvikle et moderne kulturelt produktionscenter sammen med genhusningen af dele af KØS´s samling i ØA bygningen.

• at skabe muligheder for uformel idræt, fritids-relaterede vandsport aktiviteter og helsemæssige funktioner ved Strandengen og den ydre havn.

EKSISTERENDE KVALITETER OG FREMTIDIGE DRIVERE: Lovparken, Køs og Køge Museum

KULTURSTRØGETS KARAKTER: Nye tiltag på og omkring kulturstrøget i dette område skabes med rekreative og kunsterisk inspirerede kvaliteter og forbinder det eksisterende Køge centrum med det grønne område.

REFERENCER OG CASE STUDIES: Gävle i Sverige, Münster i Tyskland med den internationale skulptur festival. Samt “Dialogo en Bancas” i Mexico City.

HANDELSLIV OG BORGERFUNKTIONER I CENTRUM

EN GRØN VIRKSOMHEDSKLYNGE PÅ COLLSTROP

Kulturpuljefinansiering: 500 000 DKK - Undersøgelser af muligheder for oprettelsen af et ‘Studio Teater’ og en Idébutik.

Kulturpuljefinansiering: 2.000.000 DKK - til midlertidig broforbindelse.

EKSISTERENDE KVALITETER OG FREMTIDIGE DRIVERE: Handelslivet, torvet, ’slipperne’, den velbevarede middelalderby, samt teaterbygningen og dens funktioner.

VISION: Et centralt aspekt af Køge er den mængde af besøgende, der kommer til byen for at shoppe, men også for at nyde kulturarven, landskabet og fritidsaktiviteterne. Udover at være en del af byens karakter, identitet og brand, yder disse besøgende et stort bidrag til byens økonomi. Torvet, markedet og det omkringliggende handelsliv er centrale elementer for livet i den smukke middelalderstruktur. Den kommende udvidelse af både mængde og variation af detailhandel i dette område vil tiltrække endnu flere besøgende til butikkerne.

Hvis Køge ønsker at tiltrække en mangfoldighed af brugere og besøgende hele året, er det nødvendigt at skabe kreative løsninger, hvormed byens bygninger og rum kan facilitere både moderne og mere traditionelle anvendelser. Teaterbygningen er et centralt element i Køges identitet. Bygningen repræsenterer forbindelsen mellem den gamle bydel og havnen, og har i mange år fungeret som et kulturelt centrum. Vi mener, at bygningen skal bevares som et slags kvartershus/medborgerhus. Hovedidéen er at bruge huset som et foregangseksempel på en bygning, der er aktiv op til 16 timer om dagen. En bygning, som dermed udvider tidrummet for et levende Køge centrum. Vi forestiller os, at Teaterbygningen skal tilbyde en bred vifte af varer, tjenesteydelser og oplevelser på ét sted. Bygningen kunne indeholde en ny type bibliotek i form af en idébutik, medborgeraktiviteter som huset i Århus og ’niche-shopping’ samt pop-up butikker (Fleksible lokaler- korttidslejemål). Detailhandel og kultur kan skabe synergi i Teaterbygningen.

En sådan kombination af aktiviteter, vil ikke blot vitalisere området omkring bygningen, men vil også supplere det forslag, vi har for Handelscirklen (jvf. Kapitel om by kvarterer) , Stationen og ØA bygningen.

KULTURSTRØGETS KARAKTER: Kulturstrøget er på denne strækning kendetegnet ved det summende byområdes identitet, 24/7 by omkring Torvet og Teaterbygningen.

REFERENCER OG CASE STUDIES: The Forum, Norwich, England. Idébutikken i London. Duke of York Square samt Det engelske marked i Cork, Irland. (Jvf. Bilag C).

EKSISTERENDE KVALITETER OG FREMTIDIGE DRIVERE: Idag er området én stor parkeringsplads i forbindelse med Køge station. Den lettilgængelige parkering er vigtig for både erhverslivet og detailhandlen i Køge. I fremtiden vil en central fælled skabe bymæssige kvaliteter og ikke mindst vil en effektiv transport-hub bevare og udvide den gode tilgængelighed.

VISION: Byudvikling omkring stationer bør skabe steder, der er brugervenlige - steder, som samtidig skaber merværdi til alle dele af lokalsamfundet. Bæredygtig byudvikling er tæt forbundet med varierede arealanvendelser såsom, multi-funktionalitet (dobbeltbrug), variation i bygningstyper og tiltrækning af mennesker på mange tidspunkter af dagen.

Vores vision for Collstropområdet er en ny bebyggelse placeret omkring en central park - Collstrop fælled.

Parken fungerer som en oase for dem, der kører gennem Køge eller venter på transport. Vores idé er, at parken også skal være et sted, hvor folk på shopping i Køge tager en times afslapning i solen, eller til motion i det fri. Parken kunne have: en legeplads for ældre, Meditation/T’ai Chi zoner, samt mere hemmelige og rolige områder, offentlige haver (med små jordlodder afgivet under udbud til de lokale folk, der kan bevise at man ønsker at plante “the best of “ blomster eller andet synligt for alle forbipasserende), lille bassin til hunde.

Collstrop Fælled er centrum for en grøn virksomhedsklynge. Virksomhedsklyngen vil både indeholde små inkubatorpladser til virksomheder, der arbejder inden for sund livsstil (f.eks. virksomheder, der producerer prototyper for bæredygtig transport, arkitektur, bolig, møbler, fritid, hjemmeredskaber) eller virksomheder inden for helbredsektoren, som alternativ medicin, cremer, urter. Vi ønsker at udnytte det kommende hospital til at tiltrække virksomheder, der arbejder med de bløde værdier omkring helbredet. Vi ser en sammenhæng til det nye hospital, men hvor virksomheder fokuserer på alternativ eller supplerende medicin og sund levevis.

KULTURSTRØGETS KARAKTER: Kulturstrøget er hér meget landskabeligt, med kig mod den omkringliggende bebyggelse igennem store grønne træer. Igennem det landskabelige forløb møder brugere en bred vifte af nutidig visuel kunst blandet med fritidsaktiviteter og afslapningszoner der har sundhed og alternativ helse i fokus.

REFERENCER OG CASE STUDIES: De ældre folks legeplads i Manchester. Stratford Station; I det østlige London. (Jvf. Bilag C).

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 9

land art naturen indrammes udstilling om by møbler

LOVPARKEN

kuns i det offentlige rum

Infostander Infostander nyt byrum

KØS

Lys på kirken

TRANSPORT HUB

inkubator virksomheder

butikker

eksperimentarium butikker

kantine café bold spil daginstituition

niche butikker

lys installation

HANDELSCIRKLEN -

TORVET marked

løbesti

ankerbutik Infostander

stang tennis

lommepark

COLLSTROP FÆLLED

niche butikker

yoga

borgerhus ankerbutik borgerfunktioner

TEATER BYGNINGEN

lommepark

tai chi

foreninger udendørs udstillingsrum for KØS

Infostander

HAVNEPLADSEN dialog bænke

KULTURFABRIKKEN

Handelsorganisation

ÅHAVEN picnic område HC Andersen Land Art

øve studier i siloerne

lys installationer

Å HAVNEN

udsigtspost

skulptur af gamle træstammer

Infostander Flere og bedre Slippere

kunst promenade nyt fiskemarked fashion studios

konferencefaciliteter

streetsport plads gallerier

open air bibliotek

genbrugs plads designer butik

organisk mad marked

grill-område

klinik for sund livsstil

Infostander

hotel

roklub

drama skole

kano klub kajak klub

wellness

Performance trappe hobbybutik

VANDKULTUR- OG BEVÆGELSESHUS

Infostander sejlsportsklub ekstrem sports bureau is butik surf shop

fisketrappe

vintersvømning

STRANDPARKEN

udendørs fitness

bål plads

strand café

STRANDENGEN

DE 5 IDENTITETER LANGS KULTURSTRØGET

KULTURFABRIKKEN I DET INDRE HAVNEOMRÅDE

Kulturpuljefinansiering: 500.000 DKK - Undersøgelse af mulighederne for at lave et værtssted (og events) der relaterer sig til urbane sportsgrene.

EKSISTERENDE KVALITETER OG FREMTIDIGE DRIVERE: Marinaen, caféerne ved Havnen, industribygningerne, ØA bygningen, samt Tapperiet og aktiviteterne omkring.

VISION: Tapperiet og en række sociale netværk fungerer i dag som katalysatorer for en blomstrende ungdomskultur i Køge. Vores forslag omdanner ØA bygningen til en ’kulturfabrik’. Et sted for både produktion og forbrug af kultur. Intentionen er at bringe de eksisterende kreative ressourcer frem i lyset. En attraktion og driver for stedet kunne være KØS’ samling af kunstværker og skitser, der i dag er placeret i Lellinge udenfor byen. Ved at bringe samlingen ind i hjertet af Køge i den kommende kulturfabrik, gavner man både denne og KØS - og kickstarter et samarbejde på tværs af byen. Et sådant skridt vil ikke kun skabe en ny kulturel identitet for ØA bygningen, men vil samtidig fungere som en fælles katalysator, der vil drage besøgende og lokale til denne nye del af Køge. Ud over fremvisning af samlingen forestiller vi os, at ØA bygningen indeholder en række kulturoplevelser, som auditorier til fremvisning af musik, dans, teater og film, gallerier til salg og produktion af kunst, øvelokaler og arbejdsrum til kreative erhverv.

Arbejdsteder for kunstnere og kreative (med lejet værkstedsplads, fællesarealer, udstillingsrum osv.) er et velkendt redskab til at regenerere tidligere industri- og havneområder (fra Boston til Toronto, Bristol, Rotterdam osv.) Det er helt centralt for en mindre by som Køge at udvikle en kritisk masse af sådanne kreative rum, bygninger og aktiviteter gennem klyngedannelser. Særligt vigtigt i denne udvikling er det at samle produktionsdelen af design, musik, kunsthåndværk, kunst og andre kreative erhverv side om side med enklaver af kulturel konsumering . Derved skabes der en række spin-off værdier for begge parter, såvel som for det omkringliggende byområde.

Udviklingsfaserne for ØA bygningen kunne være som følger: flytte et udvalg af KØS’ samling ind i bygningen, at omdanne en anden fløj af bygningen til en række arbejdsrum for kunstnere, kreative og designere plus kontorlokaler til medieproduktionsselskaber. Skabe rum for restauranter, caféer og mødelokaler, samt et område til interiørspecialiseret design, kunsthåndværk, genbrugsmarked etc.

KULTURSTRØGETS KARAKTER: Kulturstrøget er i ØA-området karakteriseret af kulturfabrikken, der ’flyder’ ud på strøget. Udendørs arbejdspladser, kunst i det offentlige rum og lysinstallationer præger oplevelsen af byrummet.

REFERENCER OG CASE STUDIES: Quartier 21 i Wien, Zollverein, Essen, Kulturfabrikken i Rotterdam. (Jvf. Bilag C).

VANDSPORT, NATURLIV OG SUND LIVSTIL PÅ YDERHAVNEN Kulturpuljefinansiering: 500.000 DKK - forundersøgelse til fiskemarked EKSISTERENDE KVALITETER OG FREMTIDIGE DRIVERE: Strand, Strandeng, havudsigt, pieren,foreningslivet; ro/kajak-klubberne og Valkyrien er primære kvaliteter i dag.

VISION: På den ydre del af havnen arbejder vi med flere strategier, der på forskelligvis drager fordel af den fantastiske belligenhed. Ved at skabe en infrastruktur til organiseret og uorganiseret aktivitet omkring vandet og naturen, skabes gode rammer for sund livsstil for alle sociale grupper og aldre. Vi ønsker at udvikle aktivitetsrum, som er i brug hele året, men fungerer forskelligt afhængig af tidspunkt på døgn/årstid.

Mod Strandengen skabes aktivitetsrum, der placerer sig i spændingsfeltet mellem rekreation og sport.

Søndre Havn transformeres til et dynamisk område, hvor spontan aktivitet foregår i en balance imellem rekreativ industri og rekreative offentlige oplevelser. Vi forestiller os at skabe en plads ved den bevarede silo ved havneløbet/Kulturstrøget som dedikeres til urbane sportsgrene som streetbasket og -fodbold, parkour, skateboarding, klatring og dans. Denne plads danner rammerne om ‘Køge Street Games’. En event, hvor man kan deltage i både uprofessionelle og professionelle street games.

Det er forslagets vision at bygge ovenpå de aktiviteter og organisationer som allerede findes, roklubben, kano- og kajakklubben og Valkyriens vinterbadere, og tilbyde dem omgivelser som får organisationerne til at blomstre og menneskene til at trives. I det lange perspektiv kan et nyt Vandkultur- og bevægelseshus i forbindelse med både havneløb og stranden/det åbne sund samle de mange fantastiske aktiviteter i en fri struktur, og nye tiltag kan blandes med eksisterende og hylde vandsport og bevægelseskulturer ved havet.

Der er behov for at fremhæve det faktum, at Køge kan prale af den bedste fiskekyst i Danmark. Derfor er der mulighed for at bruge temaet “fisk og fiskeri” i et nyt område af Søndre Havn, hvor et nyt fiskemarked kan startes. Dette kunne være i et nyudviklet offentligt rum eller i en bevaringsværdig industribygning. Markedet kan være forbundet med de eksisterende og nye spisesteder ved Havnen. Endnu et eksempel på at der opstår en “kultur” i Køge der er bygget på de særlige lokale ressourcer.

KULTURSTRØGETS KARAKTER: Kulturstrøget opleves som grænsen imellem det urbane og det rekreative - grænsen mellem by, vand, landskab, strand. Der vil være fantastisk udsigt over sundet.

REFERENCER OG CASE STUDIES: Vancouver ski /snowboard, gåture og golf. Fiskhallen, Göteborg. (Jvf. Bilag C).

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 10

UDVIKLINGSSTRATEGI

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

IGETARTSSGNILKIVDU

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

STRUKTURPLAN 1:6500

Land art

Lovparken

KØS

St. Nicolai church Collstrup fælled Stations plads

transport hub

experimentarium

Ankerbutik

genbrugsplads

Køge museum køge torv Køge rådhus

Collstrup fælled Teater bygningen

Ankerbutik

underføring (fodgængere/cyklister)

Havne pladsen

Slipperne restaurant trappe anlæg Promenade Aktivitetsplads

ØA bygningen

underføring (bil/bus)

genbrugsplads Åhaven

Land art

marina

Roklub

fiskemarked p-hus

p-hus

vandkulturhus

lommepark

fitness

bolig + område

strandengen daginstitution Land art tapperiet is kiosk campingplads

ny kystlinie strandpark bålplads

bålplads

udendørs bibliotek

bålplads

Kulturstrøget

Regionale byrum Kvartersrum

Rekreative områder Lommeparker Private grønne rum

Eksisterende bebyggelse Ny bebyggelse

Nord 0m

100 m

200 m

300 m

ÅBEN PLANLÆGNING

INDBYGGERE OG MANGFOLDIGHED

Drømmen om Den Mangfoldige By handler ikke kun om, hvordan livet i byen vil blive. Visionen handler også om, hvordan en fleksibel og levende udviklingsstrategi kan føre os derhen. Bæredygtig planlægning handler i høj grad om at arbejde med en plan, der er åben og tilgængelig for andre drømmere.

I Den Mangfoldige By er folk indbyggere og borgere - ikke kun forbrugere og brugere. Borgerne opfatter sig selv som dele af en større helhed og opnår dermed en større forståelse for, at medborgerskab både forpligter og berettiger.

Køge skal udvikles via en plan, som bygger på og tilgodeser indhold og kvalitet fremfor den hurtige løsning og den bedste pris. For at imødekomme dette har vi opstillet 8 urbane strategier, som hver indeholder en række principper, der tilsammen fungerer som en værktøjskasse til udvikling af bymæssige kvaliteter og værdibaseret indhold i udviklingsplanen. Principperne vil sikre teamets holistiske tilgang til udarbejdelse af udviklingsplanen, ligesom de vil sørge for at udvikle byen mod social, økonomisk, miljø-, samt sundshedsmæssig bæredygtighed.

Derfor indeholder den urbane strategi også en række organisatoriske principper for, hvordan forskellige typer og skalaer af udvikling kan være med til at skabe ejerskab og medborgerskab hos indbyggerne.

Forskelligartede byområder og byrum muliggør sameksistensen af en bred vifte af mennesker på tværs af alder, etnicitet og køn. Mangfoldigheden inspirerer og udfordrer individuelle perspektiver, livsstile og værdier.

Den blander de mindste med de største, og skaber begejstring og spænding, både i omfang og i udtryk.

Intentionen er at lade Køge Kyst vokse gennem en instruerende planlægningsproces. En ramme med nøjagtige mål og retningslinjer, der sikrer at byen kan udvikles og manifestere sig fysisk på mange forskellige måder. Denne kombination af præcision og fleksibilitet er udviklet strategisk i forhold til en række faktorer, der tilsammen gør projektet til et robust planlægningsværktøj.

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 11

8 URBANE STRATEGIER

AKTIVE KULTURSPOR

UNIKKE BYKVARTERER

DIVERSITET OG SYNERGI

GRØNNE LANDSKABSRUM

BÆREDYGTIG TRANSPORT

MANGFOLDIGE BYRUM

kraftvarme værk Fælles vindenergi - 3 havvindmøller Fælles solvarme anlæg - 7.200 m2 placeret tæt på kraftvarme værk

Fælles fjernvarme anlæg

Let adgang til biomasse

Eksperimentarium for bæredygtige boliger på Søndre Havn

FÆLLES ENERGI

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

INTELLIGENTE BYGGEFELTER

SIDE 12

AKTIVE KULTURSPOR

EKSISTERENDE BYGNINGER, LANDSKABER OG KULTURSPOR

I Køge Kyst områderne eksisterer adskillige karakterfulde kulturspor. Kultursporerne er stærke medspillere i omdannelsen af områderne mod at blive en integreret del af byen. Med planlægningens lange tidsperspektiv, lægges en strategi, der respekterer og nyfortolker områdernes karakter og fremhæver deres kvaliteter over tid. Det handler om at bevare og udvikle de kulturspor, der findes i området, så de indgår aktivt i de nye bydele. I det fremtidige arbejde bør der udvikles et kort - en database - som kortlægger og analysere bevaringsværdighed, både i forhold til bygninger, industri- og rekreative landskaber samt eksisterende funktioner.

De historiske kulturspor udnyttes som et centralt aktiv ved at: • Eksisterende byggefelter, veje og spor integreres i den nye strukturplan.

• Eksisterende strukturer bevares i så lang tid som muligt i byudviklingen.

• Eksisterende kulturarv iscenesættes via primære funktioner og omkringliggende byrum.

• Eksisterende grønne kvaliteter aktiveres via nye programmer og forbindelser.

ANVENDELSE AF DEN EKSISTERENDE INFRASTRUKTUR Byggefelter, veje og spor er i områderne funktionelt anlagt i forhold til nuværende brug. Ved, i høj grad, at anvende denne eksisterende infrastruktur etableres let tilgængelige nye udviklingsområder med lave økonomiske omkostninger.

BEVAR SÅ MEGET SOM MULIGT SÅ LÆNGE SOM MULIGT Forslaget sætter fokus på kulturhistorien som et fantastisk udgangspunkt for at skabe og styrke en unik by.

Alle eksistererende strukturer bevares og anvendes midlertidige i udviklingsplanen, så længe som muligt.

ISCENESÆTTELSE AF KULTURARVEN Områderne - specielt Søndre Havn - rummer en stor mængde bygninger og strukturer af stor kulturhistorisk værdi. Det er vigtigt at disse fungerer som drivere, der over tid bliver iscenesat via funktioner/byrum - og dermed bliver centrale dele af udvikling af livet og identiteten i de nye bydele.

AKTIVERING AF GRØNNE KVALITETER I tæt tilknytning til Køge Kyst områderne eksisterer i dag store rekreative ressourcer. I planlægningen af de nye bydele indtænkes og aktiveres disse rum, hvilket forøger værdien og livskvaliteten i bydelene og i byen som helhed.

SIDE 13

UNIKKE BYKVARTERER

COLLSTROPGRUNDEN

STATIONSOMRÅDET

SØNDRE HAVN

3 UNIKKE BYKVARTERER

Ved at udvikle tre unikke og forskelligartede bykvarterer styrkes Køges mangfoldighed og særligt det dynamiske modsætningsforhold imellem den historiske bymidte og industrihavnen. Det er i dette modsætningsforhold, i denne hybride relation, at besøgende vil huske - og beboere vil beskrive - Køge som by.

Primære parametre i arbejdet vil være: • Hvert kvarter er skabt med udgangspunkt i eksisterende kvaliteter i og omkring områderne.

• Hvert kvarter er udviklet som en overskuelig og identitetsskabende enhed.

• Hvert kvarter har en række byrum, der skaber unikke kvaliteter.

• Hvert kvarter er et sted, man kan kalde ‘sit eget’.

RESPEKT FOR DE OMKRINGLIGGENDE OMRÅDER For at integrere de nye bydele så godt som muligt i den eksisterende plan er det vigtigt at forstå de eksisterende forhold og forholde sig til dem på en måde, der respekterer fx eksisterende værdier, solforhold og bebyggelseshøjder.

OVERSKUELIGE OG IDENTITETSSKABENDE ENHEDER Hvad er det der gør, at man oplever et byområde som et kvarter? Primært kræver det egenkarakter (lokalhistorie), sammenhængskraft (typologisk/materialemæssigt/funktionelt) og at skiftet, der sker i den overordnede bystruktur opleves, når man bevæger sig fra andre bydele til denne. Hvert kvarter i vores forslag er defineret af en gennemgående typologi og en overordnet funktionel karakter, der skaber sammenhængskraft.

BYRUM DER SKABER UNIKKE KVALITETER ’Slipperne’ kendetegner i dag oplevelsen af Køge bymidtes unikke karakter. Flere byer har en ældre bymidte med mange af de samme kvaliteter, men at gå igennem en port og opleve de langstrakte, veldefinerede og tætte rum i ’slipperne’ er en helt særlig oplevelse. Slipperne er et eksempel på et byrum der skaber identitet.

Vi vil ikke forsøge at genskabe slipperne. Vi vil ikke forsøge at genskabe slipperne i de andre områder, men det at bruge byrum som identitetsskaber vil vi gerne tage med ind i de nye byområder. Søndre Havn og Collstrop skal have deres helt egne identitetsskabende byrum.

ET STED MAN KAN KALDE ‘SIT EGET’ Store og helt små byggefelter/grunde tiltrækker meget forskellige slags bygherrer fra de store kommercielle firmaer til privatpersoner. Ved at give plads til sidstnævnte, skabes byen af dens beboere - og diversiteten blomstrer fra bolig til bolig. Mindre private byggefællesskaber og billige køb af transformérbare bygninger er mulige fremgangsmåder. Referencer fra Rotterdam og Amsterdam, bilag C

SIDE 14

DIVERSITET OG SYNERGI

Overvejende kultur & offentligt erhverv Detailhandel/erhverv/boliger

Boliger Boliger og erhverv

Privat erhverv Service og erhverv

I den mangfoldige by eksisterer og identificerer alt sig i relation til hinanden. Intet står alene. Derfor skal funktionerne i byen afspejle denne sameksistens ved selv at leve i nye og kreative sammenhænge.

Ved at blande funktioner og strukturer, både private og offentlige, er det muligt at skabe en række synergier, der i kombination vil være med til at identificere Køge Kyst, som noget helt specielt. Eksempler kunne være en 24 timers bibliotek og plads, se reference Magdeburg, bilag C, en nærgenbrugsplads, en kunstudstilling, plads og undergang i ét, en shopping, station og overgang i ét. Diversitet tilfører projektet et for investorer vigtigt element i form af risikospredning og dermed muligheden for at opnå et stabilt afkast over tiden.

Privat erhverv og let industri

Forslaget arbejder med følgende parametre, der tænkes at sikre diversitet på flere planer: • Mangfoldighed i byens rum, rige på aktivitet og oplevelse.

• Byen bygges ikke af én, men mange bygherrer. Og der gøres plads til private bygherrer.

• Boliger, erhverv, detailhandel, service og kultur tilsammen skaber tilsammen varierede bymiljøer.

• Principper for udformning af nye forskelligartede bygninger i en menneskelig skala.

HYBRIDE FUNKTIONER Rummene imellem husene udformes i høj grad som et miks af funktion, aktivitet og oplevelse. Forslaget sætter fokus på at skabe synergi imellem kultur, leg og sport, transport, urbant, landskabeligt, industrielt.

På denne måde mødes mennesker og oplever det uventede.

MANGE BYGHERRER Ved at benytte flere bygherrer opstår flere forskelligartede projekter - og herved skabes en helt overordnet diversitet i bygninger og karakteren af de mellemliggende byrum.

BLANDEDE OMRÅDE For at opnå et aktivt byliv og en bred mangfoldighed er det essentielt at skabe byområder, som indeholder en divers sammensætning af programmer. Implementeringen af erhverv i et boligområde vil skabe liv i dagtimerne og detailhandels-funktioner i et erhvervsområde skabe liv i weekenden. En intelligent sammensætning kan samtidig lede til en positiv effekt i retning af sundhed og miljø, idet man f.eks. kan minimere billismen og gøre det mere attraktivt at cykle til og fra arbejde.

DEN MENNESKELIGE SKALA De nye områder udvikles med menneskets skala i fokus. Derfor arbejdes indenfor hvert byggefelt med regler for facadelængder og placering og antal af indgange, med referencer til Køge middelalderby, Københavns indre by samt bl.a. Latinerkvarteret i Århus og et område som Borneo Sporenburg i Amsterdam, bilag C.

SIDE 15

EN NÆRGENBRUGSPLADS I DET INDRE SØNDRE HAVN Søndre Havnens varierede, tætte og lave bebyggelse vil stå i kontrast til de bevarede industribygninger, der danner rum for byens kvarterspladser. Søndre Havns egne nyetablerede ’slipper’ danner sammen med den vekslende skala, de varierede bebyggelser, vandet, stranden og de mangfoldige aktiviteter rammen om den nye identitet for området.

Det er pladsen, hvor man afleverer affald til genbrug, men det er også et attraktivt byrum, hvor man kan nyde en kop kaffe med vennerne eller handle i den lokale Netto. Samtidig er det et sted, hvor man henter sin lokale delebil på vej til arbejde og stedet, hvor man kan aflæse vindmøllernes samlede energiproduktion og få gode råd til hvordan man sparer på vandet.

Hybride (sammensatte) funktioner er et gennemgående tema for den Mangfoldige by. Et eksempel er nærgenbrugspladserne. Byrum der kombinerer en plads, en genbrugsstation, parkering for delebiler og et informationscenter omkring byens - og den enkeltes -personlige ressourceforbrug.

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 16

GRØNNE LANDSKABSRUM

LOVPARKEN

COLLSTROP FÆLLED

ÅHAVEN

STRANDENGEN

LANDSKABELIGE BYRUM

I dag byder de mere centrale og kystnære dele af Køge på store rekreative værdier i form af bl.a.

Lovparken, Å-løbet og Strandengen. Forslaget udvikles med disse landskabelige ressourcer som vigtige identitetsskabende rekreative rum. Samtidig introduceres flere nye store grønne rum, hvor der i dag er sparsomt med grønt (Collstrop). Der arbejdes yderligere med grønne rum i den mindre skala ind imellem den fremtidige bebyggelse og omkring den eksisterende struktur. Derved skabes overalt i byen en nærhed og en variation, af grønne oaser og åndehuller.

Primært udvikles disse rum udfra følgende principper: • Høj grad af tilgængelighed til rekreative arealer overalt i byen.

• Naturlig mangfoldighed gennem kreativ udvikling af rummene imellem husene.

• En beplantningsstrategi, der skaber smukke omgivelser på alle årstider.

• Lommeparker spredt udover hele byen, der skaber semi-private offentligt tilgængelige rum.

• Aktiviteter ved vandet, der sætter fokus på de store eksisterende rekreative ressourcer.

TILGÆNGELIGHED TIL REKREATIVE AREALER Ved at udlægge de rekreative arealer, så alle beboerne i Køge Kyst kan nå et af disse området på ’gå-ben’ indenfor 5 min stiger områdets værdi og beboernes sundhed. Hvert bykvarter får deres eget rekreative område indenfor en radius af 400 m. Områderne er internt forbundet, og det er intentionen at videreføre den rekreative bevægelse i et smalt stykke langs Køge Å. Derved forbindes områderne også til regionale rekreative korridorer.

NATURLIG MANGFOLDIGHED En kreativ landskabsdannelse vil være en af de faktorer, som kan gøre en ny bebyggelse værdifuld i mere end én forstand. Øget fritid og interesse for naturens mangfoldighed, samt lyst til motion og fokus på sundhed støtter denne udvikling. Når disse interesser oven i købet kan dyrkes lige uden for døren ganske omkostningsfrit, vil det øge incitamentet til at bosætte sig - og investere i området.

LOMMEPARKER Projektet bygger videre på købstadstraditionen fra Køge med store grønne gårdrum som en del af byens grønne oaser. 30 % af byrumsarealet vil være dækket at skyggebeplantning, og regnbede er en del af byrummene. Grønt bygningsreglement (se afsnit 6.3).

AKTIVITETER I FORBINDELSE MED VANDET Der indgår ikke mange nye åbne vandflader i byudviklingsplanen for Køge Kyst (indtil videre er dette kun foreslået ved kulturpladsen). Området er i forvejen velforsynet med blå elementer – havnen, havet og Køge Å.

Derimod foreslås der en ambitiøs strategi for en række af offentlige og lettilgængelige aktiviteter ved vandet.

SIDE 17

KAJPROMENADEN

Beplantning langs tværgående forbindelser: ask, røn

KULTURSTRØGET - GADEBEPLANTNING

Lindetræer

LOMMEPARKER - IDENTITET OG VARIATION

Særlig beplantning som skaber lokal identitet og variation, Vilde Frugttræer

BANESTIERNE - FORÅR/SOMMER - DET TILGROEDE / EFTERLADTE LANDSKAB

Blomstrende træer, Birketræer, forårsløg

LANGS ÅEN - FORÅR/SOMMER - MØDET MELLEM DET URBANE OG ET VILDE

Duetræ, Blomstrende eng

STRANDENGEN - HELÅRS - EN FORTSÆTTELSE AF STRANDENGEN

Græsser, Klitlandskab, Pil

COLLSTROP FÆLLED - EFTERÅR - URBANT, OPSTAMMET, STRINGENT

Beplantning: platan, ahorn, spidsløn BIODIVERSITET Beplantningen i Køge Kyst består af naturligt hjemmehørende træarter og buske med en økologisk robusthed bl.a. over for klimaforandringer. Hjemmehørende arter understøtter også den generelle biodiversitet i Køge Kyst. Træarter og buske som har vokset i Øresundsområdet i århundrede er hjemsted for en bred vifte af flora og fauna i modsætning til fremmede indførte arter.

Ved at udnytte eksisterende kontekstuelle værdier til at værdisætte grønne arealer spredt udover bykvartererne skabes en mangfoldighed af grønne rum. Mangfoldigheden planlægges, så den understøtter forskelligartede aktiviteter og dækker alle årstider.

Valget af træsorter støtter sig endvidere til de kulturhistoriske traditioner på Junkers savværk og Vallø Stifts skove. De primære træsorter langs alleer, i gruppeplantninger og solitærtræer er derfor eg, lind og bøg som alle er klassiske danske træarter i skovbruget og i møbelindustrien. Stedvis anvendes endvidere spidsløn og avnbøg. De lavere beplantninger af mindre træer og buske består af bl.a. naur, hvidtørn, alm. vrietorn, alm. hæg, tørst, hassel, skovabild og vild pære. Stedvis anvendes indførte sorter kendt fra haver og parker, hvor dette måtte være æstetisk begrundet. Beplantningen af byrummene designes bl.a. for at skabe en behagelig temperatur i meget varme sommerperioder.

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 18

BÆREDYGTIG TRANSPORT

Kulturstrøget Rekreative forbindelser

REKREATIVE FORBINDELSER OG OFFENTLIG INFRASTRUKTUR

Ved at udvikle og etablere Kulturstrøget sammen med en ny grøn forbindelse i området skabes både kontakt imellem Køge Bymidte og Øresund, såvel som regionale sammenhænge gennem attraktive grønne og fodgængervenlige forløb. Ved at udvikle de urbane og landskabelige kvaliteter samtidig opleves forbindelserne som mødet mellem by og land - og bliver på denne måde en helt ny type by- og forbindelsesrum.

Forløbene tænkes i høj grad ubrudte ift. de trafikerede veje, ligesom der fra både Kulturstrøget og den landskabelige forbindelse vil være sikker og overskuelig adgang til kollektiv trafik indenfor en radius af 400 meter, svarende til ca. 5 minutter til fods.

Disse kvaliteter sikres gennem følgende parametre: • Rekreativt forløb - Kulturstrøget - forbinder de 3 bydele med hinanden og bringer Køge til vandet.

• De omkringliggende rekreative områder forbindes igennem by og havn via et stiforløb langs Køge Å.

• Der skabes en effektiv miljøvenlig forbindelse imellem de rekreative forløb og kollektiv trafik.

• Det urbane og landskabelige flettes på særlige steder sammen i interessante møder mellem natur og by, og i alt skabes derved et tæt netværk af rekreative rum, som understøtter et mangfoldigt liv.

• Det grønne område mellem Køge Å og Fændediget bevares, idet vejunderføring under banen integreres med den nye bebyggelse.

REKREATIVE FORLØB DER BINDER BYEN SAMMEN Forslaget introducerer Kulturstrøget, som en levende ryggrad, der forbinder de tre områder og skaber liv og sammenhæng på tværs af byen.

REGIONAL GRØNNE FORBINDELSER De rekreative ressourcer som er til rådighed på begge sider af Køge flettes sammen over tid, så indbyggere og besøgende i fremtiden kan bevæge sig fra øst ad Køge Ås og Køge Å-sti, igennem byen og Søndre Havn til Strandengen og videre sydpå. Dette skaber en udfordring ift. til de eksisterende matrikler. Derfor er det også en strategi, som vi forestiller udviklet over tid og i tæt dialog med involverede borgere.

GOD FORBINDELSE TIL KOLLEKTIV TRANSPORT OG OFFENTLIGE INSTITUTIONER Fra de ubrudte fodgænger- og cykelvenlige forløb igennem byen etableres krydsningfri adgang til kollektiv transport og offentlige institutioner, som dermed vil være yderst tilgængelig fra hele byen.

SAMMENFLETNING AF URBANE OG LANDSKABELIGE KVALITETER Fremfor at tænke Kulturstrøget og den rekreative forbindelse som to parallelle forløb, er det et hér forslaget at lade dem mødes - dermed skabe særlige steder, hvor det urbane og det landskabelige mødes i nye typer offentlige rum.

SIDE 19

Primære veje Sekundære veje

Lokale veje Tværforbindelser

VEJSTRUKTUR OG TILGÆNGELIGHED I PRIVAT KØRETØJ/BIL

Køge skal være fremtidens by, også når det gælder trafikken. Bæredygtighed og miljø er afgørende faktorer.

Hvor byer og bydele tidligere blev struktureret, med bilen som det primære og naturlige transportmiddel skal Køge, og i særdeleshed Køge Kyst områderne, prioritere og favorisere de bæredygtige transportformer.

Forslaget har herved særligt fokus på følgende parametre: • Infrastrukturen skal udvikles med fodgængere, cyklister og kollektiv transport i fokus.

• Parkeringshuse og -pladser skal i høj grad programmeres med aktiviteter og funktioner.

• Adfærdsændrende infrastruktur som ‘shared spaces’ udvikles specielt i Stationsområdet og Søndre Havn.

• Nedbrydning af barrierer ved at tilføje funktionsprogrammerede over- og undergange.

INTEGRERENDE INFRASTRUKTUR I Køge skal gang og cykeltrafik prioriteres højest med udviklingen af et tætmasket stisystem. Byen skal være tæt og kompleks sammensat med korte afstande Til de lidt længere rejser tilbyder byen et effektivt kollektivt trafiksystem, hvor bustrafikken prioriteteres frem for biltrafikken. Der vil fortsat være biltrafik, men i bydelenes interne vejnet afvikles denne på de lette trafikanters og beboernes præmisser. Parkeringen, skal så vidt mulig placeres i parkeringshuse og parkeringskældre, så der skabes bedre forudsætninger for at skabe en tæt by.

PROGRAMMERING I RELATION TIL PARKERING Både parkeringshuse og -pladser kan skabe merværdi til konteksten ved at indtænke dobbeltfunktioner.

På denne måde kan parkeringsarealer være i brug på alle tider af døgnet.

SHARED SPACE SKABER TILGÆNGELIGHED OG SAMMENHOLD Trafikalt shared space bør være en gennemgående strategi for alle byområderne. For os betyder det dog ikke at alle områderne er belagt med dyre materialer. Et shared space kan sagtens defineres af langt mindre omkostningsfulde materialer (jvf. referencer i Bilagsdelen). Selve filosofien bag Shared Space er at deregulere trafikken og at integrere i stedet for at segregere. Herigennem skabes der opmærksomhed på hinanden, idet ingen føler ejerskab og holder på retten til trafikrummet. På baggrund af den større opmærksomhed rettet mod de øvrige trafikanter og ved hjælp af øjenkontakt og forhandling, om hvem der kører først, afvikles trafikken langsommere men mere smidigt. Heraf det nye slogan ”langsommere er hurtigere”

NEDBRYDNING AF BARRIERER Nye forbindelser på tværs af banelegeme og stærkt trafikerede veje skal udvikles for at tilgodese tryghed/ sikkerhed ved krydsning til fods eller på cykler. Enkelte steder kan forbindelser ude af niveau skabe de mest hensigtsmæssige løsninger, hvor der samtidig indarbejdes kulturprogrammer og andre aktiviteter.

SIDE 20

MANGFOLDIGE BYRUM STATIONSPLADSEN COLLSTROPS HÆVEDE PLADSER

KØGE TORV STRANDPARKEN

STATIONSOMRÅDETS SLIPPER

SØNDRE HAVNS HAVNELOMMER KULTURPLADSEN

Regionale pladser Kvarters pladser

Grønne lommerum

URBANE BYRUM

For at Køge og Køge Kyst områderne kan blive en så attraktiv en by at opholde sig i som muligt, udvikles byrum i klare hierarkier, der sikrer et mangfoldigt liv. Det tilsigtes i forslaget at skabe en stor variation af rummenes karakter, hvilket opnås gennem at sæt nuancerede rammer.

Byrum organiseres udfra følgende principper: • Et klart byrumshierarki, som sikrer forskellige aktiviteter og oplevelser.

• Rum til mange typer af aktiviteter, som henvender sig til både organiseret og uorganiseret brug.

• Bygninger og byrum/gader udvikles med henblik på et levende byliv med aktive stueetager og mange overgangszoner.

• Steder hvor interaktion og tilegnelse skaber unikke rum og udfoldelsesmuligheder, specielt i den helt lille skala.

BYRUMSHIERARKI Udviklingen af eksisterende og kommende byrum foregår i samspil for at skabe et harmonisk hierarki mellem rummene. Nogle byrum har en særlig regional tiltrækningskraft (Køge torv, en ny stationsplads, havnepladsen, Collstrop fælled, samt et Kulturtorv på Søndre Havn), imens andre byrum har en mere lokal karakter og tiltrækningskraft (’slipperne’, de hævede haver i Collstrop og de nye grønne lommer i Søndre Havn). Det handler om at dele attraktionerne mellem brugerne.

MANGE TYPER AF BYRUMSAKTIVITETER I arbejdet med kulturstrøget og byrummene, er det sameksistensen af mange forskelligartede kulturer og aktiviteter, som bliver den centrale driver for udviklingen af et mangfoldigt og sprudlende kultur- og byliv i Køge. Køges nuværende identitet bæres i lige så høj grad af de små kulturer som de større. F.eks. skaterne ved Tapperiet, fiskerne på molen, ’baderne’ fra Valkyrien eller roerne i Roklubben er alle meget vigtige i forståelsen af Køges kulturliv.

AKTIVE STUEETAGER OG MANGE OVERGANGE Bygninger og gader/byrum udvikles således, at mange forskelligartede funktioner som ophold, bevægelse, cykelparkering, trafik osv. kan foregå uhindret og samtidigt. Herved kan oplevelser og forskellighed selv i den helt lille skala opstå, som det kendes fra typiske handelsgader. For at skabe liv og tryghed i de mere stille gader defineres bebyggelsen således, at opholdsarealer placeres direkte mod gader, pladser og parker.

INTERAKTION OG TILEGNELSE I planen gøres plads til det uventede og det uplanlagte kan ske. Nogle områder og stræk kan udvikles med færre penge til ’fine’ belægninger og dyre detaljer, og derved efterlade økonomi til særligt udvalgte destinationer og generelt til den mindre skala.

SIDE 21

Kulturstrøget Primære veje

Sekundære veje Stisystemer

GADEHIERARKI OG PARKERING

Vores forslag arbejder meget bevist med kulturstrøget som det gennemgående aktivitetsstrøg. I byområder med Køges skala er det vigtigt at arbejde med klare hierarkier, så det aktive liv samles og der skabes variation i oplevelsen af byens rum. Ved at arbejde med både et byrums- og et gadehierarki er de publikumsorienterede funktioner samlet omkring de mest aktive gader og byrum - og der er givet plads og rum til mere stille områder med legegader og mindre aktivitet. Med samme metode som anvendes til kvalificering af byens rum udvikles et klart hierarki for byens gader og strøg, både de eksisterende og de fremtidige.

Gaderne organiseres udfra følgende principper: • Et klart hierarki, som giver hver gade en særlig karakter.

• Bygader udvikles ikke kun som passager, men som en serie af rum med opholdszoner.

• De rekreative forløb tilpasses det omkringliggende miljø og består af sekvenser med hver sin identitet.

• Tværkoblinger skaber mange ruter og møder på en færden igennem byen.

GADEHIERARKI Nogle gader er ‘aktive’ gader (bygader) og andre ‘lokale’ gader (boliggader) Alle gader kan ikke være lige aktive, da det vil udvande en stor del af det koncentrerede liv i byen. Forslaget lægger op til at udvælge særlige gader som aktive og af speciel karakter og styrke denne karakter specifikt. Andre gader vil defineres være roligere og med mindre aktivitet, som lokale boliggader, der egner sig til bl. a. leg og aktiviteter.

BYGADER Bygaderne skal ikke udelukkende være passager og bindeled mellem by og bugt, men skal udvikles som en serie af rum med områder for ophold og nichedannelser. Kulturstrøget formes af de mest aktive gader, som Nørregade, en ny ‘stationsområdegade’, og havnepromenaden.

FORSKELLIGE RUMMELIGE OPLEVELSER Kulturstrøget og den rekreative forbindelse udvikles kontekstuelt og opleves som en sekvens af rumligheder med forskellige identiteter og udfoldelsesmuligheder.

TVÆRKOBLINGER Ved at udvikle klare gadeidentiteter og kryds imellem disse opleves byen som et netværk og et interessant mulighedsfelt.

SIDE 22

FÆLLES ENERGI Lokal affaldssortering stationer Mikroklima i byrum

Overordnede bystruktur og klima

Byrumsfunktioner der tiltrækker alle

GENBRUG- OG OPLYSNINGSPLADSER.

OPTIMEREDE KLIMATISKE FORHOLD

i

Fremtidssikring ift. klima

Adfærdsregulerende information og tiltag

Havvindmøller

Kraftvarme værk og Fjernvarme

FÆLLES EL- OG VARME FORSYNING

”Det grønne Charter” Hav- og Grundvandskøling

~~~~~ ~~~~~ ~~~~~ ~~~~~ ~~~~~

Samlet Solvarmeanlæg

NATURLIG REGNVANDSHÅNDTERING OG GRØNNE STYRINGSREDSKABER

”Det grønne bygningsreglement” Naturlig regnvandshåndtering

BÆREDYGTIGHED I ALLE SKALAER

En bæredygtig energiforsyning er en central del af visionen om fremtidens bæredygtige by. På kort sigt implementeres velkendte og afprøvede bæredygtige energiformer i Køge Kyst. Klima og CO2, energiforsyningssikkerhed, samt omkostningseffektivitet vil være vigtige beslutningsparametre. Beslutninger understøttes af samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger.

På lang sigt sikrer bydelens energiinfrastruktur, i form af fælles fjernvarmenet, fjernkølingsnet og evt. varme-/kuldelagre, at bydelen kan optage de af fremtidens bæredygtige energikilder og teknologier, der viser sig mest hensigtsmæssige. Det kan f.eks. være geotermisk varme fra den dybe undergrund, samt grund- og havvand til køling.

Udviklingen hen imod CO2-neutralitet bør ske gradvist og naturligt. Første skridt på vejen foreslås at være en konvertering af byens primære forsyning fra naturgas til miljøvenlig fjernvarme baseret på biomasse og sol.

Dette supp leres med etablering af kystnære vindmøller, der producerer CO2-neutral strøm.

I takt med, at der kommer flere og flere apparater inden for husets fire vægge, vil elforbruget også være stigende. Strømmen fra kystnære vindmøller kan forsyne bydelen og resten af kommunen med ’ægte’ grøn strøm.

GENBRUG OG OPLYSNINGSPLADSER Der foreslås etableret en nærgenbrugsplads i hver af de 3 byområder. Nærgenbrugspladsen vil være en aktiv del af både bylivet, samt styrke informations- og formidlingsindsatsen i en bæredygtig livsstil.

NATURLIG REGNVANDSHÅNDTERING Projektet foreslår en ambitiøs strategi for håndtering af overfladevand. Strategien reducerer vandforbruget af grundvand gennem bl.a. genanvendelse af tagvand, at lave en grøn og ressourceeffektiv rensning og fordampning af vejvand og at minimere og forsinke afledning af overfladevand til rensningsanlæg, samt gennem alternative grønne løsninger at spare udgiften til et dobbeltkloakeret afløbssystem. Der kan f.eks. indgå følgende løsninger i udformning af ny bebyggelse i Køge Kyst: Grønne tage, Genbrug af vand til toiletskyld, Genbrug af vand til vanding af beplantning, permeable belægninger, samt regnbede og/eller andre grønne og blå elementer på friarealerne, hvor vandet kan ledes hen.

Pladsen udformes med nedgravede afleveringscontainere og et gennemgående informationslag, der opfordrer til og formidler viden om bæredygtig livsstil. Pladsen er rammen om løbende aktiviteter for bæredygtighed, ikke kun med fokus på affald og genbrug, men også andre miljøtemaer som f.eks. delebiler, el-, vand- og varmeforbrug, indkøbsvaner mv. Genbrugspladsen er et socialt samlingssted i bydelen og giver let adgang til at benytte den grønne tankegang i det daglige.

GRØNNE STYRINGSREDSKABER Ønsket om en bæredygtig byudvikling af Køge Kyst kan ikke alene sikres gennem lokalplanlægningen, fordi der ikke er lovhjemmel i planlovgivningen til styring af en række temaer. Det forslås derfor, at der indgås aftaler om et grønt charter med krav til bæredygtigheden af indretningen af byens offentlige rum og strukturer - og yderligere et grønt bygningsreglement med krav til bæredygtigheden af bebyggelserne. De to “reglementer” vil være to markante grønne fyrtårne for en bæredygtig udvikling af Køge Kyst.

OPTIMEREDE KLIMATISKE FORHOLD Ved at udføre vurderinger af forholdet mellem vind, sol, skygge og funktionernes betydning for de foreslåede bymiljøer, er det intentionen at optimere bydesign/bystruktur for at undgå vindtunneler, skyggepåvirkninger og skabe intentionelle gode mikroklimaforhold i de lokale byrum. Samtidg bør der sikres beskygning med høje træer af minimum 30 % af gade- og gårdrum for behagelig sommertemperatur. Søndre Havn er yderligere designet med parkering i underetagen, der giver en stor sikkerhedsmargin, som tager højde for havstigning og øget stormflodsrisiko.

SIDE 23

kraftvarme værk Fælles vindenergi - 3 havvindmøller Fælles solvarme anlæg - 7.200 m2 placeret tæt på kraftvarme værk

Fælles fjernvarme anlæg

Let adgang til biomasse

Eksperimentarium for bæredygtige boliger på Søndre Havn

ENERGIOPTIMERING TILPASSET STEDET

Behovet for køling er stigende særligt i forbindelse med erhvervsbyggerier, også selvom der er tænkt energieffektive løsninger ind fra starten. Her kan naturen omkring Køge Kyst tilbyde alternativer til den traditionelle køleteknologi: Havvandet er størstedelen af året tilstrækkeligt koldt til at levere den fornødne køling. I sommermånederne kan der suppleres med kulde fra grundvandet eller centrale energieffektive køleløsninger.

Projektet hér anbefaler udviklingen af et grønt charter (jf. afsnit om styringsværktøjer i bæredygtighedsbesvarelsen), som i fremtiden skal sikre en bæredygtig energiforsyning til bydelen, herunder en række specifikke krav til byggeri i det grønne bygningsreglement.

I DAG

Forslaget arbejder med følgende overordnede principper til sikring af generelt høje standarder i forhold til en overordnet miljømæssig bæredygtighed: • Optimerede klimatiske forhold.

• Fælles energi forsyning.

• Naturlig regnvandshåndtering.

• Genbrug- og oplysningspladser.

• Grønne styringsredskaber.

KORTSIGTET

LANGSIGTET 10-20 ÅR

5-10 ÅR

Natur gas

Fjernvarme

Kraftvarmeværk

Kraftvarmeværk

Elkøling

Elkøling

Solvarme

Fjernvarme

Vindenergi

Kraftvarmeværk

+ Solvarme

+

+

ELEKTRICITET

KØLING

+

+

VARME

+ Havvandskøling

FÆLLES ENERGI- OG VARME FORSYNING Valg af energiløsninger for nye byområder bør baseres på samfundsøkonomiske beregninger, sociale aspekter, planlægningsmæssige aspekter og forventninger til teknologiudvikling. Der er udarbejdet en separat samfundsøkonomisk analyse for Køge Kyst for at dokumentere effekten ved valg af forskellige energiløsninger.

Det er i bæredygtighedsværktøjet således dokumenteret, at det vil være mere bæredygtigt at vælge fælles energiløsninger (havvindmøller, kraftvarmeproduktion, fælles fjernvarmesystem, storskala solvarmeanlæg) frem for decentrale (solceller, individuelle solvarmeanlæg, mikrovindmøller mv.), både mht. de økonomiske og miljømæssige ressourcer, samt ved at vise social ansvarlighed i forhold til samfundet og lokalsamfundet.

+

grundvvandskøling

Havvandskøling

Varmelager

+ Vindenergi

+

Solceller

+ grundvvandskøling

Kølelager

Over tid udvikles området derfor mod CO2 neutralitet via: • Fælles energiforsyning via en krum række af større havvindmøller, som fremhæver indsejlingen til havnen og ikke virker skæmmende for lokalmiljøet.

• Fælles solvarmeanlæg placeret tæt på kraftvarmeværk.

• Fælles fjernvarme fra DONG Energy’s biomassefyrede kraftvarmeværk ved Junkers Industrier.

• Fælles køling via hav og grundvand.

SIDE 24

INTELLIGENTE BYGGEFELTER

INTELIGENTE BYGGEFELTER

For at sikre kvalitet og robusthed i en uforudsigelig fremtid skal Køge Kyst udvikles og udbygges igennem en dynamisk strategi for områdets fysiske udformning. På den ene side skal strategien være robust nok til at lægge byudviklingen i faste rammer, og på den anden side åben nok til at kunne optage fremtidige påvirkninger uden at svække hovedstrukturen.

Forslaget arbejder med følgende overordnede principper: • Udvikling oppefra og ned, samtidig med nedefra og op.

• Byggeri og byrum udvikles med fokus på kvalitet og kreativitet.

• Bygningsdesign skal skabe behagelige rum for mennesker - et godt mikroklima.

• Bygningsmæssig fleksibilitet introduceres som konkurrenceparameter.

UDVIKLING OPPEFRA OG NED OG SAMTIDIG NEDEFRA OG OP Udviklingsplanen skal danne helheder, sammenhænge og genere vækst og økonomi til byen. Samtidig er det vigtigt, at de ny områder kan spire og leve fra dag 1. Derfor er de mindre tiltag i udviklingen, på udvalgte eller tilfældige steder, i øjenhøjde, udviklet af beboere, kunstnere og selvbyggere, lige så vigtige ligesom de mindre økonomier i spil, gør tiltagene lettere og hurtigere at skabe.

KONKURRENCE PÅ KVALITET Gennem styring af udbudsformer kan Køges kommende byrum og byggeri udvikles med fokus på arkitektonisk kvalitet og kreativitet frem for pris. Hafencity, Hamburg er et eksempel på denne type styring af konkurrence.

KVALITATIVT MIKROKLIMA Udvikling af bebyggelse og mellemrum sker i overensstemmelse med det liv, som skal udspilles i byens gader, på pladser, i lommeparker, hemmelige slipper osv. Bygningsdesign skal skabe rum for opholdzoner, skærme for muligt vind, danne tag osv.

FLEKSIBILITET SOM KONKURRENCEPARAMETER Udbudsformer bør indeholde konkurrenceparametre omkring arkitektoniske grundrum der vil sikre den fremtidige fleksibilitet. Et eksempel på dette er Charter 99 som kræver, at projekter skal leve op til en række dogmer omkring det arkitektoniske grundrum, som er centrale i forståelsen af bygningsmæssig fleksibilitet over tid.

SIDE 25

Byen skal aldrig opfattes som ’færdig’; bystrukturen udvikler sig, og vil ændre udseende og funktion over tid. Derfor arbejdes der med intelligente byggefelter, der er opbygget efter en række fælles principper, men som kan ændre fysisk udformning og udbudsform afhængig af den videre udvikling.

De intelligente byggefelter skaber en struktur, der: • Er åben nok til at kunne optage fremtidige påvirkninger uden at svække hovedstrukturen.

• Er stærk og robust nok til at lægge byudviklingen i faste rammer.

• Bliver udviklet på markedsvilkår , men uden at være styret af dem.

• Formidler visionerne i projektet og gør dem operationelle.

• Tager højde for andre processer end fysisk planlægning.

BYGNINGER, HISTORISKE SPOR OG LEJEAFTALER Byggefelterne er udlagt med udgangspunkt i den overordnede vision, men med hensyn til eksisterende bygninger, historiske spor og lejeaftaler.

KULTURSTRØGET, REKREATIVE FORBINDELSER OG OFFENTLIGE RUM. Byggefelterne justeres i relation til kulturstrøget, de overordnede rekreative forbindelser og de offentlige rum.

VINDTUNELLER Byggefelterne justeres, så lange lige forløb og åbninger mod de primære vindretninger undgås.

LOMMERUM Byggefelterne justeres, så der opstår en række af mindre lokale byrum, som dermed tilbyder grønne semiprivate rum til hele området.

MARKED OG BEHOV Byggefelternes størrelse justeres, så de imødekommer markedets og funktionernes behov, samtidig med at den overordnede kvalitet sikres.

MIKROKLIMA På baggrund af en nærmere undersøgelse af vind, støj og solforhold i byrummene, justeres funktioner og byggefelterne, så mikroklimaet i de offentlige rum optimeres.

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 26

BYKVARTERERNE

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

ENRERETRAVKYB

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

STATIONSOMRÅDET EN HANDELSCIRKEL, MODERNE BYLIV OG REKREATIVE LOMMER MØDER DEN HISTORISKE BYSTRUKTUR

Lovparken og KØS

Collstrop fælled

Havnepladsen

AXONOMETRI AF BYKVARTERET

INTEGRERET I DEN HISTORISKE BYGNINGSMASSE

EN TORVENÆR HANDELSCIRKEL

Fortætningen af stationsområdet skal ikke ske på bekostning af den eksisterende bystruktur, men med denne som udgangspunkt. Den ny bebyggelse tilpasses bymidtens skala og udtryk, ligesom den bygger videre på oplevelsen af de identitetsskabende ’slipper’.

Et vigtig parameter for udviklingen af stationsområdet er de detailhandelsmæssige ønsker og behov, der er i Køge bymidte. Forslaget introducerer en ny ’handelscirkel’ - en udvidelse og nytænkning af det eksisterende handelsnetværk. Handelscirklen bygger fysisk videre på den eksisterende bystruktur og er samtidig baseret på en række moderne shopping krav: Ingen dead-ends, varierende butiksstørrelser, en høj koncentration af butikker, samt god forbindelse til parkering såvel som til offentlig transport. Forslaget fokuserer på at imødekomme disse moderne krav til shopping uden at ødelægge de mange kvaliteter, der findes i det historiske centrum i Køge. I Stationsområdet kan man bo, arbejde, shoppe - og samtidig opleve og deltage i bymidtens intense by- og kulturliv i definerede rammer med plads til både offentlige, fælles aktiviteter og private, intime aktiviteter.

Ved at placere en række af bygninger langs banen skabes en støjmur, og ’slippernes’ karakter af at være indre gårdrum understreges. Resterende bebyggelse placeres, så de langstrakte byrum understreges.

I både den nye og den eksisterende struktur udlæggges en række mindre lommeparker. De nye lommeparker understøttes af den nye Åhave sydligst i området. Tilsammen vil dette være med til at give området en markant mere grøn karakter.

Forslaget samler Nørregade, ‘havnekrydset’, torvet og stationen i en koncentreret shopping-struktur med grene mod det nære bymiljø. Der etableres en handelscirkel til fodgængere som en vigtig del af Kulturstrøget, hvor shopping, kultur- og byliv samles i én strategi, der samtidig sikrer høj bymæssig kvalitet.

Ivar Huitfeldtsvej nedgraderes og attraktive bebyggelseszoner fritlægges, så stort set alt nyt detailhandel koncentreres omkring handelscirklen - og dermed også omkring torvet. Moderne krav om større butikstyper, ankerbutikker, imødekommes ved at placere de større volumener inde i gårdrummene. Det er den samme strategi, som i dag er blevet brugt i forbindelse med rådhuset, hvor bygningen ud til gaden optager en lille del af facaderækken og indad mod gården imødekommer de store krav til m2. Det nye transport-hub forbinder handelscirklen direkte til offentlig transport, og parkering foregår under terræn, så man øger både kvaliteten af både byen og dens parkeringsforhold.

En torvenær Handelscirkel BEBYGGELSESPROCENT Areal: 56.000m2 Gennemsnitlig etageantal i omgivelserne: 3 Bevarede m2 i området: 3.500 m2 Teaterbygningen Samlet m2 bebyggelse: 73.500 m2 Områdets areal: 56.000 m2 Bebyggelsesprocent: 131 % Gennemsnitlig etageantal i området: 3 Bygningers fodaftryk: 25.000m2 Ubebyggede arealer: 48.000m2

En ny ryg mod banen Nye grønne lommer Store butikker, gemmes i strukturen

FUNKTIONSBLANDING Bolig: 23.000 m2 - 31,3 % Erhverv: 29.000 m2 - 39,5 % Detailhandel: 14.500 m2 - 19,7 % Offentlig og privat service: 6.000 m2 - 8,2 % Kultur: 1.000 m2 - 1,4 %

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 27

LAG I DEN NYE BYSTRUKTUR

AKTIVE KULTURSPOR • Bymidtens middelalderstruktur og skala bevares og iscenesættes.

• Gågaden - Nørregade - er en attraktion og et stort aktiv for bymidten.

• Brogade omdannes ligeledes over tid til gågade.

• De bevarede bygninger bruges i så vidt omfang som muligt til publikumsorienterede funktioner.

• Køge torv skal også i fremtiden være Køges fysiske og mentale centrum.

• ’Slipperne’ er unikke for Køge og styrkes som attraktive forbindelses- og opholdsrum.

• Teaterbygningen bevares i overgangen mellem bymidten og de nye bydele øst for sporene, og transformeres til et kommunalt center med både shopping ,samt aktiviteter og tilbud for alle aldersgrupper.

• Rådhuset indtænkes i den nye bebyggelsesstruktur og kan udvides.

BYGNINGSTYPER

UNIKKE BYKVARTERER • Den ny bebyggelse fremhæver ’slippernes’ kvaliteter.

• Den ny bebyggelse definerer en kant mod baneterrænet og skaber derved rolige støjfri miljøer.

• Den ny bebyggelse tilpasses bymidtens bygningsmæssige skala.

• Boliger placeres hovedsagelig som penthouses eller i tilknytning til grønne lommerum.

• Facader og materialevalg er af høj arkitektonisk kvalitet og tænkes i samspil med eksisterende bygninger.

MATRIKLER

DIVERSITET • Teaterbygningen transformeres til et kommunalt center med både shopping, aktiviteter og tilbud for alle aldersgrupper.

• Detailhandel, erhverv, kultur og boliger blandes, og skaber liv på alle tider af døgnet.

• Den første Land Art installation inspireret af H. C. Andersen placeres ved Køge Å.

• Overgangen ved stationen etableres som et særligt regionalt element.

• Ny bygningers størrelser varieres og defineres af detailhandel og erhverv.

• Ny byrum som overgang og underføring udvikles med varieret program og nye typer oplevelse.

• Erhverv udgøres hovedsageligt af mindre kreative og etablerede kontorer, restauranter og caféer og evt. hotel.

INFRASTRUKTUR

KULTURSTRØG OG PRIMÆRE BYRUM

GRØNNE OG BLÅ RUM

GRØNNE LANDSKABSRUM • Ved Køge Å etableres et rekreativt rum - Køge Å-have - som en central oase i byen og herfra trækkes rekreative forbindelser til Køge Ås og Stranengen.

• Lovparken bevares som et attraktivt fredeligt grønt rum og tilføjes et præg af at være en kunstpark i forbindelse med KØS. • I nicher og mindre rumdannelser, samt i ’slipperne’ dannes lokale grønne oaser, nogle af offentlig karakter, andre mere private.

• I den nye bebyggelse vil mere private grønne tagterasser kunne åbne for et unikt kig over byens karakteristiske tage og mødet med havnens store skala.

BÆREDYGTIG TRANSPORT • En ny underføring for fodgængere og cyklister skaber en tryg forbindelse mellem by og havn. Endvidere lukkes forbindelsen på terræn, når en ny tunnel indvies i den sydlige del af stationsområdet.

• Ved stationen etableres en transport-hub, der samler alt infrastruktur et sted. Transport-hub’en introducerer en overgang, der sikrer tryghed ved færdsel mellem Collstropgrunden og bymidten.

• I alle områdets gader prioriteres fodgængere og cyklister.

• En ny elektrisk city-bus forbinder området med bl.a. Søndre Havn.

MANGFOLDIGE BYRUM • En ny stationsplads og en programmeret overgang til Collstrop vil skabe en helt ny ankomst til Køge.

• En underføring ved Teaterbygningen skaber et nyt byrum - og en sikker forbindelse til Havnen og de ny byområder.

• Kvarterets rum dannes som forlængelse af ’slipperne’ og iscenesætter herved disses kvaliteter som attraktive forbindelser, samt grønne og urbane lommer.

• Kvarterets rum tænkes i høj grad offentlige og semi-offentlige, med private uderum og haver i højden.

• En ny Rådhusplads der forbinder Rådhus, Teaterbygning og Kulturstrøget etableres.

KULTURSPOR

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 28

STATIONSOMRÅDET 1:500 PLAN

Lommepark Lommepark

Teater bygningen

Kantine Lommepark Cafe

Underføring

Lommepark

Shared space

1:500 SNIT

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 29

ET MODERNE BYLIV, HVOR TRADITION OG FORNYELSE MØDES Stationsområdet rummer fantastiske potentialer, placeret på byens nuværende bagside og samtidig centralt som ankomstområde fra rutebil- og togstation og med bil. I fremtiden vil området udvide bymidtens kvaliteter og charme, hvor regional tilgængelighed og et samspil mellem nyt og gammelt tilsammen skaber en optimale muligheder for et attraktivt detailhandelscentrum, et koncentreret og et mere nuanceret byliv i både grønne og urbane omgivelser.

Når man bevæger sig gennem og opholder sig i ’slipperne’ i Køge er oplevelsen noget helt specielt – den er unik for lige netop dette sted. Med et nyt Stationsområde vil der opstå nye rum med nye særlige kvaliteter, der baseres på historien og traditionen i Køge Bymidte; besøgende på shoppingtur tager en smutvej igennem ’slipperne’ ned mod den nye ’stationsgade’ og gør stop ved en lille hyggelig café. Ved Teaterbygningen sidder to ældre par langs den åbne facade og spiller kort, imens de nyder udsigten til den ny udstilling ved underføringen, der fungerer som en ny plads i byen. I Åhaven er en fortælling om Land Art værket, som netop er færdigbygget, i fuld gang.

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 30

STATIONSOMRÅDET 1:500 PLAN

Lommepark

Eks. Cafe/restaurant område overgang

Underføring (under nivaeu)

KØS art AR T

Fiske kutter

Havne bassin

1:500 SNIT

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 31

PLADSEN UNDER BANEN ’Slippen’, der løber fra Nørregade til teateret forlænges under togskinnerne og danner et byrum, der forbinder middelalderbyen med havnefronten. Den nye forbindelse for fodgængere bliver trinvis bredere mod havnen, og danner på den måde en rumlig graduering mellem den tætte bymidte og det store havneløb. Skiftende kunstinstallationer iscenesætter bevægelsen under banen og gør rummet til en mere en bare en bevægelse.

Kunstinstallationerne kunne kurateres af KØS, hvilket ville gøre Køges unikke museum nærværende ved en central og vigtig forbindelse i byen.

På begge sider af underførelsen etableres et nedsænket byrum, der som et tæppe folder sig ned under vejen og skinnerne, og derved skaber ramper og trapper til ophold, bevægelse og leg. Det, at man bevæger sig op og ned, bruges som en styrke og rumlig kvalitet for byrummet . I rumforløbet, hvor ’slippen’ overdækkes af sporene, bruges lys som et vigtigt element af den rumlige oplevelse. Her arbejdes med lysindtag der forstærkes af reflekterende materialer og skaber effektlys i dagtimerne. I nattetimerne benyttes samme effekt ved hjælp af kunstigt lys.

Det handler om at skabe mere en bare en bevægelse - det handler om at skabe et interessant rumforløb, der skifter karakter og indhold over tid, og i sin skala er i dialog med middelalderbyen, såvel som havnen.

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 32

STATIONSOMRÅDET 1:500 PLAN

S-tog

Perron

Perron

Private gønne rum

S-tog

Taxa

Station shared space

Lommepark

1:500 SNIT

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 33

TRANSPORT HUB OG BANEGÅRDSPLADS Ankomsten til Køge fra stationen foregår via Stationspladsen, der er holdt i en størrelse og skala, som svarer til middelalderbyens. Bænke på pladsen fungerer som ventepladser og mødesteder på den nye centrale plads under trækronerne.

Jernbanegade, der bliver en del af den kommende handelscirkel, forlænges via det nye Transport Hub over skinnerne til Collstropgrunden. Transport Hub’en lægger sig som en eleveret gade over skinnerne og viderefører Jernbanegades forretningsliv over til den nye bydel på den anden side. Forretninger fortsætter på den måde gennem hele forløbet. For ligeledes at understrege denne bevægelse følger pladsens inventar af bænke og grønt med i hele gadeforløbet.

Den nye Transport Hub er eleveret 8 meter over niveau for at give toge og passagerer mulighed for at bevæge sig under bygningen. Selve bygningen er kun en etage og skriver sig derfor ind i den eksisterende skala.

Togpassagerer vil frit kunne passere under bygningen fra perronerne til stationspladsen på vest siden og ligeledes vil buspassagere stå af under bygningen på Collstrop og let kunne bevæge sig ud i både Collstrop fælled og igennem butiksgaden til Stationspladsen. På Collstrop placeres et centralt p-hus på 200 pladser til pendlere med direkte forbindelse til Tranport Hubén.

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 34

COLLSTROPGRUNDEN EN GRØNT ERHVERVSKLYNGE OMKRING EN CENTRAL FÆLLED

Stationspladsen

Havnepladsen

AXONOMETRI AF BYKVARTERET

DEN GRØNNE FÆLLED SOM ATTARKTOR

EN GRØN ERHVERVSKLYNGE VED TRANSPORTHUB’EN

Den nye bymæssighed på Collstrop opstår imellem by og havn og vil skalamæssigt være en mediator imellem de to og dermed forene monumentale og intime kvaliteter i en helt ny bystruktur.

Collstropgrunden vil via det nye Transport Hub være regionalt forankret og attraktiv for mange typer af erhverv. Samtidig skaber det nye storhospital en særlig muilighed for at tiltrække erhverv der relaterer til hospitalet.

Som det helt centrale byrum på Collstropgrunden vil en grøn fælled skærmet af den ny bebyggelse tilbyde stor rekreativ værdi. Samtidig forbinder fælleden havnen med transport hub’en i et ubrudt grønt forløb. Collstrop fælled vil være en grøn attraktor, der sammen med transport hub’en og det grønne bygningsreglement vil være med til at tiltrække virksomheder, som er interesseret i en grøn profil, hvor bæredygtighed også handler om medarbejdernes og kundernes generelle sundhed.

Projektet foreslår en busterminal integreret i Transport Hubén og i tæt forbindelse med både p-hus, Stationspladsen og Collstrop Fælled. Med placering af en ny busterminal på Collstropgrunden vil denne i endnu højere grad end i dag være ankomsten til Køge ikke kun i bil, men også med offentlig transport. De optimale offentlige transport forbindelser skaber nye potentialer for området.

Området vil primært bestå af virksomheder med interesse i den direkte forbindelse til transport hub’en, relationen til det nye hospital og relationen til den nye centrale grønne fælled. Hovedvægten lægges derfor på vidensvirksomheder med fokus på grøn teknologi og sundhed. Yderligere vil hotel/botel funktioner, og kultur, fritid og detailhandel være med til at skabe liv over hele dagen.

Varieret erhversbebyggelse med Parkering integreret i stueetagen.

Central Fælled Hævede kvarterspladser BEBYGGELSESPROCENT Areal: 31.000m2 Gennemsnitlig etageantal i omgivelserne: 2 Bevarede m2 i området: 2.000m2 Samlet m2 bebyggelse: 55.000 m2 Områdets areal: 31.000 m2 Bebyggelsesprocent: 177 % Gennemsnitlig etageantal i området: 4 Bygningers fodaftryk: 12.000m2 Ubebyggede arealer: 19.000m2

Transport Hub

FUNKTIONSBLANDING Bolig: 0 m2 - 0 % Erhverv: 44.000 m2 - 80 Detailhandel: 1.000 m2 - 1,8 % Offentlig og privat service: 8.000 m2 - 14,5 % Kultur: 2.000 m2 - 3,6 %

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 35

LAG I DEN NY BYSTRUKTUR

AKTIVE KULTURSPOR • Collstrop forbindes over tid ned mod det indre havneløb og de bevaringsværdige bygninger langs Havnen.

• Bydelen udvikles fra nord mod syd, så de forurenede områder fritholdes og beplantes så vidt som muligt.

• Den centrale fælled er placeret på størstedelen af de forurenede områder.

• Mod de relativt små havnebygninger brydes skalaen i det nye kvarter ned og skaber bro til de eksisterende og relativt små havnepromenade bygninger.

• Det krydsende jernbanespor mod industrihavnen bevares.

BYGNINGSTYPER

UNIKKE BYKVARTERER • Collstropgrunden omdannes til en grøn erhvervsklynge i direkte sammenhæng med en ny transport hub.

• Byggefelterne placeres i kanten af området.

• Over tid udvides Collstropkvarteret og forbindes direkte til kvaliteterne ved Havnen.

• Centralt skabes en stor grøn park -fælleden - der vil blive byområdets samlingssted og identitetsbærer.

• Ved at arbejde med stor materialemæssig variation skabes en samlet identitet for området.

• Hvert byggefelt har sin egen karakter - forskellig form, materiale, mønster.

• Hvert byggefelt forholder sig i karakter, lys/skyggeforhold og påvirkninger til naboerne.

• Offentligt orienterede funktioner som mødelokaler, fitnessrum, kantiner, caféer mm. placeres i underetagen med direkte adgang fra den grønne park.

MATRIKLER

DIVERSITET • På Collstropgrunden mødes industrihavnens og byens skala og oplevelsen vil være fremtrædende.

• Der reserveres m2 til hotel/botel funktioner for besøgende i korte og længere perioder, der kan være med til at skabe et dagligt liv i området.

• Der etableres et udbud af fritidsaktiviteter som f.eks. atletikklub, yoga- og meditationscenter, dagplejefaciliteter, fritidshjem mm.

• Erhverv tænkes primært som vidensvirksomheder med fokus på sundhed i forbindelse med det ny regionshospital samt bæredygtighed og servicevirksomheder.

• En høj grad af private servicefunktioner indtænkes, faciliteter som konference, fitness, kantine og café.

INFRASTRUKTUR

GRØNNE LANDSKABSRUM • Centralt på Collstropgrunden etableres en grøn aktivitetspark, som skærmes for støj - fra både industrihavn og jernbanespor - af den tætte omkransende bebyggelse.

• Parken udvikles som en sekvens af grønne rum med forskellige græsser, beplantning og træer.

• Grønne rum i højden etableres over P-huse i bebyggelsen, hovedsageligt af mere privat karakter.

KULTURSTRØG OG PRIMÆRE BYRUM

BÆREDYGTIG TRANSPORT • Busterminalen placeres på Collstropgrunden som en del af transport hub’en, så der opstår synergi imellem højklassede rum til afvikling af transit/rejser og urbant liv og kvaliteter.

• Et p-hus placeres i umiddelbar forbindelse med Transport Hubén. P-huset indeholder 200 p-pladser og yderligere busparkering.

• Parkering i niveau og integreres i bygningstypologier, der etableres med plint, som det bl.a. kendes fra Barcelona i det såkaldte Cerda-grid.

GRØNNE OG BLÅ RUM

MANGFOLDIGE BYRUM • Transport hub, og dermed overgang over sporene, udgør et nyt spændende transitrum og forbindelse til bymidten ved Collstropgrunden.

• Fra overgangen løber Kulturstrøget igennem den grønne park, der skifter karakter på vej mod Havnen og de eksisterende bygninger.

• Langs parkens kanter vil zoner udvikles i forbindelse med bebyggelsen til bl.a. udeservering og kantiner.

• I parkens forløb vil ophold og lokale aktiviteter kunne foregå i de mange nicher og mindre rumdannelser.

KULTURSPOR

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 36

COLLSTROPGRUNDEN 1:500 PLAN

Yoga

Cykler

Kvarters plads

Cykler

Kantine

Stisystem

Løbebane

Kvarters plads

Meditation

1:500 SNIT

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 37

DEN GRØNNE FÆLLED På den ’anden side’ af jernbanen, som en overgangszone imellem by og havn, vil en grøn og blomstrende fælled omkranset af en tæt varieret bebyggelse samle et mangfoldigt liv; her mødes ældre køgegensere i rare uformelle rammer og dyrker motion under de store grønne træer, ligesom motionsløbere tager en afslappet tur langs Kulturstrøget i sunde omgivelser. På den anden side af fælleden er der udendørsmøde i den lille alternative virksomhed, hvor der diskuteres sundhed og livsstil med bare tæer på græsset.

Områdets centrale grønne rum består af 7 forbundende haver, som tilbyder forskellige oplevelser. Græstyper i variende højder er med til at variere underlaget i hver have, så der opstår plæner der kan betrædes og bruges til sport og leg, og andre områder med højere græstyper der blomstrer og sikrer en varieret biodiversitet.

Løvtræer er organiseret efter forskellige konceptuelle principper i hver af haverne, så der opstår variationer mellem linære haverum, åbne grønne fælleder med små lunde og tætte frodige frugthaver.

På Collstrupgrunden er der sikret plads til grønne rum for ophold, uformel boldspil, leg, yoga, tai chi, samt plads til udeservering via stueetagen fra de omkringliggende kontorers kantiner. På den måde sikres der uderum af høj kvalitet til glæde for de mange, der arbejder og holder frokostpauser i det nye kvarter.

En løbebane forbinder haverne og samler dem til en grøn kile mellem kontorbygningerne, hvor aktivitet og bevægelse bliver iscenesat. Løbebanen samt et system af svungne stier og lange bænke forbinder de grønne rum på tværs og langs, og giver mulighed for promenade i forskelligt tempo. Stisystemet slutter sig som et loop gennem de 7 haver.

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 38

SØNDRE HAVN ET KREATIVT BOLIGOMRÅDE MED NÆRHED TIL KULTURARV, STRAND OG VAND

AXONOMETRI AF BYKVARTERET

BEVAR KULTURARVEN I ET UNIKT LIV PÅ HAVNEN

BYRUM I FORBINDELSE MED EKSISTERENDE INDUSTRIBYGNINGER

I Søndre Havn er det forslagets intention at bevare så meget så muligt, så længe som muligt. På denne måde udvikles byen punktmæssigt omkring det eksisterende med forhåbningen om at nyt og gammelt smelter sammen til et samlet hele. Bebyggelsen består primært af boliger og udvikles i klynger med indre offentlige/ semi-offentlige rekreative kvaliteter. Disse indre kvaliteter udvikles parallelt med en parkeringsstrategi, hvor parkering graves en halv etage ned og overskudsjorden bruges til at skabe disse attraktive landskaber. Disse indre lommeparker fungerer som en fælles baghave for beboerne. De etableres og holdes af matriklen. De bliver et sted hvor børnene leger med hinanden og de voksne griller sammen i sommermånederne.

Nye byrum, både midlertidige og permanente, udvikles i og omkring bevarede bygninger, så disse iscenesættes og fejres som bydelens mødesteder. Disse byrum vil ligesom slipperne i stationsområdet være pimære identitetsskaber.

Det blå og det grønne Kulturstrøg møder hinanden centralt i bydelen og på byens kant. Overgangene har som regel offentlig karakter, men også private haver tilstøder offentlige rekreative områder som bl.a. strandengen.

Grønne rekreative forbindelser langs de gamle spor

BEBYGGELSESPROCENT Areal: 152.000m2 Gennemsnitlig etageantal i omgivelserne: 2 Bevarede m2 i området: 11.000m2 Samlet m2 bebyggelse: 197.500 m2 Områdets areal: 152.000 m2 Bebyggelsesprocent: 130 % Gennemsnitlig etageantal i området: 3 Bygningers fodaftryk: 66.000m2 Ubebyggede arealer: 131.000m2

Kvarterspladser i forbindelse med de bevarede industribygninger Lommeparker i centrum af hver gruppe af boliger

FUNKTIONSBLANDING Bolig: 147.000 m2 - 73,1 % Erhverv: 27.000 m2 - 14,4 % Detailhandel: 1.500 m2 - 0,8 % Offentlig og privat service: 12.000 m2 - 6,4 % Kultur: 10.000 m2 - 5,3 %

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 39

LAG I DEN NY BYSTRUKTUR

AKTIVE KULTURSPOR • De nedlagte jernbanespor bevares og indgår i de rekreative forbindelser i området.

• Der bevares så mange eksisterende bygninger, så længe som muligt.

• Der tages udgangspunkt i de eksisterende lejeaftaler og veje i etableringen af de nye byggefelter.

• Nye rekreative områder placeres så vidt muligt i relation til den eksisterende jordforurening.

• Hvor nye byggefelter overlapper med forurenet jord håndteres parkering over jorden.

BYGNINGSTYPER

MATRIKLER

INFRASTRUKTUR

KULTURSTRØG OG PRIMÆRE BYRUM

UNIKKE BYKVARTERER • Søndre Havn bliver et blandet bolig og erhvervsområde med overvejende boliger.

• Det flade infrastrukturelle hierarki, der i dag eksisterer på havnen, videreføres til en ‘shared space’ strategi, hvor vertikale overgange undgås.

• Den skalamæssige og typologiske variation, der er speciel for havnen, iscenesættes via de nye typologier.

• Der skabes derfor en stor variation i størrelse af byggefelter i området, hvilket giver mulighed for typologisk diversitet og forskellige bygherrer - både kommercielle, offentlige og private.

• Den ny bebyggelse placeres i klynger omkring grønne semi-private rum til områdets beboere.

• Forskellige bygningsmæssige størrelser, typer og materialer giver Søndre Havn en helt særlig karakter og kendetegn.

DIVERSITET • De mange bevarede bygninger bruges i så vidt omfang som muligt til publikumsorienterede funktioner.

• Det kommende kulturhus placeres i ØA bygningen. Kulturhuset indeholder en kombination af produktion og oplevelser. Funktioner i huset kunne være: Ateliers og arbejdsrum til kunstnere og kreative, udstillingsrum, fællesrum til udlejning, mindre teater, restaurant, café, genbrugsmarked, mødesteder, filmværksteder osv.

• Yderst på Søndre Havn placeres “Det Maritime Hus”. Huset kombinerer vandsportsaktiviteter med wellness for både organiserede og uorganiserede brugere. Funktioner i huset kunne være: roklubber, kajakklub, sejlsportsklub, svømmebad, sauna, vinterbadning, wellness, offentlig sundhedsklinik, praktiserende læger, maritim restaurant, café og andre maritime foreninger.

• Boliger, erhverv og kulturelle institutioner skaber tilsammen et både attraktivt regionalt og lokalt byliv.

GRØNNE LANDSKABSRUM • En rekreativ forbindelse igennem Søndre Havn forbinder Strandengen til Lystbådehavnen og videre til Køge Å og Ås.

• Den rekreative forbindelse møder samtidig Kulturstrøget og skaber samspil imellem urbane og landskabelige værdier.

• Vandrummet mod nord ved Kulturhuset - ØA bygningen - og Strandengens grønne kvaliteter trækkes ind i bebyggelsen i et møde mellem blå og grønne værdier.

• Der etableres en række af simple attraktioner på Strandengen, der er med til yderligere at kvalificere rummet, og skabe forløb og ruter i naturen.

• De eksisterende jernbanespor bliver en del af de grønne tværforbindelser.

• Boligbebyggelser etableres i klynger med hver deres lokale grønne rum.

BÆREDYGTIG TRANSPORT • En rekreativ forbindelse reserveret udelukkende til fodgængere/cyklister etableres langs kvarterets kant.

• Infrastruktur udvikles som ‘shared spaces’ hvor alle typer af trafikanter færdes i gensidig respekt.

• Bil-infrastrukturen håndteres med Søndre Molevej som ryggrad og fordelingsgade.

• Alle andre gader i området fungerer som blinde sidegader, der udvikles som legegader.

• En elektrisk city-bus indsættes i centralt loop, så området bliver en del af Køges offentlige transportnetværk.

• Langs Søndre Molevej etableres 2-3 p-huse/-kældre. For enden etableres parkering til den yderste del af Søndre Havn bebyggelsen, som holdes helt bilfri bortset fra ærindekørsel, samt adgang for handicapog redningskøretøjer.

• Under de semi-private grønne rum etableres parkering halvt nedgravet. Herved spares anlægsomkostninger og den overskydende jord genudlægges over konstruktionen og benyttes til at forme landskaber inde i de grønne rum.

GRØNNE OG BLÅ RUM

MANGFOLDIGE BYRUM • De nye byrum i Søndre Havn anlægges i forbindelse med de bevarede bygninger, så disse tydeliggøres i bybilledet og iscenesætter kulturarven.

• Kulturstrøget bevæger sig igennem området og danner to regionale attraktioner i forbindelse med de primære drivere for området - Kulturhuset/ØA bygninger og ‘Det Maritime Hus’.

• Der etableres en række af mindre lokale rum, der hovedsageligt henvender sig til områdets beboere.

• Der skabes synlighed og overskuelighed imellem de forskellige typer af byrum - offentlige, semioffentlige/private og private.

KULTURSPOR

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 40

SØNDRE HAVN 1:500 PLAN

Træ trappe

Sidde vogn

Kiosk vogn Sidde vogn lys vogn

Lys vogn Cafe båd

ØA bygningen

Grøn kile Eks. anelegeme Nåletræer

Lommerum

1:500 SNIT

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 41

BYLIV OG KULTURARV FORENES PÅ HAVNEN Søndre Havn bliver et bylaboratorium med plads til både by og havn, mange typer af nye boligejere og -lejere med stor variation i indkomst og behov, kunst- og fritidsforeninger, kreative virksomheder, vandsportsentusiaster og ældre, der – ligesom alle andre - kan nyde godt af nærheden til de mange mindre og rolige grønne lommeparker.

Omkring ØA bygningen trækkes havnekajen tilbage, og skaber et nyt rum med vandet som det centrale element. Trinnene, der fører ned til vandkanten er udført i træ, der dels gør dem behagelige at sidde på og refererer til Køge havns historie som træindustrihavn.

Kulturstien langs havneløbet aktiveres ved brug af de eksisterende skinner langs havnekajen. Togvogne med bænke, interaktive lysmaster eller små kiosker kan flyttes omkring efter behov. På den måde er rummet altid i forandring og nye anvendelsesmuligheder kan opstå. Det centrale banelegeme på Sønderhavn, hvor skinnerne tidligere førte gods til den bagvedliggende industri, genetableres som en grøn kile, hvor strandengen fortsættes gennem den nye bydel. Den grønne kile forbindes med vandet ved ØA bygningen og videre til marinaen og Køge å. Beplantningen i den grønne kile føres videre fra strandengen i form af nåletræer og græstyper fra strandengen.

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 42

SØNDRE HAVN 1:500 PLAN

Udsigt

Båd rampe

Rolerblade bane Fiskerens

Lomme rum Wind surfing

Cafe område

Vandkulturhus

Grill område

Ny strand Trænings redskaber

1:500 SNIT

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 43

BYENS KANT MOD STRANDEN Langs Kulturstrøget, der løber fra havnepladsen som en rekreativ promenade langs havneløbet, opleves mange forskellige aktiviteter; på stablen af træstammerne nyder en lille ny familie picnic med udsigt over havneløbet, hvor Dragebådsregattaen er i fuld gang. På den anden side ved Havnen er der fuldt hus på caféerne, hvor gæsterne - er tilskuere til den igangværende udstilling med ’dialogbænkene’, som er ved at blive bygget overfor. Ude på pieren står en lang række fiskere og nyder panoramaet over sundet og ser i pauserne på de mange Kite-surfere i fuld fart langs den ny strandlinie.

Med vandet som det primære kontaktelement etableres en række forskellige vandfaciliteter ved havneløbet og ved stranden; Windsurfing, roning, lystfriskeri, strandliv, svømning og vinterbadning sikrer på den måde kontakt mellem mennesker og havet.

Kulturstien langs havnefronten og strandpromenaden synliggøres ved hjælp af en stor koncentration af offentlige faciliteter som træningsredskaber, vask af nyfangede fisk fra havet, grill med spiseborde og trin, hvor man i ro kan nyde udsigten over bugten. For at modarbejde vindtunneler plantes der nåletræer i et bånd fra strandengen til havneløbet. Nåletræer er en del af strandengenges naturlige vegetation og er velegnet til den sandholdige jord. De offentlige rum omkring det nye helsecenter orienterer sig mod vandet og horisonten.

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 44

ETAPE PLAN

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

NALP EPATE

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

ETAPE PLAN OVERORDNET TILGANG

ABSORPTION

Det er den overordnede strategi for Køge Kyst, at etableringen af de nye bydele pü Køge havn skal etableres med et positivt cash flow gennem hele projektet. Et positivt cash flow er specielt en udfordring i opstarten af projektet, hvor der skal etableres et grundlag for salg af de første byggeretter, der kan give et afkast til den videre byggemodning og det forberedende arbejder til de nÌste faser. Dette princip ligger til grund for den udbygningsstrategi, som i det følgende er beskrevet via en rÌkke udbygningsfaser.

I en verden med skiftende økonomiske konjunkturer kan det sÌrligt i et langsigtet projekt som Køge Kyst vÌre rationelt regelmÌssigt at tage projektudviklingen op til overvejelse uden, at konceptet i øvrigt Ìndres. Forandringsparathed er nøgleordet ogsü investeringsmÌssigt og en müde at fremme projektets investeringstÌkke og süledes tiltrÌkke privat kapital til mursten süvel som livet mellem murstenene – kulturoplevelser.

Strukturplanen er er udarbejdet med tiden som den fjerde dimension, med henblik pü at undersøge, hvordan Den Mangfoldige By vil kunne vokse, fuldt fÌrdig og konstant pegende mod sin egen fortsÌttelse. Den overordnede fasedeling bygger pü derfor to hovedforudsÌtninger: For det første skal projektet efter hver etape kunne stoppes og fungere som en afsluttet helhed. For det andet skal udviklingen foregü som addition til den til enhver tid eksisterende by.

Der er i projektet sigtet mod �husrum� for en bred vifte af samfundet (ogsü indtÌgtsmÌssigt), hvilket kan medvirke til at hindre ghettodannelser. En løbende absorptions-/behovsanalyser skal indikere behovet for typen af fremtidigt byggeri set i lyset af generelle ønsker om at lokalisere sig i den nye bydel.

Det vil sige, at udviklingen naturligt starter med udvikling omkring Bag Haverne og Stationsomrüdet for at bevÌge sig over banen via transport hub’en til Collstrop og hhv. indre og ydre Søndre Havn. Denne fasedeling vil starte med de mest salgbare omrüder, hvis udvikling vil gøre de tilstødende omrüder salgbare.

De følgende sider beskriver etapeplanen. De økonomiske beregningerne refererer til bilag A. Alle beløb er excl. moms og baseret pü 2010-priser. De stipulerede grundpriser betinger byggeri af høj kvalitet (evt. lokalplan krav).

BASALE FORHOLD t 4UFEFUT IJTUPSJTLF PH TPDJBMF BSW t &LTJTUFSFOEF LPNQFUFODFS SFTTPVSDFS t #Z PH MBOETLBC t /BUVS t #FGPMLOJOH VEWJLMJOH

t *OGSBTUSVLUVS t &LTJTUFSFOEF OZF wESJWFSFw t "UUSBLUJPOTWÂ?SEJFS

KULTURSTRĂ˜GETS ROLLE Kulturstrøget etableres som et startskud, der fra dag 1 vil skabe bevidsthed omkring udviklingen og vĂŚre primĂŚr driver i den videre udvikling. Strøget vil i den første fase bestĂĽ af økonomisk beskedne tiltag, som er etableret med baggrund i kulturpuljen. Over tid vil Kulturstrøget langsomt opgraderes kvalitativt og funktionelt. Disse opgraderinger fungerer som driver for omgivelser og dermed som startskuddet for nye udbygningsmuligheder. Kulturstrøget vil opleves som en skiftende og mangfoldig rygrad, der binder de 3 forskelligartede bykvarterer sammen og bringer Køge til vandet.

BEBYGGELSESGRAD AREALANVENDELSE ALLOKERINGSANALYSE 4UBUJPOTPNSĂŒEFU o $PMMTUSPQ o 4“OESF )BWO t #PMJHFS UZQF

t &SIWFSW BSU

t ,VMUVS GSJUJE NW

Ă˜KONOMI

Kulturstrøget vil til at starte med bestü af en rÌkke mere eller mindre midlertidige strategier (jvf. kapitel 1).

Yderligere vil Kulturstrøget fysisk manifestere sig via en rÌkke informationsstandere, der beskriver aktiviteter og udviklingen som helhed. Disse standere fungerer som kommunikation med de lokale borgere.

t -FKFLPOUSBLUFS t 3JTJLP 7JSLTPNIFEFS t �LPOPNJTL VEWJLMJOH t $BTIøPX -“CFOEF UJMQBTOJOH BG UJETQMBO VOEFS IFOTZO UJM EFO “LPOPNJTLF VEWJLMJOH J TBNGVOEFU QS�GFSFODFS PH USFOET

Bløde vÌrdier er blevet en forudsÌtning for den økonomiske udvikling, hvorfor det er essentielt, at disse egenskaber �prissÌttes� i byudviklingsprocessen. Én metode er, at indlede en dialog pü et tidligt tidspunkt med potentielle investorer, süledes at der allerede i planlÌgningsfasen kan udveksles synspunkter og tages fornødent hensyn til mulige prÌferencer for gennem et frugtbart samarbejde - �partnering� - at skabe gunstige rammer for en finansiel bÌredygtig løsning. Kultur kan blive en vital �driver� i en visionÌr byudvikling - ogsü set ud fra et investeringsmÌssigt synspunkt.

DIALOG

Kultur og kapital er ikke modsÌtninger i fremtidens byudvikling. Menneskers valg af bopÌl er ikke kun dikteret af økonomiske incitamenter, men af muligheden for at leve i spÌndende omgivelser, hvor der er fysisk og psykisk plads til innovativ adfÌrd. Det betinger et inspirerende bymiljø - huse og byrum - der byder pü nysgerrighed og mangfoldighed. En by, hvor grÌnserne mellem kunstnerisk udfoldelse, kreativitet og arbejde er forsvundet. Et blomstrende sted, som samtidig tiltrÌkker turister!

ETAPEPLAN

KULTUR OG KAPITAL

t #SVHFSF t #PSHFSF t &SIWFSWTMJW t *OWFTUPSFS t *OUFSFTTFOUFS N ø -“CFOEF EJBMPH NFE JOUFSFTTFOUFS PNLSJOH BU TLBCF EF NFTU HVOTUJHF SBNNFS GPS FO CÂ?SFEZHUJH M“TOJOH PHTĂŒ “LPOPNJTL

INVESTORER ABSORPTIONS/BEHOVANALYSE -PLBMJTFSJOH PH OZ CPT�UOJOH WFE t 5JMøZUUFSF OZF CPSHFSF t 5JMUS�LOJOH BG WJSLTPNIFEFS t 'MFSF LVMUVSFMMF UJMUBH t /ZF JOTUJUVUJPOFS NW

EN LĂ˜BENDE ABSORPTIONSANALYSE

FASE 1 FREM TIL 2014

FASE 2 FREM TIL 2018

FASE 3 FREM TIL 2022

FASE 4 FREM TIL 2026

FASE 5 FREM TIL 2030

KULTURSTRĂ˜GET

INFRASTRUKTUR

NYBYGGERI

GRĂ˜NNE RUM

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 45

FASE 1 - STATIONSOMRÅDE SYD OG FÆNDEDIGET- FREM TIL 2014

Kulturstrøg Opgraderet Kulturstrøg

Kvartersrum

Rekreative områder Lommeparker Private grønne rum

Eksisterende bebyggelse Ny bebyggelse

Nord 0m

100 m

200 m

300 m

FASE 1 - STATIONSOMRÅDE SYD OG FÆNDEDIGET- FREM TIL 2014 BYGGEMODNING AF STATIONSOMRÅDET Byggemodningen og salg af m2 på Stationsområde Syd foregår sideløbende. Byggemodningen består delvis af en omdannelse af Bag Haverne og Ivar Huitfeldtsvej til et shared space og en opgradering af hele området øst for Nørregade. Det nye ’shared space’ håndterer korttidsparkering på terræn og varekørsel, men henvender sig primært til gående. I ’slipperne’ etableres en række af nye grønne lommeparker og handelscirklen/kulturstrøget opgraderes til at blive et sammenhængende byrum af høj kvalitet. Ved Køge Å etableres Åhaven, et nyt stort grønt rum, hvor man kan spise sin sandwich og nyde det nye Land Art projekt , der etableres som en del af kulturstrategien.

BYGGEMODNING AF COLLSTROP -COLLSTROP FÆLLED Den hårde jordforurening på Collstrop håndteres dels ved, at de nye bygninger ikke har brug for kælder og delvs ved at lade Collstrop Fælled dække store områder af den hårde forurening. Byggemodningen af Collstrop består både af en håndtering af forureningen og samtidig etableringen af Collstrop fælled.

AKKUMULERET PROVENU • Kulturpuljen • 51.500 m2 byggeri i Stationsområde syd

+ 30 +119

mio. kr mio. kr

VEJTUNNEL VED FÆNDEDIGET Et af de helt store værdiskabende og igangsættende træk for udviklingen på Søndre Havn er, at der etableres en attraktiv adgang og forbindelse mellem Køge By og Køge Havn. Derfor har det i det hidtidige planlægningsarbejde været en planlægningsforudsætning, at der etableres en tunnelforbindelse fra Fændediget til Toldbodgade. Det hidtidige forslag slynger sig mod syd langs Åen under banen (for at få længde nok til at etablere den nødvendige frihøjde), under banen og op mod nord midt i Toldbodgade til en rundkørsel, der kan fordele trafikken. Dette anlæg er dyrt og er samtidig pladskrævende både ved Åen og Toldbodgade.

Denne løsning vil enten ikke kunne sikre et positivt cash flow eller betyde at etablering af banekrydsningen må udskydes til en senere fase og således have en lang tidshorisont, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til hverken byen eller projektets salgbarhed.

• • • • •

- 30 - 17 - 12 - 21 - 60

mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr

+9

MIO. KR

Derfor har vi udviklet en anden strategi for etablering af banekrydsningen, som muliggør umiddelbart at etablere tunellen under banen som en del af fase 1. Byggeriet tættest ved Å’en rykkes mod vest og gør det muligt at føre en rampe ned mellem byggeriet og banen. Rampen giver adgang til P-kælderen og til en underføring under banen. Fændediget giver adgang til både den ombyggede Bag Haverne, til byggeriets P-pladser og til en siveforbindelse mellem øst- og vestsiden af banen, som erstatning for den nuværende baneoverskæring. Forbindelsen etableres så den kan betjenes af normale busser. Herved skabes en cirkulation der muliggør flytning af busterminalen til transport hub’et. Baneunderføringen udføres som en ’Jacked Tunnel’, hvor banen kan holdes i normal drift under anlægsarbejdet. På denne måde kan byggeudgifterne reduceres væsentligt, idet ramper, vejføring og byggeafstivning osv. kan dobbeltudnyttes til begge formål. På østsiden af banen føres vejen op på Toldbodvej via en rampe og et T-kryds. Herved spares den store rundkørsel, som både fylder meget i budgettet og i byrummet.

Kulturstrøgets strategier Byggemodning i Stationsområde Syd Byggemodning i Colstrup Jordforurening på Colstrup Vejtunnel ved Fændediget

SAMLET

FORURENET JORD OG RISIKOVIRKSOMHEDER

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

LEJEAFTALER

SIDE 46

FASE 2 - TRANSPORT HUB OG COLLSTROP - 20 12-2018

Kulturstrøg Opgraderet Kulturstrøg

Kvartersrum

Rekreative områder Lommeparker Private grønne rum

Eksisterende bebyggelse Ny bebyggelse

Nord 0m

100 m

200 m

300 m

FASE 2 - TRANSPORT HUB OG COLLSTROP - 2012-18 TRANSPORT HUB Transport hub’en etableres i to tempi. Først etableres retailcentret i forbindelse med den nye overgang over banen. Retailcentret spænder over banelegemet og er med til at skabe forbindelsen mellem den gamle by øst for banen og den nye vest for på havnen.

AKKUMULERET PROVENU • Overført provenu • 4.000 m2 byggeri i Transport Hub • 55.000 m2 byggeri på Collstrop

+9 +12 +93

mio.kr mio. kr mio. kr

Den nye forbindelse og udviklingen af ny by på Collstrop skaber provenu og samtidig forudsætningen for at flytte busterminalen over på østsiden af banen. Transport Hub’en vil så være en handelsgade, der forbinder de to bydele og forbinder stationen med busterminalen i et effektivt og højklasset transport system.

• • • •

- 20 -5 - 13 -7

mio. kr mio. kr mio. kr

+69

MIO. KR

COLLSTROP Collstrop udvikles mere eller mindre samtidigt omkring den allerede etablerede fælled. Området er relativt lille og den samlede udvikling gør de nye m2 mere attraktive, da området bør virke færdigbygget fra start.

Derved lukker bygningerne sig omkring det indre hjerte og skaber ryg mod de lidt hårde og støjende industrielle/infrastrukturelle omgivelser.

Ny Busterminal på Collstrop ved Transport Hub Byggemodning af Stationsområde Nord Byggemodning af Søndre Havn Jordforurening i Søndre Havn Indre

SAMLET

BYGGEMODNING PÅ SØNDRE HAVN INDRE OG STRANDENGEN Startskuddet til udviklingen på Søndre Havn er etableringen af et grønt rekreativt forløb omkring det indre jernbanespor. Forløbet binder Tapperiet på Kulturstrøget og skaber en rekreativ bevægelse ud til Strandengen.

Denne rekreative bevægelse fortsættes, hvor campingpladsen omdannes til grønt område, og der etableres en række friluftssteder på Strandengen.

FORURENET JORD OG RISIKOVIRKSOMHEDER

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

LEJEAFTALER

SIDE 47

FASE 3 - STATIONSOMRÅDE NORD OG SØNDRE HAVN INDRE - 2016-22

Kulturstrøg Opgraderet Kulturstrøg

Kvartersrum

Rekreative områder Lommeparker Private grønne rum

Eksisterende bebyggelse Ny bebyggelse

Nord 0m

100 m

200 m

300 m

AKKUMULERET PROVENU • Overført provenu • 22.000 m2 byggeri i Stationsområde Nord • 43.000 m2 byggeri i Søndre Havn Indre

+69 +54 +121

mio.kr mio. kr mio. kr

• • •

-140 - 56 - 25

mio. kr mio. kr mio. kr

+23

MIO. KR

FASE 3 - STATIONSOMRÅDE NORD OG SØNDRE HAVN INDRE - 2016-22 PLADSEN UNDER BANEN Stiunderføringen udføres med en bredde og højde, så den bliver et nyt aktivt byrum i Køge, der kan indrettes til forskellig brug og events over årstiderne. Grunden til at underføringen ikke udføres i første fase er, at vi mener, at det er afgørende at opbygge tilstrækkelig økonomi/cash flow til at etablere en samlet bæredygtig løsning, der skaber mere en bare en bevægelse under banen. Gang og cykel forbindelse bør blive et nyt højklasset byrum, som forbinder på tværs og skaber tryghed og gode oplevelse i bevægelsen under banen.

SØNDRE HAVN INDRE Byggemodning i fase 2 skaber en grøn buffer imellem de nye boliger på det indre Søndre Havn og blivende industri i resten af området. Boligerne placerer sig i forlængelse af den eksisterende by, tæt på marinaen og det nye aktiviteter på Strandengen, samt i forbindelse med en række af bevarede bygninger og deres nye funktioner.

Stiunderføring ved Havnepladsen Byggemodning af Søndre Havn Central Jordforurening i Søndre Havn Central

SAMLET

BYGGEMODNING PÅ SØNDRE HAVN CENTRAL Byggemodningen af det centrale Søndre Havn skydes i gang med etableringen af et nyt Kulturhus / Kulturfabrikken i den gamle ØA bygning. Kulturstrøget omkring kulturfabrikken og havneløbet opgraderes og den rekreative forbindelse, der forbinder til Strandengen etableres. Samtidig skabes der en række af nye kvarterspladser, som kulminerer i kulturpladsen, hvor der også etableres en ny kanal, der trækker vandet ind til den rekreative forbindelse. Der bruges et ikke uvæsentligt beløb på oprensning og/eller bortskaffelse af forurenet jord. Byggemodningen skal have et omfang og en standard, der definerer kvalitetsniveauet for byudviklingen, således at dette er med til at tiltrække investorer samt kan give en høj byggeretspris.

FORURENET JORD OG RISIKOVIRKSOMHEDER

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

LEJEAFTALER

SIDE 48

FASE 4 - SØNDRE HAVN CENTRAL - 2018-26

Kulturstrøg Opgraderet Kulturstrøg

Kvartersrum

Rekreative områder Lommeparker Private grønne rum

Eksisterende bebyggelse Ny bebyggelse

Nord 0m

100 m

200 m

300 m

FASE 4 - SØNDRE HAVN CENTRAL - 2018-26 SØNDRE HAVN CENTRAL Byggemodning i fase 3 skaber en grøn buffer imellem de nye boliger på det centrale Søndre Havn og blivende industri i resten af området. Boligerne placerer sig i forlængelse af den eksisterende by på Søndre Havnen og omkring Kulturfabrikken og de nye aktiviteter på kvarterspladserne i området.

BYGGEMODNING SØNDRE HAVN YDRE Byggemodningen af det ydre Søndre Havn skydes i gang med etableringen af et nyt vandkulturcenter der samler alle vandsportsaktiviteter/foreninger i et nyt unikt og landskabeligt ikonbyggeri, der placerer sig på den yderste spids af Søndre Havn. Den sidste spids af kulturstrøget opgraderes, og der etableres en strandpark i forbindelse med det nye Vandkulturhus.

AKKUMULERET PROVENU • Akkumuleret provenu • 80.000 m2 byggeri i Søndre Havn Central

+23 +220

mio.kr mio. kr

• •

- 47 - 35

mio. kr mio. kr

+161

MIO. KR

Byggemodning af Søndre Havn Ydre Jordforurening i Søndre Havn Ydre

SAMLET

FORURENET JORD OG RISIKOVIRKSOMHEDER

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

LEJEAFTALER

SIDE 49

FASE 5 - YDRE SØNDRE HAVN - 2024-30

Kulturstrøg Opgraderet Kulturstrøg

Kvartersrum

Rekreative områder Lommeparker Private grønne rum

Eksisterende bebyggelse Ny bebyggelse

Nord 0m

100 m

200 m

300 m

FASE 5 - YDRE SØNDRE HAVN - 2024-33 SØNDRE HAVN YDRE Den sidste fase afslutter Søndre Havn mod vandet via en tæt bebyggelse med fantastisk udsigt og tæthed til vand, strand og aktiviteterne omkring Vandkulturhuset.

AKKUMULERET PROVENU • Overført provenu • 74.000 m2 byggeri i Søndre Havn Ydre

+161 +234

mio.kr mio. kr

VISIONER I faserne 1-5 er der et uudnyttet provenu på kr. 376 mio. kr, som delvist kan anvendes til tilbagebetaling af den kapital, der er investeret i grundkøb og forrentning. Yderligere er præsenteres her en række visioner, som teamet mener kan bidrage positivt til byudviklingen, men som ligger udenfor Køge Kyst´s områder. Visionerne er følgende:

SAMLET

+395

MIO. KR

•

En regional rekreativ forbindelse langs Køge Å, der forbinder omkringliggende store rekreative værdier med Køge Åhave, Kulturstrøget og Stationsområdet. Denne strategi vil forbinde vandet med Køge Ås og skabe store herlighedsværdier for borgerne i hele Køge. Fra Elmevænget til Ringvejen er der en række udfordringer omkring de private grunde og der ligger også en naturlig udfordring i forbindelsen over ringvejen.

•

En forbedring af den overordnede infrastruktur langs stevnsbanen, under Viadukten til Strandskoven (jvf. bæredygtighedsværktøjet).

•

En udvidelse af Collstrop grunden mod syd og havneløbet. Dette vil forbinde grunden med de eksisterende caféer og restauranter langs havneindløbet, og dermed også skabe en bedre forbindelse til Kulturstrøget. Det vil kræve en dialog med eksisterende grundejerne og i den forbindelse en relokalisering af DSB´s arealer.

Ovennævnte visioner er ikke nødvendigvis tidssat og strukturplanen er ikke afhængig af disse. Visioner bør gennemføres med initiativ fra Køge Kyst, men vil i flere tilfælde ikke blive finansieret heraf.

FORURENET JORD OG RISIKOVIRKSOMHEDER

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

LEJEAFTALER

SIDE 50

BILAG

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

GALIB

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

ØKONOMI / ETAPEPLAN Fase 1 Byggemodning af Collstrop Nord Shared Space / Imellem matriklerne - Infrastruktur for biler, cyklister og gående samt 20 % af p-behov Collstrop Fælled inkl. Kulturstrøget igennem fælleden Jordforurening Total

pris 1.600 1.500

kr/m kr/m2

antal 460 7.900

samlet -0,7 mio. kr -11,9 mio. kr -21,0 mio. kr -33,6 mio. kr

Byggemodning af Stationområde Syd Kulturstrøget / En opgradering kulturstrøget imellem Ivar Huitfeldtsvej og Nøregade - Handelscirklen Shared space / Omdannelse af Baghaverne - Infrastruktur for biler, cyklister og gående samt 20 % af p-behov Lommeparker / Grønne lommer i hele området fra Nørregade til Baghaverne/Ivar Huitfeltsvej (slipperne) Åhaven / strot grønt rekreativ rum ved Køge Å Total

pris 1.800 1.600 1.500 1.500

kr/m2 kr/m kr/m2 kr/m2

antal 4.000 630 3.500 2.300

samlet -7,2 mio. kr -1,0 mio. kr -5,3 mio. kr -3,5 mio. kr -16,9 mio. kr

Salg af byggerets m2 i Stationsområde Syd Bolig Erhverv Detailhandel (i Handelscirklen) Offentlig og privat service (regnes som erhverv) Kultur Total

pris 2.500 2.000 3.000 2.000 1.750

kr/m2 kr/m2 kr/m2 kr/m2 kr/m2

antal 8.000 24.000 12.500 6.000 1.000 51500

samlet 20,0 mio. kr 48,0 mio. kr 37,5 mio. kr 12,0 mio. kr 1,8 mio. kr 119,3 mio. kr

Fændediget vejtunnel - Etableret via jacked tunnel i forbindelse med parkering under terræn

-60,0 mio. kr

Cashflow

8,8 mio. kr

Fase 2 Salg af byggerets m2 på Collstrop Bolig Erhverv Detailhandel Offentlig og privat service (regnes som erhverv) Kultur (eksperimentarium) Total

pris 2.000 1.750 1.500 1.500 1.250

kr/m2 kr/m2 kr/m2 kr/m2 kr/m2

antal 0 44.000 1.000 8.000 2.000 55000

samlet 0,0 mio. kr 77,0 mio. kr 1,5 mio. kr 12,0 mio. kr 2,5 mio. kr 93,0 mio. kr

Salg af byggerets m2 i Transport Hub Bolig Erhverv Detailhandel Offentlig og privat service (regnes som erhverv) Kultur Total

pris 2.500 2.000 3.000 2.000 1.750

kr/m2 kr/m2 kr/m2 kr/m2 kr/m2

antal 0 0 4.000 0 0 4000

samlet 0,0 mio. kr 0,0 mio. kr 12,0 mio. kr 0,0 mio. kr 0,0 mio. kr 12,0 mio. kr

Ny Busterminal på Collstrop i forbindelse med Transport Hub Byggemodning af Stationsområde Nord Shared space / Omdannelse af den nordlige del af Ivar Huitfeldtsvej - Indeholder infrastruktur for biler, cyklister og gående samt 20 % af parkeringsbehov Stationspladsen Jordforurening på den tidligere busterminal Total Byggemodning af Søndre Havn Indre Shared Space / Nye stikveje fra strandpromenaden - Indeholder infrastruktur for biler, cyklister og gående samt 20 % af parkeringsbehov Banestien - Den indre rekreative forbindelse på Søndre Havn - En forbedring af det eksisterende grønne rum omkring jernbanesporet Sti system og Friluftssteder på Søndre Strand 3 Kvarterspladser omkrnig de bevarede bygninger Let Jordforurening Total

-20,0 mio. kr pris 1.600 2.100

antal kr/m kr/m2

pris

334 1.500

antal

samlet -0,5 mio. kr -3,2 mio. kr -0,8 mio. kr -4,5 mio. kr samlet

1.600

kr/m

410

-0,7 mio. kr

1.300 1.300 1.800

kr/m2 kr/m2 kr/m2

4.000 700 3.600

-5,2 mio. kr -0,9 mio. kr -6,5 mio. kr -7,0 mio. kr -20,2 mio. kr 69,0

Cashflow

Fase 3 Salg af byggerets m2 i Stationsområde Nord Bolig Erhverv (placeret ud mod stationspladsen) Detailhandel (placeret ud mod stationspladsen) Offentlig og privat service (regnes som erhverv) Kultur Total

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

pris 2.500 2.000 3.000 2.000 1.750

kr/m2 kr/m2 kr/m2 kr/m2 kr/m2

antal 15.000 5.000 2.000 0 0 22000

samlet 37,5 mio. kr 10,0 mio. kr 6,0 mio. kr 0,0 mio. kr 0,0 mio. kr 53,5 mio. kr

SIDE 51

Salg af byggerets m2 i Søndre Havn Indre Bolig Erhverv Detailhandel Offentlig og privat service (regnes som erhverv) Kultur Total Byggemodning af Søndre Havn Central Shared Space baseret på den eksisterende infrastruktur - Indeholder kørearealer, cykkelstier og 20 % af parkeringsbehov Banestierne - Den ydre grønne forbindelse langs jerbane sporet 5 kvarterspladser Opgradering af Kulturstrøget omkring Kulturfabrikken Omfattende Jordforurening Parkering i konstruktion 20 % af behov i centralt parkeringshus Ny kanal ved Kulturfabrikken Total

pris 3.000 2.250 2.000 2.000 1.750

kr/m2 kr/m2 kr/m2 kr/m2 kr/m2

pris 1.600 1.500 1.800 2.100

antal 32.000 8.000 500 3.000 0 43500 antal

kr/m kr/m2 kr/m2 kr/m2

1.040 4.000 3.800 1.600

200.000 kr/plads 5.000 kr/m2

161 1.300

Stiunderføring ved havnepladsen, Niveaufri skæring for gående og cyklister

samlet 96,0 mio. kr 18,0 mio. kr 1,0 mio. kr 6,0 mio. kr 0,0 mio. kr 121,0 mio. kr samlet -1,7 mio. kr -6,0 mio. kr -6,8 mio. kr -3,4 mio. kr -25,0 mio. kr -32,3 mio. kr -6,5 mio. kr -81,6 mio. kr -140,0 mio. kr

Cashflow

21,9

Fase 4 Salg af byggerets m2 i Søndre Havn Central Bolig Erhverv Detailhandel Offentlig og privat service (regnes som erhverv) Kultur Total Byggemodning af Søndre Havn Ydre Shared Space baseret på den eksisterende infrastruktur / indeholder kørearealer, cykelstier og 20 % af parkeringsbehov Strandparken Kulturstrøget omkring Vandkulturhuset og Strandparken Omfattende Jordforurening Parkering i konstruktion 20 % af behov i centralt parkeringshus Total

pris 3.000 2.250 2.000 2.000 1.750

kr/m2 kr/m2 kr/m2 kr/m2 kr/m2

pris 1.600 1.800 2.100

antal 58.000 10.000 500 6.000 6.000 80500 antal

kr/m kr/m2 kr/m2

435 5.000 4.000

200.000 kr/plads

147

Cashflow

samlet 174,0 mio. kr 22,5 mio. kr 1,0 mio. kr 12,0 mio. kr 10,5 mio. kr 220,0 mio. kr samlet -0,7 mio. kr -9,0 mio. kr -8,4 mio. kr -35,0 mio. kr -29,5 mio. kr -82,5 mio. kr 159,4 mio. kr

Fase 5 Salg af byggerets m2 i Søndre Havn Ydre Bolig Erhverv Detailhandel Offentlig og privat service (regnes som erhverv) Kultur Total Cashflow

pris 3.500 2.250 2.000 2.000 1.750

kr/m2 kr/m2 kr/m2 kr/m2 kr/m2

antal 57.000 9.000 500 3.000 4.000 73500

samlet 199,5 mio. kr 20,3 mio. kr 1,0 mio. kr 6,0 mio. kr 7,0 mio. kr 233,8 mio. kr 393,1 mio. kr

Samlede udgifter Byggemodning og Forureningshåndtering Søndre Havn Stationsområdet Collstrop Forbindelser by-havn Busterminal Total Enhedspriser på p-pladser tager udgangspunkt i Rambøll notat Køge Kommune, Parkering, strategi og muligheder, juni 2007

Samlet -184,4 mio. kr -21,4 mio. kr -33,6 mio. kr -200,0 mio. kr -20,0 mio. kr -459,4 mio. kr

Grundpriserne er et skøn baseret på 2010-priser excl. Ekstrafundering og 60-80 % af parkeringsbehov (se yderste kolonne).

Alle grundpriser er excl. MomsBetalingsstrømme/provenu er angivet i faste (real-)priser 2010-niveau. Der er således ikke i beløbene indregnet positive virkningerne af f.eks. efterspørgsels-/markedsrelaterede forhøjelser af grundpriserne i projektperioden

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 52

ORGANISATION KØGE KYST P/S

PROJEKTLEDERE ADEPT (TOTALRÅDGIVER) MARTIN LAURSEN ARK. DELEN RAMBØLL SØREN HANSEN ING. DELEN

MILJØ OG KLIMA AQUAP PETER MAGNUSSON

KULTURPLANLÆGGERE

RÅDGIVENDE INGENIØRER

LANDSKABSARKITEKTER

NOEMA RESEARCH LIA GHILARDI

RAMBØLL SØREN HANSEN HENRIK NOWAK NADEEM NIWAZ ERIK DANIELSEN

TOPOTEK1 MARTIN RENO-CAIN LORENZ DEXTER

ARKITEKTER, BYPLANLÆGGERE OG TOTALRÅDGIVER ADEPT MARTIN LAURSEN ANDERS LONKA TATYANA ENEVA MORTEN DAM FEDDERSEN

BRUGERINNDRAGELSE OG SOCIOLOGISK ANALYSE

ØKONOMISKE STRATEGIER

DETAILHANDELSUDVIKLING

IMITIO CHRISTIAN BORCH

BBN CONSULT BJARNE BOYE NIELSEN

BRUGGER & NIELSEN ARNE NIELSEN

TRANSSOLAR MATTHIAS RUDOLPH

OVENSTÅENDE DIAGRAM VISER DEN OVERORDNEDE ORGANISATION FOR ARBEJDET MED KØGE KYST OMRÅDET:

ORGANISATION

NØGLEPERSONER

I forbindelse med opstartsseminaret til fase 2 blev der påpeget et enkeltstående kritikpunkt i forhold til team ADEPTs organisation, nemlig at projektlederen i gruppen var for ung. Selvom dette kan have sine fordele som det også blev påpeget, har vi valgt at følge op på denne kritik og foreslår derfor at supplere den eksisterende projektleder fra ADEPT, Martin Laursen, med en projektleder for ingeniørdelen, Søren Hansen, Projekt Direktør. Dette er en organsationsform som Rambøll har haft gode erfaringer med bl.a. fra Nordhavnsprojektet i København. Yderligere er teamet blevet styrket af en række nøglepersoner fra Rambøll Køge med stor lokalviden. Dette bilag beskriver denne opfølgning på en videre projektorganisation.

KREATIV ANSVARLIG, BYSTRUKTUR Anders Lonka, arkitekt og partner, Adept KULTUR OG FRITIDSLIV Lia Ghilardi, sociolog og indehaver, Noema BYRUMSSTRUKTUR Martin Rein-Cano, landskabsarkitekt og direktør, Topotek1 INFRASTRUKTUR Erik Danielsen, Afdelingsleder, Miljø og Infrastruktur ENERGI Nadeem Niwaz, Civilingeniør, Energi , Rambøll Energiforsyning og -planlægning AFFALD OG VAND Henrik Nowak, Cand.silv. HD-O, Seniorkonsulent, Rambøll Miljø & Plan ØKONOMISKE KONSESKVENSBEREGNINGER Joakim Nilsson, Anlægsingeniør, Rambøll HANDEL OG ERHVERV Arne Nielsen, arkitekt, partner, Brugger Nielsen BRUGERINDDRAGELSE OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED Christian Borch, cand. scient. pol, ph.d, ejer, Imitio ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED Bjarne Boye Nielsen, cand. polit., ejer, BBN Consult JORDFORURENING Anna Fjelkestan, miljøingeniør, Rambøll STØJ OG RISIKO Erik Hedmans, miljøingeniør, Rambøll

TEAMLEDERE PROJEKTLEDER, ARK. DELEN Martin Laursen, arkitekt og partner, Adept PROJEKTLEDER, ING. DELEN Søren Hansen, Projekt Direktør, Rambøll

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE53

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 54

REFERENCER REFERENCER TIL KULTURSTRATEGI - KUNST I DET OFFENTLIGE RUM OG DIALOG

MÜNSTER IN GERMANY

GÄVLE IN SWEDEN

In Münster, every 10 years the city holds the Sculpture Project International Festival. The event is about the city inviting artists from all over the world to create new work for the city based on a set theme.

The sculptures are left in place for 100 days and then some are brought into the local museum and others dismantled. What is interesting is the amount of people participating and coming from all over to be in the city during the 100 days. In 2007 the city had more than 500.000 visitors for the event.

Clearly there are some differences here with Køge. Münster is bigger (270,000 inhabitants), it is recognized as a city of science – not only with its eight universities and 50,000 students, but also by its congress facilities. The Halle Münsterland for example provides more than 30.000 square metres exhibition space and meeting rooms for more than 4.000 participants.

However, when Münster held the first sculpture festival in 1977, the city was then little known in artistic milieus and it did not have the benefit of a Køs museum type of institution. What made the Münster’s Festival succeed was the long term vision of the municipality and the consistent investment of resources by the local people to support this vision. Throughout the years a total of 35 works by major artists have been bought by the city and these are now a source of pride for the people who live in Münster.

Gävle is a compact, highly bikeable city of 90,000. It is located 1.5 hours north of Stockholm and as well as prominent cultural institutions and a cutting edge contemporary arts centre (Gävle Konstcentrum) it also has boasts 150 public sculptures. Sculpture has been a significant and vital part of public spaces in Gävle since at least 1880 when the town received its first large large sculpture donation, the Hedberg Fountains by the artist Carl Johan Dyfverman. The fountains were placed in the Esplanade, which starts at the Town Hall. Today, all over the city there are artworks by both Swedish and non-Swedish artists representing an exciting array of contemporary installations and traditional sculptures including pieces by Henry Moore (the famous 1976 “Three Piece Reclining Figure, Draped”) Since the 1970s the city has applied the percent rule which means that 1% of building costs can be used for artistic purposes. The utilization of the one per cent rule has also meant that today the focus has moved from refurnishing art to central or downtown areas of Gävle to including works of art when renovating or constructing municipallyowned/used buildings throughout the whole of the municipality. As a consequence, more people encounter more art than before in their every day lives in schools, in old people’s homes, at football practice, when attending a concert or going swimming.

Another important element in the success of the Gävle model is the role the GDJ Fund played. This was set up when the railway Gävle-Dala was sold. The Fund was created at the end of the second world war in conjunction with the sale of the of the Gävle-Dala Railway Company and its donations since then have enriched and set their stamp in particular on Gävle centrally located area.

DIALOGUE ON BENCHES Following the past presidential elections Mexico went through tense times, citizens’ opinions were strongly divided and opposed. It was a very tense social and political moment. Art promoters Impronta Editores, lead by Isaac Misari argued that what Mexico needed was dialogue, places to sit down and talk. They set up ‘Dialogo en Bancas’ (Dialogue on Benches). This started in December 2006. Essentially a public art project featuring a collection of 71 benches created by 71 (high profile and well known) different artists spread along 4km of the walkways of Reforma, one of the main thoroughfares in Mexico City.

Most benches were made out of steel and bronze and the sculpture/ bench exhibit was also accompanied by texts written by recognized poets and intellectuals. The exhibit was intended to stay for a year, following that time they would be removed and placed in Boque de Aragón, a park were the largest sculptural path in the country was being created. ‘Dialogo en Bancas’ was very successful and in some instances people would line up to use the benches.

After one year the decision was made to leave most of the benches in place, people obviously loved them and made them a part of the landscape of the area. Passers by got really involved with the benches and made daily use of them. Their appropriation of the space made the area a place in itself rather than just a street to walk through.

It slowed down the pace of passers-by, helping them to take in the buildings and surrounding urban form in different ways. However some benches were removed to free space for new exhibits to come, and Reforma has become a popular space to exhibit public art. http://www.youtube.com/watch?v=kajT11OgnRg&feature=related

REFERENCER TIL KULTURSTRATEGI - LYSSTRATEGI OG LAND ART

LIGHT STRATEGY OF RUHR IN GERMANY

GLASGOW, CITY OF LIGHT STRATEGY

The most exciting example of lighting strategy is the Light strategy implemented in the Ruhr (Germany) over the past 20 years. In the process of transforming the old industrial Ruhr region into the modern Ruhr metropolis, LIGHT has played a central role and still does.

Outstanding artists, architects and designers made use of the technical possibilities of light in order to create signs of living change that are often visible from far. Memorable examples of such installations are the Mario Merz’s Fibonacci-Reihe on a 52 metre high chimney of a former brewery or the spectacular illuminations ‘Monochromatic red and blue’ by Speirs and Major at the Kokerei Zollverein (coking plan).

In addition, Light design is part of the fundamental transformation of the smelting works in the context of the IBA Emscherpark. The illumination of the smelting works ensemble was the first of the 1994 artistic light schemes for the Ruhr area to be realised.

Jonathan Parks presented the former blast-furnace plant with its hot blast stoves and chimneys as central group in the ensemble. Towering over one hundred metres high as the city’s landmark, it is visible from far by day and night. Not only the central complex but also hidden and formerly dark recesses were integrated into the orchestration.

This has now been turned into a cultural centre with different venues (such as Piazza Metallica’, blower house), new sports facilities (such as climbing wall on ore bin, diving tank) and recreation rooms with trees and benches.

“Good lighting helps to increase vitality and improve ambience.

It contributes to a sense of identity and place, makes for a safer, friendlier environment and also supports and complements other regeneration initiatives.”

Glasgow’s lighting strategy was launched in March 2002 with the formal switch-on of four pilot projects. In its first 6 years it implemented, or contributed to, 83 lighting projects and introduced an estimated 162km. of white light street lighting.

The aims of the Lighting Strategy are: To improve Glasgow’s image and promote the city as a visitor and tourist destination. To enhance the safety and perception of safety of all pedestrians and road users. To enhance residential amenity and security. To highlight the city’s architectural heritage and landmarks.

To develop lighting as an art form in the city.

The strategy seeks to re-appraise the overall visual coherence of the city’s lighting, including individual buildings and landmarks, statutory street lighting, amenity, and festive lighting and to present opportunities to enhance further the quality of the environment after dark in support of the wider planning and urban design aims for the city and to complement regeneration initiatives.

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

THE PIETER JANSZOON SAENREDAM PROJECT, 1985 IN BARENDRECHT, HOLLAND, BY LUCIEN DEN AREND The municipality of Barendrecht, near Rotterdam in Holland, commissioned Lucien den Arend to make a landscape design for a new housing project called Molenvliet. Den Arend proposed to make use of a planned water reservoir. He reshaped it into a large rectangle – eighty by fifty meters. On one end he projected a thirty by thirty meter island – ten meters away from the three adjacent shores. On the island he planted a grid of sixteen by sixteen rows of willow trees. These are pollarded every three years.

SIDE 55

REFERENCER TIL KULTURSTRATEGI - KULTURFABRIKKEN

THE CREATIVE FACTORY, ROTTERDAM

QUARTIER 21, VIENNA

OPEN AIR LIBRARY, MAGDEBURG IN GERMANY

By far the most exciting example of a reuse for contemporary cultural production and consumption of a former industrial building in a relatively small urban centre is redevelopment of the former colliery at the Zollverein in Essen.

Quartier21 is a support structure that offers space and support to more than forty small and medium-sized autonomous cultural initiatives within the MQ (Museum Quarter) in Vienna. The various groups represented here have transformed the quartier21 into Vienna’s center for contemporary “applied art.” The emphasis is on digital culture, design, and fashion. Art magazines and publishers have their editorial offices here, media art groups, associations, and project series their presentation venues, pop music, VJ, and video archives their home base. In addition, quartier21 features a TV station, a club radio station, a design forum, a museum/shop for computer games, a café, a cultural bookstore, fashion studios, and artist studios and guest rooms.

The open air library is established in 2005 in an abandoned district centre in East Germany . The librery has been started with a public intervention, using beer crates as building material: On the fallow site of the former district library a 1:1 model of a possible Open-Air-Library has been build up for two days and the shelves have been filled with book donations. The residents took over the energy of the temporary project and opened up an informal district library near the site which now offers more than 20.000 books. The outdoor space as an addition has been designed together with the residents and opened in June this year.

In collaboration with the local residents the fallow zones of the former village library are developed as a “bookmark”. Remembrance, history and narratives provided the background for the “re-occupation” of the abandoned expanse. An old empty shop was used as base for a temporary library and camp for a building workshop. There, books were collected and design strategies for reclaiming the site were developed.

As another communal function a stage is included. This is used by the elementary school for theatre plays, as well as for public readings, for concert-gigs of local youth bands and other cultural and communal events.

Since its closure in 1986, the Zollverein Coal Mine has been a listed building and was placed on the UNESCO World Cultural Heritage List in 2001 together with the Zollverein Coking Plant as a “representative example for the development of heavy industry in Europe”. In recent years, the Zollverein complex has been turned into a centre for art, design, culture and history with money from the EU, the federal state of North-Rhine Westphalia and the city of Essen. A recent addition to this culture and leisure complex is the new building of the Zollverein School of Management and Design. Watch a video on this site for the history of the site and the developments of the past twenty years. http://www.creativefactory.nl/Public/Creative-Factory.aspx

The building encompasses a total of approx. 7,000 square meters of space. On the ground floor, there is an Internet radio broadcaster, a music archive with an on demand music store for legal music downloads, spaces for computer games, comics, and light art, an exhibition space for art schools, spaces for art groups and Internet culture, a food store, a café, a cultural bookstore, several fashion and design shops, service agencies, and large event halls. A number of editorial offices, agencies, and cultural associations have their offices on the upper floors. http://quartier21.mqw.at/structure/

REFERENCER TIL KULTURSTRATEGI - TEATERBYGNINGEN

THE ENGLISH MARKET, CORK

THE IDEA STORE

THE FORUM, NORWICH, ENGLAND

The English Market in Cork, Ireland, is an indoor market selling fish, fruit, meat and vegetables. The origins of the market can be traced back to James I of England and VI of Scotland in 1610, but the present building dates from 1786. In 1980 it was badly damaged by fire and subsequently refurbished by Cork Corporation to an award-winning design by Cork city architect T. F. MacNamara. The main attraction of the market is its “bygone times” atmosphere and the variety of food on offer: local specialities such as hot buttered eggs, crubeens (pigs’ feet), and the Cork favourite Tripe & Drisheen, as well as food from all over the world. Trading as a market since 1788, it pre-dates most of the other markets like it. For example, Barcelona’s famous Boqueria market did not start until 80 years later.

Pioneered in London over eight years ago, Idea Stores are more than just a library or a place of learning. As well as the traditional library service, they offer a wide range of adult education classes, along with career support, training, meeting areas, cafes and arts and leisure pursuits. all brought together in easily accessible spaces which are modeled on retail environments. They are places where individuals and families come together informally to socialise. They act as venues for community clubs.

The Forum is £65million project which attracts approximately two million visitors and users a year. The building is staffed twenty-four hours a day, 365 days per year, and is open from 7am to midnight every day except Christmas Day and Boxing Day. It is managed by The Forum Trust, an independent, charitable company which holds a 125year lease on the building. Activities and services for the benefit of the community include an outside ice rink and other entertainment, craft fairs, farmers markets, art exhibitions, concerts inside the building.

The Forum contains also a number of businesses and organisations, but there are also many restaurants and niche interest shops. The Forum also houses learning organisations, as well as the state of the art Norfolk and Norwich Millennium Library.

http://www.ideastore.co.uk/en/articles/information_the_idea_ story

The English Market has adapted through the years and now offers a larger range of produce than ever. Thanks to the heightened emphasis on health and nutrition, coupled with the popularity of travelling abroad, the market has developed into a cornucopia of exotic fruits, vegetables and meats. Traditional butchers and confectionery stalls stand next to organic foods, espresso and handmade chocolate stands.

It is open from early morning till 5.30pm, Monday till Saturday.

www.theforumnorwich.co.uk

www.corkenglishmarket.ie

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 56

REFERENCER REFERENCER TIL SUNDHED OG LIVSSTIL

VANCOUVER

OLD PEOPLE PLAY AREA IN MANCHESTER SPORT, LEISURE AND

Water is a key resource for some cities and this is often reflected in the way they put in place water front or beach leisure and healthy living strategies.

Vancouver (nominated Most Liveable City in the world by the Economist Intelligence Unit, and most Walkable City by the Canadian Federation of Podiatric Medicine) has in place a healthy living strategy rooted on the exploitation of its natural asset: water. Vancouver is one of the only places in the world where it is possible to ski /snowboard hike and golf - all on the same day.

In Manchester, The Older People’s Play Area on the Dam Head Estate in Blackley, is kitted out with equipment to strengthen hips, tone legs and train the upper body. This was set up by the local residents’ association, who were inspired by a similar playground in Germany.

The park, can be found next to the under-fives play area, and has six pieces of equipment designed to give older people (65+) a gentle workout. Parts of the exercise stations are also accessible to wheelchair users.

FISKHALLEN IN GOTHENBURG

SAO PAULO SPORT, LEISURE AND HEALTHY LIVING STRATEGY

http://www.saga.co.uk/health/healthyliving/exerciseandfitness/ seniors-playground-swings-into-action.asp

Fiskhallen (The Fish Church) in Gothenburg a seafood restaurant and market in the heart of the city in a quirky building which looks a bit like a church by architect Victor von Gegerfelt (1874). http://www.ilovegoteborg.se/gbg_guide_fiskekyrkan_en.asp Swedish style Saluhallen type of indoor markets with restaurants could also be interesting examples of development applicable to Køge as of course Pier restaurants and small scale markets as in Jönköping (Sweden) or on a bigger scale the fish market on the Pier in San Francisco.

Has put in place a massive health and leisure plan featuring assorted programmes of sportive, cultural and recreational activities. These range from after school schemes (Clube Escola) aimed at getting kids (and their families) from disadvantaged background to participate in free sport and leisure as an educational tool complementing traditional learning, to the Ruas de Lazer programme which is aimed at providing communities belonging to different parts of the city (literally streets) with materials and infrastructure to organize street games (thus helping cohesion and combating isolation). By the end of 2010 Sao Paulo will have more than 10.000 streets on the programme.

REFERENCER TIL UDVIKLING AF DE TRE KØGE KYST OMRÅDER

RIESELFELD, FREIBURG

‘HAFENCITY’ I HAMBURG

BORNEO SPORENBURG, AMSTERDAM

Rieselfeld er et distrikt i den tyske by Freiburg. Rieselfeld er en af de to seneste nye byudviklingsområder i byen og blev grundlagt i 1992 efter fuldførelse af byplankonkurrncen ’Städtebaulicher Wettbewerb Rieselfeld’. Udvikling startede i umiddelbart herefter i 1993, og var oprindeligt planlagt færdigudbygget i 2010. I dag er byggeriet dog stadig igang.

HafenCity Hamburg er et byplanlægningsprojekt, hvor byens gamle havneområder transformeres til en blandet by med kontorer, hoteller, butikker, officielle bygninger og boligområder. Projektet er et af de største byudviklingsprojekter i Europa i det 21. århundrede. Når området er fuldt udbygget vil det være hjemsted for omkring 12.000 mennesker og med omtrent 40.000 arbejdspladser. Udsigten for færdiggørelse er ikke fastlagt, men vil sandsynligvis være omkring 2020-2030.

Masterplanen - udviklet af West 8 - er baseret på anvendelse af et strengt sæt designparametre.

Konkurrencen blev udskrevet som en del af byens bæredygtighedsstrategi, og området er i dag et foregangseksempel på miljømæssig bæredygtighed. Ligeledes udvikledes fra starten et højklasset offentligt transportsystem med en central letbane og flere buslinier.

Rieselfeld er planlagt til at have mellem 10,000 og 20,000 indbyggere og i dag bor omkring 12.000.

’Rieselfeld’ betyder spildevandsområde, og det er netop til den brug byen i 1891 opkøbte den 5 kvadratkilometer grund. Efter Anden Verdenskrig blev grunden brugt til at huse Sinti og Jenische grupperinger.

En stor del af bydelens bygninger udvikles igennem en proces hvor der i høj grad konkurreres på arkitektonisk- og bymæssig kvalitet og indhold før tid og økonomi.

Som en del af byens kulturelle satsning, hvor byens image ændres fra havne- og industriby til en moderne kulturby, placeres et nyt vartegn for byen i HafenCity området, som et brand for den nye bydel.

Kulturbygningen skal indeholde en ‘Elbe Philharmonic Hall’ og bygges ovenpå en eksisterende monumental industribygning, der bliver en del af værket, som dermed udsender bæredygtigt signal ved at bevare og skabe synergi mellem ny og gammelt. Indvielse af Kulturbygningen er planlagt til 2013. www.hafencity.com

Parametrene bygges på en række kriterier, herunder adgang, parkering, private friarealer, etagehøjde, plot bredde og byggematerialer. Vigtigst; en parameter, som præciserer at boliger skal designes af en mangfoldighed af arkitekter.

Som en del af ombygningen af Borneo Sporenburg blev 60 ”frie parceller’ tilgængeliggjort, så privatpersoner kunne bygge deres eget hjem under de retningslinjer, som designparametrene foregav. Disse personer rådførte sig med arkitekter i organiserede workshops, som udfordrede dem til at opfylde deres behov og ønsker ved kreative besvarelser til designparametrene.

Anvendelsen af designparametre og byplanlæggerens, i dette tilfælde West 8, fortsatte rolle i bevaring af hovedidéen har sikret et mangfoldigt og innovativt, men en samtidig harmonisk udvikling.

Denne organisation har også muliggjort at bevare karakteren af Amsterdams klassiske ’Kanalhus’ typologi.

Erfaringerne fra Borneo Sporenburg har haft en betydelig indvirkning på hollandsk og europæisk byplanlægning og ’frie parceller’ er nu ofte integreret i nye planlagte boligområder, især i Holland. www.urbandesigncompendium.co.uk/borneosporenburg

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 57

REFERENCER TIL UDVIKLING AF DE TRE KØGE KYST OMRÅDER

FREIBURG

VAUBAN, FREIBURG

SHARED SPACE, TRAFIKAL STRATEGI

Freiburg er formentlig den by i verden, der i praksis er nået længst i retning af bæredygtig byplanlægning i stor skala. Byen er verdenskendt for bl.a. tidlige indførelse af grønne politikker i forhold til f.eks. bilfri miljøer, hvilket har mindsket brugen af biler kraftigt i hele regionen. Bydelene Vauban og Rieselfeld, med henholdsvis ca.

5.000 og ca. 10.000 indbyggere, er organiseret med let og hyppig sporvognstransport, integration af boliger, skoler og butikker, tæt bebyggelse og masser af passivhuse og vedvarende energi.

Den bærende tanke for Vauban var at skabe en bydel med særlig vægt på nærdemokrati og et stærkt samarbejde mellem borgerne. Man ville engagere de kommende indbyggere så tidligt i processen som muligt, og sammen med dem forsøge at imødekomme de miljømæssige, sociale og økonomiske ønsker, behov og krav, der måtte være til området. I 1993 blev den private NGO Forum Vauban dannet for bl.a. at organisere og koordinere borgerinddragelsesprocessen. I 1995 blev Forum Vauban accepteret som en ligeværdig samarbejdspartner af Freiburg by og deltog herefter i alle beslutninger, der handlede om medbestemmelse, social interaktion, trafik, energibesparelse og bæredygtige bygninger. Et af målene i Vauban var at holde byens centrum bilfrit og skabe en miljøvenlig trafik ved at reducere antallet af privatbiler. Det gjorde man blandt andet ved at skabe gode offentlige transportmuligheder i form af en sporvognslinie ind til Freiburg, der ligger 3 km fra Vauban. Herudover skabte man et delebilsystem, gjorde det attraktivt og nemt at cykle ved at etablere 500 km cykelsti i Freiburg og Vauban, og lavede 5.000 cykelparkeringspladser.

Trafikalt shared space er en gennemgående strategi for alle byområderne. For os betyder det dog ikke at alle områderne er belagt med brosten som det ovenstående billede fra New Road i Brighton. Et shared space kan sagtens definere af langt mindre omkostningsfulde materialer som f.eks. ofte er tilfældet i japan (se billede til højre) hvor shared space er en naturlig strategi.

Freiburg som ‘øko-by’ opstod gennem en kombination af nødvendighed og innovativ tænkning: • Byudviklingsgrunde er ganske begrænsede. Det er en af de få byer i Tyskland med en voksende befolkning, og der må bygges 8501.200 boliger om året for at holde trit.

• Freiburg blev genopbygget næsten helt efter Anden Verdenskrig, om principperne for god byplanlægning og landskabspleje, med en stor trafik gratis centrum og en 3.000 km net af letbaner, busser og byerne jernbaner.

• Byens regeringen har været kontrolleret af De Grønne i flere årtier, og har kæmpet for miljøinnovation allerede fra midten af 70’erne som svar på det radikale forslag om placering af alle centraleuropæiske atomkraftværker i regionen.

I 2006 stod området helt færdigt og i dag er der i Vauban ca. 5.000 indbyggere og 600 lokale jobs. Projektets styrke har været borgernes store engagement og deres samarbejde med Forum Vauban. Målene for områdets bæredygtighed er i høj grad blevet indfriet. I mange tilfælde har indbyggerne gjort en ekstra indsats og gjort tiltag, som langt overgik de officielle krav.

Selve filosofien bag Shared Space er at deregulere trafikken og at integrere i stedet for at segregere. Herigennem skabes der opmærksomhed på hinanden, idet ingen føler ejerskab og holder på retten til trafikrummet. På baggrund af den større opmærksomhed rettet mod de øvrige trafikanter og ved hjælp af øjenkontakt og forhandling, om hvem der kører først, afvikles trafikken langsommere men mere smidigt. Heraf det nye slogan ”langsommere er hurtigere”.

Som hastighedsdæmpende foranstaltning anbefales, at biltrafikken får brudt sin kørselsretning ved bratte forskydninger, hvilket tvinger hastigheden ned. Dette kan implementeres ved placering af gadeinventar i øer forskudt på færdselsarealet. Belysningen bør udføres med lave lysmaster, men med en tilstrækkelig mængde så mørke og uoplyste områder modvirkes, idet byrummet også skal fungere optimalt om aftenen og i nattetimerne. Parkeringen i Shared Space områder bør ske i grupper og ikke i hele området, da parkerede biler tilfører trafikal utryghed til rummet.

www.forum-vauban.de

REFERENCER TIL UDVIKLING AF DE TRE KØGE KYST OMRÅDER

CENTRAL PARK I NEW YORK

MALMØ

AUGUSTENBORG, MALMØ

Som et fantastisk åndehul og grøn lunge ligger Central Park i Manhattans og New Yorks hjerte. Det er den mest besøgte bypark i USA og samtidig en af de berømteste byparker i verden. Den administreres af byens park-udvalg, kaldet “New York City Department of Parks and Recreation”.

Malmø har oprettet to af verdens førende eksempler på bæredygtigt byggeri. Bo01 er et nybygget kvarter, der kombinerer moderne arkitektur med økologisk bæredygtighed. Øko-byen Augustenborg er en af de største investeringer i Europa i forhold til den økologiske omlægning af det eksisterende boligområde.

De indledende planer til parken blev udarbejdet i 1857 af landskabsarkitekterne Frederick Law Olmsted og Calvert Vaux, og selvom den gennemgående tager sig ud som et naturligt landskab, er næsten alt nøje placeret. Den har flere kunstige søer, lange vandrestier, to skøjtebaner, et naturreservat, områder beregnet til forskellige sportsgrene samt legepladser. Parken er en velbesøgt oase for trækfugle og er derfor også populær hos fuglekiggere. Den 10 km lange vej, som omgrænser parken, er populær blandt joggere, cyklister og rulleskøjteløbere - især i weekenden og om aftenen efter kl. 19.00, når parken lukkes for motoriseret trafik.

BO01 PÅ VÄSTRA HAMNEN

Augustenborg er fra 1998 blevet transformeret fra et ghettolignende, forfaldent boligområde med oversvømmelsesproblemer til ét af Malmø’s populære bosteder. Ved at udnytte stedets karakteristika til lokal regnvandshåndtering og via implementering af grønne tage er bydelens tidligere problemer blevet til fordele. Resultatet er et område, der deler ud af sine erfaringer og beboere, som passer på deres bydel.

Parken fremstår helt speciel på det store græsarealer, hvor den høje omkringliggende bebyggelse skaber en fantastisk ramme om et rekreativt rum. Dette visuelle møde imellem natur og by delvist skærmet af mægtige træer gør parken helt unik.

Reference til Søndre Havn Bo01, som er en del af det gamle industriområde i Västra Hamnen, er Sveriges første by med et klimaneutralt energisystem. Området er forsynet med 100% lokalt produceret energi fra vedvarende kilder; sol, vind, vand og energi fra distriktets affald. At minimere, genbruge og genanvende så meget som muligt er en grundlæggende idé bag Bo01. Kanalsystemer og regnbede håndterer regnvand. Madaffald og restaffald afvikles med sug til aflæsningsstederne i udkanten af bydelen. 200 husstande har adgang til affaldskværne.

En mangfoldighed af habitater er skabt fra starten; el, eg, bøglunde osv.. Der er udviklet en høj ’Grönytefaktorer’ (%-del grønt i alle uderum) som accentuerer biodiversiteten yderligere. I området er endvidere et miljøvenligt transportsystem i form af bybus, en rigdom af cykel- og gangstier samt bilpools.

De grønne tage er årsag til en betydelig reduktion af regnvandsafstrømningen i Augustenborg. Man har også udnyttet områdets lerholdige jordbund og bygget et naturligt kloakeringssystem, hvor nedbøren opsamles i render og bassiner, før den løber ud i et traditionelt kloaksystem. På den måde kanaliseres regnvandet fra diverse tage, veje og parkeringspladser gennem synlige grøfter, damme og vådområder. Den blå struktur er integreret i bybilledet, hvilket indebærer 30 gårdmiljøer med damme, kanaler og beplantning. Kanaler og bassiner udnyttes rekreativt som byens åndehuller.

Der er eksperimenteret med og integreret forskellige former for økologiske tiltag (som også omfatter bl.a. solenergi, affaldshåndtering, el-tog og ’car pools’ med el-biler), der tilsammen skaber et velfungerende økologisk system. Resultatet understreges af et iøjnefaldende fravær af graffiti og hærværk. Idag passer beboerne på deres bydel. www.ekostaden.com www.sustainablecities.dk

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult

SIDE 58

ADEPT Rambøll Noema Research and Planning og Topotek1 i samarbejde med Transsolar Aquap Imitio Brugger & Nielsen Bbn consult